Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket."

Lars Henriksen
7 år siden
Visninger:

Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25.

1 Finansudvalget Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke nr ). Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Svar: Talepunkterne følger nedenfor. Det talte ord gælder. SAS finansielle udvikling SAS gennemgår i disse år den værste krise i selskabets historie. Den generelle økonomiske krise førte fra slutningen af 2008 og gennem 2009 til fald i antallet af flypassagerer globalt. Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn var eksempelvis 8,4 pct. lavere i 2009 end i Samtidig har flere flyselskaber fået leveret nye fly. Dette førte til, at den samlede kapacitet markant oversteg efterspørgslen og intens konkurrence mellem flyselskaberne. Resultatet har været faldende billetpriser. Dette har man ved selvsyn kunnet konstatere ved at se på billetpriserne i flyselskabernes annoncekampagner. Derfor er det heller ikke kun SAS, men den samlede luftfartsindustri, der er kommet ud af 2009 med betydelige tab blev værre for SAS, end selskabet og vi forestillede os, da vi for ét år siden besluttede at skyde ny kapital ind i selskabet. Det skyldes først og fremmest, at presset på billetpriserne blev kraftigere end forudset. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk

2 2 Derimod har SAS leveret de omkostningsbesparelser, som selskabet lagde op til med strategien Core SAS. Virksomheden er blevet fokuseret på kernevirksomheden, urentable flyruter er blevet lukket, og der er gennemført besparelser i alle dele af virksomheden. Faktisk er der i 2009 opnået større omkostningsbesparelser end forudsat i det oprindelige Core SAS. Dette har dog også medført, at SAS i 2009 måtte afholde flere omkostninger til omstrukturering end oprindeligt forudsat. Det koster på kort sigt at stille fly på jorden og reducere antallet af medarbejdere, men gevinsterne vil komme på længere sigt. Effekten af, at SAS konsekvent har valgt at tilpasse kapaciteten til markedet, kan blandt andet ses ved, at SAS i 2009 havde en belægningsprocent i sine fly på 72,7. Denne procent var eksempelvis blot 61,7 under den seneste lavkonjunktur i Krisen er ikke overstået endnu. Men der er tegn på, at udviklingen nu går i den rigtige retning. Eksempelvis var antallet af passagerer i Københavns Lufthavn i februar ca. 10 pct. højere end i samme måned i Uanset at 2010 også bliver et svært år for SAS og luftfartsindustrien generelt, forventer vi fra 2011 at se effekterne af både bedre konjunkturer og den omstrukturering, som SAS gennemgår med henblik på at blive konkurrencedygtigt og lønsomt. Dette vil jeg gerne uddybe. Introduktion til den pakke, der skal bringe SAS gennem krisen Først vil jeg gerne understrege, at den foreslåede aktieemission, herunder anmodningen om, at staten kan tegne nye aktier for ca. 525 mio. kr., er en del af en samlet pakke. Pakkens elementer er gensidigt betinget af hinanden. Det vil sige, at man ikke kan fjerne ét element, uden at den samlede pakke bortfalder. Det overordnede formål med pakken er at bringe SAS gennem den nuværende krise på en måde, der sikrer, at vi får et stærkere og levedygtigt SAS på den anden side.

3 3 Det har derfor været afgørende for de tre regeringer, at aktionærernes indskud af ny kapital blev kombineret med en styrkelse af SAS likviditetsberedskab og yderligere omkostningsreduktioner. Om sikring af SAS likviditetsberedskab Et styrket likviditetsberedskab er væsentligt, fordi vi allerede nu ved, at også 2010 bliver et vanskeligt år, hvor driften formentlig kun vil skabe begrænsede positive pengestrømme. Ud over den likviditet, der tilføres ved aktieemissionen, vil likviditetsberedskabet blive styrket ved, at de banker, der står bag en betydelig del af SAS kreditfaciliteter, har accepteret at videreføre de eksisterende kreditter. Samtidig er faciliteternes løbetid blevet forlænget med ét år, og der sker en midlertidig lempelse af visse af de vilkår, der er knyttet til dem. Derudover har de tre stater og Wallenberg-fonden gjort deres deltagelse i kapitaludvidelsen betinget af, at SAS opnåede refinansiering af hovedparten af en række obligationslån, der udløber i Svarende til ca. 2 mia. svenske kroner. Dette skal blandt andet sikre, at de nye penge, aktionærerne kommer med, ikke blot går til at nedbringe selskabets gæld. Denne betingelse er nu opfyldt. SAS udstedte i fredags såkaldte konvertible obligationer for 1,6 mia. svenske kroner, og tidligere er der udstedt almindelige obligationer for ca. 600 mio. svenske kroner. Som det fremgår af aktstykket, forudsætter udstedelsen af konvertible obligationer, at aktionærerne giver bemyndigelse til bestyrelsen på selskabets generalforsamling. Hvis dette falder på plads, er det vurderingen, at SAS likviditetsberedskab vil være tilstrækkeligt til at bringe selskabet gennem krisen, hvorefter de pengestrømme, der skabes af driften, vil være tilstrækkelige til at tilbagebetale selskabets gæld, efterhånden som den forfalder.

4 4 Om yderligere omkostningsreduktion (aftaler med de faglige organisationer) Ud over adgangen til likviditet er det nødvendigt, at SAS omkostninger bringes ned mod det omkostningsniveau, som konkurrenterne har. SAS har i løbet af de seneste 10 år gennemført meget betydelige omkostningsbesparelser. Og som nævnt har SAS siden foråret sidste år leveret de omkostningsbesparelser, som selskabet stillede i udsigt med Core SAS. Ledelsen har yderligere styrket dette omkostningsfokus og præsenteret nye omkostningsreducerende tiltag på yderligere 2 mia. svenske kroner i februar i år. De samlede omkostningsbesparelser inden for rammerne af Core SAS vil dermed udgøre 7,3 mia. svenske kroner, når tiltagene er fuldt implementeret. De fleste af disse tiltag kan gennemføres på grundlag af ledelsens beslutninger. Når det angår overenskomster, kræver det imidlertid enighed mellem ledelsen og de faglige organisationer. Allerede fra sommeren 2009 forhandlede ledelsen med de faglige organisationer om ændringer i overenskomsterne, der skulle give markante omkostningsreduktioner. I løbet af efteråret blev der indgået aftaler med langt de fleste faglige organisationer med en årlig omkostningsbesparelse på i alt ca. 350 mio. svenske kroner. Imidlertid kunne ledelsen ikke blive enige med det flyvende personales faglige organisationer. For sikre SAS en konkurrencedygtig platform stillede de tre regeringer og Wallenberg-fonden som betingelse for at tegne nye aktier, at der skulle indgås aftaler med det flyvende personale om ændringer i overenskomsterne, der på årsbasis vil give omkostningsbesparelser på yderligere 500 mio. svenske kroner. Som offentliggjort af selskabet den 12. marts er det efter intensive forhandlinger lykkedes SAS at indgå sådanne aftaler, hvormed også denne betingelse er opfyldt.

5 5 I alt vil SAS således inden for rammerne af Core SAS opnå omkostningsbesparelser for næsten 8 mia. svenske kroner årligt, når alle tiltagene er fuldt implementeret. Når det sker, vurderes SAS at have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Dette betyder ikke, at der ikke fremover bliver behov for at have fokus på omkostningerne. SAS skal som sine konkurrenter løbende arbejde for at effektivisere virksomheden. Men udgangspunktet er blevet væsentligt bedre. Afrunding Som afrunding vil jeg for det første gerne understrege, at der forud for offentliggørelsen af behovet om en ny kapitaludvidelse og staternes opbakning til denne blev gennemført en meget grundig proces. Formålet for de tre stater var at vurdere, om der var et grundlag for at skyde nye penge i selskabet her blot et år efter, at det sidst skete. Disse vurderinger og dialogen med selskabet førte til, at de tre stater og Wallenberg-fonden fandt det nødvendigt at stille de betingelser i forhold til likviditet og overenskomsterne med det flyvende personale, som jeg har omtalt. Disse betingelser er nu opfyldt, og kombineret med de store omkostningsbesparelser, der allerede er sat i værk, er det vurderingen, at SAS vil være et levedygtigt selskab. Den foreløbige vurdering fra statens finansielle rådgiver, som er omtalt i aktstykket, er, at det ikke vil være ubegrundet for staten at tegne nye aktier. Den endelige vurdering fra rådgiveren kan først udarbejdes, når der foreligger et prospekt for kapitaludvidelsen. Statens endelige beslutning om tegning af nye aktier er derfor betinget af, at den finansielle rådgiver vurderer, at prospektet udgør et betryggende grundlag. Der er dog ikke nogen indikationer af, at prospektet skulle indeholde nye informationer, der trækker i negativ retning. Både den svenske regering og den norske regering har fået lignende tilkendegivelser fra deres finansielle rådgivere.

6 6 I tilknytning hertil kan jeg også nævne, at den svenske og den norske regering har fremsat forslag i henholdsvis Riksdagen og Stortinget, der i deres indhold svarer til indholdet af vores aktstykke, og at disse forslag forventes vedtaget i indeværende uge. Jeg håber på den baggrund, at Finansudvalget vil støtte op om dette og give sin tilslutning til det oversendte aktstykke, således at staten på generalforsamlingen den 7. april kan stemme for de forslag, der muliggør kapitaludvidelsen og udstedelsen af konvertible obligationer, og efterfølgende tegne nye aktier for ca. 525 mio. kr. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen

Relaterede dokumenter

Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10. Afgjort den 24. marts 2010. Finansministeriet. København, den 8. marts 2010.

Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. marts 2010 107 Finansministeriet. København, den 8. marts 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet: