Spasticitet. hvad er det nu lige, det er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spasticitet. hvad er det nu lige, det er"

Transkript

1 side 12 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Spasticitet hvad er det nu lige, det er Objektiv måling af tonus kræver en del udstyr. Her måler Jakob Lorentzen (forrest) og Jens Bo Nielsen tonus over ankelleddet med et dynamometer. Ved hjælp af EMG kan man få information om, hvilken andel af den samlede tonus som skyldes refleksaktivitet eller voluntær muskelaktivitet, samt hvilken andel som skyldes de passive egenskaber i muskler, sener og bindevæv.

2 side 13 AF: PROFESSOR, DR. MED. JENS BO NIELSEN OG FYSIOTERAPEUT, CAND. SCIENT. SAN., PH.D.-STUDERENDE JAKOB LORENTZEN FOTO: HENRIK FRYDKJÆR I artiklen aflives nogle af de almindeligste myter om årsagerne til og hvilke konsekvenser den nye viden har for behandling. Budskabet er blandt andet, at det er langt fra altid, at skal behandles Der er i de senere år kommet mere forskning inden for. For at forskningsresultaterne kan få betydning for klinisk praksis, er det vigtigt, at forskere og klinikere forstår og definerer på samme måde. Det er et problem, hvis forskellige faggrupper med begrænset indbyrdes kommunikation hver især begynder at ændre betydningen af et ord, der oprindeligt havde en fælles betydning. Spasticitet er et godt eksempel på dette. Fra et fælles udgangspunkt ser det ud til, at klinikere og terapeuter bruger betegnelsen på en anden måde end forskere. Hvor blandt forskere defineres ret snævert som en betegnelse for den hastighedsafhængige forøgelse af modstanden mod passiv strækning af en muskel, bliver brugt langt bredere i en klinisk sammenhæng som en fællesbetegnelse for en række objektive fund, der omfatter forøget muskeltonus, forøgede senereflekser, forøgede fleksor-reflekser, klonus, spasmer, spastisk gang og kontrakturer. Det siger sig selv, at den forskellige sprogbrug kan have uheldige konsekvenser for kommunikationen imellem faggrupperne, men endnu mere uheldigt er det, at den også kan resultere i fejlbehandling af patienterne. For at forstå, hvordan dette kan ske, er det nødvendigt at grave lidt ned i årsagerne til. HVAD SKYLDES SPASTICITET? Der findes flere misforståelser og myter omkring årsagerne til, som diverse lærebøger har været dygtige til at holde i live. r

3 side 14 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Myte 1: Spasticitet skyldes læsion af pyramidebanen Den mest sejlivede myte er nok, at skyldes læsion af pyramidebanen og sammen med blandt andet parese udgør en del af et upper (eller first) motorneurone syndrome (dermed altså forstået at upper motorneuron er de neuroner, der ligger i den motoriske hjernebark). Spasticitet ses da også hyppigt sammen med parese ved dissemineret sclerose, apopleksi, traumatisk hjerneskade og rygmarvsskade, som alle hyppigt involverer læsion af netop pyramidebanen. Vi har imidlertid vidst siden i hvert fald 1940 erne, at ikke udvikler sig efter selektive læsioner af pyramidebanen, men derimod kræver læsion af nervebaner fra hjernestammen (blandt andet reticulospinale nervebaner) eller deres overordnede styring fra hjernebarken. Det er derfor ikke korrekt at opfatte som tæt associeret til parese og som forårsaget af læsion af pyramidebanen. Begrebet upper motorneuron syndrome er da også ved at forsvinde ud af i hvert fald nogle lærebøger. Myte 2: Spasticitet skyldes fjernelse af hæmning fra hjernen En anden sejlivet myte er, at ses, fordi læsionen af de overordnede motoriske baner fjerner en hæmmende indflydelse på rygmarvens reflekser, der dermed bliver for hyperaktive. Imidlertid har vi vidst i de sidste mange årtier, at alle de motoriske nervebaner fra hjernen og hjernestammen virker fremmende (eksitatorisk), ikke hæmmende på aktiviteten i rygmarven. Ydermere kan en simpel fjernelse af en hæmmende indflydelse på rygmarven fra hjernen og hjernestammen ikke forklare, at hyperrefleksien ikke ses umiddelbart efter for eksempel en hjerneblødning, men først udvikler sig uger til måneder senere. Dette viser mere end noget andet, at der er tale om plastiske adaptive forandringer i rygmarvens neuronale netværk, der udvikler sig langsomt som følge af bortfaldet af den normale styring af rygmarven fra hjerne og rygmarven og den ændring i aktivitet i netværkene, der er en følge deraf. Spasticitet må ud fra dette ses som den tilpasning, de neuronale netværk laver for at forsøge at kompensere for den manglende styring fra hjernen og skal måske alene af den grund ikke nødvendigvis altid opfattes som noget negativt. Myte 3: Spasticitet skyldes vedvarende aktivitet i musklerne En tredje meget udbredt og potentielt meget uheldig myte/misforståelse er, at der ved ses vedvarende aktivitet i musklerne - også når patienten er i hvile. Det er nok her, forskere og behandlere har den største uoverensstemmelse i deres opfattelse. Hvor forskere ret stringent vil holde på, at kun kan manifesteres og testes ved strækning af en muskel, der fører til strækrefleksaktivitet, er det blandt behandlere velkendt, at mange patienter har vedvarende forøget tonus i deres muskler og fejlstilling af deres lemmer i varierende grad. Det er faktisk ofte netop denne vedvarende forøgede tonus og fejlstilling, der er målet for meget af den antispastiske behandling, hvilket jo på mange måder er paradoksalt i betragtning af, at det altså ikke er i den betydning, som forskere bruger ordet. Faktisk er det mere undtagelsen end reglen, at der ses forøget refleksaktivitet i de tilfælde, hvor der er denne vedvarende forøgede muskeltonus. Hvad er det så, der er årsag til den vedvarende forøgede tonus hos patienterne, hvis det ikke er relateret til forøget strækrefleksaktivitet? Der er nok ikke kun én forklaring men formodentlig et samspil af flere forskellige faktorer hos forskellige patienter. Én faktor er, at nogle patienter (og for den sags skyld også raske mennesker) kan have svært ved at slappe af og derfor ikke er i hvile, når undersøgelsen foretages. Manglende optimal lejring af patienten, forstyrrende omgivelser og generel anspændthed hos patienten er faktorer, der ikke kan undervurderes med hensyn til at sikre en optimal undersøgelsessituation, hvilket er forudsætningen for at kunne evaluere, hvorvidt der er forøget muskeltonus forårsaget af hyperrefleksi. Specielt hos patienter med betydelig hjerneskade og deraf manglende forståelse for instruktionen om at slappe af kan det være særdeles vanskeligt at opnå en situation, hvor en kan evalueres på fornuftig vis. fakta om: jakob lorentzen Jakob Lorentzen er uddannet på fysioterapeutuddannelsen i Næstved. Han var ansat som fysioterapeut på Centralsygehuset i Næstved Jakob Lorentzen afsluttede cand.scient.san.-uddannelsen fra Århus Universitet i Fra var han projektmedarbejder på projekt Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) Jakob Lorentzen blev ansat som forskningsfysioterapeut på Afdeling for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital i 2005 og startede året efter som ph.d.-studerende på Institut for Idræt, Københavns Universitet. Det overordnede fokus for ph.d.-projektet er objektiv evaluering af.

4 side 15 Feedback fra: F E Spinal CPG Figur 1 Figur 1 illustrerer den tætte sammenhæng mellem det sensoriske og motoriske system. Sensorisk feedback fra hud, muskler og led integreres på alle niveauer af nervesystemet, hvilket sikrer, at de motoriske signaler, der sendes til musklerne, hele tiden er opdaterede i forhold til information om kroppens og ekstremiteternes stilling og omgivelsernes beskaffenhed. På rygmarvsniveau sender de descenderende motoriske baner (herunder pyramidebanen) fortrinsvis deres signal til de motoriske neuroner via interneuroner, der også aktiveres af sensoriske afferente. Dette betyder, at aktiviteten af rygmarvens motoriske neuroner og dermed musklernes aktivitet hele tiden bestemmes af såvel descenderende aktivitet fra hjernen og sensorisk feedback fra de arbejdende muskler. Det betyder også, at hæmning af det sensoriske feedback, som følger efter antispastisk behandling, uundgåeligt kommer til at påvirke evnen til at udføre frivillige bevægelser. Hud Muskler Led Selvom antispastisk medicinering helt sikkert vil gøre det nemmere for patienten at slappe af, og at der dermed nok vil være en behandlingseffekt, er det vel næppe det, der er hensigten med behandlingen? En anden væsentlig faktor er de strukturelle ændringer, der udvikler sig i musklerne og det omgivende bindevæv, når musklerne ikke holdes aktive og som i deres senstadier fører til kontrakturer. Disse ændringer i musklernes passive elastiske egenskaber er sjældent nemme i praksis at adskille fra den hastighedsafhængige forøgede muskeltonus, der karakteriserer en, og slet ikke når der kun er tale om mindre udtalte forandringer. Det siger sig selv, at ændringer i bindevæv og lignende kræver en helt anden behandling end forårsaget af hyperrefleksi, og at antispastisk medicinering, herunder botox, på ingen måde kan være indiceret i sådanne tilfælde. En tredje faktor, der kan forklare en vedvarende forøget tonus hos patienter med, er, at hjerneskader sjældent overholder de anatomiske landemærker, der er udstukket i diverse neuroanatomiske lærebøger. En blodprop i fordelingsnettet r

5 side 16 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 MULIGE ÅRSAGER TIL TONUSFORØGELSE Spastisk dystoni (vedvarende, ikke voluntær muskelaktivitet). Spasticitet (forøget refleksaktivitet). Kontraktur (forøget stivhed på grund af ændringer i muskler, seners og bindevævs strukturelle egenskaber). Tardieu Scale, Ashworth score og Modified Ashworth score kan du finde på hjemmesiden under Måleredskaber. fafo.fysio.dk Yderligere referenceliste kan downloades fra fysio.dk->artikelbilag fra a. cerebri media kan ganske vist i sjældne tilfælde føre til selektive læsioner af pyramidebanen, men reglen er, at såvel motoriske som sensoriske baner samt de omgivende strukturer herunder specielt de basale kerner også bliver afficeret i varierende grad. Det er derfor sjældent at finde patienter, der udelukkende udviser klassiske pyramidebane-symptomer uden en vis grad af ekstrapyramidale symptomer som for eksempel dystoni forårsaget af affektion af de basale kerner. Dystoni ytrer sig netop ved vedvarende aktivitet i musklerne og ses altså hyppigt sammen med (spastisk dystoni), men forårsages altså ikke af den hyperaktive strækrefleksaktivitet. I sådanne tilfælde kan botox-behandling være fuldt ud berettiget og gavnlig for patienterne, men det skal slås fast, at botox-behandling af den hastighedsafhængige hyperrefleksi og uden vedvarende muskelaktivitet ikke er det. Myte 4: Spasticitet skal altid behandles En fjerde myte er, at den hyperaktive refleksaktivitet er uhensigtsmæssig og skal dæmpes for enhver pris. Ganske vist er der bestemt god grund til at anvende antispastisk medicinering hos patienter, hvor en er det mest fremtrædende symptom, og hvor der kun er ringe grad af funktionel kapacitet på grund af parese eller paralyse. Udtalte spasmer og vedvarende muskelaktivitet (spastisk dystoni) kan være ubehagelige for patienterne og resultere i søvnbesvær mv. og bør derfor naturligvis dæmpes så effektivt som muligt, forudsat at patienterne ikke samtidig har en væsentlig funktionel kapacitet, som de gerne vil beholde. Sandsynligheden taler nemlig for, at den antispastiske behandling vil påvirke patientens funktionelle kapacitet ganske betydeligt i negativ retning. Dette er ikke overraskende i betragtning af, at de rygmarvsreflekser, der dæmpes ved den antispastiske behandling, er tæt integrerede med de motoriske nervebaner, vi anvender ved alle de bevægelser, vi laver. Reflekserne bliver således udnyttet af hjernen som smarte automatiske kontrolmekanismer, der gør hjernens arbejde med at kontrollere musklernes aktivitet meget nemmere. Reflekserne skal således ikke ses som separate fænomener men som tæt integrerede elementer i styringen af enhver bevægelse. Det gælder også hos spastiske patienter, som er i stand til at bruge deres muskulatur til en vis grad og måske endda kan stå og gå. Selvom reflekserne er hyperaktive eller måske netop fordi de er hyperaktive, udnytter hjernen dem til at udføre de bevægelser, som de er i stand til at udføre og hæmning af reflekserne vil derfor føre til, at patienterne kommer til at have en mindre funktionel kapacitet. Dette bekræftes af mange nye studier og var også almindeligt diskuteret omkring det tidspunkt, hvor for eksempel baklofen blev indført, men det ser ud til at være gået i glemmebogen siden (kan det have noget med massiv markedsføring fra medicinalindustrien at gøre?). Der er imidlertid også andre grunde til at være særdeles tilbageholdende med den antispastiske medicinering. Det har længe været kendt, at ingen af de antispastiske medikamenter virker specifikt på reflekserne og kun fjerner hyperrefleksi. Ikke alene er reflekserne som nævnt tæt integrerede i den voluntære styring af muskulaturen, men de fleste antispastiske medikamenter virker også på en række receptorer, der findes på en lang række neuroner i hjernen. Dette betyder, at både diazepam og baklofen for eksempel påvirker de motoriske neuroner i hjernebarken og dermed hæmmer patientens mulighed for at sende signaler til rygmarven altså en effekt, der intet har at gøre med hæmning af hyperrefleksi, men udelukkende vil have negativ effekt på patienternes funktionelle kapacitet. Et andet væsentligt problem er, at både baklofen og diazepam i nyere studier er vist at hæmme de plastiske forandringer, der ses ved indlæring af motoriske opgaver og dermed hæmmer indlæringen af opgaverne. Dette betyder, at medikamenterne sandsynligvis også hæmmer de plastiske forandringer, man prøver at opnå ved genoptræning og det er derfor en risiko for, at lægen, der udskriver antispastisk medicin, kan komme til at ødelægge fysioterapeutens arbejde.

6 side 17 HVORDAN SKAL SPASTICITET SÅ BEHANDLES? Som antydet ovenfor, er det væsentligt at få afklaret en række punkter i forhold til den enkelte patient, før en behandling kan initieres i relation til. Det er vigtigt at undersøge, om en medfører smerter, giver problemer i forhold til pleje eller har en funktionsreducerende betydning for patienten. Hvis ikke dette er tilfældet, bør der ikke foretages nogen specifik behandling af og observation af eventuel forværring må være det vigtigste tiltag i denne situation. Hvis imidlertid giver problemer for patienten, bør en nærmere udredning foretages med de årsagsgivende mekanismer for øje. Hyppigt vil blive identificeret ved, at en eller flere muskler er hypertone målt ved, at en terapeut har mærket forøget modstand og eller reduceret range of movement (ROM) i forbindelse med passiv mobilisering af patienten. Såfremt patienten er i stand til, perceptionsmæssigt, at slappe af, vil årsagerne til denne forøgede modstand (hypertoni) lidt groft kunne inddeles i tre kategorier: 1. spastisk dystoni (vedvarende, ikke voluntær muskelaktivitet) 2. (forøget refleksaktivitet) 3. kontraktur (forøget stivhed på grund af ændringer i muskler, seners og bindevævs strukturelle egenskaber). Nøjagtigt hvordan kategorierne påvirker hinanden i udviklingen af hypertoni,er på nuværende tidspunkt uafklaret. Vi ved dog, at mange patienter med sygdomme eller traumer i CNS har øget muskelaktivitet (spastisk dystoni eller ) medførende hypertoni. Vi ved også, at mange af disse patienter har ændrede strukturelle muskelegenskaber med nedsat evne til at forlænge muskulaturen til følge. Hvorvidt de ændrede muskelegenskaber skyldes selve sygdommen i CNS, eller spastisk dystoni, eller helt andre faktorer som er konsekvenser af sygdommen, eksempelvis immobilisering, er uafklaret. Tilsvarende er det også uafklaret, hvorvidt de ændrede muskelegenskaber kan ændre og måske forværre. De klinisk tilgængelige måleredskaber i forbindelse med måling af hypertoni har meget svært ved at bidrage med viden om, hvilke forskellige årsager der ligger til grund for hypertonien, og ofte vil der være flere af de nævnte kategorier som årsag. Der bør derfor ofte anvendes en kombination af forskellige behandlinger. Det overordnede træningsmål bør dog være at opretholde ledbevægeligheden samtidig med, at kontrollen over musklerne bedres med henblik på at højne funktionsniveauet. Ved træning mod dette arbejdes blandt andet på at mindske en for funktionen uhensigtsmæssig muskelaktivitet. Hvis der er kontraktur eller risiko for kontraktur, ofte på grund af, at patienten er immobiliseret eller har spastisk dystoni, kan det være nødvendigt med forskellige behandlingsmetoder med det primære formål at forlænge muskulaturen. Der findes i den forbindelse adskillige former for skinner og gips, som anvendes til at holde musklerne forlænget i en kortere eller længere periode for at undgå ubrydelig kontraktur. Lejring af patienten i hvilepositioner, hvor muskler med risiko for kontraktur holdes forlænget, er ligeledes et væsentligt tiltag. Medicinske tiltag med formål at reducere muskeloveraktivitet kan som tidligere nævnt i visse tilfælde være relevant, hvis risikoen for tab af tilbageværende funktioner holdes for øje. Det er specielt patienter med spastisk dystoni, der har gavn af medicinsk reduktion af hypertoni. I meget svære tilfælde, hvor den nedsatte ledbevægelighed er meget funktionsreducerende, og ovenstående tiltag er forsøgt, kan det være relevant med kirurgisk forøgelse af ledbevægeligheden. Hyppigt vil der enten i den hypertone muskel eller de omkringliggende muskler ses pareser i varierende grad, som er væsentlige at inddrage som element i planlægningen af træningen. Træning, som metode til at højne funktionsniveauet, bør ligeledes altid være afprøvet inden en r fakta om: jens bo nielsen Jens Bo Nielsen er uddannet læge fra Københavns universitet Begyndte at forske i menneskets motoriske funktion, herunder i Fik i 1993 ph.d.-graden for en afhandling om brugen af transcranial magnet stimulation til at studere frivillige bevægelser hos mennesker og disputerede i 1998 med en afhandling om nervesystemets kontrol af frivillige bevægelser. Var i perioden ansat som professor ved Kiel Universitet, Tyskland og har siden da været ansat som professor ved Københavns Universitet, først ved Medicinsk Fysiologisk Institut og siden 2002 ved Institut for Idræt. Er også adjungeret professor ved Center for Sanse-motorisk Interaktion, Ålborg universitet. Har siden 2006 været leder af Center for forskning i Spasticitet og Neurorehabilitering i nært samarbejde med Helene Elsass centeret i Charlottenlund. Har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler og bidraget med kapitler til flere lærebøger.

7 side 18 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 medicinsk eller kirurgisk intervention sættes i værk og altid finde sted, selvom andre metoder anvendes som supplement. Hvilken træningsmetode, som skal anvendes til at opnå den ønskede muskelkontrol hos patienter med reduceret funktionsniveau på grund af, må vurderes ud fra hver enkelt patients specifikke problemer. Flere undersøgelser viser, at man med fordel kunne anvende de klassiske metoder, herunder styrketræning, som ser ud til at have en funktionsforbedrende effekt uden en forøgelse af. Tilsvarende er vist funktionsforbedring i forhold til gangdistance efter udholdenhedstræning. Specifik træning af en muskels evne til at udføre bevægelser med en funktionsrettet timing er ligeledes et eksempel på en træningsmetode, som kan højne funktionsniveauet og reducere risikoen for udvikling af kontraktur. EVALUERING AF SPASTICITET Som nævnt flere gange i denne artikel, er det væsentligt at kunne adskille forskellige former for hypertoni. På den måde får man muligheden for at kunne behandle specifikt ud fra patientens problemer, hvor eksempelvis muskel- og seneforandringer skal behandles på én måde, og (forøget refleksaktivitet) skal behandles på en anden. Imidlertid er det meget vanskeligt at adskille de to faktorer fra hinanden med de klinisk tilgængelige måleredskaber. De hyppigst anvendte systemer til evaluering af baserer sig på graduering af modstanden mod passiv bevægelighed, mens patienten er i hvile (Ashworth score og Modified Ashworth score, se maaleredskaber.dk). De fleste vil mene, at en trænet terapeut kan differentiere forskellige grader af modstand, men er det muligt at skelne mellem modstand, som er betinget af perifere muskel-, sene- og bindevævsforandringer, og modstand betinget af muskelaktivitet, hvad enten det er hyperaktive reflekser () eller mere vedvarende muskelaktivitet (dystoni)? Ved et andet scoresystem testes modstanden ved forskellige hastigheder for at bestemme, hvor stor en andel af modstanden som er betinget af hastighedsafhængig refleksaktivitet (Tardieu Scale, se maaleredskaber.dk). Samtidig registreres ved denne test, hvornår i bevægebanen modstanden er refleksbetinget, og hvornår modstanden er betinget af muskel-, seneog bindevævsforandringer. Denne test forholder sig konceptuelt til det problematiske ved Ashworth Score og Modified Ashworth Score angående skelnen mellem refleksbetinget aktivitet og muskel-, sene- og bindevævsforandringer, men forudsætter, at man som tester kan kontrollere forskellige hastigheder og bestemme forskellige vinkler ret præcist. Med anvendelse af målemetoder, som findes i laboratorier, er det muligt at kontrollere de fysiske parametre som hastighed, muskelaktivitet og modstand mod udspænding præcist. Problemet med disse metoder er, at de ofte kræver speciel viden for anvendelse af apparaturet, er langsommelige i forhold til at kunne give kliniske svar og kræver en del kostbart udstyr. Laboratoriemetoder er derfor ikke umiddelbart løsningen på evalueringsproblemet af i klinikken og måske alligevel. Metoderne egner sig fint til at kunne indgå i projekter som guldstandard til evaluering af forskellige klinisk anvendelige metoder. Der er brug for metoder, som objektivt og standardiseret kan evaluere i klinikken med det formål at evaluere effekten af de behandlinger, som anvendes til afhjælpning af sproblemer. Dette vil sammen med en mere præcis anvendelse af terminologien, der omhandler, give mulighed for at gå videre med det måske mest interessante spørgsmål, nemlig hvilken behandling som fører til den største forbedring af funktionsniveauet hos den enkelte patient. z Jens Bo Nielsen og Jakob Lorentzen holder oplæg på Fagfestivalen. REFERENCE LISTE FOR VIDERE LÆSNING 1) Singer B, Dunne J, Allison G. Reflex and non-reflex elements of hypertonia in triceps surae muscles following acquired brain injury: implications for rehabilitation. Disabil Rehabil Nov 20;23(17): Review. 2) Burridge JH, Wood DE, Hermens HJ, Voerman GE, Johnson GR, van Wijck F, Platz T, Gregoric M, Hitchcock R, Pandyan AD.Theoretical and methodological considerations in the measurement of spasticity. Disabil Rehabil Jan 7-21;27(1-2): Review. 3) Damiano DL, Vaughan CL, Abel MF.Muscle response to heavy resistance exercise in children with spastic cerebral palsy. Dev Med Child Neurol Aug;37(8): ) Giesser B, Beres-Jones J, Budovitch A, Herlihy E, Harkema S. Locomotor training using body weight support on a treadmill improves mobility in persons with multiple sclerosis: a pilot study..mult Scler Mar;13(2): ) Biering-Sørensen F, Nielsen JB, Klinge K.Spasticity-assessment: a review.spinal Cord Dec;44(12): Epub 2006 Apr 25. Review.

8 side 19 AF: FAGLIG REDAKTØR VIBEKE PILMARK FOTO: ISTOCKPHOTO Træning spiller en større rolle for normalisering af tonus, end man tidligere har troet. Det er en begrænset del af patienterne med, der har behov for egentlig tonusdæmpende tiltag. Dosis-responsforholdene gælder også denne patientgruppe, der har glæde af at træne funktionelt mindsker og nedsætter tonus Træning Glem en og træn, det er fysioterapeut og ph.d.-studerende Jakob Lorentzens opfordring til fysioterapeuter. "Paretisk og dermed svag muskulatur gør en tydeligere; hvis muskelstyrken og funktionsniveauet kommer op, dæmpes den, siger han. Der ses ifølge Jakob Lorentzen også øget tonus i musklerne hos raske personer, der har været immobiliserede i længere tid. Dette skyldes delvist, at muskler og bindevæv er blevet mindre elastiske, men der ses også ændrede refleksforhold, som kan bidrage til den øgede tonus. Derfor er det oplagt at træne og dermed øge styrken i paretiske og svage muskler hos denne patientgruppe. Jakob Lorentzen har i sin ph.d.-uddannelse fokus på evaluering af og har en opdateret viden inden for området. Interessen for emnet fik han allerede under grunduddannelsen. Jeg interesserede mig også dengang for fysiologi og kunne ikke forstå rationalet bag, at der i undervisningen blev lagt så stor vægt på at dæmpe tonus i stedet for eksempelvis at træne. På det tidspunkt, han blev uddannet, var tonusdæmpende tiltag og normalisering af bevægelserne første prioritet i Bobathkonceptet. Men dæmpning af tonus og er symptombehandling og går ikke ind og påvirker årsagen til selve tonusforhøjelsen. Og der kan, som det fremgår Træningen skal være funktionel og skal kombineres med styrketræning af artiklen på side 12 være flere årsager til, der alle skal behandles forskelligt og målrettet. Viden om ætiologien bag er nyttig viden for både læger og terapeuter og er forudsætningen for en evidensbaseret tilgang til behandlingen af denne patientgruppe. TRÆNING Intensitet og varighed har betydning for træningseffekten, og det er ifølge Jakob Lorentzen forklaringen på, at patienter selv flere år efter en apopleksi kan forbedre funktionen markant ved intensiv træning. Der skal noget til for at bedre funktionsniveauet via det neuromuskulære system, og dét kræver intensiv træning. De færreste kan forbedre en funktion eller styrke r

9 side 20 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 musklerne væsentligt ved kun at træne to gange om ugen. Nye færdigheder skal indøves om og om igen og det gælder også for vores neurologiske patienter, siger Jakob Lorentzen. Som fysioterapeut er han varm tilhænger af, at træningen bliver så funktionel som muligt. Det kan være gangtræning eller træning i specifikke funktioner; men ud over den funktionelle træning vil målrettet og hård styrketræning også være relevant for en stor gruppe af disse patienter. I starten vil patienterne måske udnytte en til bevægelserne, men det behøver ikke at være et problem, mener Jakob Lorentzen. Terapeuterne skal ikke vente på at træne funktioner, til tonus er normaliseret og bevægelserne er blevet mere naturlige. Øget styrke og en bedre neuromuskulær kontrol vil i sig selv kunne hjælpe til en mere naturlig gang eller funktion. DE GAMLE KONCEPTER KAN VÆRE NYTTIGE Men hvad med de gamle koncepter som Bobath og Affolter? Der er ingen og vil formodentlig aldrig komme dokumentation for et helt koncept, mener Jakob Lorentzen. Et koncept som Bobath eller Affolter består af tusinde elementer, der spiller sammen, men forskerne bliver nødt til at koncentrere sig om et enkelt element. Siden Jakob Lorentzen blev uddannet, er der inddraget nye elementer i Bobath- og Affolterkoncepterne i takt med, at der er kommet ny viden. Koncepterne spiller forståeligt nok en vigtig rolle i behandlingen af de dårligste af patienterne, som terapeuterne blandt andet møder på neurorehabiliteringscentre som Afsnit for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital og Hammel Neurocenter. Her giver koncepterne den ramme og den struktur for behandlingen, som er nødvendig med en så kompliceret patientgruppe, der ofte ikke er i stand til at kommunikere med personalet, siger Jakob Lorentzen. Men for den patientgruppe, der skal rehabiliteres til at klare sig selv igen og eventuelt at vende tilbage på job, er disse koncepter mindre relevante. Her handler det primært om træning med fokus på dosis, intensitet og funktion, mener han. z

27. februar 2009 / 91. årgang. Ny professor. Fysioterapeut Peter Magnusson er ny professor i muskuloskeletal rehabilitering. 08

27. februar 2009 / 91. årgang. Ny professor. Fysioterapeut Peter Magnusson er ny professor i muskuloskeletal rehabilitering. 08 27. februar 2009 / 91. årgang 04 Ny professor Fysioterapeut Peter Magnusson er ny professor i muskuloskeletal rehabilitering. 08 side 02 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Fysioterapi kan nedbringe sygefravær

Læs mere

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Spasticitet i den fysioterapeutiske behandling set fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Jakob

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

Ny viden om spasticitet og dens behandling

Ny viden om spasticitet og dens behandling 2 Ny viden om spasticitet og dens behandling Jakob Lorentzen 1, 2, 3, Maria Willerslev-Olsen 2, 3, Clarissa Crone 4, Thomas Sinkjær 5, 6 & Jens B. Nielsen 2, 3 OVERSIGTSARTIKEL 1) Center for Rett syndrom,

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SPASTICITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER SPASTICITET? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester Projektkatalog Sundhedsteknologi 3. semester 2013 Bio-feedback system til monitorering af kompensatoriske bevægelser hos apopleksipatienter Baggrund Cirka hver 7. dansker rammes af et slagtilfælde (apopleksi),

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning).

ABR betyder Avanceret Biomekanisk Rehabilitation (genoptræning). Hvad er ABR : ABR Belgien instruerer forældre og andre udøvere i ABR teknikken. Denne terapi er for hjerneskadede. Den er baseret på en pligtopfyldende langsigtet genoptræningsstrategi, hvor igennem den

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Voksen med cerebral parese. - i relation til senfølger, forebyggelse og træning. Spastikerforeningen

Voksen med cerebral parese. - i relation til senfølger, forebyggelse og træning. Spastikerforeningen Voksen med cerebral parese - i relation til senfølger, forebyggelse og træning Spastikerforeningen Spastikerforeningen bliver ofte kontaktet af medlemmer, der har spørgsmål om at blive ældre med cerebral

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer

Lejring (og forflytning) af borger i særlige situationer 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Lejring (og forflytning)

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Face-it terapeut Skolen

Face-it terapeut Skolen F LIVING Bliv certificeret Face-iT-terapist Face-it terapeut Skolen Det seriøse valg for dig der vil videre. - Dette er en holistisk efteruddannelse der gør en forskel. - Ønsker du personlig udvikling

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Indhold 1. Sundheds- og serviceproduktion i relation til IHL Nye services for brugerne, der understøtter

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Deltagelse fra AMPS FNE bestyrelsen: Mette Hedeboe AMPS-instruktør: Kristina Tomra Nielsen Referent: Mette Hedeboe Velkomst/Præsentation Forslag fra

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006

Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006 Dansk Selskab for Apopleksi Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. september 2006 Har fysioterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksirehabiliteringsforløb? ved Inger Marie Hansen, afdelingsfysioterapeut,

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere