Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst"

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2009/10 DVCAs vækstkatalog: Hva nu Vækstdanmark? Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

2 for København som handelsplads og metropol. Hvem er DVCA? DVCA (Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, og for business angels) er brancheforeningen for en række investorer, der investerer i unoterede virksomheder. Medlemsfordelingen på segmenter er pt. ca.: æ 30 kapitalfonde æ 20 ventureselskaber æ 80 business angels æ 70 associerede medlemmer DVCAs formål er at fremme venturekapital- og kapitalfonde samt business angels interesser. Foreningens mission er at skabe konkurrencedygtige rammer for aktivt ejerskab. DVCA er uafhængig af særinteresser, der ikke vedrører foreningens formål og mission.

3 Forord Forord: 27 forslag til ny vækst i Danmark Med en vækstdagsorden, der fylder massivt både i politik, medier og hos erhvervslivet, ønsker DVCA med vores udgangspunkt at give vort bud på fremtidens Vækstdanmark. DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst. DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst Business angels, venture- samt kapitalfonde er helt centrale medspillere, når vi skal øge produktiviteten, fremme forskningen og skabe væksten, der både sikre arbejdspladser og skabelsen af velstand til danskerne. Vi ser det når DVCAs medlemmer tør satse på at finansiere udviklingen af lægemidler, eller når søvnige hjemmemarkedsvirksomheder får det professionelle skub, der udvikler dem til internationale spillere. Risiko er et plusord Vi vil fortsætte det gode arbejde. Derfor skal der ske en kulturforandring i Danmark. Risiko skal være et plusord. Det er tvingende nødvendigt, at vi skaber et samfund, hvor det er attraktivt at tage en chance, der kan skabe ny vækst. Vi skal sikre appetitten på risiko og vækst i samfundet. Både til nystartede virksomheder med store globale markedspotentialer indenfor eksempelvis ICT, Life Sciences og Cleantech, men også til de mere modne virksom-heder, der med erfaring kan skabe ny vækst. Lige konkurrencevilkår med udlandet For at fremme væksten er vi nødt til at skabe bedre rammevilkår i Danmark. Business angels, venture- og kapitalfonde skal kunne konkurrere på lige vilkår med udlandet fordi vi er en lille, åben økonomi med et beskedent hjemmemarked og samtidig er ekstremt internationale på både vores afsætning- og finansieringsside. Det specielle ved DVCAs medlemmer er, at de på den ene side er stærke finansielt, men samtidig har store kompetencer og netværk til at drive virksomheders operationelle udvikling. DVCA har samlet 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog Stabilitet i skattepolitikken Danmark ændrer meget ofte skattepolitik. Næsten 300 gange er den samlede skattepolitik blevet ændret i de sidste ti år. Derfor skal der sikres stabilitet på det utrygge skatteområde. Konstante skatteændringer ofte i en negativ retning skader appetitten på risiko og hæmmer investeringslysten i Danmark. 27 vækstforslag Ovenstående er de tre vigtigste budskaber for DVCA. Samlet har DVCA 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog, som er vores bud på at sikre ordentlige rammevilkår for en helt væsentlig del af dansk erhvervsliv de aktive investorer. Business angels, venture- og kapitalfonde har alle en unik evne til at gøre den private sektor mere robust. Bedre rammevilkår er en forudsætning for at udnytte potentialet. 3

4 Indhold Indholdsfortegnelse DVCAs vækstkatalog Ny vækst efter krisen kræver nye tanker Ny Vækst gennem bedre rammevilkår Nr. 1 Skattemæssig stabilitet er vigtigt...8 Nr. 2 Afskaffelse af iværksætterskatten - 25 % skatten ved ejerandele under 10 %...8 Nr. 3 Selskabskatten skal ned...10 Nr. 4 Vækstkredit: Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner...11 Nr. 5 Afskaf topskatten Nr. 6 Øget konkurrence i den offentlige serviceproduktion er nødvendig Nr. 7 Den offentlige indkøbspolitik skal også have fokus på innovative vækstiværksættere. 13 Nr. 8 Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt...14 Nr. 9 Solvens II ideen er god, udførelsen er dårlig...15 Nr. 10 Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder for fundraising med udlandet Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde Nr. 11 Generationsskifte i virksomheder forudsætter bedre finansieringsmuligheder Nr. 12 Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark Nr. 13 Afskaffelse af carried interest beskatning...21 Nr. 14 Endnu en teknisk revision af skattereformen er nødvendig...21 Nr. 15 IFU skal have endnu friere hænder Venturebranchen er Danmarks vækstmotor Nr. 16 Lånekapital til vækstvirksomheder og venturefonde...25 Nr. 17 Dansk Vækstkapital skal investere på markedsmæssige vilkår...26 Nr. 18 Vækstfonden bør tilføres egenkapital og syndikere med Dansk Vækstkapital Nr. 19 Overskydende midler fra erhvervspakken skal gå til Fondskapital...28 Nr. 20 Bedre rammer for brug af optioner og warrants i start-up virksomheder Nr. 21 Flere midler til Proof of Concept-ordningen Business angels de allermindste virksomheders største støtte...30 Nr. 22 Mere velfungerende business angels netværk...30 Nr. 23 Oprettelse af matchingfond for business angel investeringer...31 Nr. 24 Rate- og kapitalpensioner skal understøtte vækstiværksættere...32 Nr. 25 Øget gennemsigtighed blandt investorer om deres investeringspræferencer...32 Nr bureaukrati for iværksættervirksomheder...33 Nr. 27 Flere early stage venturefonde i Danmark Miniguide til venture- og kapitalfonde i Danmark Miniguide til business angels i Danmark

5 Diagnosen 1. Diagnosen: Ny vækst efter krisen kræver nye tanker Store virksomheder leverer rekordresultater - de små lider Ny vækst i Danmark kræver radikale ændringer af vores erhvervsklima. For det står rigtig dårligt til i Danmark. Det skyldes, at vi har et erhvervsliv, der er ved at brække midt over. På den ene side har vi de store virksomheder, som i disse år leverer rekord-resultater og har det rigtigt godt. Samtidig er der de mindre virksomheder, som har Danmark som hjemme- og hovedmarked og som virkelig lider. Danmark er i ubalance Årsagen er, at de store virksomheder kan ligge en stor del af deres vækst i den del af verden som i disse år oplever stor fremgang, mens de små virksomheder, hvis afsætning henvender sig til hjemmemarkedet og som derfor er nødt til at investere i Danmark, ikke har den mulighed. I normale tider vil det betyde stor arbejdsløshed. Men ikke i disse år på grund af den massive tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I stedet ser vi, at den private sektor simpelthen ikke kan bære den offentlige sektor mere, og vi har store offentlige budgetunderskud lige så langt øjet rækker. Det illustrerer de to nedenstående figurer. Figur 1a: Offentlige underskud (i % af BNP) Offentlige underskud (i % af BNP) og andelen af voksne danskere i arbejde Offentlig saldo i pct. af BNP Figur 1b: Andelen af voksne danskere i arbejde 52 Kilde: Finansministeriet, 2011 Vi kan jo i låne os til velfærd! Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.) Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages reformer Andel af befolkningen, pct Kilde: Finansministeriet, 2011 Vi kan jo i låne os til velfærd! Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.) Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages arbejdsmarkedsreformer 5

6 Diagnosen De kommende 10 år vil vi se en økonomisk udvikling uden lige i BRIC-landene Verdens nye økonomier har fart på Mens Danmark har vækst- og produktivitetsudfordringer i den private sektor, er det langt fra tilfældet med verdens nye økonomier. I de kommende ti år vil vi se en økonomisk udvikling i emerging markets, som vil overgå de flestes fantasi. Ser vi på væksten, så vil BRIC-landenes (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) andel af verdens vækst de næste ti år være 45 %, mens USA, Tyskland og Japans (G3) andel vil være 20 %. Beyond-BRIC-landene (Vietnam, Kenya, Nigeria etc.) er ikke talt med. Det fremgår af figur 2a. Måske endnu mere sigende er udviklingen i BRIC-landenes middelklasser, defineret som den andel af befolkningen, hvis indkomst er større end kr. I dag er der rundt regnet 800 mio. mennesker i BRIC-landenes middelklasser. I 2020 vil der være 1,6 mia. mennesker. Antallet i G7 vil til sammenligning være nogenlunde konstant på mio. mennesker. Det fremgår af figur 2b. Udviklingen i Beyond-BRIC-landene er igen ikke talt med. Figur 2a: BRIC landenes vækst BRIC-landenes vækst og middelklasse China Russia India Brazil BRICs G Figur 2b: BRIC landenes middelklasse Antal mio indbyggere med indkomst højere end USD Brazil Russia India China BRICs G7 Kilde: Morgan Stanley, BRICs, Monthly, 10/

7 Diagnosen Det bør stå klart for enhver, at hvis man parrer ovenstående informationer med viden om den danske erhvervsstruktur, så befinder Danmark sig på en brændende platform i dag. Vi tror, at vi har en eksportorienteret økonomi, som grådigt kan spise af fremtidens muligheder. Men der er ingen BRIC- eller Beyond-BRIC-lande blandt vores ti største handelspartnere. Først på en 12. plads kommer Kina, mens Rusland er nr. 15 og Brasilien og Indien er helt nede på 32. og 33. pladsen. Med andre ord er Danmark nok eksportorienteret, men det er til lande, der står i stampe. Det er der ikke meget vækst i. Danmarks eksport til BRIClandene var lig med eksporten til Holland i 2009 DVCAs vækstmodel Danmarks velstands- og dermed også det offentlige velfærdsniveau defineres af vores evne til at producere. Populært sagt skal velstand skabes førend velfærden kan fordeles. Vores samlede vækst bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende kapital og vores innovationskraft. En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer giver den højest mulige produktivitet og dermed produktion og velstand hvis man vel at mærke har en optimal forståelse af afsætningssiden også. Som det er illustreret i figur 3 nedenfor. Figur 3. Vækstskabelse i Danmark Økonomisk vækst Globale udfordringer og muligheder Innovation og produktiv anvendelse af ressourcerne Stor og kompetent arbejdsstyre Investeringer Viden og innovation Sunde og stabile økonomiske rammer Kilde: DI, Vækstudredning 2010 Vi støtter op om en sund økonomi og en stor arbejdsstyrke DVCA vil gerne gøre det helt klart, at vi bakker op om sunde og stabile økonomiske rammer i Danmark. Vi er tilhængere af sunde offentlige finanser, lav inflation og en stabil valutakurs. Vi kan ikke blive ved med at have et massivt underskud på de offentlige finanser, som vi har i øjeblikket. Det udhuler vores fremtidige vækstmuligheder. En stor og kompetent arbejdsstyrke ligger også DVCA meget på sinde. Vi bakker derfor fuldstændig op om tiltag, der medfører et øget udbud af arbejdskraft. DVCA støtter derfor en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og vi støtter en fortsat nedsættelse af marginalbeskatningen. 7

8 2. Ny Vækst gennem bedre rammevilkår Forslag nr. 1: Skattemæssig stabilitet er vigtigt Det står klart, at der er en række generelle rammevilkår, der er helt nødvendige at få ændret for at få Danmarks vækst op i gear igen. Når spidskompetencerne blandt DVCAs medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle. 300 lovændringer truer stabiliteten Skattemæssig stabilitet er første DVCA s prioritet. Desværre er Danmarks generalieblad ikke godt. Gennem de sidste ti år har vi været vidende til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCAs medlemmer. Disse er bl.a.: Hvad er iværksætterskatten? æ Iværksætterskatten er en 25 % ekstraskat for aktiegevinster hos de aktionærer, der ejer mindre end 10 % af en virksomhed typisk igennem et holdingselskab. æ Den effektive skatteprocent er 67,5 % på alle gevinster over kr. æ Til sammenligning er topskatteprocenten for en lønmodtager på lidt over 56 % for alle indtægter over kr. i æ Nye regler om carried interest-beskatning for venture- og kapitalfondspartnere i æ Iværksætterskatten i æ Lovforslag vedrørende skærpelse af regler om skattemæssig klassifikation af skattetransparente selskaber i æ Nye regler om rentefradragsbegrænsning i æ Skærpet kontrolindsats mod kapitalfondes transaktioner siden 2007 DVCAs medlemmer er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til tiltrækning af udenlandsk investeringer til landet. Investeringerne foregår via professionelle kapitalforvaltere og andre pengetanke. Deres vigtigste krav, førend de overhovedet vil diskutere investeringer med en dansk venture- eller kapitalfond, er skattemæssig stabilitet og regler, der sikrer, at de kun beskattes et sted af deres investering - nemlig i deres hjemland. Hver eneste gang Folketinget ændrer kapital- og venturefondenes beskatnings-regler, bemærker investorerne det. Og hver eneste gang stilles spørgsmålet; hvad bliver det næste? Tør vi give en dansk fond rådighed over vores penge i de næste ti år? Det er derfor afgørende, at den skattemæssige stabilitet i Danmark er noget, der værnes om. DVCA foreslår, derfor at regeringen og folketing værner om den skattemæssige stabilitet for business angels, venturefonde og kapitalfonde og ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet. Forslag nr. 2: Afskaffelse af iværksætterskatten ved ejerandele under 10% DVCA anerkender den proces, som regeringen har været igennem, siden iværksætterskatten blev indført i Sidst i 2010 blev det som en del af Finansloven for 2011 aftalt, at iværksætterskatten skulle lempes med 70 mio. kr. For DVCA er udgangspunktet klart. Vi kvitterer for udviklingen i regeringens synspunkter, men vi vil gerne slå fast, at Danmark selv efter lempelsen fortsat står tilbage med en iværksætterskat. 8

9 Iværksætterskatten er tilfældig og gift for VækstDanmark Iværksætterskatten rammer fuldstændig tilfældigt. Havde du før skattereformens vedtagelse en ejerandel på 9,9 % i en virksomhed ifalder du skatten. Mens du er fri af skattens regler, hvis du ejer 10,1 %. Det illustrerer figur 4 nedenfor. Figur 4. Sådan rammer iværksætterskatten Ejerselskab / investor Selskab A Investors ejerandel = 9 pct. Selskab B Investors ejerandel = 11 pct. Ingen skattefritagelse Skattefritagelse Mange vækstvirksomhederne skal ofte igennem flere investeringsrunder. detmedfører, at eksisterende aktionærer udvandes, hvis de ikke går med i den nye investeringsrunde. Dermed kommer iværksætterskattens 10 % -grænse i spil. Nogle investorer kan eller vil ikke forsvare deres 10 % +, mens andre måske gerne vil. Derfor er der set flere eksempler på, at virksomheders vækst er fladet ud, fordi kapitalen til vækst er blevet væk. DVCA har undersøgt iværksætterskattens betydning og det er nedslående læsning. For business angels vedkommende vil iværksætterskatten over de næste fem til syv år reducere investeringerne med mindst fire mia. kr. Ligeså nedtrykkende er beskeden fra vækstvirksomhederne; knap 40 % af de virksomheder, der har fået venturekapital i Danmark gennem tiderne er ramt af iværksætterskatten. Iværksætterskattens skadelige effekter er markante. Regeringens 2020-mål er i fare Det er DVCAs vurdering, at fjernes iværksætterskatten ikke, så vil Danmark få færre vækstvirksomheder i de kommende år. Regeringens 2020-mål om, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækst-iværksættere, nås dermed heller ikke. DVCA foreslår derfor, at iværksætterbeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt. 9

10 Forslag nr. 3: Selskabsskatten skal ned Selskabsskatten er blandt de rammevilkår, der påvirker hele erhvervslivet. Derfor er den samfundsøkonomiske betydningen særdeles stor. Ydermere kan det konstateres, at selvom skattesatsen er faldet, så er provenuet steget målt som provenu i procent af BNP. Det er udtryk for en bevidst skattepolitisk prioritering om at beskytte skattebasen. Figur 5. Skattesats og provenu i procent af BNP Skattesats (pct.) Provenu i procent af BNP Selskabsskatsats Provenu (pct. af BNP) Kilde: Dansk Erhverv, Perspektiv nr. 9, Selskabsskatten i andre lande Det er ikke kun i Danmark, at selskabsskatten er sænket siden Fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige skatteprocent i hele EU faldet fra 31,9 % til 23,2 %. Danmarks skatteprocent er således i dag højere end andre EUlandes. Danmarks skattesats er høj på trods af, at tilstedeværelse i Danmark ikke er nødvendig for internationale virksomheder. Blandt EU s mindre og mellemstore lande er selskabsskatteprocenten 21,5 %. Når man kigger på, hvor fremtidens vækst ligger i verden, er det imidlertid helt andre mindre og mellemstore lande, som vi skal sammenligne os med. Det er de mindre højvækstlande og områder som Taiwan, Hongkong og Singapore vi skal spejle os i. Alle disse steder er selskabsskatteprocenten mellem 15 og 20 %. Gevinster ved lavere selskabsskat For der er flere gode argumenter for at fokusere på lavere selskabsskat: æ Lavere selskabsskat bidrager til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksomheder vil åbne europæisk, regionalt hovedsæde. Selskabsskatten er således en katalysator for flere job i Danmark. Både gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og gennem brug af dansk arbejdskraft. Dermed tiltrækkes ny innovation til Danmark. æ Selskabsskatten er ekstremt forvridende i forhold til værdiskabelsen i den private sektor. Og derfor er selvfinansieringsgraden meget høj. æ Sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af investeringer. Det vil alt andet lige føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn for de beskæftigede til følge. 0 DVCA foreslår derfor, at Danmarks selskabsskatteprocent til stadighed skal være blandt de laveste i EU. Konkret foreslår DVCA, at selskabskatten sættes ned til 15 % inden

11 Forslag nr. 4: Skatten på udviklingsaktiviteter i koncerner Koncern A s udviklingsaktiviteter er placeret i et selskab for sig (udvikling A/S). Driften er placeret i et driftsselskab (Drift A/S). De to selskaber er forbundet via et moderselskab; Koncern A A/S ejer begge selskaber 100 %. Drift A/S har et overskud på 100 og Udvikling A/S et underskud på 100. Drift A/S: Overskud før skat på 100 kr. Udvikling A/S: Underskud på -100 kr. Samlet selskabsskattebetaling for Koncern A A/S bliver da: 25 % * (100 +(- 100) = 0 kr. Vækstkredit Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner Nye højteknologiske virksomheder udviklet af venturefonde har i deres opstartsfase, hvor de udvikler deres produkter, som regel ingen eller meget begrænsede indtægter. Faktisk er der ofte store underskud i udviklingsfasen. Venturemodellen bygger nemlig på, at venturefinansierede vækst-virksomhed har set rigtigt og har et produkt klar, når markedet er modent. Venturebranchen diskrimineres Med de store underskud følger også, at virksomheden typisk har et meget stort skattemæssigt underskud. Underskud, der i mange tilfælde aldrig aktiveres og modregnes i overskud til glæde for venturebranchen. Firmaerne er solgt inden. Samme bekymring har et datterselskab i en koncern ikke. Her kan moderselskabet reelt udnytte et underskud i et datterselskab med udviklingsaktiviteter og kompensere med overskuddet fra et andet datterselskab. Sådan er det ikke for et almindeligt selskab i en venturefond, selvom formålet er nøjagtigt det samme: At skabe fremtidens teknologi. Her er skatten stadig 0 for udviklingsselskabet. Mens det overskudsgivende selskab i ventureporteføljen naturligvis skal betale sin selskabsskat af overskuddet. Det skaber en asymmetri mellem nystartede, unge vækst-virksomheder og etablerede koncerner med hensyn til udviklingsaktiviteter. Vækstkreditter vil skabe en symmetri for vækst-virksomhederne. Med de nye regler, vil danske vækstvirksomheder, der ikke er koncernforbundne, blive ligestillet med selskaber i UK, Frankrig og Canada. DVCA foreslår, at videnstunge virksomheder får den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten i takt med at de opbygges. Vækstkreditter i UK I UK kan små og mellemstore virksomheder få tilbagebetalt forsknings- og udviklingsomkostninger fra staten, hvis virksomheden giver underskud. Dette gælder for virksomheder med under 500 ansatte, en omsætning på 100 mio. og en balance på 86 mio.. 11

12 Forslag nr. 5: Afskaf topskatten En afvikling af topskatten vil øge den marginale gevinst for en topskatteyder fra 43,9 øre pr. ekstra lønkrone til 57,7 øre pr. ekstra lønkrone. Det er en forbedring på godt 30 pct. Lutter gevinster af en afskaffelse af topskatten Samtidig øges den enkeltes gevinst ved at, uddanne sig og gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Og gevinsten ved sort arbejde, og gør-det-selv arbejde reduceres også. Samtidig er en lavere topskat også med til at forbedre Danmarks lønkonkurrenceevne. Alle disse fordele er centrale elementer for det innovative Danmark. For fremtiden kendetegnes af nationernes kamp om cutting edge jobs. Når væksten vender tilbage til Danmark, er det ikke de traditionelle industrijobs, der vil drive væksten. De knap job 1, der er tabt i industrien, byggeriet og transportsektoren siden finanskrisens start, er væk for altid. De kommer ikke tilbage. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun går efter en bedre uddannet arbejdsstyrke eller løntilbageholdenhed som middel til vækst. Vi skal også turde gå efter at udvikle nye job med højt vidensindhold og vidensintensive industrier og booste vores produktivitet af den vej. Det er den solide og bæredygtige vej til at finansiere fremtidens velfærdsamfund. Desværre er Danmark langt bagefter i globaliseringenskapløbet og en af de absolut mest effektive måde at tiltrække job til Danmark er ved at reducere skatten på den sidst tjente krone. DVCA foreslår derfor, at topskatten afskaffes. Forslag nr. 6: Øget konkurrence af den offentlige serviceproduktion er nødvendig Konkurrenceudsættelse af den offentlige service sikrer, at opgaverne løses bedst og billigst. Samtidig medfører udbud også ofte, at der bliver mere plads til den enkelte ansattes kerneopgave, hvad enten det er børnepasning, hjemmepleje, analyse af røntgenbilleder eller lignende. Regeringen og kommunernes Landsforening (KL) indgik derfor i 2006 en aftale om konkurrenceudsættelse. Denne aftale indebar, at den kommunale konkurrenceudsættelse under ét skulle øges med en fjerdedel. Konkurrenceudsættelsen måles via den såkaldte Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU). Tabel 1. IKU en fra Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) 20,2 23,7 24,8 25,0 Kilde: Notat Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence, Vækstforum 2010 DVCA ser meget positivt på denne aftale til trods for, at man på det seneste har kunnet se en aftagende stigningstakt i antallet af udbud og områder, der udbydes. DVCA er derfor varm tilhænger af, at IKU en øges til 31,5 % i Her er DVCA helt enig med regeringens ambition. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT KE

13 Regler dræber private børnehaver En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud. IKU en og andre regler bør gå hånd i hånd Men vi bør være endnu mere ambitiøse. På mellemlang sigt bør kravet til kommunerne være udbudspligt på alle serviceområder, hvor der ikke foretages en myndighedsvurdering samtidig. Det er også afgørende, at alle regler samtidig gennemgås for at sikre, at der ikke er faldgrupper for privat involvering. DVCA ser gerne, at der i første omgang lægges vægt på at få gennemtrawlet uddannelsesområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet (fx børnehaver, vuggestuer, erhvervsskoler, VUC er, gymnasier og plejecentre). Samtidigt er det vigtigt, at der kan skabes stabile rammer om de privates involveringer.kommer det offentlige konstant og laver markante reformer, ødelægges konkurrencen. DVCA foreslår, at udbudspligt på stadig flere områder følges op af markedsudvalg på relevante ministerområder, således at regler og barrierer for privat inddragelse i serviceproduktionen fjernes. Forslag nr. 7: Den offentlige indkøbspolitik skal have fokus på iværksættere Den offentlige sektors indkøbspolitik har stor indflydelse på udviklingen i samfundet som helhed. Både i Danmark og i resten af EU. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektors indkøbspolitik tilrettelægges intelligent, så den er med til at understøtte både Danmark og de resterende EU-landes innovationskraft. SBIR er god inspiration En mulighed for at tænke nyt er, at Danmark i EU arbejder for en europæisk udgave af det amerikanske SBIR-program (Small Business Innovation Research programme). Hvert år forpligter 11 amerikanske føderale ministerier og styrelser sig på at reservere en lille del (under fem pct.) af deres udviklingsomkostninger til udvikling af små og mellemstore virksomheder. Selve programmet har tre faser. I første fase finder myndigheden et antal egnede leverandører til en højteknologisk udviklingsopgave, hvorefter alle tildeles midler til at udvikle opgaven. Kun de bedste går videre til anden runde, hvor midlerne er større og markedet nærmere. I tredje fase, hvor selve produktet færdiggøres, er der ingen offentlig støtte. Her er virksomheden afhængig af private medinvestorer. DVCA foreslår, at regeringen på EU-plan arbejder for en europæisk udgave af SBIR-programmet. 13

14 Forslag nr. 8: Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt EU-parlamentet har i det sene efterår 2010 godkendt Ministerrådets udkast til AIFM -direktiv (Alternative Investment Fund Managers). DVCAs konklusion efter gennemlæsning af direktivet er, at DVCAs medlemmer kan imødese lovgivning, der påbyder kapital- og venturefonde betydelige administrative og økonomiske byrder i fremtiden. Et lille udsnit af disse byrder er: æ Krav om indbetaling af en betydelig kapital fra fondens partnere på en lukket konto penge, der ikke kan investeres i venture- og kapitalfonden, og som dermed ultimativt udelukker talenterne fra vores branche i at være med i nye fonde. æ Krav om uafhængige vurderingsmænd på porteføljevirksomhederne oveni de vurderinger, der i dag foretages af selskabernes revisorer og kapitalfonde i forbindelse med kvartalsmæssige afrapporteringer. æ Krav om EU-pas førend fonden kan markedsføre sig overfor investorer i andre EU-lande. Det sker uanset størrelse på fonden, hvilket hæmmer konkurrencen og særligt skader mindre lande som Danmark. æ Krav om opdeling af kapitalfondens opgaver i en investeringsafdeling og en risikostyringsafdeling. Risikostyringsafdelingen skal være uafhængig af investeringsafdelingen. DVCA håber på en fornuftig implementering af direktivet i dansk ret Det er næppe nogen overraskelse, at DVCA er stærkt imod AIFM-direktivet. Folketinget har været bemærkelsesværdigt enig i regeringens forhandlinger i Ministerrådet om AIFM-direktivet. Det skyldes formentligt, at regeringens udgangspunkt for behandlingen af direktivet har været Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa 2, som blev vedtaget af et enigt Folketing i efteråret Nu er tiden en anden. Det kan dokumenteres, at kapitalfondene ikke er skyld i finanskrisen. Det kan dokumenteres, at kapitalfonde har virket stabiliserende på økonomien, og det kan dokumenteres, at både venture- og kapitalfonde er vækstskabere. Det mener DVCA, at den kommende implementeringsproces i dansk ret bør afspejle. Fx skal Danmark tage politisk stilling til, hvordan vi vil implementere de dele af direktivet, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strammere regler end de i direktivet nævnte. De danske venture- og kapitalfonde er små ift fonde i andre EU lande; derfor vender AIFM-direktivet i forvejen den tunge ende nedad og risikerer derfor at straffe små lande og små fonde ekstra hårdt. DVCA er derfor imod enhver form for dansk overimplementering af direktivet. For alternativet er, at venture- og kapitalfondes konkurrencevilkår forringes i forhold til andre EU-landes venture- og kapitalfonde. DVCA vil derfor gerne opfordre regeringen til at inddrage DVCA i processen omkring implementeringen af AIFM-direktivet. Ikke mindst fordi venture- og kapitalfonde er et nyt arbejdsområde for mange danske myndigheder. DVCA foreslår, at Danmark ikke overimplementerer AIFM-direktivet. Det kan fx ske ved, at de danske myndigheder inddrager DVCA i implementeringen af AIFM-direktivet i dansk ret. 2 Se det danske indspil her: 14

15 Forslag nr. 9: Solvens II ideen er god, udførelsen er dårlig Kapital i venturefonde rejses bl.a. fra pensionskasser og forsikringsselskaber. Disse selskabers markedsvilkår ændres i disse år meget kraftigt på grund af Solvens II direktivet. Solvens II direktivet er europæiske pensions- og forsikringsselskabernes nye grundlov på investeringssiden. Grundlæggende er ideen med reglerne nyskabende og overordentlig fornuftige, idet reguleringens fokus nu ændres fra at være regelbaseret til at være risikobaseret. Det er en god udvikling. På nuværende tidspunkt er reglerne begyndt at materialisere sig. De vil, hvis det nuværende europæiske udkast til regler bliver de endelige, medføre en betydelig reduktion af pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde. Det skyldes, at pensions- og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde fejlagtigt er kategoriseret som højrisikoinvesteringer. De europæiske lovgivere har ulykkeligvis ikke skelnet mellem forskellige fondstyper samt andre former for unoterede investeringer, trods store forskellige imellem dem. Det virker til, at man i sin iver for at ramme spekulative hedge-fonde har taget fremtidens kapital- og venturefonde med i samme båd, og derfor risikerer at skade investeringerne i vækstvirksomheder. Sikkerhedskapital er alt for høj Udviklingen tyder på, at den kommende regulering vil ramme pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og ikke mindst kapitalfonde meget hårdt. I det seneste udkast foreslås det således, at der holdes en sikkerhedskapital på 49 øre for hver krone, der investeres i venture- og kapitalfonde. Det betyder, at afkastet på investeringerne skal være meget højt for at kompensere for den krævede sikkerhedskapital. Det kan dansk vækst ikke være tjent med. DVCA er helt på det rene med, at pensionskasserne kan lave interne modeller, der viser, at sikkerhedskapitalen ikke skal være høj. Problemet er bare, at kravene til modellerne er så komplicerede og bureaukratiske, at det ikke kan betale sig for danske pensionskasser at udarbejde dem. DVCA frygter derfor, at pensionskasserne vil sige nej til investeringer i venture- og kapitalfonde fremover. Derfor opfordrer DVCA til, at regeringen enten arbejder for, at kravene til sikkerhedskapital for alternative investeringer sænkes eller i højere grad segmenteres, eller at der udarbejdes en plug and play -standard for, hvorledes pensionskassernes interne model skal se ud. 15

16 Vækst Forslag nr. 10: Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder med udlandet Forudsætningen for, at danske venture- og kapitalfonde kan tiltrække kapital fra en amerikansk pensionskasse til investering i danske selskaber, er, at pensionskassen ikke bliver beskattet af gevinst og tab på investeringen i den danske fond før pengene rammer amerikansk jord. Sker der dansk beskatning af afkastet ved investering i danske venture- og kapitalfonde i Danmark, vil de udenlandske investorer typisk vælge dansk baserede fonde fra og investere i udenlandske fonde, der udvikler udenlandske virksomheder. Danmark må derfor søge at undgå, at danske venture- og kapitalfonde skattemæssigt stilles dårligere end udenlandske fonde. Udgangspunktet i dansk skatteret og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark indgår, er, at aktieavancer kun beskattes i det land, hvor aktionæren er hjemmehørende (bopælslandet). Men dansk skattepraksis er anderledes. Her er konklusionen, at selvom udenlandske investorer nok indtil videre har undgået dobbeltbeskatning, så er afgørelserne konkret begrundet og betinget af, at en række forhold er opfyldt. Det kan derfor være vanskeligt at anvende dem generelt i relation til at investering i danske fonde. Med den nuværende retstilstand vil der derfor være en skattemæssig usikkerhed for udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde. Denne usikkerhed kan være ødelæggende for fx en dansk kapitalfond, der er i konkurrence med en udenlandsk fond om et kapitaltilsagn fra en amerikansk pensionskasse. DVCA foreslår derfor, at der lovgives, så det endeligt fastslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde kun beskattes i hjemlandet af avancerne på den indskudte kapital. 16

17 3. Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde I dag er der knap 2000 familieejede virksomheder i Danmark, hvor den bogførte værdi af aktiverne er over 50 mio. kr. og hvor direktøren er over 55 år. CEBR (Center for Economic and Business Research) ved CBS vurderede i 2008, at knap 800 af disse virksomheder kunne være interessante for kapitalfonde at videreudvikle 3. Vi ved samtidig, at hvis der ikke kommer en professionel køber ind i de familieejede virksomheder, men familieejerskabet fortsætter, så har det gennemsnitligt set en dårlig indflydelse på virksomhedens udvikling og overskud 4. Så der er al mulig god grund til at være glad for kapitalfondenes bidrag til at generationsskiftene i Danmarks virksomheder. Afkastet på en C20-aktie og en kapitalfondsaktie Forestil dig, at du har 100 kr. og du får henholdsvis 16 % og 36 % afkast hvert år siden Du hævede pengene 1. januar Afkast C-20 -aktien : 100 kr.* (1,16) 8 = 328 kr. Afkast kapitalfondsaktien 100 kr.* (1,36) 8 = 1170 kr. Årsagen til denne store forskel (842 kr.) er renters rente -effekten. Afkast er forbilledligt godt Samtidig er kapitalfonde gode til at give deres investorer et godt afkast. Således viser en undersøgelse foretaget af ATP, at hvis man sammenligner det rå bruttoafkast mellem kapitalfonde og C20, samt endda gør det mellem , hvor aktiemarkedet toppede under opturen, så gav kapitalfonde et årligt afkast på 36 %, mens aktiemarkedet gav et årligt afkast på 16 %. Ganske vist skal der være et ekstra afkast i kapitalfonde, fordi det er en illikvid investering og administrationsomkostningerne sandsynligvis også er højere for investorerne. Alligevel taler 20 % i forskel for sig selv også i absolutte termer. Men hvem får den gevinst? Det gør kapitalfondenes investorer og det er for en stor dels vedkommende alle os danskere gennem opsparingen i pensionskasserne. En del af årsagen til kapitalfondenes gode afkast er givetvist, at kapitalfonde er gode til at skabe operationel værdi og gode til at sælge deres selskaber når udviklingsopgaven er fuldført. Det bekræftes bl.a. af en analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet. Den viser, at kapitalfondene når alt andet er skraldet væk er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. Således er den operationelle værdiskabelse 6 % -point højere om året i kapitalfondsejede danske selskaber, når man sammenligner dem med børsnoterede selskaber. Forskerne hamrer således en tyk pæl igennem postulatet om, at kapitalfondes virksomheder ikke skaber operationel værdi i deres virksomheder 5. 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet: Ejerskifte din virksomheds fremtid (2008), side 15. Rapporten er tilgængelig her: 4 Se /uploads/publikationer på side Du kan læse mere om analysen ved at klikke her: 17

18 Kapitalfonde Kapitalfondenes resultater: æ 2,3 mia. kr. i betalte selskabsskatter i Svarende til 8,4 % af samtlige selskabsskatter. Kapitalfondsejede selskaber beskæftiger kun 3,3 % af de private ansatte. æ 36 % i årligt afkast mod aktiemarkedets 16 %. æ 6 %-point mere operationel værdiskabelse sammenlignet med børsnoterede virksomheder æ Den organiske vækst gennem krisen er markant bedre end forretningen Danmark som sådan. Kapitalfonde er ikke skyld i finanskrisen de modvirker den! Modsat opfattelsen hos flere, er kapitalfondene ikke skyld i finanskrisen faktisk viser den nyeste forskning det stik modsatte. Undersøgelser foretaget i forbindelse med de årlige World Economic Forum-møder i schweiziske Davos viser, at de kapitalfondsintensive brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. Specifikt i forhold til arbejdspladser ses det, at kapitalfonde kan medvirke til at reducere konjunkturudsving. Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra blandt andet Harvard University 6. Den internationale undersøgelse er siden blevet bakket op af en ren dansk undersøgelse udarbejdet af CBS 7. Undersøgelsen viser, at kapitalfondsejede danske virksomheder har fyret færre medarbejdere end andre danske virksomheder. Rent faktisk har de kapitalfondsejede danske virksomheder haft en medarbejdervækst på 8 % i årene CBS-undersøgelsen matches af undersøgelser foretaget af Deloitte for DVCA. Således var kapitalfondene i kriseåret 2008 i stand til at vise en organisk vækst på 10 %, mens hele Danmarks vækst i 2008 var -1,1 % målt på BNP jf. Eurostat. Tallene for 2009 er ligeledes overraskende gode. Her var den danske vækst på -5,2 % målt på BNP og kapitalfondenes organiske vækst var igen bedre, nemlig -4,5 % 8. Skatten betales også Kapitalfonde i Danmark har også bidraget skattemæssigt til samfundet. 3,3 % af de privat beskæftigede i Danmark er ansat i en virksomhed, der er ejet af en kapitalfond. Alligevel bidrager kapitalfondenes virksomheder med, hvad der svarer til knap 8,4 % af det samlede selskabsskatteprovenu. Helt præcist betalte kapitalfondenes virksomheder 2,4 mia. kr. i 2009 i selskabsskatter. 6 Se artiklen Private equity, industry, performance and cyclicality i World Economic Forum: Globalization of Alternative Investments, The Global Economic Impact of Private Equity Report Rapporten kan downloades her: members.weforum.org/pdf/financialinstitutions 7 Poulsen, Thomas og Bjørn Lund-Nielsen. Kapitalfondsejede selskaber klarer tilsyneladende lavkonjunkturen bedre. Finans/Invest. 2010; Nr. 7, s Se her: Tallene for danske kapitalfondes organiske vækst er taget fra den type af kapitalfondsejede virksomheder, som ligner den danske erhvervsstruktur mest. Nemlig små og mellemstore virksomheder. 18

19 Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness Da kapitalfondene for fem-seks år siden for alvor kom på banen i dansk erhvervsliv med opkøbene af ISS og TDC, gik der et sug igennem dansk politik. Hvem var disse fonde? Hvem stod bag? Og hvad ville de med vores hæderkronede virksomheder? Det har lige siden været en topprioritet for branchen at aflive nogle af de myter, der opstod i kølevandet på disse opkøb. DVCA erkender blankt, at mere åbenhed burde have været til stede allerede før kapitalfondene kom i søgelyset. Men kapitalfonde er i dansk sammenhæng en ung branche. Derfor kom vi en postgang for sent med åbenheden, men vi har taget revanche siden. Det viser vores årlige rapporter om kapitalfonde, som frit fremlægger en række nøgletal på blandt andet skat, medarbejdere, overskud og afkast. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside 9. DVCA håber på en ny start Så udover at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv, øge forbrugsmulighederne, uden at belaste samfundet med støttepakker som følge af finanskrisen, og med en vækst, der slår samfundets generelt, betaler kapitalfonde og deres virksomheder faktisk også skat. Meget endda. Og samtidig har vi i de forløbne år åbnet os op for samfundet. Krisen er blevet håndteret professionelt af kapitalfondene. De virksomheder, som kapitalfondene ejer, har oplevet en langt mindre omsætningsnedgang end erhvervslivet generelt, og virksomhederne har været klart bedre til at generere overskud. Vel at mærke uden at fyre flere medarbejdere end erhvervslivet generelt har gjort under krisen. Det er derfor ikke underligt, at DVCA mener, at kapitalfondene har været jaget vildt på mange områder i de forløbne år, men vi erkender, at noget af den tidligere kritik for manglende åbenhed var berettiget. Samtidig er vi også af den opfattelse, at kritikken er i langt overvejende grad er ude af proportioner. Kapitalfonde er ude på at skabe gode vækststærke virksomheder på lang sigt, ikke kortsigtet profit. Nej tak til både positiv eller negativ særbehandling Kapitalfonde i Danmark ønsker ikke positiv særbehandling overhovedet. Men Kapitalfonde ønsker heller ikke negativ særbehandling. Derfor har DVCA i det følgende en række forslag til modificering af den reguleringstsunami, som DVCAs medlemmer har været vidende til de sidste fem år. I fremtiden er det vigtigt, at der kommer mere lovgivningsmæssig stabilitet for kapitalfondene og navnlig deres investorer. Kapitalfonde opbygges efter internationale standarder, fordi investorerne kræver det, og her skal Danmark kunne følge med. På den baggrund præsenterer DVCA i det følgende foreningens forslag vedrørende kapitalfonde. 9 Se mere her: /index.php/publikationer/kapitalfonde 19

20 Forslag nr. 11: Generationsskifte i virksomheder forudsætter finansieringsmuligheder En seriøs og fremtidssikret vækststrategi blandt små- og mellemstore virksomheder i Danmark forudsætter, at finansieringen tages seriøst. Det er velkendt, at der findes flere finansieringsformer end klassisk lån og egenkapital fx hybrid kapital, som kombinerer elementer fra såvel lån som egenkapital. Disse finansieringsformer kan i visse tilfælde anvendes, hvor banken ikke ønsker at lånefinansiere, og hvor investorer stiller for store krav til den indflydelse, de skal have til gengæld for indskud af yderligere egenkapital. Udbredelsen af nye finansieringsformer i Danmark er ikke stor. Selskabslovningen kender til instrumenter som konvertible obligationer, udbyttegivende gældsbreve og præferenceaktier. Lovgivningen på dette område har dog stået stille i snart 40 år, hvilket står i modstrid til udviklingen i en række andre lande. Det forværrer danske virksomheders mulighed for at foretage generationsskifter og risikerer at påvirke Danmarks muligheder for at udnytte landets vækstpotentiale. Udover selskabslovgivningen er skattereglerne særdeles besværlige at have med at gøre, hvis man ønsker at bruge de nye finansieringsformer. Der er eksempler på, at hybride finansieringsformer er umulige at anvende, fordi investorer enten beskattes hårdere end ved brug af de traditionelle instrumenter eller ved, at det kapitalsøgende selskab ikke kan opnå det fradrag for lån, som man normalt kan. DVCA anbefaler derfor, at området undersøges, så uklarheder og uhensigtsmæssigheder for brug af hybride finansieringsformer i selskabs- og skattelovgivningen ikke hindrer Danmarks vækst. Forslag nr. 12: Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark I foråret 2007 gennemførte Folketinget en ændring af reglerne om virksomheders fradrag for gæld. Grundideen var, at færre af virksomhedernes renteudgifter kunne trækkes fra i skat. Til gengæld blev den generelle selskabsskat sænket. Siden lovforslaget blev vedtaget er hele verdensøkonomien blevet udsat for en voldsom lavkonjunktur. Det betyder, at virksomheder med en lav egenkapitalandel står svagere, end hvis loven ikke var blevet gennemført. Det kan Danmark ikke være interesseret i. Tværtimod har Danmark en interesse i, at så mange virksomheder som muligt overvinder krisen. Når adgangen til at fradrage renteudgifter svækkes, stiger skatten. På den måde bærer Folketinget faktisk et medansvar for nogle virksomheders konkurs. Det hjælper i den forbindelse ikke, at selskabsskatten blev sænket generelt. For mange virksomheder havde før 2007 investeret i nye produktionsanlæg etc. med forventning om et yderligere positivt fremtidigt cash flow. De havde, da krisen ramte Danmark, ikke tilstrækkeligt reserver til at modstå krisen. Det ser vi resultatet af nu. Unlevel playing field - igen Men de nye regler regler indebærer også et grundlæggende brud på princippet om lige muligheder for danske virksomheder sammenlignet med udlandet. Således har loven betydet, at danske investorer (industrivirksomheder, velhavende enkeltpersoner, kapitalfonde og pensionskasser m.v.) er blevet taberne igennem en lavere dansk konkurrencedygtighed. Udenlandske investorer, der kan optimere kapitalstrukturen ved bl.a. at placere gælden i et land, hvor der er større fradragsret end i Danmark, er vinderne. De kan betale mere for de gode danske virksomheder end danske investorer, som skal leve med den begrænsede fradragsret vedr. finansieringsudgifter. 20

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

VækstDanmark er VentureDanmark

VækstDanmark er VentureDanmark Danish Venture Capital and Private Equity Association VækstDanmark er VentureDanmark Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde www.dvca.dk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Danish Venture Capital and Private Equity Association Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 E-mail: dvca@dvca.dk Homepage:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860.

Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860. HØRINGSSVAR FORSLAG TIL FORORDNING OM EUROPÆISKE VENTUREFONDE 1. INTRODUKTION Kommissionen har den 7. december 2011 offentliggjort forslag til forordning om europæiske venturefonde, KOM (2011) 860. Forslaget

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere