Stabsstøtte og Teknisk Service. Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stabsstøtte og Teknisk Service. Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet"

Transkript

1 Stabsstøtte og Teknisk Service Uddannelse for personel indenfor fagområdet Stabsstøtte og Teknisk Service i redningsberedskabet

2 Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service Den samlede uddannelsesplan for Stabsstøtte og Teknisk Service består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet. En rammeplan der primært retter sig til uddannelsesplanlæggeren. Et vejledende skema der primært retter sig mod instruktørerne, deltagerne og uddannelsesplanlæggeren. En vejledende læreplan der primært retter sig mod instruktørerne og uddannelsesplanlæggeren. Uddannelsesbeskrivelse side 3 Uddannelsens rammeplan side 8 Vejledende skema side 20 Uddannelsesbeskrivelsen beskriver en række overordnede forhold vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelsens gennemførelse. Den indeholder elementer som uddannelsens formål, rammer og vilkår. Uddannelsens rammeplan beskriver de nødvendige forudsætninger hos deltageren samt uddannelsens kompetencemål og indholdstemaer. Rammeplanen angiver, hvordan uddannelsesbeskrivelsen omsættes til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Det vejledende skema er instruktørens arbejdsredskab. Det er en oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens indholdselementer og den konkrete tidsanvendelse. Den vejledende læreplan er et værktøj, som uddannelsesplanlæggeren og instruktøren kan bruge direkte i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet for det specifikke hold. Læreplanen kobler kompetencemål, indholdstemaer og evalueringsformer med konkrete eksempler på organisering af læreprocessen, materialer og tidsanvendelse. Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er en revision og en sammenlægning af de tidligere funktionsbestemte uddannelser indenfor Indkvartering, Forplejning og Kommunikation. Dele af uddannelsen er identisk med de forskellige lokalt tilpassede og pilotkurser, der har været gennemført i , hvorfor der vil kunne meriteres dele af uddannelsen, såfremt deltageren har deltaget i disse. Uddannelsen ikrafttræden 1.oktober 2016; 2. udgave 7. sept CUD j.nr.: 2016/

3 Uddannelsesbeskrivelse 1 Uddannelsens overordnede bestemmelser Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service (Logistik) gennemføres for personel og frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab, der er designeret til at fungere som stabshjælpere, udføre indkvartering og forplejningsopgaver, eller på anden måde udføre logistiks støtte i redningsberedskabet. Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er en modulopbygget uddannelse målrettet opgaverne på manuelt niveau indenfor redningsberedskabets støttefunktioner, herunder funktionen som stabshjælpere på en vagtcentral eller kommandostation samt på et kommandostade eller på skadested i øvrigt; opgaven med drift af indkvarteringsfaciliteter for evakuenter; fremstilling og udlevering af forplejning samt andre logistiske støttefunktioner i redningsberedskabet. 2 Uddannelsens formål Formålet med Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er at udvikle deltagerens kompetencer til, at han eller hun selvstændigt og i samvirke med andre kan udføre opgaverne indenfor fagområdet teknisk service, logistik og stabsstøtte. Der vil i uddannelsen være fokus på at udvikle og træne deltagerens færdigheder til at kunne understøtte både arbejdet ved eget beredskab og på selve skadestedet. Desuden er der lagt vægt på, at deltageren arbejder med egne udviklings- og lærings-punkter, herunder (op-)øvelse og træning af egne færdigheder, forståelse af den bagvedliggende grundviden samt inddragelsen af gældende retningslinjer og principper for opgaveløsningen. Uddannelsens kompetencemål Formålet med uddannelse konkretiseres under de anførte kompetencemål i rammeplanen. I kompetencemålene er der fokus på, hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handlinger i relation til deltagerens arbejdsopgaver i redningsberedskabet. 3 Uddannelsens rammer og vilkår Varighed og struktur Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service (Logistik) er en modulopbygget uddannelse, der kan gennemføres som et sammenhængende forløb i hverdage eller som weekend- eller aftenundervisning, hvor uddannelsen er opdelt, så det passer med den tid pr. weekend eller aften, der er til rådighed. Uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at deltageren primært udvikler sine kompetencer gennem løsning af praktiske opgaver med stigende kompleksitet og sværhedsgrad under forskellige indsatslignende forhold. 3

4 Uddannelsens samlede varighed er 296 timer, men uddannelsen kan tilpasses lokale forhold og med fordel sammensættes af relevante moduler, således, at uddannelsen afspejler den lokale risikodimensionering og understøtter de lokale behov. Uddannelsen dækker fire hovedtemaer: En grundlæggende basisviden om arbejdssikkerhed, beredskabets opbygning m.m., der er obligatorisk for alle (Modul 1-3 af i alt 30 timers varighed); én tema med fokus på stabshjælp; ét tema med fokus på indkvartering og forplejning; og ét med fokus på klimarelateret redningsarbejde. Målgruppe Målgruppen for Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er personer, der skal varetage opgaver inden for redningsberedskabets støttefunktioner, herunder funktionen som stabshjælpere, opgaven med drift af indkvarteringsfaciliteter, fremstilling og udlevering af forplejning, udføre klimarelaterede redningsopgaver samt andre logistiske støttefunktioner i redningsberedskabet i Danmark. Optagelse Uddannelsens moduler kan gennemføres af alle personer, der er fundet egnet til tjeneste og har kontrakt med redningsberedskabet. Deltageren skal være sund og rask samt have en god fysik og robust psyke, idet arbejde i et indsatsmiljø er fysisk og psykisk krævende. Alt beredskabsfagligt personel skal inden deres beredskabsfaglige uddannelse påbegynde have gennemført Dansk Føstehjælpsråds førstehjælpsuddannelse Førstehjælper med særlig ansvar af 12 timers varighed. Desuden skal beredskabsfagligt personel tillige have gennemført uddannelse i håndtering af tilskadekomne inden afslutningen af uddannelse indenfor eget fagområde. Kompetenceprofil Forud for påbegyndelse, af eller meget tidligt i uddannelsen, bør den enkelte deltager overveje egne kompetencer og forudsætninger og drøfte disse med uddannelsesstedet. Denne drøftelse kan foregå på baggrund af en udfyldt kompetenceprofil. Skemaet til udfyldelse af kompetenceprofilen udsendes eller udleveres af den uddannelsesansvarlige. Skemaet kan indeholde faktuelle oplysninger om deltagerens forudsætninger, såvel faglige som personlige. Desuden kan det indeholde åbne spørgsmål, der igangsætter deltagerens egne refleksioner over den forestående deltagelse i uddannelsen. Skemaet er et godt værktøj for instruktøren, der kan tage højde for deltagernes forskellige forudsætninger m.v., og det kan for deltageren være med til at understøtte den læreproces, pågældende skal i gang med. Bedømmelse og uddannelsesbevis Deltagerens læringsfremskridt vurderes kontinuerligt gennem hele uddannelsens forløb, hvor den enkeltes deltagelse, præstation og læring holdes op mod kompetencemålene og indholdstemaerne for uddannelsen. 4

5 I det omfang en deltagers præstation i uddannelsens forløb vurderes til at være ikke tilfredsstillende, drøfter og udarbejder instruktør og deltager sammen en plan for, hvorledes deltageren tilegner sig de nødvendige kompetencer, herunder hvilke dele af uddannelsen som deltageren eventuelt skal have ekstra træning i. Det samlede uddannelsesforløb kan afsluttes med en certificering jf. Beredskabsstyrelsens bestemmelser, men det er ikke et krav for at kunne virke i eget beredskab. Der stilles forskellige læringsmaterialer til rådighed via Beredskabsstyrelsens hjemmeside, herunder også ideer til den løbende evaluering af uddannelsens resultat. Uddannelsesstedet udsteder bevis for gennemført uddannelse eller de gennemførte moduler jf. Beredskabsstyrelsens generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed. Beviset dokumenterer, at deltageren har gennemført uddannelsen eller specifikke moduler med tilfredsstillende resultat, og derfor kan udføre de opgaver, som har været indeholdt i uddannelsen. Uddannelsesudbyderen skal jf. de generelle bestemmelser indberette oplysninger til Beredskabsstyrelsen om alle deltagere, der består en af redningsberedskabets uddannelser og som derfor får udstedt et af Beredskabsstyrelsens uddannelsesbeviser. Der skal tillige ske en registrering i ODIN jævnfør cirkulære om elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter. Merit Der kan gives merit for tidligere erhvervet uddannelse jf. Beredskabsstyrelsens generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed. Vedligeholdelsesuddannelse Efter beståelse af uddannelse vil deltageren skulle vedligeholde sine kompetencer gennem deltagelse i vedligeholdelsesuddannelse indenfor det/de fagområder, som deltageren har modtaget undervisning i, jf. de generelle bestemmelser. Deltagelse i den årlige vedligeholdelsesuddannelse er obligatorisk for at opretholde certificeringen og dermed for at bevare retten til at virke inden for fagområdet. Vedligeholdelsesuddannelsen tilrettelægges således, at den både indeholder repetition af emner, som er gennemgået i den oprindelige uddannelse, og indeholder nye emner. Et af formålene med vedligeholdelsesuddannelsen er at træne samarbejdet i beredskabet. Bestemmelserne for den årlige vedligeholdelsesuddannelse fastsættes af Beredskabsstyrelsen og udgives på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. På baggrund af de udsendte bestemmelser udarbejder kommunernes instruktører lokale uddannelsesplaner for vedligeholdelsesuddannelsen. Beredskabsstyrelsens vedligeholdelsesuddannelse er at betragte som en minimumsvedligeholdelse af uddannelsen. Det lokale beredskab bør herudover gennemføre supplerende vedligeholdelsesuddannelse og herunder øvelser i overensstemmelse med kommunens risikobaserede dimensionering. 5

6 4 Uddannelsens gennemførelse Læringsforståelse I Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service forstås læring som en individuel proces med en individuel virkning, som igangsættes gennem samspil med øvrige deltagere, undervisere, det faglige stof samt erfaringer fra den daglige opgaveløsning på arbejdspladsen. Det betyder, at der i selve gennemførelsen af uddannelsen lægges vægt på følgende: Læring sker på forskellige måder hos deltagerne. Læring kræver aktiv deltagelse. Deltagerne inddrager situationer og eksempler fra egne opgaveløsninger. Kompetencer udvikles som en integreret proces, hvor viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til konkret handleevne i arbejdet. Denne læringsforståelse fletter sig ind i alle aspekter af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningen Metodisk gennemføres uddannelsen i en vekselvirkning mellem korte teoretiske oplæg, undervisningsøvelser, supervision og feedback. Der gennemføres både teoretiske og praktiske lektioner, men med hovedvægten på de praktiske. En del af uddannelsen tilrettelægges således, at der også trænes under indsatslignende forhold. Indholdsmæssigt arbejdes der i uddannelsen med afsæt i deltagerens viden og erfaring fra såvel praksis som det i uddannelsen allerede gennemgåede indhold, ligesom der tages afsæt i deltagerens erfaringer og personlige kompetencer. Igennem uddannelsen arbejdes der i løsningen af de praksisnære opgaver, både inden for hvert kompetencemål og i uddannelsen som helhed, med en stigende kompleksitet og sværhedsgrad. Gennem uddannelsen udvikles og trænes deltagerens færden og ageren på et skadested, arbejdsprocedurer, taktiske handlekompetencer samt samarbejde, som efterfølgende skal rutiners ved deltagerens eget redningsberedskab gennem fortsat læring og sparring med erfarne og kompetente kollegaer. Bemærk: Det er ikke et krav at gennemføre alle uddannelsens moduler. Uddannelsen er netop udarbejdet således, at den uddannelsesansvarlige i samarbejde med det respektive fagområde kan sammensætte et uddannelsesforløb, der er tilpasses de lokale forhold og krav til fagområdernes personel. Den uddannelsesansvarlige skal derfor udarbejde en plan for hvilke moduler der undervises i, og i hvilken rækkefølge modulerne skal tages. Der kan ikke dannes nye moduler, som er sammensat af dele af de eksisterende moduler. 6

7 5 Andet Instruktørforudsætninger For at tilrettelægge, gennemføre og evaluere enkeltlektioner i faget skal instruktøren have gennemført og bestået: - Manuel uddannelse inden for fagområdet. - Voksenpædagogisk Grunduddannelse eller tilsvarende. - Holdleder uddannelsen For at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere faget anbefales det at instruktøren har gennemført og bestået: - Manuel uddannelse inden for fagområdet. - Voksenpædagogisk videreuddannelse: Uddannelsesplanlægning, eller - Faginstruktørkursus eller tilsvarende. - Holdleder uddannelse. Særlige instruktørkompetencer: For modulerne 8,9,11 og 12 er følgende gældende: Modul 8, Indkvartering og udlevering af forplejning Den gennemgående underviser bør have en relevant uddannelse i håndtering af fødevarer. Modul 9, Hygiejne, ernæringslære og varekundskab Den gennemgående underviser bør have en relevant uddannelse i håndtering af fødevarer samt særskilt kompetencer inden for hygiejne. Modul 11, Oversvømmelse, lænsning og værdiredning Det anbefales at underviserne har en uddannelse indenfor fagområdet Brand eller Redning på holdlederniveau. Modul 12, Stormskader, afdækning og afstivning Det anbefales at underviserne har en uddannelse indenfor fagområdet Brand eller Redning på holdlederniveau For de dele af uddannelserne, hvortil der ikke er særlige instruktøruddannelser og kurser i regi af redningsberedskabet, anbefales anvendt oplægsholdere med faglig kompetence fra relevante erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner samt personer med andre relevant civil uddannelse og realkompetence fra fagområdet. 7

8 Uddannelsesmodulernes samlede rammeplan Uddannelsens forskellige lærings- og undervisningsmæssige elementer er samlet i uddannelsens rammeplan. Det vil sige, at kompetencemål, indholdstemaer, organisering af læreproces og evaluering holdes op mod uddannelsens rammebetingelser, læringssyn og formål. Rammeplanen omsætter uddannelsens bestemmelser, uddannelsesbeskrivelsen og læringsforståelsen til konkret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og læringen. Rammeplanen fungerer først og fremmest som undervisernes arbejdsredskab. Men også deltagerne på uddannelsen kan med fordel orientere sig i rammeplanen forud for uddannelsesstart. Herved opnås forhåndskendskab til mål, indhold og arbejdsmetoder i uddannelsen. 1 Deltagerne Inddragelsen af den enkelte deltagers forudsætninger og erfaringer er central i uddannelsen, da der ønskes skabt en læresituation, hvor der er mulighed for at tage højde for deltagerens styrker, ressourcer og udvikling. Deltagerundersøgelse forud for uddannelsens påbegyndelse Forud for uddannelsesstart eller så tidligt som muligt i uddannelsen udfylder deltagerne derfor en kompetenceprofil. Det skriftlige kompetenceprofilskema kan evt. erstattes af en samtale mellem uddannelsesstedet og deltageren, hvor deltagerens styrker og ressourcer drøftes. Hensigten med denne undersøgelse er dobbelt. For det første at igangsætte deltagerens egne refleksioner over individuelle læringspunkter relateret til deltagelsen i Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service. For det andet at styrke instruktørens viden om deltagerens uddannelsesbehov og uddannelsesressourcer forud for påbegyndelse af uddannelsen. Kompetenceprofilen eller samtalen kan bestå af spørgsmål målrettet forskellige områder: 1. Faktuelle informationer om deltageren 2. Deltagerens egne vurderinger af læringsforudsætninger, læringsstil og arbejdsmåder 3. Deltagerens erfaringer og viden, holdninger og interessepunkter i forhold til uddannelsen 4. Deltagerens forventninger til uddannelsen 5. Deltagerens erfaringer fra tidligere uddannelser og det evt. efterfølgende praktiske virke Informationerne i kompetenceprofilen eller samtalen behandles fortroligt. Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages i uddannelsen Deltagerens forudsætninger og erfaringer inddrages løbende i uddannelsen og bruges af instruktøren i planlægningen og gennemførelsen af uddannelsen. Dette sker i forbindelse med den kontinuerlige evaluering af læreprocessen og undervisningens virkning. 8

9 2 Kompetencemål og indholdstemaer Målene i uddannelsen er formuleret som kompetencemål. Dette indebærer, at der i målene er fokus på hvordan viden, færdigheder og holdninger kombineres og omsættes til handling i relation til deltagerens løsning af de forskellige opgaver på et skadested. Kompetencemålene er således handlingsorienterede og beskriver uddannelsens virkninger i forhold til deltagerens mestring af arbejdsopgaverne på skadestedet. Kompetencemålene beskriver også det niveau, hvorpå deltageren efter endt uddannelse skal kunne mestre arbejdsopgaverne. Jo større kompleksitet og sværhedsgrad i arbejdsopgaven og kravet til selvstændighed i udførelsen, des højere er kompetenceniveauet formuleret i kompetencemålene. Kompetencemål for alle modulerne i uddannelsen Kompetencemålene beskriver hvilke arbejdssituationer og arbejdsopgaver deltageren kan løse efter endt gennemførelse af Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service. Kompetencemålene for uddannelsen er følgende: 1. Deltageren kan anvende mindre håndbetjente slukningsmidler til slukning af mindre brande, samt handle hensigtsmæssigt ved brand, herunder iværksætte evakuering og alarmering. 2. Deltageren kan under indsats anvende sin viden om psykisk førstehjælp over for kollegaer og nødstedte borgere. 3. Deltageren kan anvende løfte, skubbe, bære og trække teknik, anvende personlig sikkerhedsmundering og har kendskab til de særlige farer på et skadested, samt kan efterleve de generelle sikkerhedsbestemmelserne i redningsberedskabet. 4. Deltageren er orienteret om redningsberedskabets overordnede organisering, har kendskab til det lokalt beredskab/eget beredskabs opbygning og er introduceret til frivilligopgaven i redningsberedskabet. 5. Deltageren kan færdes selvstændigt på et skadested under hensyn til sikkerhedsbestemmelser procedurer o. lign., samt kan modtage og efterleve en befaling. 6. Deltageren kan anvende en SINE radio på brugerniveau, har forståelse for redningsberedskabets kommunikationssystem og kan anvende vognradioer samt navigationssystem i køretøjer i eget beredskab. 7. Deltageren opnår praktiske færdigheder til at anvende forskellige navigations/gpssystemer, både vognmonterede og håndholdte, ved brug af kort og kompas kan planlægge og følge en rute, anvende analoge og digitale kort, samt har kendskab til brandhanekort, søkort og GIS. 8. Deltageren kan selvstændigt anvende redningsberedskabets grundlæggende dokumentationsredskaber og informationsværktøjer, har forståelse for hvordan informations- og dokumentationsværktøjer kan understøtte opgaven i et indsatsområde. 9. Deltageren kan fungere som stabshjælper på et kommandostade samt assisterer indsatslederen på skadestedet med stabsstøtte, herunder opstille, klargøre og betjene kommunikationsmateriel, log, kort og føre markeringer, samt kunne virke som ordonnans. 10. Deltageren kan virke som stabshjælper på vagtcentral eller stabslokale, herunder assistere med den tekniske drift, dokumentation og kommunikation. 11. Deltageren kan selvstændigt, og i samarbejde med andre, medvirke til oprettelse og drift af faciliteter til nødindkvartering af evakuenter eller lokalitet til indkvartering af personel 9

10 fra redningsberedskabet, herunder medvirke ved udlevering af forplejning og den tekniske drift, samt udlevering af forplejning på et skadested til indsatspersonel. 12. Deltageren kan udføre arbejdet i et køkken/kogeplads i overensstemmelse med reglerne om hygiejne i forbindelse med håndtering af fødevarer og produktion af forplejning, samt være orienteret om principperne for god ernæring. 13. Deltageren kan selvstændigt, og i samarbejde med andre, indrette og betjene kogeplads/køkken til fremstilling af både kold og varm forplejning. 14. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab ved oversvømmelser og andre klimarelaterede hændelser, samt assistere ved følgeskadebekæmpelse og værdiredning. 15. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab til afhjælpning af stormskader og andre klimarelaterede hændelser. 16. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab på den udpegede funktion, demonstrerer fortrolighed med faget og afprøver det indlærte færdigheder og kompetencer under en længere øvelse. Indholdstemaer Indholdstemaerne beskriver de overskrifter på de emner, der indgår i uddannelsen, for at deltageren kan lære at håndtere de definerede arbejdssituationer og arbejdsopgaver. Indholdstemaerne er således de særlige faglige områder, som instruktøren skal bygge undervisningen på, for at deltageren opnår den ønskede handlekompetence. Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er opdelt i 13 moduler. Indholdstemaerne for hvert moduls kompetencemål er følgende: Modul 1, Arbejdssikkerhed, psykiskførstehjælp og mindre slukningsmidler (18 timer) 1.1 (2 timer) Deltageren kan anvende de mest benyttede knob og stik i redningsberedskabet. - Anvendelse og sikkerhedsregler for tovværk - Halvstik - Dobbelt halvstik - Rundtørn med dobbelt halvstik - Tømmerstik - Råbåndsknob - Flagknob - Ottetalsstik - Pælestik - Trækstik og Slipstik - Praktiske øvelser med knob og stik 1.2 (4 timer) Deltageren kan anvende mindre håndbetjente slukningsmidler til slukning af mindre brande, samt handle hensigtsmæssigt ved brand, herunder iværksætte evakuering og alarmering. - Forbrændingsteori og brandkemi - Vandslukker, trykvandslukker og spande sprøjte - Pulverslukker - Brandtæppe 10

11 - Co2-slukker - Brand i bygninger, el, maskiner og person - Flugtveje og evakuering - Forebyggelse af brand, røgalarmer m.m. - Afprøvning/Praktisk øvelse med slukning af mindre brand 1.3 (8 timer) Deltageren kan under indsats anvende sin viden om psykisk førstehjælp over for kollegaer og nødstedte borgere. - Almindelige belastninger og kritiske hændelser - Teori i relation til psykisk reaktioner, herunder akutte kriser - Egne reaktioner ved belastende hændelser - Reaktioner ved kritiske hændelser på individ og gruppeplan. - Kollegastøtte - Psykisk førstehjælp til skadelidt, pårørende og tilskuere - Professionel hjælp 1.4 (4 timer) Deltageren kan anvende løfte, skubbe, bære og trække teknik, anvende personlig sikkerhedsmundering og har kendskab til de særlige farer på et skadested, samt kan efterleve de generelle sikkerhedsbestemmelserne i redningsberedskabet. - Løfte, skubbe, bære, trække teknik - Personlig sikkerhedsmundering - Sikkerhedsbestemmelser - Farer på skadestedet - Særlige farer på skadestedet, herunder asbest, brandrøg o. Lign. - Håndtering af forurenet materiel/mundering samt rengøring efter indsats Modul 2, Beredskabet og skadestedets organisering (8 timer) 2.1 (2 timer) Deltageren er orienteret om redningsberedskabets overordnede organisering, har kendskab til det lokalt beredskab/eget beredskabs opbygning og er introduceret til frivilligopgaven i redningsberedskabet. - Beredskabsloven - Redningsberedskabets organisering og opgaver - Det lokale beredskab/eget beredskabs organisering og opgaver - Frivillig i redningsberedskabet - Samfundets organisering i krisesituationer, herunder national og lokal krisestyring. 2.2 (6 timer) Deltageren kan færdes selvstændigt på et skadested under hensyn til sikkerhedsbestemmelser procedurer o. lign., samt kan modtage og efterleve en befaling. - Skadestedets opbygning, herunder opgaver og ansvar for de forskellige aktører - Befalinger - Uniformering og optræden, herunder lokale regler og procedurer - Sikkerhedsbestemmelser - Egen beskyttelse, herunder beskyttelse mod særlige fare på skadestedet Modul 3, SINE og Navigation (4 timer) Deltageren kan anvende en SINE radio på brugerniveau, har forståelse for redningsberedskabets kommunikationssystem og kan anvende vognradioer samt navigationssystem i køretøjer i eget beredskab. 11

12 - SINE, anvendelsesmuligheder og opbygning (egen VPN og tværgående VPN) - SINE i eget beredskab, herunder talegrupper i eget beredskab - SINE, radio til radio (DMO Direct Mode) og via netværk (TMO Trunk Mode) - SINE, Gateway og repeater funktion og anvendelse ved større hændelser - Opkald i henholdsvis fuld/halv duplex og simplex - Afsende og modtage tekstbeskeder (SDS) - Redningsberedskabets radioprocedurer - Radiodisciplin - Ekspeditionsord - Fonetisk alfabet og talord - Signalblanket - SINE, opkald til offentlig telefonnet fra terminal/radio - SINE, kommunikationssikkerhed, herunder låsning af bortkomne terminaler - SINE, håndholdt og vognmonteret terminal/radio afprøves ved praktisk øvelse - Navigationssystemer i eget beredskab - Adressesøgning og ruteplanlægning - Navigation, praktisk øvelse med brug af vognmonteret navigationssystem Modul 4, Grundlæggende kortlære (16 timer) Deltageren opnår praktiske færdigheder til at anvende forskellige navigations/gps-systemer, både vognmonterede og håndholdte, ved brug af kort og kompas kan planlægge og følge en rute, anvende analoge og digitale kort, samt har kendskab til brandhanekort, søkort og GIS. - Kortlære teori o UTM-nettet o Målestoksforhold o Kortreferencesystem o Længde og breddegrad o Globale Navigation Sattelite Systems (GNSS/GPS-systemer) o Signaturforklaringer og kortramme informationer - Kortbøger og fysiske kort, 1- og 2-cm kort - Søkort - Brandhanekort o. lign. i redningsberedskabet - Elektroniske kortsystemer, herunder GIS i eget beredskab - Kompas - Elektronisk navigation, herunder håndholdt GPS og vognmonterede enheder - Praktisk brug af kompas, kort, GPS og bilnavigation. Modul 5, Kommunikation og kommunikationsmateriel (30 timer) Deltageren kan selvstændigt anvende redningsberedskabets grundlæggende dokumentationsredskaber og informationsværktøjer, har forståelse for hvordan informations- og dokumentationsværktøjer kan understøtte opgaven i et indsatsområde. - Dokumentations og informationsværktøjer i redningsberedskabet - Lokale bestemmelser for kommunikation og signalhåndtering - Forkortelser - Fonetisk alfabet - Log og systemer til logføring i eget beredskab - Standardmeldinger - Skadesmarkeringer på kort - Styrkeoversigt 12

13 - Signalblanketter - Journal over signaler - Radionetskitse - IT-udstyr i kommunikationstjenesten ved eget beredskab, herunder radio, telefon, computer, pager, videokonference, videolink m.m. - Andet teknisk udstyr i kommunikationstjenesten ved eget beredskab, herunder droner, fjernmåling og detektering, web-baseret satellitkort og GIS og lignende jf. de lokale forhold. - Informationsværktøjer i kommunikationstjenesten ved eget beredskab, herunder elektroniske postsystemer, databaser og anden relevant software. - Tilkaldesystemer i eget beredskab (Voice Broadcast, SMS, Telefonkæder m.m) - Praktiske øvelser med fokus på brug af beredskabets dokumentations og kommunikationsværktøjer, herunder opstilling og drift. Modul 6, Kommandostade og Skadestedsarbejde (30 timer) Deltageren kan fungere som stabshjælper på et kommandostade samt assisterer indsatslederen på skadestedet med stabsstøtte, herunder opstille, klargøre og betjene kommunikationsmateriel, log, kort og føre markeringer, samt kunne virke som ordonnans. - KST som funktion - Samarbejdet mellem KST og KSN/vagtcentral - Samarbejdet mellem KST og Indsatsleder - Samarbejdet med andre styrker og myndigheder - Opstilling af kommunikationsvogn i eget beredskab - Indretning af KST i fast lokalitet - Betjening af IT-udstyr på KST, i kommunikationsvogn eller indsatsledervogn - Skitsetegning - Skadesmarkeringer på kort - Log og systemer til logføring i eget beredskab - Opslagsværker - CBRN meldinger og terminologi, herunder ekspertberedskaberne - Redningstjenestens og INSARAG markeringer og forkortelser - Ordonnans og rekognescent o Opmarch af køretøjer o Modtage og levere meldinger o Udfærdige meldinger o Udføre skitsetegning o Skademarkeringer på kort, herunder markeringer i redningstjenesten - Praktiske øvelser med fokus på opstilling og drift af KST, samt virket som stabshjælper. Modul 7, Stabsarbejde og vagtcentral (30 timer) Deltageren kan virke som stabshjælper på vagtcentral eller stabslokale, herunder assistere med den tekniske drift, dokumentation og kommunikation. - Krisestyring og krisekommunikation i Danmark o Kommunens kriseorganisation m.m. o De regionale stabe (LBS) o Den nationale operative stab (NOST) o Stabsfunktionen i eget beredskab o Sirenevarsling o Krisekommunikation 13

14 - Stabens organisering og samarbejdsrelationer - Procedurer for stabens/vagtcentralens virke ved eget beredskab - Teknisk drift af stabslokalitet og vagtcentral i eget beredskab - Dokumentation o Hændelser o Kommunikation o Opgaver o Styrkebevægelser og dispositioner o Beslutninger - Kommunikation og it o Radio og SINE-kontrolrum eller lign ved eget beredskab o It-systemer i stab og vagtcentral ved eget beredskab - Praktisk øvelse Modul 8, Indkvartering og udlevering af forplejning (30 timer) Deltageren kan selvstændigt, og i samarbejde med andre, medvirke til oprettelse og drift af faciliteter til nødindkvartering af evakuenter eller lokalitet til indkvartering af personel fra redningsberedskabet, herunder medvirke ved udlevering af forplejning og den tekniske drift, samt udlevering af forplejning på et skadested til indsatspersonel. - Redningsberedskabets opgaver i relation til indkvartering og forplejning - Organisering af indkvartering og forplejning i eget beredskab - Materiel til indkvartering og forplejning i eget beredskab - Indretning, drift og retablering af indkvarteringssted o Lovgivning vedr. midlertidig overnatning o Indretning, herunder særlige hensyn til kvinder, børn, syge m.m. o Evakuerings- og belægningsplaner o Procedurer, huske- og bestillingslister o Registrering af overnattende o Modtagelse og fordeling af overnattende o Ordensregler o Skilte, mærkning og informationstavler o Affaldshåndtering o Hygiejne og rengøring o Infirmeri, faciliteter til håndtering af småskader og sygdom o Sikkerhed, herunder brand, tyveri, beskyttelse af sårbare grupper m.m. o Særlige faciliteter ved indkvartering af indsatsmandskab o Fritidsaktiviteter og inddragelse af de evakuerede - Indretning, drift og retablering af udleveringssted for forplejning o Procedurer, huske- og bestillingslister o Udlevering i faste bygninger o Udlevering på skadestedet o Hygiejne og rengøring o Skiltning, herunder skiltning af alagener, kød/vegetar m.m. - Praktiske øvelser med etablering af indkvartering og udlevering af forplejning. Modul 9, Hygiejne, ernæringslære og varekundskab (16 timer) Deltageren kan udføre arbejdet i et køkken/kogeplads i overensstemmelse med reglerne om hygiejne i forbindelse med håndtering af fødevarer og produktion af forplejning, samt er orienteret om principperne for god ernæring. 14

15 - Hygiejne - Ernæring - Varekundskab - Påklædning Modul 10, Forplejning og drift af kogeplads/køkken (30 timer) Deltageren kan selvstændigt, og i samarbejde med andre, indrette og betjene kogeplads/køkken til fremstilling af både kold og varm forplejning. - Fremstilling af hurtig og sund forplejning o Overordnet ramme og vilkår for fremstilling af forplejning i redningsberedskabet o Sund forplejning, korrekt ernæring og energi o Hensyn til kultur og særlige ønsker/behov o Sundhedsfaglige hensyn (fødevarer allergi, intolerancen o. lign) - Produktions- og kogeplaner - Kogebog for redningsberedskabet - Procedurer og planlægning o Huske- og bestillingslister o Produktionsplan o Kogeplan - Fremstilling af forplejning o Indretning af kogeplads/køkken o Hygiejne, renlighed og rengøring o Beskyttelse mod sol, regn og støv o Håndtering af fødevarer o Arbejdet på en kogeplads (midlertidig indretning) o Arbejdet i et køkken (køkken indrettet i fast bygning) o Materiel - Udlevering o Udleveringssted i en bygning o Udleveringssted på et skadested o Transport af fødevarer o Køle-, varmekæde o Materiel o Hygiejne, renlighed og rengøring - Affaldshåndtering o Sortering o Spildevand o Affald, herunder vådt, tørt, madrester m.m. - Fremstilling af kold forplejning jf. de lokale forhold (Feltkomfur på kogeplads, Køkken i fast bygning, Forplejningsvogn/container) - Fremstilling af varm forplejning jf. de lokale forhold (Feltkomfur på kogeplads, Køkken i fast bygning, Forplejningsvogn/container). - Fremstilling af kaffe/te, kolde drikkevarer m.m. - Praktisk øvelse med fremstilling af forplejning til en større antal personer Modul 11, Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (30 timer) Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab ved oversvømmelser og andre klimarelaterede hændelser, samt assistere ved følgeskadebekæmpelse og værdiredning. 15

16 - Opgaver i relation til klimarelaterede hændelser - Opgaver i forbindelse med følgeskadebekæmpelse og værdiredning - Sikkerhed o Særlig fare ved oversvømmelser o Personlig beskyttelse ved kontakt med forurenet vand o Særlig fare ved brand o Personlig beskyttelse mod brandrøg, partikler m.m. - Afværge o Improviserede afværgeforanstaltninger, herunder sandsække, afværgevolde m.m. o Taktik ved digebrud o Særlige farer ved digebrud og oversvømmelser o Etablering af afværgevolde, herunder vedligeholdelse o Terrænkendskab, herunder at udnytte terræn i forbindelse med afværgning og bortledning o Afværgemateriel, herunder fyldning og placering af sandsække o. Lign. o Samvirke med entreprenørmaskiner - Lænsning o Taktik ved lænsning o Motordrevne pumper o Elektriske pumper o Lænse materiel ved eget beredskab o Slanger, koblinger, sugehoveder m.m. o Bortledning af vand - Følgeskader og værdiredning o Principper for følgeskadebekæmpelse og værdiredning jf. lokale bestemmelser o Taktik ved værdiredning og følgeskadebekæmpelse o Værdiredning i forbindelse med brand o Værdiredning i forbindelse med oversvømmelser o Følgeskadebekæmpelse ved oversvømmelser o Følgeskadebekæmpelse ved stormskader, herunder afdækning o Materiel ved eget beredskab - Belysning o Materiel ved eget beredskab o Opstilling og betjening af lysmateriel - Tovværkslære - Materiellære - Praktisk øvelse Modul 12, Stormskader, afdækning og afstivning (40 timer) Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab ved stormskader og andre klimarelaterede hændelser. - Introduktion til opgaver i forbindelse med stormskader, afdækning og afstivning - Sikkerhed o Særlig fare ved stormskader o Personlig beskyttelse ved brug af motorsav, skæreskive o.lign. o Særlig fare ved afdækning og afstivning o Personligt sikkerhedsudstyr ved arbejde i højder og på skrå flader - Arbejde på skrå flader og faldsikring - Opskæring af væltede og fastklemte træer - Tagafdækning 16

17 - Samarbejde med maskinfører ved løft og flyt - Tovværkslære - Afstivning (mindre afstivninger) - Betjening af stiger - Materiellære - Praktiske øvelser Modul 13, Fællesøvelse (30 timer) Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i det lokale beredskab på den udpegede funktion, demonstrerer fortrolighed med faget og afprøver det indlærte færdigheder og kompetencer under en længere øvelse. - Forberede og driver lokalitet til indkvartering af ca. 100 personer - Fremstiller og udleverer forplejning. - Forbereder, opstiller/etablere og driver KST og vagtcentral/stabsrum - Fungerer som stabshjælper på KST og vagtcentral/stabsrum - Udføre klimaopgaver og følgeskadebekæmpelse Vægtningen af indholdstemaerne På baggrund af deltagerens kompetenceprofil og en opmærksomhed rettet imod deltagernes forudsætninger undervejs i uddannelsen, præciseres indholdet i hvert indholdstema. Som en del af planlægningen af undervisningen sker der også en justering/prioritering af den tid, der anvendes til hvert indholdstema i det konkrete uddannelsesforløb. Ansvaret for dette planlægnings- og gennemførelsesarbejde påhviler den uddannelsesansvarlige. Det er således et krav, at alle indholdstemaer indgår i uddannelsen, men den præcise vægtning imellem indholdstemaerne sker under hensyntagen til deltagernes forudsætninger, de praktiske rammer samt en kontinuerlig vurdering af undervisningssituationen undervejs. En vejledende vægtning og præcisering af indholdstemaernes emner for en typisk deltager fremgår af det tilhørende forslag til læreplan, ligesom en vejledende tidsanvendelse for indholdstemaerne fremgår både af det tilhørende forslag til læreplan og det tilhørende forslag til skema. 3 Organisering af læreprocessen Organiseringen af læreprocessen vedrører de valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som deltageren anvender i forbindelse med deltagelsen. Uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service er en faglig uddannelse på manuelt niveau, og metodevalgene har et kombineret perspektiv. For det første skal metodevalgene støtte og styrke deltagerens læreproces som i ethvert uddannelses- og læringsforløb. For det andet er metodevalgene også en del af det indhold, som deltagerne skal arbejde med som en del af uddannelsen. Det vil sige, at der også lægges vægt på, at der i uddannelsen benyttes et bredt metoderepertoire og valg af arbejdsmåder, der er repræsentative for de metoder og arbejdsprocedurer, som til dagligt benyttes ved redningsberedskaberne, og som understøtter tilegnelsen af praktiske færdighedsmæssige handlekompetencer. 17

18 Organiseringen af læreprocessen bliver derfor et meget synligt tegn på den læringsforståelse, som ligger bag uddannelsen. I forbindelse med organiseringen af læreprocessen i uddannelsen lægger læringsforståelsen, kompetencemålene og indholdstemaerne op til valg af undervisningsmetoder og måder at lære på, som er kendetegnede ved at: - Læringen er opgave- og oplevelsesorienteret. - Det teoretiske stof integreres i de praktiske opgaver. - Læringen har høj deltageraktivitet og dialog i undervisningssituationen. - Læringen skaber refleksion hos deltageren. Undervisningsmetoder i uddannelsen Uddannelsen er altovervejende en praktisk uddannelse hvor læringen sker i virkelighedsnære situationer og øvelser. Den nødvendige teori er integreret i den praktisk betonede del af undervisningen i størst mulige omfang. Deltageren præsenteres eksempelvis for følgende undervisningsmetoder og måder at lære på: Praktisk betonede og færdighedsunderstøttende metoder som følg mig, vise-forklare-øve, færdighedstræning og fokuseret træning Håndtering af cases / problemstillinger med stigende sværhedsgrad og kompleksitet Opgaveløsninger i virkelighedsnære situationer Samarbejde i teams og mindre grupper til løsning af opgaver Interviews og to-mandsdrøftelser imellem deltagerne Individuelle refleksionsøvelser Samtale- og dialogundervisning Instruktøroplæg 4 Evaluering Evalueringen gennemføres med anvendelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Der anvendes en tredelte evaluering består af: En endelig vurdering af deltagerens udbytte og præstation i form af en praktisk prøve. En kontinuerlig evaluering af deltagernes læreproces i form af deltagernes jævnlige refleksioner over egen arbejdsform og læring undervejs i uddannelsesforløbet. En kontinuerlig evaluering af undervisningens virkning i form af instruktørens og deltagerens refleksioner over undervisningens effekt holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Med den tredelte evaluering opnås en helhedsorienteret evaluering, hvor der er sammenhæng mellem læringsforståelsen, de gennemførte læreprocesser og evalueringerne. Evaluering af deltagerens udbytte og præstation Udgangspunktet for evalueringen af deltagerens udbytte og præstation foregår ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne kombineret med det udbytte og den kompetencetilvækst, som de selv, meddeltagerne og instruktøren vurderer, at de har opnået. Fokus er, at deltagerne støttes i at igangsætte og gennemføre selvevalue- 18

19 ring af eget mestringsniveau og egen handlekompetence, og efterfølgende sammenholde den med meddeltagernes og/eller instruktørens iagttagelse og vurdering. Den kontinuerlige evaluering af deltagerens udbytte og præstation foregår løbende, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Evaluering af deltagernes læreproces Udgangspunktet for evalueringen af deltagernes læreproces i uddannelsen er, at deltageren støttes i refleksioner over deres arbejdsform og måde at lære på kombineret med det udbytte, som de selv og instruktøren vurderer, at de har opnået. Fokus er, at deltagerne støttes i at igangsætte og gennemføre selvevaluering af egen læreproces, og efterfølgende sammenholde den med instruktørens iagttagelse og vurdering. Den kontinuerlige evaluering af deltagernes læreproces foregår flere gange undervejs i uddannelsen, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. Evaluering af undervisningens virkning Udgangspunktet for evalueringen af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår dels ved, at deltageren støttes i refleksioner over deres mestringsniveau og eget virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Dels ved at instruktøren vurderer deltagerens kompetencetilvækst, mestringsniveau og virke i opgaveløsningerne holdt op mod uddannelsens formål, kompetencemål og indholdstemaer. Den kontinuerlige evaluering af undervisningens virkning og effekt hos deltageren foregår løbende, f.eks. ved afrundingen af et indholdstema eller en større opgaveløsning, øvelse eller træningsopgave, og med inddragelse af forskellige evalueringsformer og -metoder. En afsluttende evaluering af undervisningens virkning og effekt gennemføres på tværs af hele uddannelsesholdet, og kan foregå som en mundtlig plenumdrøftelse, som gruppebaserede dialoger omkring udvalgte temaer eller med skriftlige spørgsmål med åbne svarkategorier. Såfremt alle moduler IKKE gennemføres, skal der efter gennemførelse af de enkelte moduler afholdes en individuel evaluering for kursisten. Se nærmere afsnit 1.3. CUD/

20 Vejledende skema for uddannelse Stabsstøtte og Teknisk Service (dag 1 og 2 er ikke en del af denne uddannelsesplan) Tid Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag Psykisk Førstehjælp 1.4 Løfte, Skubbe, trække og (Eventuel introduktion) (Eventuel førstehjælpsuddannelse) 8 timer bære-teknik 4 timer 1.1 Knob og Stik 2 timer Pause (Eventuel førstehjælpsuddannelse) (Eventuel førstehjælpsuddannelse) 1.2 Mindre slukningsmidler 4 timer 1.3 Psykisk Førstehjælp (fortsat)

21 Tid Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag Redningsberedskabet organisering 2 timer 3.0 SINE 4 timer 4.0 Kortlære (fortsat) 5.0 Kommunikation og kommunikationsmateriel (fortsat) 5.0 Kommunikation og kommunikationsmateriel (fortsat) Skadestedet 6 timer Pause Skadestedet (fortsat) 4.0 Kortlære 8 timer 5.0 Kommunikation og kommunikationsmateriel 3o timer 5.0 Kommunikation og kommunikationsmateriel (fortsat) 5.0 Kommunikation og kommunikationsmateriel (fortsat)

22 Tid Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag Kommunikation og kommunikationsmateriel 5.0 Kommunikation og kommu- 6.0 Kommandostade og skade- 6.0 Kommandostade og skade- 6.0 Kommandostade og skade (fortsat) nikationsmateriel (fortsat) stedsarbejde (fortsat) stedsarbejde (fortsat) stedsarbejde (fortsat) 6.0 Kommandostade og skade stedsarbejde 30 timer Pause Kommunikation og kommunikationsmateriel (fortsat) 6.0 Kommandostade og skadestedsarbejde (fortsat) 6.0 Kommandostade og skadestedsarbejde (fortsat) 6.0 Kommandostade og skadestedsarbejde (fortsat) 6.0 Kommandostade og skadestedsarbejde (fortsat)

23 Tid Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag Stabsarbejde og vagtcentral 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral 8.0 Indkvartering og udlevering af forplejning (fortsat) timer (fortsat). (fortsat). (fortsat) Pause Stabsarbejde og vagtcentral (fortsat). 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral (fortsat). 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral (fortsat). 7.0 Stabsarbejde og vagtcentral (fortsat). 8.0 Indkvartering og udlevering af forplejning (fortsat) Indkvartering og udlevering af forplejning 30 timer 23

24 Tid Dag 21 Dag 22 Dag 23 Dag 24 Dag Indkvartering og udlevering 8.0 Indkvartering og udlevering 8.0 Indkvartering og udlevering 9.0 Hygiejne (fortsat). 9.0 Hygiejne (fortsat) af forplejning (fortsat). af forplejning (fortsat). af forplejning (fortsat) Pause Indkvartering og udlevering af forplejning (fortsat). 8.0 Indkvartering og udlevering af forplejning (fortsat). 9.0 Hygiejne 16 timer 9.0 Hygiejne (fortsat) Forplejning og drift af kogeplads/køkken 30 timer

25 Tid Dag 26 Dag 27 Dag 28 Dag 29 Dag Forplejning og drift af 10.0 Forplejning og drift af 10.0 Forplejning og drift af 10.0 Forplejning og drift af 11.0 Oversvømmelse, lænsning kogeplads/køkken kogeplads/køkken kogeplads/køkken kogeplads/køkken og værdiredning (fortsæt) Oversvømmelse, lænsning og værdiredning 30 timer Pause Forplejning og drift af kogeplads/køkken 10.0 Forplejning og drift af kogeplads/køkken 10.0 Forplejning og drift af kogeplads/køkken 11.0 Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt) Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt)

26 Tid Dag 31 Dag 32 Dag 33 Dag 34 Dag Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt) Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt) Stormskader, afdækning og afstivning 40 timer 12.0 Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Pause Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt). 11. Oversvømmelse, lænsning og værdiredning (fortsæt) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat)

27 Tid Dag 36 Dag 37 Dag 38 Dag 39 Dag Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Fællesøvelse (fortsat) Eventuelt afsluttende certificering af den eller de uddannelsesmoduler der ønskes certificeret Pause Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Stormskader, afdækning og afstivning (fortsat) Fællesøvelse 30 timer inkl. overnatning med indkvartering Fællesøvelse (fortsat)

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats

Indsats. Funktionsuddannelse Indsats Indsats Funktionsuddannelse Indsats Funktionsuddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.

Læs mere

Digeberedskabsuddannelse

Digeberedskabsuddannelse Bestemmelser funktionsbestemte uddannelser FBUDD, JUL 2003 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 52, side 1 Digeberedskabsuddannelse Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren udsætninger at

Læs mere

Modulopbygget Basisuddannelse

Modulopbygget Basisuddannelse 1 opbygget Basisuddannelse Formål Formålet med uddannelsen er at orientere deltagerne om de krav og forventninger, der stilles til frivillige i beredskabet Formålet med uddannelsen er endvidere at give

Læs mere

Redningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund

Redningshund. Uddannelse for redningshundefører og hund Redningshund Uddannelse for redningshundefører og hund Redningshund/Uddannelse for redningshundefører og hund August 2012 Uddannelse Redningshund Den samlede uddannelsesplanen for Uddannelse Redningshund

Læs mere

Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2009

Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2009 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2009 Den årlige obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet ved de kommunale

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Funktionsbestemt tilvalgsuddannelse - frivillige, LANDMOBILT MÅLEBEREDSKAB

Funktionsbestemt tilvalgsuddannelse - frivillige, LANDMOBILT MÅLEBEREDSKAB i redningsberedskabet 2. del, afsnit 51, side 1 Funktionsbestemt tilvalgsuddannelse - frivillige, LANDMOBILT MÅLEBEREDSKAB Formål Formålet med uddannelsen er at give den frivillige en sådan viden og sådanne

Læs mere

Indsats. Grunduddannelse Indsats

Indsats. Grunduddannelse Indsats Indsats Grunduddannelse Indsats Grunduddannelse Indsats Den samlede uddannelsesplanen for Funktionsuddannelse Indsats består af fire dele. En uddannelsesbeskrivelse der primært retter sig mod uddannelsesstedet.

Læs mere

SoMe i kriser. - Sociale medier brugt i krisekommunikation

SoMe i kriser. - Sociale medier brugt i krisekommunikation SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation SoMe i kriser - Sociale medier brugt i krisekommunikation Den samlede uddannelsesplan for kurset SoMe i kriser Sociale medier brugt i krisekommunikation

Læs mere

Almindelig Fællesuddannelse

Almindelig Fællesuddannelse Aldelig Fællesuddannelse Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren - uanset funktionsområde - en sådan almen viden og sådanne generelle færdigheder, at den pågældende kan gennemføre grund-

Læs mere

Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Læreplaner - Grunduddannelse. Version 1.1 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. Læreplaner - Grunduddannelse. Version 1.1 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Læreplaner - Grunduddannelse Version 1.1 - jan. 2012 Grunduddannelse for brandkadetelever i Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps Målgruppe

Læs mere

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik Deltageren kan i samarbejde med andre løse de forskellige CBRN opgaver uden for område med direkte kontakt på opgaver der skal løses ved CBRN skadestedet under anvendelse af hændelser grundlæggende tekniske

Læs mere

Grunduddannelse Indkvartering - Forplejning

Grunduddannelse Indkvartering - Forplejning i redningsberedskabet 2. del, afsnit 13, side 1 Grunduddannelse Indkvartering - Forplejning Formål: Formålet med uddannelsen er at give deltageren den viden og de færdigheder samt holdninger, der sætter

Læs mere

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Redning Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Nedenfor er anført vejledende plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der

Læs mere

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2017

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2017 Redning Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2017 Nedenfor er anført vejledende plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der

Læs mere

Oplæg til øvelsesafvikling

Oplæg til øvelsesafvikling Oplæg til øvelsesafvikling Øvelse Kompetencemål Indholdstemaer Sted: Instruktør/kontakt Bemærkning 1 Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som røgdykker og på en sikkerhedsmæssig

Læs mere

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2006 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af

Læs mere

Uddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014.

Uddannelsesplan. Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter. Version 1, september 2014. Uddannelsesplan Dansk Førstehjælpsråds instruktørvedligeholdelse 2015-2020 Varighed 360 minutter Version 1, september 2014. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan

Læs mere

Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps

Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Katalog over godkendte uddannelsesaktiviteter for børn og unge, der er medlemmer af et ungdomsbrandkorps Beredskabsstyrelsen, december 01 1 Overordnede bestemmelser Som et led i den politiske aftale om

Læs mere

Arbejdsopgaver for beredskabsforbundet Djursland kreds. Bilag A

Arbejdsopgaver for beredskabsforbundet Djursland kreds. Bilag A Arbejdsopgaver for beredskabsforbundet Djursland kreds Side: 1/13 Indhold Vedligeholdelse...2 Behandlerplads...3 Eftersøgningsopgaver...4 Forplejning / Indkvartering...5 Indsats...6 Kommandostade...8 Måleberedskab...9

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp A. Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp A. Uddannelsesplan på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet er at

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Befolkningsuddannelse i forebyggelse af ulykker Uddannelsesplan

Befolkningsuddannelse i forebyggelse af ulykker Uddannelsesplan Forside Formål Uddanne befolkningen i ulykkesforebyggelse og beredskab. Mål Indhold Tid Særlige bestemmelser Gøre borgeren bevidst om risici, samfundets beredskab og borgerens egne muligheder for forebyggelse,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2016

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2016 Redning Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2016 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2016 Nedenfor er anført vejledende plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der

Læs mere

Grunduddannelse Redningshund

Grunduddannelse Redningshund i redningsberedskabet 5. del, afsnit 14, side 1 Grunduddannelse Redningshund Formål Formålet med uddannelsen er, at sætte fører og hund i stand til at færdes sikkert i et indsatsområde samt finde og påvise

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Bestemmelser for lokalt bestemte uddannelser Marts 2009 ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene side 1 Introduktionsuddannelse Formål Formålet med uddannelsen er, at give deltageren den nødvendige viden om

Læs mere

Uddannelseskalender 2014 Version 3, opdateret 09-04-2014

Uddannelseskalender 2014 Version 3, opdateret 09-04-2014 Version 3, opdateret 09-04-2014 Introduktionsuddannelse (sagsnr. 2013/031397) Ansættelsesforløb for nye frivillige ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Ansøgere bliver informeret om BRSH opgavesæt og krav

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer. Version 1.0, revideret i november 2012. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer. Version 1.0, revideret i november 2012. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer Version 1.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Førstehjælp ved hjertestop

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG SINE Slutbrugerkursus SINE slutbrugerkursus, 7513 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal

Læs mere

UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 2017

UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 2017 Kære Kollegaer Hermed følger vores uddannelsesplan for 20. For at sikre, at vi får optimal anvendelse af alle undervisningsressourcer i Beredskab og Sikkerhed, er intern og ekstern uddannelse samlet under

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Generelle bestemmelser for. de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed

Generelle bestemmelser for. de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed Generelle bestemmelser for de kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed Introduktion til redningsberedskabets samlede uddannelsessystem... 2 De kommunale redningsberedskabers uddannelsesvirksomhed...

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Certificering i Redning national redningstjeneste Afsluttende praktisk/mundtlig prøve

Certificering i Redning national redningstjeneste Afsluttende praktisk/mundtlig prøve på manuelt niveau - Redning Side 1 Certificering i Redning national redningstjeneste fsluttende praktisk/mundtlig prøve Generelt: Der er i gennemsnit afsat ca. 35 min. til hver prøve. Opgaven trækkes ved

Læs mere

Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008

Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008 Retningslinier for Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2008 Den Obligatoriske Vedligeholdelsesuddannelse Indsats har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne hos den enkelte brandmand,

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Funktionsuddannelse Indkvartering - Forplejning

Funktionsuddannelse Indkvartering - Forplejning i redningsberedskabet 2. del, afsnit 14, side 1 Funktionsuddannelse Indkvartering - Forplejning Formål: Formålet med uddannelsen er at give deltageren den viden og de færdigheder samt holdninger, der sætter

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps Læreplan - stationspraktik Version 1.0 - jan. 2012 Forord Lærerplanerne er vejledninger i forhold til mulige aktiviteter med brandkadeteleven under dennes praktikperiode

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Kort beskrivelse af den samlede Tryghedsuddannelse

Kort beskrivelse af den samlede Tryghedsuddannelse Kort beskrivelse af den samlede Tryghedsuddannelse Kort baggrund for, hvorfor uddannelsen er relevant: For mange offentlige virksomheder er et meget væsentligt kvalitetsparameter frontmedarbejdernes personlige

Læs mere

Uddannelsesplan. Elementær brandbekæmpelse. Side 1 af 7

Uddannelsesplan. Elementær brandbekæmpelse. Side 1 af 7 Uddannelsesplan Elementær brandbekæmpelse Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne brandforebyggelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesplan. Elementær brandbekæmpelse. Side 1 af 7

Uddannelsesplan. Elementær brandbekæmpelse. Side 1 af 7 Uddannelsesplan Elementær brandbekæmpelse Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål: Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne brandforebyggelse

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2011

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2011 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2011 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2011 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Læringsplan. for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP

Læringsplan. for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP Læringsplan for LOVPLIGTIG UDDANNELSE 3, MARINEHJEMMEVÆRNET, SØMANDSKAB MFP Udarbejdet af: KN Michael Møller, hvs-mhs3 Dato og år: Oktober 2016 Side 1 af 12 V Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2005 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af

Læs mere