FLORA og FAUNA ÅRHUS. Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLORA og FAUNA ÅRHUS. Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland"

Transkript

1 FLORA og FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland Tand uf grindehval med rankefoden Conclwdermu Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur 66. ÅRGANG 1. HÆFTE MARTS 1960 ÅRHUS

2 FLORA OG FAUNA udgivet af NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND med støtte af undervisningsministeriet Udkommer med 4 hæfter om året (marts, juni, september, december) Tidsskriftet er medlemsblad for: Naturhistorisk Forening for Jylland Naturhistorisk Forening for Siælland Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster Naturhistorisk Forening for Fyn Natttrhistor isk Forening for Bornholm Lepidopterologisk Forening Indmeldelse i de pågældende foreninger kan ske til formændene. Se 3. omslagsside. Abonnement kan desuden tegnes i boghandelen eller ved henvendelse til redaktionen. Bogladepris: lu. 20 pr. årgang. Fra redaktionen:»naturhistorisk Forening for Jylland«kan den 15. januar næste år fejre halvh edsårsdagen for sin stiftelse. I den anledning er det meningen at udsende et festshiit med artikler om foreningen og om jysk natur. Det vil ske på den måde, at første hæfte af»flora og Fauna<< 1961 vil komme til at foreligge i særudgave allerede i januar måned. Jeg skal ved en senere lejlighed komme ind på, hvor stort dette hæfte bliver, og hvilket udstyr det vil få. Når sagen omr tales på så ticlligt et tidspunkt, er grunden den, at foreningens bestyrelse geme vil appellere til mecllemmeme og bede Dem gennemse Deres fotoalbums. Vi har tænkt os, at nogle medlemmer måske kunne ligge inde med fotografier fra foreningens første tid. Vi ser for os ekskursionsbilleder med foreningens stiftere og første medlemmer i fuld aktivitet. Vellignende portrætter af disse pionerer har vi også i tankeme. Skulle det lykkes for Dem at finde noget hem i den retning, vil vi meget geme låne disse billeder og eventuelt benytte dem som illustrationer til en redegørelse for foreningens halvtredsårige historie. Vi er selvfølgelige også interesserede i billeder fra»nyere<< tid. De kan kan blot sende billederne til»flora og Fauna<<S redaktion og geme snarest. E. N. I kommission hos P. Haase & Søn, København. Trykt i Clemenstrykkeriet, Arhus. Redaktør: Edwin Nørgaard. Redaktionens adresse: SKJÆRSØVEJ 5, RISSKOV. Tlf. Arhus Postkonto nr Udsendt Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manushipter til artikler, der ønskes optaget i bladet, sendes til redaktionen. En anvisning på manuskripters formelle udformning samt andre oplysninger af interesse for forfatterne findes på 3. omslagsside. Annoncer kan, forsåvidt der er plads, optages på 3. og 4. omslagsside til en pris af 0,60 kr. pr. mm. Minimum 12,00 kr. pr. annonce pr. indrvlming.

3 Rankefødderne Conchoderma og Coronula på hvaler Af Torben W olff (Zoologisk Museum, København) W itu an English Summary Conchodenna auritum (L.) Blandt krebsdyr-snyltere på hvalhud er ruren Coronula cliaclema (L.) en af de almindeligste. Det har længe været kendt, at der ofte på Coronula findes fasthæftet større eller mindre grupper af en langhals, Conchoclerma mwitwm (L.). Dette dyr har en typisk langhalseform, Fig. l. Conclwderma. auritum fra tand af kaskelot. Bemærk det lappede fasthæftningsparti på det lille eksemplar til venstre. Conchodcrma. mtruwn from tooth o f Sperm Whale. Note the expanded basal part on the smnll specimen to thc left. (H. V. Christensen fot.) men kun en af de oprindelige fem kalkplader på»kroppen«eller >>hovedet«( capitulum) bevares hos det voksne individ, og det forreste par rankefødder (cirrer) er -ligesom iøvrigt hos Coranula-arterne- overordentligt brede og robuste - uden tvivl en tilpasning til livet på så hurtigt svømmende værtsdyr som hvaler. Det mest karakteristiske ved arten - og det, der har givet den navn -er et par ørelignende tragte eller rør øverst på capitulum. Disse dannelsers funktion er endnu ikke blevet sikkert fastslået. I sin store monografi foreslår Darwin (1851 ), at de kan have betydning for åndedrættet, og Broch (1924) angiver, at de ofte synes mindre veludviklede hos individer fra skibe end hos dyr fra de hurtigtsvømmende hvaler. I Zoologisk Museums samlinger findes tre eksemplarer, taget fra skibsbund (Hygom, november 1856), hvis udvækster dog forekommer mig lige så store som på individer af samme størrelse, stammende fra hvaler. l

4 Fig. 2. Deform underkæbe af kaskelot med Conchoderma på de ydre tænder. Deformed lower ja w of Sperm W hale with Conchoderma ou the distal teeth. Fig. 3. Nærbillede af tænder og langhalse; tændernes inderside er ikke bevokset. Close upof tceth and barnac1es; no growth on the interior side of thc teet h. (A. Lund-Drosvad fot.) Fornylig fik museet tilsendt nogle Conchoderma auritwn (fig. l) fra skibsfører Johs. Larsen, hvalfangeren S/S»Sonja Kaligtok«. De angaves at stamme fra tænderne af en godt 16 m lang han af kaskelot (Physete1 catodon L.), der blev nedlagt den 11. juni 1957 ved Vestgrønland (63 10' N, 52 45' W), og som havde en deform underkæbe. Fra hr. A. Lund-Drosvad modtog jeg kort efter et par fotografier, som er taget på hvalstationen (fig. 2 og 3), og senere har museet fået overladt den yderste, afsavede del af kæben. Både hr. Larsen og hr. Lund Drosvad bedes modtage vor tak for den ydede hjælp. Bl. a. Broch anfører (1924, p. 58), at»conchoderma i vore have (Nordatlanten) næsten udelukkende optræder på hvaler og for det meste på Coronula diadem.a«. Den omstændighed, at Zoologisk Museum rummer hele tre præparater, hvor dette ikke er tilfældet, har fået mig til at gennemgå litteraturen om Conchodernw's forekomst. Nedenstående angivelser af artens substrat danner afvigelser fra det gængse: C. diadenw. Darwin 1851, p. 66:»basale ende af stilken indsænket i hvalhud«og»(i følge d r. A. Gould) på langsomt-svømmende fisk«. - Barnard 1924, p. 61: >>unge eksem- 2

5 pla.rer... fjernet fra halen af en stor ål (Gymnothorax favagineus)«. - Deboutteville 1948, p. 448: >>På gælleme af en brugde (Cetorhimts nw hnus)«. Monod 1938, p. 6: >>solidt fæstnet på nedre, højre tand af Z.iphius cf. cavirost l'is«[næbhval]. De to tænder i underkæben hos denne art sidder yderst på >næbbet«og er således helt fri af mundhulen. - Broch 1924, p. 57: >>På tanden af en Hyperoodon diodon«[= H. am;pulatus, nordlig døgling]. - Hallas 1868, p. 175: >>i enlcelte Eksemplarer fritsiddende paa Kaskelot-Halefinnens Overside«. - Nilsson Cantell 1930, p. 250: >>To fuldvoksne individer på barder af blåhval... mange individer på barder af finhval... mange individer på tænder af kaskelot-han<<. - Hanison-Matthews 1938, p. 126:»stilkede rankefødder af ubestemt art på underkæben af [kaskelot-]han fra Syd-Georgien<<. Fabian 1950, p. 157 og fig. 16: > stilkede rankefødder... omgiver tanden oven for tandkødets rand<<. Figuren af tre tænder af kaskelot med deres bevoksning svarer ret nøje til fig. 3 i nærværende arbejde, så det drejer sig sikkert om Conchodel'ma au.rumn. Fabians afhandling handler iøvrigt om >bore<<-huller i kaskelottænder; han mener ikke, at den caries, som kaskelottens tænder ofte er befængt med, kan stamme fra bevoksninger af langhalse som de afbildede, da den bevoksede del af tændeme ikke udviste mindste spor af huller, når basis af langhalsene fjernedes. Ej heller havde tænderne på den af mig undersøgte kaskelot fra Grønland ca.ries under bevoksningeme (eller ca.ries i det hele taget). Clarke (1956, p. 253) meddeler, at 6 af 112 undersøgte kaskelotter fra Azoreme og antarktiske farvande havde Conchodemw a:twi.t u.m på den eller de allerforreste tænder (pl. l, fig. 6). Desuden henviser han til yderligere 11 angivelser i litteraturen, som ikke skal refereres her. - Nansen (1924, p. 143) : >>en tann [af nordlig døgling], hvor det sat flere ganske store langhalser (Conchoderma au.ritum) på tannspissen<<. - Clarke (Le.) anfører udtrykkeligt, at bortset fra denne reference fra Nansen synes a1ten ikke at forekomme på tænder af and.re hvaler end kaskelot. Hertil må dog føjes Brochs ovennævnte angivelse fra døgling og Monods fra næbhval; desuden har jeg i museets samlinger fundet to yderligere eksempler: Et lille individ på tand af grindehval, Vestmanhavn, Færøerne, 22. juli 1861, H. Miiller (fig. 4). Klynger af adskillige små individer på tænder af nordlig døgling, Færøerne, 11. september 1892, H. Koch (fig. 5). Det viser sig altså, at vel forekommer Conchaelenna awr#ttm på hvaltænder, men uden tvivl er dette langt sjældnere tilfældet end på Comnula. Grunden hertil er naturligvis, at normalt passer tænderne ind i fordybninger i den modsatte kæbe, når munden lukkes, og de bliver derved lidet velegnede som basis for en epifauna. Af og til kan langhalse dog finde fodfæste ved grunden af de alleryderste tænder på kaskelotten, på de fåtallige, rudimentære tænder af døglingen og meget sjældent på endnu et par hvalarter. Det er klart, at i tilfældet med kaskelotten fra Grønland har kæbens deformitet bevirket, at tænderne på underkæbens buede yderste ende ikke kunne føres op i fordybninger i overkæben. Også hos kaskelothannen med»mange individer på tænderne<< (Nilsson-Cantell 1930, 3

6 (H. V. Christensen fot.) Fig. 4. Tand af grindehval fra Færøerne med lille Conchoderma. Tooth of Pilot W hale from the Fnroes with a small Corrchoderma. p. 250) er der tale om et individ med misdannet underkæbe:»denne hval havde forenden af kæben drejet ud til højre. På denne bøjning voksede der rurer omkring hver tand«. Clarke anfører (1956, p. 254) endnu to eksempler på denne langhalseart på deformerede kaskelotkæber. Det ene stammer fra antarktiske farvande (Rapport for hvalfangerskibet»balaena«), det andet er en 10,4 m lang han, taget ved Azorerne, med en s-bøjet underkæbe, der ifølge et fotografi (Clarke 1956, pl. II, fig. l) synes at have ikke blot de fleste af tænderne, men også ydersiden af kæben stærkt begroet med langhalse. Endelig giver Nasu (1958, pl. l, fig. 2) et billede af en noget bøjet underkæbe af en han fra Japan; en kraftig bevoksning af en Ganehademw-art kan skimtes. U do v er de fem ovennævnte angivelser af deformerede underkæber med Canchaderma bringer Nasu desuden billeder af endnu tre kaskelotter (to hanner og en hun) fra japanske og antarktiske farvande, som viser en særlig kraftig deformitet. En har den yderste fjerdedel bøjet 4

7 bagud ca. 150, en de tre fjerdedele bøjet næsten 180, og den sidste har underkæben fuldstændig indrullet som en skivesnegl. Ingen af dem synes at være inficeret med langhalse. Også Tomilin 1957 omtaler en deform underkæbe, men denne afhandling var ikke tilgængelig for mig. Om årsagen til disse mere eller mindre udprægede deformiteter kan vel kun gisnes. De ild<e helt få eksempler på, at netop kaskelotter har fået indviklet underkæben i telegrafkabler på dybder helt ned til godt 1100 m (Heezen 1957), tyder på, at underkæben under fangsten af blæksprutter, der udgør den væsentligste føde, også holdes mere eller mindre åben nær ved bunden, hvor den følgelig vil være udsat for læsioner. Imidlertid viser den skeletterede yderste del af underkæben fra Grønland intet brud, og intet findes anført herom hos de ovennævnte forfattere. Det må snarere antages, at deformiteten stammer helt fra fostertilstanden, hvor specielt et tryk fra navlestrengen kan afstedkomme misdannelser. Fig. 5. To tænder af døgling fra Færøeme med Conchoderma på ydersiden. Two teet h o f n Bottlenose from the Fa roes with Couchoderma on the o u ter side. (H. V. Christensen fot.) Ved alle tidligere angivelser af Conchoderma awr-itum på Coronula drejer det sig om C. diadema, bortset fra to tilfælde (Nilsson-Cantell 1930, p. 250) med henholdsvis l og 2 individer på C. reginae. I Zoologisk Museum findes to store C. 1 eginae (Sydhavet, februar-marts 1948, H. C. Hagedorn, vært ukendt), hvoraf den ene, der er 55 mm i diameter, bærer 3 store, 2 mellemstore og 2 små individer (fig. 6), den anden ( 48 mm i diameter) 22 mellemstore og 5 små. Forplantningsbiologien hos Comnula og Conchoderma er ganske ukendt. Som hos de ligeledes snyltende hvallus (Cyamidae) er de enkelte arter af Comnula overvejende knyttet til en enkelt eller ganske få arter af hvaler. Som følge af denne værtsbundethed antager Broch (1924, p. 115), at Comnula-arterne næppe kan have fritlevende larve- 5

8 stadier, og at infektionen sikkert foregår i det tidsrum, hvor den diende unge kommer i intim kontakt med moderdyret - og muligvis også under parringen. Det må anses for næsten givet, at larveudviklingen er upelagisk både hos Coronu.la og Conchodenna auritum. Det er i hvert fald vanskeligt at forestille sig det lykketræf, det ville være for nogle i havvandet gydte og frit omkringsvømmende larver, at de netop skulle møde en hval og oven i købet helst en bestemt art. Som et indicium på upelagisk larveudvikling hos C. auritwn tjener tillige følgende: Både hos individerne på kaskelotten fra Grønland (fig. 1), på døglingen fra Færøerne (fig. 5), på hvalen fra Sydhavet (fig. 6) samt på en væsentlig del af det øvrige materiale af denne art i museet sidder dyr af forskellig størrelse samlet på en sådan måde, at det ganske sikkert må dreje sig om forskellige generationer. Dette er sandsynligt, dels fordi dyrene i klynger falder i to (sjældnere tre) deciderede størrelsesgrupper, og dels fordi medlemmerne af den yngste gruppe (generation) ofte sidder fasthæftet på de ældre individer (sml. fig. 1). Coronula diadema (L.) Da Broch (1924, p. 115) oplyser, at denne art udelukkende er taget på pukkelhvalen (knølhvalen), skal her anføres følgende mere eller Fig. 6. Conchodenna. auri.tttm på stor Cora nu la reginae (X J ). (H. V. Christensen fot. Conchoclerma auritum on large Conorula regi n ae. (X 1/,). 6

