Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn
|
|
- Sven Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Netværket for højtbegavede børns trivsel og læring Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn November 2016 Netværket for højt begavede børns læring og trivsel
2 Indhold 1. Indledning: Bedre trivsel og læring for højt begavede børn 2. Definition af højt begavede 3. Udfordringerne for højt begavede børn i Danmark 4. Eksperterne peger på fire indsatsområder 4.1. Anderkendelse af udfordringen 4.2. Spotting 4.3. Efteruddannelse 4.4. Pædagogisk indsats 5. Anbefalet litteratur og data på området 6. Netværkets medlemmer
3 1. Indledning: Bedre trivsel og læring for højt begavede børn De højtbegavede børn er en sammensat gruppe, som vi generelt ved alt for lidt om. Vi kender fx ikke deres specifikke behov, når det kommer til læring og trivsel, men vi ved at: Der er flere end vi tror: Der sidder i gennemsnit en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i den danske folkeskole. De rummer et stort potentiale: Børnene repræsenterer et stort intellektuelt potentiale inden for alle faglige discipliner og kan blive fremtidens problemløsere og innovatorer. De er i stor risiko for at underpræstere og mistrives: Der er en risiko for, at børnene ikke udfordres nok fagligt, og de kan være udfordret af, at deres sociale og personlige kompetencer ofte ikke er udviklet i samme grad som andre børns. Egmont Fonden har taget initiativ til Netværket for Højt Begavede Børns Trivsel og Læring. Netværket har afholdt i alt fire møder for sammen at diskutere emnet og for gennem ekspertoplæg at blive klogere på feltet. På baggrund af af netværkets drøftelser samt ekspertoplæg har Egmont Fonden samlet følgende bruttokatalog af idéer og indsatser, der kan skabe reelle positive forandringer for børnene. De konkrete mål for netværkets arbejde har været: At afdække hvad der giver de højtbegavede børn livskvalitet og glæde, så de i højere grad end det sker i dag kan forløse deres potentiale At indsamle viden om og forslag til, hvordan læringsfællesskaber i og uden for skolen kan fremme de højt begavede børns læring og trivsel At idéudvikle sammen med eksperter og ressourcepersoner, og samle et bruttokatalog af idéer og indsatser, der kan bidrage til at vi som samfund får skabt de bedste rammer for at løfte de højt begavede børns ressourcer og potentiale
4 2. Definition af højt begavede Høj kompleksitet og mange perspektiver I dialogen med de førende eksperter og undervisere på området står det klart, at definitionen af det højt begavede barn er en kompleks størrelse. Dels fordi der findes mange forskellige metoder til udredning af barnet, og dels fordi de professionelle på området ikke altid deler holdning til, hvilke metoder, der er at foretrække. Dog hersker der en udbredt enighed blandt eksperterne om, at vi i stedet for at reducere kompleksiteten og fastlægge os på én standardiseret metode for udredning af børnene, i stedet bør åbne op for forskellige metoder rettet mod forskellige intelligenstyper, så flest muligt spottes. Fra et traditionelt perspektiv: Hvor mange børn kan betegnes som højt begavede? Det samlede antal børn i Danmark i aldersgruppen 6-15 år er børn målt pr. første kvartal 2015, KORA sondrer i rapporten Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel fra 2015 mellem tre kategorier for de højest begavede: Højt begavede børn med en IQ over 130, svarende til 2 %, dvs. ca børn Børn med særlige forudsætninger med en IQ over 120, svarende til 5 %, dvs. ca børn Toppen af en årgang, svarende til % af en årgang, dvs. ca børn Højt begavede børns læring er karakteriseret ved, at de: Behøver mindre tid til at studere/lære nyt stof Husker bedre, hvad de har lært Opfatter fagligt stof på en mere abstrakt og mangefacetteret måde end andre elever Involverer sig passioneret i særlige emner og har svært ved at flytte fokus, før de oplever, at de mestrer stoffet så godt som muligt Kan operere på forskellige koncentrationsniveauer, hvilket betyder, at de kan følge med klasse-aktiviteter uden at tilføre aktiviteterne særlig opmærksomhed Kan arbejde fra det abstrakte niveau ned til det konkrete niveau modsat andre børn, som opererer fra det konkrete til det abstrakte niveau Kilde: Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, KORA, Det Nationale Institut forkommuners og Regioners Analyse og Forskning 2015.
5 3. Udfordringer for de højtbegavede børn i Danmark BARNET Barnet risikerer at mistrives og underpræstere i skolen. Barnet har en veludviklet evne til at løse problemer. Barnet repræsenterer et stort intellektuelt og fagligt potentiale GRUPPEN Vi ved at Børnenes sociale og personlige kompetencer er ofte ikke udviklet i samme grad som andre børns. Det sociale fællesskab kan derfor være vanskeligt for de højtbegavede børn at være en del af. De højtbegavede børn søger fællesskaber med ligesindede, som de kan dyrke deres faglige interesser med. SAMFUNDET Vi ved at De højtbegavede børns manglende faglige og sociale trivsel betyder, at der er en stor risiko for, at de ikke udvikler og udnytter deres potentiale. Det er et tab både for det enkelte menneske og for samfundet. BARNET GRUPPEN SAMFUNDET Skelnen mellem High Achievers og High Potentials : High Achievers er betegnelsen for de højt begavede børn, der er nemme at spotte, fordi de typisk er meget stærke fagligt, men som sjældent bliver udfordret nok. High Potentials er de højt begavede børn, der er svære at spotte, hvis de ikke har voksne omkring sig, som ser deres begavelse og potentiale. Det kan føre til, at børnene underpræsterer, at de ikke uddanner sig, og kan blive udstødt socialt.
6 4. Eksperterne peger på fire indsatsområder: SPOTTING ANERKENDELSE AF UDFORDRINGEN PÆDAGOGISK INDSATS EFTERUD- DANNELSE
7 4.1. Anerkendelse af udfordringen Anerkendelse De højt begavede børns trivsel og læring er et underprioriteret område i Danmark. Det skyldes blandt andet, at udfordringerne har begrænset politisk anerkendelse, at de højt begavede børn får meget lidt omtale i den offentlige debat om uddannelse og at området heller ikke har tilstrækkeligt fokus blandt lærere og fagpersonale. Mange af de eksisterende indsatser på området er afgrænsede i både tid og geografi. Derfor er tilbuddene ikke tilgængelige for alle højt begavede børn. Vi har brug for en bred anerkendelse af udfordringerne, så vi kan skabe tilbud til alle højt begavede børn i hele landet. Indsatsen ift. de højt begavede børn kan anskues ift. to parametre. Faglig præstation/akademisk kunnen samt personlig og social trivsel. En tilgang til de højt begavede børns udfordringer kunne være at operere med to spor: Ét fokusspor for de udsatte, som ikke trives personligt og som heller ikke præsterer svarende til deres potentiale. Ét fokusspor for de privilegerede, som trives socialt og kan drage fordel af yderligere udfordringer. En ny opmærksomhed på de højt begavede børn? De udsatte. Talentindsats? Fritidstilbud? Faglig præstation relativt til potentiale De privilegerede. Talentindsats? Fritidstilbud? Personlig trivsel Begge grupper har brug for, at deres situation anerkendes af deres omgivelser: forældre, lærere med de rette kompetencer, at der er relevante fritids- eller skolerelaterede tilbud, etc.
8 4.2. Spotting Spotting Udfordringer: Jo før man sætter ind med nødvendig støtte, desto bedre er det for det højt begavede barns trivsel og læring. Første skridt på vejen til at øge trivslen og læringen hos de højt begavede er derfor at identificere dem. Men det er svært at spotte børnene, når omfanget af viden om deres kendetegn er begrænset. High achievers bliver måske anerkendt for deres faglige overskud, men bliver ikke spottet og får ikke udnyttet deres potentiale. High potential achievers spottes ikke, og får dermed færre muligheder for enten at få den rette støtte eller for at udfolde deres talent. Erfaringer fra projektet Tidlig Matematikindsats for Marginalgrupper (TMTM) på Metropol peger på, at læreren er en central person i spottingen, men at mange lærere mangler kompetencer til at se og rumme de højt begavede. Forældre er også en væsentlig nøgle i spottingen. Kendskabet til børnenes kendetegn bør udbredes blandt forældre generelt, så forældre kan italesætte børnenes særlige kendetegn, udfordringer og potentialer overfor dagtilbud og skole. Idéer til løsninger og indsatser: Analyser og viden om børnenes kendetegn. Hvem er de højt begavede børn? Hvordan skal de spottes? Hvilke udfordringer møder de ofte? Sociale betingelser? Etc. Uddannelse i spotting på læreruddannelsen. Læreren er en central person i forhold til at spotte de højtbegavede børn, men har brug for kendskab til børnenes udtryksformer og kendetegn, for at få øje på dem. En effektiv løsning på udfordringen vil være, at alle kommende lærere får indsigt i signaler, kendetegn og behov hos højt begavede børn. Udvikling af et bredt og direkte anvendeligt redskab til tidligt spotting. Definitionen af det højt begavede barn er kompleks, og det vil være en fordel, hvis man i Danmark kunne udvikle og skabe konsensus omkring en bredt dækkende metode til spotting af børnene. Metoden eller redskabet - skal åbne op for forskellige metoder rettet mod forskellige intelligenstyper, så flest muligt spottes og understøttes bedst muligt. Det er vigtigt at trække på erfaring fra udlandet. Konsulenter og specialister i spotting af højt begavede børn. I dag er der meget lang ventetid på udredning af højt begavede børn. Man kunne overveje at lade skolerne trække på ressourcer fra professionshøjskolerne, der kunne tage ud og hjælpe med spotting af børnene. Indsatsen kunne fx samtænkes med PPR- og AKT-indsatser.
9 4.3. Efteruddannelse af fagligt personale Efteruddannelse Udfordringer: Erfaringer fra bl.a. TMTM på Metropol og fra Science Talent Genius viser, at de højt begavede børns behov stiller store og særlige krav til underviseren. Fx viser Metropols forsøgsprojekter, at lærere i folkeskolen oplever, at de ikke har adgang til metoder til at udfordre et barn i 2. klasse i matematik. Alle lærerne bør have et indblik i området, barnets behov og alternative undervisningsmetoder, og de bør have et sted at gå hen, inden udfordringen bliver for stor. Efteruddannelse af lærere og andet fagpersonale vil give mulighed for bedre spotting, rummelighed, undervisning af de højt begavede elever end i dag. Vi bør have fokus på alle niveauer dagtilbud, skoler, efterskoler, gymnasier, mv. Idéer til løsninger og indsatser: Efteruddannelse af lærere, pædagoger, skolepsykologer og andet fagligt personale. Fagpersonalet omkring barnet skal være i stand til at spotte barnet og bidrage til at forløse barnets potentiale. Men det kræver et indgående kendskab til adfærd, behov og understøttelsesmetoder, der kan anvendes i skoler og dagtilbud. En mulighed kunne være at tilbyde lærere og pædagoger med særlig interesse i eller talent for arbejdet med højt begavede børn et efteruddannelsesforløb Uddanne lærere i at drive talentforløb i kommunerne i samarbejde med børn og forældre. Fx med inspiration fra honors-programmer i USA, ungdomsorganisationer, nyt onlinefællesskab, ung til ung-undervisning, etc. Der kunne på hver skole være en specialiseret lærer inden for hvert fag, som kunne undervise lærere og hjælpe børnene og deres familier. Informationskampagne om højt begavede børn målrettet lærere og pædagoger. De højt begavede børns udfordringer og potentialer er underkommunikeret. En god start kunne være en kampagne, som udbreder kendskabet.
10 4.4. Pædagogisk indsats Pædagogik Udfordringer: Erfaringen fra eksisterende tilbud og projekter viser, at faglig og social trivsel hænger sammen for de højt begavede børn. Et pædagogisk fokus på både faglig og social trivsel er med andre ord en katalysator for at løfte børnenes potentiale - tilgangen betegnes også som sociofaglig inklusion. Der er behov for, at flere højt begavede børn får mulighed for at deltage i forløb og særundervisning, hvor pædagogik og læringsmetoder er tilpasset deres behov og særlige forudsætninger. Der er behov for at blive bedre til at overføre erfaringerne fra de særlige forløb til den almene skole. I praksis kan det give god mening at udvikle nye spor for højt begavede inden for rammerne af de allerede eksisterende indsatser, der anvendes over for andre børnegrupper. Sideløbende med udvikling af de selvstændige tilbud, er der behov for produktion af viden om børnenes behov og potentialer. Idéer til løsninger og indsatser: Flere intensive læringsforløb og særligt tilrettelagt undervisning målrettet de højtbegavede børns behov. Ikke kun inden for naturvidenskab, men også i de humanistisk orienterede fag. Analyse af hvordan børnene bedst kan lære og forløse sine muligheder. Et bedre og mere veldokumenteret kendskab til børnenes faglige og sociale behov, fx best practice, succesfulde læringsmetoder, erfaringer fra elitetilbud, fra udlandet mv. Særlige indsatser for de højt begavede børns sociale og private trivsel i kommunerne herunder tæt samarbejde med forældrene, pædagoger, udvikling af flere fritidstilbud for højt begavede, mv. Kommuner og dermed skoler forpligtes til at udarbejde planer for spotting, håndtering og undervisning af højtbegavede, hvor skolen forpligter sig til en progression på området, ganske som man har det for andre elever med særlige behov. Evt. samtænkning med PPR- og AKT-indsatser. Udvikling af pædagogik og læringsmetoder tilpasset de højt begavede børn. Forældretræning. Herunder dialog med forældrene om deres rolle ift. at inspirere, motivere og skabe tryghed for barnet.
11 5. Anbefalet litteratur og data på området Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen, KORA, Det Nationale Institut forkommuners og Regioners Analyse og Forskning Forfatternes litteraturhenvisninger er relevante for alle, der beskæftiger sig med området. Rapporten kan hentes her: De intelligente børn" Ole Kyed, 2015, Akademisk Forlag"Talent i skolen", Poul Nissen, Kirsten Baltzer, Ole Kyed, 2014, Dafolo. "Talent i skolen", Poul Nissen, Kirsten Baltzer, Ole Kyed, 2014, Dafolo "A Computerized Strength Assessment and Internet Based Enrichment Program For Developing Giftedness and Talents", Renzulli, 2005, Renzulli Learning System "Inclusiveness and teacher attitudes in the identification of gifted and talented pupils in Excellence in Cities and Excellence Cluster schools", A. Haight, Paper presented at the British Educational Research Association Conference, University of Glamorgan, 14 September 2005 Gifted People and their Problems, Francis Heylighen (muligvis ikke publiceret, men kan let findes på nettet). Peer relationships of the academically gifted: A review. Austin, Ann B.; Draper, Dianne C. Gifted Child Quarterly, Vol 25(3), 1981,
12 6. Netværkets medlemmer Tænketanken DEA Direktør Stina Vrang Elias Dansk Industri Underdirektør Charlotte Rønhoff Industriens Fond Udviklingschef Charlotte Kjeldsen AP Møller Fonden Projektrådgiver Anne Wæhrens Lundbeckfonden Forskningschef Anne Marie Engel Egmont Fonden Direktør Henriette Christiansen Egmont Fonden Programleder Camilla Bjerre Damgaard Egmont Fonden Kommunikationschef Trine Beckett Søren Høy Solo Filminstruktør Søren Høy ScienceTalenter Talentchef Nynne Afzelius Metropol Lektor Pia Beck Tonnesen
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereVelkommen til. C-sporet. På Køge Private Realskole
Velkommen til C-sporet På Køge Private Realskole Fra Køge Private Realskole c-sporet Køge Private Realskole åbnede i 2010 det, som vi i daglig tale kalder C-sporet. C-klasserne opstod for at vel- og højtbegavede
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereDygtige børn for børnene og for fremtiden
Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereOverblik over forandringer til Budget 2016
Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereMatematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig
Matematik vejlederdag 23. januar 2017 cand.pæd. Birgitte Arnvig Agenda At være forælder til et talentfuldt - eller rettere sagt et højt begavet barn Typiske udfordringer Hvorfor Atheneskolen? Hvad kan
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereHVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs merePOUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereTalentudvikling. Musik, billedkunst, teater og spejder
Talentudvikling Musik, billedkunst, teater og spejder 2017-2018 Kommissorium 2016 Vedtaget 4. maj 2016 af Fritidsudvalget Formål Talentrådet for Kultur og Fritids formål er at medvirke til at skabe grundlag
Læs mereBilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse
Netværk: Fællesskab i bevægelse Et ønske om at nedsætte ensomhed for udviklingshæmmede i egen bolig da deres tilbud fra kommunen er begrænset til besøg i eget hjem, hvilket ikke understøtter behovet for
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolebestyrelsens principbeslutning
HER ER VI GODE VED HINANDEN Her er vi gode ved hinanden er Gjern Skoles trivselspolitik/antimobbestrategi. Formålet med strategien er løbende at have fokus på den enkelte elevs trivsel i fællesskabet,
Læs mereUdvikling gennem relationer
Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mere