Natur/teknik til4.klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur/teknik til4.klasse"

Transkript

1 4 L Æ R E R E N S B O G Natur/teknik til4.klasse Carl JørgenVeje Dorthe Lindgård Christensen

2 Forord Natek 4 er en fortsættelse af Natek 3 og er skrevet til undervisning i natur/teknik i 4. klasse. Materialet består af fire dele: Elevbogen, Arbejdsbogen, Kopimappen og Lærerens bog. Elevbogen Arbejdsbogen Kopimappen Lærerens bog I Elevbogen findes dels en fortløbende tekst, dels en række læse stykker, spots, som belyser mindre, afgrænsede emner, og som kan benyttes på forskellig måde, alt efter elevernes læsefærdighed. I Elevbogen introduceres endvidere alle opgaverne, hvoraf flertallet er praktiske. Nogle af opgaverne findes kun i Elevbogen, men de fleste starter i denne og fortsætter i Arbejdsbogen. Det er normalt hér, opgaven ud dybes, bl.a. med forslag til apparatur og materialer, som kan benyttes. Det er ligeledes hér, eleverne noterer og beskriver iagttagelser og må leresultater etc. Kopimappen indeholder ark til fri kopiering. Nogle kopiark knytter sig direkte til opgaver i Elev- og Arbejdsbog, men de fleste nævnes ikke dér. Nogle ark indeholder arbejdstegninger, som f.eks. til vindmålere, minidrivhuse eller en panfløjte. Andre rummer supplerende opgaver, som kan gives til en større eller mindre del af klassen. Nogle af disse opgaver er meget præcist formulerede, andre meget åbne. Kopimappen kan således bidrage til en varieret undervisning, der er præget af åbenhed og fleksibilitet, mulighed for fordybelse og hensyn til den enkelte elevs interesser. Som supplement indeholder Kopimappen et atlaskursus. Lærerens bog består af tre dele. Del ét kapitel 1-3 giver en fagligpædagogisk baggrundsorientering, som bygger videre på de til svarende kapitler i Natek 3, Lærerens bog. Del to kapitel 4-11 rummer en kapitel-for-kapitel gennemgang af Elevbog og Arbejdsbog samt de tilknyttede ark i Kopimappen. Det sidste kapitel i del to drejer sig om det atlaskursus, som kun findes i Kopimappen, og ikke omtales i Elev- eller Arbejdsbog. Del tre kapitel 12 og 13 består dels af en omtale af noget af det lidt mere specielle apparatur, der tænkes anvendt i undervisningen, og dels af en kapitel-for-kapitel liste over alt det apparatur og alle de ma terialer, der tænkes benyttet. Og så i øvrigt: Rigtig god fornøjelse under arbejdet med materialet. Det er vort håb, at det kommer til at tjene som en god basis og inspiration for undervisningen. Det må aldrig blive en spændetrøje. København februar 2005 Dorthe Lindgård Christensen Carl Jørgen Veje 2

3 Indhold 1 Om natur /teknik. Anvendelsen af Natek Undervisningen i natur/teknik Løbende intern evaluering Sol og vind Luft og ånding Broer og mekanik Den hvide verden Lyd og toner Se det spire og gro Sund mad Atlaskursus Apparatur og materialer Materialeliste Natek 4, Lærerens bog Samhørende titler: Natek 4, Elevbog Natek 4, Kopimappe Natek 4, Arbejdsbog Forfattere: Carl Jørgen Veje og Dorthe Lindgård Christensen Omslag: Susan Tang Forlagsredaktører: Bent Lindhardt og Kim Boje Thomsen Tilrettelægning: Susan Tang Tegninger: Camilla Ludvigsen Sats: Forlag Malling Beck Malling Beck A/S 3. udgave, 1. oplag 2005 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler. ISBN I samme serie: Natek 1-2 A, Elevbog Natek 1-2 B, Kopimappe Natek 1-2 C, Kopimappe Natek 1-2 A, Kopimappe Natek 1-2 B, Lærerens bog Natek 1-2 C, Lærerens bog Natek 1-2 A, Lærerens bog Natek 3, Elevbog Natek 5, Elevbog Natek 6, Elevbog Natek 3, Arbejdsbog Natek 5, Arbejdsbog Natek 6, Kopimappe Natek 3, Kopimappe Natek 5, Kopimappe Natek 6, Lærerens bog Natek 3, Lærerens bog Natek 5, Lærerens bog Natek 3, Video 3

4 4

5 Kapitel 1 Om natur/teknik Anvendelsen af Natek Natur/teknik er folkeskolens største naturfag. Det blev et selvstændigt, obligatorisk fag ved skoleloven af 1993, efter at natur/teknik-aktiviteter i de foregående år var blevet mere og mere almindelige i skolen. Da faget blev indført, hed det bl.a. i bemærkningerne til loven, at faget skal kendes på sine særlige eksperimenterende og udforskende arbejdsformer. Denne karakteristik har fulgt faget lige siden. I den gældende undervisningsvejledning (faghæftet 2004) kan man således allerede øverst på første side bl.a. læse: Fagets kendetegn er især praktiske og undersøgende arbejdsformer. Det er ikke underligt, at det er sådan for et fag, der er blevet indført ud fra et ønske om at styrke det naturvidenskabelige område, som det hed i den officielle, ministerielle begrundelse. Til naturfagene knytter sig nogle særlige arbejdsformer og færdigheder: At iagttage og beskrive. At undersøge og måle. At bruge apparatur og værktøj. At indsamle og ordne data. At foreslå og efterprøve forklaringer. At lade overraskende resultater inspirere til nye tanker og ideer. At få styr på egne iagttagelser og tanker og præsentere dem for andre. At kunne tåle kritik og måske forkaste noget, man selv troede på. At kunne samarbejde, både på det tankemæssige og det rent praktiske plan. At kunne søge oplysninger fra mange kilder. At kunne sætte resultater og tanker ind i større sammenhænge. For blot at nævne nogle eksempler. Det kan være hensigtsmæssigt at dele de naturfaglige arbejds metoder og tankegange, eleverne anvender i natur/teknik, i tre kategorier: praktiske, herunder håndværksmæssige (f.eks.: at bruge ud styr, apparatur, værktøj, atlas og andre opslagsbøger, at mestre en arbejdsgang, at kunne tegne diagram mer eller bruge it) teoretiske, tankemæssige (f.eks.: at formulere hypoteser, at tage kritisk stilling til, hvilke konklusioner, der kan drages ud fra et givet grundlag, at formidle sine resultater og vælge en formidlingsform, der passer til målgruppen) etiske eller holdningsmæssige (f.eks.: at vurdere miljøproble mer, at overveje menneskers levevis og livsstil, at overveje, hvad det er etisk forsvarligt at lave forsøg med) Denne tredeling genfinder man i de helt centrale ord i læseplanen for natur/teknik: Undervisningen baseres for trinsvis på elevernes egne oplevel ser, under søgelser og eks perimen ter, men på alle klassetrin kombi neres aktiviteterne med efter tanke og overvejelser af mere teore tisk karak ter, og begreber som ansvarlig hed og enga gement står centralt. 5

6 Når man skal tilrettelægge undervisningen, skal man naturligvis kende til bestemmelserne for faget. Disse er gennemgået i indledningskapitlet i Lærerens bog i Natek 3, og vi skal ikke gentage dem her. Blot vil vi minde om ordene på første side i læseplanen: Undervisningen skal planlægges og gennemføres med henblik på en progression i elevernes læring. Det vil i praksis sige, at de samme indholdsområder tages op flere gange, så eleverne får mulighed for at bygge oven på det tidligere lærte. Det giver eleverne mulighed for at øge og udvikle deres forståelse og anvende deres viden og færdigheder med øget udbytte. Progression og sammenhæng er væsentlige sider af den gode natur/ teknik-undervisning. En tilfældig sammenstykning af emner hører ikke hjemme her. Natur/teknik er noget helt andet end orientering Før natur/teknik blev indført, havde man i klasse orientering. Mens natur/teknik er ét fag, bestod orientering egentlig af tre selvstændige fag historie, geografi og biologi, som bare blev samlæst. De havde hver deres formålsbeskrivelse og hver deres læseplan. Det var imidlertid langt fra alle lærere, der kendte disse læseplaner, og mange af dem, der gjorde, havde svært ved at tolke dem, men lod sig i stedet styre af bøger, der var til rådig hed. Ikke så få havde den opfattelse, at omtrent alt var tilladt mht. emnevalg og den må de, man arbejdede på. Gennem gående var orientering et udpræget bogligt fag, hvor prak tiske ak tiviteter indskrænkede sig til klippe-klistre, farvelægning og lignende. Natur/teknik trådte ind i fagrækken samtidig med, at orientering udgik. Hvis man ser på, hvad bestemmelserne siger, adskiller natur/ teknik sig meget tydeligt fra orientering mht. formål og indhold, herunder elevernes arbejdsformer. Men netop fordi natur/teknik i klasse kom ind på den plads, hvor orientering før havde været, var det på den enkelte skole nærliggende at overføre en række vaner og uvaner til det nye fag og undlade det brud med traditionerne, der var lagt op til. Dette viste sig da også i resultaterne fra en undersøgelse, der blev lavet i af Annemarie Møller Andersen m. fl. på den daværende Danmarks Lærer højsko le (LUNT-undersøgelsen). På daværende tidspunkt arbejdede mange lærere i natur/teknik ud fra en tankegang i retning af, at næsten alt er tilladt mht. indhold og arbejdsmetoder. Man kan gøre, hvad man vil, for stort set alt er OK! Siden er denne tankegang blevet meget mindre udbredt. Men helt forsvundet er den nu ikke! Anvendelsen af Natek Natek-bøgerne kan bruges på forskellig måde i forbindelse med undervisningen i natur/teknik. 6

7 Natek brugt som sammenhængende system Natek er skrevet som et sammenhængende system, og hvis man bruger det sådan, udnytter man, at de faglige emner, opgaver, problemer og fremgangsmåder er afpasset efter klassetrinnet. Den faglige bredde, sammenhæng og progression er i orden. Undervisningen i natur/teknik skal give gode muligheder for elevernes medbestemmelse og medindflydelse, hvilket vi kommer tilbage til i næste kapitel. Den skal tillige være tilpasset til de lokale forhold og specielle muligheder såvel som til den enkelte klasse, lærer- og elevinteresser m.m. Natek-bøgerne er med vilje skrevet som et meget bredt system med rigt indhold, sådan at der er gode muligheder for betydelige variationer og tilpasninger i forløbene. Derfor skal det også fremhæves, at for den gode brug af Natek er det rigtig vigtigt, at man vælger ud. Det vil være halsløs gerning blot at starte fra en ende af i materialet til det enkelte klassetrin og bruge alle de aktiviteter og øvrige muligheder, det rummer, og gå ud ad alle tangenter, der nævnes. Man bliver kvalt, hvis man prøver at gå i dybden alle steder, og det er da heller ikke meningen. Man kan gå i dybden nogle steder og så gå let hen over andet eller måske helt springe det over. Den fortløbende tekst og spottene i elevbøgerne kan inddrages i forskelligt omfang. I 5. og 6. klasse, hvor eleverne er mere modne og kan arbejde mere selvstændigt, er der yderligere en række start-idéer til dem under overskrifterne Hvis I vil gå videre og Projekter, I selv finder på. Disse idéer kan inddrages efter behov eller give inspiration til aktiviteter, man i fællesskab selv udvikler. I Elev- og Arbejdsbog er der mange slags opgaver og ekstraopgaver, og de er meget forskellige mht. åben- eller lukkethed, altså mht. hvor stramt styrende de er. Det samme gælder Kopi map pen, hvor de mest åbne opgaver findes på det, som kaldes op finderar ke ne. I Lærerens bog er der ikke blot kommentarer til indholdet af Elevbog, Arbejdsbog og Kopimappe, men også mange forslag til variationer af forløb og delforløb og til suppleren de aktiviteter, såvel boglige og mere teoreti ske som rent praktiske. Den beskrevne bredde medfører som ønsket, at der ikke blot er mulighed for at skabe en undervisning, der er afstemt efter den enkelte klasse, dens forhold og interesser, de lokale forhold og specielle muligheder, men at der også er gode muligheder for at tage hensyn til enkelt-elevers og elevgruppers eventuelle, særlige interesser, så man kan skabe specielle, mindre forløb for dem. Afslutningsvis skal det siges meget tydeligt, at Natek er velegnet til at danne basis for undervisningen, men må aldrig være styrende for hele undervisningen. Ellers forsvinder bl.a. mulighederne for den medindflydelse og medbestemmelse på undervisningen, som eleverne skal have. Natek som emnebank Natek kan altså bruges som sammenhængende system med mange variationsmuligheder, men man kan også bruge materialet ved at plukke 7

