Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn"

Transkript

1 Netværket for højtbegavede børns trivsel og læring Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn November 2016 Netværket for højt begavede børns læring og trivsel

2 Indhold 1. Indledning: Bedre trivsel og læring for højt begavede børn 2. Definition af højt begavede 3. Udfordringerne for højt begavede børn i Danmark 4. Eksperterne peger på fire indsatsområder 4.1. Anderkendelse af udfordringen 4.2. Spotting 4.3. Efteruddannelse 4.4. Pædagogisk indsats 5. Anbefalet litteratur og data på området 6. Netværkets medlemmer

3 1. Indledning: Bedre trivsel og læring for højt begavede børn De højtbegavede børn er en sammensat gruppe, som vi generelt ved alt for lidt om. Vi kender fx ikke deres specifikke behov, når det kommer til læring og trivsel, men vi ved at: Der er flere end vi tror: Der sidder i gennemsnit en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i den danske folkeskole. De rummer et stort potentiale: Børnene repræsenterer et stort intellektuelt potentiale inden for alle faglige discipliner og kan blive fremtidens problemløsere og innovatorer. De er i stor risiko for at underpræstere og mistrives: Der er en risiko for, at børnene ikke udfordres nok fagligt, og de kan være udfordret af, at deres sociale og personlige kompetencer ofte ikke er udviklet i samme grad som andre børns. Egmont Fonden har taget initiativ til Netværket for Højt Begavede Børns Trivsel og Læring. Netværket har afholdt i alt fire møder for sammen at diskutere emnet og for gennem ekspertoplæg at blive klogere på feltet. På baggrund af af netværkets drøftelser samt ekspertoplæg har Egmont Fonden samlet følgende bruttokatalog af idéer og indsatser, der kan skabe reelle positive forandringer for børnene. De konkrete mål for netværkets arbejde har været: At afdække hvad der giver de højtbegavede børn livskvalitet og glæde, så de i højere grad end det sker i dag kan forløse deres potentiale At indsamle viden om og forslag til, hvordan læringsfællesskaber i og uden for skolen kan fremme de højt begavede børns læring og trivsel At idéudvikle sammen med eksperter og ressourcepersoner, og samle et bruttokatalog af idéer og indsatser, der kan bidrage til at vi som samfund får skabt de bedste rammer for at løfte de højt begavede børns ressourcer og potentiale

4 2. Definition af højt begavede Høj kompleksitet og mange perspektiver I dialogen med de førende eksperter og undervisere på området står det klart, at definitionen af det højt begavede barn er en kompleks størrelse. Dels fordi der findes mange forskellige metoder til udredning af barnet, og dels fordi de professionelle på området ikke altid deler holdning til, hvilke metoder, der er at foretrække. Dog hersker der en udbredt enighed blandt eksperterne om, at vi i stedet for at reducere kompleksiteten og fastlægge os på én standardiseret metode for udredning af børnene, i stedet bør åbne op for forskellige metoder rettet mod forskellige intelligenstyper, så flest muligt spottes. Fra et traditionelt perspektiv: Hvor mange børn kan betegnes som højt begavede? Det samlede antal børn i Danmark i aldersgruppen 6-15 år er børn målt pr. første kvartal 2015, KORA sondrer i rapporten Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel fra 2015 mellem tre kategorier for de højest begavede: Højt begavede børn med en IQ over 130, svarende til 2 %, dvs. ca børn Børn med særlige forudsætninger med en IQ over 120, svarende til 5 %, dvs. ca børn Toppen af en årgang, svarende til % af en årgang, dvs. ca børn Højt begavede børns læring er karakteriseret ved, at de: Behøver mindre tid til at studere/lære nyt stof Husker bedre, hvad de har lært Opfatter fagligt stof på en mere abstrakt og mangefacetteret måde end andre elever Involverer sig passioneret i særlige emner og har svært ved at flytte fokus, før de oplever, at de mestrer stoffet så godt som muligt Kan operere på forskellige koncentrationsniveauer, hvilket betyder, at de kan følge med klasse-aktiviteter uden at tilføre aktiviteterne særlig opmærksomhed Kan arbejde fra det abstrakte niveau ned til det konkrete niveau modsat andre børn, som opererer fra det konkrete til det abstrakte niveau Kilde: Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, KORA, Det Nationale Institut forkommuners og Regioners Analyse og Forskning 2015.

5 3. Udfordringer for de højtbegavede børn i Danmark BARNET Barnet risikerer at mistrives og underpræstere i skolen. Barnet har en veludviklet evne til at løse problemer. Barnet repræsenterer et stort intellektuelt og fagligt potentiale GRUPPEN Vi ved at Børnenes sociale og personlige kompetencer er ofte ikke udviklet i samme grad som andre børns. Det sociale fællesskab kan derfor være vanskeligt for de højtbegavede børn at være en del af. De højtbegavede børn søger fællesskaber med ligesindede, som de kan dyrke deres faglige interesser med. SAMFUNDET Vi ved at De højtbegavede børns manglende faglige og sociale trivsel betyder, at der er en stor risiko for, at de ikke udvikler og udnytter deres potentiale. Det er et tab både for det enkelte menneske og for samfundet. BARNET GRUPPEN SAMFUNDET Skelnen mellem High Achievers og High Potentials : High Achievers er betegnelsen for de højt begavede børn, der er nemme at spotte, fordi de typisk er meget stærke fagligt, men som sjældent bliver udfordret nok. High Potentials er de højt begavede børn, der er svære at spotte, hvis de ikke har voksne omkring sig, som ser deres begavelse og potentiale. Det kan føre til, at børnene underpræsterer, at de ikke uddanner sig, og kan blive udstødt socialt.

6 4. Eksperterne peger på fire indsatsområder: SPOTTING ANERKENDELSE AF UDFORDRINGEN PÆDAGOGISK INDSATS EFTERUD- DANNELSE

7 4.1. Anerkendelse af udfordringen Anerkendelse De højt begavede børns trivsel og læring er et underprioriteret område i Danmark. Det skyldes blandt andet, at udfordringerne har begrænset politisk anerkendelse, at de højt begavede børn får meget lidt omtale i den offentlige debat om uddannelse og at området heller ikke har tilstrækkeligt fokus blandt lærere og fagpersonale. Mange af de eksisterende indsatser på området er afgrænsede i både tid og geografi. Derfor er tilbuddene ikke tilgængelige for alle højt begavede børn. Vi har brug for en bred anerkendelse af udfordringerne, så vi kan skabe tilbud til alle højt begavede børn i hele landet. Indsatsen ift. de højt begavede børn kan anskues ift. to parametre. Faglig præstation/akademisk kunnen samt personlig og social trivsel. En tilgang til de højt begavede børns udfordringer kunne være at operere med to spor: Ét fokusspor for de udsatte, som ikke trives personligt og som heller ikke præsterer svarende til deres potentiale. Ét fokusspor for de privilegerede, som trives socialt og kan drage fordel af yderligere udfordringer. En ny opmærksomhed på de højt begavede børn? De udsatte. Talentindsats? Fritidstilbud? Faglig præstation relativt til potentiale De privilegerede. Talentindsats? Fritidstilbud? Personlig trivsel Begge grupper har brug for, at deres situation anerkendes af deres omgivelser: forældre, lærere med de rette kompetencer, at der er relevante fritids- eller skolerelaterede tilbud, etc.

8 4.2. Spotting Spotting Udfordringer: Jo før man sætter ind med nødvendig støtte, desto bedre er det for det højt begavede barns trivsel og læring. Første skridt på vejen til at øge trivslen og læringen hos de højt begavede er derfor at identificere dem. Men det er svært at spotte børnene, når omfanget af viden om deres kendetegn er begrænset. High achievers bliver måske anerkendt for deres faglige overskud, men bliver ikke spottet og får ikke udnyttet deres potentiale. High potential achievers spottes ikke, og får dermed færre muligheder for enten at få den rette støtte eller for at udfolde deres talent. Erfaringer fra projektet Tidlig Matematikindsats for Marginalgrupper (TMTM) på Metropol peger på, at læreren er en central person i spottingen, men at mange lærere mangler kompetencer til at se og rumme de højt begavede. Forældre er også en væsentlig nøgle i spottingen. Kendskabet til børnenes kendetegn bør udbredes blandt forældre generelt, så forældre kan italesætte børnenes særlige kendetegn, udfordringer og potentialer overfor dagtilbud og skole. Idéer til løsninger og indsatser: Analyser og viden om børnenes kendetegn. Hvem er de højt begavede børn? Hvordan skal de spottes? Hvilke udfordringer møder de ofte? Sociale betingelser? Etc. Uddannelse i spotting på læreruddannelsen. Læreren er en central person i forhold til at spotte de højtbegavede børn, men har brug for kendskab til børnenes udtryksformer og kendetegn, for at få øje på dem. En effektiv løsning på udfordringen vil være, at alle kommende lærere får indsigt i signaler, kendetegn og behov hos højt begavede børn. Udvikling af et bredt og direkte anvendeligt redskab til tidligt spotting. Definitionen af det højt begavede barn er kompleks, og det vil være en fordel, hvis man i Danmark kunne udvikle og skabe konsensus omkring en bredt dækkende metode til spotting af børnene. Metoden eller redskabet - skal åbne op for forskellige metoder rettet mod forskellige intelligenstyper, så flest muligt spottes og understøttes bedst muligt. Det er vigtigt at trække på erfaring fra udlandet. Konsulenter og specialister i spotting af højt begavede børn. I dag er der meget lang ventetid på udredning af højt begavede børn. Man kunne overveje at lade skolerne trække på ressourcer fra professionshøjskolerne, der kunne tage ud og hjælpe med spotting af børnene. Indsatsen kunne fx samtænkes med PPR- og AKT-indsatser.

9 4.3. Efteruddannelse af fagligt personale Efteruddannelse Udfordringer: Erfaringer fra bl.a. TMTM på Metropol og fra Science Talent Genius viser, at de højt begavede børns behov stiller store og særlige krav til underviseren. Fx viser Metropols forsøgsprojekter, at lærere i folkeskolen oplever, at de ikke har adgang til metoder til at udfordre et barn i 2. klasse i matematik. Alle lærerne bør have et indblik i området, barnets behov og alternative undervisningsmetoder, og de bør have et sted at gå hen, inden udfordringen bliver for stor. Efteruddannelse af lærere og andet fagpersonale vil give mulighed for bedre spotting, rummelighed, undervisning af de højt begavede elever end i dag. Vi bør have fokus på alle niveauer dagtilbud, skoler, efterskoler, gymnasier, mv. Idéer til løsninger og indsatser: Efteruddannelse af lærere, pædagoger, skolepsykologer og andet fagligt personale. Fagpersonalet omkring barnet skal være i stand til at spotte barnet og bidrage til at forløse barnets potentiale. Men det kræver et indgående kendskab til adfærd, behov og understøttelsesmetoder, der kan anvendes i skoler og dagtilbud. En mulighed kunne være at tilbyde lærere og pædagoger med særlig interesse i eller talent for arbejdet med højt begavede børn et efteruddannelsesforløb Uddanne lærere i at drive talentforløb i kommunerne i samarbejde med børn og forældre. Fx med inspiration fra honors-programmer i USA, ungdomsorganisationer, nyt onlinefællesskab, ung til ung-undervisning, etc. Der kunne på hver skole være en specialiseret lærer inden for hvert fag, som kunne undervise lærere og hjælpe børnene og deres familier. Informationskampagne om højt begavede børn målrettet lærere og pædagoger. De højt begavede børns udfordringer og potentialer er underkommunikeret. En god start kunne være en kampagne, som udbreder kendskabet.

10 4.4. Pædagogisk indsats Pædagogik Udfordringer: Erfaringen fra eksisterende tilbud og projekter viser, at faglig og social trivsel hænger sammen for de højt begavede børn. Et pædagogisk fokus på både faglig og social trivsel er med andre ord en katalysator for at løfte børnenes potentiale - tilgangen betegnes også som sociofaglig inklusion. Der er behov for, at flere højt begavede børn får mulighed for at deltage i forløb og særundervisning, hvor pædagogik og læringsmetoder er tilpasset deres behov og særlige forudsætninger. Der er behov for at blive bedre til at overføre erfaringerne fra de særlige forløb til den almene skole. I praksis kan det give god mening at udvikle nye spor for højt begavede inden for rammerne af de allerede eksisterende indsatser, der anvendes over for andre børnegrupper. Sideløbende med udvikling af de selvstændige tilbud, er der behov for produktion af viden om børnenes behov og potentialer. Idéer til løsninger og indsatser: Flere intensive læringsforløb og særligt tilrettelagt undervisning målrettet de højtbegavede børns behov. Ikke kun inden for naturvidenskab, men også i de humanistisk orienterede fag. Analyse af hvordan børnene bedst kan lære og forløse sine muligheder. Et bedre og mere veldokumenteret kendskab til børnenes faglige og sociale behov, fx best practice, succesfulde læringsmetoder, erfaringer fra elitetilbud, fra udlandet mv. Særlige indsatser for de højt begavede børns sociale og private trivsel i kommunerne herunder tæt samarbejde med forældrene, pædagoger, udvikling af flere fritidstilbud for højt begavede, mv. Kommuner og dermed skoler forpligtes til at udarbejde planer for spotting, håndtering og undervisning af højtbegavede, hvor skolen forpligter sig til en progression på området, ganske som man har det for andre elever med særlige behov. Evt. samtænkning med PPR- og AKT-indsatser. Udvikling af pædagogik og læringsmetoder tilpasset de højt begavede børn. Forældretræning. Herunder dialog med forældrene om deres rolle ift. at inspirere, motivere og skabe tryghed for barnet.

11 5. Anbefalet litteratur og data på området Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen, KORA, Det Nationale Institut forkommuners og Regioners Analyse og Forskning Forfatternes litteraturhenvisninger er relevante for alle, der beskæftiger sig med området. Rapporten kan hentes her: De intelligente børn" Ole Kyed, 2015, Akademisk Forlag"Talent i skolen", Poul Nissen, Kirsten Baltzer, Ole Kyed, 2014, Dafolo. "Talent i skolen", Poul Nissen, Kirsten Baltzer, Ole Kyed, 2014, Dafolo "A Computerized Strength Assessment and Internet Based Enrichment Program For Developing Giftedness and Talents", Renzulli, 2005, Renzulli Learning System "Inclusiveness and teacher attitudes in the identification of gifted and talented pupils in Excellence in Cities and Excellence Cluster schools", A. Haight, Paper presented at the British Educational Research Association Conference, University of Glamorgan, 14 September 2005 Gifted People and their Problems, Francis Heylighen (muligvis ikke publiceret, men kan let findes på nettet). Peer relationships of the academically gifted: A review. Austin, Ann B.; Draper, Dianne C. Gifted Child Quarterly, Vol 25(3), 1981,

12 6. Netværkets medlemmer Tænketanken DEA Direktør Stina Vrang Elias Dansk Industri Underdirektør Charlotte Rønhoff Industriens Fond Udviklingschef Charlotte Kjeldsen AP Møller Fonden Projektrådgiver Anne Wæhrens Lundbeckfonden Forskningschef Anne Marie Engel Egmont Fonden Direktør Henriette Christiansen Egmont Fonden Programleder Camilla Bjerre Damgaard Egmont Fonden Kommunikationschef Trine Beckett Søren Høy Solo Filminstruktør Søren Høy ScienceTalenter Talentchef Nynne Afzelius Metropol Lektor Pia Beck Tonnesen

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Matematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig

Matematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig Matematik vejlederdag 23. januar 2017 cand.pæd. Birgitte Arnvig Agenda At være forælder til et talentfuldt - eller rettere sagt et højt begavet barn Typiske udfordringer Hvorfor Atheneskolen? Hvad kan

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Udvikling gennem relationer

Udvikling gennem relationer Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer

Læs mere

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen

Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere