Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hva nu Vækstdanmark? Kapitalfonde i 2009/10. Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst"

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2009/10 DVCAs vækstkatalog: Hva nu Vækstdanmark? Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

2 for København som handelsplads og metropol. Hvem er DVCA? DVCA (Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, og for business angels) er brancheforeningen for en række investorer, der investerer i unoterede virksomheder. Medlemsfordelingen på segmenter er pt. ca.: æ 30 kapitalfonde æ 20 ventureselskaber æ 80 business angels æ 70 associerede medlemmer DVCAs formål er at fremme venturekapital- og kapitalfonde samt business angels interesser. Foreningens mission er at skabe konkurrencedygtige rammer for aktivt ejerskab. DVCA er uafhængig af særinteresser, der ikke vedrører foreningens formål og mission.

3 Forord Forord: 27 forslag til ny vækst i Danmark Med en vækstdagsorden, der fylder massivt både i politik, medier og hos erhvervslivet, ønsker DVCA med vores udgangspunkt at give vort bud på fremtidens Vækstdanmark. DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst. DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst Business angels, venture- samt kapitalfonde er helt centrale medspillere, når vi skal øge produktiviteten, fremme forskningen og skabe væksten, der både sikre arbejdspladser og skabelsen af velstand til danskerne. Vi ser det når DVCAs medlemmer tør satse på at finansiere udviklingen af lægemidler, eller når søvnige hjemmemarkedsvirksomheder får det professionelle skub, der udvikler dem til internationale spillere. Risiko er et plusord Vi vil fortsætte det gode arbejde. Derfor skal der ske en kulturforandring i Danmark. Risiko skal være et plusord. Det er tvingende nødvendigt, at vi skaber et samfund, hvor det er attraktivt at tage en chance, der kan skabe ny vækst. Vi skal sikre appetitten på risiko og vækst i samfundet. Både til nystartede virksomheder med store globale markedspotentialer indenfor eksempelvis ICT, Life Sciences og Cleantech, men også til de mere modne virksom-heder, der med erfaring kan skabe ny vækst. Lige konkurrencevilkår med udlandet For at fremme væksten er vi nødt til at skabe bedre rammevilkår i Danmark. Business angels, venture- og kapitalfonde skal kunne konkurrere på lige vilkår med udlandet fordi vi er en lille, åben økonomi med et beskedent hjemmemarked og samtidig er ekstremt internationale på både vores afsætning- og finansieringsside. Det specielle ved DVCAs medlemmer er, at de på den ene side er stærke finansielt, men samtidig har store kompetencer og netværk til at drive virksomheders operationelle udvikling. DVCA har samlet 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog Stabilitet i skattepolitikken Danmark ændrer meget ofte skattepolitik. Næsten 300 gange er den samlede skattepolitik blevet ændret i de sidste ti år. Derfor skal der sikres stabilitet på det utrygge skatteområde. Konstante skatteændringer ofte i en negativ retning skader appetitten på risiko og hæmmer investeringslysten i Danmark. 27 vækstforslag Ovenstående er de tre vigtigste budskaber for DVCA. Samlet har DVCA 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog, som er vores bud på at sikre ordentlige rammevilkår for en helt væsentlig del af dansk erhvervsliv de aktive investorer. Business angels, venture- og kapitalfonde har alle en unik evne til at gøre den private sektor mere robust. Bedre rammevilkår er en forudsætning for at udnytte potentialet. 3

4 Indhold Indholdsfortegnelse DVCAs vækstkatalog Ny vækst efter krisen kræver nye tanker Ny Vækst gennem bedre rammevilkår Nr. 1 Skattemæssig stabilitet er vigtigt...8 Nr. 2 Afskaffelse af iværksætterskatten - 25 % skatten ved ejerandele under 10 %...8 Nr. 3 Selskabskatten skal ned...10 Nr. 4 Vækstkredit: Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner...11 Nr. 5 Afskaf topskatten Nr. 6 Øget konkurrence i den offentlige serviceproduktion er nødvendig Nr. 7 Den offentlige indkøbspolitik skal også have fokus på innovative vækstiværksættere. 13 Nr. 8 Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt...14 Nr. 9 Solvens II ideen er god, udførelsen er dårlig...15 Nr. 10 Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder for fundraising med udlandet Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde Nr. 11 Generationsskifte i virksomheder forudsætter bedre finansieringsmuligheder Nr. 12 Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark Nr. 13 Afskaffelse af carried interest beskatning...21 Nr. 14 Endnu en teknisk revision af skattereformen er nødvendig...21 Nr. 15 IFU skal have endnu friere hænder Venturebranchen er Danmarks vækstmotor Nr. 16 Lånekapital til vækstvirksomheder og venturefonde...25 Nr. 17 Dansk Vækstkapital skal investere på markedsmæssige vilkår...26 Nr. 18 Vækstfonden bør tilføres egenkapital og syndikere med Dansk Vækstkapital Nr. 19 Overskydende midler fra erhvervspakken skal gå til Fondskapital...28 Nr. 20 Bedre rammer for brug af optioner og warrants i start-up virksomheder Nr. 21 Flere midler til Proof of Concept-ordningen Business angels de allermindste virksomheders største støtte...30 Nr. 22 Mere velfungerende business angels netværk...30 Nr. 23 Oprettelse af matchingfond for business angel investeringer...31 Nr. 24 Rate- og kapitalpensioner skal understøtte vækstiværksættere...32 Nr. 25 Øget gennemsigtighed blandt investorer om deres investeringspræferencer...32 Nr bureaukrati for iværksættervirksomheder...33 Nr. 27 Flere early stage venturefonde i Danmark Miniguide til venture- og kapitalfonde i Danmark Miniguide til business angels i Danmark

5 Diagnosen 1. Diagnosen: Ny vækst efter krisen kræver nye tanker Store virksomheder leverer rekordresultater - de små lider Ny vækst i Danmark kræver radikale ændringer af vores erhvervsklima. For det står rigtig dårligt til i Danmark. Det skyldes, at vi har et erhvervsliv, der er ved at brække midt over. På den ene side har vi de store virksomheder, som i disse år leverer rekord-resultater og har det rigtigt godt. Samtidig er der de mindre virksomheder, som har Danmark som hjemme- og hovedmarked og som virkelig lider. Danmark er i ubalance Årsagen er, at de store virksomheder kan ligge en stor del af deres vækst i den del af verden som i disse år oplever stor fremgang, mens de små virksomheder, hvis afsætning henvender sig til hjemmemarkedet og som derfor er nødt til at investere i Danmark, ikke har den mulighed. I normale tider vil det betyde stor arbejdsløshed. Men ikke i disse år på grund af den massive tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I stedet ser vi, at den private sektor simpelthen ikke kan bære den offentlige sektor mere, og vi har store offentlige budgetunderskud lige så langt øjet rækker. Det illustrerer de to nedenstående figurer. Figur 1a: Offentlige underskud (i % af BNP) Offentlige underskud (i % af BNP) og andelen af voksne danskere i arbejde Offentlig saldo i pct. af BNP Figur 1b: Andelen af voksne danskere i arbejde 52 Kilde: Finansministeriet, 2011 Vi kan jo i låne os til velfærd! Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.) Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages reformer Andel af befolkningen, pct Kilde: Finansministeriet, 2011 Vi kan jo i låne os til velfærd! Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.) Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages arbejdsmarkedsreformer 5

6 Diagnosen De kommende 10 år vil vi se en økonomisk udvikling uden lige i BRIC-landene Verdens nye økonomier har fart på Mens Danmark har vækst- og produktivitetsudfordringer i den private sektor, er det langt fra tilfældet med verdens nye økonomier. I de kommende ti år vil vi se en økonomisk udvikling i emerging markets, som vil overgå de flestes fantasi. Ser vi på væksten, så vil BRIC-landenes (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) andel af verdens vækst de næste ti år være 45 %, mens USA, Tyskland og Japans (G3) andel vil være 20 %. Beyond-BRIC-landene (Vietnam, Kenya, Nigeria etc.) er ikke talt med. Det fremgår af figur 2a. Måske endnu mere sigende er udviklingen i BRIC-landenes middelklasser, defineret som den andel af befolkningen, hvis indkomst er større end kr. I dag er der rundt regnet 800 mio. mennesker i BRIC-landenes middelklasser. I 2020 vil der være 1,6 mia. mennesker. Antallet i G7 vil til sammenligning være nogenlunde konstant på mio. mennesker. Det fremgår af figur 2b. Udviklingen i Beyond-BRIC-landene er igen ikke talt med. Figur 2a: BRIC landenes vækst BRIC-landenes vækst og middelklasse China Russia India Brazil BRICs G Figur 2b: BRIC landenes middelklasse Antal mio indbyggere med indkomst højere end USD Brazil Russia India China BRICs G7 Kilde: Morgan Stanley, BRICs, Monthly, 10/

7 Diagnosen Det bør stå klart for enhver, at hvis man parrer ovenstående informationer med viden om den danske erhvervsstruktur, så befinder Danmark sig på en brændende platform i dag. Vi tror, at vi har en eksportorienteret økonomi, som grådigt kan spise af fremtidens muligheder. Men der er ingen BRIC- eller Beyond-BRIC-lande blandt vores ti største handelspartnere. Først på en 12. plads kommer Kina, mens Rusland er nr. 15 og Brasilien og Indien er helt nede på 32. og 33. pladsen. Med andre ord er Danmark nok eksportorienteret, men det er til lande, der står i stampe. Det er der ikke meget vækst i. Danmarks eksport til BRIClandene var lig med eksporten til Holland i 2009 DVCAs vækstmodel Danmarks velstands- og dermed også det offentlige velfærdsniveau defineres af vores evne til at producere. Populært sagt skal velstand skabes førend velfærden kan fordeles. Vores samlede vækst bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende kapital og vores innovationskraft. En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer giver den højest mulige produktivitet og dermed produktion og velstand hvis man vel at mærke har en optimal forståelse af afsætningssiden også. Som det er illustreret i figur 3 nedenfor. Figur 3. Vækstskabelse i Danmark Økonomisk vækst Globale udfordringer og muligheder Innovation og produktiv anvendelse af ressourcerne Stor og kompetent arbejdsstyre Investeringer Viden og innovation Sunde og stabile økonomiske rammer Kilde: DI, Vækstudredning 2010 Vi støtter op om en sund økonomi og en stor arbejdsstyrke DVCA vil gerne gøre det helt klart, at vi bakker op om sunde og stabile økonomiske rammer i Danmark. Vi er tilhængere af sunde offentlige finanser, lav inflation og en stabil valutakurs. Vi kan ikke blive ved med at have et massivt underskud på de offentlige finanser, som vi har i øjeblikket. Det udhuler vores fremtidige vækstmuligheder. En stor og kompetent arbejdsstyrke ligger også DVCA meget på sinde. Vi bakker derfor fuldstændig op om tiltag, der medfører et øget udbud af arbejdskraft. DVCA støtter derfor en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og vi støtter en fortsat nedsættelse af marginalbeskatningen. 7

8 2. Ny Vækst gennem bedre rammevilkår Forslag nr. 1: Skattemæssig stabilitet er vigtigt Det står klart, at der er en række generelle rammevilkår, der er helt nødvendige at få ændret for at få Danmarks vækst op i gear igen. Når spidskompetencerne blandt DVCAs medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle. 300 lovændringer truer stabiliteten Skattemæssig stabilitet er første DVCA s prioritet. Desværre er Danmarks generalieblad ikke godt. Gennem de sidste ti år har vi været vidende til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCAs medlemmer. Disse er bl.a.: Hvad er iværksætterskatten? æ Iværksætterskatten er en 25 % ekstraskat for aktiegevinster hos de aktionærer, der ejer mindre end 10 % af en virksomhed typisk igennem et holdingselskab. æ Den effektive skatteprocent er 67,5 % på alle gevinster over kr. æ Til sammenligning er topskatteprocenten for en lønmodtager på lidt over 56 % for alle indtægter over kr. i æ Nye regler om carried interest-beskatning for venture- og kapitalfondspartnere i æ Iværksætterskatten i æ Lovforslag vedrørende skærpelse af regler om skattemæssig klassifikation af skattetransparente selskaber i æ Nye regler om rentefradragsbegrænsning i æ Skærpet kontrolindsats mod kapitalfondes transaktioner siden 2007 DVCAs medlemmer er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til tiltrækning af udenlandsk investeringer til landet. Investeringerne foregår via professionelle kapitalforvaltere og andre pengetanke. Deres vigtigste krav, førend de overhovedet vil diskutere investeringer med en dansk venture- eller kapitalfond, er skattemæssig stabilitet og regler, der sikrer, at de kun beskattes et sted af deres investering - nemlig i deres hjemland. Hver eneste gang Folketinget ændrer kapital- og venturefondenes beskatnings-regler, bemærker investorerne det. Og hver eneste gang stilles spørgsmålet; hvad bliver det næste? Tør vi give en dansk fond rådighed over vores penge i de næste ti år? Det er derfor afgørende, at den skattemæssige stabilitet i Danmark er noget, der værnes om. DVCA foreslår, derfor at regeringen og folketing værner om den skattemæssige stabilitet for business angels, venturefonde og kapitalfonde og ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet. Forslag nr. 2: Afskaffelse af iværksætterskatten ved ejerandele under 10% DVCA anerkender den proces, som regeringen har været igennem, siden iværksætterskatten blev indført i Sidst i 2010 blev det som en del af Finansloven for 2011 aftalt, at iværksætterskatten skulle lempes med 70 mio. kr. For DVCA er udgangspunktet klart. Vi kvitterer for udviklingen i regeringens synspunkter, men vi vil gerne slå fast, at Danmark selv efter lempelsen fortsat står tilbage med en iværksætterskat. 8

9 Iværksætterskatten er tilfældig og gift for VækstDanmark Iværksætterskatten rammer fuldstændig tilfældigt. Havde du før skattereformens vedtagelse en ejerandel på 9,9 % i en virksomhed ifalder du skatten. Mens du er fri af skattens regler, hvis du ejer 10,1 %. Det illustrerer figur 4 nedenfor. Figur 4. Sådan rammer iværksætterskatten Ejerselskab / investor Selskab A Investors ejerandel = 9 pct. Selskab B Investors ejerandel = 11 pct. Ingen skattefritagelse Skattefritagelse Mange vækstvirksomhederne skal ofte igennem flere investeringsrunder. detmedfører, at eksisterende aktionærer udvandes, hvis de ikke går med i den nye investeringsrunde. Dermed kommer iværksætterskattens 10 % -grænse i spil. Nogle investorer kan eller vil ikke forsvare deres 10 % +, mens andre måske gerne vil. Derfor er der set flere eksempler på, at virksomheders vækst er fladet ud, fordi kapitalen til vækst er blevet væk. DVCA har undersøgt iværksætterskattens betydning og det er nedslående læsning. For business angels vedkommende vil iværksætterskatten over de næste fem til syv år reducere investeringerne med mindst fire mia. kr. Ligeså nedtrykkende er beskeden fra vækstvirksomhederne; knap 40 % af de virksomheder, der har fået venturekapital i Danmark gennem tiderne er ramt af iværksætterskatten. Iværksætterskattens skadelige effekter er markante. Regeringens 2020-mål er i fare Det er DVCAs vurdering, at fjernes iværksætterskatten ikke, så vil Danmark få færre vækstvirksomheder i de kommende år. Regeringens 2020-mål om, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækst-iværksættere, nås dermed heller ikke. DVCA foreslår derfor, at iværksætterbeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt. 9

10 Forslag nr. 3: Selskabsskatten skal ned Selskabsskatten er blandt de rammevilkår, der påvirker hele erhvervslivet. Derfor er den samfundsøkonomiske betydningen særdeles stor. Ydermere kan det konstateres, at selvom skattesatsen er faldet, så er provenuet steget målt som provenu i procent af BNP. Det er udtryk for en bevidst skattepolitisk prioritering om at beskytte skattebasen. Figur 5. Skattesats og provenu i procent af BNP Skattesats (pct.) Provenu i procent af BNP Selskabsskatsats Provenu (pct. af BNP) Kilde: Dansk Erhverv, Perspektiv nr. 9, Selskabsskatten i andre lande Det er ikke kun i Danmark, at selskabsskatten er sænket siden Fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige skatteprocent i hele EU faldet fra 31,9 % til 23,2 %. Danmarks skatteprocent er således i dag højere end andre EUlandes. Danmarks skattesats er høj på trods af, at tilstedeværelse i Danmark ikke er nødvendig for internationale virksomheder. Blandt EU s mindre og mellemstore lande er selskabsskatteprocenten 21,5 %. Når man kigger på, hvor fremtidens vækst ligger i verden, er det imidlertid helt andre mindre og mellemstore lande, som vi skal sammenligne os med. Det er de mindre højvækstlande og områder som Taiwan, Hongkong og Singapore vi skal spejle os i. Alle disse steder er selskabsskatteprocenten mellem 15 og 20 %. Gevinster ved lavere selskabsskat For der er flere gode argumenter for at fokusere på lavere selskabsskat: æ Lavere selskabsskat bidrager til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksomheder vil åbne europæisk, regionalt hovedsæde. Selskabsskatten er således en katalysator for flere job i Danmark. Både gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og gennem brug af dansk arbejdskraft. Dermed tiltrækkes ny innovation til Danmark. æ Selskabsskatten er ekstremt forvridende i forhold til værdiskabelsen i den private sektor. Og derfor er selvfinansieringsgraden meget høj. æ Sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af investeringer. Det vil alt andet lige føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn for de beskæftigede til følge. 0 DVCA foreslår derfor, at Danmarks selskabsskatteprocent til stadighed skal være blandt de laveste i EU. Konkret foreslår DVCA, at selskabskatten sættes ned til 15 % inden

11 Forslag nr. 4: Skatten på udviklingsaktiviteter i koncerner Koncern A s udviklingsaktiviteter er placeret i et selskab for sig (udvikling A/S). Driften er placeret i et driftsselskab (Drift A/S). De to selskaber er forbundet via et moderselskab; Koncern A A/S ejer begge selskaber 100 %. Drift A/S har et overskud på 100 og Udvikling A/S et underskud på 100. Drift A/S: Overskud før skat på 100 kr. Udvikling A/S: Underskud på -100 kr. Samlet selskabsskattebetaling for Koncern A A/S bliver da: 25 % * (100 +(- 100) = 0 kr. Vækstkredit Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner Nye højteknologiske virksomheder udviklet af venturefonde har i deres opstartsfase, hvor de udvikler deres produkter, som regel ingen eller meget begrænsede indtægter. Faktisk er der ofte store underskud i udviklingsfasen. Venturemodellen bygger nemlig på, at venturefinansierede vækst-virksomhed har set rigtigt og har et produkt klar, når markedet er modent. Venturebranchen diskrimineres Med de store underskud følger også, at virksomheden typisk har et meget stort skattemæssigt underskud. Underskud, der i mange tilfælde aldrig aktiveres og modregnes i overskud til glæde for venturebranchen. Firmaerne er solgt inden. Samme bekymring har et datterselskab i en koncern ikke. Her kan moderselskabet reelt udnytte et underskud i et datterselskab med udviklingsaktiviteter og kompensere med overskuddet fra et andet datterselskab. Sådan er det ikke for et almindeligt selskab i en venturefond, selvom formålet er nøjagtigt det samme: At skabe fremtidens teknologi. Her er skatten stadig 0 for udviklingsselskabet. Mens det overskudsgivende selskab i ventureporteføljen naturligvis skal betale sin selskabsskat af overskuddet. Det skaber en asymmetri mellem nystartede, unge vækst-virksomheder og etablerede koncerner med hensyn til udviklingsaktiviteter. Vækstkreditter vil skabe en symmetri for vækst-virksomhederne. Med de nye regler, vil danske vækstvirksomheder, der ikke er koncernforbundne, blive ligestillet med selskaber i UK, Frankrig og Canada. DVCA foreslår, at videnstunge virksomheder får den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten i takt med at de opbygges. Vækstkreditter i UK I UK kan små og mellemstore virksomheder få tilbagebetalt forsknings- og udviklingsomkostninger fra staten, hvis virksomheden giver underskud. Dette gælder for virksomheder med under 500 ansatte, en omsætning på 100 mio. og en balance på 86 mio.. 11

12 Forslag nr. 5: Afskaf topskatten En afvikling af topskatten vil øge den marginale gevinst for en topskatteyder fra 43,9 øre pr. ekstra lønkrone til 57,7 øre pr. ekstra lønkrone. Det er en forbedring på godt 30 pct. Lutter gevinster af en afskaffelse af topskatten Samtidig øges den enkeltes gevinst ved at, uddanne sig og gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Og gevinsten ved sort arbejde, og gør-det-selv arbejde reduceres også. Samtidig er en lavere topskat også med til at forbedre Danmarks lønkonkurrenceevne. Alle disse fordele er centrale elementer for det innovative Danmark. For fremtiden kendetegnes af nationernes kamp om cutting edge jobs. Når væksten vender tilbage til Danmark, er det ikke de traditionelle industrijobs, der vil drive væksten. De knap job 1, der er tabt i industrien, byggeriet og transportsektoren siden finanskrisens start, er væk for altid. De kommer ikke tilbage. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun går efter en bedre uddannet arbejdsstyrke eller løntilbageholdenhed som middel til vækst. Vi skal også turde gå efter at udvikle nye job med højt vidensindhold og vidensintensive industrier og booste vores produktivitet af den vej. Det er den solide og bæredygtige vej til at finansiere fremtidens velfærdsamfund. Desværre er Danmark langt bagefter i globaliseringenskapløbet og en af de absolut mest effektive måde at tiltrække job til Danmark er ved at reducere skatten på den sidst tjente krone. DVCA foreslår derfor, at topskatten afskaffes. Forslag nr. 6: Øget konkurrence af den offentlige serviceproduktion er nødvendig Konkurrenceudsættelse af den offentlige service sikrer, at opgaverne løses bedst og billigst. Samtidig medfører udbud også ofte, at der bliver mere plads til den enkelte ansattes kerneopgave, hvad enten det er børnepasning, hjemmepleje, analyse af røntgenbilleder eller lignende. Regeringen og kommunernes Landsforening (KL) indgik derfor i 2006 en aftale om konkurrenceudsættelse. Denne aftale indebar, at den kommunale konkurrenceudsættelse under ét skulle øges med en fjerdedel. Konkurrenceudsættelsen måles via den såkaldte Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU). Tabel 1. IKU en fra Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) 20,2 23,7 24,8 25,0 Kilde: Notat Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence, Vækstforum 2010 DVCA ser meget positivt på denne aftale til trods for, at man på det seneste har kunnet se en aftagende stigningstakt i antallet af udbud og områder, der udbydes. DVCA er derfor varm tilhænger af, at IKU en øges til 31,5 % i Her er DVCA helt enig med regeringens ambition. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT KE

13 Regler dræber private børnehaver En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud. IKU en og andre regler bør gå hånd i hånd Men vi bør være endnu mere ambitiøse. På mellemlang sigt bør kravet til kommunerne være udbudspligt på alle serviceområder, hvor der ikke foretages en myndighedsvurdering samtidig. Det er også afgørende, at alle regler samtidig gennemgås for at sikre, at der ikke er faldgrupper for privat involvering. DVCA ser gerne, at der i første omgang lægges vægt på at få gennemtrawlet uddannelsesområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet (fx børnehaver, vuggestuer, erhvervsskoler, VUC er, gymnasier og plejecentre). Samtidigt er det vigtigt, at der kan skabes stabile rammer om de privates involveringer.kommer det offentlige konstant og laver markante reformer, ødelægges konkurrencen. DVCA foreslår, at udbudspligt på stadig flere områder følges op af markedsudvalg på relevante ministerområder, således at regler og barrierer for privat inddragelse i serviceproduktionen fjernes. Forslag nr. 7: Den offentlige indkøbspolitik skal have fokus på iværksættere Den offentlige sektors indkøbspolitik har stor indflydelse på udviklingen i samfundet som helhed. Både i Danmark og i resten af EU. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektors indkøbspolitik tilrettelægges intelligent, så den er med til at understøtte både Danmark og de resterende EU-landes innovationskraft. SBIR er god inspiration En mulighed for at tænke nyt er, at Danmark i EU arbejder for en europæisk udgave af det amerikanske SBIR-program (Small Business Innovation Research programme). Hvert år forpligter 11 amerikanske føderale ministerier og styrelser sig på at reservere en lille del (under fem pct.) af deres udviklingsomkostninger til udvikling af små og mellemstore virksomheder. Selve programmet har tre faser. I første fase finder myndigheden et antal egnede leverandører til en højteknologisk udviklingsopgave, hvorefter alle tildeles midler til at udvikle opgaven. Kun de bedste går videre til anden runde, hvor midlerne er større og markedet nærmere. I tredje fase, hvor selve produktet færdiggøres, er der ingen offentlig støtte. Her er virksomheden afhængig af private medinvestorer. DVCA foreslår, at regeringen på EU-plan arbejder for en europæisk udgave af SBIR-programmet. 13

14 Forslag nr. 8: Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt EU-parlamentet har i det sene efterår 2010 godkendt Ministerrådets udkast til AIFM -direktiv (Alternative Investment Fund Managers). DVCAs konklusion efter gennemlæsning af direktivet er, at DVCAs medlemmer kan imødese lovgivning, der påbyder kapital- og venturefonde betydelige administrative og økonomiske byrder i fremtiden. Et lille udsnit af disse byrder er: æ Krav om indbetaling af en betydelig kapital fra fondens partnere på en lukket konto penge, der ikke kan investeres i venture- og kapitalfonden, og som dermed ultimativt udelukker talenterne fra vores branche i at være med i nye fonde. æ Krav om uafhængige vurderingsmænd på porteføljevirksomhederne oveni de vurderinger, der i dag foretages af selskabernes revisorer og kapitalfonde i forbindelse med kvartalsmæssige afrapporteringer. æ Krav om EU-pas førend fonden kan markedsføre sig overfor investorer i andre EU-lande. Det sker uanset størrelse på fonden, hvilket hæmmer konkurrencen og særligt skader mindre lande som Danmark. æ Krav om opdeling af kapitalfondens opgaver i en investeringsafdeling og en risikostyringsafdeling. Risikostyringsafdelingen skal være uafhængig af investeringsafdelingen. DVCA håber på en fornuftig implementering af direktivet i dansk ret Det er næppe nogen overraskelse, at DVCA er stærkt imod AIFM-direktivet. Folketinget har været bemærkelsesværdigt enig i regeringens forhandlinger i Ministerrådet om AIFM-direktivet. Det skyldes formentligt, at regeringens udgangspunkt for behandlingen af direktivet har været Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa 2, som blev vedtaget af et enigt Folketing i efteråret Nu er tiden en anden. Det kan dokumenteres, at kapitalfondene ikke er skyld i finanskrisen. Det kan dokumenteres, at kapitalfonde har virket stabiliserende på økonomien, og det kan dokumenteres, at både venture- og kapitalfonde er vækstskabere. Det mener DVCA, at den kommende implementeringsproces i dansk ret bør afspejle. Fx skal Danmark tage politisk stilling til, hvordan vi vil implementere de dele af direktivet, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strammere regler end de i direktivet nævnte. De danske venture- og kapitalfonde er små ift fonde i andre EU lande; derfor vender AIFM-direktivet i forvejen den tunge ende nedad og risikerer derfor at straffe små lande og små fonde ekstra hårdt. DVCA er derfor imod enhver form for dansk overimplementering af direktivet. For alternativet er, at venture- og kapitalfondes konkurrencevilkår forringes i forhold til andre EU-landes venture- og kapitalfonde. DVCA vil derfor gerne opfordre regeringen til at inddrage DVCA i processen omkring implementeringen af AIFM-direktivet. Ikke mindst fordi venture- og kapitalfonde er et nyt arbejdsområde for mange danske myndigheder. DVCA foreslår, at Danmark ikke overimplementerer AIFM-direktivet. Det kan fx ske ved, at de danske myndigheder inddrager DVCA i implementeringen af AIFM-direktivet i dansk ret. 2 Se det danske indspil her: 14

15 Forslag nr. 9: Solvens II ideen er god, udførelsen er dårlig Kapital i venturefonde rejses bl.a. fra pensionskasser og forsikringsselskaber. Disse selskabers markedsvilkår ændres i disse år meget kraftigt på grund af Solvens II direktivet. Solvens II direktivet er europæiske pensions- og forsikringsselskabernes nye grundlov på investeringssiden. Grundlæggende er ideen med reglerne nyskabende og overordentlig fornuftige, idet reguleringens fokus nu ændres fra at være regelbaseret til at være risikobaseret. Det er en god udvikling. På nuværende tidspunkt er reglerne begyndt at materialisere sig. De vil, hvis det nuværende europæiske udkast til regler bliver de endelige, medføre en betydelig reduktion af pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde. Det skyldes, at pensions- og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde fejlagtigt er kategoriseret som højrisikoinvesteringer. De europæiske lovgivere har ulykkeligvis ikke skelnet mellem forskellige fondstyper samt andre former for unoterede investeringer, trods store forskellige imellem dem. Det virker til, at man i sin iver for at ramme spekulative hedge-fonde har taget fremtidens kapital- og venturefonde med i samme båd, og derfor risikerer at skade investeringerne i vækstvirksomheder. Sikkerhedskapital er alt for høj Udviklingen tyder på, at den kommende regulering vil ramme pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og ikke mindst kapitalfonde meget hårdt. I det seneste udkast foreslås det således, at der holdes en sikkerhedskapital på 49 øre for hver krone, der investeres i venture- og kapitalfonde. Det betyder, at afkastet på investeringerne skal være meget højt for at kompensere for den krævede sikkerhedskapital. Det kan dansk vækst ikke være tjent med. DVCA er helt på det rene med, at pensionskasserne kan lave interne modeller, der viser, at sikkerhedskapitalen ikke skal være høj. Problemet er bare, at kravene til modellerne er så komplicerede og bureaukratiske, at det ikke kan betale sig for danske pensionskasser at udarbejde dem. DVCA frygter derfor, at pensionskasserne vil sige nej til investeringer i venture- og kapitalfonde fremover. Derfor opfordrer DVCA til, at regeringen enten arbejder for, at kravene til sikkerhedskapital for alternative investeringer sænkes eller i højere grad segmenteres, eller at der udarbejdes en plug and play -standard for, hvorledes pensionskassernes interne model skal se ud. 15

16 Vækst Forslag nr. 10: Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder med udlandet Forudsætningen for, at danske venture- og kapitalfonde kan tiltrække kapital fra en amerikansk pensionskasse til investering i danske selskaber, er, at pensionskassen ikke bliver beskattet af gevinst og tab på investeringen i den danske fond før pengene rammer amerikansk jord. Sker der dansk beskatning af afkastet ved investering i danske venture- og kapitalfonde i Danmark, vil de udenlandske investorer typisk vælge dansk baserede fonde fra og investere i udenlandske fonde, der udvikler udenlandske virksomheder. Danmark må derfor søge at undgå, at danske venture- og kapitalfonde skattemæssigt stilles dårligere end udenlandske fonde. Udgangspunktet i dansk skatteret og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark indgår, er, at aktieavancer kun beskattes i det land, hvor aktionæren er hjemmehørende (bopælslandet). Men dansk skattepraksis er anderledes. Her er konklusionen, at selvom udenlandske investorer nok indtil videre har undgået dobbeltbeskatning, så er afgørelserne konkret begrundet og betinget af, at en række forhold er opfyldt. Det kan derfor være vanskeligt at anvende dem generelt i relation til at investering i danske fonde. Med den nuværende retstilstand vil der derfor være en skattemæssig usikkerhed for udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde. Denne usikkerhed kan være ødelæggende for fx en dansk kapitalfond, der er i konkurrence med en udenlandsk fond om et kapitaltilsagn fra en amerikansk pensionskasse. DVCA foreslår derfor, at der lovgives, så det endeligt fastslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde kun beskattes i hjemlandet af avancerne på den indskudte kapital. 16

17 3. Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde I dag er der knap 2000 familieejede virksomheder i Danmark, hvor den bogførte værdi af aktiverne er over 50 mio. kr. og hvor direktøren er over 55 år. CEBR (Center for Economic and Business Research) ved CBS vurderede i 2008, at knap 800 af disse virksomheder kunne være interessante for kapitalfonde at videreudvikle 3. Vi ved samtidig, at hvis der ikke kommer en professionel køber ind i de familieejede virksomheder, men familieejerskabet fortsætter, så har det gennemsnitligt set en dårlig indflydelse på virksomhedens udvikling og overskud 4. Så der er al mulig god grund til at være glad for kapitalfondenes bidrag til at generationsskiftene i Danmarks virksomheder. Afkastet på en C20-aktie og en kapitalfondsaktie Forestil dig, at du har 100 kr. og du får henholdsvis 16 % og 36 % afkast hvert år siden Du hævede pengene 1. januar Afkast C-20 -aktien : 100 kr.* (1,16) 8 = 328 kr. Afkast kapitalfondsaktien 100 kr.* (1,36) 8 = 1170 kr. Årsagen til denne store forskel (842 kr.) er renters rente -effekten. Afkast er forbilledligt godt Samtidig er kapitalfonde gode til at give deres investorer et godt afkast. Således viser en undersøgelse foretaget af ATP, at hvis man sammenligner det rå bruttoafkast mellem kapitalfonde og C20, samt endda gør det mellem , hvor aktiemarkedet toppede under opturen, så gav kapitalfonde et årligt afkast på 36 %, mens aktiemarkedet gav et årligt afkast på 16 %. Ganske vist skal der være et ekstra afkast i kapitalfonde, fordi det er en illikvid investering og administrationsomkostningerne sandsynligvis også er højere for investorerne. Alligevel taler 20 % i forskel for sig selv også i absolutte termer. Men hvem får den gevinst? Det gør kapitalfondenes investorer og det er for en stor dels vedkommende alle os danskere gennem opsparingen i pensionskasserne. En del af årsagen til kapitalfondenes gode afkast er givetvist, at kapitalfonde er gode til at skabe operationel værdi og gode til at sælge deres selskaber når udviklingsopgaven er fuldført. Det bekræftes bl.a. af en analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet. Den viser, at kapitalfondene når alt andet er skraldet væk er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. Således er den operationelle værdiskabelse 6 % -point højere om året i kapitalfondsejede danske selskaber, når man sammenligner dem med børsnoterede selskaber. Forskerne hamrer således en tyk pæl igennem postulatet om, at kapitalfondes virksomheder ikke skaber operationel værdi i deres virksomheder 5. 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet: Ejerskifte din virksomheds fremtid (2008), side 15. Rapporten er tilgængelig her: 4 Se /uploads/publikationer på side Du kan læse mere om analysen ved at klikke her: 17

18 Kapitalfonde Kapitalfondenes resultater: æ 2,3 mia. kr. i betalte selskabsskatter i Svarende til 8,4 % af samtlige selskabsskatter. Kapitalfondsejede selskaber beskæftiger kun 3,3 % af de private ansatte. æ 36 % i årligt afkast mod aktiemarkedets 16 %. æ 6 %-point mere operationel værdiskabelse sammenlignet med børsnoterede virksomheder æ Den organiske vækst gennem krisen er markant bedre end forretningen Danmark som sådan. Kapitalfonde er ikke skyld i finanskrisen de modvirker den! Modsat opfattelsen hos flere, er kapitalfondene ikke skyld i finanskrisen faktisk viser den nyeste forskning det stik modsatte. Undersøgelser foretaget i forbindelse med de årlige World Economic Forum-møder i schweiziske Davos viser, at de kapitalfondsintensive brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. Specifikt i forhold til arbejdspladser ses det, at kapitalfonde kan medvirke til at reducere konjunkturudsving. Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra blandt andet Harvard University 6. Den internationale undersøgelse er siden blevet bakket op af en ren dansk undersøgelse udarbejdet af CBS 7. Undersøgelsen viser, at kapitalfondsejede danske virksomheder har fyret færre medarbejdere end andre danske virksomheder. Rent faktisk har de kapitalfondsejede danske virksomheder haft en medarbejdervækst på 8 % i årene CBS-undersøgelsen matches af undersøgelser foretaget af Deloitte for DVCA. Således var kapitalfondene i kriseåret 2008 i stand til at vise en organisk vækst på 10 %, mens hele Danmarks vækst i 2008 var -1,1 % målt på BNP jf. Eurostat. Tallene for 2009 er ligeledes overraskende gode. Her var den danske vækst på -5,2 % målt på BNP og kapitalfondenes organiske vækst var igen bedre, nemlig -4,5 % 8. Skatten betales også Kapitalfonde i Danmark har også bidraget skattemæssigt til samfundet. 3,3 % af de privat beskæftigede i Danmark er ansat i en virksomhed, der er ejet af en kapitalfond. Alligevel bidrager kapitalfondenes virksomheder med, hvad der svarer til knap 8,4 % af det samlede selskabsskatteprovenu. Helt præcist betalte kapitalfondenes virksomheder 2,4 mia. kr. i 2009 i selskabsskatter. 6 Se artiklen Private equity, industry, performance and cyclicality i World Economic Forum: Globalization of Alternative Investments, The Global Economic Impact of Private Equity Report Rapporten kan downloades her: members.weforum.org/pdf/financialinstitutions 7 Poulsen, Thomas og Bjørn Lund-Nielsen. Kapitalfondsejede selskaber klarer tilsyneladende lavkonjunkturen bedre. Finans/Invest. 2010; Nr. 7, s Se her: Tallene for danske kapitalfondes organiske vækst er taget fra den type af kapitalfondsejede virksomheder, som ligner den danske erhvervsstruktur mest. Nemlig små og mellemstore virksomheder. 18

19 Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness Da kapitalfondene for fem-seks år siden for alvor kom på banen i dansk erhvervsliv med opkøbene af ISS og TDC, gik der et sug igennem dansk politik. Hvem var disse fonde? Hvem stod bag? Og hvad ville de med vores hæderkronede virksomheder? Det har lige siden været en topprioritet for branchen at aflive nogle af de myter, der opstod i kølevandet på disse opkøb. DVCA erkender blankt, at mere åbenhed burde have været til stede allerede før kapitalfondene kom i søgelyset. Men kapitalfonde er i dansk sammenhæng en ung branche. Derfor kom vi en postgang for sent med åbenheden, men vi har taget revanche siden. Det viser vores årlige rapporter om kapitalfonde, som frit fremlægger en række nøgletal på blandt andet skat, medarbejdere, overskud og afkast. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside 9. DVCA håber på en ny start Så udover at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv, øge forbrugsmulighederne, uden at belaste samfundet med støttepakker som følge af finanskrisen, og med en vækst, der slår samfundets generelt, betaler kapitalfonde og deres virksomheder faktisk også skat. Meget endda. Og samtidig har vi i de forløbne år åbnet os op for samfundet. Krisen er blevet håndteret professionelt af kapitalfondene. De virksomheder, som kapitalfondene ejer, har oplevet en langt mindre omsætningsnedgang end erhvervslivet generelt, og virksomhederne har været klart bedre til at generere overskud. Vel at mærke uden at fyre flere medarbejdere end erhvervslivet generelt har gjort under krisen. Det er derfor ikke underligt, at DVCA mener, at kapitalfondene har været jaget vildt på mange områder i de forløbne år, men vi erkender, at noget af den tidligere kritik for manglende åbenhed var berettiget. Samtidig er vi også af den opfattelse, at kritikken er i langt overvejende grad er ude af proportioner. Kapitalfonde er ude på at skabe gode vækststærke virksomheder på lang sigt, ikke kortsigtet profit. Nej tak til både positiv eller negativ særbehandling Kapitalfonde i Danmark ønsker ikke positiv særbehandling overhovedet. Men Kapitalfonde ønsker heller ikke negativ særbehandling. Derfor har DVCA i det følgende en række forslag til modificering af den reguleringstsunami, som DVCAs medlemmer har været vidende til de sidste fem år. I fremtiden er det vigtigt, at der kommer mere lovgivningsmæssig stabilitet for kapitalfondene og navnlig deres investorer. Kapitalfonde opbygges efter internationale standarder, fordi investorerne kræver det, og her skal Danmark kunne følge med. På den baggrund præsenterer DVCA i det følgende foreningens forslag vedrørende kapitalfonde. 9 Se mere her: /index.php/publikationer/kapitalfonde 19

20 Forslag nr. 11: Generationsskifte i virksomheder forudsætter finansieringsmuligheder En seriøs og fremtidssikret vækststrategi blandt små- og mellemstore virksomheder i Danmark forudsætter, at finansieringen tages seriøst. Det er velkendt, at der findes flere finansieringsformer end klassisk lån og egenkapital fx hybrid kapital, som kombinerer elementer fra såvel lån som egenkapital. Disse finansieringsformer kan i visse tilfælde anvendes, hvor banken ikke ønsker at lånefinansiere, og hvor investorer stiller for store krav til den indflydelse, de skal have til gengæld for indskud af yderligere egenkapital. Udbredelsen af nye finansieringsformer i Danmark er ikke stor. Selskabslovningen kender til instrumenter som konvertible obligationer, udbyttegivende gældsbreve og præferenceaktier. Lovgivningen på dette område har dog stået stille i snart 40 år, hvilket står i modstrid til udviklingen i en række andre lande. Det forværrer danske virksomheders mulighed for at foretage generationsskifter og risikerer at påvirke Danmarks muligheder for at udnytte landets vækstpotentiale. Udover selskabslovgivningen er skattereglerne særdeles besværlige at have med at gøre, hvis man ønsker at bruge de nye finansieringsformer. Der er eksempler på, at hybride finansieringsformer er umulige at anvende, fordi investorer enten beskattes hårdere end ved brug af de traditionelle instrumenter eller ved, at det kapitalsøgende selskab ikke kan opnå det fradrag for lån, som man normalt kan. DVCA anbefaler derfor, at området undersøges, så uklarheder og uhensigtsmæssigheder for brug af hybride finansieringsformer i selskabs- og skattelovgivningen ikke hindrer Danmarks vækst. Forslag nr. 12: Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark I foråret 2007 gennemførte Folketinget en ændring af reglerne om virksomheders fradrag for gæld. Grundideen var, at færre af virksomhedernes renteudgifter kunne trækkes fra i skat. Til gengæld blev den generelle selskabsskat sænket. Siden lovforslaget blev vedtaget er hele verdensøkonomien blevet udsat for en voldsom lavkonjunktur. Det betyder, at virksomheder med en lav egenkapitalandel står svagere, end hvis loven ikke var blevet gennemført. Det kan Danmark ikke være interesseret i. Tværtimod har Danmark en interesse i, at så mange virksomheder som muligt overvinder krisen. Når adgangen til at fradrage renteudgifter svækkes, stiger skatten. På den måde bærer Folketinget faktisk et medansvar for nogle virksomheders konkurs. Det hjælper i den forbindelse ikke, at selskabsskatten blev sænket generelt. For mange virksomheder havde før 2007 investeret i nye produktionsanlæg etc. med forventning om et yderligere positivt fremtidigt cash flow. De havde, da krisen ramte Danmark, ikke tilstrækkeligt reserver til at modstå krisen. Det ser vi resultatet af nu. Unlevel playing field - igen Men de nye regler regler indebærer også et grundlæggende brud på princippet om lige muligheder for danske virksomheder sammenlignet med udlandet. Således har loven betydet, at danske investorer (industrivirksomheder, velhavende enkeltpersoner, kapitalfonde og pensionskasser m.v.) er blevet taberne igennem en lavere dansk konkurrencedygtighed. Udenlandske investorer, der kan optimere kapitalstrukturen ved bl.a. at placere gælden i et land, hvor der er større fradragsret end i Danmark, er vinderne. De kan betale mere for de gode danske virksomheder end danske investorer, som skal leve med den begrænsede fradragsret vedr. finansieringsudgifter. 20

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst!

FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst! FOINs politiske holdninger 2011 Fremtidens Vækst! Forskerparker og Innovationsmiljøer skaber fremtidens vækstvirksomheder Dansk økonomi gennemgår i disse år en transformation, hvor mange af de traditionelle

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

VækstDanmark er VentureDanmark

VækstDanmark er VentureDanmark Danish Venture Capital and Private Equity Association VækstDanmark er VentureDanmark Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk

Læs mere

Benchmark af venturemarkedet 2017

Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.) Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HØRINGSSVAR FOR DVCA VEDRØRENDE LOVFORSLAG OM SKATTEFRITAGELSE AF IVÆRKSÆTTERAKTIER

HØRINGSSVAR FOR DVCA VEDRØRENDE LOVFORSLAG OM SKATTEFRITAGELSE AF IVÆRKSÆTTERAKTIER Danish Venture Capital and Private Equity Association HØRINGSSVAR Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk Homepage: www.dvca.dk

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DVCA BRIEF Februar 2016 Sådan overføres de britiske iværksætterincitamenter til DK Danmark er et af de EU-lande, hvor iværksættere har dårligst adgang til risikovillig kapital.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Ang. høring om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFCbeskatning

Ang. høring om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (CFCbeskatning DVCA Skatteministeriet Att. Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Dato: 19. februar 2007 Ang. høring om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DANMARK SOM INVESTERINGSLAND DVCA BRIEF Februar 2016 Sådan overføres de britiske iværksætterincitamenter til DK Danmark er et af de EU-lande, hvor iværksættere har dårligst adgang til risikovillig kapital.

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

DanBAN Medieanalyse Marts & april 2018

DanBAN Medieanalyse Marts & april 2018 DanBAN Medieanalyse Marts & april 2018 1 1. Uddrag af relevant omtale i danske medier Titel: Debat: Hjælp smv'erne til at løfte produktiviteten Artikel/link: http://llk.dk/x3hvxq Dato: 16.03.18 Indhold:

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere