IT-strategi for Gladsaxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-strategi for Gladsaxe Kommune"

Transkript

1 IT-strategi for Gladsaxe Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 IT-strategi Opbygning og begreber i IT strategien...3 Oversigt over strategier...4 Baggrund - Hvor er kommunerne på vej hen med IT...5 Strategi 1: Styrke den digitale kommunikation med borgere og virksomheder...7 Borgerportalen, borger.dk...7 Virksomhedsportalen, virk.dk...8 Hjemmesiden gladsaxe.dk...8 Selvbetjening...8 Digital signatur og adgangsstyring...8 Elektronisk brevudveksling...9 Strategi 2: IT som middel til levering af serviceydelser...10 IT på skoleområdet...10 IT på pleje- og omsorgsområdet...10 IT på biblioteksområdet...11 Internet adgang...11 Strategi 3: IT i den interne administration...12 Økonomi- og lønsystem...12 ESDH systemer...13 Digital byggesagsbehandling...14 Sociale systemer i centraladministrationen...14 eindkomst register...15 Sundhedssystemer...15 IT-systemer på decentrale institutioner...15 GIS...16 Miljøsystemer...16 Ledelsesinformationssystemer...16 Strategi 4: Organisation og IT...18 Udbud...18 Nye fagsystemer...19 Større opgraderinger af eksisterende fagsystemer...20 Prioritering...20 IT- omkostninger...21 Projektstyring...22 Kontorplatform...22 Netværk...23 Positivliste...23 IT-supportstrategi fra IT-afdelingen...23 Hjemmearbejdspladser...25 Telefoni, herunder IP-telefoni...25 Open Source...25 Sikkerhedspolitik

3 IT-strategi IT-strategi , eller snarere Digital Strategi , angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gladsaxe Kommune i årene Strategien er i forhold til tidligere stærkt præget af de tiltag, som Videnskabsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner har igangsat for at fremme den offentlige digitale udvikling. IT er ikke et mål i sig selv, men et af de vigtigste værktøjer til den effektivisering og rationalisering, som alle virksomheder fortsat skal håndtere. Det er derfor mere de afledte resultater, som er den største interesse i forbindelse med IT-strategien. IT- strategien er opdelt i 4 delstrategier: Styrke den digitale kommunikation med borgere og virksomheder, IT som middel til levering af serviceydelser, IT i den interne administration og IT og organisation. IT-strategi indeholder nogle anbefalinger om analyse og eventuel udskiftning af nogle af Gladsaxe Kommunes væsentligste fagsystemer som bl.a. ESDH-, økonomi- og lønsystem. Derudover vil strategien lægge op til, at Gladsaxe Kommune i løbet af de kommende år gennemfører en omfattende tilpasning af eksisterende fagsystemer til de fællesoffentlige aktiviteter, som er ved at blive igangsat. Dette vil i perioden sætte fokus på den lange række af medarbejdere, som i de næste par år skal involveres i de forøgede aktiviteter, som omlægninger af fagsystemer altid vil medføre. Opbygning og begreber i IT strategien IT strategien opererer med tre centrale begreber: Strategi, indsatsområder og handlingsplaner. IT strategien indeholder endvidere beskrivelse af IT afdelingens funktion og ansvar og kompetencefordeling i forbindelse med nyindkøb og vedligeholder af IT systemer. Strategi: Strategier er flerårige, tværgående områder som er centrale for Gladsaxe Kommunes digitale udvikling. Nærværende strategi omfatter 4 delstrategier. I beskrivelsen af de enkelte strategier er der opstillet et antal udvalgte indsatsområder og dertilhørende handlingsplaner. Strategierne omfatter opgaver i flere eller alle centre og forvaltninger. Indsatsområder: Under hver strategi er der udvalgt en række indsatsområder. Handlingsplaner: Under de enkelte indsatsområder er der afledt konkrete implementerings, analyse og udviklingsopgaver, som skal sikre, at indsatsområderne og dermed strategierne udmøntes i løbet af strategiperioden. Handlingsplanerne indeholder konkrete beskrivelse af baggrund og formål, handlinger, milepæle, succeskriterier, organisation og ansvar. 3

4 Gladsaxe Kommunes IT strategiplan for er bygget op omkring 4 strategier, 29 indsatsområder og en række handlingsplaner. I praksis er strategierne gensidigt afhængige, placering af indsatsområder og handlingsplanerne med videre er foretaget på baggrund af et skøn af, hvad der er det primære fokus og hvad der er baggrunden for handlingsplanen. Handlingsplan for 2007 og delvis 2008 vedlægges IT-strategi Endelig handlingsplan for 2008 og handlingsplan for 2009 forelægges henholdsvis ultimo 2007 og ultimo Oversigt over strategier Strategi 1: Styrke den digitale kommunikation med borgere og virksomheder Indsatsområder: Borgerportalen, borger.dk Hjemmesiden gladsaxe.dk Selvbetjeningsløsninger Digital signatur Elektronisk brevudveksling Strategi 2: IT som middel til levering af serviceydelser: Indsatsområde: IT på skoleområdet IT på pleje- og omsorgsområdet IT på biblioteksområdet Internet adgang Strategi 3: IT i den interne administration: Indsatsområder Økonomi- og lønsystem ESDH systemer Digital byggesagsbehandling Sociale systemer Sundhedssystemer IT-systemer på decentrale institutioner GIS Miljøsystemer Ledelsesinformationssystemer Strategi 4: Organisation og IT Indsatsområder Udbud Nye fagsystemer Større opgradering af eksisterende fagsystemer Prioritering IT-omkostninger Projektstyring 4

5 Kontorplatform Netværk Positivliste IT-support fra IT- afdelingen Hjemmearbejdspladser Telefoni, herunder anskaffelse af IP-telefoni Open source Sikkerhedspolitik Baggrund - Hvor er kommunerne på vej hen med IT IT-udviklingen i kommunerne har i de seneste år været præget af, at De centrale myndigheder i stigende omfang sætter krav til nye løsninger, herunder en række portalløsninger, som der skal interfaces til Den nye Borgerportal og Virksomhedsportal vil opstille regler omkring åbenhed og borgeradgang til de fleste fagsystemer, som vil kræve o væsentlige ændringer til eksisterende fagsystemer o nye adgangskontroller og logninger o et helt nyt sikkerhedskoncept for kommunen Antallet af fagsystemer og løsninger er kraftigt stigende Kompleksiteten i løsningerne er fortsat stigende Løsningerne er standardløsninger og ikke skræddersyede, idet omkostningerne ved vedligeholdelse ellers bliver for dyre Den gennemsnitlige levetid for et fagsystem fortsat er faldende. Mange nye løsninger kan alene driftes hos leverandøren. Dette gælder i stigende grad også for løsninger, som leveres af andre end KMD Antallet af systemleverandører til de enkelte funktionsområder er faldende. Dette vil forstærkes, når kommunalreformens virkninger med færre kommuner slår fuldt igennem. Der vil fra det fællesoffentlige blive arbejdet på, at der er flere leverandører til alle væsentlige systemer Kravene til dokumentation og opfølgning er stigende Kravet til kvalitetsforbedringer og rationaliseringer gennem anvendelse af ITsystemer vil stige Især de nye fællesoffentlige portalløsninger, som f.eks. Borgerportalen, Virksomhedsportalen, Miljøportalen og sundhed.dk, vil stille store krav til kommunerne om tilpasning til faste nye standarder, nye sikkerhedsløsninger og indskrænkninger i valgmuligheder af løsninger. I det omfang det lykkes de fællesoffentlige myndigheder at finde en mere ensartet platform, vil denne centraliserende ensretning være til fordel for alle offentlige myndigheder. Det er pt. primært lagt i hænderne på Den Digital Taskforce (Finansministeriet) og Videnskabsministeriet at bane vejen for en større standardisering. En af de vigtigste forudsætninger er, at der bliver vedtaget en række åbne standarder, så de enkelte fagmoduler på en enkel måde kan sameksistere med hinanden. Den større kompleksitet i IT-drift og IT-implementering kan i en fremtid gøre det interessant at undersøge, hvorvidt Gladsaxe Kommune kunne have en fordel i, at indgå i et større samarbejde herom. Erfaringerne fra tværkommunale IT-samarbejder har indtil videre ikke været nogen udpræget succes. 5

6 Det gør det vigtigt, at Gladsaxe Kommune vælger en IT- implementeringsstrategi, som bygger på standarder, alment udbredte fag- og kontorsystemer samt aktivt implementerer nye fællesoffentlige løsninger. Det gør det endvidere nødvendigt, at kommunerne er parat til at afsætte ressourcer, herunder manpower, til implementering af de mange IT-projekter. Ifølge Finansministeriet er de fleste initiativer selvfinansierende på sigt, men der skal påregnes en væsentlig mellemfinansiering. 6

7 Strategi 1: Styrke den digitale kommunikation med borgere og virksomheder Gladsaxe Kommunes digitale kommunikation med borgere og virksomheder skal styrkes i strategiperioden. Det betyder, at digitale løsninger skal anvendes i videst mulig omfang, når kommunen kommunikerer med borgere og virksomheder, og at der skal være øgede muligheder for digital selvbetjening tilgængeligt for borgere og virksomheder. For at sikre dette vil der i strategiperioden være fokus på følgende områder: Fællesoffentlige portalløsninger Hjemmesiden gladsaxe.dk Selvbetjeningsløsninger Digital signatur Elektronisk brevudveksling. Borgerportalen, borger.dk Primo 2007 blev den nye fællesoffentlige borgerportal, borger.dk, søsat. Hermed blev 200 selvbetjeningsløsninger gjort tilgængelige for Gladsaxe Kommunes borgere. Der er ikke tale om nye selvbetjeningsløsninger, men om de løsninger, som allerede fandtes på f.eks. netborger.dk, skat.dk mv. Fordelen ved den nye løsning er, at alle løsninger er samlet. Det hedder fortsat, at indgangen til det offentlige skal være de kommunale hjemmesider. Men den nye borgerportal kan med stor sandsynlighed i løbet af en kort årrække blive den centrale fællesoffentlige indgang for alle borgere. Det er derfor vigtigt, at Gladsaxe Kommune allerede nu sikrer, at kommunen dels er tilmeldt de væsentligste selvbetjeningsløsninger, dels anmelder egne selvbetjeningsløsninger til borgerportalen. I Regeringen, KL og Danske Regioners Mod bedre digital service, øget effektivitet og stærkere samarbejde lægges der op til, at i 2010 bør alle digitale selvbetjeningsløsninger integreres fuldt ud i borgerportalen og i 2012 skal alle digitale selvbetjeningsløsninger være fuldt integreret. Blandt disse løsninger er også løsningerne Min- Side, Mine-Børn mv. Løsningerne Min-Side, Mine-Børn mv. vil medføre, at alle de fagsystemer, som indeholder oplysninger om borgere, skal stilles til rådighed for borgerportalen. Dette vil formentlig medføre, at alle de pågældende fagsystemer skal fornys eller i hvert fald ændres væsentligt. Derudover skal der etableres et sikkerhedssystem som sikrer, at der dels er adgang, dels lukket for misbrug. Specielt omkring implementering af de afledte sikkerhedssystemer må det vurderes, i hvilken grad kommunerne fortsat er interesseret i, at drifte fagsystemer internt. Det er målsætningen, at borgerportalen og de øvrige fællesoffentlige portaler skal bidrage til at effektivisere den offentlige sektor med heraf følgende forbedringer af service (åben døgnet rundt, hurtigere svar på spørgsmål) og besparelser. Det er meget uklart, hvad udviklingsomkostningerne til portalløsningerne vil løbe op i, men de vil på landsplan formentlig være flere milliarder kroner. En af forudsætningerne for, at 7

8 Min-Side, Nem-mail mv. bliver en succes vil være, at der findes en mere forankret og udbredt løsning på en digital signatur. Virksomhedsportalen, virk.dk I lighed med Borgerportalen er der implementeret en virksomhedsportal, virk.dk. Virksomhedsportalen er den fællesoffentlige servicekanal over for virksomheder. I 2009 skal virksomhederne kunne tilgå alle statslige og kommunale erhvervsrettede digitale indberetningsløsninger via virksomhedsportalen gennem digital signatur. I 2010 skal mindst 75 % af alle indberetninger fra virksomheder være digitale. Hjemmesiden gladsaxe.dk Gladsaxe.dk er borgernes og virksomhedernes elektroniske indgang til Gladsaxe kommune. Borgere og virksomheder skal kunne søge oplysninger om kommunens aktiviteter, regler og beslutninger, samt hurtigt og fleksibelt betjene sig selv 24 timer i døgnet. Gladsaxe Kommune skal derfor i strategiperioden implementere de IT-hjælpemidler, der muliggør en hurtig og fleksibel betjening af borgerne på kommunens hjemmeside. Det er målet: At flest mulige oplysninger er tilgængelige for borgerne og virksomhederne på gladsaxe.dk At gladsaxe.dk lever op til gældende krav for fælles standarder og tilgængelighed. At gladsaxe.dk er blandt den bedste tiendedel i testen Bedst på nettet. Selvbetjening Det er Gladsaxe Kommunes mål at tilbyde så mange selvbetjeningsløsninger som muligt. Indtil for få år siden var det i høj grad op til kommunerne og KMD at definere og udvikle selvbetjeningsløsninger. Denne udvikling gik i stå, dels på grund af kommunalreformen, men også på grund af, at løsningerne blev besværliggjort af lovgivningsregler samt af manglende interesse hos borgerne. Gladsaxe Kommune vil fortsat udvikle egne selvbetjeningsløsninger i det omfang, disse er specifikke for Gladsaxe Kommune. Det er Gladsaxe Kommunes vision at være i front med hensyn til tilpasning til de fællesoffentlige indsatsområder. Gladsaxe Kommune vil fortsat primært satse på fællesoffentlige løsninger. Digital signatur og adgangsstyring I 2003 fik TDC overdraget opgaven af Videnskabsministeriet at udvikle og udbrede forskellige typer af digitale signaturer. TDC vandt opgaven i konkurrence med et konsortium, hvor bl.a. bankerne og KMD deltog. Det har vist sig mere vanskeligt end forventet for TDC at udbrede deres digitale signatur, især fordi de fleste borgere har 8

9 valgt fortsat at anvende deres home-banking løsning som indgang til flere af portalløsningerne. Videnskabsministeriet har meddelt, at de går i fornyet udbud på en digital signatur i Det er Gladsaxe Kommunes ønske, at der vælges en løsning, som kan tilfredsstille alle parter, så men ikke fortsat skal operere med flere konkurrerende løsninger. Udover en ny fælles digital signatur, skal der udvikles og implementeres et landsdækkende sikkerhedssystem, som muliggør, at alle borgere med en digital signatur får adgang til alle relevante offentlige databaser, uanset hvor disse befinder sig. Et sådant fællesoffentligt sikkerhedssystem vil fra centralt hold blive sendt i udbud, formentligt i Gladsaxe Kommune vil hurtigst muligt implementere de løsninger, som vælges. Elektronisk brevudveksling Det er et stort ønske for alle offentlige myndigheder, at man på en nem og sikker måde kan kommunikere med borgere og virksomheder. Der er blevet påbegyndt nogle forsøg herpå, bl.a. e-boks og i Gentofte Kommune. e-boks kan i dag alene anvendes til masseforsendelser til borgere. Det er ikke muligt for myndigheder og borgere at sende enkelmail ad denne vej. Gentofte Kommune tilbyder alle deres borgere en digital postkasse. Det er dog op til den enkelte sagsbehandler at undersøge, om borgeren har en sådan postkasse og derefter huske at anvende denne. Sidstnævnte kan næppe være en varig løsning. Regeringen, KL og Danske Regioner har i marts 2007 udsendt Mod bedre digital service, øget effektivitet og stærkere samarbejde. Her lægges der op til en fællesoffentlig postkasse, hvor alle borgere skal anmelde deres konto i lighed med det eksisterende bankkontonummer i Nem-Konto. Løsningen hedder Dokumentbox. Forslaget vil sammen med den nye digitale signatur åbne for, at alle offentlige myndigheder, borgere og virksomheder på sikker vis kan sende fortrolige s. Løsningen vil på sigt afskaffe de ovenstående eksisterende løsninger. Det er Gladsaxe Kommunes strategi, at implementere den fællesoffentlige løsning hurtigst muligt når løsningen ligger klar. Der arbejdes endvidere med en fællesoffentlig Nem-SMS, som muliggør, at borgere kan tilmelde sit mobilnummer. Der vil herigennem være muligt at advisere borgerne om f.eks. lægebesøg, vandforurening, biblioteksudlån og væsentlige informationer. 9

10 Strategi 2: IT som middel til levering af serviceydelser Gladsaxe Kommune stiller IT-løsninger til rådighed for mange borgere i det daglige. Det er især inden for skole-, pleje- og omsorgs- samt biblioteksområdet. Det er vigtigt for Gladsaxe Kommune, at kommunen opleves som en kommune i front med hensyn til den digitale service. IT på skoleområdet Skoleafdelingen har i 2004 udsendt IT-strategi på folkeskolerne, ITstrategien er senest justeret i december Der henvises til handlingsplanerne mv. i nævnte strategi. Det er vigtigt for Gladsaxe Kommune, at skolerne er forsynet med et tilstrækkeligt antal moderne pc ere som muliggør, at eleverne opnår de nødvendige færdigheder samt at undervisningen kan fortages på måde, som sikrer at lærerne har de rette værktøjer til deres undervisning. Af nye tiltag vil skolerne i bl.a. foretage en større satsning på Interaktive Whiteboards samt udlån af pc ere til elever, som ikke har mulighed for selv at anskaffe IT-udstyr. IT på pleje- og omsorgsområdet Pleje- og omsorgsafdelingen har godkendt en IT-strategi med tilhørende handlingsplaner for området, dækkende 2007 og Der henvises til strategien. Alle oplysninger om borgerne på pleje- og omsorgsområdet skal kunne håndteres, dokumenteres og deles i et enstrenget elektronisk system. Det gælder når der er tale om oplysninger som Gladsaxe Kommune producerer og når der er tale om oplysninger fra samarbejdspartnere som fx private leverandører af hjemmehjælp, læger, sygehuse, apoteker m.v. Systemet skal kunne anvendes af visitationen til dokumentation af myndighedsafgørelser, til organisering og arbejdstilrettelæggelse hos leverandører på pleje- og omsorgsområdet, til vidensdeling blandt alle medarbejdere på omsorgsområdet og til udtræk af relevant ledelsesinformation. Formålet er, at sikre fleksibilitet og fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Fleksibilitet i opgaveløsningen kan øges ved, at alle medarbejdere på omsorgsområdet altid har adgang til den nyeste viden og kan dele viden med kollegaer, når de har brug for det. Kvaliteten kan øges når medarbejderne kan dokumentere indsatsen ude hos borgerne, når de løser en opgave som hjemmehjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, daglig leder eller visitator. Systemet skal være let at anvende i det daglige arbejde. Målet er at udbygge Rambøll Care til et system, som alle medarbejdere på pleje- og omsorgsområdet har adgang til og kan anvende i den daglige løsning af opgaver. 10

11 Alle medarbejdere skal selv direkte dokumentere tildelingen og udførelsen af ydelser på pleje- og omsorgsområdet. Dette skal ske i umiddelbar tilknytning til tildelingen af eller udførelsen af ydelser. IT på biblioteksområdet Gladsaxe Bibliotek vil i gennemføre et samarbejdsprojekt med andre biblioteker. Projektet vil dreje sig om udviklingen af bibliotekernes formidling og fremtidige rolle. Projektet støttes af Biblioteksstyrelsen. Gladsaxe Bibliotek deltager i følgende: Brugernes Bibliotek har til formål at undersøge bibliotekets rolle i forhold til de selvorganiserende brugeres adfærd med henblik på teknologiske forsøg, der kan medvirke til at fastlægge en strategi for bibliotekerne på området. Bogbidder har til formål at understøtte og udvikle den elektroniske formidling af skønlitteratur Second Life har til formål at undersøge muligheden for at tilbyde brugerne en ny og alternativ måde at agere med biblioteket på, en måde, der er tilpasset de forventninger, som især de unge har med deres færden på internettet. Internet adgang Det er Gladsaxe Kommunes strategi at sikre, at borgerne har adgang til internettet fra flest mulige steder i kommunen, for herigennem at sikre muligheden for at anvende bl.a. selvbetjeningsløsningerne. Der er til dato opsat mulighed for at komme på internettet fra alle biblioteker, Gladsaxe Sportscenter, Grønt IdeCenter og Aktivcentret. I takt med behovet vil antallet af steder blive udvidet. 11

12 Strategi 3: IT i den interne administration En af de vigtigste kilder for at effektivisere den interne administration samt formindske stress-niveauet er effektive, sikre og brugervenlige kontor- og fagsystemer. Det er derfor vigtigt, at der i alle niveauer i Gladsaxe Kommune foretages løbende vurderinger af, hvorvidt arbejdsgange, rutiner og i sidste ende det/de pågældende fagsystemer lever op til de forventninger, som kan forventes. Der er dog lagt en række bånd på valg af fagsystemer, idet tiden for længst er løbet fra individuelle systemer eller individuelle tilpasninger af standardsystemer. Løsningen i dag er derfor at udsøge og implementere det mest fornuftige fagsystem og herefter - i samarbejde med de øvrige kommunale kunder løbende at påvirke leverandøren med hensyn til den videre udvikling. Det er således nødvendigt at have interne ressourcer til definition og beskrivelse af ændringer. Strategiperioden vil indeholde nogle meget væsentlige analyser og eventuelle skift af flere nøgle fagsystemer. Økonomi- og lønsystem Gladsaxe Kommune er en stor virksomhed med en meget bred sammensat opgaveportefølje og en kompleks organisation. Gennem de senere år har en friere og mere decentraliseret budgetlægning og budgetopfølgning derfor vundet frem i Gladsaxe Kommune. Mål og resultatstyring er i den forbindelse et stærkt ledelsesværktøj, men også en stor administrativ udfordring. Disse forhold stiller særlige krav til de it værktøjer, som skal stilles til rådighed. Værktøjerne skal således tilgodese og understøtte behovet for styringsinformation og beslutningsinformation for både den decentrale og centrale ledelse. Kommunens økonomi- og lønsystemer skal med andre ord sikre en effektiv og nem styring af økonomi, aktiviteter og resultater for alle ledelsesniveauer. Gladsaxe Kommune tilstræber derfor en 100 % digitalisering af økonomistyringen, så der kan bruges mindre tid på administration og mere tid på styring. Dvs. mindre tid på indtastning og mere tid til opfølgning via rapporter m.m. Der skal samtidig arbejdes med at etablere fælles standarder for både økonomi- og lønsystemerne, som vil forenkle og lette dagligdagen for den enkelte medarbejder og leder. Herunder at systemet er enkelt at arbejde med og er afgrænset til de relevante dele af systemet for den enkelte medarbejder og leder. Endvidere bør en registrering et sted opdateres automatisk alle andre steder. Fx ligger 80 % af kommunens samlede udgifter på lønområdet, og der bør derfor overvejes, hvordan der kan opnås en bedre integration mellem systemerne til løn- og bogføringsopgaven. Der bør også vurderes, hvorvidt andre systemet med snitflader til økonomisystemet, bør integreres heri. Gladsaxe Kommune har allerede integreret indkøbsopgaven med økonomistyringen ved investeringen i Gatetrade. 12

13 Endvidere skal systemerne være fleksible, da der hele tiden stilles nye krav til systemerne. Fx stiller takstfinansiering nye krav i form af omkostningsbaserede budgetter og regnskaber. Systemerne skal derfor i størst muligt omfang baseres på standardsystemer, som er kendte på markedet, så videreudvikling og inddragelse af nye anvendelsesområder understøttes bedst muligt. Endelig bør systemerne kunne rumme de forskellige varianter af økonomistyring/opfølgning, så der ikke opstår forskellige skuffesystemer. Der er fastsat følgende initiativer i strategiperioden: at der inden udgangen af 2007 tages stilling på direktørmødet om der skal foretages et udbud af løn - og økonomisystemer ESDH systemer Gladsaxe Kommune har i de sidste 8 år anvendt Cirius som sit sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Systemet har i forbindelse med virksomhedssalg, fusioner mv. skiftet hænder mange gange og er senest videresolgt til virksomheden Traen, som er et Microsoft udviklingshus. Cirius er udviklet i Lotus Notes, og passer derfor dårligt ind i Traens produktportefølje. Der vil fra centralt hold blive foretaget et nyt FESD udbud (FESD2) en gang i 2008, med et forventet resultat i Hvis Gladsaxe Kommune skal afvente dette resultat, vil det være nødvendigt at fortsætte driften af Cirius i omkring 3 år, uden at leverandøren vil fortsætte udviklingen af systemet i denne periode. Det er derfor ikke realistisk, at Cirius kan fortsætte som Gladsaxe Kommunes ESDH system i de kommende år. Gladsaxe Kommune har derfor valgt, som en midlertidig løsning, at konvertere til ESDH systemet ProFile i løbet af ProFile er også Lotus Notes baseret og udviklet af den udviklingsgruppe, som oprindeligt udviklede Cirius. Der er derfor et stort sammenfald af funktionalitet og systemopbygning. Dette skulle gøre overgangen til ProFile relativt smidigt. Det er Gladsaxe Kommunes politik at vælge et ESDH system senest i 2010, som er FESD2 godkendt. Alle sager, som ikke er personsager, skal altid journaliseres i kommunens centrale ESDH system. En række fagsystemer indeholder muligheden af at foretage en vis grad af journalisering af persondata. Det er Gladsaxe Kommunes politik, at disse muligheder som udgangspunkt ikke må anvendes. Undtagelse herfra kan foretages, når alle følgende punkter er opfyldt: Der er en åbenlys fordel heraf Sikkerhed og logning kan dokumenteres Der foreligger et arkiveringssystem eller en aftale herpå Der er givet tilladelse af vicekommunaldirektøren. 13

14 Digital byggesagsbehandling Byggesagsbehandling er helt oplagt at digitalisere. Ansøgninger om byggetilladelse og dispensation skal være skriftlig og være underskrevet af ejeren. Der skal derfor arbejdes hen imod, at ansøgning om byggetilladelse og anmeldelser kan indsendes digitalt forsynet med en digital signatur. På sigt bør tegninger også kunne modtages elektronisk i kommunen. Regeringen har en målsætning om at nedbringe erhvervslivets administrative byrder med 25 % inden Som et led i at opnå dette mål, skal de administrative byrder lettes på byggeområdet for bygherrerne og deres rådgivere. Byggesagsafdelingen har iværksat et pilotprojekt, som omfatter digitalisering af ansøgningsblanketter til byggeri af garager og carporte mv. samt ombygning af enfamiliehuse. Denne elektroniske løsning vil være til fordel for mindre håndværksvirksomheder, som laver ombygninger i parcelhuse mv. og for de ikke professionelle bygherrer. Det vurderes at kommunen vil kunne registrere en lettelse i behandlingen af sagerne. Der gennemføres forsøg med en interaktiv ansøgningsprocedure samt digitalisering af den egentlige sagsbehandling, som kan behandle alle de faser i byggesagsbehandlingen, som ikke kræver en vurdering/skøn fra sagsbehandlernes side. Den første rent elektroniske licitation i Danmark er gennemført i marts Fra 2007 vil der ved statslige byggearbejder blive stillet krav om en digital aflevering samtidig med den fysiske aflevering af et byggearbejde. Udviklingen går hurtigt, og Byggesagsafdelingen skal kunne imødekomme krav, hvor en egentlig behandling af digitale tegninger (og senere 3D-modeller) vil være et krav. Der er allerede udviklet såkaldte projektweb løsninger, hvori alle byggesagens parter er enige om håndteringen af et ofte stort og komplekst elektronisk sagsmateriale. Der er yderligere sat gang i en udvikling indenfor renoveringssektoren med bl.a. digital opmåling som basis for videre projektering. (Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med byfornyelsesselskabet SBS). Digitalisering af byggesagsarkivet (alle gamle papirtegninger, deklarationer, notater mv., der ligger i kælderen fordelt på hyldemeter) vil udover bevaring for eftertiden (de ældste dele af arkivet er ved at smuldre) betyde flere lettelser. Borgeren kan selv hente relevante tegninger frem på sin skærm i hjemmet via Internettet i forbindelse med forberedelsen til en byggesag. Udstedelse af byggetilladelser vil på sigt kunne ske fuldt elektronisk, når også arkivsagen kan hentes frem på skærmen af byggesagsbehandleren. Byggesagsafdelingen vil spare ca årlige afhentninger af sager fra kælderarkivet. Sociale systemer i centraladministrationen Mange af Gladsaxe Kommunes sociale systemer er meget gamle og rutinerne ikke fuld tilpasset den nye digitale tidsalder. KMD har derfor annonceret, at de over de næste par år vil modernisere de fleste af de sociale systemer. Primo 2007 har Gladsaxe Kommune implementeret et nyt system til jobcentrene (KMD Opera) og i løbet af 2007 vil der komme nye systemer til 14

15 KMD Børneydelse og KMD Boligstøtte. I 2008 vil der komme et nyt KMD Sociale Pensioner, som vil dække nogle af de nuværende funktioner. Det er Gladsaxe Kommunes politik løbende at implementere de nye versioner af systemerne for herigennem at kunne forbedre sagsbehandlingen og effektivisere arbejdsgangene. eindkomst register eindkomst er et register, der stort set skal indeholde de indkomstoplysninger, som fremgår af den ansattes lønseddel. Registret skal også indeholde indkomstoplysninger om pension, sociale ydelser og lignende. Systemet skal være i produktion i januar Sundhedssystemer Gladsaxe Kommune her på sundhedsområdet ikke nogen dækkende IT-systemer. På genoptræningssiden anvendes Rambøll Care, men på de øvrige områder, forebyggelse, kommunikation til andre sundhedsområder mv., har kommunen ikke de nødvendige værktøjer. KL har igangsat et udredningsarbejde for at klargøre, på hvilke områder, der mangler IT-systemer, for herigennem at motivere leverandørerne til at udvikle de pågældende systemer. Det er Gladsaxe Kommunes politik løbende at implementere de systemer, som måtte blive udviklet i de kommende år og på en tilfredsstillende måde understøtter sundhedsområdet. IT-systemer på decentrale institutioner På Gladsaxe Kommunes decentrale institutioner er der i dag en blanding af systemer, som delvist overlapper hinanden. På nogle institutioner anvendes Rambøll Care, på andre EKJ. Journalisering foregår enten på papir eller i andre fagsystemer. Der er derfor behov for, at der kommer en klar beskrivelse af, hvilke systemer, og som anvendes til hvad på de decentrale institutioner. SSF har nedsat en arbejdsgruppe, som vil komme med forslag til, hvilke systemer de decentrale institutioner skal anvende i fremtiden. I forbindelse med overførslen af decentrale institutioner fra Københavns Amt, har Gladsaxe Kommune valgt også at overtage amtets EKJ system. EKJ systemet er tiltænkt at kunne dække de fleste administrative opgaver på institutionerne, men Gladsaxe Kommune har i en overgangsperiode alene godkendt systemet til takstopkrævninger og stamjournal. Gladsaxe Kommune skal i strategiperioden vurdere, hvilke opgaver der kan lægges ind under EKJ systemet under hensyntagen til den generelle ESDH strategi. 15

16 GIS Der er forelagt en GIS strategi i marts GIS betyder Geografisk Informations System, og er en samlet betegnelse for IT-systemer der kan analysere og visualisere i den geografiske dimension. I den mest enkle form betyder dette af vise forskellige temaer og sammenhænge på et kort. Der henvises til strategi og handlingsplanerne i ovennævnte strategi. Det er GIS strategiens formål at fremme brugen af GIS i alle dele af kommunen, og derved ikke alene i BMF. Det er tanken, at GIS skal være medarbejdernes og borgernes foretrukne indgang til data, når udgangspunktet er en adresse eller et matrikelnummer. Formålet med projektet er, at: Skabe et fælles billede af, hvor vi skal hen med GIS (vision) og få omsat visionen til konkrete mål for udvikling af GIS. Sikre sammenhæng mellem mål og ressourcer i GIS arbejdet Fastlægge den fremtidige organisering af GIS-arbejdet i BMF, - herunder sikre en koordineret indsats via en tværgående servicegruppe Styrke interessen for og kendskabet til GIS samlede muligheder hos ledelse og medarbejdere Miljøsystemer I forbindelse med overflytningen af miljøopgaver fra amterne til kommunerne, har Gladsaxe Kommune midlertidigt valgt at anvende amtets gamle systemer, som fortsat bliver driftet af Miljøministeriet i en kortere periode. Gladsaxe Kommune skal derfor senest når Miljøministeriet afvikler systemerne, forventelig i 2009, vælge, hvilke systemer man på sigt vil anvende til miljøopgaverne. I strategiperioden skal kommunen aktivt forholde sig til de data, der stilles til rådighed i den centrale Miljøportal. Kommunens miljøsystemer skal integreres med den centrale Miljøportal for at sikre, at vi henholdsvis kan aflevere og hente data. Ledelsesinformationssystemer Mange af Gladsaxe Kommunes fagsystemer indeholder et eget ledelsesinformationssystem, som muliggør, at der kan trækkes færdigdefinerede rapporter samt i nogen grad selv definere nye rapporter. Sidstnævnte vil dog i de fleste tilfælde kræve en del IT kundskaber. Vi har i dag ikke noget generelt værktøj til at lave ledelsesrapporter på tværs af fagsystemer eller større sammenhængende analyser. I Pleje- og omsorgsafdelingen gøres der forsøg med produktet Targit, som indgår i Rambøll Cares ledelsesrapporteringssystem. Inden der besluttes at implementere et generelt ledelsesinformationsværktøj er der behov for, at direktørkredsen og de enkelte forvaltninger opgør deres behov mere detailleret. Behovet for systematisk dokumentation i forhold til den politiske ledelse 16

17 skal også vurderes. Der skal endvidere tages højde for de igangværende initiativer fra centralt hold, primært KL. Der er nedsat en Dokumentationsgruppe, som har til formål at foretage ovennævnte behovsafdækning. De 2 største problemer ved ledelsesrapporteringsværktøjerne er, at det er meget vanskeligt og ofte meget dyrt, at få adgang til de data, som ikke er lagret hos os selv. Når der foretages analyser på grunddata, vil svartiderne for online forespørgsler og -opdateringer oftest blive forstyrret, hvorved de fleste IT-leverandører ikke tillader disse analyser. det kræver stor databaseviden samt løbende ajourføring om, hvordan leverandørerne designer deres databaser. Ikke alle leverandører vil oplyse designet, hvorved det ikke er muligt at foretage egne analyser. Der skal senest i 2008 tages stilling til, om og eventuelt hvorledes Gladsaxe Kommune vil implementere et generelt ledelsesinformationsværktøj. 17

18 Strategi 4: Organisation og IT Indkøb, implementering og den daglige drift af kommunes IT systemer udgør en væsentlig faktor for Gladsaxe Kommunes digitale udvikling. I strategiperioden vil der blive sat fokus på ansvarsfordelingen mellem de enkelte forvaltninger, centre og IT afdelingen samt på den interne organisering i forvaltningerne og centrene, når det handler om IT. Efter at den Digitale Styregruppe er blevet nedlagt, har der været behov for et tværorganisatorisk forum, hvor det er muligt at drøfte IT-relaterede opgaver. Den permanent arbejdsgruppe omkring IT får derfor til opgave at koordinere og indstille prioriteringer af opgaver, som har berøring med IT-projekter og IT-sikkerhed. Arbejdsgruppens opgaver er bl.a. Udarbejde IT-strategier Udarbejde årlige IT-handlingsplaner Udarbejde årlige evalueringsrapporter på IT-strategi og IT-handlingsplaner Indstille vurderinger og prioriteringer af systemønsker til Direktørmødet Udarbejde guidelines for business-case rapporter Være følgegruppe for udarbejdelsen af IT-sikkerhedspolitikken og ITkatastofeplanen samt andre tværgående IT-relaterede opgaver Ad hoc at indgå i andre typer af IT-relaterede projekter. Arbejdsgruppen sammensættes med en repræsentant fra hver forvaltning og center, med IT-chefen som formand. IT-afdelingen har en central rolle i udviklingen af anvendelsen af IT og tilhørende løsninger i hele Gladsaxe Kommune. Herunder er IT-afdelingen et centralt sted for opbygning af kompetence. Det er derfor vigtigt, at IT-afdelingen påtager sig denne opgave samt har ressourcer til at løfte opgaven. For at sikre, at IT-afdelingen på en forsvarlig måde kan løfte ovenstående, er det nødvendigt med nogle klare spilleregler for, hvordan ansvars- og rollefordelingen er i Gladsaxe Kommune. På det kontorplatformmæssige område vil især overgangen til Microsoft Office 2007 og Windows Vista være mærkbar. Begge systemer forventes begyndt udrullet i På det tekniske område vil der blive foretaget en række investeringer i forbedrede softwareudrulning, overvågning samt et helt nyt IT-sikkerhedskoncept, baseret på DS 484. Det ændrede IT-sikkerhedskoncept skal implementeres i alle kommuner i 2007/2008. Udbud Nogle kommuner har valgt at gå i samlet udbud på alle deres systemer hvert 4. eller 5. år. Gladsaxe Kommune har valgt, at gå i udbud på fagsystemer i den takt, der er ønske eller behov for at vurdere markedet eller anskaffe et nyt system. 18

19 Det er fortsat Gladsaxe Kommunes strategi alene at gå i udbud på afgrænsede områder og ikke i totaludbud. Nye fagsystemer Det er den enkelte forvaltning eller afdeling, som har ansvaret for, at der er implementeret de rette IT-systemer til støtte for arbejdsgangene. Det er ligeledes den enkelte forvaltning og afdeling, som har ansvaret for, at der fremskaffes de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til indkøb, implementering og drift af det pågældende system. I forbindelse med et ønske om at vurdere, om der findes et IT-system eller et alternativt IT-system til et eksisterende system, kontakter forvaltningen eller afdelingen ITafdelingen. Hvis der forefindes mulige IT-systemer, kan der, hvis projektet er større, nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af brugere og IT-medarbejdere, som samlet analyserer de forskellige muligheder. Ved mindre projekter udpeges en ansvarlig, som sammen med IT-afdelingen gennemfører projektet. IT-afdelingen skal involveres aktivt i alle IT-systemer inden forvaltningen/afdelingen påbegynder aktiv kontakt til leverandører eller anmoder om økonomiske ressourcer til projektet for at sikre det mest hensigtsmæssige projektforløb. IT-afdelingen er ansvarlig for, at systemerne kan driftes på kommunens IT-platform, at de kan driftes stabilt samt at der indgås en aftale med leverandørerne om løbende opdateringer og eventuel assistance. I tilfælde af, at IT-afdelingen ikke kan godkende et system, og der ikke kan opnås enighed om et andet system, forelægges sagen for Direktørmødet. Ved større projekter skal der udarbejdes en business-case, som beskriver de mulige fordele og ulemper. For øvrige projekter er det op til projektejeren. Gladsaxe Kommune vil anvende den business-case model, som Videnskabsministeriet udvikler i Business-case modellen skal være implementeret primo Der skal kun laves business-case analyse for projekter, som har en investering på over 1 mio. kr. eller en årlig driftsomkostning på over kr. Som succesparametre anvendes: I år 2 efter idriftsættelsen skal driftsomkostningerne kunne finansieres af de tilhørende rationaliseringstiltag Derudover skal projektet kunne tilbagebetales på normalt 5 år. I de tilfælde hvor et nyt system er forårsaget af lovkrav, usikkerhed omkring en ITleverandørs fortsatte eksistens eller lignende forhold, kan der anvendes andre succesparametre i business-case analysen. Hvis projektet skønnes at koste mere end EU-udbuds grænsen, skal systemet udbydes i et EU-udbud, med mindre, der forefindes en SKI aftale på området. Inden projektet afsluttes skal det være besluttet, hvorledes systemet forankres i organisationen. Hermed tænkes på systemadministrator, superbrugere, fejlhåndtering, løbende oplæring af medarbejdere samt ansvarlig for systemet. 19

20 Ved valget af system indgår prisen som en vigtig faktor, men der bør lægges lige så stor vægt på, at systemet har en stor udbredelse blandt andre kommunale kunder, at der er sikkerhed for en fortsat udvikling af systemet samt at leverandøren vurderes som tilstrækkelig stabil. Det er Gladsaxe Kommunes politik primært at vælge standardsystemer uden egne tilretninger. Der skal være meget væsentlige årsager til at vælge et ikkestandardsystem eller udvikle egne rettelser. Hvis der ønskes valgt et ikke-standard system eller foretaget udvikling af rettelser/tilføjelser, skal dette i alle tilfælde godkendes af både vicekommunaldirektøren og IT-chefen. Valg af rammesystemer kan komme på tale i visse tilfælde. Det er forvaltningen/afdelingen/institutionen, som er ansvarlige for, at det valgte system opfylder de behov, det er anskaffet til at løse, samt at tilpasse arbejdsgange og rutiner forretningsmæssigt til det valgte system. Inden der underskrives kontrakt med et IT-system, skal den ansvarlige have koordineret med Byarkivet om hvorvidt data skal arkiveres i henhold til Arkivloven. I givet fald skal der være afsat budget til udgiften til en elektronisk arkiveringsversion. Inden IT-systemet tages i brug skal den ansvarlige afdeling sikre, at systemet er tilmeldt kommunens register over systemer (BYS), evt. også anmeldt til Datatilsynet. For nogle systemer vil det være formålstjenligt at outsource driften til enten leverandøren selv eller en anden virksomhed. I disse tilfælde skal det afklares, hvorledes Gladsaxe Kommune kan få adgang til data til brug for rapporter og anden ledelsesinformation. Større opgraderinger af eksisterende fagsystemer Større opgraderinger af eksisterende fagsystemer følger samme regler, som implementering af nye fagsystemer. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune løbende vurderer, om de fagsystemer, der er i brug, også fortsat understøtter de funktioner, de oprindeligt er indkøbt til. Prioritering Det kan være vanskeligt at foretage en tværgående prioritering af de mange ITønsker, som løbende fremkommer. Ønskerne strækker sig fra lige fra versionsopgraderinger, som ofte kun koster et begrænset engangsbeløb, til større nye projekter med store engangsomkostninger og efterfølgende driftsomkostninger. Det har været praksis, at ønsker til fagsystemer, som alene medførte en begrænset engangsudgift på under ca kr., bliver finansieret af den centrale ITanskaffelseskonto. Øvrige projekter skal såvel anlægsmæssigt som driftsmæssigt finansieres af den pågældende forvaltning/afdeling. For de tværgående systemer som Økonomi, ESDH, Hjemmeside, Fokus mv. er det de tværgående centre, som varetager finansieringen. 20

21 Der har været en del forskel på, hvorvidt budgettet siden hen er flyttet til det centrale IT-budget. Hvis løsningen leveres af KMD, CSC eller EDB-Gruppen er det hovedreglen, at budgettet skal flyttes til den centrale IT-konto. Hvis systemet leveres af andre leverandører, er det op til en konkret beslutning, hvorvidt budgettet med fordel kan flyttes til den centrale IT-konto. Det er vurderingen, at IT-projekter med en sund økonomi bør kunne finansieres lokalt på baggrund af de forventede besparelser. Der er derfor i IT-strategien lagt op til, at der i hvert fald for større IT-projekter skal udarbejdes en business-case rapport, som bl.a. kan afdække et eventuelt mellemfinansieringsproblem samt besparelsesmuligheder. IT-projekter, som skyldes nye krav til kommunen eller udskiftning af forældede systemer, må finansieres igennem nye midler eller anden omprioritering. I det omfang, det ikke er muligt at tilvejebringe en finansiering, er det være op til Direktørkredsen, efter indstilling fra arbejdsgruppen omkring IT, at vurdere, hvorvidt der skal søges finansiering til det påtænkte projekt. IT- omkostninger IT-budgetter forefindes på mange udvalgsområder, men hovedparten er samlet på Økonomiudvalgets konti. På Økonomiudvalgets område er der i alt i 2007 et driftsbudget på 30,8 mio. kr. og et anlægsbudget på 5,2 mio. kr. Budgettet dækker alle centrale omkostninger til hardware, kontorplatform, de fleste fagsystemer og driftsomkostninger i øvrigt. På Børne- og Undervisningsudvalgets område er der afsat en anlægspulje på 2,8 mio. kr. til IT-udstyr på skolerne. Derudover en pulje på 1.2 mio. kr. til indkøb af udlåns pc ere (kun i 2007). Der er afsat 2,2 mio. kr. til drift af Skole-hjem portalen, herunder finansiering af lærernes ADSL opkobling. Endvidere er der et driftsbudget på kr. til IT på tandklinikkerne. På Kulturudvalgets område er der afsat en anlægspulje på 1,1 mio. kr. til indkøb af IT-udstyr til bibliotekerne. På Social- og Sundhedsudvalgets område er der afsat en anlægspulje på kr. samt en driftspulje på 1,1 mio. kr. til IT på omsorgscentrene. På Trafik- og Teknikudvalgsområdet er der afsat til GIS og kortlægning. Endvidere er der i 2007 og 2008 overført ekstra kr. til implementering af GIS-strategien. Vej- og parkafdelingen har et driftsbudget på kr. til deres ITsystemer. Byggesagsafdelingen har fået en anlægsbevilling på 5,6 mio. kr. til indskanning af byggesagsarkivet. Miljøafdelingen har en årlig driftsbevilling på kr. til GeoEnviron. Der skal i foråret 2008 tages stilling til, hvorvidt delbudgetter for området med fordel kan centraliseres eller decentraliseres. 21

22 Projektstyring I strategiperioden er der lagt op til, at der skal gennemføres en række meget store ITprojekter. Det er derfor vigtigt, at disse projekter forankres grundigt hos ledelsen for derved at sikre, at de nødvendige ressourcer og beslutninger. Især de risikobetonede og tværgående projekter som f.eks. nyt økonomisystem og et nyt ESDH system skal forankres i direktørkredsen for at sikre projekterne. Til alle IT-projekter, uanset størrelse, skal der udpeges en projektleder. Afhængig af projektets størrelse, skal projektlederen frigøres for andet arbejde i projektperioden. Ved større projekter vid det være nødvendigt, at flere medarbejdere frigøres for at sikre projektets fremdrift. Senest ved valget af et system, skal der være udpeget en projektleder samt besluttet en projektorganisation. Gladsaxe Kommune skal i strategiperioden vurdere, hvorvidt der er basis for at implementere et generelt projektværktøj som f.eks. Prince2. Et sådant værktøj vil i givet fald blive obligatorisk for alle større projekter. Kontorplatform Gladsaxe Kommunes kontorplatform består i dag af Microsoft Office 2003, Share- Point og Lotus Notes 6.5. Vi er bundet til at anvende Lotus Notes, så længe vores ESDH system er baseret på dette produkt. Det er kommunens politik, at ESDH-systemet på et passende tidspunkt, i lighed med alle andre IT-systemer, skal over på en SQL-baseret platform. Indtil dette er sket, er det vigtigt, at Gladsaxe Kommune løbende opgraderer Lotus Notes til en af de seneste versioner. Et eventuelt skifte til Microsoft Exchange vil bringe Gladsaxe Kommunes platform i mere overensstemmelse med hovedparten af kommunerne i Danmark. Der vil dog være et stort arbejde i at omlægge de mange databaser, som i dag er udviklet i Notes. Dette arbejde vil løbe op i mange mandeår. Den nye version af Microsoft Office, version 2007, er i sin opbygning meget forskellig fra den nuværende version. Der skal i 2007 tages stilling til, hvornår en opgradering synes rimelig. Overgangen til Office 2007 vil formentligt foregå løbende over et år. Det tilstræbes, at overgangene mellem de 2 Office versioner kan gennemføres med en begrænset skriftlig instruktion. Gladsaxe Kommune opgraderer ikke operativsystemer på arbejdsstationer, men anvender det operativsystem, den pågældende pc er født med. Denne beslutning medfører, at Windows Vista vil blive implementeret successivt fra primo Det tilstræbes, at Windows2000 maskinerne er udfaset senest i IT-afdelingen afholder alle omkostninger til kontorplatformen for både administrations- og undervisningsområdet, samt for de sikkerhedssystemer, som understøtter virus- og spamfiltrene. 22

23 Netværk IT-afdelingen er ansvarlig for tele- og datanetværk, såvel internt i bygninger (LAN) som forbindelser til rådhuset (WAN). Herunder ansvarlig for alle krydsfelter. Der må derfor ikke foretages nybygninger eller ombygninger førend det er aftalt med ITafdelingen, hvordan netværket skal opbygges. Den enkelte institution afholder selv alle omkostninger til LAN, mens IT-afdelingen som hovedregel afholder omkostningerne til WAN. Det er Gladsaxe Kommunes politik, at: Mest muligt af WAN netværket skal være baseret på fiber for at sikre hurtige og lyn ufølsomme forbindelser. I det omfang det er økonomisk attraktivt, etablerer Gladsaxe Kommune selv fibrene. I modsat fald lejes de af en teleudbyder. Alt LAN netværk etableres som PDS kategori 6. Krydsfeltrum og skabe skal altid holdes aflåste. Ingen brugere må selv opsætte routere, switche eller trådløse netværk på de kommunale netværk. Alle væsentlige linier som f.eks. den centrale internetforbindelse, MPLS forbindelsen mv. skal dubleres, så et enkelt liniebrud ikke medfører driftsafbrydelser. Positivliste Gladsaxe Kommune har en Positivliste (Lotus Notes database) over al det software og hardware, det er lovligt at anvende. Hvis en forvaltning/afdeling/institution mener at have behov for noget software eller hardware, som ikke figurerer på listen, skal de kontakte IT-afdelingen med hensyn til en afklaring af, om det ønskede produkt kan optages på Positivlisten. Hvis produktet ikke godkendes til Positivlisten må det ikke indkøbes eller tages i anvendelse. IT-supportstrategi fra IT-afdelingen IT-afdelingen yder fuld support på hardware, netværk, operativsystemer og kontorplatformen. Denne support består dels i telefonsupport, dels i onsite support. Gladsaxe Kommune har besluttet, at IT-superbrugere er en del at IT-support konceptet. Der skal derfor udpeges IT-superbrugere for alle administrative områder. Hvor mange IT-superbrugere, som hver afdeling skal udpege, er afhængig af ITsuperbrugernes og brugernes kompetencer inden for IT området. I det omfang, det er muligt, er det IT-superbrugerne, som kontakter IT-afdelingen ved problemer eller ønsker, for at sikre den mest effektive problemløsning. IT-afdelingen underviser i Lotus Notes og Word. Der kan aftales andre kurser i kontorpakken. IT-afdelingen vil ved anden IT-undervisning aktivt hjælpe med at finde en fornuftig løsning på dette, eventuelt ved hjælp af eksterne leverandører. I sidstnævnte tilfælde afholdes omkostningerne af bestiller afdelingen. Ansvaret for fagsystemer påhviler den ansvarlige for systemet. Denne vil i alle tilfælde være en bruger eller leder uden for IT-afdelingen. IT-afdelingen yder support i for- 23

24 bindelse med fagsystemer i det omfang, som det er muligt. IT-afdelingen råder ikke over ekspertise i brugen af fagsystemer, men vil gerne stå aktivt til rådighed ved bl.a. fejlsituationer og opgraderinger. IT-afdelingen forventer dog, at den ansvarlige for systemet også deltager. IT-afdelingen har den fulde support på de hardwareenheder, som indgår i ITafdelingen Positivliste. Supporten fungerer på den måde, at IT-afdelingen først vil forsøge at udbedre fejlen ved en fjernovertagelse. Hvis dette ikke løser problemet, skal brugeren eller dennes superbruger afmontere udstyret og sende det til ITafdelingen med kommunens postsystem. IT-afdelingen vil sikre, at der sendes erstatningsudstyr hurtigst muligt. Hvis fejlen er på større printere, vil IT-afdelingen dog tilkalde ekstern tekniker, hvis der fortsat er garanti på udstyret. Hardware, som ikke kan udbedres inden for garantien (3 år) kasseres ved fejl. IT-hardware, som direkte kobles på kommunens netværk, samt printere og skærme må alene indkøbes af IT-afdelingen, uanset anvendelsesområde. Øvrigt IT-hardware kan indkøbes lokalt, men der ydes alene support på udstyr, som indgår i ITafdelingens Positivliste eller indkøbes af IT-afdelingen. I tilfælde af, at udstyret ikke umiddelbart kan repareres eller garantien er udløbet, udfases udstyret og en eventuel genanskaffelse finansieres som ved nyt udstyr. IT-afdelingen finansierer stationære pc ere, skærme og printere til administrative arbejdspladser på rådhuset og de nye institutioner fra amtet. Arbejdsstationer til skoler, daginstitutioner, væresteder, sportscentre, biblioteker, omsorgscentre, tand- og sundhedsklinikker mv., alle bærbare pc ere uanset anvendelsessted samt hjemmearbejdspladser finansieres lokalt af den enkelte afdeling/institution/forvaltning. IT-afdelingen afholder alle omkostninger til servere, backup enheder, datalagring og andre centrale enheder. Der må ikke opsættes og driftes sådant udstyr af nogen andre afdelinger eller institutioner. IT-afdelingen afholder omkostningerne til WAN-infrastrukturen, dvs. dataforbindelsen mellem institutionerne og rådhuset. Der tilstræbes en båndbredde (hastighed), som er tilpasset institutionens behov. IT-afdelingen finansierer endvidere alle switche og routere i dette netværk. Kun IT-afdelingen må opsætte switche og routere, uanset anvendelsesområde. Med undtagelse af rådhuset og de nye institutioner fra amtet, afholder de enkelte institutioner selv omkostningerne til den interne kabling (LAN-infrastruktur). Kablingen skal følge den standard, BMF foreskriver. Kablingsomkostninger i forbindelse med større ombygninger og tilbygninger bør indgå i byggeprojektet. Det er Gladsaxe Kommunes politik, at der ikke indgås separate SLA (Service Level Agreements) for IT-supporten med de enkelte forvaltninger/afdelinger/institutioner. 24

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. januar 2010 1. Resume Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nuværende fælles IT-løsning til elektronisk sags- og

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Digitaliserings- og Kanalstrategi

Digitaliserings- og Kanalstrategi Direktionssekretariatet Digitaliserings- og Kanalstrategi Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1 ROLLER OG OPGAVEFORDELING... 2 1.2 DIGITAL POST OG OBLIGATORISK SELVBETJENING...

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

IT & Digitalisering. Byrådets Temamøde

IT & Digitalisering. Byrådets Temamøde IT & Digitalisering Det handler om at anvende digitalisering til at styrke borgernes muligheder for at komme i kontakt med kommunen gennem brug af digitale løsninger. Temamødets indhold Digitalisering

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

Handlingsplan for. Forslag til it-strategi 2009-2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune @ @

Handlingsplan for. Forslag til it-strategi 2009-2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune @ @ Handlingsplan for Forslag til it-strategi 2009-2012 for Faaborg-Midtfyn Kommune @ @ Version 28.5.2009 Oversigt over handlinger i it-strategien 2009-2012 Nr. Indsats (handling) Ansvarlig Budget Sættes Bemærkning

Læs mere

Brugerservice. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004

Brugerservice. Årsværkene og deres forventede finansiering i 2004 Brugerservice omfatter administrative og tekniske tværgående funktioner: Administration, It samt Information og Service. Brugerservice varetager således administrative opgaver for både interne og eksterne

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

Stabilitet og nye initiativer

Stabilitet og nye initiativer BAC NYT September 2004 Stabilitet og nye initiativer Stabilitet og nye initiativer Nyt rejsesystem i BM Opgradering af Navision Stat Modernisering af IT-redskaber til forsikringsordningerne Omkostningsbaseret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune INTERN SERVICE Dato: 10-06-2014 Kontaktperson: Digitaliseringssekretariatet Dir. tlf.: Fax: E-mail: EAN-nr.: 5798005410706 Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune Indledning Formålet med Vejen Kommunes

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014 Forslag Opgradering og effektivisering af kommunens it-netværk It-netværket i Københavns Kommune har behov for en opgradering for at kunne imødekomme nuværende og fremtidig krav fra borgere medarbejdere

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kommunernes muligheder for at IT- tværsektorielle patientforløb og borgerservice. E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22.

Kommunernes muligheder for at IT- tværsektorielle patientforløb og borgerservice. E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22. Kommunernes muligheder for at IT- understøtte sammenhængende, tværsektorielle patientforløb og borgerservice E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22. oktober 2009 1 Hvor står vi? 2 Hvad er sammenhæng? Sammenhæng

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

IT-partner gennem 25 år

IT-partner gennem 25 år IT-partner gennem 25 år TOTAL IT-LEVERANDØR Hosting Økonomisystemer (ERP) Teknik Support Hardware Software 25 ÅRS ERFARING I EN BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING MONTES blev grundlagt i en kælder i Hjørring

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Økonomiudvalg - Drift

Økonomiudvalg - Drift ØU 1 Frikøb af tillidsrepræsentanter Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene -priser Udgifter -250-250 -250-250 Netto -250-250 -250-250 (alle beløb i forslaget er i -niveau) Furesø Kommune har

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012.

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. november 2012 Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk 1. Resume Aarhusnettet er det fibernetværk, der forbinder hovedparten af kommunens arbejdspladser

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse NemRefusion den intelligente, digitale postkasse I 2010 lancerer KOMBIT A/S i samarbejde med KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye syge- og barseldagpengeløsning, NemRefusion. Den nye løsning er en moderniseret

Læs mere