8 enkelt-emner fra det. I så fald får man større frihed, men må være mere opmærk som på, at man som lærer har en helt basal forpligtelse til at dække alle de grundlæggende dele af faget. Både naturen og teknikken, både det praktiske, eksperimenterende og håndværksmæssige og det ræsonnerende, argumenterende og kommunikerende såvel som det etisk-holdningsmæssige. Endvidere må man tænke på progressionen og lægge vægt på at holde faget sammen som en helhed. Natur/teknik må ikke blive til en samling løse brokker uden indbyrdes forbindelse. Flytning af emner til andre klassetrin Undervisningsdifferentiering Periodelæsning, fordybelsesuger etc. En tommelfingerregel er, at der er større mulighed for, at det går godt, hvis man flytter et emne op i skoleforløbet, end hvis man flytter det ned. Altså: Man kan sagtens tage et emne fra Natek 4 og bruge det i 5. eller 6.klasse, hvorimod man næppe skal bruge det i 2.klasse. Arbejdsmetoder og pro blem stil linger kommer let til at virke for kompli cerede for eleverne, og det er synd for både elever ne og stoffet. Erfaringen viser, at når et emne flyttes til et ældre klassetrin, volder det ikke mange vanskeligheder at stram me kravene lidt, så det passer til elever ne. Det kan være kravene mht. iagttagelse, omhu i fremgangsmåde, rappor tering, præsentation ved fremlæggel se, såvel som selve om fanget af en opgave, både den faglige bredde og dybde. Der er således eksempler på, at man i 7.klasse har brugt nogle af kopiarke ne fra Natek 3 angående elektricitet med stor succes. Men i 3.klasse, som de jo egentlig er skrevet til, er de også vel egnede. Hvis man ønsker at anvende et emne på et yngre klassetrin, end det er beregnet til, bør man tænke på, hvad der er det principielt vigtige, og hvad der er detaljer og raffinementer, som kan droppes. Man bør endvidere være meget opmærksom på, hvornår elevernes engage ment og forståelse blafrer eller forsvinder. Som lærer kan det være spændende at prøve at præsentere eleverne for noget, der ligger på grænsen af, hvad man tror, de magter. Undertiden bliver man glædeligt overrasket. Undertiden bør man bakke hurtigt ud igen. Undervisningsdifferentieringen er i sidste ende lærerens sag, idet tilrettelæg gelsen af den må ske på grundlag af den nære viden om den enkelte elev, som kun læreren har. Under udarbejdelsen af Natek har vi imidlertid været meget op mærksomme på at give læreren gode muligheder for tilrettelæggel sen af undervisnings differentieringen. Det er sket ved som nævnt at lave viften af muligheder bred i materialet. Som det siges i faghæftet bør der tages hensyn til, at et forløb oftest kræver sammenhængende arbejdsperioder. Man kan godt drive natur/teknik-undervisning i en klasse i to enkeltti mer pr. uge, men det er en fordel at have en dobbeltti me i stedet, og endnu bedre er det, hvis man i perioder kan lade faget have mange ugentlige timer. Dette skyldes både rent praktiske hensyn f.eks. mht. fremskaffelse, brug og oprydning af apparatur osv. og hensynet til elevernes sammen hængende for ståelse. 8

9 Lettest er det naturligvis, hvis man har klassen i mange ugentlige timer og således kan jonglere ret frit. Nogle steder lægger man fra årets start samlede forløb i blokke. Nogle steder laver man fagsam arbejde med lærerne i dansk, matematik, historie etc. Nogle steder lader man natur/teknik være værts fag i feature-sammenhænge. Vi har lagt vægt på at skrive Natek-bøgerne, så de er lette at anvende også ved perio de læsning. Idet vi lægger stor vægt på den faglige fordybelse og sam men hæng, arbej der vi med få, større kapitler, der hver for sig behandler et emne dybere, frem for med en lang række små emner. Det enkelte, større kapitel er således velegnet til, at man koncen trerer sig om det i en periode. Den faglige progression i Natek. Såvel hvad arbejdsmåder og tankegange som hvad emner angår, er der i Natek lagt stor vægt på faglig sammenhæng og udvikling. I Natek 1-2 koncentrerer man sig om eleven selv og det helt nære miljø, og vægten lægges på det store antal førstehåndsiagttagel ser frem for på refleksioner over dybereliggende eller mere indviklede forbindelser mellem fænome ner. De iagttagelser og erfaringer, eleverne gør i Natek 1-2, ud nyttes og ud bygges så på de efter følgende klassetrin, hvor der fore tages mere systematiske under søgelser, og hvor man lægger større og større vægt på sammen hænge, ligesom arbejdsmetoder og udtryksformer raffineres. I Natek 1-2 taler man således helt naivt om regnormemad : Hvad kan regnor me bedst lide? I Natek 3 undersøges regnorme lidt nøjere, og i Natek 6 ser man på det mere generelle: kompostering, affald og nedbrydning, samt regnormenes betydning her. Det første tilløb til området Solsystemet og universet findes i Natek 1-2 C, hvor man ser på nogle få stjerne bille der slet og ret som møn stre på himlen. I Natek 4 betragtes Solen som energikil de, og det fortælles, at Solen er en stjerne. Endvidere betragtes Jordkuglen med klimabælter etc. I Natek 5 og 6 behandles Solsy stemet med Månen og planeterne, og man kommer ind på stjerner ne og deres udvikling fødsel, liv og død samt Jordens egen skabelse og udviklingshistorie. I Natek 1-2 arbejder man med Hvem æder hvem, og i Natek 3 gives endnu nogle eksempler. I Natek 4 introduceres begrebet fødekæde (og forsigtigt desuden fødenet), og man fremhæver de grønne planters altaf gørende betyd ning for livet på Jorden. I Natek 5 og 6 beskæfti ger man sig med større, økologiske sammenhænge og ser bl.a. på nedbrydning og stofkredsløb. I Natek 1-2 samt i Natek 3 betragtes en række fænomener vedrørende elek tricitet, bevægelser og varme, smeltning, for dampning, varmeisolering etc. Det er fænomener med tæt relation til fysikkens energibegreb, men ordet energi nævnes endnu ikke. Energi begreberne introduceres først i Natek 4, hvor det sker i forbindelse med sol og vind. I Natek 6 udbygges området ved behand ling af andet, som er tæt for bundet med energi: forbræn ding, olie og gas, samfundets energiforsyning, energiforbrug i hjemmet osv. 9

10 10 På helt tilsvarende måde betragtes biologiske fænomener med tilknytning til energi vækst, ernæring osv. osv. i Natek 1-2 og Natek 3, hvorefter de i Natek 4 mere formelt knyttes til energi betragtninger. Man betragter bl.a. fotosyntese, ånding, sund mad og livscyklus. I Natek 5 og 6 sker en yderli gere udvidelse og almen gørelse. På analog måde kunne man inden for området kroppen og kroppens funktio ner tale om trinene fra mad, over madens bestanddele, og fordøjelsessystemet til kroppens funktioner og sundhed. I Natek 1-2 foretager man ganske simple vejr-iagttagelser, laver vejrhaner, undersøger sne osv. I Natek 3 beskæftiger man sig med dug, skyer, regn, is og sne, og i Natek 4 laver man mere omhyggelige studier af solopvarmning og vind, taler om, hvorfor det blæser, samt lærer om klimabælter. Det følges op i Natek 5 i Vejr, her og der (vejrmålinger, vejrudsigter, begrebet klima, lufttrykket, orkaner og stormflod, plantebælter), og i Natek 6 er man inde på Drivhuseffekten. I Natek 1-2 bygger man en (del af en) modelby og diskuterer, hvad der skal være i en by. I Natek 3 går man videre med beskrivelse af byer og arbejde med kort i kapitlet Jeg gik mig over sø og land, og det følges så op på de følgende klassetrin, bl.a. med kortarbejde. I Natek 4 er der således et atlaskursus. Begrebet produktion møder man mange gange. I Natek 1-2 laver man således mel som i gamle dage, bager brød og laver pasta. I Natek 3 laver eleverne selv papir og studerer produktion, forbrug og genbrug i Papirfabrikken samt saltindvinding i Vandet omkring os. I Natek 4 producerer eleverne smør og måske ost, hindbærmarmelade næsten uden bær mm. Endvidere arbejder de med broer og andre store konstruktioner. I Natek 5 beskæftiger de sig med mørtel, cement og grusgravning i Det danske landskab, skabt af isen, og de bygger selv forskellige alarm-anlæg mm. i Lav selv elektronik. Kemisk produktion møder eleverne i Natek 6 i Det er surt i aktiviteterne Lav selv sæbe og Lav fugtighedscreme. I Natek 6 beskrives også produktion af elektricitet samt affald og genbrug i Masser af affald. Animalsk produktion behandles i Er vi dus med dyrene i Natek 5 og planteproduktion, herunder specielt økologisk produktion i Det gror på markerne i Natek 6.

11 Kapitel 2 Undervisningen i natur/teknik I Lærerens bog i Natek 3 handler de første tre kapitler om selve dette at undervise i Natur/ teknik. Om lærerrollen, om håndteringen af det prakti ske, om ligestillingsproblematikken i forbindelse med natur/ teknik-arbejdet, om praktisk-organisatoriske forhold, om spørgeteknik, om at starte og slutte et emne, om valg af forklarin ger til eleverne, om faglige begreber, om dette at forudsige, og meget mere. Disse ord bygger vi også på i Natek 4. Vi vil ikke gentage dem her, men blot supplere lidt. Valg af emner og arbejdsformer Elevernes medbe stemmelse Når undervisningens indhold skal vælges, skal det ske på grundlag af for målet for faget, trin- og slutmålene samt den lokale læseplan. Som nævnt i kapitel 1 medfører det bl.a., at man er bundet af et hensyn til faglig sammenhæng og progression. Begge dele behøves, for at eleverne kan få en forståelse, som hænger sammen, således at den er brug bar for dem. Noget af det værste, der kan ske for under visningen i natur/ teknik, er at den hos eleverne kun efterlader en flim rende erindring om en kalejdoskopisk række oplevel ser. Nogle har tolket læseplanens ord Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter på en måde, så de siger, at det er eleverne selv, der skal vælge emner og arbejdsformer. Dette er forkert af to grunde: 1) Natur/teknik er defineret som et naturfag med en række særlige, naturfaglige arbejdsmetoder og færdigheder. Allerede dette giver nogle kraftige bindinger på arbejdet i klassen. Og der er yderligere bindinger fra trin- og slutmålene. Rækken af disse kan godt nok forekomme uoverskueligt lang, og prøver man at komme ud i alle kroge og hjørner i denne række, skaber man blot en hæsblæsende, overfladisk undervisning, der går klart mod intentionerne med faget. Men som ansvarlig lærer i natur/teknik har man fortsat en forpligtelse til at leve op til de store linier i kravene og sikre balancen i faget, således som vi allerede var inde på i kapitel 1. Der er ikke frit valg på alle hylder, som der i praksis ofte var i orientering for snart rigtig længe siden. 2) Det er legitimt og vederhæftigt som voksen at sige: Jeg kender nogle ting, jeg gerne vil fortælle mine elever, og noget, jeg gerne vil lade dem arbejde med. Et land af viden, jeg vil føre dem til og give dem mulig hed for at lave en spæn dende opdagelsesrejse ind i. 11

12 Et land, som de måske indtil nu slet ikke har vidst eksisterede. Læreren er den ansvarlige, der har overblikket. Det er at fornægte dette ansvar, hvis man overlader alle de store valg, der indleder et forløb, til eleverne. Deres grund lag er for spinkelt. Medbestemmelse ikke mindst inde i forløbet Men stop nu et øjeblik. De foregående ord betyder slet ikke, at elevernes medbestemmelse kun spiller en beskeden rolle i natur/teknik. Den bør i høj grad komme frem inde i forløbet. Det drejer sig om vigtige spørgsmål som: Hvor længe, man skal beskæftige sig med et område. Hvilke dele, man skal fordybe sig i. Hvilken retning, en undersøgelse skal tage. Hvad man skal gå let og hurtigt hen over. Osv. Det er hér, det i praksis vil vise sig, hvor lydhør man rent faktisk er angående elevernes ønsker. Der vil ofte blive brug for ens fleksibilitet som lærer. Det kan f.eks. let hænde, at eleverne bliver optaget af at under søge noget, man selv synes er elementært. Man havde tænkt, det kun skulle tjene som et par minutters introduktion, inden man gik i gang med alt det, man havde forberedt og samlet appara tur og materialer til. Men elevernes optagethed og nysgerrighed appellerer til, at man gør det anderledes. Kan man så bære, at alt det forberedte appara tur får lov at stå urørt? Kan man leve med at forlade sin plan lægning og lade elevernes interesser styre forløbet af timen, så man først næste gang kommer tilbage til det, man havde tænkt sig? Man kan også komme i en situation, hvor eleverne ret hurtigt afslutter noget, der skulle have taget en time. Nu står de bare utålmo digt og vil videre. I så fald må man naturligvis bruge lidt tid på at sikre sig, at hurtig heden ikke blot dækker over en overfladisk skøjten hen over området, hvor intet har bundfældet sig. Men alligevel: Der kan blive brug for en hurtig omlægning af kursen, hvor nye idéer tages op. Det er selvfølgelig ikke altid, man bare skrotter sin planlægning af timen, når man er kommet lidt ind i den! Men det kan nu være godt at prøve det engang imel lem og derved føle på sin krop, hvad elevernes medind fl ydelse og medbe stemmelse betyder i praksis i et natur fag, hvor elevernes eget undersøgende og eksperimenterende arbejde står i centrum. I natur/teknik kan de store, principielle armsving om elevernes frie be stemmelsesret mht. valg af emner være mindre frugtbare og væsentlige, end hvad man rent faktisk gør i den enkelte time i det planlagte forløb. Hvad gør man, når en helt ny og uventet situation pludselig opstår midt i en ellers så velplanlagt time? Åbne og lukkede aktiviteter I den ministerielle undervisningsvejledning for natur/teknik skelnes mellem lukkede aktiviteter, hvor elevernes indflydelse er ringe, og åbne aktiviteter, hvor elevernes indflydelse er stor. Det kan imidlertid være nyttigt at tænke en hel del mere præcist. 12

13 Aktiviteter kan være åbne eller lukkede på flere forskelli ge måder. Elevernes indflydelse kan være større eller mindre aktiviteterne altså være åbne eller lukkede med hensyn til 1) problem 2) fremgangsmåde 3) resultat Man taler undertiden om frihedsgrader. Jo flere forhold, eleverne har indflydelse på, jo flere frihedsgrader siger man, der er. Problemet kan være valgt af eleverne. Vi vil gerne konstruere et apparat, som laver høje advarselslyde, hvis fremmede kommer ind i klassen. Men det kan også være valgt af læreren: Byg en let og stærk bro, som kan bære et menne ske. Eller: Hvad koster basismaden, vi spiser i løbet af en dag? Fremgangsmåden kan være valgt af eleverne: Vi vil bruge et system af snedigt ophængte ting til at vise, hvor meget det blæser. Eller den kan være valgt af læreren: Brug denne arbejdstegning til at lave et fugle hus. Resultatet kan være ukendt af alle ved starten: Hvor varmt kan vi få vandet ved at lade Solen varme det? Men det kan også være velkendt, i det mindste for læreren: Undersøg, om der er kul dioxid i danskvand. Der findes ikke én form for opgaver mht. åbenhed eller luk kethed som er den bedste i natur/teknik. Eleverne får den rigeste undervisning, hvis de møder hele spektret af muligheder, og for skellige situationer og mål kræver forskelligt valg af opgaveform. I nogle tilfælde vil åbenhed være ganske malplaceret. Hvis man f.eks. gerne vil lære eleverne at lodde, er det hensigts mæssigt at præsentere dem for en ganske bestemt fremgangsmåde (arbejds gang), de skal følge. Herved mindsker man tidsspilde og ærgrel ser siden hen. I det nævnte ek sempel: Man mindsker risikoen for, at en elev senere sidder med en elektronisk op stilling, som ikke virker, fordi en eller anden af elevens mange lodninger er for dårlig. Men hvilken? Hvis man gerne vil kalde elevernes egne tanker frem, forholder det sig anderledes. Hvis de bruger et (måske endda selvbygget) apparatur til forskellige undersøgelser, bør de have muligheder for at undersøge noget, som de selv synes er særlig spændende. Det kan udmærket være noget, den voksne synes er banalt. Ind imellem kommer der resultater, der overrasker alle. Ind imellem ikke. Hvor varmt er der under en hund, der sover? Under en tyk pude? I en iskold blæst? Som vi sagde allerede i Lærerens bog i Natek 3: Under den selvfølgelige forudsætning, at eleverne magter det, vil det være helt i fagets ånd, hvis man i en række af opgaverne i Natek åbner yderligere for elevernes frihed i valg af arbejdsmetoder og fremgangsmåder, og at der også løsnes mht. slutmålet. 13

14 Frihed forpligter Systematiske forsøg Hvorfor gør vi hvad? Det kan undertiden vise sig at være nødvendigt at gøre det lysende klart for et elevhold, at i det øjeblik man ikke blot følger en trin-for-trin kogebog sopskrift, men arbejder frit som f.eks. ud fra et opfinderark fra Kopimappen, betyder det ikke, at man bare arbejder tilfældigt, springende og planløst, inspireret af øjeblikkets hændelser. Man har som elev selv overtaget ansvaret for at tænke over pro blem og fremgangsmåde, planlægge omhyggeligt og velovervejet, fastlægge mål og delmål i arbejdet osv. At tænke og lægge en plan er første trin, inden man går i gang med det praktiske i en åben opgave som f.eks. et opfinderark. I Natek 4 har systematiske forsøg en lidt større plads end tidligere i skole forløbet. Et systematisk forsøg kan være en speciel blanding af åbenhed og lukkethed. Måske kan man selv vælge, hvad man vil undersøge, og hvordan det skal foregå. Men på den anden side: Hvis det skal være et systematisk forsøg, der fortæller, hvilken indflydelse et eller andet (en variabel) har for udfaldet af noget, er der visse spilleregler, der må overholdes. Man må f.eks. kun ændre én variabel ad gangen: Hvis man vil under søge, hvordan vingerne på en lille mølle helst skal stilles, skal det blæse lige meget, hver gang man ændrer på indstillingen og ser på resultatet. Hvis man vil undersøge spiringen af forskellige frø, skal de have ens betingelser undervejs. Det kan ikke nytte noget, at ét hold overvander deres. Systematiske forsøg vender vi tilbage til i Natek 5 og 6, hvor de spiller en større rolle på grund af elevernes større modenhed. Afslutningsvis skal fremhæves, at selv om man som lærer i mange situatio ner lader eleverne arbejde med ret lukkede opgaver, er det vigtigt at starte med en samtale om, hvad man gør hvorfor. At det står i bogen er ikke nok. Man møder undertiden deprimerende eksempler på klasser, der arbejder be vidstløst efter kogebogsopskrifter. De ved ikke, hvorfor de gør de enkelte ting, og de tænker heller ikke over det. Det gælder blot om at komme gennem opgaven, at blive færdig. Dét er et vræng billede af natur/teknik. 14

15 Kapitel 3 Løbende, intern evaluering Ifølge skolelovens paragraf 13, stk. 2 skal man som led i sin undervisning foretage en løbende evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal, som det hedder, danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette er så de formelle krav. Men der er andet end dem, der gør evalueringen så væsentlig i natur/teknik. Som lærer foretager man en vigtig del af den løbende evaluering helt ufor melt ved spørgs mål og gennem smådiskus sioner med den enkelte elev eller elevgruppe, når man går rundt mellem eleverne, mens de arbejder. Men i kredse, der beskæftiger sig med naturfagenes pædagogik, fremhæver man, hvor betydningsfuldt det er for elevernes samlede udbytte, at det enkelte forløb sluttes af med en ikke alt for kort klassesamtale om forløbet. Gennem denne samtale kan eleverne blive langt mere bevidste end ellers om, hvad de har lært. Lært i alle de mange facetter af ordet. Endvidere kan de blive opmærksomme på nogle af de forskelle, der er i de enkeltes oplevelser og udbytte. De får lejlighed til at udveksle erfaringer og synspunkter, og de bliver mindet om hændelser og oplevelser: Nå ja, for resten, sådan var det jo dengang... osv. Måske har nogle elever en noget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at have lært noget, og denne opfattelse kan det være nyttigt at rokke ved. Det kommer vi tilbage til sidst i kapitlet. Den enkelte elev skriver Kopiark 01 Det kan være et led i evaluerin gen, at man før den afrundende klassesamtale lader eleverne hver for sig skrive lidt om, hvad de har lært, og hvad de synes om forløbet. Herved sikrer man sig, at den enkelte får mulighed for at komme til orde og vel også tvinges til at tænke lidt over dét, der skete. Når eleverne skriver, bør de bruge hele sætninger, ikke kun stikord, fordi stikord kan virke som dække for en overfladisk eller manglende forståelse. Nogle lærere fore trækker, at klassen i det mindste de første gange taler sammen om emnet med idémylder fælles på tavle eller overhead inden eleverne skriver. Nogle vil helst have elever ne til at diskutere to og to, mens de skriver. Nogle har gode erfaringer med at lade eleverne tegne og fortælle ud fra tegningerne i stedet for at skri ve. Men under alle omstændigheder: At få eleverne til at samle tanker og erfaringer og udtrykke dem er utrolig vigtigt af hensyn til elever nes egen læring og på grund af de tilbagemeldin ger, man som lærer derved får. Hvis man gerne vil lade eleverne skrive lidt om forløbet, kan man bruge kopiark 0.1. I forbindelse med punktet Jeg kan er det sikkert godt at fortælle eleverne, at noget, jeg er blevet bedre til at gøre godt kan være gøre oppe i hovedet, som f.eks. at planlægge noget 15

16 eller at lytte til andre. Eller at spørge efter begrundel ser for et udsagn og vur dere dem kritisk. Det er altså ikke kun gøre med hænder ne. Hvordan fortæller vi det til andre? I forbindelse med evalueringen og afrundingen af et emne bør man inddrage spørgsmålet: Hvordan kan vi fortælle eller vise andre, hvad vi fandt ud af? Dels er det en del af den naturfag lige arbejds proces. Man har aldrig gjort en naturfaglig undersøgelse rigtig færdig, før man har resu meret og konklu deret for sig selv og meddelt resultaterne til an dre. Dels er det nyttigt for ens egen forståelse. Det er velkendt, at man ofte først får styr på dén, når man har skullet fortælle videre til andre. Formidlingen kan ske ved en samtale i klas sen med en runde, hvor hver enkelt fortæller. Men den kan også foregå på mange andre måder: Fremstilling af samlemappe. Udstilling med fremstilling af plancher, transparent-serier eller bån doptagelser. Forældremøde med elevforedrag. Salg af selvfremstillede produkter på skolen. Udarbejdelse af artikler til skoleblad eller lokalavis. Etc. I mange tilfælde vil sam arbejde med dansk læreren være særdeles nærliggende. Gennem den mundtlige og skriftlige, individuelle og kollektive evaluering opnår man som lærer en viden, som er nyttig ved planlægningen af det efterfølgen de forløb: Hvad vidste eleverne overraskende meget eller overraskende lidt om? Syntes de, de fik den nødven dige tid og ro til deres eget arbejde til forsøg og til efter tanke? Valgte man et passende forklaringsniveau? Viste det sig, at nogle klasse samtaler faktisk gik over hove det på halv delen af klassen? Var eleverne, inden man startede på en opgave, klare over, hvad den gik ud på, og hvorfor man i det hele taget lavede den? Gik de i stå eller kedede sig undervejs, og var det godt eller dårligt? Elevernes opfattelse af at have lært noget. I et naturfag som natur/teknik er det særligt vigtigt at gøre eleverne bevidst om, at det at lære noget kan stå for mange forskellige ting. Man kan f.eks. lære fakta ved at finde dem i en bog og derefter helst også bruge dem på den ene eller den anden måde. Man kan uddrage konklusioner af en undersøgelse, man har lavet. Dette er en anden måde at lære noget på. Man kan også lære færdigheder som at save eller at passe dyr. Man kan blive bedre til at argumen tere og holde sam men på sine erfaringer eller bedre til at gennem tænke og forberede en prak tisk under søgelse, så man på dén måde har lært noget. Det er vigtigt, at eleverne gennem samtaler, der rummer eksempler på ovenstående, bliver bevidste om, at alt dette er at lære no get, og at de i høj grad lærer noget endda over et meget bredt spektrum ved at arbej de med natur/teknik. Det er ikke for ingenting, at et af de fire centrale kund skabs- og færdighedsom råder hedder Arbejdsmåder og tankegan ge. Som nævnt tidligere står netop metoderne og tankegangene centralt i alt 16

17 naturfag ligt og natur vi denskabeligt arbejde, og ofte holder de længere og rækker langt videre end det mere faktaprægede. Også dette forhold at metoder og tankegange holder længere end fakta kan det være godt at forsøge at gøre eleverne bevidste om ved at tale med dem om eksempler på det. Leg er ikke at lære noget Erfaringer har vist, at nogle elever bliver så optaget af arbejdet i natur/ teknik, at de opfatter det som en leg. Og dét er jo ikke at lære noget, synes de. Dette er blot én af grundene til, at det er vigtigt at slutte behandlingen af et emne af med at gøre eleverne klare over, hvad de har lært: De ved noget, som de ikke vidste før. De er blevet bedre til at kunne gøre noget. Eller de har måske endda prøvet at gøre noget for første gang. 17

18 Kapitel 4 Sol og vind Indledning Mål for aktiviteterne i kapitlet er, at eleverne får begyndende indsigt i energibegrebets brede anvendelighed, og at de får erfarin ger med energioverførsler med tilknytning til sol-, vind- og van denergi. Cen tralt står de tre begreber tegn på energioverfør sel, energikilde og energimodtager. 18 I første del af kapitlet studerer eleverne solopvarmning. Derefter undersøges bevægelser i luft. Dels bevægelser af varm og kold luft indendørs som f.eks. træk, og dels blæsten udenfor. Til slut arbej des lidt med vandenergi og vand møller, herunder elproduktion fra vand kraft. Sol og vind er svigefulde energikilder i den forstand, at de ikke altid er der, når man har brug for dem. Måske er det overskyet fredag i 2. time. Og hvad så? Man skal være parat til at ændre sin planlægning med kort varsel og gerne have et reserveprogram for undervisningen klar. Det er synd at gennemtvinge forsøg med solopvarmning, hvis man kun har en bleg sol, der nu og da titter frem mellem skyer. Kapitlet er skrevet sådan, at man i tilfælde af en uge med gråvejr kan starte med afsnittene om vinden som energikil de i Elevbogen s og så derefter tage afsnittene om solenergi s Gør man dét, skal man blot knytte bogens gennem gang af de centrale energibegre ber s. 9 lidt hårdere til vind end til sol. Det er vigtigt, at denne gennemgang kommer til at ligge midt i forløbet i kapitlet. Altså efter at eleverne har fået nogle fælles, praktiske erfaringer, det være sig med vind eller med sol, som man derpå kan bruge ved indførelsen af begreberne. Og samtidig så tidligt, at eleverne efter introduk tionen af de nye begreber kan nå at bruge dem i en lang række sammen hænge i resten af kapitlet. Kun derved får de den nødvendi ge for trolighed med dem. Man bør i øvrigt starte arbejdet med kapitlet så hurtigt som muligt efter sommer ferien, mens man endnu har en god, varmende sol. Ellers kan det måske være en fordel at vente til foråret og for sommeren, hvor der er man ge skyfrie perioder, og hvor Solen står højt. Der er kort fra skoleårets start til efterårsjævndøgn, men lang tid fra forårsjævndøgn til sommerferien. Sol og vind kaldes undertiden alternative energikilder. Alternative i forhold til de fossile energikilder olie, kul og naturgas. Sol og vind kan yde vigtige bidrag til sam fundets fremtidige energiforsyning, og hvis man selv arbejder praktisk med dem, får man en helt anden indsigt i bå de deres muligheder og deres begrænsninger, end hvis man blot snakker om dem eller læser om dem. Vi danskere mener nok, at det altid blæser hos os. Hvis man skal bruge vinden til at drive en lille mølle, opdager man, at virkelig heden er anderledes. Faktisk er det sådan, at de moderne, store vind møller, som fremstiller elektricitet, kræver en vind på mindst 5-6 meter pr. sekund, og derfor står de stille halvdelen af tiden.

19 Både for sol og vind er der åbenlyse pro blemer med langtidslagring af energien. Hvad gør man i en periode, hvor vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner? Man bruger traditionelle energikilder! Kapitlet Sol og vind kan betragtes som et led i opbygningen af et fag ligt hieraki. I Natek 1-2 fik eleverne en række værdifulde, helt elementære førstehånds erfaringer med luft, vind og vand og med små elkredse. I Natek 3 arbejdede de mere systematisk med elektri ske energioverførsler: Brug af elektriske pærer, motorer og var metråde. Ordet energi nævntes ikke, men bag elevernes arbejde lå hos den voks ne en viden om, hvilken umådelig rolle elektriske energi over førs l er spiller i det moderne samfund. I tredje klasse undersøgte eleverne endvidere varmeisolering, temperatur og en række andre fænomener, som er tæt knyttet til det faglige begreb varmeenergi. Alt dette har givet en basis, som nu kan udnyttes, når energi begreber ne introduceres. Efter at dette er sket i Elevbogens kapitel Sol og vind, følges det op hen gennem Natek 4: Ved omtale af ånding, forbrænding og ilt-produktion i kapitlet Luft og ånding, polardyre nes energiforbrug i kapitlet Den hvide verden, fotosyntese i kapitlet Se det spire og gro og madens ener giindhold og menneskets energi be hov i kapitlet Sund mad. I Natek 5 og Natek 6 udnyttes og udbygges energibegreberne ved behandling af de fossile energikilder kul, olie, naturgas samt ved behand ling af samfundets energiforsyning i det hele taget, ligesom de bio logiske sider af begreberne naturligvis spiller en vigtig rolle på disse klassetrin. Indledende klassesamtale Opgave 1 Solens virkninger Bemærkninger til forløbet Den første tegning i kapitlet kan være en god baggrund for en kort klassesamtale, der kan spore eleverne ind på emnet sol: Solens betydning for mennesker, dyr og planter, solopvarmning af ude stuer og drivhuse etc. Noget af det tages op igen lidt senere i kapitlet, andet uddybes i efterfølgende kapitler. I denne opgave iagttager eleverne forskellige virkninger af Solens skin. Nogle steder er der varmt. Nogle overfl ader er varme at føle på. Måske er der vandpytter, som er ved at tørre ud på grund af sol og vind. Kan man se tegn på Solens betydning for planter og dyr? Som en supplerende aktivitet kan eleverne evt. lægge forskellige materialer ud i solen og føle på dem lidt senere. Det kan f.eks. være flamin go, pap, sten og metal. Man kan også godt tage termometre med ud og måle temperaturer forskellige steder. Men resultaterne kan være svære at tolke. Bl.a. af hænger termometerets visning af, om Solen skinner direkte på termo me terkuglen. Lufttemperatur skal altid måles i skyggen i den forstand, at selve termometret skal være i skygge, f.eks. skyggen fra et menneske. Det er svært at måle temperaturerne af for skellige overflader, fordi der skal være meget god varmekontakt fra termometerkugle til over- 19

20 flade og absolut ikke til alt muligt andet. Det kan hjælpe at lægge et eller andet over termometer + overflade, så man har et lille hulrum, som man måler i, og som vinden ikke har adgang til. Mest troværdige er nok temperaturmålinger i vand og nede i jor den. Opgave 2 Solplader Opgave 3 Brug en solfanger Af et solopvarmningsforsøg at være er forsøget meget hurtigt. Næsten hele temperaturstigningen kommer inden for de første fem minutter. Sluttemperaturen afhænger først og fremmest af, hvor klart vejret er. Hvis der går en sky for Solen blot et par minutter, ses det let på temperaturkurven. Den falder tydeligt. Det er synd at gennemføre forsøget, hvis det ikke er ordentligt solskin, og temperaturstigningen derfor bliver for lille. Hvis der er god sol, og hvis solen skinner vinkelret ind på pladen (vinkelret solindfald), kommer man op på mellem 40 og 50 grader. Det betyder også noget, om der er isolering på bagsiden af pladen, f.eks. med en trøje. Arbejdsbogen lægger op til, at temperaturen måles hvert minut. Hvis ikke eleverne magter at holde styr på dette, kan man nøjes med hvert andet minut eller endnu sjældnere. Evt. kan de blot aflæse startog sluttemperaturerne. Kurvetegningen i Arbejdsbogen kræver en del hjælp til eleverne, men kan også få et lys lys til at gå op for mange af dem. Kurverne vi ser tydeligt, at temperaturen stiger hurtigt til at begynde med, og dernæst ændrer sig langsommere og langsommere bortset fra det med skyerne, som blev nævnt før. Det nytter altså ikke at lade pladen blive stående ude en hel time. Det får man ikke kogende vand af. Der er i koordinatsystemet i Arbejdsbogen afsat plads til, at man også kan afsæt te de temperaturer, der opnås efter 15 minutter. Kurverne røber meget tydeligt alle større fejlaflæsninger: Pludselige hop op og ned, spidser osv. Det er ingen skam at aflæse forkert det gør alle engang imellem, også voksne men det kan for den voks ne måske godt virke lidt pudsigt, hvis en elev fastholder, at pludselig faldt temperaturen 13 grader, og derefter lå den igen på en svagt stigende kurve. Pladerne stilles ud i solen på steder, eleverne selv vælger. De bør stilles, så solstrålerne rammer nogenlunde vinkelret ind, altså så pla dens skyg ge er størst mulig. Nogle af pladerne kan isoleres på bagsi den ved hjælp af skumgummi eller en trøje, som nævnt oven for. Man vil opdage, at det betyder en del, om pladen står ved et forblæst hjørne eller i en lun krog. Evt. kan man sætte pladen ind i en kasse, hvor den side, der vender mod Solen, er erstattet af klar plastfolie som i opgave 4. Hvis man vil gennemføre forsøget uden sol, kan man godt. Man bruger en overhead-projektor og lader den lyse på plader, som er ca. en meter væk. Man får en hurtig og solid temperaturstigning, og det er op til hver enkelt at afgøre, om det er et godt surrogat for Solen eller nærmest lidt snyd, som måske endda vildleder eleverne. Her bruges en færdiglavet solfanger. Det kan være en, man har købt, eller én, der er lavet på skolen, jvf. kapitlet Apparatur og mate rialer. 20

21 Det er meget vigtigt, at vandmængden i solfangeren og den be holder, der sidder over den, er lille. Ellers tager opvarmningen for lang tid, og der bliver for meget varmetab fra forrådsbeholderen. På teg ningen nederst s. 5 i Elevbogen er det smukt markeret, at der står vand i den omvendte eddikedunk. Men man kan med fordel nøjes med at bru ge en vandhøjde, der er betydeligt mindre end det viste. Der skal bare være vand nok til, at det dækker ud mundingerne af de to rør fra solfangeren samt termometerkuglen i det termometer, man sæt ter ned i vandet for at måle temperaturen af det. Også på tegningen i Arbejdsbogen er der rigeligt vand. Hvis man vil, kan man i øvrigt mindske varmetabet fra behol deren oven på solfan geren væsentligt ved at vikle en sweater el. lign. om be hol deren og lægge et stykke pap eller lignende på som låg. Efter hånden som temperaturen i vandet stiger, kommer det til at betyde mere og mere, at der er varmetab på grund af fordampning fra vandover fladen. Med god sol, god varmeiso lering og lille vand mængde kan man godt komme op på en tem peratur på o C, men man kan ikke få vandet til at koge. Opgaven kan gennemføres ved, at nogle elever løbende aflæser tempera turen, og at læreren og et par sekretærer noterer. Man kan imid lertid og så lade alle elever notere undervejs. Bearbejdningen fore går inde i klas sen bagefter, evt. ved at koordinatsystemet sættes på en overheadtrans parent og udfyldes i fællesskab. Det koordinatsystem, man bruger, skal gå højere op i temperaturen end det var tilfældet med solpladerne. Man kan aflæse temperaturen hvert minut i f.eks. 15 minutter, og evt. derefter lade solfangeren stå for at se, om temperaturen er steget yderligere efter f.eks. 15 eller 30 minutter mere. Hvis der er mere end én solfanger til rådighed, bør de bruges. For søg i grupper er næsten altid bedre end fællesforsøg, der laves af klassen som helhed. Opgave 2 og 3 kan suppleres med kopiark 1.1 (Opvarm vand i en dunk) og kopiark 1.2 (Sorte og hvide dunke). Spottet Solfangere til huse I en professionelt fremstillet solfanger til et hus kommer man op på noget højere temperaturer end i de små modelsolfangere. En sky fri junidag kan man således sagtens få vandet til at koge, hvilket man naturligvis vil undgå. Det sker med forskellige overkogssikrin ger. Det varme vand fra en professionel solfanger løber i et lukket kredsløb. Det løber blandt andet gennem nogle rør, der opvarmer no get andet vand i en lager tank. Det er dette vand, der bruges, f.eks. i den varme hane, og altså ikke selve det vand, der løber gennem solfan geren. Lagertanken er typisk på et par hundre de liter eller lidt mere. Det vil sige, at lageret rækker i ét til halvandet døgn. Hvis der derefter ikke kommer sol, må man få varmt vand på anden måde, f.eks. ved elektrisk opvarmning. Man kan godt bruge solfangeren til også at give varmt vand i radiatorer ne forår og efterår. Så anvendes en større lagertank. 21

22 Der er lavet en del forsøg, bl.a. i Sverige, med lagring i meget store tanke. Man har endda prøvet at lagre varmt vand fra sommer til vinter. Det varmes op, når Solen står højt på himlen, og bruges i den kolde tid. Det har imid lertid ikke været økonomisk rentabelt. Rent energimæssigt er brug af solfangere til varmt brugsvand rentabel her i landet, men der går dog nogle år, før solfangeren har tilbage betalt den energi, der blev brugt ved fremstillingen af glas, metalrør osv. til den. I mere solrige lande i Middelhavsom rådet, som f.eks. Israel, spiller solfangere derimod en energimæssigt mærk bar rolle. De solfangere, der fremstilles i Danmark, har tidligere lidt af en lang række børnesyg domme, men dette synes nu overvundet. Hvis man vil vide mere om solfan gere, findes der en omfattende litteratur på forskellige niveauer, og der kommer hele tiden nyt. Biblioteket kan rådgive med aktuelle forslag. Opgave 4 Udestuer I den kasse, man bruger her, har man skåret det meste af den ene side væk, så man kan lave en stor og tæt rude og samtidig kom me ind i kassen. Man kan lave forskellige, supplerende forsøg. F.eks. kan man sætte en vandfyldt, sortmalet metaldunk eller malerbøtte med tæt låg ind i kassen. Når Solen ikke kun skal opvarme luften i kassen, men også vandet i dunken, går det natur ligvis langsommere. Til gengæld bliver der også ved med at være varmt i modelstuen længere, når Solen ikke skinner mere. Det varme vand indeholder meget varmeenergi. Dette illustrerer, hvad der sker i et hus, der er bygget af sten og andre tunge materialer. Når Solen skinner ind gennem ruden, stiger temperaturen langsommere end i et moderne parcelhus, hvis dette er bygget af lette materialer gipsplader, rockwool osv. Til gen gæld holder murstenene længere på varmeenergien. Endnu et eksempel på fænomenet: Mange har sikkert set en kat ligge med velbehag på en varm trappesten om aftenen. Stenen er blevet varmet op i løbet af dagen og holder længe på varmeenergi en. Som en anden mulighed for supplerende forsøg kan nævnes, at man kan isolere kassen bedre. Man kan sætte isolerings materiale inde i den, man kan bruge to lag plast med luft imellem som vindue osv. Alle forsøgene, også dem, der er nævnt i Arbejdsbogen, tager tid. De klares ikke på 10 minutter, som det var tilfældet med solplade forsøget i opgave 2. De bør derfore foretages sideløbende med noget andet. I kapitlet Se det spire og gro findes på kopiark 6.4 forslag til bygning af små drivhuse. Spottet Drivhuse og udestuer har været brugt i mange år her i landet, og i de Udestuer og glasvægge seneste år er man blevet opmærksom på de muligheder, der ligger i større glaspartier og glasvægge uden om huset. Om vinteren kryber man i hi i huset, men om foråret åbner man ud til rummet, der ligger uden for huset, men bag glasvæggen. Man får mere plads, og man får et tilskud til boligopvarmningen. 22

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Natur/teknik i folkeskolen

Natur/teknik i folkeskolen Carl Jørgen Veje Natur/teknik i folkeskolen Hvorfor og hvordan Alinea Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan Forfatter: Carl Jørgen Veje Forlagsredaktion: Mikael Brødsgaard Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Uge Tema Materialer Arbejdsform Trinmål Evaluering 34 Intro til dette år Sommerfugle EDB Makker, Uge 35 36-37 En mobil verden Selvst./makker/gr.arb.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Irene Askov E-mail: Iask@aarhus.dk

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere