Selvevalueringsrapport for:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevalueringsrapport for:"

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i software Bacheloruddannelsen i informatik Bacheloruddannelsen i datalogi Bacheloruddannelsen i informationsteknologi Studienævn for Datalogi School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Bacheloruddannelserne berørt i denne rapport kan naturligt opdeles i to grupper, hvor der inden for hver gruppe er stort slægtskab uddannelserne imellem. På uddannelserne i datalogi og software følger de studerende identiske kurser på de første 4 semestre. Det samme gør sig gældende for de studerende på informatik og informationsteknologi. Hovedparten af kurserne på 5. og 6. semester er også identiske på tværs af datalogi- og softwareuddannelserne, og det er således i projektmodulerne, at de studerende får deres datalogiske henholdsvis softwareingeniørprofiler, idet de studerende på datalogi typisk har en mere teorifokuseret tilgang, hvorimod de studerende på software typisk er mere produktfokuserede. På 5. og 6. semester, hvor projekttemaerne adskiller sig de to uddannelser imellem, træder denne forskel tydeligst frem. Efter 4. semester af informatik og informationsteknologi sker der en markant differentiering disse to uddannelser imellem, da informatikstuderende på det sidste år af deres bacheloruddannelse følger dels datalogiske kurser og dels kurser på humaniora inden for medier og kommunikation, og de laver projekter i grænselandet mellem datalogi og kommunikation. De studerende på informationsteknologi følger derimod på 5. semester kurser og laver projekter inden for forretningsorienterede emner, og kan på 6. semester vælge at specialisere sig (herunder følge kurser) inden for forretning, kommunikation eller teknologi (datalogi). Bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi kan indgå i en tofagsuddannelse i kombination med et andet fag inden for den gymnasiale fagrække. Der er dog relativt få studerende, der vælger en tofagsuddannelse, hvori datalogi er det ene fag. De fire bacheloruddannelser berørt i denne rapport giver adgang til et antal kandidatuddannelser under Studienævn for Datalogi, ligesom de også giver adgang til flere kandidatuddannelser under andre studienævn på SICT, kandidatuddannelser under andre skoler på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, samt kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter. Et overblik over sammenhængen mellem bachelor- og kandidatuddannelser under Studienævn for Datalogi er vist herunder (figur 1). Fig. 1: Sammenhængen mellem bachelor og kandidatuddannelser 2

3 Organisatorisk er studieledelsen omkring ovennævnte uddannelser indrettet således, at studielederen for School of Information and Communication Technology (SICT) har det overordnede formelle ansvar for ituddannelserne under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU). Ansvaret for det faglige indhold af disse uddannelser er fordelt på tre studienævn under SICT, hvor Studienævn for Datalogi har ansvaret for ovennævnte bacheloruddannelser samt bacheloruddannelsen i interaktionsdesign, som havde første optag i september 214, og derfor ikke er medtaget i denne selvevalueringsrunde. Derudover har Studienævn for Datalogi ansvaret for en række kandidatuddannelser (se særskilt selvevalueringsrapport for disse) samt medansvar for en masteruddannelse i it (se særskilt selvevalueringsrapport). Studienævn for Datalogi råder desuden over tre uddannelsesgrupper, som varetager visse uddannelsesspecifikke opgaver for studienævnet: Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi og software, som desuden også tager sig af faglige spørgsmål i relation til kandidatuddannelsen i datahåndtering, kandidatuddannelsen i indlejrede softwaresystemer, kandidatuddannelsen i maskinintelligens og kandidatuddannelsen i datalogi (it). Uddannelsesgruppen for bacheloruddannelserne i informatik- og informationsteknologi samt kandidatuddannelsen i informatik. Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelsen i interaktionsdesign. Uddannelsesgrupperne løser opgaver for studienævnet vedrørende faglige udtalelser og indstillinger omkring merit, dimensionering, optagelseskriterier og -kvoter, kommentering på og konsekvenser af semesterevalueringer, koordinering på tværs af semestre og institutter, koordinering af semesterbeskrivelser, -start og - vedligehold. Grupperne kan desuden rekvireres til diverse ad hoc-opgaver; fx i forbindelse med selvevaluering af de respektive uddannelser. Uddannelsernes studieordninger BSc i software BSc i informatik BSc i datalogi BSc i informationsteknologi Forkortelser anvendt i denne rapport DAT = bacheloruddannelsen i datalogi INF = bacheloruddannelsen i informatik IT = BaIT = bacheloruddannelsen i informationsteknologi SW = bacheloruddannelsen i software DSN = Studienævn for Datalogi SICT = School of Information and Communication Technology TEKNAT = Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet HUM = Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet AAU = Aalborg Universitet CS = Institut for Datalogi DES = Forskningsgruppen for Distributed and Embedded Systems på CS DPT = Forskningsgruppen for Database and Programming Technologies på CS IS = Forskningsgruppen for Information Systems på CS MI = Forskningsgruppen for Machine Intelligence på CS ECTS = European Credit Transfer System ECTS-point (eller blot ECTS) = enhed for omfang af studieaktiviteter (1 ECTS-point = 3 timers studieindsats, 6 ECTS-point = 1 års studium på fuld tid) E14 = efterårssemestret 214 osv. F15 = forårssemestret 215 osv. STADS = landsdækkende studieadministrativt system til registrering af studerendes studieaktiviteter QlikView = datavisualiseringsværktøj benyttet til blandt andet visning af data fra STADS Studieledelsen = studieleder og studienævn 3

4 Baggrund Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 2 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag A er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4

5 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Fig. 2: Selvevalueringscyklussen I bilag A findes generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5

6 Indhold Baggrund... 4 Opsummering... 9 Bacheloruddannelsen i software... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning... 9 Bacheloruddannelsen i datalogi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen i informatik Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen i informationsteknologi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 2 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 33 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 4 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

7 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling... 5 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?... 5 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?... 5 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag B: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN Bilag 1A: Opmærksomhedspunkter... 6 Bilag 1B: Referat af studienævnsmøde 22/ Bilag 2A: Referat af studienævnsmøde 2/ Bilag 3A: E14 DAT1-SW1-semesterevalueringsrapport 73 Bilag 3B: Referat af studienævnsmøde 7. november Bilag 3C: Referat af studienævnsmøde 23. januar Bilag 3D: Referat af studienævnsmøde 13 juni Bilag 3E: Referat af studienævnsmøde 2. april Bilag 3F: E13 Semesterevaluering BAIT1 og INF1 115 Bilag 3G: E14 Semesterevaluering BaIT-INF1.12 Bilag 3H: Uddannelsesevaluering F

8 Bilag 3I: DAT6-uddannelsesevalueringer Bilag 3J: SW6-uddannelsesevalueringer Bilag 3K: INF6-uddannelsesevalueringer Bilag 3L: BAIT6-uddannelsesevalueringer Bilag 3M: Ra data for DAT6-uddannelsesevalueringer Bilag 3N: Ra data for SW6-uddannelsesevalueringer Bilag 3O: Ra data for INF6-uddannelsesevalueringer Bilag 3P: Ra data for BAIT6-uddannelsesevalueringer Bilag 3Q: Referat af studienævnsmøde 5. november Bilag 6A: Referat af studienævnsmøde 11. december

9 Opsummering Bacheloruddannelsen i software Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet Forbedringspotentiale / Læs mere opmærksomhedspunkt Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 17 Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 2, 23 optaget til uddannelsen Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen Side på normeret tid plus et år bør hæves 3. Undervisningens De studerendes relativt lavere scorer på vur- Side og studiedering af egen problemanalysekompetence og miljøets kvalitet deres oplevelse af studiebelastningen bør analyseres og følges i kommende uddannelsesevalueringer 3: Undervisningens Udviklingen i de studerendes tildeling af grup- Se rapport vedr. kandidatuddannelserne og studieperum skal nøje overvåges, og en evt. redukti- miljøets kvalitet on skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i software Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Hvis programmer er løsningen hvad er så problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern Fra eksisterende software til modeller 1 7-trinsskala Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern 2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern 3. Udvikling af applikationer fra brugere til data, algoritmer og test og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern 9

10 Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern 4. Design, definition og implementation af programmeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern 5. Indlejrede systemer 15 7-trinsskala Intern Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Tidstro software (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern 6. Bachelor projekt 15 7-trinsskala Ekstern Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern Sum 18 1

11 Bacheloruddannelsen i datalogi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 19 kvalitet 1. Nøgletal for Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er Side 19 kvalitet ønskelig 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 22, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 1. Nøgletal for kvalitet Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves Side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerendes relativt lavere scorer på sammenhængen i uddannelsen og / eller de enkelte semestre, vurdering af egen problemanalysekompetence og oplevelse af studiebelastningen bør analyseres og følges i kommende uddannelsesevalueringer Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 36 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel B: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i datalogi Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Hvis programmer er løsningen hvad er så problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern Fra eksisterende software til modeller 1 7-trinsskala Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern 2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern 3. Udvikling af applikationer fra brugere til data, algoritmer og test og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern 11

12 Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern 4. Design, definition og implementation af programmeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern 5. Intelligente eller massivt parallelle systemer 15 7-trinsskala Intern Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Distribuerede systemer og netværk (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern 6. Bachelorprojekt 15 7-trinsskala Ekstern Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern Sum 18 12

13 Bacheloruddannelsen i informatik Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 18 kvalitet 1. Nøgletal for Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er Side 18 kvalitet ønskelig 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 21, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerende relativt lave scorer på forventningsindfrielse, fagligt niveau, fagligt indhold og sammenhængen i uddannelsen bør analyseres Side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 41 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel C: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informatik Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern Vurdering af et IT-system i brug 1 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern 2. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern IT systemer til kommunikation: Behov og design 15 7-trinsskala Intern Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern 13

14 Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern 4. Udvikling af database system til en specifik anvendelse 15 7-trinsskala Ekstern Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Nye teknologier 15 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern Avancerede emner indenfor menneske-maskine interaktion 5 7-trinsskala Intern Medieproduktion 5 7-trinsskala Intern 6. BSc projekt (Fra modeller til virkelighed) (valgfrit) 15 7-trinsskala Ekstern BSc projekt (Systemudvikling) (valgfrit) 15 7-trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået /Ikke bestået Intern Avancerede emner indenfor systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Kommunikationstræning: Analyse og feedback i relation til kommunikationsprocesser 5 Bestået /Ikke bestået Intern 14

15 Bacheloruddannelsen i informationsteknologi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 19 kvalitet 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 22, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 1. Nøgletal for kvalitet Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves Side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerende relativt lave scorer på forventningsindfrielse, sammenhængen i uddannelsen og studiebelastning bør analyseres Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 39-4 Side 41 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel D: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informationsteknologi Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern Vurdering af et IT-system i brug 1 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern 2. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern IT systemer til kommunikation: behov og design 15 7-trinsskala Intern Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern 15

16 Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern 4. Udvikling af database systemer til en specifik anvendelse 15 7-trinsskala Ekstern Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Integrerede leverancesystemer/ distribution systemer 15 7-trinsskala Ekstern Produktudvikling og produktforberedelse 5 7-trinsskala Intern Forretningsprocesser og IT projekter 5 Bestået/ikke bestået Intern Marketing, økonomistyring, rapportering (K og F sporet) 5 Bestået/ikke bestået Intern Algoritmik og datastrukturer (T sporet) 5 7-trinsskala Ekstern Forretnings-sporet (F) 6. (F) Bachelorprojekt (Den globale virksomhed) 15 7-trinsskala Ekstern Globalisering 5 7-trinsskala Intern Strategi og performance measurement 5 7-trinsskala Intern Videnskabsteori og entrepreneurskab 5 Bestået/ikke bestået Intern Kommunikations-sporet (K) 6. (K) Bachelorprojekt (Design af kommunikationsteknologi: Udvikling 15 7-trinsskala Ekstern og kompetence) IKT, interaktion og organisation 5 7-trinsskala Intern Avanceret webdesign og analyse 5 Bestået/ikke bestået Intern Kreativitet og kompetence 5 7-trinsskala Intern Teknologi-sporet (T) 6. (T) Bachelorprojekt (Programmering og problemløsning) 15 7-trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Computerarkitektur 5 7-trinsskala Intern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Sum 18 16

17 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i software Uddannelse Software Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215 Bacheloruddannelsen i software har, jf. tabel 1A, oplevet et stigende optag siden 21. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen (studieleder og studienævn) konstaterer med tilfredshed, at optaget på uddannelsen er steget fra ca. 5 om året til ca. det dobbelte, da samfundets behov for softwareingeniører (og dataloger) er markant større end udbuddet, hvilket it-industrien forventer vil være tilfældet i endnu højere grad i de kommende år. Samtidigt styrker denne markante stigning i optaget it-uddannelsernes økonomiske robusthed, men den lægger naturligvis et vist pres på Institut for Datalogis undervisningsresurser, selvom det selvfølgelig med tiden medfører tilførsel af flere resurser fra fakultetet og dermed muligheden for flere VIP-ansættelser. Det har dog påkaldt studieledelsens opmærksomhed, at der synes at være en tendens til stigende frafald på uddannelsen (se nedenfor), hvilket kunne indikere et behov for at regulere optaget til uddannelsen, således at det i højere grad er studerende med de rette evner og den rette motivation, der optages på uddannelsen. Endelig er kønsfordelingen på uddannelsen meget skæv, hvilket dels er et problem set i et samfundsperspektiv og dels vurderes at være til skade for studiemiljøet. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 6 % (se tabel 1B). Bacheloruddannelsen i SW Mænd Kvinder Andel af kvinder 6% 3% 4% 2% 2% Tabel 1B: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i software. Kilde: QlikView, maj 215 Der er på SICT efter dialog med skolens aftagerpanel om denne problemstilling igangsat en proces for at forsøge at rette op på denne skævhed. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informatik Uddannelse Informatik Tabel 1C: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215 Bacheloruddannelsen i informatik har jf. tabel 1C, oplevet et svingende optag de seneste fem år. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.1 i a ret. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.1 til

18 I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studerende skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. tabel 1C og tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet anser ikke disse skift som problematiske. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Efter en meget succesfuld start omkring årtusindskiftet, hvor optaget på et tidspunkt rundede omkring 8 studerende, oplevede bacheloruddannelsen i informatik en markant nedgang i optaget, og var på nippet til helt at lukke for 5-6 år siden. Det er dog siden lykkedes at få optaget hævet til et acceptabelt niveau. Det spiller her en markant rolle, at uddannelsen, som nævnt i indledningen, danner parløb med bacheloruddannelsen i informationsteknologi på uddannelsernes første fire semestre, og qua optag på et lignende niveau for bacheloruddannelsen i informationsteknologi danner disse uddannelser samlede hold på ca. 5 studerende pr. årgang, hvilket sikrer en økonomisk robusthed for uddannelserne. I forbindelse med ministeriets dimensioneringsinitiativ i efteråret 214 blev der i januar 215 indgået aftale mellem ministeriet og rektoratet på AAU om dimensionering af bachelor- og kandidatuddannelserne i informatik, hvilket umiddelbart kan forekomme ret vilkårligt, men sikkert skal ses i sammenhæng med den megen blæst om og kraftige dimensionering af uddannelsen i humanistisk informatik 4 på Det Humanistiske Fakultet på AAU. I årene er optaget på bacheloruddannelsen i informatik begrænset til hhv. 36, 36, 31 og 3, hvilket matcher ovennævnte maksimale optagstal for de seneste 5 år. Studieledelsen havde dog gerne set et lidt højere loft, da efterspørgslen efter kandidater i informatik må formodes at stige i de kommende år; jf. DI ITEK s prognose for behovet for højtuddannede inden for it-området frem mod Et af målene med denne uddannelse var at tiltrække flere kvinder til it-uddannelser, idet kombinationen af datalogi og kommunikation, som er uddannelsens kendetegn, formodedes at kunne appellere til kvinder. Andelen af kvinder på uddannelsen har de seneste fem år ligget på mellem ca. 5 % og 17 % (se tabel 1D). Bacheloruddannelsen i INF Mænd Kvinder Andel af kvinder 11% 7% 6% 5% 17% Tabel 1D: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: QlikView, maj 215 Det må konkluderes, at forventningen om, at denne uddannelse i højere grad end datalogiuddannelsen ville appellere til kvinder, kun i meget begrænset omfang er blevet opfyldt. Bacheloruddannelsen i informatik bør derfor inddrages ovennævnte initiativ for at rette op på den skæve kønsfordeling. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i datalogi Uddannelse Datalogi Tabel 1E: KOT-optag på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215) Bacheloruddannelsen i datalogi har, jf. tabel 1E, oplevet et stigende optag siden 211. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen 4 Uddannelsen er i 215 blevet omdøbt til kommunikation og digitale medier

19 Studieledelsen udtrykker tilfredshed med, at optaget på bacheloruddannelsen i datalogi er steget til niveauet på 5-6 studerende om året fra omkring det halve i årene før ovennævnte opgørelsesperiode, men ser samtidig gerne, at der opnås balance mellem optaget på bacheloruddannelsen i datalogi og bacheloruddannelsen i software flere på datalogi og måske lidt færre på software. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for bacheloruddannelsen i software meget skæv, hvilket er et problem på helt samme måde som for bacheloruddannelsen i software. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 4 % og 7 % (se tabel 1F). Bacheloruddannelsen i DAT Mænd Kvinder Andel af kvinder 7% 4% 6% 6% 6% Tabel 1F: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: QlikView, maj 215 Ovennævnte initiativ for at rette op på denne skævhed omfatter derfor også bacheloruddannelsen i datalogi. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informationsteknologi Uddannelse Informationsteknologi Tabel 1G: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215) Bacheloruddannelsen i informationsteknologi har jf. tabel 1G, haft et forholdsvist stort optag i 214 ift. de fire foregående år. I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studerende skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. Tabel 1C og Tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet anser ikke disse skift som problematiske. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen finder, at optaget på bacheloruddannelsen i informationsteknologi har udviklet sig positivt og har nået et acceptabelt niveau. Antallet af kvote 2-ansøgere til uddannelsen har ligget på godt 5 p.a. i gennemsnit i perioden , men er i 215 på 16, hvilket kunne være en indikation af, at optaget i 215 vil ligge væsentligt over niveauet for de senere år. Den kraftige dimensionering af bacheloruddannelserne i medialogi og humanistisk informatik kan potentielt lede til større søgning på beslægtede uddannelser som eksempelvis bacheloruddannelsen i informationsteknologi, hvorfor det bør overvejes at dimensionere optaget på uddannelsen, ligesom det er sket via aftalen mellem ministeriet og rektoratet for bacheloruddannelsen i informatik. En adgangsbegrænsning på omkring 4 kunne være et passende niveau. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for de øvrige datalogiske bacheloruddannelser meget skæv. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 7 % (se tabel 1H). Bacheloruddannelsen i IT Mænd Kvinder Andel af kvinder 2% 4% 3% 3% 7% Tabel 1H: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: QlikView, maj

20 Føromtalte initiativ til forbedring af kønsfordelingen bør derfor også omfatte denne uddannelse. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i software Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,6% 22 66,7% 1 3,3% 1 3,% ,8% 22 61,1% 12 33,3% 2 5,6% ,3% 26 63,4% 12 29,3% 3 7,3% ,6% 23 41,1% 25 44,6% 8 14,3% ,2% 38 42,2% 33 36,7% 19 21,1% 9 212,%,% 34 36,2% 6 63,8% ,8% 2 1,8% 27 24,3% 82 73,9% ,%,%,% 14 1,% 14 Tabel 1I: Frafald på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Nøgletallene for bacheloruddannelsen i software indikerer, jf. tabel 1I, at frafaldet for startårene (med undtagelse af 29) oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 6. I bilag til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi 7 fremgår det, at Studienævnet har forsøgt at indsamle oplysninger fra frafaldne studerende for at undersøge, om der er sammenfald i årsagerne til frafald. Det har ikke vist sig muligt at generere brugbare data. Total Studienævnet har dog besluttet at videreføre undersøgelsen. Studielederen har imødekommet studienævnets anmodning om midler til at fremskaffe det fornødne datamateriale. Der er nedsat en gruppe, der skal arbejde videre med problematikken omkring frafald. Gruppen skal efter endt analyse melde tilbage til studienævnet senest 1. april 215, så resultat/indstilling kan behandles på et studienævnsmøde i april/maj 215. De to semesterkoordinatorer har desuden været opmærksomme på frafald og karakterniveau baseret på deres observationer fra tidligere årgange, og har hver især igangsat forskellige initiativer: fx gruppevise semesterevalueringer, samtale med svage studerende, undersøgelse af karakterniveau mv. Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i software, som beskrevet i bilaget til statusrapporten. Studieledelsens redegørelse 6 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 7 Bilaget til statusrapporten er vedlagt Selvevalueringsrapporten som bilag 1A: Opmærksomhedspunkter 2

21 Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informatik Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år 27,%,% 1 1,%,% ,% 2 4,% 3 6,%,% ,3% 9 75,% 2 16,7% 1 8,3% ,5% 6 75,% 1 12,5% 1 12,5% ,1% 8 47,1% 3 17,6% 6 35,3% ,%,% 9 32,1% 19 67,9% ,%,% 8 3,8% 18 69,2% ,%,%,% 13 1,% 13 Tabel 1J: Frafald på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Frafaldet har, jf. tabel 1J, for startårene 27, 28, 212 og 213 ligget højere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 8. Det fremgår af Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi samt bilag til statusrapporten, at der er opmærksomhed på frafaldet. Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i informatik, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten. Studieledelsens redegørelse I 27 var der kun tre ansøgere om optagelse på bacheloruddannelsen i informatik. To af de tre blev overtalt til i stedet at starte på bacheloruddannelsen i informationsteknologi, og den sidste valgte et andet studium. Der blev således ingen studerende optaget på bacheloruddannelsen i informatik i 27, hvorfor ovenstående frafald på 1 % ikke er korrekt. Det meget høje frafald (6 %) på startårgang 28 skal ses i lyset af det meget lille hold på fem studerende, der startede i 28. I øvrigt henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Total Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i datalogi Tabel 1K: Frafald på bacheloruddannelsen i datalogi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total 8 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 21

22 ,% 17 47,2% 17 47,2% 2 5,6% ,7% 13 54,2% 8 33,3% 3 12,5% ,9% 17 37,8% 24 53,3% 4 8,9% ,4% 3 53,6% 22 39,3% 4 7,1% ,8% 21 48,8% 15 34,9% 7 16,3% ,1% 1 2,1% 1 2,8% 37 77,1% ,9% 1 1,9% 16 3,8% 35 67,3% ,%,% 2 3,3% 59 96,7% 61 (Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215) Nøgletallene for bacheloruddannelsen i datalogi indikerer, jf. tabel 1K, at frafaldet for startårene , med undtagelse af startår 212, har oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 9. I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studienævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software under tabel 1I). Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i datalogi, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten. Studieledelsens redegørelse Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,9% 11 52,4% 9 42,9% 1 4,8% ,8% 9 69,2% 4 3,8%,% ,8% 7 38,9% 8 44,4% 3 16,7% ,2% 9 52,9% 6 35,3% 2 11,8% ,6% 15 53,6% 5 17,9% 8 28,6% ,8% 1 4,8% 5 23,8% 15 71,4% ,%,% 5 22,7% 17 77,3% ,%,% 2 6,1% 31 93,9% 33 Tabel 1L: Frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Nøgletallene for bacheloruddannelsen i informationsteknologi indikerer, jf. tabel 1L, at frafaldet i startårene lå over den af fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må Total 9 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 22

23 overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 1. Frafaldet har dog ligget under den fastsatte grænseværdi fra og med startår 211. I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studienævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software under tabel 1I). Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for udviklingen i frafaldet. Studieledelsens redegørelse Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Samlet redegørelse fra studieledelsen vedrørende frafald på bacheloruddannelserne i software, datalogi, informatik og informationsteknologi I det følgende gives en samlet redegørelse for studieledelsens initiativer vedrørende frafaldstruede studerende, supplerende monitorering af frafaldstruede, de decentrale studievejlederes rolle heri samt analyse af karakterstatistikker i relation til frafald. Frafald På studienævnsmødet 22. april 215 (Bilag 1B) drøftede Studienævn for Datalogi frafald jf. igangsættelse af Aalborg Universitets procedure for vejledning af frafaldstruede studerende. Omfanget af frafaldstruede studerende opgjort efter reeksamen i E14 er af samme størrelse som E13. Procentvis ligger antallet af studerende i hhv. gul og rød kategori under Fakultetets gennemsnitstal for samtlige uddannelser under studienævnet. Udover proceduren for vejledning af frafaldstruede studerende, som studienævn for datalogi i forvejen har udvidet med en supplerende monitorering (beskrives nedenfor), har Studienævnet iværksat en ekstraordinær indsats ved en arbejdsgruppe bestående af Peter Axel Nielsen (repræsentant i Studienævnet) samt semesterkoordinatorer for 1. studieår på hhv. software/datalogi og informatik/informationsteknologi. I forhold til beskrivelsen i bilaget til statusrapporten har arbejdsgruppen ændret fokus fra at undersøge årsager til udmelding fra studiet til en tidlig indsats i forhold til vejledning om mulighederne for hjælp til at gennemføre studiet og dermed fastholde de studerende, der ellers risikerer at falde fra. Erfaringen fra tidligere år viser, at studerende, der er kommet for langt bagud allerede efter 1. studieår, har større risiko for at falde fra senere i studieforløbet. Den ekstraordinære indsats består i, at 1. års-studerende i hhv. gul og rød kategori opfordres til at tage imod en samtale med semesterkoordinatorerne (fra 3. semester og op henvises de gule til at kontakte studenterstudievejleder og de røde til en samtale med studienævnsformand og -sekretær). Det overvejes endvidere at inddrage 1. års-studerende med blot 5 ECTS hængeparti i proceduren for at gøre opmærksom på konsekvenserne ved at komme bagud i forhold til fremdriftsreformen. Supplerende monitorering Studienævn for datalogi har udvidet proceduren for vejledning af de frafaldstruede studerende med en supplerende monitorering af status for alle vores studerende. De studerendes studiestatus ang. hængeparti, dispensationer, mv. noteres i et Excel-ark, så der kan reageres proaktivt i forhold til studerende på afveje og opfange behov for ekstraordinære tiltag. Studiesekretariatet har fundet det nødvendigt at have denne ekstra 1 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 23

24 monitorering, da ikke alle studieaktiviteter bliver registreret korrekt i STADS eller først bliver registreret med forsinkelse. Som resultat af ovenstående indsats indhentes løbende studerende til samtale om den aktuelle studiesituation, og dermed ikke først når de studerende bliver registreret som frafaldstruede. De studerende er glade for disse samtaler. Studenterstudievejledere (decentrale studievejledere) Fra efteråret 213 overtog de decentrale studievejledere under Studienævn for datalogi opgaven med at vejlede alle studerende på uddannelserne. Før efteråret 213 havde TEKNAT 1. studieår fælles studievejledning. Denne udvikling har gjort det nemmere for Studienævnet at have føling med behovet for vejledning på 1. studieår samt mulighed for at give en mere fagnær vejledning. Dette forventes også at have en positiv indvirkning på frafaldstallene. Karakterstatistik Der blev i 214 gennemført en analyse af sammenhængen mellem karakterer i udvalgte fag på datalogi- og softwareuddannelserne, hvor det er hensigten at der er en faglig progression. Det er målet at denne karakteranalyse skal kunne udføres på samme måde for kommende årgange ved brug af data fra STADS og standardiserede analyser. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 11 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i software Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i software på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1I, for de seneste tre opgjorte år (28-21) på hhv. 61,1 %, 63,4 % og 41,1 %. Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger dermed lavere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 66 % for disse tre opgjorte år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på bacheloruddannelsen i software jf. tabel 1I. Kommentar fra studieledelsen Bacheloruddannelserne i datalogi og software stiller relativt høje krav til de studerende, da mange af fagene har en høj teknisk sværhedsgrad som fordrer gode matematiske evner og en dedikeret studieindsats. Det er for studieledelsen således ikke nogen overraskelse, at gennemførelsesprocenterne for disse uddannelser ligger lavere end på fakultetet generelt, men studieledelsen finder det naturligvis bekymrende, at gennemførelsesprocenten ikke er højere, og anerkender derfor også, at dette må være et indsatsområde. Skal gennemførelsesprocenterne hæves kan det ske på principielt to forskellige måder: Enten ved at sænke de faglige krav til de studerende, hvilket studieledelsen bestemt ikke ser som en farbar vej, da der i it-industrien er et stort behov for fagligt meget kompetente dataloger og softwareingeniører, eller ved at sortere ved indgangen til uddannelserne, således at kun de dygtigste og mest motiverede studerende optages på disse ud- 11 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 a r men indenfor 4 a r. For opgørelsen Gennemført pa normeret tid plus et a r er gennemført pa normeret tid en del af opgørelsen. 24

SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI

SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI SELVEVALUERINGSMØDE STUDIENÆVN FOR DATALOGI MANDAG 7. SEPTEMBER 2015 Dagsorden 9.00 9.20: Velkomst og præsentation af dagsorden, deltagere og selvevalueringsprocessen på Aalborg Universitet 9.20 11.15:

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT)

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S-SN) School of Medicine and Health

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi

Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

1 Formål med samarbejdet

1 Formål med samarbejdet Den følgende samarbejdsaftale er indgået mellem University College Nordjylland, Teknologi, IT-området og Aalborg Universitet (AAU), School of Information and Communication Technology (SICT) med virkning

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K))

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi

Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion. Studienævn for Datalogi Dato: 21-08-2015 Sagsnr.: 2015-412-00195 Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informationsteknologi, softwarekonstruktion Studienævn for Datalogi School of Information and Communication Technology

Læs mere

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51

Uddannelse: Musik Opdateret :03:51 Uddannelse: Opdateret 09-10-2014 11:03:51 Rapporten er udskrevet af ADM\lvt, 20.10.2014 Oversigt over valg Fields Fakultet Campus Studienævn Values HUM Aalborg Side 1 af Nøgletal for Uddannelse, Campus

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Semesterevaluering Efteråret 2012 Studienævn for Datalogi. Semester Evaluering. efterår 2012. Sammenskrivning. side 1 af 18

Semesterevaluering Efteråret 2012 Studienævn for Datalogi. Semester Evaluering. efterår 2012. Sammenskrivning. side 1 af 18 Semester Evaluering efterår 2012 Sammenskrivning side 1 af 18 Generelle Betragtninger Der er langt færre problemer end sidste år. F.eks. er planlægning af mange miniprojekter gået meget bedre. Dette er

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Vers. 6 (21.04.15) til S- sn 28.04.15 Sagsnr.: 2015-412- 00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Studienævn for

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal)

Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal) Dato: 30/06/16 Sagsnr.: 2015-412-00356 Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal) Studienævn for Arkitektur og Design School

Læs mere

Aftagergruppemøde i Studienævn for Datalogi (DSN) 31. maj 2016

Aftagergruppemøde i Studienævn for Datalogi (DSN) 31. maj 2016 Aftagergruppemøde i Studienævn for Datalogi (DSN) 31. maj 2016 Nøgletal Optag Optagsgrundlag Karakterniveau fra gymnasiet (STX, HTX, HHX) Studieeffektivitet Frafald Ledighed: Datalogi Ledighed: Software

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health. Aalborg Universitet Sagsnr.: 2014-413-00111 Selvevalueringsrapport for: Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Juni 2014

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Tlf: 9940 8472 www.ses.aau.dk Studienævnsformand Niels T. Eriksen Tlf. 9940 8465 nte@bio.aau.dk Sekretær Elin Boel Larsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Dato: 13.05.16 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00005 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3). Referat af møde i masterstudienævn fredag den 4. december kl. 10.00-12.00 Til stede: Dennis Ramsdahl, Winni Johansen, Michael Nørager Fraværende: Torsten Kolind Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Dispensationer fra studieordningerne

Dispensationer fra studieordningerne F17 E16 F16 E15 F15 E14 F14 E13 F13 E12 F12 E11 F11 E10 F10 E09 F09 E08 F08 Dispensationer fra studieordningerne (opdateret 26/8-2016) F17 IxD4, F17 Der er givet dispensation fra studieordningen Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Bachelor-Orientering for IT-bachelorer. Revideret 10. oktober 2016

Bachelor-Orientering for IT-bachelorer. Revideret 10. oktober 2016 Bachelor-Orientering for IT-bachelorer Revideret 10. oktober 2016 Bachelor-Orientering Slides: www.cs.au.dk/studieorientering NB: ny studieordning fra efteråret 2017 Disse slides beskriver reglerne der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi

Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi Godkendt af dekanen for den 29. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1 1

Læs mere

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Dato: 13.06.2016 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00003 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Studieleder Institutleder Medlemmer i studienævnet

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013

Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Studienævn for Uddannelse og Læring Sohngårdsholmsvej 2 9000 Aalborg Janice Vester Telefon: 9940 7466 Email: janice@learning.aau.dk Dato: 23.10.2013 Referat af studienævnsmøde den 1. oktober 2013 Til stede:

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015

Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Referat fra studienævnsmøde onsdag den 4. november 2015 Deltagere: Kim Møller, Lærke Mogensen, Annick Prieur, Nicolay Johansen og Julie Roed Erhardsen. Afbud fra: Sidse Granat Jønsson Dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Selvevalueringsrapport for:

Selvevalueringsrapport for: Dato: 02-07- 2015 Sagsnr.: 2015-412- 00194 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., Aalborg Kandidatuddannelsen i Landinspektørvidenskab, Cand.geom., København

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Dimensionering v/mk. 3. Bemanding i efteråret 2015 v/mk. 4. Information vedr. karakterbekendtgørelsen v/mk

Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Dimensionering v/mk. 3. Bemanding i efteråret 2015 v/mk. 4. Information vedr. karakterbekendtgørelsen v/mk I N S T I T U T F O R K O M M U N I K A T I O N S T U D I E N Æ V N E T F O R M U S IK M U S I K K E N S H U S M U S I K K E N S P L A D S 1 9 0 0 0 A A L B O R G H T T P : / / W W W. M U S I K. A A U.

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning

Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 12. december 2014 Beskrivelse af hvordan skolen konkret varetager rollen som kvalitetssikringsaktør

Læs mere

Referat af selvevalueringsmøde for BSc i it, kommunikationsog medieteknologi (ITCOM)

Referat af selvevalueringsmøde for BSc i it, kommunikationsog medieteknologi (ITCOM) Referat af selvevalueringsmøde for BSc i it, kommunikationsog medieteknologi (ITCOM) Selvevalueringsmødet blev afholdt fredag den 15/8 2014 på A.C. Meyers Vænge 15 i København. Deltagere: Ekstern faglig

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Studienævnet ved Institut for Antropologi. Forum. Møde afholdt: 16. februar 2015 fra kl. 13:00-15:45. Sted: 33.1.18

Studienævnet ved Institut for Antropologi. Forum. Møde afholdt: 16. februar 2015 fra kl. 13:00-15:45. Sted: 33.1.18 I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 17. FEBRUAR 2015 Forum Studienævnet ved Institut for Antropologi INSTITUT FOR ANTROPOLOGI Møde

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport Akkrediteringsrapport 2017 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSER TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Referat af møde nr. 5/2015 i Studienævnet for International Virksomhedskommunikation d. 18. juni 2015.

Referat af møde nr. 5/2015 i Studienævnet for International Virksomhedskommunikation d. 18. juni 2015. S p r o g o g I n t e r n a t i o n a l V i r k s o m h e d s k o m m u n i k a t i o n Studienævnet Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Sagsbehandler Birthe Winther Tlf. 9940 9192 winther@cgs.aau.dk 18. juni

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Gennemsnitskarakter for dimittender fra Datalogi 1 Vægtet gennemsnit beregnet af STADS og registreret på rammen

Gennemsnitskarakter for dimittender fra Datalogi 1 Vægtet gennemsnit beregnet af STADS og registreret på rammen Gennemsnitskarakter for fra Datalogi 1 Vægtet beregnet af STADS og registreret på rammen Niveau: Bachelor Karakter Datalogi 13/14 33 7,81 6,40 7,50 9,50 10,30 11,40 11,80 Informatik Informationsteknologi

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

21. oktober 2015 Ref.: crc J.nr.: 9/15. Til stede: Martin Knakkergaard (MK) Mads Walther Hansen (MWH) Ole Izard Høyer, observatør, VIP

21. oktober 2015 Ref.: crc J.nr.: 9/15. Til stede: Martin Knakkergaard (MK) Mads Walther Hansen (MWH) Ole Izard Høyer, observatør, VIP I N S T I T U T F O R K O M M U N I K A T I O N S T U D I E N Æ V N E T F O R M U S IK M U S I K K E N S H U S M U S I K K E N S P L A D S 1 9 0 0 0 A A L B O R G H T T P : / / W W W. M U S I K. A A U.

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A )

D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I ( I V A ) EVALUERINGSRAPPORT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere