Antibiotikaresistens medicinske og veterinære aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antibiotikaresistens medicinske og veterinære aspekter"

Transkript

1 Arbejdspapir 2 Holbergsgade København K T: M: W: Antibiotikaresistens medicinske og veterinære aspekter Side 1 / 24

2 Indhold En post-antibiotisk tidsalder?... 3 Et vedholdende problem... 6 Udvikling af nye antibiotika?... 7 Alternative løsninger... 8 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Dette arbejdspapir er udarbejdet til Det Etiske Råds udtalelse om anvendelse af antibiotika. Udgivet af Det Etiske Råd, 2014 Læs mere på Side 2 / 24

3 Alexanders Flemmings berømte opdagelse af penicillin i 1928 indledte en "gylden æra" i bekæmpelsen af infektionssygdomme, hvor antibiotika uden væsentlige undtagelser har udgjort et værn imod infektioner. Især i 1950erne blev mange af de antibiotika opdaget, vi bruger i dag, og som er virksomme imod mange forskellige typer af sygdomsbakterier. Mange patienter opfatter i dag antibiotika som et vidundermiddel, og det har skabt en forventning hos mange om, at lægen kan behandle enhver tænkelig infektion, fra børnesår til blærebetændelse. Virksomme antibiotika er afgørende, når vi rammes af en række relativt hyppige infektioner, såsom lungebetændelse. For visse patientgrupper er midlerne livsnødvendige, fx sclerose-, kræft- og HIV-patienter, intensivpatienter og for tidligt fødte børn og patienter, der undergår omfattende operationer som organtransplantation. I udviklingslandene kan resistente infektioner især være farlige for svækkede mennesker, fx fejlernærede børn. Tarminfektioner rammer hvert år tusindvis af danskere; i alvorlige tilfælde kan antibiotikabehandling være livsnødvendigt. Antibiotika er i nogle tilfælde afgørende for at begrænse risikoen for de alvorlige senfølger, infektioner kan have, såsom sterilitet eller kroniske smerter. Langt størstedelen af antibiotika udskrives dog til behandling af en række mere trivielle tilstande, fx halsbetændelse og børnesår, der normalt går over af sig selv, om end de kan være ubehagelige. I sjældne tilfælde kan de dog ubehandlet udvikle sig alvorligt. Visse grupper, fx børn, ældre og hospitalspatienter, er hyppigt mere sårbare over for infektioner, der ikke er farlige for raske personer. En post-antibiotisk tidsalder? Derfor er det skræmmende, når forskere i dag advarer om, at virkningen af antibiotika er ved at smuldre. I årtier har forskerne gjort opmærksom på, at mange bakterier udvikler resistens mod antibiotika, og at problemet er voksende. Politikere og andre har forsøgt at dæmme på for problemet, alligevel er det kun gået én vej til det værre. Der anvendes stadigvæk unødigt store mængder af antibiotika herhjemme, og ikke mindst i udlandet. Der findes god dokumentation for, at resistens opstår hurtigere, jo mere antibiotika, der anvendes. For eksempel er der et sammenfald mellem lande, der bruger store mængder af antibiotika, og omfanget af resistens. 1 Tilsvarende HVAD ER ET ANTIBIOTIKUM? Antibiotika er stoffer, der hæmmer eller dræber bakterier ved at påvirke dem direkte. Begrebet bruges dog også i en bredere betydning om midler, der påvirker bredere grupper af levende organismer. Resistens er også et problem i sammenhæng med brug af midler imod fx malariaparasitter og HIVvirus, men i nærværende sammenhæng er fokus på antibakterielle lægemidler. Nogle antibiotika er opdaget i naturen, hvor de fx fremstilles af svampe og bakterier, andre er fremstillet kunstigt. Antibiotika kan bruges som lægemidler, hvis de virker specifikt på sygdomsbakterier uden at have uacceptable negative sundhedseffekter for de mennesker eller dyr, der behandles. Behandling med antibiotika har dog ofte en række væsentlige bivirkninger. 1 Se The Evolving threat of antibiotic resistance, WHO 2012, s. 26 Side 3 / 24

4 ses fx erfaringsmæssigt et klart sammenfald mellem et relativt højt antibiotikaforbrug og mere udbredt resistens i konventionel svineavl set i forhold til økologisk svineavl. 2 Danmark og de øvrige nordiske lande har historisk været førende, når det gjaldt om at bekæmpe resistens ved at begrænse brugen af antibiotika. Danske lægers forbrug af antibiotika er dog i løbet af de sidste ti år steget markant, og Danmark anses nu ikke mere for at være så toneangivende som det øvrige Skandinavien. 3 Også landbrugets anvendelse af antibiotika er de seneste ti år steget. Forbruget af antibiotika i Danmark er steget kraftigt. I 2012 er for første gang set et svagt fald i forbruget af antibiotika til mennesker. Set over en tiårig periode er der samlet set tale om en stigning på 23 % ( ) inden for sundhedssektoren og på 36 % ( ) inden for den veterinære sektor. Sidstnævnte skal dog ses i lyset af, at der samtidig produceres 19 % flere svin (kilde: DanMap 2012). Perspektiverne ved en "post-antibiotisk tidsalder" drøftes nu åbent. I marts 2013 advarede de britiske sundhedsmyndigheder om situationens alvor og anbefalede, at problemet sættes på listen over trusler imod nationens sikkerhed på linje med fx terrorisme. 4 Flere og flere mennesker i Europa oplever, at der opstår komplikationer i sammenhæng med behandling af infektioner, og endnu værre står det til i mange andre dele af verden. Efterhånden som sygdomsbakterierne i stigende grad bliver resistente overfor de antibiotika, vi bruger, vokser risikoen for, at infektioner får dødelig udgang, dramatisk. 5 Stadig hyppigere opstår tilfælde, hvor behandlingsmulighederne er udtømte eller næsten udtømte for 2 DanMap 2009, s , Statens Serum Institut, DTU Vet, DTU Food, Forbruget af antibiotika I den danske sundhedssektor placerer dog stadig Danmark i den bedre ende af spektrummet, se The Evolving threat of antibiotic resistance, WHO 2012, s https://www.gov.uk/government/publications/chief-medical-officer-annual-report-volume-2 5 Capita, R. and Alonso-Calleja, C.: Antibiotic-resistant bacteria: A challenge for the food industry. Critical reviews in food science and nutrition 53, s Side 4 / 24

5 sygdomme, der ellers i mange år har været anset som trivielle; det gælder fx blærebetændelse, gonore, tuberkulose og tarminfektion. 6 I Danmark findes der dog så vidt vides endnu ikke eksempler på, at en patient ikke har kunnet behandles. 7 Det er uklart, om, hvornår og i hvilket omfang sådanne situationer vil blive en realitet. Dette afhænger blandt andet af, hvilke politiske initiativer, der tages. Det er dog ikke ensbetydende med, at mennesker faktisk når at blive behandlet med de midler, der stadig virker. I dag lyder et usikkert bud, at mindst mennesker dør om året på grund af infektioner med resistente bakterier alene i Europa og et tilsvarende antal i USA. Hertil kommer senfølger og døde som en direkte eller indirekte følge af infektion eller af antibiotikabehandlingen selv. Dermed er skaderne i samme størrelsesorden som dem, der sker i trafikken. Det vil sige langt flere end antallet af mennesker, der dør af virus-infektioner som HIV, svine- og fugleinfluenza, der ellers ofte tiltrækker mere offentlig opmærksomhed. Nogle forskere mener endda, at tallet er udtryk for en grov undervurdering af situationen. Usikkerheden om de reelle konsekvenser i form af død og senfølger er stor, da mange landes overvågning er utilstrækkelig. Der er samlet set tale om en enorm belastning af sundhedssystemerne til såvel behandling som forebyggelse. Amerikanske Centers for Disease Control and Prevention vurderer, at de samlede omkostninger for det amerikanske samfund i dag løber op i 50 mia. dollars årligt. 8 Nogle bakterier udvikler hurtigere resistens end andre. For at sikre behandlingsmuligheder overfor infektioner, hvor resistens udgør et stort problem, er sundhedsvæsnet tilbageholdende med anvendelsen af de midler, der stadig er virksomme. Sundhedsstyrelsen har i november 2012 indskrænket ordinationsretten for "kritisk vigtige antibiotika", der herefter kun i helt særlige situationer må anvendes i primærsektoren. Det drejer sig om tre grupper af antibiotika, de såkaldte carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner. WHO anbefaler desuden tilbageholdenhed med brug af macrolider. 9 Der gøres i stigende grad fund af såkaldte "superbakterier", som også har udviklet resistens over for en eller flere af disse tre antibiotikagrupper. Det gælder ikke mindst de såkaldte ESBL-producerende bakterier. ESBL står for "extended spectrum beta-lactamase"; lactamase er et enzym, der nedbryder de såkaldte betalactamer, fx penicillin-gruppen og cephalosporin-gruppen. Der er desuden gjort enkelte fund af såkaldte CPE-bakterier, der er resistente over for carbapenemer og ofte pan-resistente; carbapenemer er kritiske for behandlingen 6 Se Resistens imod antibiotika trusselsbillede Peter Skinhøj, pers.kom. 8 Centers for Disease Control and Prevention (september 2013): Antibiotic resistance threats in the United States, Læs mere i Hvor forbruges antibiotika og med hvilken effekt? og Hvad er antibiotikaresistens og hvorfor forværres problemet? Side 5 / 24

6 af ESBL-producerende bakterier. 10 Gener, der gør bakterier resistente, findes ofte i pakker med flere resistensgener. Derfor kan selv brugen af smalspektrede midler fremme multiresistens, herunder over for kritisk vigtige antibiotika. Også andre miljøfremmede stoffer kan fremkalde resistens. Undersøgelser dokumenterer en ophobning af resistensgener i naturligt forekommende bakterier i miljøet, formentlig som følge af forbruget af antibiotika i den humane og veterinære sektor, og som følge af spredningen af miljøfremmede stoffer i øvrigt. 11 MRSA er formentlig den mest omtalte resistente bakterie. Mange, der har været på hospitalet inden for det seneste år, har oplevet de omfattende procedurer, der er indført for at begrænse spredningen af denne bakterie. 12 MRSA er en såkaldt "superbakterie", over for hvilken få eller ingen antibiotika er virksomme. Bakterien, der udgør den hyppigste årsag til operationsinfektioner, er i sin resistente form meget hyppigt forekommende på hospitaler uden for Norden. Men MRSA betragtes af forskerne langtfra som den største trussel. Udbredelsen af farligere superbakterier følges med stor alvor. Hvor der før 2005 stort set aldrig blev registreret superbakterier i Danmark, har antallet af tilfælde de seneste år været stigende. I 2012 så man for første gang CPE-infektioner, dvs. næsten totalt resistente bakterier, der ikke var rejserelaterede, men overført på et dansk hospital. ESBL-producerende bakterier er særligt hyppige i kyllingekød. 13 Et vedholdende problem Man kan spørge, hvorfor forbruget af antibiotika i Danmark er steget markant de seneste ti år, hvor der har været stor opmærksomhed om resistensproblemerne? Undersøgelser af lægers ordinationspraksis viser, at manglende omhyggelighed med udskrivning af antibiotika kan hænge sammen med mange forskellige faktorer, af hvilke nogle er specifikke fx hvad angår det aktuelle sundhedssystem. Men faktorer som uvidenhed, diagnostisk usikkerhed, tidspres og pres fra patienten synes at spille en central rolle. 14 Nogle undersøgelser tyder på, at læger ofte har en fejlagtig forestilling om, at patienter forventer en antibiotikakur. 15 Et stort problem er, at der mangler tests til at bestemme, om en infektion er antibiotikakrævende. Derfor starter lægerne ofte en behandling på baggrund af de kliniske tegn som desværre sjældent kan skelne mellem virale og bakterielle infektioner. 10 Vejledning om ordination af antibiotika. Sundhedsstyrelsen, november 2012, Anette Hammerum, m.fl. 11 Læs mere i Er mennesket ansvarligt for, at resistens-gener breder sig? 12 Læs mere om MRSA og andre superbakterier i Resistens imod antibiotika trusselsbillede DanMap 2012, Statens Serum Institut, DTU Vet, DTU Food, Teixeira, R. A. m.fl. 2012: Understanding physician antibiotic prescribing behavior: a systematic review of qualitative studies. International Journal of Antimicrobial Agents. In press. Undersøgelsen omfatter ingen studier af danske lægers praksis. 15 Malene Plejdrup, pers. Kom. Side 6 / 24

7 Inden for landbruget hænger anvendelsen af antibiotika sammen med produktionsmåden, som igen har baggrund i konkurrenceforhold, men også i tradition og politisk kultur forskelle der afspejler sig i en betydelig variation med hensyn til antibiotikaforbrug per kilo produceret kød. Det fremhæves ofte, at det danske landbrugs forbrug af antibiotika er meget lavt sammenlignet med andre landes. Tallene er dog vanskelige at sammenligne, da forbruget afhænger af fx produktionsforhold og antibiotikatype. Der er ikke tegn på, at danske husdyr mistrives ved endnu lavere niveauer. Forbrugsmønsteret er mange steder under forandring, og fx den hollandske svineproduktion, der for få år siden forbrugte større mængder af antibiotika end den danske, ligger nu anslået 20 % under det danske forbrug. 16 Folketinget har i 2012 og 2013 på ny indført tiltag til begrænsning af antibiotikaforbruget i Danmark, hvilket ventes at have en gavnlig effekt på resistensproblemerne. 17 Resistens er dog et globalt problem, der ikke respekterer landegrænser; de fleste af de tilfælde af infektioner med ekstremt resistente bakterier, der er gjort på danske patienter, har baggrund i udlandsophold. I flere og flere områder af verden opstår superbakterie "hotspots", således at alle verdensdele i dag er berørt, dog med store regionale forskelle. Blandt forklaringerne er, at transporten af varer og mennesker er stadig stigende. Amerikanske Center for Disease Control udnævner i deres trusselsrapport for 2013 Clostridium-bakterien som en af tre bakterier, der udgør helt presserende trusler; ganske vist kan Clostridium-infektioner stadigvæk behandles, men bakterien har fundet en ubehagelig niche i form af patienter, der i forvejen er blevet antibiotikabehandlet, fx på hospitaler amerikanere rammes årligt af den, hvoraf dør ifølge rapporten mange overflødigt. Baggrunden for de meget høje tal er, at antibiotikaforbruget i USA er meget højt. 18 Udvikling af nye antibiotika? Mange sætter deres lid til udviklingen af nye antibiotika. 19 Men dels sker der stort set ingen udvikling af nye antibiotika. Dels ved man af erfaring, at også nye stoffer vil generere resistens. Efter at forskere flere gange gennem historien har proklameret den endelige overvindelse af resistensproblemerne, har man i dag erkendt, at: "er resistens biologisk muligt, vil det også udvikles". 20 Forskerne forudser, at resistensproblemet gradvis vil vokse. Der er mange forskellige holdninger til spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen af nye antibiotika udgør en løsning på resistensproblemet. Der synes dog at herske bred enighed om, at en sådan indsats ikke kan stå alene på grund af resistensudviklingen. Men sammen med andre tiltag anses udviklingen af nye 16 The Evolving threat of antibiotic resistance, WHO 2012, s Læs mere i Reguleringstiltag i Danmark og internationalt 18 Se note 5 19 Se fx Infectious Diseases Society of America 20 Davies, J. and Davies, D.: Origins and evolution of antibiotic resistance. Microbiol. Mol. Biol. Rev. 74(3), s Side 7 / 24

8 antibiotika for at kunne bidrage til at opretholde menneskets værn imod infektionssygdomme. Siden 1987 er der dog ikke gjort opdagelser af væsentligt nye typer antibiotika. American Association of Infectious Diseases har forsøgt at indfri en ambition om at udvikle mindst ti nye antibiotikagrupper inden Mange mener dog, at dette mål er helt urealistisk. Der er flere forklaringer på dette. 21 En på antibiotikaområdet helt særlig udfordring består i, at udviklingen af nye, forbedrede midler ikke fører til øget indtjening. Nye midler, der endnu ikke plages af resistensproblemer, gemmes tværtimod til situationer, hvor de gængse midler ikke slår til. Det er derfor ikke økonomisk attraktivt for virksomheder at udvikle nye antibiotika. Samtidig er kravene til nye lægemidler løbende steget; samfundet accepterer i stadig ringere grad risici forbundet med lægemiddelanvendelse. Det har gjort det dyrere for lægemiddelvirksomheder at udvikle nye antibiotika. De store udviklingsomkostninger gør det vanskeligt for det offentlige at bidrage effektivt. Endelig udgør antibiotika ikke en særligt profitabel type af lægemidler. Dels bruges stofferne kun i ganske kort tid af den enkelte patient modsat lægemidler rettet imod kroniske tilstande dels kan resistensproblemer begrænse deres anvendelighed. Man har med et vist held kunnet forlænge levetiden for antibiotika ved kemisk at modificere aktivstofferne på en sådan måde, at bakteriernes resistens blev ophævet, ligesom der findes strategier til at opnå en sådan effekt ved at kombinere antibiotika eller ved at kombinere dem med andre stoffer. I sidste ende anses det dog for at være et spørgsmål om tid, før bakterierne udvikler modtræk. Alternative løsninger Krav om tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af antibiotika har yderligere ansporet jagten på andre løsninger på de problemer, sygdomsbakterier skaber på sundheds- og fødevareområdet. Udviklingen af vacciner anses som en lovende løsning, der helt eller delvist kan overflødiggøre behovet for antibiotisk behandling for den pågældende sygdom. Udviklingen af vacciner er dog langsommelig. En strategi sigter på at forebygge sygdom. Det er fx velkendt, at hygiejne i staldene, isolation, trivsel, mm., har stor betydning for hyppigheden af sygdomsudbrud. Forskning pågår i brugen af godartede bakterier i foder (probiotika) og stalde samt af foderelementer, der fremmer væksten af disse 21 Se fx Capita, R. and Alonso-Calleja, C.: Antibiotic-resistant bacteria: A challenge for the food industry. Critical reviews in food science and nutrition 53, s Side 8 / 24

9 (præbiotika). Fælles for disse tiltag er imidlertid, at de i mange tilfælde er omkostningsfulde. 22 Der forskes i antibiotika, der i stedet for at dræbe bakterier ændrer deres virulens. Fordelen ved dette er, at man ikke ved behandlingen selekterer resistente og eventuelt mere virulente bakterier. Forskningen er dog på et tidligt stadie. 22 Se note 21 Side 9 / 24

10 Bilag 1 Trusselsbillede 2013 MRSA (methicillin-resistent Staphylococcus aureus) Bakterien er resistent over for penicilliner, cephalosporiner og carbapenemer. Bakteriens forekomst er i vedvarende stigning. I 2012 blev over mennesker konstateret MRSA-positive, heraf havde cirka halvdelen en infektion. Der er tale om en stigning på 20 % fra 2011 og en fordobling siden Det anslås, at cirka 0,2 % af danskerne er raske bærere. Bakterien er, i sin ikke-resistente form, udbredt blandt mennesker, hvor cirka 30 % har den på sig, især i næseslimhinden, permanent eller periodevis. Den kan inficere huden og danne bylder eller sår (fx børnesår). Bakterien kan dog i særlige tilfælde trænge ind i kroppen. Den udgør (i sin ikke-resistente form) den hyppigste årsag til hospitalsinfektioner med markant øget dødelighed til følge. Resistens øger dødelighed med to til tre gange. 23 MRSA-bakterien har mennesker som primær vært, den smitter ved direkte kontakt eller gennem fx støv, der hvirvles op og kan overleve længe på flader som dørhåndtag og mobiltelefoner. Tidligere udgjorde MRSA primært et problem på hospitalerne, men globalt er tendensen flere og flere tilfælde af smitte uden for hospitalerne. MRSA smitter svin, hvor de anses for at være meget vanskelige at fjerne. MRSA er fundet i kødprodukter, men antages ikke at kunne smitte gennem disse. MRSA blev første gang påvist i 1961 i England. I slutningen af 1960erne så man mange steder i Europa en opblomstring af MRSA, som dog, af uklare årsager, forsvandt igen hen imod midten af 1970erne. 24 I Danmark lå antallet af infektioner herefter på et lavt niveau indtil 2003, hvorefter der er set en markant stigning trods gentagne forsøg på at begrænse spredningen. Infektioner med bakterien ligger fortsat på et lavt niveau, idet der dog er set udbrud på flere danske hospitaler, bl.a. fem udbrud på neonatalafdelinger. I de seneste år er opstået en variant, den såkaldt svine-type CC398, der har svin som vært og kan overføres herfra til mennesker (zoonotisk). Prøver fra slagterierne viser, at der fra 2011 til 2012 skete en stigning fra 44 % til 77 % smittede svin. Det diskuteres, om det kan forklares med, at svinene smitter hinanden under transporten fra staldene. MRSA beredskabet har siden 2006 været underlagt særlige retningslinjer i forhold til behandling og forebyggelse mm., som antages at være årsag til, at antallet af hospitalsinfektioner fortsat er lavt i Danmark. 23 Capita, R. and Alonso-Calleja, C.: Antibiotic-resistant bacteria: A challenge for the food industry. Critical reviews in food science and nutrition Grundmann et al. (2006) (http://rivm.openrepository.com/rivm/bitstream/10029/5555/1/grundmann.pdf) Side 10 / 24

11 Tuberkulose (Mycobacterium tuberculosis) Tuberkulose findes i ekstremt og pan-resistente varianter, hvilket i nogen grad kædes sammen med dens udbredelse blandt HIV- og sclerosepatienter, der kræver behandling med flere antibiotika over en længere periode, som giver bakterien tid til at mutere. På globalt plan er hvert tredje menneske smittet med tuberkulosebakterier, men sygdommen kommer kun i udbrud hos cirka 10 procent af disse. Knap halvanden million mennesker globalt dør hvert år af tuberkulose, primært børn og svækkede personer. Klebsiella (Klebsiella pneumoniae) og E. coli (Escherischia coli) Bakterierne er almindeligt forekommende i menneskers og dyrs tarmkanal, hvor de ikke nødvendigvis fører til sygdom. Bakterierne kan smitte via fødevarer og fra person til person. Resistens er et stærkt stigende problem; der gøres stadig flere fund af ekstremt resistente bakterier (ESBL-producerende bakterier) og enkelte fund er gjort af pan-resistente bakterier. Mange har formentlig resistente bakterier i tarmene efter rejser til en række turistmål. Antallet af fund af ekstremt resistente Klebsiella-bakterier har været stigende gennem de sidste få år, så Danmark nu er på niveau med Syd- og Mellemeuropa. Før 2007 var sådanne fund meget sjældne. Tidligere inficerede bakterien primært svækkede personer, men der ses i Asien i stigende grad udbrud af mere virulente typer, der inficerer raske personer. 3-5 % af alle blærebetændelser med E. coli registreret i Danmark i 2011 var ekstremt resistente. For mange vil yderligere behandling kræve hospitalsindlæggelse. E. coli er også hyppigt årsag til diaré, men her frarådes antibiotikabehandling. Amerikanske Centres for Disease Control and Prevention udpeger ESBLproducerende varianter som blandt de tre i øjeblikket farligste resistente bakterier i USA. 25 Clostridium (Clostridium difficile) Clostridium medfører tarm-infektioner, som typisk opstår i sammenhæng med bredspektret antibiotikabehandling, idet den selv er resistent over for mange forskellige antibiotika. Bakterien er hårdfør og meget smitsom; antallet af infektioner stiger både i Danmark og i andre lande. For sårbare patientgrupper såsom ældre kan dødeligheden være op til 25 %. I opstod et mindre udbrud af en særligt farlig type, CD027, i første omgang i København og omegn, siden bredere. En anden aggressiv type, CD078, der oprindelig kommer fra svin, er i stigning mange steder i Europa. Fra 2009 har Clostridium været underkastet 25 Centers for Disease Control and Prevention (september 2013): Antibiotic resistance threats in the United States, 2013 (http://www.cdc.gov/drugresistance/threat-report-2013/pdf/ar-threats pdf#page=6) Side 11 / 24

12 intensiveret myndighedsovervågning. Amerikanske Centres for Disease Control and Prevention udpeger bakterien som en af de tre i øjeblikket farligste resistente bakterier i USA, hvor den vurderes af ramme mennesker årligt, heraf med døden til følge. Gonore (Neisseria gonorrhoeae) Gonoré, en infektion i urinrøret der kan medføre sterilitet, er udbredt på verdensplan. Forekomsten var i Danmark faldende i 1980erne og 1990erne, men er siden steget, så der i dag diagnosticeres infektioner om året. Ikke alle udvikler symptomer, hvorved smitten lettere spredes på grund af usikker sex. Behandling besværliggøres af udbredte resistensproblemer, herunder ekstrem resistens. Amerikanske Centres for Disease Control and Prevention udpeger en panresistent variant som en af de tre i øjeblikket farligste resistente bakterier i USA. Acinetobacter (Acinetobacter Baumanii) Bakterien er ofte multiresistent. Inden for de seneste tyve år har man set et stigende antal udbrud af en ekstremt resistent type. Et udbrud er registreret på Rigshospitalet i Bakterien inficerer primært svækkede individer på hospitalerne, hvor den kan give anledning til alvorlige infektioner med stærkt forhøjet dødelighed til følge. Bakterierne er hårdføre, idet de kan gemme sig i en biofilm, et tyndt beskyttende lag de danner på fx medicinsk udstyr såsom katedre. Raske mennesker, fx sygeplejersker, kan være bærere uden at have tegn på sygdom, hvorved bakterien lettere spredes. Smitte sker ved kontakt. Enterokok (Enterococcus faecium) Bakterien er typisk multiresistent, og i udlandet registreres hyppigt ekstremt resistente varianter. I februar/marts 2013 registrerede Hvidovre Hospital den ekstremt resistente variant på 15 patienter. Ingen af patienterne blev dog syge. Bakterien findes som del af den normale tarmflora hos mennesker og dyr. Kun hos svækkede personer kan den medføre infektioner. Ved blodforgiftning er dødeligheden på 40 %. Mycoplasma (Mycoplasma pneumoniae) Resistensproblemer forekommer i udlandet, sjældent i Danmark. Bakterien er regelmæssigt årsag til epidemier af luftvejslidelser i Danmark, som i nogle tilfælde, især hos svækkede personer, kan udvikle sig til antibiotikakrævende lungebetændelse. Campylobacter (Campylobacter jejuni) Især i udenlandsk fjerkræ er der store problemer med multiresistente bakterier. Bakterien kan medføre en tarminfektion, der i enkelte tilfælde kan kræve antibiotikabehandling. Side 12 / 24

13 Bakterien er med cirka tilfælde årligt den fødevarebakterie, der oftest gør danskerne syge. Salmonella (Salmonella enterica) Salmonella er blandt de hyppigste årsager til fødevarebåren diaré. Normalt går sygdommen over af sig selv, men alvorlige sygdomsforløb er antibiotikakrævende. En multiresistent variant (DT104) har været involveret i tidligere sygdomsudbrud. Nye, ekstremt resistente typer er set hos patienter, der har rejst i Afrika, ingen er dog registreret i Danmark. Antallet af registrerede salmonellatilfælde i Danmark er faldet fra godt tilfælde til cirka tilfælde om året. Tidligere var bakterien udbredt i fjerkræ og æg, men en målrettet indsats har gjort danske kyllinger og æg salmonellafri. Bakterien kan findes i svinekød og på forurenede, uvaskede grøntsager. Kilder: Lægehåndbogen på m.fl. Side 13 / 24

14 Bilag 2 Hvor forbruges antibiotika og med hvilken effekt? Omkring 90 % af den antibiotika, der anvendes i sundhedsvæsnet, udskrives i primærsektoren (de praktiserende læger, hjemmepleje, plejehjem, med mere), mens sekundærsektoren (hospitalerne) står for det øvrige forbrug. 26 Fra 2003 til 2012 steg forbruget af antibiotika i primærsektoren med 22 % og udskrivningen af bredspektrede antibiotika med 72 %. En tilsvarende udvikling ses på hospitalerne. Baggrunden er bl.a. at der udskrives mere antibiotika per patient. I 2012 sås for første gang et fald i forbruget i almen praksis, og brugen af kritisk vigtige antibiotika er faldende. Omkring 50 % af lægernes udskrivning af antibiotika sker med henblik på behandling af infektioner i de øvre luftveje. I to tredjedele af tilfældene er infektionen virusbaseret, og her er behandling med antibiotika virkningsløs. 27 Men selv når der er tale om fx bakteriel hals- eller mellemørebetændelse kan antibiotika i gennemsnit "kun" afkorte sygdomsperioden med 1-1 ½ dag i gennemsnit. I nogle få tilfælde kan alvorlige infektioner dog udvikle sig; det betyder, at jo mere tilbageholdende/afventende man er med antibiotikabehandling, jo større er risikoen for, at nogle få patienter bliver alvorligt syge. Dermatologer udskriver bredspektrede antibiotika til bekæmpelse af æstetiske problemer, især acne. Dermatologer udskriver desuden en del lokalt virkende antibiotika (fx til behandling af et bestemt hudområde). Både lokalbehandling og længerevarende behandling, som i tilfældet med acne, fremmer i særlig grad resistensudvikling. Antibiotikabehandling har i mange tilfælde en negativ sundhedseffekt i form af resistente bakterier. Resistente bakterier i tarmen kan fx spores mere end 12 måneder efter behandlingens afslutning; patienterne er desuden mere modtagelige over for nye infektioner. Der findes dokumentation for, at en begrænsning af antibiotikaudskrivningen markant kan sænke resistensniveauet, men resistensen bliver igen et problem, hvis forbruget atter øges. 76 % af den antibiotika, der forbruges i landbruget, anvendes i svineproduktionen, der dog kun udgør cirka 43 % af den samlede levende biomasse af produktionsdyr. Af de 76 % anvendes cirka 40 % til smågrise, der flokmedicineres via drikkevandet ved sygdomsudbrud i stalden. I EU må antibiotika ikke bruges forebyggende eller som vækstfremmer, men alene til kontrol og behandling. Der anvendes desuden antibiotika til kæledyr og i dambrug. Forbruget af bredspektrede antibiotika til kæledyr er i kraftig vækst. 26 Danmap Lars Bjerrum, Københavns Universitet; Robert Skov, Statens Serum Institut Side 14 / 24

15 Forbruget af antibiotika i landbruget kan skabe resistensproblemer for mennesker i form af bakterier, der overføres fra dyr til mennesker (zoonoser), resistensgener, der overføres til humane sygdomsbakterier og antibiotikarester i fødevaren, der skaber resistens i bakterier, der lever i mennesker. Resistensproblemet kan altså i høj grad siges at gå på tværs af artsgrænsen mellem mennesker og dyr. Evidensen peger ifølge en engelsk regeringsrapport på, at resistenspåvirkningen er størst fra det humane antibiotikaforbrug. 28 Det Europæiske sundhedsagentur anser en række ikke-zoonotiske bakterier som den største resistenstrussel. 29 Der hersker dog stor usikkerhed om den relative betydning for resistens af den veterinære og humane anvendelse. 30 Internationalt ligger Danmark efter alt at dømme lavt målt på antibiotikaforbrug i forhold til mængden af kød, der produceres. I absolutte tal anvender landbruget cirka dobbelt så meget antibiotika som sundhedssektoren. Forbruget er steget op gennem 0 erne, og ligger i dag på omkring det dobbelte af, hvad der bruges i de øvrige skandinaviske lande. Det høje danske forbrug i forhold til vores skandinaviske naboer afspejler formentlig til dels forskelle i behov grundet produktionsforskelle. Gult kort-ordningen, der bl.a. tvinger de landmænd, som bruger mest antibiotika, til at nedsætte forbruget, førte i til et markant fald i forbruget, som siden er afløst af nye stigninger. Der er ikke tegn på, at disse forandringer har haft betydning i termer af dyrevelfærd. Der anvendes hyppigt flokmedicinering, da det under de nuværende forhold er dyrt og vanskeligt at begrænse smittespredning alene ved behandling af de individuelle dyr med symptomer på sygdom. Flokmedicinering gennem drikkevand fremmer resistensudvikling, både fordi der anvendes store mængder af antibiotika, i mange tilfælde bredspektrede typer, og fordi mange dyr på trods af dette vil få utilstrækkelige mængder i forhold til at fjerne infektionen. Effekten af antibiotika varierer og er fx tvivlsom for nogle typer af diarré blandt husdyr, men der mangler forskning og uddannelse, som kan omsætte denne viden til en begrænsning af antibiotikaudskrivningen. 31 Resistens spredes ikke mindst som følge af transport af levende produktionsdyr over grænserne. Der er desuden tendens til, at store svinebedrifter medfører større risiko for MRSA. 32 Der hersker nogen usikkerhed om, hvor omfattende en rationering af landbrugets antibiotikaforbrug, der er påkrævet, for at opnå markante forbedringer af den humane resistenssituation. Undersøgelser viser, at resistens er mere udbredt i besætninger, hvor der bruges bredspektrede 28 UK Five Year Antimicrobial Resistance Strategy 2013 to 2018, side 8 (https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/244058/ _UK_5_year_AMR_strategy.pdf#page=8) 29 DanMap 2015: 20-%20Flere%20multiresistente%20bakterier%20p%C3%A5%20danske%20hospitaler.ashx 30 Morten Sodemann, Syddansk Universitet, pers.kom 31 Peter Panduro Damborg, KU, pers. kom. 32 Peter Panduro Damborg, KU, pers. kom. Side 15 / 24

16 antibiotika. 33 Derfor må det antages, at rationering generelt set kan begrænse resistensudvikling. Men fordi resistensgener forbliver i bakterierne i mange år, og herfra kan overføres til humane sygdomsbakterier, kan det vare længe før man ser en effekt på den humane resistenssituation. Zoonotiske infektioner er i udgangspunktet samlet set relativt sjældne. Vækstfremmer-stoppet i Skandinavien har medført et fald i hyppigheden af infektioner med visse resistente zoonoser, men har ikke ført til et generelt fald i antallet af infektioner med resistente zoonoser i Danmark, tvært imod. Efter at man er ophørt med at bruge antibiotika som vækstfremmer, er der til gengæld sket en forøgelse i brugen af antibiotika til behandling af syge dyr. Generelt set antages den terapeutiske anvendelse af antibiotika at indebære større risiko for resistensudvikling, da overlappet til humane antibiotikatyper her er større. 34 Dambrug leverer op imod 40 % af det globale forbrug af fisk og skalddyr, og i nogle lande uden for Europa bruges meget store mængder af antibiotika. Selvom der herved udvikles resistente bakterier, skabes der normalt ikke problemer for mennesker, fordi "fiske"-bakterier ikke inficerer mennesker; resistensgener kan dog overføres til sygdomsbakterier, der inficerer mennesker. Resistensproblemer kan desuden være et resultat af antibiotikarester i fødevarer. Især i importerede skalddyr fra opdræt har dette udgjort et problem. Antibiotikaforbruget er i høj grad knyttet til produktionsforhold, herunder trivsel og hygiejne i stalden. Også anvendelsen af visse desinficerende midler og andre biocider herunder på hospitaler, i kødproduktion og i frugt/planteavl mistænkes for at fremme resistens, om end bidraget herfra antages at udgøre et mere begrænset problem. 33 Agersø, Y. et al.: Prevalence of extended-spectrum cephalosporinase (ESC)-producing Escherichia coli in Danish slaughter pigs and retail meat identified by selective enrichment and association with cephalosporin usage. Journal of Antimicrobial Chemotherapy, vol: 67, issue: 3, pages: , Capita, R. and Alonso-Calleja, C.: Antibiotic-resistant bacteria: A challenge for the food industry. Critical reviews in food science and nutrition 53 Side 16 / 24

17 Bilag 3 Hvad er antibiotikaresistens og hvorfor forværres problemet? Allerede i 1940, flere år før penicillin blev introduceret som lægemiddel, opdagede man, at nogle bakterier var resistente over for stoffet. Siden har man opdaget, at antibiotikaresistens er udbredt i naturlige bakterie- og svampepopulationer, der rummer mange forskellige resistens-gener (r-gener). Et andet antibiotikum, streptomycin, der viste sig virksomt over for tuberkulosebakterien, blev opdaget i Også her opdagede man hurtigt, at der opstod resistente bakterier hos nogle patienter. Og sådan er det gået med alle nye antibiotika. Bakteriers resistensmekanismer (Kilde: Aktuel Naturvidenskab nr. 2 (2012), s. 11) Nogle sygdomsbakterier er blevet resistente over for flere typer antibiotika (multiresistens). Der gøres stadig hyppigere fund af sygdomsbakterier, der er resistente over for et eller flere af de mest potente antibiotika (ekstrem resistens) og sågar over for alle kendte antibiotika (panresistens). Visse antibiotika virker på mange forskellige typer bakterier (bredspektrede), andre kun på få (smalspektrede). Resistens over for ét antibiotikum, eller andre toksiske stoffer, medfører i mange tilfælde også resistens over for andre stoffer. For eksempel opdagede man i 1980erne, at bestemte bakteriers resistens imod et antibiotikum ved navn vancomycin skyldtes landbrugets brug af vækstfremmeren Side 17 / 24

18 avoparcin. Derfor blev brugen af avoparcin forbudt i I dag er der mistanke om, at landbrugets brug af zink og kobber som vækstfremmer i svinefoder fremmer udvikling af resistens. 36 Landbrugets frivillige udfasning af de kritisk vigtige macrolider førte til et markant fald i resistensniveauet i enterokok-bakterierne. Det formodes dog, at resistensgenet vil forblive i svin i mange år, hvorfor fornyet brug af macrolider meget hurtigt ville føre til en forhøjelse i resistensniveauet. (Kilde: DanMap 2011, web annex) Når antibiotikabehandling medfører resistens, hænger det blandt andet sammen med, at behandlingen medfører en afgørende forandring i den indbyrdes konkurrence mellem forskellige bakterier. Jo mere udbredt brugen af antibiotika er, jo større en konkurrencefordel vil bakterier, der har udviklet resistens, have. Mange sygdomsbakterier er i udgangspunktet dårlige til at konkurrere. Men når deres konkurrenter fx i form af en normal tarmflora udryddes ved en antibiotikakur, kan bakterier, der har udviklet resistens, brede sig meget hurtigt. Diarré forårsaget af bakterien Clostridium difficile opstår således ofte i sammenhæng med behandling med bredspektrede antibiotika, der dræber en relativt stor del af den naturlige tarmflora. De resistente bakterier bliver på den måde selekteret af det pågældende antibiotikum. Brugen af især bredspektrede antibiotika indebærer med andre ord en risiko for at forværre en patients eller et dyrs sundhedstilstand. På hospitalerne giver det omfattende antibiotikaforbrug gode vækstbetingelser for resistente sygdomsbakterier, der normalt ikke ville kunne konkurrere imod den bakterieflora, der normalt lever på og i os. Den bedste kur for en patient, der er blevet smittet med en resistent bakterie, kan være at tage hjem. Derfor ses der med stor alvor på bakteriers i øjeblikket fx MRSA-bakteriens udvikling af levedygtighed uden for hospitalerne. 35 Læs mere i bilag 4: Er mennesket ansvarligt for, at resistens-gener breder sig?. () 36 Kolmos, Hans Jørn: Antibiotika til husdyr. Aktuel Naturvidenskab 2 (2012), s Side 18 / 24

19 Resistens fremmes altså af forbrug af antibiotika. Især hvis der bruges store mængder af antibiotika, fejl- eller underdoseres eller patienter ikke fuldfører deres behandling, får bakterierne bedre mulighed for at udvikle resistensegenskaber. I mange lande i og uden for EU kan antibiotika købes uden recept, og i ulandene sælges store mængder af antibiotika af dårlig kvalitet; resultatet er, at bakterierne ikke fjernes, men i stedet får tid til at udvikle resistens. Det forhold, at mange mennesker i verden bruger antibiotika på en ineffektiv måde, er altså ligesom det omfattende overforbrug i vores del af verden med til at fremme resistente bakterier, der derefter kan blive spredt med mennesker og varer. Der findes flere eksempler på, at resistens opstår i sammenhæng med overførsel af sygdomsbakterier mellem dyr og mennesker. Det vurderes således, at den stafylokok, som i sin multiresistente form kendes som MRSA, udgør en del af mange menneskers normale hudflora. Bakterien har bredt sig til svin, hvor den kan have muteret som følge af antibiotikabehandling, og er derpå vandret tilbage på mennesket i sin resistente form. Transporten af levende svin medfører, at MRSA i vidt omfang transporteres rundt i Europa. En anden type MRSA overførtes oprindelig fra kvæg i følsom form, men opnåede på mennesket multiresistens. 37 En nyere undersøgelse viste, at resistens blandt dyr kan skyldes overførsel fra mennesker, der fx kan have optaget bakterien gennem importerede fødevarer. 38 Hvordan opnår bakterierne resistens? I slutningen af 1950erne opdagede forskere, at bakterier er i stand til at overføre deres resistens til hinanden. De har foruden deres normale arvemasse et cirkelformet stykke DNA, et såkaldt plasmid, der rummer resistensgener, og som de udveksler med hinanden. Et plasmid kan indeholde en hel "pakke" af resistensgener, der giver bakterien beskyttelse imod mange forskellige antibiotika. Derfor ser man desværre, at selv hvis man "kun" anvender et smalspektret antibiotikum, kan man risikere at fremme multiresistens, fordi behandlingen giver gode vækstforhold for (= selekterer) bakterier, der samtidig er resistente over for mange andre og måske mere kritiske antibiotika. Det første resistensgen over for de såkaldte betalactamer blev opdaget i 1970; i dag er over forskellige resistensgener blevet identificeret. Mange bakterier benytter sig af et bestemt plasmid, der bliver flittigt udvekslet, og som muterer hurtigt. Plasmidet er årsag til udviklingen af resistens imod de såkaldte carbapenemer, en gruppe af meget bredspektrede antibiotika, der er afgørende i situationer, hvor ingen andre antibiotika virker. Plasmidet kan samtidig medføre resistens over for andre stoffer, der er giftige for bakterien, og indeholde gener, der gør bakterien mere smitsom. Man taler om, at sådanne egenskaber "co-selekteres". Det betyder, at en bakterie, der overlever 37 Hans Jørn Kolmos, pers.kom. 38 Mather, A. E. et al. (2013): Distinguishable Epidemics of Multidrug-Resistant Salmonella Typhimurium DT104 in Different Hosts. Science Express. (http://science.sciencemag.org/content/early/2013/09/11/science ) Side 19 / 24

20 behandling med ét stof, og som derfor nu kan brede sig uden konkurrence fra andre bakterier, formentlig også er både mere hårdfør og farligere. Også det omvendte gælder formentlig: Bakterier, der kan klare sig imod andre giftige stoffer, fx tungmetaller eller medicinrester i miljøet, er også ofte resistente over for visse antibiotika. Der findes foruden dette en lang række mekanismer blandt mikroorganismer til overførsel af arvemasse, et område man kun langsomt begynder at afdække. Det er et faktum, at mikroorganismer er langt mere promiskuøse og tilpasningsdygtige end højerestående organismer. I nogle tilfælde opstår resistens ved tilfældige mutationer i bakteriernes arvemasse. Den pan-resistente tuberkulosebakterie ser fx ud til at have udviklet alle sine resistensgener uden "hjælp" fra andre bakterier. Der findes eksempler på, at bakterien kan udvikle de afgørende mutationer, som gør den modstandsdygtig over for en lang række antibiotika, i løbet af måneder, mens den er i patientens krop. Man kan spørge, hvordan det kan lade sig gøre, at bakterier kan gennemgå så hurtig en udvikling normalt foregår udviklingen af nye gunstige træk gennem evolution over tusindvis eller millioner af år. En del af svaret er, at bakterier er mange, at de har en meget kort generationstid (minutter til timer), og en høj mutationsrate. De har med andre ekstremt mange "chancer" for at udvikle en mutant, der tilfældigt har udviklet de relevante resistenstræk. 39 Infektionssygdomme før antibiotika Hvis man skal danne sig et billede af en fremtid uden antibiotika, kan det være nærliggende at se på den betydning, bakterielle infektioner havde, før antibiotika blev opfundet. Pest, tuberkulose og kolera er de mest kendte bakterielle epidemier. Infektionssygdommene medførte ødelæggelser af næsten ubegribeligt omfang; antallet af døde skulle måles i halve og kvarte befolkninger. Den store pestepidemi "den sorte plage" kostede i 1711 en tredjedel af københavnerne livet. Flere koleraepidemier hærgede i 1800-tallets Europa, og i 1853 nåede smitten til København, hvor knap døde som følge af den voldsomme diaré, kolerabakterien fremkalder. Frem til anden verdenskrig udgjorde tuberkulose en af de hyppigste infektionssygdomme i Danmark: I 1890erne var den årsag til 14 % af alle dødsfald og mange andre blev invalideret. Nogle infektioner skyldes, som de nævnte, bakterier, mens andre, fx den spanske syge, polio og kopper, skyldes virus. Som hovedregel kan bakterielle infektioner behandles med antibiotika, mens virusinfektioner ikke kan. Man skal dog næppe forestille sig, at vi igen kommer til at se den sorte død marchere gennem de europæiske byer. Forbedringer af levestandarden, fx i form af bedre ernæring, boligforhold, kloakering og hygiejne udgør et afgørende værn imod bakterielle epidemier. 39 Davies, J. and Davies, D.: Origins and evolution of antibiotic resistance. Microbiol. Mol. Biol. Rev. 74(3), 2010 Side 20 / 24

21 Bilag 4 Er mennesket ansvarligt for, at resistens-gener breder sig? Det er en almindelig antagelse, at resistens i bakterier er et direkte produkt af menneskers forbrug af antibiotika. Men nyere forskning tegner et noget mere mudret billede. Fx har man opdaget, at bakterier, man ved, har levet isoleret i tusindvis af år, besidder stribevis af resistensgener sågar over for antibiotika, vi end ikke har opdaget. Mennesker, der aldrig er blevet behandlet med antibiotika, og som ikke har været i kontakt med civilisationen, har resistente bakterier i fordøjelseskanalen. Er forklaringen, at antibiotika har spredt sig langt mere end antaget? Eller snarere at resistens ikke nødvendigvis er et produkt af menneskets brug af antibiotika? Svaret har stor betydning for spørgsmålet om, hvilke forhåbninger vi kan have til holdbarheden af nyudviklede antibiotika. For hvis resistensgener over for nye antibiotika på forhånd findes i naturligt forekommende bakterier, der blot venter på, at vi selekterer dem at vi med et nyt antibiotika fjerner deres konkurrenter, så de selv kan brede sig taler det for endnu større forsigtighed i vores omgang med antibiotika. Undersøgelser viser på den ene side, at hvor resistensgener tidligere var sjældne, er de i dag meget udbredte. Undersøgelser tyder på, at hyppigheden af resistensgener i naturligt forekommende bakterier i miljøet er stærkt stigende. Der er bred enighed om, at denne forandring er udtryk for et massivt pres på mikroorganismerne på grund af menneskets udledning af miljøfremmede stoffer, herunder ikke mindst brugen af antibiotika. Fra de vildtlevende bakterier, der ikke forårsager sygdom hos mennesker, kan resistensgener sprede sig til sygdomsbakterier. Nogle ser derfor med stor alvor på, at resistensgener ophobes i miljøet. Man har opdaget, at bakterier, der sidder på de planter, som anvendes på vandrensningsværker, besidder et bredt arsenal af resistensgener. Det hænger givetvis sammen med deres eksponering til miljøfremmede stoffer i spildevandet. Men kan de overføre resistensgenerne til sygdomsbakterier, og dermed fungere som en slags reservoir af resistensegenskaber? Man ved det endnu ikke. Selve resistensmekanismen er formentlig i mange tilfælde udviklet til helt andre formål end at beskytte sig imod de antibiotika, mennesker bruger som lægemidler. Nogle synes udviklet som forsvar imod alle mulige stoffer, der er giftige for bakterien, andre kan for bakterien være regulære affaldsstoffer, der tilfældigvis har haft antibiotiske egenskaber. Der kan være tale om stoffer, bakterierne fremstiller helt uden et formål. Gener med begrænset eller ingen effekt kan have cirkuleret og spillet en mere eller mindre passiv rolle indtil de blev optaget af sygdomsbakterier, der kunne bruge dem direkte først her kan de siges at få karakter af antibiotikaresistens-gener. Side 21 / 24

22 Hvis det passer, at resistensgener opstår og vedligeholdes i interaktion med miljøet i bred forstand, må man tro, at ikke blot antibiotika, men også alle mulige andre giftstoffer i naturen, såsom tungmetaller, pesticider og affald fra den kemiske og farmaceutiske industri, fremmer udviklingen af resistens. Man ved fx, at de "pakker" af resistens-gener, bakterier udveksler, kan indeholde gener, der beskytter imod tungmetaller. Landbrugets forbrug af zink i foder, der følger med gyllen ud på markerne, kan dermed fremme antibiotikaresistens: De bakterier, der kan klare sig imod zink, er også antibiotikaresistente. Man taler om, at zink coselekterer for antibiotikaresistens. Kort sagt, meget tyder på, at resistens allerede findes i naturen, og det begrænser håbet om at vi kan udvikle et middel, der ikke forholdsvis hurtigt fremkalder resistens ved udbredt brug. Samtidig ser det ud til, at ikke kun antibiotika fremkalder resistens; hvis vi vil begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, bør vi derfor ikke blot være forsigtige med brugen af antibiotika, men også med andre miljøfremmede stoffer. Kilder: Se fx Davies og Davies: Origins and evolution of antibiotic resistance. Microbiol. Mol. Biol. Rev. 74(3), s Spelberg m.fl.: The Future of Antibiotics and Resistance. The New England Journal of Medicine 368, s Kolmos, Hans Jørn: Antibiotika til husdyr. Aktuel Naturvidenskab 2 (2012), s Side 22 / 24

23 Bilag 5 Reguleringstiltag og udvikling i Danmark og internationalt Tværgående tiltag i Danmark 2012 Veterinærforlig 2010 Udarbejdelse af fælles antibiotika- og resistensplan (Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet), herunder nedsættelse af Det Nationale Antibiotikaråd 2008 Veterinærforlig 2006 MRSA handlingsplan 1995 Oprettelse af DanMap overvågning af resistens ved Statens Serum Institut Sundhedssektoren 2012 Ny vejledning om ordination af antibiotika fra Sundhedsstyrelsen reserverer kritisk vigtige antibiotika til særlige situationer; revideret vejledning om forebyggelse af MRSA rettet til sundhedsog plejesektoren fra Sundhedsstyrelsen; igangsættelse af kampagnen Antibiotika eller ej, der vejleder patienter om, hvornår de kan have gavn af antibiotika. Sundhedsministeriet nedsatte i samarbejde med Fødevareministeriet i efteråret 2012 en aktionsgruppe mod MRSA og ESBL, der blandt andet skal komme med forslag til reduktion af forekomsten af resistente bakterier 2006 Anmeldelsespligt for MRSA; vejledning om forebyggelse af MRSA rettet til sundheds- og plejesektoren fra Sundhedsstyrelsen Fødevaresektoren 2013 Antibiotikaforbruget stiger igen. Med baggrund i Veterinærforliget 2012 og gult kort ordningen påbydes de 200 svinebestande, der har det største forbrug, at skære ned på forbruget. Fødevarestyrelsen sætter fokus på flokmedicinering af smågrise Side 23 / 24

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015 Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Oktober 2015 BERETNING OM FØDEVAREMINISTERIETS INDSATS MOD HUSDYR-MRSA Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Referat: Møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 2. oktober 2014

Referat: Møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 2. oktober 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO Sags nr.: 1403416 Dok. Nr.: 1542145 Dato: 30. oktober 2014 Referat: Møde i Det Nationale Antibiotikaråd

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.

Udviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 225 Offentligt 14-03-2012 Til: Kontorchef Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Pia Christiansen, Statens Serum Institut,

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 312 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MRSA redegørelse 11. juni 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Unødig brug af antibiotika truer

Unødig brug af antibiotika truer Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder,

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod. 5 10 En rapport fra

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

2/2015. Beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa

2/2015. Beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa 2/2015 Beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa 2/2015 Beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Antibiotikaresistens etiske aspekter

Antibiotikaresistens etiske aspekter Arbejdspapir 1 Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Antibiotikaresistens etiske aspekter Side 1 / 17 Indhold Dilemma 1: Rationering af antibiotika...

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere