Et Fordomsfrit Islam (1) Sørgeritualer i Muharram - Tatbir, Qama Zani og Zanjeer

Transkript

1 Et Fordomsfrit Islam (1) Sørgeritualer i Muharram - Tatbir, Qama Zani og Zanjeer Wilayah Organisationen 1

2 Oversat af: Imran Abbas Ali J.U Modassar Tahseen Arif Mohammad Shabih Mohammed Elhakim Mohammed Wehbe Neelam Umar Reshma Aasiya Umar Zahra Butt Sammensat og redigeret af: Cecilie Jørgensen Imam Hassan al-askari (fvmh) sagde: Frygt Allah og vær en udsmykning for os. Vær ikke årsagen til skam for os. Tiltræk alle former for kærlighed til os (AhlulBayt) gennem dine handlinger og skab afstand mellem alt negativt og os gennem dine handlinger. 1 1 Bihar al-anwaar, bind 75, s

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Hvad er Tatbir?... 6 Det blev Aldrig Praktiseret eller Anbefalet af AhlulBayt (fvmd)... 7 Mangel på Bevis er Tilstrækkeligt... 9 At Have et Falskt Billede af Sunnah... 9 Historien bag Blodige Sørgeceremonier Blodsudgydelse og dets Indtræden i Iran Blodsudgydelse og dets Popularitet under Qajar Dynastiet En Historisk Bevægelse mod Afvigende Sørgeritualer Det giver Shia Islam et Grusomt og Hæsligt Billede Mennesket Frastødes af Selvskade og Blod Blodritualer er en Sundhedsrisiko Blod er Najis (Urent) Hvorfor skal Børn Inddrages? Det er en Forpligtelse at give Islam et Godt Image Det Afholder Potentielle Konvertitter Det Fejlagtige Nysgerrigheds Argument Giver andre Tilbedelseshandlinger ikke også Islam et Dårligt Image? Dobbeltmoral Et Modbevis af det Formodede Bevis Owais Al-Qarni Slår sine Tænder ud Profeten (fvmhohf) har sandsynligvis aldrig brækket nogle af sine tænder Manglen på shi itiske kilder og manglen på påstanden

4 4. Beretteren i Tadhkirat al-awliyah modsiger mange etablerede holdninger Andre fortællinger identificerer ikke Owais (r) som værende tandløs Det, at slå ens tænder ud på denne måde er haraam ifølge alle kendte muslimske lærde Det faktum, at ingen af de andre ledsagere af Profeten (fvmhofh) eller AhlulBayt (fvmd) udførte denne handling efter at have fået beskeden om, at Profeten (fvmhohf) havde slået hans tænder Handlingen virker usandsynlig Owais (r) blev isoleret og var derfor ikke i stand til at blive irettesat Frue Zainab (fvmh) Slår sit Hoved Imam Mahdi Udtaler, at han vil Græde Blod Argumentet for Begrebet Cupping Er Tatbir Azadari (Sørgeritual)? Misvisning og Forfalskning af Udtalelser fra Lærde Asabiyyah og Politiske Motiver Ærekrænkelse og Bagvaskelse Ubegrundet Fokus Vigtigheden af Tørklædet Det Empatiske Argument Skader Opvejer Enhver Formodet Fordel Retslærde, Jurister og Marajas Bedømmelser

5 Forord I har et smukt eksempel i Guds udsending for enhver, som sætter sit håb til Gud og den yderste dag og ofte ihukommer Gud. 2 Al lovpris tilkommer Gud og velsignelser være over Guds sidste Sendebud Profeten Muhammad og hans hellige husstand (familie). Der hersker ingen tvivl om, at religionen i disse dage er under konstant bombardering fra alle sider, således at folk afholder sig fra alt det, der kan relateres til Gud og religion. I visse tilfælde associerer folk sig med en religion for at udføre handlinger, så andre væmmes ved denne specifikke religion. Andre gange er det kulturelle handlinger, som bliver farvet som en religiøs handling for derved at skræmme eller give et billede af religionen med det formål at få andre til at afholde sig fra nærmere undersøgelse eller at de decideret vælger at bekæmpe hele religionen. Det er nu ikke sådan, at man skal være imod alt det, der kan betegnes som kultur. Profeten (fvmhohf) i Islam anvendte tre metoder, når det gjaldt kultur. Han fjernede nogle, andre skulle pudses mens han accepterede visse kulturskikke, hvorfor disse fortsat blev praktiseret. Alt dette gør, at der er behov for materiale som kan fjerne fordomme i religionen, danne broer på tværs af ideologier og skabe en større forståelse samt inspirere folk til at se Guds unikke og smukke religion. Det må ses som en kæmpe succes, og det er muligvis også første gang det sker i dansk historie, at personer på tværs af forskellige skoleretninger har deltaget i et fælles og frugtbart projekt som dette. Må fremtiden bringe flere af sådanne projekter. For der er uden tvivl behov for dette. 2 Den Hellige Koran [33:21] 5

6 Hvad er Tatbir? Tatbir (arabisk) er blandt andet en række blodige ritualer, der udføres af nogle Shiamuslimer til minde om den store tragedie i Karbala, da den Hellige Profet Muhammads (fvmhohf) familie blev massakreret af en gruppe muslimer. Tatbir udføres ved at lade et sværd eller en kniv falde på hovedet indtil blodet fosser ud. På persisk kaldes Tatbir for Qama Zani. På det indiske subkontinent udfører nogle Shia-muslimer også en handling, der kaldes Zanjeer Zani (normalt kaldet Zanjeer). Dette indebærer at slå gentagne gange på sin ryg med en kæde af barberblade med den hensigt at skære i huden og som forårsager at blodet flyder. Tatbir og Zanjeer er de to mest udbredte af blodsudgydelsesritualer. Andre ritualer omfatter at skade sig selv med en sten, hængelås eller kæde. Disse blodsudgydelsesritualer er historisk set ikke en del af Shia Islam. For mange Shia-muslimer er de blevet en central del af deres religiøse praksis. Nogle Shiamuslimer holder disse ritualer i meget højt henseende, og regner dem for at være blandt de mest hellige handlinger for tilbedelse. De ivrige fortalere for blodritualer lægger en enorm vægt på disse handlinger og afsætter en masse ressourcer til at fremme denne praksis. Nogle af dem kan være ret fjendtlig over for de muslimer, som ikke holder denne praksis i så høj agtelse eller har de overvejelser, at ritualerne kan være til skade for Shia Islams billede ud ad til. Vi kan ikke sige, at Islam direkte forbyder disse ritualer (så længe de tages i brug uden at forårsage væsentlige skader, såsom tabet af en legemsdel, et kropsligt organ eller en kropsfunktion), fordi disse ritualer ikke fandtes, da Islams lære blev åbenbaret. Derfor tager Koranen og Sunnah ikke direkte stilling til legaliteten af Tatbir og Zanjeer. 6

7 I henhold til principperne i den islamiske retslære, er alt betragtet som tilladt, medmindre der eksisterer direkte bevis for dennes forbud. Således har shi itiske lærde ikke forbudt blodsudgydelsesritualer på egen hånd, da Koranen og Sunnah ikke taler om disse handlinger. Men langt størstedelen af nutidens shi itiske lærde har afgjort, at ritualerne er forbudte på betingelse af, at deres ydeevne ville føre til brud på andre etablerede islamiske principper (f.eks. forbud mod bagvaskelse af den shi itiske tro). Desværre præsenterer mange tilhængere af blodritualer et groft misvisende billede af udtalelser fra de førende shi itiske lærde ved at ignorere de regler, der forbyder denne praksis (på grund af overtrædelse af de etablerede islamiske principper), og de præsenterer de uændrede regler, som understøtter deres lovlighed, uden at tage uoverkommelige faktorer i betragtning. Denne bog har til formål at fremhæve afgørelserne af de store shi itiske lærde vedrørende denne problematik og at uddybe årsagerne til den islamiske modløshed og forbud mod disse kulturelle praksisser. Den primære årsag til forbuddet er det dårlige billede, der er givet til Islam og Shia Islam i særdeleshed, og der er også mange andre grunde, som også vil blive drøftet. Det blev Aldrig Praktiseret eller Anbefalet af AhlulBayt (fvmd) Blodige, sørgende ritualer blev aldrig praktiseret af grundlæggerne og af lærere i Shia Islam. Der er ikke en skygge af bevis for, at de sidste Imamer (fvmd) udførte blodritualer. Det moderne samfunds tilhængere af disse skadelige ritualer viger tilbage fra at nævne dette åbenlyse faktum. Hvis disse ritualer havde nogen vedhængende værdi i Islams øjne, så ville de have været praktiseret af den Hellige Profet (fvmhohf) og De Tolv Hellige Imamer (fvmd). 7

8 Det er meget ærgerligt og en hån mod de Hellige AhlulBayt (fvmd) at antyde, at de ikke praktiserede et ritual, der angiveligt er meget fortjenstfuldt. At sige, at blodritualer anbefales, er at antage, at Imamerne (fvmd) har afstået fra en anbefalet handling. AhlulBayt (fvmd) er guddommelige vejledte rollemodeller for muslimer, og det er en forpligtelse for os, at forsøge at efterligne dem. Derfor kan der argumenteres for, at den bedste måde at sørge over Imam Hussain (fvmd), er ved at emulere sorgen af AhlulBayt (fvmd). Da de (fvmd) ikke udførte disse ritualer, bør Shia-muslimer gå i deres fodspor og undlade at udføre dem. En Shia-muslim, der holder sig væk fra blodritualer, er tættere på AhlulBayt (fvmd) end den, der udfører disse handlinger. I betragtning af den meget kontroversielle karakter af ritualer, er det klogt at afstå fra dem og nøje følge AhlulBayts (fvmd) praksis den måde, som det er blevet anbefalet af Imam Ali (fvmh): "Se på folket i Profetens (fvmhohf) familie. Overhold deres retning. Følg deres fodspor, fordi de aldrig ville lade dig uden vejledning, og aldrig kaste dig ind i ødelæggelse. Hvis de sidder ned, sidder du ned, og hvis de rejser sig, rejser du dig. Gå ikke forud for dem, da I derved vil fare vild og gå ikke haltende efter dem, da I derved ville blive ødelagt." 3 Nogle af fortalerne for blodsudgydelse siger, at afvisningen af disse ritualer ikke kan begrundes på det grundlag, at Imamerne (fvmd) ikke udførte dem, fordi der er mange ting, vi gør i dag (eksempelvis at køre bil, flyve fly, bruge internettet osv.), som Imamerne aldrig gjorde. Det er naturligvis en meget primitiv tankegang. Blodsudgydelse kan ikke sammenlignes med disse ting fordi: 1. Det var til rådighed i løbet af deres tid (fvmd), mens disse andre ting ikke var. 2. Imamerne (fvmd) lægger betydelig vægt på at sørge over Imam Hussain (fvmh), og har aldrig gjort brug af blodsudgydelse, selvom det var til rådighed for dem. 3 Nahj al-balagha, Prædiken 96 8

9 3. Blodsudgydelsesritualer krænker visse islamiske principper, og det gør de førnævnte eksempler ikke. Mangel på Bevis er Tilstrækkeligt Nogle fortalere for blodpiskning hævder, at Imamerne (fvmd) har udført disse ritualer privat, og kan være grunden til, at vi ingen beviser har for at de (fvmd) udførte disse ritualer. Derfor bør vi, ifølge disse fortalere, ikke benægte det faktum, at disse ritualer anbefales islamisk. Enhver oprigtig person med et fungerende intellekt ville ikke undgå at se fejlen i dette argument. Hvis argumentet er gyldigt, vil det kunne anvendes i en lang række handlinger, der ikke har en islamisk opbakning. En given muslim kunne innovere et ritual og påstå, at vi ikke skal benægte at det er islamisk anbefalet, da det kan have været udført privat af AhlulBayt (fvmd). For eksempel kunne vi innovere en ny bøn med 64 ra kat (bøn enheder) og retfærdiggøre det ved at sige: "Du må ikke sige, at det ikke er mustahab (anbefalet), måske blev det udført privat af Imamerne (fvmd)!" Mangel på beviser i denne sag er tilstrækkelig til at begrunde forslaget om, at Imamerne (fvmd) ikke udførte disse ritualer. At Have et Falskt Billede af Sunnah Hvis et fordomsfrit individ skulle studere Koranen og tilværelsen af de Ufejlbarlige (fvmd), ville de få et billede af Islam, som er anderledes end, hvad der bliver fremstillet af nogle muslimer. For at forstå årsagerne til afstandstagen til blodige ritualer, skal vi altid huske på Profeterne (fvmd) og Imamerne (fvmd) livsstil og det overordnede tema i Koranen, og derefter sammenligner alt dette med deltagelse i blodsudgydelsesceremonierne. 9

10 Hvis vi skulle gøre dette, ville vi komme frem til den konklusion, at disse ceremonier er fjernet langt væk fra Sunnah og den generelle lære af AhlulBayt (fvmd). Vi må ikke tillade vores fantasi at fremmane ubegrundede forestillinger om, at tvinge blodsudgydelsesritualer i AhlulBayts (fvmd) Sunnah. I stedet må vi acceptere sandheden om sagen og indrømme, at disse handlinger ligger langt væk fra Profeternes (fvmd) og AhlulBayts (fvmd) livsstil. Historien bag Blodige Sørgeceremonier Omtrent et årtusinde efter tragedien i Karbala praktiserede Shia-muslimer ikke blodudgydende ritualer i deres sorg over Imam Hussains (fvmh) og AhlulBayts (fvmd) martyrdom. I stedet sørgede de på en mere traditionel og naturlig måde, heriblandt anvendte de Imamernes (fvmd) og deres families metoder. Dette ændrede sig, da blodritualerne blev introduceret i deres sørgeceremonier. Historikere har fastslået, at blodritualerne var fremmede kulturelle skikke, som set i religionens historiske perspektiv, for nyligt blev introduceret i visse elementer af det Shia-muslimske samfund. I følgende uddrag fra bogen The Flaggelations of Muharram and the Shi ite Ulama af Professor Werne Ende, siger han: Muhammad Mahdi al-qazwini angiver dog i et værk afsluttet i Ramadan måneden, år 1345 E.H. 4 (marts 1927), at brugen af jern, dvs. kæder og sværd, i selvpiskning, blev indført for omkring et århundrede siden af folk med knap så megen kyndighed inden for Sharia lovgivningen. Nedenstående er et uddrag fra bogen A Hidden Hand, som beskriver hvordan disse kulturelle skikke trådte ind i det Shia-muslimske samfund gennem eksterne kilder. 4 Efter Hijrah 10

11 Der er uenigheder omkring, hvordan blodig selvpiskning startede. 5 Den mest pålidelige anskuelse er, at det skære sig i hovedet var en skik udført af det tyrkiske folk i Aserbajdsjan, som blev videreført til det iranske og arabiske folkeslag. 6 Den irakiske forfatter af bogen The Tragedy of Karbala mener også, at denne praksis ikke var så almindelig i Irak før det nittende århundrede. I slutningen af det århundrede opnåede selvpiskning popularitet i landet, hvilket betyder, at det oprandt andetstedsfra og ikke havde rod i den arabiske arv. 7 Shaykh Kazim Dajili accepterer også denne opfattelse og siger, Irakere deltog ikke i disse højtidelige optog før begyndelsen af det tyvende århundrede. Denne praksis blev først observeret blandt tyrkiske irakere, sufier og vestlige, iranske kurdere. 8 En rapport fra engelske kilder dækkende Ashura i Najaf i år 1919 viser, at 100 tyrkiske Shia-muslimer udførte blodig selvpiskning dette år. 9 Erindringer om Sayyid Muhammad Bahr al-ulum støtter ligeledes denne påstand: Da jeg var i Najaf cirka år tilbage, var der blot få tyrkiske sørgegrupperinger. De kom til Sayyid Muhammad Bahr al-ulums hus i sørgedagene, og med hans tilladelse ville de recitere følelsesladede digte om Imam Hussain (fvmh). Nogle af dem ville beskadige dem selv svagt, mens de lyttede til digtene for at forsøge at føle, hvad Imam Hussain (fvmh) følte. Langsomt ændrede denne type af handlinger sig og spredte sig, indtil det nåede højdepunktet i 1935, hvor det blev forbudt ved lov af Yasin Hashimi, premierministeren i sin tid. I realiteten havde denne tilbageholdende handling 5 En artikel i det shi itiske medie kaldet: Maruri bar Tarikh Takvin Majalis va Aeenhaye Azadari dar Iran af Mohsin Hassam Mazaheri, Akhbar Adiyan Magazine, nummer 18, Farvardin va Ordibehesht138 6 Abdullah Mastufi, Sharh Zendiganiye Man ya Tarikh Ijtemai va Idari Douran Ghajariyeh, bind 1 og 3. 7 Ibrahim Haydari, The Tragedy of Karbala (tradjedi Karbala) oversat til Farsi af Ali Mamouri, s Kazem Dajili, Ashura fi al-najaf wa Karbala, s. 287; Mahmoud Darah, Jiyyat Iraqi min wara al-bawabih al- Sawda, s Naqash, s. 269 (Administration Report of the Shamiyya Division, Great Britain) 11

12 den modsatte effekt 10 i den forstand, at antallet af sørgegrupperinger tredobledes. 11 Hajj Hamid Razi (død 1953) var en politibetjent i Karbala og levede til sit 110. år. Han bekendtgjorde sine erindringer angående sørgeceremonier for Imam Hussain (fvmh) om blodig selvpiskning, som han siger ikke var almindeligt praktiseret i Najaf eller Karbala i hans unge dage. 12 Der er ingen erindringer fra ældre i Najaf og Karbala, der beretter om disse optog før midten af det nittende århundrede. Disse optog blev først gennemført af tyrkiske besøgende fra Qizilbash folkefærdet. Når de udførte en ziyarat (pilgrimsrejse) til Imam Hussain (fvmh), slog de på deres hoveder med specielle sværd. 13 Yitzhak Nakash udtrykker i sin artikel An Attempt to Trace the Origin of the Rituals of ʿĀshūrāʾ følgende med hensyn til oprindelsen af disse ritualer: Selvpiskning blev introduceret i Central -og Sydiran, såvel som i Irak, udelukkende i det nittende århundrede. Denne indstilling støttes af materialer tilvejebragt af shi itiske biografier og irakisk shi itisk, mundtlig overleveret historie. Biografierne identificerer Shaykh Mulla Agha Abidal-Darbendi (død 1868/9) som den første til at have introduceret voldelige, selvpisknings ritualer i Teheran omkring midten af det nittende århundrede. Darbendi siges at have inkluderet usædvanlige ritualer i sit værk, og er ikke fundet i andre accepterede tolv-imamer-skrifter omkring ihukommelsen af Ashura. Den relative sene opståen af selvpiskningsfænomenet i Irak er ligeledes indlysende fra shi itiske fremstillinger. Den irakiske, shi itiske mujtahid (retslærd) Muhammad Mahdi al-qazwini er citeret af Werner Ende omkring 1927 som hævdende, at brugen af jern blev indført for omkring et århundrede siden af folk 10 Hver gang en handling forbydes med magt uden nogen form for intellektuel eller kulturel forklaring, vil det have den modsatte effekt 11 Goftegu ba Sayyid Bahr al-ulum piramoun Azadari Hussaini, Nour Magazine, nummer 74, Januar Tradjedi Karbala, en samtale med Doctor Shakir Latif, Talib Ali Sharqi, al-najaf al-ashraf Adatha wa Talidha 12

13 med knap så megen kyndighed inden for Sharia-lovgivningen. Ganske vist sporer irakisk shi itisk, mundtlig overleveret historie tilsynekomsten af selvpiskning i Najaf og Karbala tilbage til det nittende århundrede. Det er berettet, at denne praksis blev importeret til disse byer af tyrkiske Shia-muslimer, som kom til Karbala og Najaf på pilgrimsrejse fra Kaukasus eller Aserbajdsjan. Forfatteren forklarer videre, at Qizilbash, en ekstremistisk, tyrkisk ghulat sekt, introducerede blodritualerne til tolv-imam-linjen af Shia Islam. Han pointerer efterfølgende, at Qizilbash kopierede deres blodritualer fra en kristen gruppe. Derfor er de shi itiske blodritualer efter al sandsynlighed af kristen afstamning. Sufi og kristne elementer blev fusioneret i Qizilbash ritualerne. Som det vil fremstå senere, var dette også evident for selvpiskning, som rekonstruerede Imam Hussains blodudgydelse på en måde svarende til rekonstruktionen af Jesus Kristus blodudgydelse blandt katolske kristne. Blodsudgydelse og dets Indtræden i Iran Professor Yusufi Gharavi siger: Historisk set startede alt det med at skære sig selv i hovedet under sorg på samme tid som Safavid dynastiet. Det var absolut ikke set før denne periode. Safavid dynastiet lavede to vigtige ting i forhold til sorg. Det første var at de institutionaliserede sørge sessioner og det andet var at de indførte nye former for sorg. 14 Hvis man desuden studerede historien om Fadayeen, ville man vide, at det var en gruppe der selv inspirerede Saddam Hussain og var en del af hans hær. Disse var frontlinjen for Safavid dynastiet og ville komme ud i offentligheden med sværd i 14 En artikel, Et blik på historien om Majalis og Aza i Iran af Mohsin Hassam Mazaheri, Akbar Adiyan bladet, nr (iransk kalender) 13

14 hænderne for at skabe samme atmosfære som Karbala og føle hvad Imam Hussains (fvmh) ledsagere følte. Dette var starten på blodsorgen i Iran. Dengang tog folk ikke hensyn til lærdes afstandtagen til disse handlinger indtil Muqaddas Ardabelli, der modsatte sig sådanne handlinger i sorgen for Imam Hussain (fvmh) og blev afvist. Han forlod endda byen Ardabil grundet disse forkerte handlinger. 15 Blodsudgydelse og dets Popularitet under Qajar Dynastiet Benjamin, den amerikanske ambassadør under Nasir al-din Shahs æra, har beskrevet blodsudgydelsen i hans memoirer som følgende: I Tehran 1884 så jeg ritualerne blive udført igennem gaderne og pludselige så jeg folk i hvidt tøj der slog deres hoveder. Det var en forfærdelig scene, som jeg aldrig kan glemme og nogle af disse mennesker mistede så meget blod, at de mistede bevidstheden og faldt om på jorden. Det er muligt, at de ville være døde, hvis de ikke fik omgående behandling. 16 Der var lærde som Sayed Muhsin Amin Amuli, som sagde, at de var religiøst forbudte og satanistiske. Folk gjorde dog oprør mod dem og de var nødsaget til at møde fanatismen for blodsudgydelse. Disse ritualer skabte en friktion mellem lærde imod ritualerne og den generelle befolkning med få lærde som støttede disse ritualer. Det nåede niveauer, hvor Sayed Muhsin Ami Amuli blev bagtalt. Der blev sagt, at han ville fabrikere beretninger og stoppe religiøs aktivitet Ibid. 16 Benjamin, Iran and Iranians s Allammah Sayed Muhsin Amin Amuli, Al Majalis al Sunniyah 14

15 En Historisk Bevægelse mod Afvigende Sørgeritualer Profeten (fvmhohf) sagde: Retfærdighedsfolket skal altid tage ansvaret for at forsvare religionen. De skal holde religionen ren for falske forklaringer, fordrejninger og løgne ligesom en smed holder jern ren og fri fra ethvert andet stof. Der hersker ingen tvivl om at sørgesessionerne til ære for AhlulBayt (fvmd) er en af de mest effektive måder hvorpå man kan bevare en skoleretning. Derfor har lærde også prioriteret dette højt. De har endda også prøvet at holde disse majalis rene og frie fra enhver form for deviation og fanatisme. Fremsynet lærde har gjort deres for at redde disse procesioner fra den generelle persons uvidenhed og fjendens planer. Profeten sagde: Når innovationer fremstår i min nation, skal den lærde fremvise sin viden. Må Gud forbande den, som ikke gør dette. 18 Oppositionen kan undersøges på to niveauer: 1. Den første bølge var Allammah Sayed Muhsin Amins opposition til disse deviante praktiseringer i sørgesessionerne og Sayed Abul Hassan Isfahanis støtte til Tanziyah bevægelsen. 2. Imam Khomeinis opposition til blodsudgydelse. Folk beskyldte Sayed Muhsin Amin for endda at have forladt religionen efter han havde skrevet en bog hvori der var bevist at disse ritualer ikke blot ikke giver belønning men også er forbudte. 19 Kort tid efter dette udstedte tidens eneste Marja Ayatollah Sayed Abul Hassan Isfahani en kendelse i hans og hans bogs favør, hvori han sagde: Brugen af sværd, trommer, kæder, horn og andet som er blevet normalt i sørgeproccesionerne på Ashura dagen, er definitivt forbudt og imod det 18 Al Kafi bind 1, s Ayaan al Shia bind 10, s

16 religiøse doktrin. 20 Folk begyndte herefter at forbande Ayatollah Isfahani, men han ændrede ikke mening. Ayatollah Sayed Mahdi Qazwini støttede også Allammah Mohsin Amin i Basrah og skrev endda om det i sine bøger. Efter den islamiske revolutions sejr blev alt påvirket af eliten i Iran. De modsatte sig den kulturelle måde hvorpå man sørgede over Imam Hussain (fvmh). Imam Khomeini udstedte hans kendte kendelser som blev opfulgt af bl.a. Martyr Ayatollah Sayed Muhammad Baqir Sadr og Martyr Ayatollah Murtaza Mutahari og andre fremsynet lærde der fordømte blodsudgydelse. Sidstnævnte skriver endda i sin bog Howza og lærde: Blod Matam i dets nuværende form har ingen rationel eller religiøs støtte. Det er en klar form for deviation. I det mindste sætter det spørgsmålstegn ved Shia Islam Disse handlinger er ikke at sørge. Disse ritualer bliver dog med tiden moderniseret, som det allerede kan ses herhjemme. Hvor en gruppe af såkaldte Shia-muslimer der har en tæt tilknytning til deres gruppe i England der primært består af urdutalende folk. Disse startede med blodsudgydelse som startede med kæder på ryggen, hvorefter det bliv til knive og til sidst kæmpe store sværd. De begyndte at gå i postration foran religiøse helligheder, og nu er de begyndte at skære sig i ansigtet til Ashura. Det giver Shia Islam et Grusomt og Hæsligt Billede Ordet barbarisk er en underdrivelse. Barbariske mennesker kan være grusomme og uciviliserede, men normalt lemlæster og skamferer de ikke deres egne kroppe i ekstremt blodige offentlige demonstrationer. 20 Dayrah Al maarif Tashayu bind 2, s

17 Intet andet i hele eksistensen giver Shia-muslimer et dårligere omdømme end disse ritualer. Millioner af kroner er blevet brugt af Islams fjender på at ødelægge Shiamuslimernes (og Islam) rygte og på at sprede løgne. Alle disse anstrengelser overskygges dog af disse unaturlige handlinger, som visse Shia-muslimer praktiserer. Det er ikke ikke-shia-muslimer alene, som væmmes og foruroliges af disse ritualer, men mange Shia-muslimer er også yderst frastødt af dem. Det er ironisk, at Shia-muslimer i århundreder har måttet kæmpe for at modargumentere falsk propaganda og eliminere misforståelser om dem selv; kun for at erfare, at en gruppe blandt dem selv, stærkt beskadiger deres anseelse. Wahabitter kan fejlagtigt påstå, at Shia-muslimer tror på en anden Koran, at Imam Ali (fvmh) (Gud forbyde det) er Gud, eller at den Hellige Profets (fvmhohf) kone begik utroskab, men alle disse påstande kommer fra hykleriske mennesker uden nogen form for underbyggende beviser. På den anden side giver de Shia-muslimer, der praktiserer handlinger af kropslig lemlæstelse, ammunition til de, der ønsker at tilsmudse religionen. Oftest, når det ønskes at håne og bagvaske Shia-muslimer, stræbes der imod at vise billeder af disse blodudgydelses ritualer. Massemedier og internettet er fyldt med disse billeder. Tast blot ordet Ashura ind i en søgemaskine og se de billeder, der kommer til syne. Er dette den første oplysning en ikke-muslim skal skaffe sig om Imam Hussains (fvmh) kamp? Døde Imam Hussain (fvmh) blot for, at hans budskab straks skal associeres med denne skæmmende innovation? Det er ikke overraskende, at mange mennesker er forurolige over disse ritualer, eftersom den menneskelige forstand fra naturens hånd er afvisende over for selvlemlæstelse og finder blod frastødende grundet dets uhygiejniske natur. Det dårlige ry skabt af handlinger som Tatbir og Zanjeer er den primære begrundelse givet af Maraja (islamiske retslærde) for deres forbud. Nogle af fortalere for blodig selvpiskning afviser på forbløffende vis, at ritualerne er frastødende. For at indse realiteten af effekten af disse ritualer, er det blot 17

18 nødvendigt at læse kommentarerne til blodritualerne skrevet af Guardian Newspapers læsere. Mennesket Frastødes af Selvskade og Blod De fleste mennesker er fra naturens hånd frastødt af selvskadende handlinger og af blodudgydelse. Det er ikke overraskende, at det menneskelige sind og krop normalt frastødes alene ved tanken om skæring i huden, eftersom de er bygget til at sikre selvopretholdelse. De fleste mennesker er også frastødt af andres blod, da det er uhygiejnisk og udgør en sundhedsrisiko. Alene tanken om kropslig lemlæstelse eller blod kan vække afsky hos nogle, for slet ikke at tale om at vidne disse ting. Der er mange mennesker som endda lider af hæmofobi, og synet af blod kan skabe hos dem en ekstrem følelse af ubehag og utilpashed. Desværre tager fortalerne for blodudgydelse ikke denne naturlige frastødning og afsky, som størstedelen af menneskeheden føler, i betragtning. Selv Shiamuslimer, som er opfostret i samfund, hvor blodritualerne er udbredte, føler afsky for disse aktiviteter. Det er på tide, at de, der udøver selvpiskning, sætter sig i skoene af de, som finder disse ritualer afskyelige, og prøver at forstå, hvorfor så mange mennesker er i mod disse aktiviteter. Det er en handling af ubesindighed at innovere og på åbent gade at praktisere et ritual i Islams navn, som er uhygiejnisk og frastødende for så mange mennesker. Blodritualer er en Sundhedsrisiko Sørgeceremonier, som involverer fælles blodudgydelse ved metoder såsom Tatbir og Zanjeer, er særdeles uhygiejniske og er en sundhedsrisiko. Ceremonierne involverer mænd, som slår dem selv med sværd forårsagende blodudgydelse over hele det omgivende miljø og ofte på andre sørgende med åbne sår. 18

19 Blod kan bære meget farlige patogener (sygdomsfremkaldende stoffer), eksempelvis følgende: Hepatitis B (HBV) Human Immunodeficiency Virus (HIV) Hepatitis C (HCV) Syfilis Malaria Brucellose (Bangs sygdom) Babesiose Leptospirose Arbovirus Rottebidfeber Creutzfeld-Jacobs sygdom (kogalskab) Ebola sygdom Nogle af de ovennævnte er dødelige og har ingen kendt kur. Hepatitis B kan overleve på overflader i flere dage og i tørt blod i op til en uge. Blodige sørgeceremonier udsætter folk for disse samt andre farlige sygdomme. Det er næsten umuligt at pålægge god hygiejne i disse miljøer, og de individuelle blodsørgende gennemfører normalt ikke de nødvendige hygiejne procedurer. Blodet sprøjter på omgivelserne, og knivene og andre overflader bliver ikke desinficerede. Visse sørgende deler også knivene. Nogle af disse handlinger giver også en risiko for at udsætte sig for andre former for skade, eksempelvis; infektioner i sår, skeletrelaterede skader samt skader på nerver og blodkar. Der har ligeledes været få beretninger om folk, der er døde under eller som følge af disse handlinger. 19

20 Blod er Najis (Urent) En af de mest uheldige konsekvenser ved blodritualerne er det faktum, at det efterlader de sørgende og det omgivende miljø rituelt urent, Najis. Ofte udføres disse ritualer i nærheden af eller i moskéer, og blodudgyderne er herefter ude af stand til at bede, da de er efterladt i en tilstand af urenhed, og omgivelserne er ligeledes efterlades rituelt urene. Hvorfor skal Børn Inddrages? Både muslimer som ikke-muslimer bliver chokerede, når de støder på hændelser, hvor forældre tvinger deres børn til at deltage i blodsudgydelser. Der er mange billeder at finde på internettet af småbørn, der skærer deres eget hoved med sværd og andre berygtede billeder af mødre, der skærer i hovederne på deres babyer. Hvor langt ville nogle mennesker gå for at give os et dårligt ry? For et par år siden blev et medlem af det Shia-muslimske samfund i Storbritannien erklæret skyldig af den britiske domstol for at have tvunget to børn til at skære i sig selv med knive, som han netop havde brugt til at skære i sig selv. Denne sag blev dækket af massemedierne, og det satte det shia-muslimske samfund i et dårligt lys. En troende muslim blev fundet skyldig i grov opførsel mod børn, efter at havde tvunget to drenge til at slå sig selv under en religiøs ceremoni. Syed Mustafa Zaidi, 44 år, blev fundet skyldig i to tilfælde af grov opførsel mod børn af den britiske domstol i sidste måned. Drengene i alderen 13 og 15, blev tvunget til at slå sig selv med en zanjeer zani (et redskab der indeholder fem blade) under en ceremoni til minde om en afdød åndelig Shia-muslimsk leder. Begge drenge indrømmede desuden at de havde pisket sig selv med en mindre zanjeer zani siden en alder af seks år i Pakistan. En 14-årig dreng, der var 13 på 20

21 det tidspunkt beretter at Zaidi sagde til dem begge: "Start så, kom i gang!" Han fortalte juryen: Vi sagde "vi gider ikke". Drengen fortæller desuden, at han så Zaidi piske sig selv med en zanjeer zani, vaske sit blod af den og så videregive den til en 15-årig dreng. Han sagde, at Zaidi "pressede ham" og "tvang ham til at bruge kniv-tingesten". 21 Det er en Forpligtelse at give Islam et Godt Image Islam pålægger de troende at give religionen og sig selv, som muslimer, et godt image. Religionen befaler os at forskønne vores manerer, vores udseende og til at tiltrække ikkemuslimer i læren om Allah med en tiltalende præsentation. De lærde (Maraja) har oplyst, at vi skal give Islam et godt image. Kulturelle praksisser, der gør hån mod vores religion, skal helt afgjort undgås. Nogle synder er større end andre, og at give Islam et dårligt image er en af de mest alvorlige synder. Enhver person, som driver folk væk fra religionen bliver nød til at bære ansvaret for at fratage dem denne smukke religion. Følgende udvalg af ahadith (beretning) beretter, hvor stor en betydning Islam lægger på at fastholde et godt billede og præsentation: Imam Al-Sadiq (fvmh): "Du må aldrig gøre noget, der kan genere os. En lille dreng begår forlegenhed overfor sin far på grund af hans forseelser. Vær den skønhed til hvem du er hengiven overfor og vær ikke pinlig overfor dem. Bed sammen med deres stammer, besøg deres folk i dårligt helbred, deltag i deres begravelser og tillad ikke nogen at overstige dig i gode gerninger. Du har så meget mere grund til at overskride andre i gode gerninger." Kilde: html 22 Al-Kafi 21

22 Imam Al-Hadi (fvmh): "Allah er smuk, og han elsker skønhed og forskønne sig, og han hader elendighed og de utaknemmelige. Allah den Almægtige kan lide at se virkningen af velsignelsen på Hans slave, når han giver en velsignelse til Hans slave." Han blev spurgt: "Hvordan gør man det?" Hvortil han svarede: "Ved at rense sine klæder, dufte godt, holde orden i hjemmet, og feje gården. Selv en lampe der tændes før solnedgang tager fattigdommen væk og øger levebrød." 23 Imam Al-Sadiq (fvmh): "Mine tilhængere, være en pryd for os, og vær ikke en skam for os, fortæl folk gode ting; vogt jeres tunger og hold dem tilbage fra tomgang snak og onde ord." 24 Profeten Muhammad (fvmhohf): "Alle, der vælger en klæde, skal holde den ren." Profeten Muhammad (fvmhohf): "Omslaget af den mand, som afholder sig fra at spytte og blæse sin næse i masjid (moskeen), vil være i sin højre hånd på Dommens dag." Profeten Muhammad (fvmohf): "Islam er fejlfri, så du bør gøre en indsats for renlighed, fordi kun de rene vil komme i Paradiset." Imam Al-Sadiq (fvmh): "Allah den Almægtige elsker forskønnelse, og det at være smuk..." 25 Profeten Muhammad (fvmhohf): "Ens tøj skal altid være ren." 26 Profeten Muhammad (fvmhohf): "En beskidt person er en dårlig tjener (for Allah)." 27 Profeten Muhammad (fvmhohf): "Hvis det ikke var hårdt for min Ummah, ville jeg pålægge dem at børste tænder til hver eneste bøn." Al-Amali, Sheikh al-mufid 24 Living the Right Way, Ayatollah Jawad Tehrani 25 Bihar al-anwaar, bind 79, s Shafi, bind 1, s Shafi, bind 1, s

23 Det Afholder Potentielle Konvertitter Mange af de potentielle konvertitter til Shia Islam holder sig fra de blodige ritualer. De følgende udtalelser kommer fra et par shi itiske konvertitter til Shia Islam, som udtrykker hvor frastødende disse ritualer er for dem: Søster Jennah fra Revert Muslims Association: Faktisk tager flertallet afstand fra de ekstreme piskeslag. Hos Revert Muslims Association modtager vi s fra nye muslimer, som søger hjælp og mere kendskab. Mange har meddelt deres bekymringer, når de kommer til os efter at have set utallige billeder på nettet af barbariske ritualer udført af nogle Shia muslimer. De er forvirret og bekymret for at Shia Islam bærer på en mørk og voldelig side, som de ikke har set før. Jeg tror ikke, at flertallet er opmuntret til at læse om denne skik, i stedet ser mange det som værende afskyeligt og derfor så fravælger mange at fortsætte med at undersøge sandheden, som er Shia Islam. Hvor ofte henviser Sunni hjemmesider til de barbariske billeder, mere specifikt en moder som skærer i hovedet på sit spædbarn og så anklager os for at være sindssyge? Det negative billede af folk, som pisker sig selv opvejer positiverne, som nogle hævder at have følt, efter at have deltaget i sådanne ritualer. 29 En anden Shia konvertit (anonymitet ønsket) skriver: Jeg vil fortælle jer, hvorfor jeg er imod det (selvom jeg respekterer folks holdninger), FORDI DET FORHINDREDE MIG I AT BLIVE SHIA I MANGE MANGE ÅR. Det var indtil jeg fandt ud af at nogle af de største lærde indenfor Shia Islam har fordømt det. 28 Bihar-ul-Anwaar, bind 76, s En artikel skrevet af søsteren angående problematikken: 23

24 De som hævder, at disse ritualer er baseret på kærligheds handlinger må forstå at de ikke har en monopolsk kærlighed til AhlulBayt (fvmd). Ved at insistere på at foretage disse handlinger og insistere, at de er en del af Shia Islam, skubber de folk væk fra AhlulBayts (fvmd) skoleretning. Søster Camilla G., blandt andre fra Danmark, skriver: Jeg var konverteret, da jeg så det første gang. Jeg var Shia-muslim og var meget rystet over det. Det billede jeg så, var et lille barn der blev slået med barberblad i hovedet af sin mor. Jeg havde aldrig set eller hørt noget om det, selvom jeg havde deltaget i Ashura. Det er det, jeg tager afstand fra og mener ikke, det er måden at udtrykke sorg for vores elskede Imam (fvmh). Mohammed W. skriver: Jeg bliver forarget over, at folk kan finde på at udgyde deres eget blod. Det giver ikke mening i mine øjne, og hvis jeg har det på denne måde, hvad vil "andre" udefra så ikke sige? De vil sige: "Se lige de Shia! De skærer og slår med sværd på hovedet!" Og får alle Shia-muslimer i dårligt lys. Cecilie J. skriver: De første tanker jeg gjorde mig om tatbir var, at det sikkert var de samme personer der udførte denne form for handling, som de terrorister der sprænger sig selv i luften. Men de, der gjorde mig bevidst om at det var shi'itiske sørgeritualer sammenlignede det med de Kristnes korsfæstelse for at sørge over Jesus død. De næsten overbeviste mig om, at det var legitimt og så blev jeg nervøs for Shiamuslimernes fremtid og omdømme Ja! Vi skal sørge, ihukomme og stræbe efter retfærdighed, og der er mange måder at gøre det på, derfor er tatbir med blodudgydelse ikke nødvendigt. Det er skadeligt på flere niveauer end det er gavnligt. Hellere skuespil, optog, historier, digte, duas, bønner, ziyarat, debatter, fredelige happenings med mere. 24

25 Dogu A. skriver: Jeg tænkte, at det er lidt voldsomt. Jeg forstår deres kærlighed til den der gik bort. Men når jeg tænker på hvad Ali (fvmh) eller hans efterkommere ville synes om at mennesker, der elsker dem gjorde sådan ved sig selv for dem, så tror jeg ikke de ville acceptere det. Desuden så tænkte jeg, om jeg ville have mine børn gjorde sådan ved sig selv for kærligheden til dem, der tænkte jeg også nej, det kan vises på anden vis.. Tessie J. Skriver: Tatbir med danske øjne At komme fra en kultur hvor tårer, selv til begravelser, er uset. Hvor gråd ikke høres og følelser er lig svaghed. At komme fra den verden og træde ind i en ny, kom som en chokbølge der rystede enhver blodcelle i min krop. En vertikal modsætning, en helt ny virkelighed. Jeg forstod det ikke, og måske vil jeg aldrig forstå det. Men jeg forstår sorgen og jeg kender frustrationen. Jeg forstod betydningen, og forstod deres kærlighed. Men som religionshistoriker kan jeg kun anse disse handlinger som kultur bestemte og ofringer af kærlighed. Jeg blev mildest talt chokeret, og tog skarpt afstand fra handlingerne Årsagen til, at jeg går ind og definerer det som kulturbestemt, er de aggressive handlingsmønstre, som jeg ikke har mødt i religionen. Som med mange andre situationer, der bliver udført i religionens navn, men er kultur bestemt. Lad os tage en så dansk ting som juletræsdansen juleaften. Det, der skulle være bestemt af en kristen myte, nemlig Jesus fødsel, har hentet inspiration fra griseofret til Odin og nordiske traditioner. Det har resulteret i, at når man fejre Jesus fødsel omhandler aftenen i bund og grund ikke Jesus men en kultur bestemt tradition. At danse rundt om et grantræ og synge om julenisser kan virke lige så fjernt og absurd som østlige traditioner. Jeg synes det er vigtigt at forholde sig objektivt til traditioner som tatbir, da det ikke lader til, at havde rødder i Islam men en sorg over en leders fald. Men spørgsmålet 25

26 er så; hvor kommer denne tradition fra? Ud fra beretninger lader det ikke til, at denne tradition var udbredt i datidens Arabien under Profetens tid, så det er muligvis en tradition, som kommer længere østfra. Alle disse spørgsmål og søgen efter svar kommer kun til mig pga. min baggrund som religionsstuderende og har lært, at stille mig kritisk, dog ikke dømmende. Efter at havde brugt 10 dage af Muharram måneden på, at høre beretningerne og historierne om Profetens barnebarn (Hussain ibn Abi Talib) og den forfærdelige skæbne han led, forstod jeg deres kærlighed og deres sorg. Jeg forstår deres vrede og frustration. Men at de på grund af en kærlighed så stor er villige til, at skade sig selv er stadig mig uklar. Det Fejlagtige Nysgerrigheds Argument Visse fortalere af disse ritualer hævder, at deres chokerende billeder opmuntrer folks lyst i at undersøge religionen. De argumenterer for, at når ikke-muslimer og ikke-shia-muslimer ser disse handlinger, forøger det folks nysgerrighed som så fører dem til at undersøge Shia Islam. Denne form for argumentation kan ikke anvendes, fordi denne handling ikke var praktiseret af AhlulBayt (fvmd), altså at bruge chokerende taktikker til at få folk hen imod religionen. Efter at have set blodige billeder, vil kun en lille minoritet af folket læse om Shia Islam med en positiv hensigt frem for en afskyelig hensigt. Frastødende teknik blev aldrig brugt af Profeterne (fvmd) og Imamerne (fvmd) til at invitere folk til Guds religion. I stedet for at tage sådanne nytteløse og ødelæggende midler i brug, må vi gøre en indsats for at byde folk hen imod religionen ved at bruge de mest tiltalende og effektive midler. I en materialistisk - og stigende sekulær verden, bestemmer få folk sig for at studere en religion og vi kan ikke forvente af dem til at gøre således efter at have set scener, som afskyer dem. Misgerningerne og dårlig opførsel fra nogle religiøse mennesker er blevet en større faktor i, at afsky folk helt væk fra 26

27 religion, og vi bør ikke følge illusionen om, at en anden frastødende handling vil føre dem på rette vej. Et stort antal af konvertitter til shi isme bryder sig ikke om disse ritualer og erklærer, at de giver vores religion et dårligt billede. De eneste folk, som måske bliver tiltrukket af Shia Islam af disse ritualer ville være en minoritet af folket, som bliver tiltrukket af mærkelige og sære praksis. Blandt den generelle menneskelige population, er der nogle sære folk, som er tiltrukket af blodige ritualer. Giver andre Tilbedelseshandlinger ikke også Islam et Dårligt Image? Et andet hyppigt argument der bliver brugt fortalere for blodsudgydelsesritualer, er påstanden, at selv andre tilbedelseshandlinger kan give Islam et dårligt image og derfor er der ingen grund til at afstå fra at udføre offentlige handlinger, som Tatbir/Zanjeer (der også tegner et negativt billede). Bønnen, tawaf og islamiske straffelove er tit givet som eksempler af handlinger, som er ugleset af ikkemuslimer. Dette argument er fejlagtig og anses for værende en falsk analogi af følgende årsager: 1. De etablerede islamiske handlinger, der er blevet nævnt, er alle fra Koranen og Sunnah. Hvis det er sandt, at disse giver Islam et dårligt ry så retfærdiggøres deres udelukkelse idet disse er obligatoriske handlinger, der ikke kan ignoreres. Tværtimod er blodsudgydelsesritualer ikke fra Koranen eller sunnah. 2. Argumentet ignorer alle de beretninger, som fortæller os at give religionen et godt image. 3. Blodsudgydelse kan ikke blive sammenlignet med de andre handlinger i forhold til hvor meget det forstyrrer folk, det er meget mere foruroligende. 27

28 4. Islam er en religion af fitra (medfødte menneskelige natur), og derfor er det at det menneskelige hjerte hælder i retningen af islamisk praksis. For eksempel finder hjertet fred i bønner og tawaf. Hvis der er islamiske handlinger, som er ugleset af nogle mennesker, skyldes det normalt en mangel på ordentlig forståelse af hvad disse indebærer og hvad deres udbytte er. Hvis folk så disse islamiske handlinger med det rigtige perspektiv, ville de forstå at lovene faktisk er meget gode og ikke skadelige. Hvis en oprigtig person skulle kende årsagerne til islamisk straffelovgivning, ville vedkommende accepterer deres fordele og ikke længere modsætte sig dem. 5. Da Islam blev åbenbaret til araberne, blev det afsløret i etaper. Visse ting blev ikke afsløret i første omgang (alkohol forbud), hvilket viser at Islam tager hensyn til at en klog og pragmatisk tilgang er nødvendig ved indførelse af en religion til et folk. Derfor må vi også beskæftige os med andre på en klog måde og ikke forstyrre dem med offentlig fremvisning af blodudgydelse. Imam Sadiq (fvmh) taler om en klog og diplomatisk tilgang, når der beskæftiges med andre i Shaikh Sadooqs bog om Aqeedah (Islamisk tro): Imam Ja far Sadiq (fvmh) blev fortalt: Åh søn af Allahs Sendebud, sandelig ser vi i moskeen, der åbenlyst misbruger dine fjender, råber deres navne. Da svarede han (fvmh): Må Gud forbande ham! Hvorfor henviser han til os? Den Mest Ophøjet siger: Hån ikke dem, der påberåber sig guder undtagen Gud, for de kan uretmæssigt håne Gud gennem uvidenhed [6:108]. Han (fvmh) forklarede nærmere og sagde: Hån dem ikke, så de håner jeres Ali. Den, som håner en af Guds venner (Ali), har hånet Gud. Og Profeten (fvmhohf) siger: Den, som håner dig Åh Ali, har sandelig hånet mig, og den som håner mig, har hånet Gud. Imamen (fvmh) fortsatte: Sandelig hører jeg en mand håne mig i moskeen, og jeg skjuler mig bag en søjle, så han ikke kan se mig. Og han (Imam Ja far Sadiq) 28

29 sagde: Bland dig mellem fjenden udadtil, men modsæt dig ham (i dit hjerte) (er det ikke det der menes i stedet for modsæt dig ham internt ), så længe imra atun er en skønssag. Sandelig er diplomati med en ægte troende en form for polyteisme, men med en hykler i hans eget hus, er det tilbedelse. Han tilføjede: Den, der beder med hyklere i forreste række, er som den, der har bedt med Profeten i første række. Han tilføjede: Besøg de syge og deltag i deres begravelser og bed i deres moskeer. Du bør være en pryd for os i stedet for en skændsel. Må Gud have barmhjertighed med en person, der indskærper et venskab til os iblandt folk og som ikke fremprovokerer uvilje blandt dem. 6. Argumentet er en smule uærligt, fordi mange af disse islamiske handlinger faktisk ikke er ugleset af de mange gode mennesker. Der er intet uinteressant ved bønnen, tawaf og recitationen af Koranen. Dobbeltmoral Nogle mennesker finder det ganske vanskeligt at erkende det faktum at blodsudgydelser er en kilde til spot og afskyelighed. En af de bedste måder at få en fortaler for blodsudgydelse til at indrømmede dette faktum er ved at pege på deres tendens til at være dobbeltmoralsk med hensyn til andre ikke-islamiske handlinger, der bærer et dårligt image. Man vil ofte finde tilhængere af blodsudgydelse og selvpiskning håne og latterliggøre handlinger af andre religiøse mennesker. De kritiserer andre for at give religionen et dårligt navn og er samtidig blind over for det negative billede givet af blodritualerne. Der findes Sufi ritualer og muslimer, som vandrer over ild, putter glødende kul i munden og etc. Man vil opdage, at fortalerne af blodudgydelse vil være hurtige til at håne disse ritualer, alt imens der ikke accepteres det klare faktum, at blodsudgydelsesritualer er langt mere frastødende og foruroligende end de ritualer andre udfører. 29

30 Et Modbevis af det Formodede Bevis Fortalere for selvskadende adfærd (som selvpiskning, blodafgivelse mv.) fremviser visse beretninger fra islamiske kilder for at bevise, at deres fremgangsmåde rent faktisk har et islamisk grundlag. Tre historier er normalt anvendt af dem: 1. Historien om Owais al-qarni (r) 30, der slår alle sine tænder ud. 2. Påstanden om, at Bibi Zainab (fvmh), fik sit hoved til at bløde. 3. Ordene af Imam Mahdi (Må Gud tilskynde hans ankomst) i Ziyarat Nahiyah: "Jeg vil græde blod i stedet for tårer". I de næste tre afsnit vil hver af disse tre fortællinger blive analyseret, og det vil blive pointeret, at de enten ikke er autentiske, eller at de ikke kan bruges som beviser til at retfærdiggøre selvskadende adfærd (blodudgydelsesritualer mv.). Owais Al-Qarni Slår sine Tænder ud Owais Al-Qarni (r) var en muslim, der levede under Profeten Muhammad (fvmhohf) levetid og døde, mens han kæmpede i fællesskab med Imam Ali (fvmh) i slaget ved Siffin. Det menes, at han accepterede religionen Islam under Profetens (fvmhohf) levetid, på trods af, at han aldrig havde mulighed for at møde ham (fvmhohf), hvilket skyldtes, at han levede i Yemen, langt væk fra Medina. Han er højt respekteret for dette, og for at være en loyal ledsager af Imam Ali (fvmh) gennem de sidste par år af sit liv. Mange tilhængere af ekstrem selvpiskning, fortæller, at når Owais (r) hørte beskeden om, at Profeten (fvmhohf) havde mistet nogle tænder i slaget ved Uhud, tog han en sten og slog alle sine tænder ud i forbindelse med sin kærlighed til 30 Må Gud være tilfreds med ham 30

31 Profeten (fvmhohf). Han var i Yemen da dette skete, mens Uhud er i nærheden af byen Medina. Et eksempel på reklame og propaganda for blodafgivelse: De fortæller denne hændelse ud fra to bøger skrevet af Sunni-forfattere. Den første er 'Seerat al-halabiyya af Imam al-halabi. Bogen blev skrevet omkring tusind år efter begivenheden formodes at have fundet sted. Den anden er 'Tadhkirat al- Awliya af Sufi-digter Farid al-deen Attar (d E.H). Vi kender ikke til en eneste kilde fra shi itiske bøger, der udtrykker denne begivenhed. Det er interessant at bide mærke i, at tilhængerne af selvskadende adfærd nævner disse to sunnikilder i et forsøg på at overbevise Shia-muslimer for deres påstand. Med henblik på denne begivenhed hævder vi, at: 1. Det er næsten helt sikkert at denne ikke er autentisk. 2. De to kilder, som man har citeret fra er misfortolket. 3. Selvom vi forestiller os, at denne begivenhed er autentisk, kan denne ikke bruges som begrundelse for ekstrem selvpiskning. 31

32 Følgende er en liste over grunde til at retfærdiggøre disse påstande: 1. Profeten (fvmhohf) har sandsynligvis aldrig brækket nogle af sine tænder Nogle shi itiske kilder beretter, at Profetens (fvmhohf) tænder aldrig knækkede. Følgende er en fortælling fra Imam Baqir (fvmh) med en pålidelig række af fortællere: Så vi sagde til ham (Imam Baqir (fvmh)), er det blevet fortalt os, at han (Profeten (fvmhohf)) knækkede sine øverste tænder? Så sagde han (Imam Baqir (fvmh)): "Nej, ved Allah, var han altid beskyttet af Allah, men snarere var det et sår på hans ansigt". 31 Følgende er blevet fortalt af den berømte Shaykh Fadhl ibn Hassan al-tabarsi: Aban ibn `Uthman sagde: "Dette blev fortalt til mig ved hans autoritet ved as- Sabbah ibn Suyyabah. Jeg spurgte ham: "Var hans øverste tænder knækket, som disse mennesker påstår? Han svarede: Nej, ved Allah, var han altid beskyttet af Allah fra alle misdannelser. Det var snarere, at han var såret i ansigtet. Jeg spurgte: Hvad med hulen på bjerget Uhud, som de hævder, at Allahs sendebud flygtede til?. Han svarede: Ved Allah, havde han ikke flyttet fra sit sted. 32 Hvad der er blevet sagt i disse fortællinger virker ganske sandsynligt, eftersom historiebøgerne generelt ikke har tilskrevet Profeten (fvmhohf) med manglende tænder. Befolkningen under hans levetid kan heller ikke huske ham (fvmhohf) på den måde. Den fortælling siger, at Allah beskyttede ham fra alle æstetiske skader og det virker ganske rimeligt, fordi det ville hjælpe ham med hans pligt til at udbrede budskabet om Islam. Manglende tænder ville sandsynligvis påvirke recitation af Koranen, og dette var en af hans primære roller. 31 Shaykh al-sadooq, Ma `ani al-akhbar, Baab Nawaadir al-ma` Ani, side. 406, hadith (beretning) nr

33 2. Udtalelsen fra shi itiske lærde om autenticiteten af denne hændelse Følgende spørgsmål blev sendt til nogle af de velkendte shi itiske lærdes kontorer: I vores samfund findes en masse mennesker, der citerer hændelsen ved Owais al- Qarni, der slår alle sine tænder ud, efter at han hørte, at Profeten (fvmhohf) havde brækket en tand. Er denne begivenhed sand? Responsen fra Ayatollah Sadiq Shirazis kontor var følgende: I henhold til historien er hændelsen ikke sand. I denne antyder repræsentanten for Ayatollah Sadiq Shirazi (som er en af et lille mindretal af nutidige maraja er, som aktivt støtter selvskadende adfærd), at 33

34 historien om Rabab (r) 33, Imam Hussains (fvmh) kone, er beviset for nogle af disse selvskadende ritualer. Vi må påpege, at der er forskellige beretninger om, hvad hun (r) gjorde. Nogle påpeger, at hun (r) opholdt sig i Karbala ved Imam Hussains (fvmh) grav, og vendte ikke tilbage til Medina (modsiger det, han har skrevet). Vi mener heller ikke, at redegørelsen udtrykt fra det officielle, kan retfærdiggøres som et udtryk for empati eller sympati (med Imamen (fvmh)) uden anden dokumentation, der også støtter dette. Det ville sandsynligvis have været en handling af smerte og sorg. Ikke desto mindre kan handlingen, som han tilskriver hende med, ikke sammenlignes med selvskadende ritualer. Respons fra Ayatollah Makarem Shirazis kontor til ovennævnte spørgsmål: Det er blevet sagt, at da han hørte, at Profeten (fvmh) havde brækket en tand, begyndte hans tand at gøre ondt, eller at hans tand knækkede af sig selv og ikke frivilligt. 33 Må Gud være tilfreds med hende 34

35 3. Manglen på shi itiske kilder og manglen på påstanden Ikke nok med at denne begivenhed ikke er citeret fra shi itiske kilder, er det heller ikke fundet i tidligere og mere berømte historiske værker af Sunni-muslimer. Det er ikke fundet i Seerah af Ibn Ishaq, historien om al-tabari eller Tabaqat af Ibn Sa'd og andre bøger. 4. Beretteren i Tadhkirat al-awliyah modsiger mange etablerede holdninger Farid al-deen Attar indberetter hændelsen, at Profeten (fvmhohf) sagde til Imam Ali (fvmh) og Umar ibn Khattab, at de en dag vil møde Owais (r), og at de skal videregive hans (r) hilsener. Under Umars regeringstid gik Imam Ali (fvmh) med Umar til en fjern del af Irak og fandt Owais, (r) der boede der. Det er i dette møde, at Owais (r) fortalte dem, at han havde slået alle sine tænder ud. 34 Nogle af de særlige kendetegn ved denne beretning: a. Det er i modstrid med andre mere pålidelige beretninger (fx i Kitab al-irshad), der anfører, at Imam Ali (fvmh) mødtes første gang med Owais (r) på vej til slaget ved Jamal. Mens udtalelsen ved Attar fortæller, at Imam Ali (fvmh) mødte ham (r) første gang under Umar ibn al-khattabs regeringstid. b. Imam Ali (fvmh) rejser med Umar og behandler ham med en overraskende mængde af ærefrygt. c. Owais (r) anmoder Umar om at beskrive forekomsten af Profeten (fvmhohf) og det lykkedes ikke Umar at gøre det. Imam Ali (fvmh) indtræder ikke i samtalen og gør intet forsøg på at beskrive Profeten (fvmhohf). 34 En engelsk oversættelse af denne fortælling kan findes her: 35

36 d. Owais (r) udfordrer Umar med disse ord: "hvis du var solid i det venskab, så hvorfor havde du ikke slået dine tænder ud, når Profetens tænder var slået ud i slaget ved Uhud bjerget i Medina, og det er reglen ved venskab". Det er usandsynligt, at et gudfrygtigt menneske som Owais (r) ville udfordre ham på den måde, taget i betragtning af, at Imam Ali (fvmh) heller ikke slog hans tænder ud og Owais (r) anses for at være en discipel af Imamen (fvmh). 5. Fortællingen i Seerat al-halabiyyah adskiller sig fra hvad, der er blevet citeret Nogle initiativtagere af blodafgivelse siger, at i bind 2, side 295 i bogen, er hændelsen om Owais (r) der slår sine tænder ud, blevet berettet af Profeten (fvmhohf), udtrykt med følgende ord: "Owais er nemlig vores tilbøjelige ven". Vi har ikke været i stand til at finde denne fortælling (af ham, der frivilligt slog alle sine tænder ud) i bogen. I stedet fandt vi det som gjorde rede for, at Owais (r) fysisk var til stede i slaget ved Uhud og følgende ord er blevet citeret fra ham: "Jeg sværger ved Gud, at ved Uhud vil den Hellige Profets (fvmhohf) tænder ikke blive brudt, før mine tænder er brudt, og den Hellige Profets (fvmhohf) ansigt vil ikke modtage en skade, før mit ansigt får en skade,..... ", (bind IV, side 227). Denne beretning modsiger hvad, der normalt har været citeret af propagandister, da de hævder, at Owais (r) var i Yemen, da slaget fandt sted. Selvom vi også mener, at han var i Yemen, må vi påpege, at Seerah al-halabiyyah er i modstrid med denne fortælling, som de præsenterer. 6. Andre fortællinger identificerer ikke Owais (r) som værende tandløs Mange historiske fortællinger om Owais al-qarni (r) nævner ikke, at han var tandløs. Hvis han virkelig var tandløs så ville han være blevet berømt for det, og det ville have været nævnt af mennesker, der havde mødt ham. 36

37 7. Det, at slå ens tænder ud på denne måde er haraam ifølge alle kendte muslimske lærde Det er usandsynligt, at Profeten Muhammad (fvmhohf) roste Owais (r) for at have slået hans tænder ud, da det er en accepteret kendsgerning, at sådanne alvorlige handlinger der er af selvskadende adfærd, er forbudt i Islam. 8. Det faktum, at ingen af de andre ledsagere af Profeten (fvmhofh) eller AhlulBayt (fvmd) udførte denne handling efter at have fået beskeden om, at Profeten (fvmhohf) havde slået hans tænder Hvis det var en korrekt handling at udføre, havde mange af dem også gjort det. 9. Handlingen virker usandsynlig Det, at slå hver eneste tand ud af munden virker meget urealistisk. Mængden af den smerte, som Owais (r) skulle udholde betyder, at han næppe har været i stand til at fuldføre bruddet på hver enkel tand. 10. Owais (r) blev isoleret og var derfor ikke i stand til at blive irettesat Selv om vi forestiller os, at begivenheden er sand, så må vi huske, at Owais (r) var isoleret og havde aldrig mødt Profeten (fvmhohf), og det er derfor sandsynligt, at han ikke kendte den korrekte måde at reagere på i sådan et tilfælde, og han bør ikke kritiseres. Dette ville sandsynligvis have været årsagen til, at han ikke blev kritiseret af Profeten (fvmhohf). Hvis tilhængere af selvskadende handlinger tror, at det at slå alle sine tænder ud var den korrekte handling at udføre, så må vi spørge dem, hvorfor de ikke gør det nu i forbindelse med at vise sympati for Profeten (fvmhohf)? 37

38 Frue Zainab (fvmh) Slår sit Hoved Det er blevet berettet i Bihar al-anwaar, at i eftervirkningerne af Karbala, da kvinderne blev taget til fange og ført til Kufa, blev Imam Hussains (fvmh) hovede fremvist offentligt. Frue Zainab (fvmh) rejste i en vogn og idet hun så hovedet tilhørende hendes broder, slog hun sit eget hoved mod en pæl i vognen, hvilket forårsagede blødning. Denne begivenhed er givet som retfærdiggørelse for tatbir, fordi en stor personlighed som Frue Zainab (fvmh) slog sit eget hoved og forårsagede en blødning, og dermed bevist det gode i at lave tatbir. Det væsentligste problem med denne beretning er, at det er mursal (ukomplet kæde af berettere) og det er ikke betragtet som værende autentisk; dette er blevet attesteret af utallige shi itiske lærde. Følgende er en erklæring vedrørende denne beretning på Ayatollah Lankaris hjemmeside: Vi har ikke fundet en autentisk beretning vedrørende den nævnte begivenhed. Det viser sig, at Muhaddeth al-qummi (Sheikh Abbass al-qummi, samler af Mafatih Al-Jinan) afviste det i bogen Muntaha al-amaal, hvortil han sagde: Denne beretning, selvom Allahmah Majlisi gengav det i Bihar al-anwaar, er kilden af hans gengivelse de to bøger af Munktakhab al-turayhi og Nur al-ayn. Status af disse to bøger er klar for folket af hadith (reference: de der har (den rette) viden om hadith. Baseret på ovenstående, er der ingen sanad (kæde af berettere) for denne beretning, som kan anses for værende pålidelige. 35 Det må noteres, at Ayatollah Lankarani var en af de højest rangerende lærde i den moderne tid og Shaykh Abbas al-qummi bliver betragtet som en af de største Shia lærde i historien. Han er også ekspert i historien om Ashura og dets eftervirkninger. 35 Ayatollah Fazel Lankari ( 38

39 Det følgende spørgsmål blev sendt til kontoret af den Store Ayatollah Makareem Shirazi: Der er en beretning, som fortæller at Frue Zainab (fvmh) slog sit hovede på en pæl og det begyndte at bløde. Dette bruges til at retfærdiggøre tatbir. Er den (beretningen) autentisk? Svar: Ægtheden af denne beretning er ikke bevist for os; selv hvis vi skulle acceptere det (historien), kan det ikke være et religiøst argument for tatbir og for de handlinger, som hvis intentionelt udført, sværter Islam til. Sayyid Muhammad Baqir al-muhri, en repræsentant for Ayatollah Sistani og overhovedet af de shi itiske lærdes kongregation (Shia Scholars Congregation) i Kuwait, sagde følgende om denne beretning:.. beretningen om at Frue Zainab (fvmh) slog sit eget hovede er ikke autentisk, og det er at gå meget langt (ikke engang realistisk) for hende at få sit hovede til at bløde. Herunder er givet endnu et par grunde til at betvivle ægtheden af denne beretning og vise, at det ikke kan retfærdiggøre blodig selvpiskning, selv hvis vi antog dens ægthed: 1. Dets begrænsede optræden i historiebøgerne. 2. Det faktum, at der ikke er nogen journaler omkring hendes (fvmh) gentagelse af denne handling. Havde det været en fortjenstfuld handling, hvorfor var handlingen da ikke udført igen? 3. Det virker til at modsige en berømt hadith, hvori Imam Hussain (fvmh) fortæller Frue Zainab (fvmh), at hun ikke skal skramme sit ansigt, iturive sit tøj osv. efter at han er blevet martyr. 39

40 4. Denne handling blev ikke udført af nogen af Imamerne (fvmd) eller andre (familie)medlemmer, (mandlige eller kvindelige), i husstanden; hverken da denne hændelse skulle have fundet sted eller efter det. 5. Det er ikke normalt muligt at få sit hovede til at bløde ved at slå det imod en pæl, medmindre svær kraft er anvendt eller skarpe kanter bliver benyttet. Selv de, der i dag pisker sig selv til blods, benytter sig af klinger til at få deres hoveder til at bløde. 6. Ifølge nogle lærde folk var hændelsen, hvor hun (fvmh) slog sit hovede, muligvis ikke intentionel, men har muligvis været et uheld. Den primære kilde for dette udsagn er bogen Bihar al-anwaar. Dog er der nogle af de der promoverer Tatbir, som citerer denne beretning fra mange andre ikkeførstehåndskilder, som har taget det fra Bihar al-anwaar. Det er uærligt, at citere en ikke-førstehåndskilde sideløbende med den oprindelige kilde med henblik på, at få det til at se ud som om beretningen blev rapporteret af mange primære kilder. Propaganda, der er pro udgydelse af blod, citerer somme tider Bihar-al-Anwaar som en reference for denne beretning og dertil præsenterer en liste af andre bøger, som tager beretningen fra Bihar-al-Anwaar, så det ser ud som om beretningen har mange primære kilder. Imam Mahdi Udtaler, at han vil Græde Blod Følgende er ord fra Imam al-mahdi (aj) 36 i Ziyarat Nahiyah med henblik på Imam Hussain (fvmh): Jeg vil, derfor, sørge over dig morgen og aften, og jeg vil græde blod i stedet for tårer, ud af mine kvaler for dig og min sorg for det, der hændte dig.. 36 Må Gud tilskynde hans ankomst 40

41 Disse ord kan ikke lægge til grund for retfærdiggørelse af blodudgydelsesritualer (ved piskning) af følgende årsager: 1. På det arabiske sprog betyder idiomet: at græde blod det, at græde meget heftigt. Det er en overdrevet metafor for at betegne ekstrem sorg. Det er svarende til det engelske idiom at svede blod, hvilket betyder at svede meget ved hårdt arbejde. Nogle mennesker nægter denne meget indlysende fortolkning af ordene fra Imamen (aj) ved at påstå, at den slags idiomer og metaforisk sprog er under statussen for en Imam. Dette hævdes at være afvist, fordi det er velkendt, at selv Allah i Koranen benytter sig af idiomer og metaforisk sprog og ligeledes gør Imamerne (fvmd) i andre autentiske beretninger. 2. Hvis ordene skulle forstås bogstaveligt, ville de være nødt til at beskrive et mirakel, siden det normalt ikke er muligt at græde blod. Hvis vi (som mennesker) ville efterligne denne handling, da ville vi skulle være nødsaget til at efterligne et mirakel. Det er ikke muligt for almindelige mennesker at udføre mirakler, og det at skære i os selv, er ikke analogt med at udføre mirakler. 3. Hvis Imamen (aj) bogstaveligt græder blod, så gør han det ikke offentligt. Argumentet for Begrebet Cupping Våd Cupping (Hijama) (red. kop-terapi) er en oldgammel medicinsk lære og praksis, hvor der udføres overfladiske snit over et område af huden og derefter placerer en opvarmet kop på det område. Som koppen afkøles, forårsager det reducerede tryk, at noget blod flyder ud af snittene og ind i koppen. Dette udføres normalt på huden af menneske ryggen. 41

42 Ifølge de fleste muslimske lærde, er denne handling betragtet som værende Sunnah (handlinger) fra Profeten (fvmhohf). På trods af, at videnskaben ikke har været i stand til at kunne beskrive nogen reelle medicinske fordele ved denne procedure, er der beviser for at det kan fjerne visse kropslige smerter og få folk til at føle sig mere afslappet. Nogle fortalere for blodudgydelse ved selvpiskning siger, at disse ritualer (selvpiskning) er ækvivalente til cupping og dermed anbefalet. De siger, at blodig selvpiskning frigør blod fra kroppen, og ligeledes gør cupping, og det er her ligheden indtræffer. AhlulBayt (fvmd) forbyder brugen af Qiyas (uberettiget analogi) og kritiserer de, der benytter sig af dette til at udlede islamiske regler. Cupping er ikke Tatbir, ej heller Zanjeer. Vi må undgå, at udlede denne falske analogi. Cupping er en klinisk procedure som udføres af professionelle i et privat miljø med sundheds -og sikkerhedsmæssige foranstaltninger på plads. Der er ingen risiko for at få blodbårne sygdomme, og det skaber ikke en oprørende scene offentligt som benyttes til at tilsværte religionen. Snittene, der bliver lagt i proceduren, cupping, er meget små og overfladiske sammenlignet med de snit, der laves i forbindelse med blodige ritualer. Sammenligning af blodig selvpiskning med cupping er ækvivalent til at sammenligne det med enhver anden medicinsk operation, hvilken kræver snit i huden. Derudover trækker cupping blodet ud af kroppen på en helt anden måde end ved selvpiskning. Derfor siger de, der har oplevet cupping at det fremkalder effekter, som er meget forskellige fra den normale form for blodsudgydelse. Endvidere er der slet ingen videnskabelige beviser på, at blodudgydelsesritualerne har medicinske fordele i modsætning til de falske påstande fra nogle selvpiskningspropagandister. 42

43 Argumentet mod at Miste Hussains (fvmh) Symboler Dette er sandsynligvis et af de mest anvendte argumenter brugt af folk som går ind for selvpiskning. Det er diskuteret om disse ritualer, siden de (blandt nogle mennesker) bliver associeret med højtideligholdelsen af Ashura, nu repræsenterer højtideligheden selv. Du vil finde ud af, at nogle kalder disse handlinger for Hussaini ritualer eller Symboler af Hussain (på arabisk Sha air al-hussain ). Disse folk bruger slogans som: Vi må opretholde Sha air af Hussain, i opposition til dem som ikke går ind for ritualerne. De opfatter alle opfordringer til gennemgang af disse traditioner som en fornærmelse af Ashura. De er også tilbøjelige til at argumentere for, at hvis selvpiskningen bliver stoppet, vil det være det første skridt imod afskaffelsen af andre etablerede ritualer og sidenhen en total afskaffelse af alle ritualer. Disse argumenter er meget svage og vi omtaler dem kun fordi de bliver anvendt så hyppigt som de gør. Det er ukorrekt at benævne disse ritualer som Hussaini symboler ud fra den grund at nogle Shia-muslimer praktiserer dem på Ashura dagen. Hvis noget ikke officielt er blevet foreskrevet af Islam som en Hussaini tradition, er det ikke korrekt at stemple begrebet som en Hussaini tradition over for folket. Det er nærtstående til at mærke muslimernes dress code i Asien eller Mellemøsten som den islamiske dress code. Islam er ikke begrænset til én bestemt kultur, og ved at gøre dette, ville det resultere i udstødelsen af mange muslimer fra mange kulturer. Kulturer og traditioner ændrer sig over tiden og hvad der bliver betragtet som en sørgelig praksis i dag, bliver måske ikke set med samme perspektiv i fremtiden. Hvis disse ritualer udstøder folk fra Imam Hussains (fvmh) budskab, vil det være en fornærmelse imod Imamen (fvmh) at give dem stemplet som Sha air al-hussain. Vi burde ikke bruge begrebet for handlinger som bryder lovene af Islam og driver folk væk fra vores religion. 43

44 Argumentet af ophævelsen af selvpiskning vil føre til afskaffelsen af højtideligheden Ashura, er et ganske svagt argument. Det er ligesom at påstå, at afskaffelsen af taraweeh (navn på specifik bøn) sidenhen vil føre til afskaffelsen af salaat (bønnen), eller afskaffelsen af sætningen Asalaatu khair al-min al-nawm i adhan (kald til bøn) vil føre til et tab af hele adhan. Shia-muslimer som er modstandere af selvpiskning favoriserer i høj grad den generelle afholdelse af højtideligheden Ashura som det kan ses i Ayatollah Khomeinis undervisninger. At foreslå andet, er ligesom at involvere sig selv i falsk propaganda. For at være nøjagtig, bliver modstanden af selvpiskning udført med intentionen om at støtte Imam Hussains (fvmh) budskab, så flere folk bliver tiltrukket til den. Er Tatbir Azadari (Sørgeritual)? Ligesom disse ritualer ukorrekt er blevet stemplet som Hussaini ritualer, er de også uhensigtsmæssigt blevet lagt under kategorien Azadari. Ordet Azadari betyder på nogle asiatiske sprog at sørge ; tilsvarende Aza på arabisk. Mange af os hævder dog, at blodsudgydelse ikke er en naturlig del af at sørge, det er heller ikke i Sunnah (Profetens sædvane) som en form for sorg, det var ikke praktiseret af gudfrygtige Shia-muslimer i århundreder, og det har mange seriøse skadende effekter. Blodsudgydelse burde derfor ikke være kategoriseret som en form for ægte Azadari. Mennesker strejfer ikke deres hoveder med sværd, når de ønsker at sørge; det er ganske enkelt ikke en naturlig måde at sørge på. Tilsvarende behøver folk ikke at ty til at skære i deres hoveder for at sørge over Imam Hussain (fvmh). Siden begyndelsen af Islam, indtil de relativt nye fremkomster af disse ritualer, har gudfrygtige Shia-muslimer naturligt udført Azadari uden at skulle forvolde skade på 44

45 sin egen krop. Genfortællingen af Karbala tragedien driver folk til tårer og inspirerer dem til at udføre gode handlinger. Misvisning og Forfalskning af Udtalelser fra Lærde Blandt de folk der fremmer og promoverer disse blodige ritualer, er der nogle der har ført en masse propaganda kampagne til støtte for disse ritualer, der involverer midler som oprettelse af hjemmesider, udsendelse af s, udarbejdelse af prvideoer, fordeling af brochurer m.m. Disse forskellige former for propaganda har til hensigt at demonstrere det ønskelige i at udføre disse ritualer ved at anvende data fra lærdes kendelser og i mindre omfang vers fra Koranen samt beretninger fra AhlulBayt (fvmd). De hævder endda at bruge lægevidenskaben til at angive de påståede fordele af blodsudgydelse. Desværre bruger disse propagandister ofte uærlige midler til at fremme deres tro. De misviser med lethed udtalelser fra store lærde og bruger nogle gange komplet fabrikerede oplysninger. Vi råder folk til at kontrollere alle kilder, der anvendes af enhver apologet. Et af disse eksempler florerer i allerhøjeste grad på Youtube, hvor der eksplicit vises opdigtede oplysninger (måske ubevidst), hvor en gejstlig hævder, at den store retslærd, Ayatollah Bahjat, var i besiddelse af noget tøj som var gennemblødt af blod fra andre mennesker og ønskede at blive begravet med dem. En stor og from personlighed som ham ønsker at blive begravet med urent (najis) tøj. Videoen bliver besvaret med en anden video af selveste Ayatollah Bahjat, hvori han fortæller at historien er en fabrikation. Ovenstående eksempel er kun ét ud af mange. Den mest almindelige vildledende metode som propagandister anvender, er at forvanske de faktiske afgørelser fra lærde. Ofte vil de præsentere afgørelser, der primært angiver tilladelsen af disse ritualer (pga. de ikke bliver nævnt i Koranen eller Sunnah), men de vil udelade 45

46 afgørelser fra den samme lærd, der forbyder ritualerne baseret på andre stærke islamiske principper. Vi opfordrer folk til at se på lærdes kendelser sidst i bogen og endda sammenligne dem med det, der har været propagandamateriale. Følgende er et par andre metoder anvendt til at vildlede folk: 1. At citere lærde som opfordrer til at udføre Azadari og derefter bruge samme citater til at fremme blodsudgydelse. Et meget udbredt eksempel er at anvende citater af Ayatollah Khomeini til støtte for Azadari. Trods det, at han i høj grad tilskyndede Azadari, var han imod blodritualer. 2. At citere historiske kilder uden at nævne, at de ikke anses for autentiske. Til tider er kilderne fejlciteret. 3. At undlade at citere islamiske beretninger, der fraråder sådanne praktiseringer. 4. At påstå at blodsudgydelse ikke giver religionen et dårligt image, men i stedet trækker folk til religionen. 5. At citere mindretalsudtalelser, der ikke repræsenterer flertallet. Asabiyyah og Politiske Motiver Ifølge Ayatollah Khomeini er Asabiyyah: "en indre psykisk kvalitet, som manifesterer sig ved at patronisere (at behandle nedladende) og forsvare ens slægt, og de, med hvem man har en vis form for slægtskab eller forhold, hvad enten det er religiøs tro eller ideologi, eller om det er ude eller hjemme. Affiniteten kan også være lighed mellem erhverv eller forholdet mellem lærer og elev, eller noget andet. Det er en moralsk vice og et afskyeligt træk, som selv avler mange flere moralske og adfærdsmæssige afvigelser og laster. Værende i sig selv en forkastelig kvalitet, kan det tage form af forsvar for sandhed eller religion, men i virkeligheden har det ikke til formål at forsvare en retfærdig og sandfærdig sag, men for at udvide ens egen indflydelse, eller at ens trosfæller og allierede." Kilde: 46

47 Islam betragter asabiyyah som værende en af de største synder. Det var denne foragtelige attribut, der førte hedningene i Mekka til at afvise læren af Profeten Muhammad (fvmhohf) med følgende ord: "Nej! Vi skal følge de måder af vore fædre." (Koranen 2:170). Det er denne form for snæversynethed og asabiyyah, der har ført til nogle folks heftige tilslutning til blodsudgydelse. Således finder vi, at nogle mennesker fremmer blodsudgydelse kun fordi det er en kultur, som de er blevet bekendt med, og på grund af familiær og lokale tilknytningsforhold. Mennesker, der lider af asabiyyah og snævertsynethed er ikke i stand til at blive mennesker af religion og viden. Historien viser os, at mange kyndige muslimer har været folk med uønskede egenskaber. Ayatollah Khomeini skriver om asabiyyah, som ses i nogle lærde: "En type af asabiyyah er stædighed i intellektuelle anliggender og vane for at støtte udsagn og ideer af ens egen eller ens lærer eller åndelige mester; og dermed ikke af hensyn til at forsvare sandheden og gendrive løgn. Det er indlysende, at en sådan form for asabiyyah er værre og mere forkert på nogle måder end andre typer af asabiyyah. Dette, fordi en lærd og en intellektuel burde være leder for menneskeheden, som er en gren af træet til profetskab og Wilayah selv." 38 Ifølge AhlulBayt (fvmd) kan lærde faktisk være blandt de bedste og de værste af personer: Imam Ali (fvmh) blev spurgt: "Hvem er det bedste af Guds skabninger efter Imamerne?" Han svarede: "De lærde, når de er retfærdige." Han blev spurgt: "Og hvem er de værste af Guds skabninger, efter Djævelen og Faraoen? "Han svarede: "De lærde, når de er korrupte." 39 Blod selvpiskning er også blevet stærkt fremmet af nogle på grund af nogle politiske motiver. Det har været brugt som et middel til at modsætte sig og bagvaske ledelse af Den Islamiske Republik, Iran. Vi må aldrig afvise sandheden, fordi det går imod den tro, at vi er blevet vant til, vi skal heller ikke afvise det, fordi det er imod de synspunkter, som de nærmeste besidder og vi skal ikke afvise det på grund af et had, som vi kan holde i os selv. Da Imam Ali (fvmh) 38 Kilde: 39 En hadith (beretning) af Imam al-askari (fvmh), Bihar al-anwaar, bind 89 47

48 siger: "... du bør foretrække sandheden, (selv) når det skadelig for dig snarere end løgn, (selv) når det gavner dig..." Ærekrænkelse og Bagvaskelse Folk, der endda har sat spørgsmålstegn ved egnetheden af de ritualer, er ofte blevet bagvasket og rakket ned af stærke tilhængere af blodsudgydelse. Når Storayatollah Muhsin Al-Amin skrev i opposition til de ritualer, (mens betydningen af Azadari understreges); skældte mange forkæmpere ham ud og tyede endda til at forbande (la'na) ham. De begyndte at kalde hans tilhængere 'Umayyiderne' (Umawiyoon), og de kaldte sig Alids' (alawiyoon), dvs. tilhængere af Imam Ali (fvmh). I den hellige by Najaf ville mændene, der solgte vand til de sørgende råbe sætningen: "La'na Allah al-amin", (Må Gud forbande al-amin). I Nabatieh, Sydlibanon, marcherede nogle mennesker i gaderne og råbte: "Må Allah forbande det folk, der forbyder klagesang af Hussain." De voldsomme propaganda-kampagner var succesfulde i at få tilhængere fra de uuddannede masser i opposition til Ayatollahen. Storayatollah Muhsin Al-Amin skrev følgende om denne propaganda-kampagne, der startede efter sit forfatterskab af en bog i opposition til blodselvpiskning: "Nogle folk rejste sig mod denne bog og forårsagede forstyrrelser. De gjorde uvidende mennesker følelsesmæssige. De fortalte de uvidende masser, at det og det forbyder sorg over Imam Hussain (fvmh). Hertil kommer, de beskyldte mig for at forlade religionen." 40 Selv i dag, bliver de, der modvirker disse ritualer rakket ned på og kaldt navne såsom 'Nawasib' (hadere af AhlulBayt), 'Muqassir' (en, der nedtoner AhlulBayt), 'Wahabi' og 'Batri'. De bliver ofte beskyldt for at være imod sorg over Imam Hussain (fvmh), selv om de ønsker at sørge over ham (fvmh) på den måde som Imamerne (fvmd) gjorde. Det er forbløffende, hvordan nogle mennesker vil gå til sådanne yderligheder for at bagvaske deres Shia-søskende bare for at sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af 40 A'yan al-shia, bind 10, s

49 innovative og skadelige ritualer. Vi skal tale imod denne øgenavns propaganda. Der findes mange eksempler på nedgørelsen og kan ses bl.a. på Youtube, hvor det siges, at de, der står i vejen for handlinger såsom tatbir vil "ingen plads have, udover helvedesild." Ayatollah Sadiq Shirazi har sagt om Tatbir: "De, der forbyder det, er fra samme sind som Yazid og er imamer for kufr". Dette er blevet bekræftet fra hans kontor, og hans repræsentant sagde: De, der argumenterer imod Tatbir, er forkerte på den og dårligt informerede. Men de, der proaktivt forebygger eller forbyder Tatbir, anses for at begå en stor synd. Opgørelsen citeret fra Ayatollah Sadiq Shirazi er korrekt, og kan anses for værende pålidelig. 49

50 Vi kan ikke være enige i den holdning, fordi mange store Shia lærde har forbudt Tatbir og vi kan ikke sammenligne disse med folk som Yazid. Det er denne offentlige bagvaskelse, der til tider har ført til at mange af de store lærde ikke tager kraftigere afstand til ritualerne. De af os, der ikke går ind for de ritualer, må aldrig nedlade sig til at bagvaske, smæde, fornærme, bruge ukvemsord samt indlede splittelse. Sådanne aktiviteter forårsager ødelæggelse af sjælen. Ubegrundet Fokus Af alle de problemer, der er forbundet med blodsudgydelsesritualer, er en af de mest alvorlige det uberettigede store fokus, som nogle af dens tilhængere pålægger ritualerne. Dette store fokus har resulteret i, at nogle mennesker får et forvrænget billede af religionen. De mener, at blodsudgydelse er en integreret del af religionen, og er ubetinget en af de største former for tilbedelseshandlinger. Nogle Shia-muslimer ender med at tro, at ritualerne er specificerede tilbedelseshandlinger, der er blevet ordineret af Islam. Det store fokus har ført til tilsidesættelse af Shia-muslimers reelle tilbedelseshandlinger. Således vil nogle mennesker for eksempel udgyde deres blod, men undlade at udføre deres daglige bønner. De vil også vise fjendskab til de, der sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af disse kulturelle traditioner i det omfang, at de vil forbande og håne dem. Denne situation har ført til splittelser i samfundet af hensyn til traditioner, som ikke engang var udført af de Hellige Imamer (fvmd). Den overdrevne vægt lagt på ritualerne kan også føre til skuffelse blandt de oprigtigt troende. De oprigtige troende er tiltrukket Koranens og AhlulBayts (fvmd) lære, og når de ser, at deres samfund betoner disse kulturelle ritualer i høj grad, får 50

51 det til at føle sig desillusionerede i forhold til fællesskabet og dets tro. Samfundene kan i stedet lægge større vægt på ting, såsom vigtigheden af Tawhîd (monoteisme), de daglige bønner, recitation og studiet af Koranen og lægge vægt på at mindes tragedien i Karbala uden de innovative blodsritualer. Vigtigheden af Tørklædet Visse af ritualerne udføres af skjorteløse mænd i det offentlige og er overværet af medlemmer af det modsatte køn. Dette er ildeset i Islam, og er blevet forbudt af nogle lærde: Ayatollah Khoei: "Der er ingen skade i at slå ens bryst på gaderne og i basarer (dvs. som et tegn på sorg), selv hvis kvinder kan passere stederne. Dog burde de sørgende, på grundlag af ihtiyat (påpasselighed), være iført skjorter. Endvidere er der ingen skade, hvis normale handlinger udføres eller rekvisitter som 'Alam (flag) osv. anvendes foran de sørgende partier, men instrumenter af morskab bør ikke anvendes." 41 Scenerne af disse skjorteløse mænd er også meget uskønne. Det Empatiske Argument Af alle de argumenter, der har været fremført til støtte af blodsudgydelse, er det empatiske argument måske det eneste, der har en vis form for værdi. Men det kan dog ikke bruges som begrundelse for blodsudgydelse, fordi det overgås af andre modstridende faktorer. Empati argumentet har gjort gældende, at handlinger af selvpåført skade tillader os at føle empati med de, der var ofre for fysisk skade under Ashura. Nogle mener 41 Kilde: nr

52 også, at disse handlinger fungerer som symbolske demonstrationer for deres personlige vilje til at gennemgå de samme lidelser som ofre for Karbala, såfremt de havde været i samme situation. Men i betragtning af andre negative faktorer involveret i disse handlinger, og det faktum, at AhlulBayt (fvmd) aldrig udførte dem, er det uden tvivl bedre at afstå fra dem. AhlulBayt (fvmd) udførte aldrig sådanne handlinger for at vise empati, og det er derfor bedre for os at lade være. Ritualerne fejler ofte i at skabe empati og er ikke altid præcise afbildninger af, hvad martyrerne måtte lide under. Den smerte, som en person føler når der gengives, hvad der skete med Imam Hussain (fvmh) opvejer let enhver empati, som eventuelt opnås fra blodsudgydelses handlinger. Hvis en person ønsker at sympatisere med Imam Hussain (fvmh), er det bedre for dem at efterligne de karakteristika og stræben i livet af Imam Hussain (fvmh) i stedet for at udføre midlertidige handlinger af blodsudgydelse. De kunne øge deres tilbedelse, deres gode gerninger for menneskeheden og kæmpe imod uretfærdighed. Det er mere ædle former for efterligning og empati. Ville en person, der virkelig elsker Imamerne (fvmd), ikke ønske at efterligne hans egenskaber? Skader Opvejer Enhver Formodet Fordel Når Allah diskuterer alkohol og hasardspil, siger Han: De spørger dig om rusmidler og hasardspil. Sig: I begge dele er der stor ondskab samt nogle gavn for mennesker, men det onde, som de forårsager, er større end den fordel, som de bringer Kilde: Koran 2:219 52

53 Således er skaden som følge af rusmidler og hasardspil større end nogen fordel, de kan give. Tilsvarende, hvis der var nogen formodede fordele for blodsudgydende ritualer, er skaden som følge af den, langt mere alvorlig. Herunder er en liste over negative konsekvenser og fordele af ritualerne. Ulemper: Følger ikke AhlulBayts (fvmd) sædvane under sorg. Den ekstreme fokus på disse ritualer giver folk forkerte idéer om religionen. Svage og måske fabrikerede beretninger anvendes til at retfærdiggøre ritualerne. De frembringer en alvorlig skade til Shia Islams image og forårsager afsky. Desillusionering blandt Shia-muslimer med hensyn til praksis i deres egne samfund. Den mulige spredning af sygdomme og årsagen til fysiske skader. Forårsager splittelse, bagvaskelse og ærekrænkelse i samfundet. Tæt-sindet og asabiyyah skabt af den uberettigede promovering og overholdelse af ritualer. Dårligt hijab (islamisk påklædning) blandt de sørgende. Er med til at gøre omgivelserne najis (urent) Fordele: En følelse af indlevelse og medfølelse for martyrerne. Den Sikreste Fremgangsmåde I betragtning af alle de argumenter, der præsenteres for og imod blodige selvpiskning, vil den sikreste metode være at afholde sig fra ritualerne. Overvej følgende fire scenarier*: 53

54 1. Hvis en person udfører blodsudgydelse, og hvis handlingen er til skade for alle de grunde angivet, ville denne person begå nogle alvorlige synder. 2. Hvis en person udfører blodsudgydelse, og hvis skaderne ikke er reelle, er belønningen for udførelsen af disse handlinger stadig meget minimal, da AhlulBayt (fvmd) ikke ville afholde sig fra en betydelig fortjenstfuld handling. 3. Hvis en person afholder sig fra en sådan udførelse, og hvis handlingen er til skade for alle de grunde givet, ville den pågældende modtage belønninger for at afstå fra en skadelig handling, der ikke blev praktiseret af AhlulBayt (fvmd). 4. Hvis en person afholder sig fra udførelsen af blodsudgydelser, og hvis virkningerne ikke er skadelige, er tabet af belønningen ved manglende deltagelse meget minimal, da AhlulBayt ikke ville afholde sig fra en betydeligt belønnende handling. Argumentet kan opsummeres ved brug af følgende bestemmelsesmatrix: Ritualerne er skadelige Ritualerne er ikke skadelige Udførelse af blodsudgydelse Begår alvorlig synd Minimal belønning Afståelse af blodsudgydelse Tilgængelig belønning Undgår minimal belønning *Scenariet ovenfor forudsætter, at den enkelte har tilstrækkelig viden om dette emne eller område. 54

55 Retslærde, Jurister og Marajas Bedømmelser Storayatollah Khoei Hvis blodudgydelse og det at slå sig selv med kæder, som bliver praktiseret under Muharram, forårsager stor skade, latterliggør eller skader religionen og sekten er dette ej tilladt. 43 Spørgsmål: I løbet af Muharram måneden, særligt under Ashura, skader Shia-muslimerne deres ryg med Qameh (skarpe genstande) eller kæder, som består af små bundter af kæder. Hver kæde er ca. 16 til 18 cm lang og hver kæde har en skarp lille kniv siddende i den. Disse mennesker tager som regel deres overtøj af og begynder med at slå sig selv uafbrudt på ryggen med denne såkaldte Qameh, mens de siger Ya Hussain. Som et resultat deraf, bløder deres kroppe slemt. Selv deres bukser og Shalwar (klædedragter) bliver helt våde af blod. 43 Al-Masa il al-shar iyah, istifta at Imam Khoei, al-ibadat og al-tariq al-najah, bind 2, s

56 Grundet denne handling har vi nogle spørgsmål, som lyder følgende: (a) Hvad siger den islamiske lovgivning om at slå sig selv med denne såkaldte Qameh eller med kæder? Vær venlig at uddybe i detaljer. Svar: Bi smihi Ta ala. Denne handling er ikke beskrevet nogen steder i den hellige lovgivning. Men ikke desto mindre, volder det stor skade og bliver hånt af andre, hvilket medfører at det bliver haraam. (b) Nogle folk går derefter videre og beder i de samme blodige klæder. Hvis nogen så protesterer, bliver der svaret at dette blod er blevet udgydt i Hazrat Imam Hussains (fvmh) navn gennem kæder eller qameh og er derfor ikke rituelt urent. Derfor er der ingen problemer i at bede med dette blod dækkende sit tøj. Det anmodes ydmygt overfor deres ære, at forklare lovgivningen bag dette i omfattende detaljer. Svar: Bi smihi Ta ala. Hvad taharat (renhed) angår, så er denne type blod ikke fritaget reglerne, og er derfor som alt andet menneskeblod, og der gøres her ingen forskel. Stemplet: 18th Jumādā al-ūlā 1409 E.H. Ayatollah Khoei. 56

57 Spørgsmål: At slå sig selv med kæder og at udføre tatbir er fra ritualer vi bevidner I løbet af Muharram måneden. Hvad er lovgivningen I dette tilfælde hvad angår denne skadefulde handling påført sig selv samtidig med at få kritik fra andre (rettet mod sekten)? Svar: Det er ikke tilladt, hvis det forårsager betydelig skade, eller medfører nedværdigelse og ydmygelse Sirat al-najat, bind 2, Q

58 Storayatollah Sistani Spørgsmål: Jeg ønsker at kende status for at slå vores rygge med knive (Zanjeer) på Ashura dagen? Hvordan forholder det sig i vores fiqh? Svar: Filosofien bag Ashura sorgen er at respektere religionens symboler og at huske de lidelser, Imam Hussain, hans kammerater og hans oprør for at forsvare Islam og forhindre ødelæggelsen af religionen af Bani Ummayad dynastiet. Disse ritualer skal udføres på sådan en måde, at udover at tjene dette formål, henleder andre til disse høje mål. Derfor skal de handlinger som ikke er forståelige og forårsager misforståelser og foragt for religionen undgås. 58

59 Kontoret i London svarer således: Genoplivelsen af Hussaini traditioner er mustahab, men man har ikke tilladelsen til at skade kroppen eller det noble omdømme af troen. Desuden skal man følge den ledende retslærd og jurist som i vor tid er Ayatollah Khamenei, idet Ayatollah Sistani siger: Den hukm (befaling) af en mujtahid, der opfylder kriterierne og er accepteret af den brede mængde, er gennemført uden nogen grænser for, hvad der er relateret til 59