9 mindre sikre referencer: Stead (1903, p. 945) angiver med nogen usikkerhed arten fra en hval,»som kunne synes at have været en rørhval eller finhval (Ba.laenoptera)<<; Gruvel (1911, p. 292) fra seihvalen (Ba.la.enoptera. borealis) ; Barnard (1924, p. 94) fra sydlig rethval (Balaena australis); Harrison Matthews (1938, p. 123) Coronu.la sp. (siklcert C. cliaderna) fra kaskelot. På Zoologisk Museum findes der eksemplarer af C. diaclerna fra finhval og blåhval (Rosshavet, 68 S., november 1930, Solveig Mathiesen, Tønsberg). Coronula reginae Darwin Udbredelsen af denne art er kun ufuldstændig kendt, og den synes hidtil kun at være angivet fra pukkelhvalen; en liste over Zoologisk Museums materiale skal derfor tilføjes her (største diameter anført i mm): 2 stk. (30 og 32 mm), Mjoafjorour, Ø.-Island; på finhval; 1904 (Gemzøe). l stk. (39 mm), Vestmann-øer, S.V.-Island; på pukkelhval, 1899 (B. Sæmundsson). 3 stk. ( mm), Vestmann-øer, S.V.-Island, på pukkelhval sammen med Conchocle'l'nw-bærende C. cliaderna.; 18. aug (B. Sæmundsson). 2 stk. (22 og 29 mm), Grønland?; Steensh ups saml. 2 stk. (14 og 37 mm), Rasshavet (68 S.); på pukkelhval; november 1930 (Solveig Mathiesen, Tønsberg). 2 stk. (32 og 36 mm), Antarktis (H. C. Hagedorn) samt ovennævnte 2 eksemplarer med Conchoclerrna. Summary Notes on Conchoderma and Coronula on Whales Conchoderma a.nritu.m (L.) Recently the Capenhagen Zoologicallvluseum received specimens of this species (fig. l), taken from the distal teeth of a 16,3 m long Sperm Whale male with deformed lower jaw (figs. 2-3). The whale was captured at West Greenland (63 10' N, 52 45' W), 11. June A list is given of all references in literature recording Conchoderma attached to objects others than Coronula and ships (p. 2-3). From the collections of the Capenhagen Musewn two new examples of growth on whale teeth are recorded: (l) On tooth of Pilot Whale (Globiæphala melaena.), the Faroes, 22. July 1861 (fig. 4), and (2) on teeth of Bottlenose Whale (Hypemodon a:m:pullatus), the Faroes, 11. September 1892 (fig. 5). Nilsson-Cantell (1930), Clarke (1956), and Nasu (1958) record abundant growth of Conchoderma on teeth of Spe1m Whales which also had the distal end of the jaw deformed; this will of comse favow the attaclm1ent. Several instances of these whales being entangled in deep-sea cables may indicate that the jaw is also kept open during search for food while the whale is close to the bottom. However, the bone of the present jaw shows no fractions. The deformation probably ariginates from the fetal stage. The second record of Cor01wla 1 eginae with Conchoderma a.uritu.m is given: Two large specimens (48 and 55 mm) taken in Antarctic waters, Februmy-March 1948 (fig. 6). 7

10 The reprodnetion of both Coranu/a and Conchoderma is almost certainly unpelagic. This supposition is favoured by their occurrence on preferably one whale species only and by the faet that what seems to be two (rarely three) generations in most cases are found together (Figs. 5 and 6) or the smal! specimens are attached to the lm ger ones (Fig. 1). Corormla diade111a (L.) Besides previous records of this species from whales others than the Humpback two new hosts are added (Zoological Museum): On Fin Whale and on Blue \Vhale, the Ross Sea (68 S.), November Coronula reginae Darwin A list of the distlibution of the specimens in the Museum is given. A new host, Fin Whale, is added: Mjoafjorom, East lceland, Littemtur Barnard, K. H., 1924: Contributions to the Crustacean Fauna of South Africa. No. 7. Cirripeclia. - Anll. S. Afr. Mus., 20: Broch, Hj., 1924: Ginipeelia Thoradea von Norwegen und dem norwegischen Norclmeere. Eine systematische und biologisch-tiergeographische Studie. - Vid. Selsk. Skr. l. lvlat.-naturv. Kl. f. 1924, No. 17: Clarke, R., 1956: Sperm Whales of the Azores. -Discovery Rep., 28: Darwin, Ch., : A lvlonograph of the Subclass Cinipedia, Ray Society, London. Deboutteville, C. Delamare, 1948: S m un Conclwderma au.ritum (Crust. Cirripecle) parasite branchial du Squale Peterin [Cetorllinus maxi.mus (Gun.)] a Banyuls. - Bul!. lvlus. nat. Hist. nat., 2. ser., 20: Fabian, H., 1950:»Bohr«hiih]en an Pottwalzahnen. -Zoo!. Anz., Erganzungsband ZU 145: Gruvel, A., 1911: Expedition antarctique fran9aise du POURQUOI-PAS? ( ). Liste des Cir:rhipedes.- Bull. Mus. nat. Hist. nat., 5: 292. Hallas, S., 1868: Optegnelser om nogle på et Hvalfangst-Tog i Havet omkring Island iagttagne Hvaler. - Viclensk. Medd. cl. Naturh. Foren. f. 1866: Heezen, B. C., 1957: Whales entangled in deep sea cables.- Deep-Sea Research, 4: Matthews, L. Han:ison, 1938: The Sperm vvhale, Physeter catodo Discove:ry Rep., 17: Monod, Th., 1938: Conchodemw auritmn (L. 1767) Olfe:rs 1814 sur un Zi.phi.us cf. cavirostris? G. Cuvier Bul!. Trav. Stat. Agric. Peche Castiglione, Alger, 1936, fase. l, 1938: Nansen, Fr., 1924: Blant se] og bjørn. - Klistiania. Nasu, K., 1958: Defom1ecl Lower Jaw of Sperm V,l]1ale.- Sci. Rep. Whales Res. Inst., Tokyo, No. 13: Nilsson-Cantell, C.-A., 1930: Thoracic Ginipedes collected in Discovery Rep., 2: Steacl, 1903: [Exhibition of Coranu/a cliaclema, etc.]. - Proc. Lim1. Soc. N. S. V' /., 28: Tomilin, A. G., 1957: Kitoobraznye. -Zveli SSSR i Prilezhashikh Stran, 9:

11 Iagttagelser over udbredelsen af Hvid Anemone og Ramsløg i Riis Skov 1958 Af Marius Mortensen (Ndr. Strandvej 44, Risskov) I August F. Schmidts bog»riis Skov<< stødte jeg for nogle år siden på en omtale af en kortlægning af H vid Anemone (Anemone nenw- 1'0sa L.) og Ramsløg (AlliU?n u.rsinum L.) i Riis Skov, foretaget i 1929; det blev der hævdet, at anemonen sandsynligvis efterhånden ville blive fortrængt fra Riis Skov af ramsløgen. Da forholdet interesserede mig, fandt jeg senere hem til, at kortlægningen var foretaget af lektor A. E. Skjøt-Pedersen og beskrevet i en afhandling i >>Flora og Fauna<< Da jeg ikke mente, at udviklingen siden 1929 var forløbet, som Skjøt-Pedersen dengang forventede, og for at undersøge, hvilke ændringer der var sket i de forløbne 29 år, fik jeg lyst til at foretage en lignende kortlægning af de to arters udbredelse. De to planter kræver nogenlunde de samme vækstbetingelser; det er derfor ikke mærkeligt, at de findes samme sted, og at de kæmper om pladsen. De trives begge bedst i løvskov med dybt muldlag; måske foretrækker ramsløgen en lidt mere fugtig bund end anemonen, i hvert fald tåler den det bedre. Deres vækstperiode falder omtrent samtidig; de har begge oplagsnæring, anemonen i jordstænglerne og ramsløgen i løgene; derved bliver de i stand til hurtigt at komme i gang om foråret, og allerede sidst i april står de begge frodigt grønne. Anemonen blomstrer først, i slutningen af april-begyndelsen af maj; ramsløgen følger lige efter, i midten af maj. Derved udnyttes den korte vækstperiode i skovbunden, inden træernes løv lukker af for sollyset. Og allerede først på sommeren er planternes overjordiske dele visnet fuldstændig bort. Begge planter formerer sig hovedsageligt vegetativt, og derved fremkommer den karakteristiske tæppevækst. Ramsløgen forekommer over størstedelen af Europa. I de nordiske lande findes den foruden i Danmark også i de sydlige dele af Norge og Sverige. Her i landet vokser den navnlig på Bornholm, Lolland, Falster, Fyn og Østjylland. Den holder især til i dybtmuldede, fugtige skove, særlig i nærheden af kysten. Havluften kan imidlertid ikke være nogen betingelse for dens forekomst, da den angives at være almindelig udbredt i Schweiz (Axel Lange, 1930). Man har ofte anset ramsløgen for at være indført eller indslæbt her i landet; men dens øvrige udbredelse gør det dog ikke usandsynligt, at den af sig selv er vandret ind i Danmark og har bredt sig til de steder, hvor betingelserne for dens trivsel var til stede. I K. Gram og Knud Jessen, 1957, s. 272, nævnes, at dens pollen forekommer i kulturlag fra stenalderen, og det kunne tyde på, at den er en gammel kulturplante her i landet. 9

12 Fig. l. Billedet viser en grænselinie mellem anemone og ramsløg. Ramsløgene (t. v.) er i blomst, medens anemoneme (t. h.) er afblomstret. Der gives flere beretninger om årsagen til dens forekomst i Riis Skov. Således fortælles det, at den skulle være plantet af tyskerne, der under anførsel af general Wrangel hærgede Jylland under Treårskrigen ( ), for at ødelægge skoven. En anden tradition hævder, at planterne oprindelig blev ført dertil af de spanske soldater i 1808; de dyrkede dem som spiselige. Ingen af disse forklaringer kan dog være rigtige, da der allerede i Danske Atlas IV, 1768 (ifølge August Schmidt, 1947, s. 34) anføres, at ramsløgen vokser i stor mængde i Riis Skov, hvor den er til gene for det græssende kvæg; og i J. \V. Hornemann: Forsøg til en dansk økonomisk plantelære, 1796 (ifølge Axel Lange, 1930) opgives, at planten bl. a. også vokser ved Århus. Der kendes altså angivelser af ramsløg i Riis Skov tilbage til 1768; men ifølge August Schmidt og Skjøt-Pedersen skal den have stagneret på det oprindelige voksested lidt syd for Ferdinandspladsen til omkring 1880 og først efter den tid for alvor have bredt sig, for så i løbet af et halvt århundrede - til 1929 at have indtaget ca. halvdelen af skovbunden, mens anemonen i samme tidsrum er blevet fortrængt fra at have dækket næsten hele skovbunden i 1880 til kun at have omhing en trediedel tilbage i Jeg foretog undersøgelsen i foråret I forvejen havde jeg forstørret et kvartblad (1:10000) op till:2500 og indtegnet det på millimeterpapir; l mm svarede til 2,5 m. Da anemonen var spmnget ud, gik jeg i gang med den egentlige kortlægning. På det tidspunkt var ramsløgen så kraftigt udviklet, at jeg samtidig kunne afmærke begge arters udbredelse. Som udgangspunkter og retningslinier benyttede jeg stierne og grøfterne. Til vurdering af de forskydninger, der er sket siden Skjøt-Pedersens kortlægning, har jeg haft de oplysninger, der gives i hans afhandling, samt de der gengivne kort. Der er egentlig ikke sket så store forlo

13 N l Hvid Ancmone (Anemone nemornsa) illllllll n,uuslog ( Aililun ursinum) Fig. 2. Kort over Riis Skov med bevoksningen af anemone og ramsløg indtegnet. Hele linier betegner tæppevækst Brudte linier angiver spredt bevoksning. 11

14 Fig. 3. Det frodige ramsløgtæppe i det sumpede område nord for Sjette Frederiks Kro. andringer, som man kunne have ventet. Den mest iøjnefaldende ændring er, at ramsløgen i den sydlige del af skoven har bredt sig m længere mod syd. Endvidere kan nævnes, at der i 1929 var større pletter af begge arter i Dyrehaven; de er nu helt forsvundet, muligvis p. gr. a. hjortenes tilstedeværelse. I området lige syd for Madenlundsvej er ramsløgen også gået noget tilbage. Men derudover har undersøgelsen ikke vist større forskydninger. Ramsløgen har stadig ikke over halvdelen af skovbunden- snarere en smule under; og anemonen vokser endnu i ca. en trediedel af skoven. Altså omtrent samme forhold som i Forholdene i Riis Skov er på grund af beliggenheden ved Århus noget specielle. Bevoksningen - og navnlig skovbunden - må tåle en ret voldsom behandling, idet skoven er tumleplads for en mængde børn fra de omliggende kvarterer. Mange steder ses det, at bevoksningen i skovbunden er holdt fuldstændig nede af nedtrampning. Dette betyder vel nogenlunde lige meget for ramsløg og anemone; men til ramsløgens fordel tjener, at der i blomstringstiden bliver plukket en mængde anemonebuketter, og det sker ikke altid med lige nænsomme hænder. Alligevel ser det ud til, at anemonen kan klare sig i konkurrencen med ramsløgen. Udviklingen siden 1929 synes at vise, at der er opnået en vis balance mellem de to arter - dog uden at kampen om pladsen derfor er indstillet. Littem t m Gram, K. & Knud Jessen, 1957: Vilde planter i Norden l, 3. udg.- København. Lange, Axel, 1930: Rams-Løg. - Danske Folkemål, 4. årg. København. Schmidt, August F., 1947: Riis Skov.- Arhus. Skjøt-Pedersen, A. E., 1930: Kortlægning af ramsløg og anemoner i Riis Skov ved Arhus i foråret Flora og Fauna

15 Nogle sommerfugleformer Af Skat Ho.ffmeyer (Bispegl rden, Århus) Usymmetrisk størrelse Ikke sjældent er en enkelt sommerfuglevinge større eller mindre end normalt. Men den her afbildede o af Dicmnum vinu,la Bdv. (hermelinskåben) er bemærkelsesværdig. Hele venstre side er kun godt 3/4 så stor som højre: det gælder både vinger, følehorn, ben, ja bryst og bagkrop. Eksemplaret er fra Fjeldskov I samlingen i Tring, England, findes lignende eksemplarer af flere arter. Som man ser, er begge sider tydeligt o, der er ikke tale om en gynandromorf. Mr. A. L. Goodson meddeler mig, at afd. dr. Cockayne ikke havde nogen teori om den slags»underlige skabninger«. Stauropus fagi L. n. ab. jlavofasciata En meget smuk form af >>hummeren«(som englænderne kalder denne art på grund af larvens lange ben). Den er i følge eksperten B. L. Lempke ganske ukendt; i flg. A. L. Goodson har de den heller ikke på museet i T ring. J eg har kun det ene eksemplar, en o fra S vejbæk ; jeg har stadig håbet, at der ville komme flere. Det usædvanlige er det lyse bånd uden for det brede mørke; dets farve 13

16 er gulligt. J eg er ikke helt sikker på forskellen mellem de latinske ord flavus og luteus, men foretrækker af lydlige grunde det første. Stribede menthastri Øverst en o af ab. basistriata Cockayne (Entomologist's Record LXIII 1951, s. 265, pl. VIII) fra Lindet skov , nederst en o af ab. godmti Oberthiir (Lep. Comp. Vol. 5, p. 64, 1911; vol. 6, pl. CXXII, fig. 1085, 1086; se også Barrett, The Lepidoptera of the British Islands, vol. 2, pl. 77 fig. l f, fra Svendborg , H. Christensen leg.). Begge eksemplarer i min samling; det nederste er også afbildet i min Spinderbog. Cockayne havde kun et eksemplar af basistriata, en o fra England. Det er betydeligt kraftigere sortplettet end mit, men som bekendt er arten meget varierende i denne henseende. De tre nævnte afbildninger af godmti er ret forskellige m. h. t. stribernes længde, hvad allerede Oberthiir selv gjorde opmærksom på; men forskellen fra basistriata ligger i, at striberne er kraftigst på vingens midte, ikke ved dens basis. Jeg har en <i? fra Rågeleje (P. L. Jørgensen leg.), som viser en svag, men tydelig godmti-tendens i vingemidten Mine oplysninger fra udlandet er mærkeligt forskellige. B. J. Lempke skriv er:»j eg kender begge former fra Holland, men de er sjældne hos os. Basist riata sjælden, godarti meget sjælden.«a. L. Goodson skriver fra den britiske samling i Tring:»basistriata må være meget sjælden, vi har kun den ene [som Cockayne beskrev]. Den anden, godmti, er ikke nær så sjælden; vi har 48 eksemplarer i forskellige grader af stribning, kulminerende i ab. walkeri Curtis.«Med det sidste navn sigter han til det eksemplar, som blev fanget af Sir Patrick W alker i hans hus ved Edinburgh i 1820; det er afbildet i South (The Moths of the British Isles I pl. 78, fig. 5). Om det mener Lempke (Catalogus der Nederlandsche Macrolepidoptera s. 172, 14

17 note 1), at det er en lutea-form. Nu bemærker Goodson, at de har det eksemplar i Tring, og at Cockayne mente (og Goodson er enig med ham), at det er en m.enthastri, -»det ligner ikke Zutea-aberrationerne.«løvrigt synes de stribede menthastri-former i flg. Barrett (og Oberthiir) navnlig at komme fra Skotland. Arvelighedsklækninger efterlyses! Hvis basist l"iata og goclmti skyldes det samme gen, ville man tro, at førstnævnte var heterozygoten, sidstnævnte homozygoten. Skyldes de forskellige gener, er det så meget interessantere. Biston betularius L. n. ab. svejbekia Vi er velkendt med de melanistiske former af birkemåleren; de er ved Kettlewells forsøg (Discovery decbr og senere i entomologiske tidsskrifter) påny kommet i søgelyset som udtryk for >> n a t u - r a l s e l e c t i o n. «De går under navnene ab. carbonaria Jord. ( = cloubleclayaria Mill.) og (overgangen til den) ab. i.nsu.laria Thierry Mieg.). Men disse to 8 8 er noget helt andet. Det er tydeligt nok den lyse nominatfonn, men en ganske ny aberration. Langs kanten går i mellemfeltet en bred, sort stribe, som fortsætter omkring midtpletten og ned i tværlinjerne (som også er kraftige på bagvingerne). Desuden er bagkroppen (på det øverste eksemplar tillige brystet) i det væsenlige sort. Denne form er tydeligt forskellig fra ab. nigricosta Cockayne (Entomologist's Record 1953 p. 241, afbildet i Barrett pl. 301, fig. l b). Her er rodfeltet mørkt skygget, og der går en smal, mørk stribe langs kanten fra rod til spids. I samlingen i Tring har de kun dette ene eksemplar, som altså er typen. 15

18 Den nye form er arvelig! Det fremgår med al ønskelig tydelighed af, at begge eksemplarer er fra Svejbæk, men det ene fra 1958, det andet fra 1959 (begge fra sidste halvdel af juni, altså formodentlig af en stamme, som flyver på den tid). Selvom professor Erling Bloch har et noget lignende eksemplar fra Tisvilde, vil man bære over med, at jeg opkalder formen efter det sted, hvor jeg har haft mit sommerhus i 25 år, og hvor begge mine dyr er taget på lys. B. J. Lempke skriver:»utvivlsomt en ganske ny arvelig form. Meget smuk!«et fund af Saturnia pyri i Danmark Af E. Bundgaard (Løjt Kirkeby) Den 26/ blev spinderen Saturnia pyri fundet af hr. malermester Jean Petersen i Padborg. Det enorme dyr, en, sad på plankeværket i gården til hans malerværksted og vakte naturligvis straks hans interesse. Dyret blev bragt til overlærer R. P. Sørensen, Padborg, der omgående ringede mig op, dels fordi han ikke kendte dyret, og dels fordi han ville have mig til at præparere det. J eg kunne næsten ikke tro mine egne øren, da han fortalte:»jeg har her en sommerfugl med vingefanget 16 cm«. Da han tilføjede, at den havde et»øje«på hver vinge, stod det mig klart, at det måtte være pyri. Efter at have givet ham anvisning på, hvordan han kunne aflive kæmpen, sendte han den til mig. Mærkeligt nok havde jeg et tilstrækkelig stort spændebræt. Senere blev dyret beset af flere samlere, blandt hvilke jeg især er dr. Høegh-Guldberg taknemmelig for de smukke fotografier, han udførte af dyret. Hvordan Saturnia pyr i er kommet til Padborg, kan man ikke vide med sikkerhed. Efter Forster und Wohlfart: >>Die Schmetterlinge Mitteleuropas«findes dyret i de sydlige Alpedale, Vest-Schweiz, Elsass, Nedre-Øsh ig og Ungarn. Havde det været en o, så havde der været en rigtignok meget svag mulighed for, at den selv var fløjet hertil. Da det imidlertid er en, antager jeg, at den er blevet indslæbt som larve eller puppe siddende på understellet af en bil. Netop fra Padborg udgår mange store lastvogne med kurs mod de steder, hvor pyri er hjemmehørende. Man kan tænke sig, at en chauffør, træt af den lange dagsrejse, har gjort holdt i vejsiden, og da har en pyri larve fundet understellet egnet til fæste for sin store kokon. 16

19 17

20 Bidrag til kendskabet om Rørdrummens (Botaurus stellaris (L.)) optræden i landets sydvestlige del Af Olaf Behrends (P edegode 52, Sønderborg) De to Vesterhavsøer Fanø og Rømø synes allerede længe at have været tilholdssted for Rørdrummen. B. Løppenthin, der har befattet sig med Rørdrummen i Danmark 1957 og også 1955 (D. O.F.T., 52, 1958, p. 106), nævner imidlertid intet om disse lokaliteter. Det må derfor vist være på sin plads at fremdrage et par foreliggende notater herfra. Rømø I dagene den opholdt jeg mig i Lakalk og hørte da ret jævnligt en paukende Rørdrum fra en nærliggende rørsump. Den besøgte jeg atter stedet tidligt om morgenen og havde da held til ganske tilfældigt at få en Rørdrum at se, der i morsom vaklende gang bevægede sig af sted ad en lille vej, der var anlagt ind gennem rørbevoksningen, for til sidst at forsvinde i rørene. Den hørte også H. Kock en paukende Rørdrum på denne lokalitet. Fanø Den hørte H. Kock, Esbjerg, en paukende Rørdrum i et område N.V. for Rindby, og den hørte han to i nærheden af Rindby. Så vidt jeg erindrer, fortalte daværende forstaspirant N. H. Jensen mig forøvrigt allerede i 1939, at han havde truffet Rørdrummen på Fanø. Rørdrumbestanden på Rømø og Fanø må vel ses i sammenhæng med bestanden ved Vidåen - og man har med andre ord her et forbindelsesled fra Sydslesvig med bestanden i Vestjylland. Andre lokaliteter En anden ikke kendt Rørdrumlokalitet i Sønderjylland er Søndermosen ved Padborg på den dansk-tyske grænse ved Hærvejen. Iflg. Vagn Liengård er arten hørt her så godt som regelmæssigt siden 1952 og kunne også høres i Vinteren 1954 frøs der to fugle ihjel her, og under andejagterne, når en hærskare af jægere slippes løs på denne lille lokalitet, går det ofte ud over Rørdrummene. Det er således hændt, at unge fugle er blevet anskudt og dræbt. Mosen burde rettelig fredes. Foruden Rørdrummen har også Rørhøgen (Ci1 ctts a.eruginosus) haft tilhold her, og i 1959 var der en anselig koloni af Moseterner (Chlidonias n:iger) her, vel o. 20 par. 18

21 I Tinglev mose har Rørdrummen været i mange år. Ekstraarbejder Alhed Jørgensen, Tinglev, fortalte mig i 1950, at han allerede havde hørt den som dreng her, d. v. s. i I TerkelsbøJ mose nordvest for Tinglev er Rørdrummen i 1955 hørt paukende konstant på et bestemt, afgrænset område af postbud Mathiesen, Terkelsbøl, der også har haft lejlighed til at se fuglen her. Ved Hostrup sø angives arten at være hørt i 1950 ved søens sydlige, rørbevoksede del af forp. Steffensen. På Als har der tidligere været en god Rørdrumbestand. Men efterhånden er arten gået tilbage og blevet ustadig i sin optræden, hvad grunden så end kan være. Da der imidlertid er velegnet rørdrumterræn her - Als er i så henseende vel nok den mest begunstigede del af Sønderjylland - skulle der vel være håb om, at arten ikke vil forsvinde hm ha. Som den bedste lokalitet på Als stod Ketting Nor. Her kunne der visse år endog høres flere paukende fugle således 2, 1935 og 36 årligt 4-5, 1937 l, , 1939 l og 1941 l. De strenge krigsvintre var hårde ved bestanden og krævede hvert år l a 2 fugle, der blev fundet døde på isen. Efter 1941 hørtes den mere sparsomt til og med 1946, hvorefter der savnes oplysning om arten her. Forpagter Steffensen, der har boet ved Ketting Nor de sidste 3-4 år, har ikke nogensinde hørt fuglen her (1959). Der blev forøvrigt fundet en rede af Rørdrummen i Ketting Nor i Billeder af denne er gengivet i Th. Kjærs bog: Hvor Storspoven Fløjter (1941, overfor p. 73), men rigtignok med en forvansket tekst. Som et formentlig vigtigt, næringsbiologisk træk kan der måske være grund til at omtale det forhold, at medens der midt i trediverne fandtes en stor bestand af Gedder (Esox lucius) i Ketting Nor, manglede denne fisk fuldstændig her i I denne forbindelse kan det næppe være heldigt, at kloakafløbet fra Ketting mejeri ledes ud i Ketting Nor, der forøvrigt er et reservat. I Miang sø er Rørdrummen hørt til og med 1946, derefter ukonstant; så vidt vides ikke hørt efter I 1943 blev der fundet en rede her. I det nu udtørrede Birke-Pøl på Sydals, hvor arten kunne høres de fleste år, og der også er fundet rede, forsvandt den ved udtørringen i I Hartsø på Kegnæs er den ialtfald hørt til l944, og hu Hans Petersen, der har boet nær søen siden 1952, påstår at have hørt den hvert år her med undtagelse af Fra anden side skal den være hørt tidligt på sæsonen dette år. Hartsø står desværre i fare for at blive afvandet. I Hopsø på Nordals vides arten at være hørt 1943, 1944 (2 fugle), 1949, 1953 og Sidstnævnte år er den tillige hørt ved Nordborg sø, hvor den også tidligere skal være hørt, samt i Gammeldam (en lille mose lige syd for Nordborg by). De tre sidstnævnte lokaliteter udgør stort set et sammenhængende vand - eller mosekompleks, og kan således betragtes under et. Ved Nordborg sø blev der fundet en død Rørdrum vinteren 1954 samt en do. ved Hopsø vårbrud I Hellesø på Nordals skal den være hørt i 1949, men ikke I Kær Vig ved Alssund skal den være hørt og set midt i trediverne, og i den 19

22 heroverfor beliggende Sandbjerg sø på Sundeved blev den iflg. ejeren frk. Baumann hørt Det har vel altid været en almindelig opfattelse, at Rørdrummen til sin trivsel behøvede større rørområder, som det f. eks. var tilfældet i Vest Stadil fjord i Vestjylland. Nærværende fremstilling viser imidlertid, at Rørdrummen tilsyneladende ldarer sig tilfredsstillende med mindre områder; et godt eksempel herpå er Søndermosen ved Padborg og Lakalk på Rømø for blot at nævne et par lokaliteter. Tilføjelse til»alsophila aescularia Schiff'. Pupper og parring «Af O. Hoegh-GuldbP.rg (Gjedved pr. Horsens) I indledningen til min artikel»alsophila aescularia Schiff. Pupper og parring«(flora og Fauna 65, 1959, s. 49) udtaltes en undren over, at tilsyneladende ingen før havde beskæftiget sig med spørgsmålet, om hunnerne af arter med vingeløse hun-imagines klæld<es af pupper, der er anderledes end hannernes, og jeg udtrykte det håb, at artildens fremkomst ville bidrage til opklaring af problemet. Dette er nu sket. Dr. phil Axel M. Hemmingsen har gjort mig den tjeneste at sende mig sin interessante artikel:»adaptations in Tipula (Lunatipula) lesnei Pierre to the dry elimate of Gran Canaria«(Vid. Medd. D. Nat. For. 120, 1958). Hos denne myggeart har hunnen rudimentære vinger, og forholdene svarer til A. aescularia's, idet man også her let kan skelne han- og hunpupper fra hinanden (her bl. a. på ben- og antenneskeder), og idet der også her findes store vingeskeder hos hunpuppen. Dr. phil. Hemmingsen henviser til Imms: Textbook of Entomology, Og i denne bog, som desværre ikke var mig bekendt, da jeg skrev min artikel, fremgår det på s. 532, at fænomenet er kendt for H. defoliaria og N. zona ria, hvor der dog kun skal være liden forskel på han- og hunpuppen, medens forskellen er større (og vingeløsheden hos hunnen derfor antagelig ældre) hos Orgyia og Psychiclae. 20

23 Sneppefiuen, Rhagio latipennis Loew, ny for Danmark Af E. Torp Pedersen (Jelling stntsseminnrium) 'Vitb an Euglish Summary Den 20. juli 1959 fangede jeg en han af en mig ukendt sneppeflueart i Sandersvig skov i Sønderjylland ca. 10 km ø. for Christiansfeld. Jeg så et par, der sad på en træstamme, men da jeg ville fange dem, fløj den ene, så jeg kun fik hannen. Cand. mag. Leif Lyneborg bestemte den til arten Rhagio latipenn is Loew, som ikke tidligere er fundet her i landet. For en sikkerheds skyld blev fluen sendt ned til professor, dr. Erwin Lindner i Stuttgart, som er specialist i palaearktiske sneppefluer. Dr. Lindner bekræftede bestemmelsen, så Danmarks fauna er atter blevet forøget med en art. Af slægten Rhagio ( = Leptis) er ikke blevet beskrevet andre nye danske arter siden Lundbeck i 1907 behandlede familien i Diptera Danica, således at der altså nu kendes 8 arter af denne slægt og ialt 17 danske arter af sneppefluernes familie. Rhagio latipennis hører sammen med den almindelige art, Rhagio scolopaceus L. til den gruppe af Rhagio-arter, der har plettede vinger. Det bedste kendetegn er, at randmærket i vingens forrand er isoleret, medens det hos Rhagio scolopaceus L. er forbundet med vingens midterbånd. Desuden har R. latipennis gule coxae, medens disse hos den alm. art er grå. En mere indgående beskrivelse af arten kommer i Lyneborgs første fluebind i serien Danmarks Fauna i løbet af Netop i Sønderjylland kan man vente at finde en del nye danske fluearter. Inden for slægten Rhagio er der endnu 2 arter, R. vittipennis Meig. og R. sttigosus Meig., som begge er almindelige i Tyskland, men endnu ukendte her i landet. Den mest omtalte danske sneppeflue er uden tvivl Athetix ibis Fabr., som har været nævnt flere gange i Flora og Fauna (1909 side 81, 1917 side 20, 1924 side 41 og 1942 side 29), hvorimod de mere almindelige arter synes at have ført en ganske upåagtet tilværelse. Summat y The Snipe Fly, Rhagio latipennis Loew, new to Denmark A male of Rhagio lat-i.pennis Loew was caught on 20th July 1959 in Sandersvig skov 10 km E of Chdstiansfeld in the southern part of Jutland. This species has not previously been found in Denmark The determination was undertaken by mag. L. Lyneborg and confirmed by prof., dr. E. Lindner in Stuttgart. 21

24 Mindre meddelelser Mllger angriber trækkende småfugle. På en fisketur fra Hirtshals den 10. oktober 1959 havde jeg en ejendommelig oplevelse, som jeg synes, at»flora og Fauna«s læsere skal have del i, da jeg aldrig før har set noget lignende og heller ikke læst om det. Vi lå ca. 5 km til havs, da jeg så en hel del småfugle komme trækkende fra nord ind mod den danske kyst. De kom enkeltvis, lavt over vandet, vel ca. l m fra vandfladen. Der var flere arter, vistnok mest drosler. Flere gange så jeg, at de blev angrebet af måger, og enkelte gange lykkedes det mågerne at tvinge dem ned i vandet. Når de var faldet i vandet, forlod mågerne dem. Det var mest stormmåger; men senere så jeg den store grå havmåge gå ned på vandet og fortære den druknede fugl. En fuglekonge reddede sig ved at flyve ind til kutteren, hvor den satte sig på min fiskestang og hvilede sig nogle minutter for så at fortsætte ind mod kysten. Så langt jeg kunne se den, reddede den sig fra mågerne. Hvis det iagttagne ikke er et isoleret tilfælde, er mågerne en stor fare for de små sangfugle, og mange af dem kan på denne måde gå tabt på rejsen fra Norge til Danmark. Dronninglund Clu. Cluistiansen. Ejendommelig flyvetid for Chesias legatella. Den 29. april 1959 fik jeg fra Fiskebæk på Falster sendt en han af Chesias legatella. Den var frisk klækket, så det var en meget ejendommelig flyvetid for denne efterårsart Dronninglund Chr. Christiansen. Malakologiske optegnelser fra småøer. I 1958 og 1959 har jeg foretaget nogle ekskursioner til forskellige småøer. Den 17. og besøgte jeg øerne Mejlø, Enø, Bogø, Vejlø og Vejlø Kalv. På Bogø er der en mængde småda1rune. I disse damme fandtes 4 arter ferskvandssnegle. Lymnæa stagnazis L. fandtes kun i et vandhul, en ganske lille dam, ca. 6 m2 stor og l m dyb. I denne dam fandtes tillige en bestand af hundestejlen Pungiti tls pu.ng#ius L. I stort antal fandtes i alle danlmene sneglene Lymnæa. paltist-ris Miiller, Lymnæa p eregm Miiller og Pianorbis pianorbis L. I sommeren 1959 har jeg besøgt øeme Alrø, Horsens Fjord, Tornø, Odense fjord og Skålholm i Kertinge Nor. Eftersøgningen efter ferskvandssnegle på disse øer gav negativt resultat. På Skålholm findes ikke ferskvand. På Tornø har der været udsat mosesnegle i en lille dam, men denne bestand er udryddet ved, at man har holdt ænder og gæs i dammen. På Anholt, som jeg besøgte , tog jeg 2 arter ferskvandsmuslinger, nemlig Pisidirnn obtusale Pfeiffer og Sphaeriwn lacustre Muller. Ry H. G. Nielsen. 22

25 Anmeldelser J, W. Jones: The salmon. The New Naturalist Monograph s. 6 dobbelte sorttav ler, 24 figurer. Pris : 18 sh. Collins, London En fortrinlig monografi om laksen, fiskenes konge, som den betegnes i den første kapiteloverskrift. Tekst og billeder belyser såvel systematiske som biologiske forhold, men ikke fiskeri, og vandforurening omtales kun i forbigående; den side af sagen ville hæve en speciel bog, siger folfatteren. Han interesserer sig for den levende laks og dens ynglevande, inden de er ødelagt. Bogens enkelte kapitler handler om almindelige biologiske forhold, unge og gamle laks i ferskvand og saltvand og deres vandringer, yngleforhold og skælundersøgelser. Forfatteren hævder, at den voksne laks af den normale type, der vandrer mellem ferskt og salt vand, aldrig æder i ferskvand; men alligevel kan den fanges på snøre; spørgsmålet forklares som en art nysgerrighed fra fiskenes side, men står forøvrigt åbent. I nogle appendix omtales slægts- og artskarakterer og ørredbastarder, snyltere og sygdomme samt skælmålinger. Blandt de mange udmærkede fotografier skal fremhæves et pragtfuldt billede af en springende laks. B. Løppenthin. Jeg ser på fugle. (Redigeret af A. Nørrevang & T. J. Meyer.) 320 sider. Ca. 360 tekstfigurer. Pris kr. 11,50. Politikens Forlag. København I Politikens håndbogsserie foreligger nu en værdifuld vejledning i studiet af fugle. Den er skrevet af nogle af vore kendteste ornitologer (18 i alt), der her bringer deres erfaringer med hensyn til iagttagelse af fugle ud til videre kredse. Ikke mindst for begynderen vil den være uundværlig; men også den mere erfame vil kunne hente nyttige oplysninger i bogen. Af kapiteloverskrifteme skal nævnes : Hvordan bestemmer man fugle? Fuglenes forhold til omgivelserne. Fugletrækket. Ynglebiologi. Fuglenes opførsel. Fuglestemmer. Hjælpemidler. Ringmærkning. Optællinger. Iagttagelse af en enkelt art. Samlinger. Fuglefotografering. Lydoptagelser i naturen. Offentliggørelse af materiale. Fredning og reservater. Dertil kommer adskillige andre oplysninger af praktisk art, delvis givet i tabelform. Redaktøreme har gjort et stort arbejde for at få alt med. Dog savnes i afsnittet om foreninger af interesse for fugleinteresserede oplysninger om samtlige danske naturhistoriske provinsforeninger, ligesom man åbenbart heller ikke kender tidsslaiftet»flora og Fauna«. Bogen henvender sig selvfølgelig i første række til ornitologer; men mange af kapitlerne vil kmme bringe impulser og vejledning til zoologer, der arbejder på helt andre felter. Her skal blot nævnes kapitlet om offentliggørelse af materiale. Til dette afsnit vil jeg gerne henvise enhver, der agter at indsende manuskripter til»flora og Fauna«. Bogen hører hjemme i enhver naturiagttagers bibliotek, og den bør danne skole, så vi får lignende vejledninger vedrørende andte mmåder indenfor naturhistorien. Forlaget må komplimenteres for, hvad det allerede har præsteret af værdifulde naturhistoriske bøger til en billig pris, og stærkt opfordres til at fortsætte ad samme vej. E. N. Naturens Verden. (Redigeret af N. Blædel.) 12 hæfter pr. år. 384 sider. Rigt illustreret. Pris kr. 52,00 pr. årgang. E. Munksgaards Forlag. København For tre år siden gennemgik»naturens Verden«en hårdt tiltrængt foryngelseskur under ledelse af redaktør Niels Blædel. Det almindelige indtryk er, at den af indhold er blevet noget amerikansk præget - på godt og ondt, medens dets yche har fået en karakteristisk»make-up«i form af farvebilleder. Det er ganske givet nødvendigt for de mere lødige populærvidenskabelige tidsshifter at anvende farvebilleder for i udseende at kunne konkurrere med de kulørte ugeblade; men det ser ilcke godt ud, når»make-up«en er flosset i kanten, og dette er alt for ofte tilfældet for >>Naturens Verden«s vedkommende. Farvebilledeme er ikke trykt så omhyggeligt, som man må kunne forlange, når bladets pris og det renomme, det gerne vil have, tages med i betragtning. 23

26 Af årgangens 53 artikler handler de 29 om biologiske emner. Nogle af disse er blot en anmeldelse eller en kort billedtekst. Andre handler om naturvidellskabelige institutioner, medens resten er artikler, der mere eller mindre grundigt og læseværdigt behandler et biologisk emne. Her skal kun nævnes enkelte, der særlig har interesseret anmelderen. E. Mayr:»Veje og mål i biologien«; M. Christiansen:»Bremser og klæger<< ; P. Valentin Jensen: >> Lidt om grævlingen<< er alle særdeles grundige og interessante og giver mange nyttige oplysninger. Det samme kan siges om serien»alverdens plantesamfund«, der i denne årgang er repræsenteret ved T. vv. Bøcher:»Den grønlandske urteli«og M. Køie:»Paramoen - de kolde tropers vegetation«. I disse skildringer kommer farvebillederne til deres ret. Kun ved hjælp af disse får man det rette indtryk af de fremmedartede vegetationstyper. E. N. A. B. Klots & E. B. Klots: Verdens dyreliv. Insekter. 304 sider. 293 illustrationer, heraf 152 i farver. Pris kr. 98,00. Hassings Forlag. København I Hassings serie >>Verdens dyreliv«er turen nu kommet til et bind om insekterne. Artsantallet er her så stort, at der kun er blevet plads til et mindre udvalg selv i så stor og statelig en bog som den foreliggende. Forfatterne, ægteparret Klots, har fundet typiske eksempler på det væld af biologiske foreteelser, der gør insekternes liv til et så enestående studieobjekt Dr. phil. Anker Nielsen hru på udmærket vis oversat den amerikanske tekst til dansk og bearbejdet den, så oplysninger af særlig interesse for danske læsere er føjet til. Men selvfølgelig afslører artsvalg og problemstilling, at det drejer sig om en amerikansk bog. Tydeligst kommer dette måske frem i billedstoffet, der kun rummer yderst få arter med forekomst i Danmark. Ellers må det fremhæves, at de meget smukke og fint reproducerede farvebilleder og de sort-hvide tekstfigurer på ypperlig vis illustrerer insektverdenens mangfoldighed. Blot savnes overalt en størrelsesangivelse ved figurerne. Som se1iens øvrige bind må også dette anbefales til alle interesserede, og specielt må man håbe, at biblioteker og skoler anskaffer bogen, der vil kunne give sunde impulser, når en opvoksende generation søger at finde frem til en god fritidsbeskæftigelse. E. N. C. Skottsberg & K. Curry-Lindahl: Natm i Bohusllin. 484 sider. 294 tekstillustrationer. 6 tavler med i alt 18 farvefotografier. Pris sv. kr. 65,00. Bakforlaget Svensk Natur. Stockl10lm Bohuslan, landskabet langs Skagerrak fra Gateborg til den norske grænse, er et lavt klippeland med en typisk skærgårdskyst Derfor bliver der i dette bind af Svensk Natms landskabsserie rig lejlighed til at skildre ikke alene landjorclens, men også havets plante- og dyreliv, og dette gøres særdeles grundigt, ligesom også fiskeriet og dets betydning for Sverige behandles. De sædvanlige kapitler om geologi, klima, planter, dyr og bebyggelsesforhold forsømmes dog ikke af den grund. De er lige så udførlige og velskrevne som i de foregående bind. Uneler redaktion af C. Skottsberg og K. Curry-Lindahl har mere end 40 specialister udarbejdet den fagligt værelifulde tekst, og bogen er fint illustreret med fotografier, tegninger og kortskitser. E. N. 24

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI Aarhus Grundlovstriatlon den 5. juni 2014 Dansk Politiidrætsforbund Kære Triatleter Det er en stor fornøjelse for mig, at byde jer velkommen til det første triatlon-stævne i PI Aarhus regi.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Sri Lanka best for blue

Sri Lanka best for blue Sri Lanka best for blue Af Uffe Gjøl Sørensen Under en tre ugers Sri Lanka rundtur i januar blev en indlagt hvalsafari et af turens absolutte højdepunkter. Vælges rette tid og sted er den hyppigste sete

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2017 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening arrangerer ekskursioner, foredrag og konferencer, og udgiver

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere