Årsrapport for Økonomistyrelsen 2006

Transkript

1 Årsrapport for Økonomistyrelsen

2 1. Beretning Økonomistyrelsens mission og vision Årets faglige resultater ( ) Årets økonomiske resultat ( ) Forventninger til det kommende år ( ) Oversigt over hovedkonti Målrapportering Skematisk oversigt over mål og resultatkrav i Analyse og vurdering af målopfyldelsen Generelle bemærkninger til målopfyldelsen Løn Rådgivning og Support Implementering af omkostningsreformen Redegørelse for reservationer Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balance ( ) Egenkapitalforklaring Pengestrømsopgørelse Bevillingsregnskab Påtegning af regnskabet Ledelsens påtegning Koncernrevisions påtegning Bilag 1. Noter til Resultatopgørelse og Balance Note 1: Personale omkostninger. ( ) Note 2: Immaterielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) Note 3: Materielle anlægsaktiver, mio. kr. ( ) Note 4: Nedskrivninger ( ) Bilag 2. Resultatopgørelse og bevillingsafregning for Velfærdskommissionen Bilag 3. Nøgletal Bilag 4. Gebyrfinansieret virksomhed Bilag 5. Tværministerielle ordninger Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance, omkostningsbaseret Driftsregnskab pr. hovedkonti, udgiftsbaseret Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 6. Finansforvaltning Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 7. Tipsfonde Indledning Anvendt regnskabspraksis... 34

3 7.3. Resultatopgørelse og balance Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet Bilag 8. Systemmæssige koncernopgaver, herunder pengeforsyning Indledning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse og balance Driftsregnskab pr. hovedkonto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Noter til regnskabet... 39

4 1. Beretning 1.1 Økonomistyrelsens mission og vision Økonomistyrelsen er en del af Finansministeriet og har som mission at understøtte og udvikle effektivitet og god økonomistyring i den offentlige forvaltning. Det er visionen, at Danmark skal være blandt de bedste offentlige forvaltninger i Europa. Økonomistyrelsen varetager følgende hovedopgaver: Udarbejdelse af statsregnskab samt administration og udvikling af regelsættet om den statslige økonomi- og regnskabsforvaltning. Drift og udvikling af de statslige økonomi- og lønsystemer Navision Stat (NS), Statens Lønsystem (SLS), Statens Budgetsystem (SB) samt Staten Koncernregnskabs System (SKS) Gennemførelse af tværoffentlige digitaliseringsprojekter. Administration af tjenestemandspensioner. Finansadministration på vegne af Finansministeriet samt en række øvrige ministerier vedrørende værdipapirer tilhørende staten, statslån, statsgarantier og tilskudsordninger, samt administration af studielån under tilbagebetaling. Rådgivning og service til statsinstitutioner inden for bl.a. finansiel administration, økonomistyring og effektivisering af arbejdsprocesser. 1.2 Årets faglige resultater ( ) Økonomistyrelsen har i opfyldt 58 ud af de 84 resultatkrav, der fremgik af styrelsens resultatkontrakt for, jf. tabel 1.1, svarende til 72,5 pct. (66 pct. i 2005). 12 resultatkrav kan ikke anses for at være opfyldt. Resten af resultatkravene er delvist opfyldt mens 4 er bortfaldet for. Kendetegnende for de delvist opfyldte resultatkrav er, at de enten består af flere underliggende resultatkrav eller delelementer, hvor ikke alle elementer i resultatkravet er opfyldt. Samlet set vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende. De faglige resultater er opnået inden for styrelsens samlede økonomiske rammer inkl. tillægsbevilling. Tabel 1.1 Oversigt over opfyldelse af resultatkrav fordelt på hovedformål ( ) Produkt 1: Effektiv økonomi- og regnskabsforvaltning mv. Omk. Mio. kr. Antal i alt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Bortfalder b) / afventer (a) 80, : NavisionStat mv. 43, : Statslige lønopgave mv. 86, : Pensionsadm. 30, : Finansforvaltning 5 b: Studielån 50,5 19, : Rådgivningsydelser 17, : Digitale løsninger 55, : Supplerende mål I alt , ,5 pct. 12,5 pct. 15,0 pct. Som anført i årsrapporten for 2005 har Økonomistyrelsen haft fokus på følgende centrale mål i, som alle er opfyldt:

5 Alle ministerier og styrelser har udarbejdet omkostningsbaserede regnskaber i årsrapporten for 2005, og alle ministerier og styrelser skal have udarbejdet et omkostningsbaseret forslag til finanslov Udrulning af Service-pack 3 til Navision Stat. Service-pack 3 understøtter elektronisk fakturering, Nemkonto og regnskabsreformen. Økonomistyrelsen implementerer Navision Stat hos alle de amtslige uddannelsesinstitut-ioner, der overgår til selveje. Undtaget er de institutioner, der indgår i et CVU (Center for Videregående Uddannelse). Navision Stat skal være i drift 1. januar 2007 for samtlige institutioner. Alle offentlige udbetalingssystemer er tilsluttet NemKonto systemet senest november og de nødvendige justeringer af hensyn til kommunalreformen er gennemført. Udviklingsaktiviteterne i har generelt været prioriteret mod de større omlægninger af den offentlige sektor bl.a. som følge af omkostningsreformen og kommunalreformen - herunder at sikre, at berørte statslige institutioner kan anvende SLS til lønberegning og -udbetaling for alle overførte medarbejdere, ligesom det sikres at data udveksles korrekt mellem involverede systemer. 1.3 Årets økonomiske resultat ( ) Økonomistyrelsens resultat for blev et overskud på 4,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på ca. 14 mio. kr. i forhold til FL jf. nedenstående tabel 1.2 samt tabel 3.6. Resultatet anses for at være tilfredsstillende. I forhold til FL er dette en forbedring på ca. 13 mio. kr. Dette skyldes primært øgede indtægter, som følge af stigende aktivitet samt et mindreforbrug på løn, som konsekvens af løbende vakancer på årsværk. I er der indtægtsført 16,8 mio.kr. vedrørende reservation fra 2005, og der er reserveret 17,4 mio. kr. vedr.. Økonomistyrelsens egenkapital er dermed i vokset til 77,7 mio. kr. incl. startkapitalen på 21,1 mio.kr. Tabel 1.2. Økonomistyrelsens økonomiske hovedtal ( ) Mio. Kr. Regnskab Ordinære driftsindtægter 387,1 Ordinære driftsomkostninger - 378,4 Heraf personaleomkostninger -124,7 Andre driftsposter, netto 0,0 Finansielle poster, netto -4,4 Ekstraordinære poster, netto 0,0 Årets resultat 4,2 Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 173,3 Heraf immaterielle anlægsaktiver 146,4 Heraf materielle anlægsaktiver 26,9 Omsætningsaktiver i alt 160,9 Egenkapital 77,7 Hensatte forpligtelser 2,4 Øvrig gæld 254,1 Som det fremgår af figur 1.2 samt af bilag 3 er udnyttelsesgraden af lånerammen nedbragt i fra 98,9 pct. til 75,8 pct.. Dette skyldes at Økonomistyrelsen i 2005 var tildelt en for lave låneramme, idet man ikke havde indtænkt udviklingen af NEM-kontosystemet i udmålingen af lånerammen i Økonomistyrelsen forventer mindre træk på lånerammen i Figur 1.1 Indtægter og udgifter Figur 1.2 Låneramme og SKB-gæld 450,00 400,00 350, Bygge- og ITkredit 300,00 250,00 200,00 150,00 Omkost ninger Indt ægt er Bevilling Mio. kr Langfristet gæld Kassekredit 100,00 50,00 50 Låneramme 0, FL07 2

6 Økonomistyrelsens egenkapital udgør med udgangen af 77,7 mio. kr. en forbedring på ca. 24 mio. kr. Forbedringen kan primært henføres til en primoregulering vedrørende startskapitalen. Den frie egenkapital udgør med udgangen af 56,6 mio. kr. og den akkumulerede overskudsgrad jf. bilag 3 stiger fra 11,6 pct. til 15,3 pct. På FL07 er der budgetteret med et underskud på 3 mio. kr., som forventes dækket af det overførte overskud. Endvidere står Økonomistyrelsen overfor en udskiftning en række sagsbehandlingssystemer, hvor det overførte overskud i et vist omfang vil blive anvendt f.eks. til foranalyser, et leanprojekt o.lign. Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning Figur 1.4 Omkostningernes sammensætning Mio. kr FL07 Startkapital Overført overskud Samlet egenkapital Mio. kr FL07 Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn 1.4 Forventninger til det kommende år ( ) Økonomistyrelsen arbejder ud fra sin mission og 8 strategiske indsatsområder, som er beskrevet i styrelsens forretningsstrategi samt resultatkontrakten. Større opgaver og mål for 2007 er fastlagt i styrelsens resultatkontrakt, som kan ses på Udviklingsarbejdet i Økonomistyrelsen for 2007 vil tage udgangspunkt i vores strategi. Vi vil derfor i det kommende år arbejde med at udvikle vores produkter, således at de understøtter kundernes administration, styring og implementering på en effektiv måde. Desuden skal vi arbejde med driften af vores egne forvaltningsopgaver, således at disse bliver løst bedst, billigst og med høj kvalitet til gavn for borgere og opdragsgivere. Derudover skal følgende centrale specifikke mål fra resultatkontrakten fremhæves, som værende væsentlige i 2007: Der udvikles metoder til at måle, i hvilket omfang omkostningsreformens hensigter opfyldes og til at videreformidle best practice, eksempelvis for likviditetsstyring og investeringsbeslutninger. For at minimere institutionernes vedligeholdelsesomkostninger samles udviklingen på maksimalt to Servicepacks vedrørende Navision Stat i 2007 Indgåelse af ny drifts- og vedligeholdelseskontrakt vedrørende SLS Indgåelse af kontrakt om levering af et landsdækkende beredskabsnet (SINE) Indgåelse af ny kontakt omkring SKB Forventningen er endvidere, at der vil komme en række projekter af tværoffentlig karakter over året, hvoraf nogle af opgaverne i første omgang er analyseopgaver, men at disse vil kunne udvikle sig til at være implementeringsopgaver for Økonomistyrelsen i 2007 og Oversigt over hovedkonti Økonomistyrelsen har det regnskabsmæssige ansvar for følgende hovedkonti, jf. tabel

7 Tabel 1.4 Oversigt over hovedkonti som skal rapporteres til årsrapporten Art Bevillingstype Bilag Hovedkonti Bevilling Regnskab Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Driftsbevilling Bilag Velfærdskommisionen (driftsbev.) Udgifter 0,0 1, Økonomistyrelsen (driftsbev.) Udgifter 101,2 120,0 Årsrapport afsnit 3 Bilag Fleksjobordning i staten m.v.(driftsbev.) Udgifter 588,3 538,0 Indtægter 588,3 518,7 Bilag Barselsfonden (driftsbev.) Udgifter 193,0 190,0 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Lovbunden bevilling Anden bevilling, Reservationsbevilling Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag 7 Bilag Administration af tipsfonde (driftsbev.) Udgifter 1,1 1,1 Indtægter 1,1 1, Undervisningsministeriets Udgifter 198,5 196,5 fond til undervisning og folkeoplysning, oplysningsforbund m.fl. samt ungdomsformål Indtægter 198,5 196,5 (Lovbunden bev.) Finansministeriets fond til Udgifter 58,6 56,6 humanitære og almennyttige formål (Lovbunden bev.) Indtægter 58,6 56, Kulturministeriets fond til Udgifter 775,2 794,6 idrætsorganisationer m.v. (Lovbunden bev.) Indtægter 775,2 794, Kulturministeriets fond til kulturelle formål m.v. (Lovbunden bev.) Udgifter 265,5 276,5 Indtægter 265,5 276, Videnskabs-, Teknologi- og Udgifter 6,1 6,2 Udviklingsministeriets fond til forskningformål (Lovbunden bev.) Indtægter 6,1 6, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udgifter 46,2 47,7 fond til sygdomsbekæmpende organisationer (Lovbunden bev.) Indtægter 46,2 47, Miljøministeriets fond til friluftsliv (Lovbunden bev.) Socialministeriets fond til sociale formål (Lovbunden bev.) Indtægter fra Dansk Tipstjeneste (Lovbunden bev.) Udgifter 53,0 54,2 Indtægter 53,0 54,2 Udgifter 163,2 200,9 Indtægter 163,2 200,9 Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Bilag Udligningsbeløb til tipsfonde Udgifter 18,6 0,0 Indtægter 0,0 13,5 Bilag Indekstillæg Udgifter 1.290, ,8 Bilag Afdrag på lån under bestyrelse Indtægter 137,0 152,4 af Økonomistyrelsen Bilag Afskrivninger af uerholdelige Udgifter 17,0 8,7 beløb Indtægter 16,8 8,6 Bilag Diverse indtægter m.v. Udgifter 0,2 0,0 Indtægter 63,0 60,2 Bilag Tilskud til almennyttige Udgifter 14,5 14,5 institutioner og foreninger Bilag Renteindtægter m.v. Indtægter 0,4 4,3 Bilag 6 Bilag 6 Bilag 6 Bilag Renter vedr. afvikling af Hypotekbanken, Økonomistyrelsen Renter af særlige mellemværender Økonomistyrelsen Administration af Hypotekbankens afvikling Overførsel fra Hypotekbankens reserver Udgifter 1,0 1,0 Indtægter 52,0 55,4 Udgifter 5,3 5,3 Indtægter 89,9 49,7 Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 138,0 138,4 Indtægter 81,0 120,2 4

8 2. Målrapportering 2.1 Skematisk oversigt over mål og resultatkrav i Økonomistyrelsens resultatkontrakt for og de i kontrakten aftalte resultatkrav retter sig mod opfyldelsen af de ni overordnede mål for Økonomistyrelsens produkter. Af tabel 2.1 fremgår produktresultaterne, og nogle produkter genererer overskud, mens andre genererer underskud. Der arbejdes til stadighed på at skabe balance inden for de forskellige produkter. Tabel 2.1 Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter ( ) Opgave Budgetteret andel af bevilling Indtægter Nettoreservation Omkostninger Andel af årets resultat 1: Effektiv økonomi- og regnskabsforvaltning mv. 64,1 7,5 7,0-81,0-2,4 2: Navision Stat mv. 37,3-43,0-5,7 3: Statslige lønopgave mv. 97,1-87,0 10,1 4: Pensionsadm. 29,5-30,8-1,3 5: Finansforvaltnin 74,7-70,1 4,6 6: Rådgivningsydelser 19,2-17,8 1,4 7: Tværoffentlig digitalisering 38,6 3,9 9,8-54,8-2,5 I alt 102,7 269,2 16,8-384,5 4,2 Af nedenstående tabel fremgår årets målopfyldelse af resultatkontrakten på de specifikke mål, og for sammenfatning af de enkelte mål henvises til afsnit 2.2. Tabel 2.2 Årets målopfyldelse ( ) Mål og Resultatkrav Mål 1. Skabe grundlag for effektiv statslig økonomi- og regnskabsforvaltning 1.1 Alle ministerier og styrelser skal have udarbejdet et omkostningsbaseret forslag til finanslov Alle ministerier og styrelser har udarbejdet omkostningsbaserede regnskaber i årsrapporten for Statsregnskabet for 2005 fremsendes til Folketinget senest den 15. april. For institutioner, der deltager i forsøg med omkostningsbevillinger i 2005, implementeres eventuelle ændringer i opstillingen af statsregnskabet. 1.4 Alle ministerier anvender SKS til udarbejdelse af rammeredegørelser for. Ikke opfyldt 1.5 Fælles statslig kontoplan er implementeret i centrale økonomisystemer og ØAV. 1.6 Der er udarbejdet ny regnskabsbekendtgørelse til ikrafttrædelse pr. 1. januar Implementering af bevillingsreformen på finansloven til ikrafttræden pr. 1. januar Udgifterne vedrørende drift af SKS reduceres med 5 pct.. Drift + vedligehold: -15 pct. 1.9 Ressourceanvendelsen til udarbejdelse af statsregnskabet reduceres med 5 pct. som følge af forenkling og automatisering af løbende kontroller SKS er forberedt til bevillingsreformen i Det indebærer, at alle ministerier og institutioner primo 2007 kan: a. bogføre efter den nye statslige kontoplan b. hente og godkende korrekte officielle regnskabsrapporter hente rapporter som understøtter de nye afstemnings- og rapporteringsbehov, der følger af bevillingsreform Ikke opfyldt 1.11 Sumclearingen mellem SKB og statens konto i Nationalbanken afstemmes dagligt. Mål 2. Navision Stat vedligeholdes som et tidssvarende, stabilt økonomisystem 5

9 2.1 Reduktion i forhold til 2005 af antal henvendelser om ordinær systemanvendelse på 10 pct. i gennemsnit pr. tilsluttet institution som konsekvens af, at institutionerne bl.a. via ØS vejledning mv. i højere grad selv kan afklare og løse problemer. 2.2 Økonomistyrelsen implementerer Navision Stat hos alle de amtslige uddannelsesinstitutioner, der overgår til selveje. Undtaget er de institutioner, der indgår i et CVU. Navision Stat skal være i drift 1. januar 2007 for samtlige institutioner. 2.3 Udrulning af Service-pack 3. Service-pack 3 understøtter elektronisk fakturering, Nemkonto og regnskabsreformen. : - 51,7 pct. 2.4 Udbud af hosting af Navision Stat Delvist opfyldt 2.5 Udrulning af service-pack 4. Service-pack 4, omfatter fortrinsvis ensretning af formater og bevillingsreformen. 2.6 Tool-pack til konvertering af data i forbindelse med statens nye kontoplan 2007 er distribueret til alle institutioner. 2.7 Udarbejdelse af en flerårig plan for udviklingen af Navision 2.8 Gennemførelse af budgetanalyse af statsinstitutionernes omkostninger forbundet med udrulning af servicepacks og andre opdateringer til Navision 2.9 Institutionernes betaling for økonomiydelsen nedsættes med 5 pct. og de administrative fællesskabers betaling for økonomiydelsen med 7 til 10 pct. i som udtryk for en effektivisering af opgaven pct af samtlige NS-institutioner anvender hosting eller driftscenter-løsning ved udgangen af. 76 pct pct. af telefonhenvendelser til support behandles og afsluttes samme dag og alle henvendelser afsluttes inden for 5 arbejdsdage eller efter en aftalt tidsfrist.. Prisnedsættelse fra 5 pct. til 12,5 pct. Delvist opfyldt 75 pct. / 89 pct Den gennemsnitlige ventetid på telefonen udgør maksimalt 1 minut.. Gns. 45 sek. Mål 3. Kvalitet og effektivitet i varetagelsen af den statslige lønopgave. 3.1 Henvendelser vedrørende de supportydelser som omfattes af grundabonnementet falder med 10 pct. fra 2005 som følge af bedre vejledning, etableringen af fælles administrationer, direkte rådgivning mv. Der forventes dermed i alt henvendelser til supporten i lønspørgsmål. 3.2 I forbindelse med kommunalreformen sikrer Økonomistyrelsen, at berørte statslige institutioner kan anvende SLS til lønberegning og -udbetaling for alle overførte medarbejdere, ligesom det sikres at data udveksles korrekt mellem involverede systemer. 3.3 Digitale lønsedler erstatter papirbårne lønsedler i de institutioner, der anvender SLS, så 90 pct. af statens ansatte inden sommerferien modtager digitale lønsedler. 3.4 I forbindelse med en revision af priserne nedsættes institutionernes betaling for ydelsen med 5 pct. og de administrative fællesskabers betaling for ydelsen med 7 til 10 pct. i som udtryk for en effektivisering af opgaven, bl.a. i forbindelse med overgang til digitale lønsedler pct. af telefonhenvendelser til support behandles og afsluttes samme dag, og alle henvendelser afsluttes inden for 5 arbejdsdage eller efter en nærmere aftalt tidsfrist. : pct. Ikke opfyldt 70 pct. Prisnedsættelse fra 5 pct. til 8,3 pct. Ikke opfyldt 64,7 pct / 84,4 pct. 3.6 Den gennemsnitlige ventetid på telefonen udgør maksimalt 1 minut.. Gns. 58 sek. Mål 4. Tidssvarende pensionsadministration med høj kvalitet. Størst mulig digital systemunderstøttelse i arbejdet med de statslige tjenestemandspensioner. 4.1 Antallet af telefoniske henvendelser reduceres med 10 pct., som indikation af at oplysninger og afgørelser er acceptable og forståelige for berørte borgere. 4.2 Antallet af skriftlige henvendelser reduceres med 5 pct. på baggrund af etablering af NemKonto-registret (svarende til en halvering af spørgsmål vedr. konti). 4.3 Dataoverførsel mellem SP og FPS forventes at reducere antallet af manuelle registreringer med (ca. 40 pct.).. Vægtet gns. 20 pct. Ikke opfyldt Stigning med 6,6 pct. Ikke opfyldt Gennemføres i Hvis ØS overtager beregningsopgaver fra DSB, implementeres disse i 1. kvt.. Bortfalder. DSB har beholdt opgaven 4.5 Der udarbejdes beslutningsoplæg om overførsel af pensionsopgaver fra regioner og kommuner til staten. Bortfalder. Skydes til 2007 pga. overtagelse af statsopgaver 4.6 Enhedsomkostningen pr. pensionsanvisning falder med 2 pct., som konsekvens af tilførsel af nye opgaver, som håndteres indenfor de nuværende rammer s besvares inden for 48 timer pct. af alle øvrige skriftlige henvendelser besvares indenfor 4 dage og 100 pct. inden for 14 dage. Afsender underrettes hvis fristerne ikke kan holde. : - 18,7 pct. Delvist opfyldt 73 pct. og 93 pct. 4.9 Den gennemsnitlige ventetid på telefonen udgør maksimalt 1 minut. Ikke opfyldt 77 sek. mod 86 sek. i 2005 svarer til -10 pct Resultatkrav nedsat med 33,3 pct. fra

10 4.10 Alle afgørelser indeholder fyldestgørende begrundelse og klagevejledning Mål 5. Effektiv og korrekt forvaltning af de omfattede ordninger og af statens aktiver 5.1 Statskassens tab i på porteføljen af statsgarantier og statslån på jordbrugsområdet overstiger ikke 0,8 pct. af den samlede garantimasse og udlån primo året. 5.2 Kvartalsvis budget- og regnskabsopfølgning på tipsfondene og de tværministerielle ordninge Tabet udgør 0,05 pct. 5.3 Fald i enhedsomkostninger på 3 pct. p.a. pr. gebyrudløsende sag/pr. ny sag. Delvist opfyldt Jordbrug + 14 pct. Fiskeribank + 18 pct. Erhverv -8,4 pct. Bolig - 19 pct. 5.4 Fald i enhedens omkostninger pr. bevilget krone for nye garantisager på 3 pct.p.a.. Fald fra 0,0052 årsværk pr. mio.. kr. til svarende til -38 pct Produktivitetsforbedringer afspejles i reducerede priser for opdraggivere med 3 pct.. Indarbejdet reduktioner på gns. 3 pct. i indgåede adm. Aftaler pct. af alle henvendelser besvares inden for 14 dage, 100 pct. af alle henvendelser besvares inden for 4 uger. Delvist opfyldt Jordbrug: 80pct. / 91 pct. Fiskeribank: 67 pct./ 80 pct. Erhverv: 80 pct. / 90 pct Bolig:75 pct./86 pct. 5.7 Gennemsnitlig behandlingstid for sager vedr. barsels- og fleksjob samt klagesager på tips- og lotto og jordbrugslån og garantier er max. 8 dage 5.8 Manuelle indbetalinger skal være indberettet til fagsystemet senest 3 dage efter modtagelsen af kontoudtoget Mål 5 b.. Effektiv og korrekt administration af studielån ved at gå fra behandling af enkeltsager til systemunderstøttelse.* Barsel og fleks: 8 dage Kun 1 dag på Tips og Lotto 5.9 Udgiften (løn og øvrige direkte omkostninger) pr. tilbagebetalte krone udgør 7,5 promille, svarende til niveau for opgaven. 5,3 promille 5.10 Antallet af telefoniske henvendelser reduceres med 10 pct., som indikation af at oplysninger og afgørelser er acceptable og forståelige for berørte borgere og flere bruger ØS hjemmeside. Det indebærer en reduktion fra ca til forventet opkald samlet. : -10,2 pct Antal brugere som tilslutter sig stiger med minimum 10 pct. 14,8 pct Antallet af sager pr. sagsbehandler udgør minimum sager/sagsbehandler 5.13 Administrationsudgiften reduceres med 6 pct., svarende til ca. 1 mio. kr. i, pga. bortfald af opgave med udsendelse af årsopgørelser. : - 28,6 pct s besvares inden for 48 time pct. af alle øvrige skriftlige henvendelser besvares indenfor 4 dage og 100 pct. inden for 14 dage svarende til målet for Den gennemsnitlige ventetid på telefonen om henvendelser vedr. STU er max. 3 minutter (målet reduceres fra max. 4 minutter) Omgørelsesprocent i forbindelse med en klage over afslag udgør mindre end 5 pct. Delvist opfyldt 60 pct./ 92 pct. 2 min og 57 sek Manuelle indbetalinger skal være indberettet til fagsystemet senest 3 dage efter modtagelsen af kontoudtoget Mål 6. Strategisk fokuserede konsulentopgaver og kurser målrettet statslig øko-nomistyring og effektivisering. 6.1 Der gennemføres minimum kursusdage, der er på kurserne samlet set repræsentation fra samtlige ministerområder. Gennemført kursusdage eksklusiv, diverse UVM kurser mv. 6.2 Prisfald pr. afholdt kursusdøgn på minimum 3 pct. Ikke opfyldt Prisfald på 3.6 pct. gennemføres pct. kapacitetsudnyttelse på standardkurser maksimalt deltagerantal pr. kursustype: 10 personer på pcbaserede kurser og 18 personer på ordinære kurser Delvist opfyldt 78,2 pct. på PC-kurser 76,4 pct. på ordinære Når delvist opfyldt så fordi leveranceforpligtelse på UVM-kurser uanset 7

11 kapacitetsudnyttelse 6.4 Max. 5 pct. af programlagte kurser aflyses Ikke opfyldt 9,4 pct. og 12.6 pct. inklusiv UVM pct. af kursusdeltagere finder aktiviteten tilfredsstillende eller derover på 1-4 skala niveau pct. af kunderne finder at konsulentopgaverne er gennemført tilfredsstillende eller derover, 1-4 skala niveau 3. Mål 7 Udvikling og implementering af digitale løsninger 7.1 NemKonti er registreret for alle borgere, der har en bankkonto og får udbetalinger fra det offentlige, således at udbetalingerne kan foretages fuld elektronisk (erstatter årligt 2 mio. check). Det nuværende niveau er 98 pct., hvorfor kravet vedrører de sidste 2 pct. med konto, som endnu ikke er registret 99,7 pct. 7.2 Mindst 90 pct. af de offentlige myndigheder angiver, at de har fået effektivitetsgevinster ved elektronisk fakturering. 7.3 Mindst 90 pct. af alle myndigheder der administrer borgerudbetalinger angiver at de har fået effektivitetsgevinster ved tilslutning til NemKonto systemet. 7.4 Mindst 60 pct. af alle offentlige myndigheder har ved udgangen af elektronisk dokumenthåndtering og sagsstyring (ESDH) 7.5 Opfølgning på best-practice og og implementering af digital fakturabehandling i staten gennemføres løbende og rapporteres kvartalsvis 1) Samlet fejludbetaling 0,25 pct. i 2) 3,6 mio. checkbetalinger i 2002 mod 2,8 mio. i Begge tal er udtryk for væsentlige effektiviseringer for myndigheder Stat: 84 pct. af min. har eller vil indføre ESDH Kommuner: 97 pct. 7.6 Alle statsinstitutioner har inden udgangen af påbegyndt implementeringen af digital fakturabehandling - 93 pct. 7 pct. implementerer ikke pga. størrelse og omfang af fakturaer 7.7 Alle offentlige udbetalingssystemer er tilsluttet NemKonto systemet senest november og de nødvendige justeringer, aht. strukturreformen,er gennemført myndigheder er tilsluttet, 9 har fået disp. 7.8 Der fastsættes juridiske og tekniske rammer, som muliggør tilslutning af private aktører til NemKonto. Delvist opfyldt Lovforslag sendt i høring jan Mindst 80 pct. af de offentlige myndigheder, der indkøber eller udvikler nye ESDH løsninger, opstiller klare mål for udmøntningen af effektiviseringsgevinster. og de nødvendige justeringer, aht. strukturreformen,er gennemført Kvaliteten af elektroniske regninger fra LæsInd bureauerne forbedres, så kvaliteten i Læsind-bureauernes afløftning forbedres med 50 pct. i ft. Rambøllopgørelse. Ikke opfyldt 4 ud af 17 statslige besvarelser siger ja - resten siger nej men planlægger Bortfalder 7.11 Nemkonto- systemet ekspederer 99,99 pct. af rettidigt modtagne betalinger korrekt og indenfor tidsfristerne 7.12 Servicekrav til KMD-support overholdes: Alle henvendelser til level 1 support vedrørende NemKonto ordningen besvares indenfor 24 timer og alle level 2 henvendelser besvares inden for 5 arbejdsdage. Den gennemsnitlige ventetid på supporttelefonen udgør maksimalt 1 minut Mindst 80 pct. af de offentlige myndigheder, der indkøber eller udvikler nye ESDH løsninger, skal anvende de standarder og anbefalinger, det fællesoffentlige ESDH-projekt (FESD) offentliggør. Mål 8. Koncernfælles og interne mål Økonomistyrelsen skal være en effektiv styrelse i Finansministeriets koncern og gennem sin indsats fremme Finansministeriets generelle formål om en sund økonomisk politik pct. besvares straks og rest inden for 2 dage. Delvist opfyldt Alle statsinstitutioner - men gælder ikke tilsvarende for den kommunale sektor. 8.1 Økonomistyrelsen bidrager til udmøntning af IT-budgetregulering på 300 mio.kr. opført på FL06. Bortfalder 8.2 Økonomistyrelsen bidrager til finansiering af FL07 med afsæt i effektivisering af offentlige indkøb og indkøbsprocesser, samt mere smidig betalingsformidling 8.3 Årsrapporten kan påtegnes uden forbehold. Alle øvrige revisioner fra Koncernrevision og Rigsrevisionen skal som minimum have bedømmelsen "tilfredsstillende. Aftalte anbefalinger er fuldt implementeret inden 6 måneder. Delvist opfyldt 8

12 8.4 Personalestyrelsen og Økonomistyrelsen sikrer i fællesskab, at løndata er til rådighed for statens institutioner hurtigst muligt efter et kvartals afslutning (inden for 20 dage) og Økonomistyrelsen yder rådgivning om hvilke lønsimulieringsværktøjer der findes på markedet og hvordan statens institutioner kan foretage lønbudgettering og fremskrivning af lønudgifter. 8.5 Økonomistyrelsens fællesomkostninger reduceres med 5 pct. Ikke opfyldt 8.6 Finansministeriet ønsker at yde en god telefonservice over for borgere og samarbejdspartnere. I skal Økonomistyrelsens niveau for telefonservice være på mindst 80 TTS. 8.7 Alle generelle henvendelser fra borgere til Økonomistyrelsen skal besvares inden for en frist på 10 kalenderdage fra de modtages i ministeriet. Såfremt det ikke er muligt at afgive et endeligt svar inden for denne frist, sendes et foreløbigt svar til borgeren, hvor det oplyses, hvornår der kan forventes et endeligt svar. Resultatkravet omfatter såvel papirbaserede som elektroniske borgerhenvendelser. 8.8 Økonomistyrelsen opnår i Bedst På Nettets måling af kvaliteten af offentlige netsteder et resultat på mindst 75 pct. af det maksimale pointantal (svarende til 4 netkroner). Ikke opfyldt TTS: 77 mod 59 i Besvares af departementet Opnået 5 Netkroner 2.2 Analyse og vurdering af målopfyldelsen Nedenstående afsnit er en sammenfatning og supplement til tabel 1.1, tabel 2.1 samt tabel Generelle bemærkninger til målopfyldelsen Med hensyn til mål 1- Effektiv økonomi- og regnskabsforvaltning mv. - vurderes den generelle målopfyldelse af både de faglige og økonomiske mål som værende tilfredsstillende, idet 82 % af målene opfyldt, ligesom målene er nået inden for den økonomiske ramme for opgaverne. Det kan dog konstateres, at målet om, at alle ministerier anvender SKS til udarbejdelse af rammeredegørelser i, ikke er opfyldt, idet der blandt andet har været en række driftsstabiliseringsproblemer. Kun 50 pct. har anvendt inddateringsmodulet i forbindelse med rammeredegørelse II, hvilket er bedre end i 2005, men et større antal ministerier forventedes dog at have anvendt rapporteringsmodulet og dermed understøttet arbejdet med rammeredegørelserne. I 2007 vil der være fokus på at forbedre anvendelsesgraden af SKS. Mål 2 Navision er den faglige målopfyldelse på 83 pct. af målene, ligesom målene er nået inden for en acceptabel økonomisk ramme, og målopfyldelsen vurderes derfor til tilfredsstillende. Navisionproduktet giver underskud i, men dette skal ses over en årrække, hvor det tilsvarende produkt har givet overskud. Med hensyn til de delvist opfyldte mål henvises til afsnit Pensionsadministrationens målopfyldelse vurderes til at være mindre tilfredsstillende, idet målopfyldelsesgraden ligger på 50 pct., mens den økonomiske ramme er overholdt tilfredsstillende. På pensionsområdet var målsat, at antallet af skriftlige henvendelser blev reduceret med 5 pct. på baggrund af etableringen af NemKonto-register. Det kan i stedet konstateres, at antallet af skriftlige henvendelser er steget med 6,6 pct. i forhold til 2005, hvor der var et fald på 8 pct. i forhold til En del af forklaringen kan være, at antallet af pensionister samtidig er steget 2,2 pct., og at flere pensionister anvender internettet, idet mange skriftlige henvendelser nu sendes som mail. Den gennemsnitlige ventetid på telefonen er forbedret med 10 pct. i, men det har ikke været tilstrækkeligt til at opfylde målet på max. 1 min., idet ventetiden i gennemsnit var 77 sekunder. I skulle der have været udviklet integration mellem Statens Pensionssystem (SP) og sagsbehandlingssystemet FPS, som havde fjernet 4000 manuelle registreringer. Projektet er udskudt til 2007, hvor sagsbehandlingssystemerne skal moderniseres. For så vidt angår mål 5 Finansforvaltning og studiegæld vurderes den generelle målopfyldelse af både de faglige og økonomiske mål som værende tilfredsstillende, dog således at prisfastsættelsen af taksterne på studiegælden vil blive reberegnet for FL08. En række af ikke opfyldte samt delvist opfyldte resultatkrav vedrører kvalitetskrav til antal henvendelser eller sagsbehandlingstid i forbindelse med de borgervendte områder, såsom lønsagsbehandling, administration af pension og studielån samt finansforvaltningsopgaver (ordninger vedrørende fiskeri-, bolig- og erhvervsstøtte). Manglende opfyldelse af resultatkravene skyldes hovedsageligt, at det ikke 9

13 er muligt af få behandlet 100 pct. af sagerne inden for den angivne tidsfrist, idet sagsbehandlingstiden opgøres inklusiv den tid borgeren har til at indsende evt. yderligere materiale i sagen. Endvidere er det ikke lykkedes at realisere resultatkravet omkring faldet i enhedsomkostningerne pr. sag for disse områder, idet der reelt har været en stigning i enhedsomkostningerne på 2 områder. Dette begrundes for i, at ressourcerne ikke løbende er blevet tilpasset til antallet af sager. Dette er et indsatsområde i 2007, idet Økonomistyrelsen inden for en årrække har målsat sig at blive Danmarks bedste finansforvaltning. Målopfyldelsen på de faglige mål vedrørende rådgivningsydelserne ligger på 50 pct., hvilket anses for at være mindre tilfredstillende, mens de økonomiske mål vurderes til at være tilfredsstillende, idet den samlede økonomi er realiseret tilfredsstillende. Det er ikke lykkedes at have en kapacitetsudnyttelse på standardkurserne min. 80 pct., ligesom den maksimale aflysningsprocent overstiger 5 pct.. I 2007 er ambitionen at nå disse mål, ligesom det målfastsatte prisfald først realiseres i Den generelle målopfyldelse vedrørende mål 7 Digitale løsninger - vurderes til at være tilfredsstillende både hvad angår de faglige og økonomiske mål. Hvad angår udvikling af digitale løsninger er f.eks. målet om, at der for Nem-konto i er fastsat juridiske og tekniske rammer, som muliggør tilslutning af private aktører kun delvist opfyldt. Længerevarende forhandlinger har forsinket processen, hvorved et lovforslag først er sendt i høring i januar Målet om, at 80 pct. af de institutioner, der indkøber eller udvikler ESDH, opstiller klare mål for udmøntningen af effektiviseringsgevinster er ikke opfyldt, da kun 25 pct. har svaret positivt. Med hensyn til at mindst 80 pct. af de offentlige myndigheder anvender standarder og anbefalinger, som FESD offentliggør, er dette opfyldt for så vidt angår staten, mens dette ikke gælder tilsvarende for den kommunale sektor. Med hensyn til de interne og koncernfælles mål vurderes målopfyldelsen som værende mindre tilfredsstillende, idet opfyldelsesgraden på den faglige del er 57 pct.. I forbindelse med de fælles koncernmål om god telefonservice er målet for Økonomistyrelsens om mindst 80 TTS (Total Telefon Service) ikke opfyldt med en registrering på 77. Tallet er dog markant forbedret i forhold til 2005 med en TTS på 59, men i 2007 vil der blive fulgt op på undersøgelsen. Det var målsat, at fællesomkostningerne skulle falde med 5 pct. i forhold til Fællesomkostningerne er i stedet for steget, da man har valgt at køre flere projekter i de interne funktioner, som belaster fællesbudgettet. Derudover har man prioriteret en række kompetenceudviklingsaktiviteter som fællesaktiviteter Løn Hver måned bliver der udbetalt løn til cirka lønmodtagere og pension til cirka pensionerede tjenestemænd. Det beløb, der bliver udbetalt hver måned, er i størrelsesordenen 5 milliarder kroner. SLS bliver brugt af ca. 400 statslige arbejdsgivere. Den gennemsnitlige pris for SLS pr. medarbejder er nedsat siden 2003 jf. nedenstående tabel. Betalingsordningen er tilrettelagt, så store institutioner - herunder administrative fællesskaber betaler mindre pr. medarbejder end små institutioner. Prisen er også mindre, når arbejdsgiveren vælger at bruge elektroniske lønsedler i stedet for papirlønsedler. Betalingsordningen tilskynder derfor institutionerne til at tilslutte sig administrative fællesskaber og at anvende digitale lønsedler. Med det generelle krav til statsvirksomheder, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter, afspejler prisnedsættelsen også udviklingen i de langsigtede gennemsnitsomkostninger. Af tabel 2.1. fremgår det, at lønproduktet pt. genererer overskud. I forbindelse med FL08 og dermed prissætningen fremadrettet vil der blive taget højde for dette. Prissætningen fremadrettet skal dog også tage hensyn til de forventede omkostninger i forbindelse med driftsudbuddet på SLS, ligesom 2 store kunder har tilkendegivet, at de fra midten af 2008 ikke længere forventer at anvende SLS-systemet. 10

14 Tabel 2.3 Betaling pr. lønmodtager Prisniveau Prisnedsættelse lønninger 445 kr. 392 kr. 384 kr. 360 kr. 19 pct lønninger 445 kr. 385 kr. 365 kr. 342 kr. 23 pct lønninger 445 kr. 367 kr. 343 kr. 314 kr. 30 pct. Note: I er anvendt priser for institutioner, der fuldt ud anvender digitale lønsedler Ved udgangen af får 70 pct. af de statslige ansatte digitale lønsedler i stedet for papirlønsedler. Målet var 90 pct. For at mindske papirforbruget yderligere er der i slutningen af givet mulighed for, at de statslige lønkontorer kan hente digitale kopier af de ansattes lønsedler via internettet. Formålet er helt at afskaffe papirlønsedlen, idet arbejdsgiverne nu selv kan udskrive lønsedlen til de medarbejdere, der ikke har mulighed for at hente den via e-boks. I er indkørt en ny version af SLS, som har forbedret arbejdsgivernes mulighed for at danne udtræk af oplysninger fra SLS, og indebærer forenkling af indrapporteringer til systemet, ligesom der er sket yderligere digitalisering af arbejdsgange. Herudover er kommunale overenskomster er lagt ind i SLS kommunalreformen, da en hel del medarbejdere fra amter og kommuner er blevet overflyttet til staten som følge af kommunalreformen. Endvidere er SLS i samme periode forberedt og omlagt til bevillingsreformen i Målopfyldelsen for mål 3 den statslige lønopgave vurderes totalt set som værende tilfredsstillende Rådgivning og Support I er der arbejdet med at harmonisere og professionalisere styrelsens daglige og digitale kundekontakt i supportfunktinen for at opnå stordriftsfordele i produktionen og endelig at give styrelsens kunder én indgang, uanset henvendelsens karakter. De primære kunder er de institutioner, der anvender Økonomistyrelsens systemer og regelværk. Hertil kommer henvendelser fra private, regioner og kommuner om e-faktura, strukturreform mv. Antallet af henvendelser er faldet med ca fra 2005 til, fra i alt ca til ca henvendelser, svarende til små 20 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1 Udvikling i henvendelser 2005 og Faldet skal ses i lyset af, at der etableres flere administrative fællesskaber, at håndtering af e-fakturaer og brug af statens lønsystem er forløbet mere glat i end i 2005, og at der systematisk har været arbejdet med formidling via netop med henblik på at begrænse de ordinære henvendelser (målet var 10 pct. for ). Omvendt ses en stigning under kategorierne Teknik/Drift og Øvrige; omkostnings- og kommunalreform, ny kontoplan mv., typisk mere komplekse sager. Produktiviteten, opgjort ved antal sager pr. dag i hhv og, er faldet med 7,3 pct., svarende til 0,3 sag færre pr. dag pr. medarbejder i (ca. 4,5 sager pr. dag). Der er sket en nettoafgang på godt 2 årsværk, hvorved enheden er reduceret fra ca. 18 til ca. 16 i perioden. 11

15 Jf. Økonomistyrelsens resultatkontrakt i skal 70 pct. af alle henvendelser løses samme dag, resten indenfor en uge eller nærmere aftalt tidshorisont, mens gennemsnitlig ventetid på telefonen må max. være 1 minut. I er 69 pct. af alle henvendelser håndteret samme dag, og kunderne har i gennemsnit ventet 0,8 min. Alle sager er ikke løst inden for 5 dage i, som det var målsat, idet kun ca. 86 pct. af sagerne var løst inden for 5 dage. Der vil i 2007 blive sat fokus på disse mål. På udviklingssiden har vi i arbejdet med dels formidling og kommunikation og dels med bedre planlægning og udbygning af viden, så den enkelte sagsbehandler kan yde rådgivning i et bredere spænd af sager og altid med opdateret viden om det, kunderne efterspørger rådgivning om. Økonomistyrelsen har med en organisationsændring pr. 1. januar 2007 samlet den borgerrettede rådgivning om tjenestemandspensioner og studielån med den institutionsrettede rådgivning i et nyt Kundeområde. Forventningen er, at vi i 2007 kan sætte fælles krav til god kundeservice og kvalitet i sagsbehandlingen, udvikle formidlingsopgaven bl.a. med flere selvbetjenings- og blanketløsninger til internet og endelig at vi kan involvere de daglige brugere mere struktureret, så den viden vi høster i den daglige konkrete rådgivning af vores brugere og kunder kan omsættes i Økonomistyrelsens fremadrettede produkt- og forretningsudvikling Implementering af omkostningsreformen Arbejdet med omkostningsreformen har særskilt i første halvår af været fokuseret på at bistå Finansministeriet med udarbejdelsen af det omkostningsbaserede forslag til finanslov for 2007, ligesom samtlige institutioner i første halvår af har afleveret deres første omkostningsbaserede årsrapport for En væsentlig del af Økonomistyrelsens ressourceindsats i har været koncentreret om sikringen af en fornuftig systemunderstøttelse af reformen. Endelig er arbejdet med vejledning og konceptudvikling på økonomi- og regnskabsområdet videreført i. En væsentlig del af bevillingsreformen er den nye likviditets- og finansieringsordning. I har Økonomistyrelsen udformet det endelige regelsæt og igangsat implementeringen af ordningen. Med ordningen etableres en mere direkte sammenhæng mellem likviditetsforbruget og institutionens balance, og der skabes dermed større fokus på likviditetsanvendelsen, og de udgifter der er forbundet med anvendelsen af likviditet. Som en del af omkostningsreformen introduceres en ny fælles statslig kontoplan fra 1. januar Fra 2007 anvendes derfor samme kontoplan på både bevillingslovene og i lokale regnskabs-systemer, hvad der både vil lette det regnskabsmæssige arbejde i Økonomistyrelsen og i de enkelte institutioner. I forbindelse med introduktionen af den nye kontoplan har Økonomistyrelsen udviklet et særskilt konverteringsværktøj til brug for institutionernes konvertering af regnskabsdata fra gammel til ny kontoplan. Herved undgår man, at der etableres særskilte konverteringsværktøjer i de ca. 250 institutioner, der har licens på Navision Stat. Samtidig sikrer man, at konverteringen kan foretages stort set uden at belaste de enkelte institutioner. Økonomistyrelsens samlede ressourceforbrug i relation til omkostningsreformen udgør i alt 45,3 mio. kr. til og med udgangen af. Fordelingen på centrale aktiviteter fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 2.4. Samlede omkostninger indtil udgangen af Samlede omkostninger, mio. kr. Før I alt Regnskabsregler og vejledninger - 4,1 4,6 2,9 3,6 15,2 Implementering - 0,9 2,0 3,6 4,7 11,2 Systemunderstøttelse og rapportering - 2,4 0,8-7,0 10,2 Udbud af rammeaftale for konsulentbistand - 0,1-0,2-0,3 Udvalgsarbejde og koordinering 5,1 1,4 1,1 0,4 0,4 8,4 I alt 5,1 8,9 8,7 6,9 15,7 45,3 Med virkning fra 1. januar 2007 er regnskabs- og bevillingsreformen fuldt implementeret i ministerier og styrelser, dog undtaget Forsvarsministeriets område. De sidste store systemtilretninger vil være 12

16 gennemført i løbet af de første fire måneder af Økonomistyrelsens indsats i 2007 vil herefter primært være koncentreret omkring vejledning og konceptudvikling på økonomiområdet, der kan sikre en optimal udnyttelse af potentialet i reformerne, ligesom der vil blive gennemført en måling af omkostningsreformens virkninger bl.a. i forhold til de effekter, der blev anført ved forelæggelsen af reformen for Folketingets Finansudvalg. 2.3 Redegørelse for reservationer Som der fremgår af nedenstående tabel 2.5 var der i 2005 foretaget en række reservationer vedrørende tilpasning af SKS mv. i alt 7 mio. kr. Der er anvendt i alt 7,4 mio. kr. vedrørende disse reservationer, men da tilpasningen vedr. fase 2 ikke er tilendebragt, er der foretaget en ny reservation på 2,7 mio. kr. som forventes anvendt i For så vidt angår de øvrige reservationer i 2005 på i alt 9,8 mio. kr., er der i alt anvendt midler for 11,0 mio. kr. for at afslutte projekterne. Tabel 2.5 Reservation, hovedkonto Opgave Reserveret år Reservation Primo mio.kr. Forbrug i året Reservation ultimo Forventer afslutning 1: Statsregnskab, statslig økonomi- og regnskabsforvaltning Udeståender vedr. tilpasning af SKS til bevillingsreformen, fase ,1 1,1 0,0 - Tilpasning af SKS til bevillingsreformen, fase ,3 3,3 2, Udestående vedligeholdelsesaktiviteter vedr. SKS ,6 1,6 0,0 - Udestående funktionalitet vedr. udvikling af VBS ,0 1,0 0,0 - Statens selvforsikring 1, : Tværoffentlig digitalisering Udeståender vedr. efak, PR og informationsaktiviteter ,5 1,5 0,0 - Snitflade, LæsInd (returneringsordning) 1,0 1,0 0,0 Nemkonto-registret ,8 3,8 0,0 Udsendelse af breve i etableringsfasen ,1 1,1 0,0 Vejledning til borgere og virksomheder om NK ,2 2,2 0,0 eindbetalinger og kontantkasser ,2 0,2 0,0 Fællesstamdataprojekt mv. 0, Radioprojektet SINE 13, Diverse mindre projekter 0, I alt 16,8 16,8 17,39 Med hensyn til reservationen vedrørende SINE-projektet skal dette ses i lyset af, at hele bevillingen blev tildelt på TB i, mens aktiviteterne fortsætter ind i Reservationen vedrørende statens selvforsikring skyldes en forsinkelse i projektet, hvor aktiviteter er blevet udskudt til Reservationsandelen ligger relativ konstant i 2005 og på henholdsvis 4,4 pct. og 4,7 pct. jf. bilag Regnskab Økonomistyrelsen deltager i forsøg med omkostningsbevillinger, jf. Finansministeriets cirkulære nr af 21. december 2004 om forsøg med omkostningsbevillinger. Årsrapporten er derfor udarbejdet efter Økonomistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for institutioner der deltager i forsøg med omkostningsbevillinger af 29. januar For øvrige hovedkonti, som henhører under Økonomistyrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper. Der henvises til bilag 5, 6, 7 og Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og procesvejledninger, som Økonomistyrelsen har udarbejdet. Årsrapporten for tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2003 samt årsrapporten for

17 Økonomistyrelsen er i forsøgsinstitution i forbindelse med bevillingsreformen. Afskrivningsperioden for Statens Lønsystem (SLS) og Statens Koncernsystem (SKS) aktiverne er ændret for så vidt angår de forbedringer, som efterfølgende er tillagt aktivet. Afskrivningsperioden følger nu hovedaktivet, og dette medfører merafskrivninger i den resterende levetid på ca. 450 t.kr. årligt. Ændringen medfører merafskrivninger for på ca. 900 t.kr., som følge af for lidt foretagne afskrivninger i tidligere år. SLS er afskrevet med udgangen af Resultatopgørelsen Økonomistyrelsens omkostningsbaserede resultat i udviser et overskud på 4,2 mio. kr., jf. tabel 3.1, hvilket findes tilfredsstillende. I forhold til FL er dette en forbedring på ca. 13 mio. kr., mens overskuddet er faldet i forhold til Ændringerne mellem FL og det realiserede resultat kan dels henføres til Undervisningsministeriets samt Kirkeministeriets implementering af Navision Stat og dels merindtægter vedrørende lønydelsen. Førstnævnte har dog tilsvarende øget omkostningsniveauet og har derfor kun marginalt bidraget til den bedre økonomi. Derudover har lønomkostningerne været 9 mio. kr. lavere end budgetteret på FL, hvilket skyldes dels for høje budgetterede gennemsnitslønninger og dels lavere årsværksforbrug. Tabel 3.1. Resultatopgørelse, mio. kr. ( ) Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 112,3 120,0 97,9 Reserveret af indeværende års bevillinger -16,8-17,4 - Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger - 16,8 - Indtægtsført bevilling i alt 95,5 119,4 97,9 Salg af vare og tjenesteydelser 291,7 252,0 246,2 Øvrige driftsindtægter 0,2 0,1 Gebyrer 15,8 15,5 15,1 Ordinære driftsindtægter i alt 403,2 387,1 359,2 Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger Husleje -18,2-16,4-15,4 Andre forbrugsomkostninger -186,2-168,4-170,0 Forbrugsomkostninger i alt -204,4-184,8-185,4 1 Personaleomkostninger * Lønninger -111,9-111,7-110,4 Pension -15,2-15,7-22,6 Lønrefusion 4,0 4,2 3 Andre personaleomkostninger -1,7-1,5 Personale omkostninger i alt -124,8-124,8-130 Andre ordinære driftsomkostninger -18,7-22,7 4 Af- og nedskrivninger -38,4-46,2-43,5 Ordinære driftsomkostninger i alt -386,3-378,4-358,9 Resultat af ordinær drift 16,9 8,7 0,3 Andre driftsposter Andre driftsomkostninger -0,1 - Resultat før finansielle poster 16,8 8,7 0,3 Finansielle poster Finansielle indtægter 1,0 1,6 - Finansielle omkostninger -5,5-6,0-3,5 Resultat før ekstraordinære poster 12,3 4,2-3,2 Ekstraordinære poster Ekstraordinære omkostninger -0,1 - Årets resultat 12,2 4,2-3,2 Opgaven vedrørende lov om offentlige betalinger var finansieret via en intern statslig overførsel i Indtægter til salg af vare og tjenesteydelser var i forhold til derfor ekstraordinær høj (40 mio. kr.) i Som det fremgår af bilag 3 er den andel af indtægterne, som kommer fra bevillingen (bevillingsandelen) stigende over den 3-årige periode (2004-) fra 24,9 pct. til 30,8 pct. For 2007 budgetteres den dog faldende til 27,2 %. Bevillingen til de faste driftsopgaver er svagt faldende, mens der i 2004 og 2005 har været givet ekstraordinære bevillinger til elektronisk fakturering, Nem-konto og radioprojektet SINE. 14