Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Besvarede høringskommentarer 18/08/14

Transkript

1 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur 1 Ved valg af XML- formatet forventes det, at Cuneco udarbejder vejledninger for, hvordan XML- formatet skal anvendes i praksis, så rådgivere og entreprenører (stor som lille og uden væsentlige IT- kompetencer) kan anvende og hånde tilbudslisten på en sikker måde. BIM7AA Side 5 Generel XML- formatet 2 Heri må det være underforstået, at hverken rådgivere entreprenører skal ud og invese i yderligere software end f.eks. Microsoft Office- pakken tilsvarende, for at kunne udarbejde tilbudslisten afgive et tilbud. BIM7AA Side 5 Generel XML- formatet til informationsudveksling i gængse IT- programmer accepet Det er ikke tanken, at slutbrugere i form af fx rådgivere og entreprenører skal kunne hånde XML- formatet. De vil komme til at møde den standardiserede tilbudsliste i enten de kalkulationsprogrammer, som de anvender, i fx regneark. Flere leverandører har givet tilsagn om, at de vil implemene tilbudslisten, når det endelige format foreligger. Tilbudslisten skal både kunne håndes i de kalkulationsprogrammer, der er på markedet i dag, og i de programmer, der findes i Office- pakker som fx den fra Microsoft. 3 BIM7AA Side 5 Generel Tilbudslis: Standardisering af tilbudslis er meget fint. Men så må den ikke være bundet op på CCS klassifikation identifikation. Hvis bygherrer ønsker Forvaltningsklassifikation, DBK en helt anden, skal en standardiseret tilbudsliste være tilstrækkelig fleksibel til at kunne hånd dette. Er de udarbejdede tilbudslis flexible nok til at kunne danne grundlag for en standard? Anvendelse af tilbudslisten forudsæt, at de enkelte pos tildeles en identifikationskode, der unikt definerer posten. I CCS- minologi vil der typisk være tale om et Type- ID et Produkt- ID. Denne kode kan anvendes til at finde yderligere specifikation af posten i fx bygningsdelsbeskrivelser og/ bygningsmod. cuneco anbefaler at CCS identifikation anvendes i denne sammenhæng, da det medfører, at der anvendes standardiserede regler, men anvendelse af tilbudslisten udelukker ikke anden form for identifikation. Navnet på feltet CCS identifikation vil blive ændret til Identifikation. BIM7AA Side 5 Generelt Og Part lll Generel Underopdeling af tilbudsliste I de viste eksempler er der kun vist arbejde: Døre, vinduer og porte. Hvordan ser tilbudslisten ud ved en Hovedentreprise? Der laves en tilbudsliste for hvert arbejde. I en hovedentreprise vil der være en tilbudsliste for hvert arbejde i hovedentreprisen typisk svarende til en pr. beskrivelse. Post numrene er defineret inden for rammerne af én tilbudsliste, så de ikke skal synkroniseres på tværs af tilbudslisne.det er identifikationsfeltet, der identificerer posten og som således skal være unikt. 4 Er der en tilbudsliste for hver beskrivelse? Kommer der en ny serie af post nr. til hvert arbejde?: Døre, vinduer og porte post nr. 1.1 Indervægge post nr ? Det er umuligt at vurdere om forslaget til standardiseringen af tilbudslis er fyldestgørende, da der ikke er redegjort for den større sammenhæng i forskellige udbudsformer. 5 BIM7AA Side 18 Idebtifikation og omfang 6 iveau 5, Døre, porte BIM7AA s Informationsn Generel Informationsniveauer Informationsniveau Er det rimeligt, at entreprenøren skal forholde sig til informationsniveauer på tilbudslisten? Hvis det har betydning for deres arbejde, bør det stå under arbejdsbeskrivelsen og ikke blandes ind i tilbudslisten? Generelt bør det understreges, at arkitektrådgiveren ikke udbyder på højere niveau end niveau 4. Altså bygningsdelstypeniveau ( også kaldet delsystem). Komponen (Fuger, glas mv.) beskrives i arbejdsbeskrivelsen samt på tegninger. Det er altså entreprenørerens opgave at danne sig et overblik over bygningsdelens indhold samt kompleksitet. Referencen til informationsniveauerne i tilbudslisten er ikke lavet for at påføre entreprenøren en større forpligtelse men derimod ud fra en betragtning om, at hvis der tages udgangspunkt i informationsniveauerne i udarbejdelsen af tilbudslisten, vil dette føre til en større konsistens og genkendelighed på tværs af projek og dermed større gennemskuelighed for de bydende. Derudover vil angivelsen af informationsniveau give en indikation på niveauet for den information, der ligger til grund for tilbudsafgivelsen. Dette fastlægges af den udbydende i forbindelse med valg af det informationsniveau, som der udbydes på. Tilbudslisten diker ikke nogle krav i den forbindelse. 7 beslutningstager, projektleder, udbyder, bydende, den daglige bruger m.fl. som ikke er teknikkere. Formidlingen kan tænkes lidt som IDM. Formål, hvilket problem løses, metode proces m.m. og så teknik (xml, tab m.m.) til sidst. NIRAS Generel Det anbefales, at man i formidlingen har fokus på den almindelige modtager i form af Mere fokus på metode til opbygningen af et helt tilbud og sammenkobling til resten af udbudsprojektet. F.eks. med udgangspunkt i illustrationen i sammenfatningen side 5. Den foreliggende høringsrapport er lavet med henblik på at gøre det muligt at evaluere struktur for tilbudsliste og XML på et rimeligt højt teknisk niveau. Maialet er dermed meget langt fra det maiale, der skal anvendes af den slutbruger, der skal udarbejde udbudsmaiale på et konkret projekt. De i øvrigt svaret på kommentar 1. 8 tilbudslisten. NIRAS Generel Tilbudslisten bør indeholde opmålingsreglen for den pågældnende post. Delvist accepet Målereglen vil fremgå af bygningsdelsbeskrivelsen, som der linkes til fra 9 og en publikation for udviklere. NIRAS Generel XML forklaringen er meget teknisk og virker ikke afklarende. Publikationen kunne med fordel opdeles i en publikation for brugere Se svaret på kommentar 7. Side 1 af 7

2 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur 10 NIRAS Generel Der bør kun være en tilbudsliste pr arbejde. Alnativt skal der være en overordnet soring. Hermed opnås en tydelig relation til arbejdsbeskrivelse og en mulighed for at distribuerer til UE. accepet Dette er i overensstemmelse med den foreslåede struktur for tilbudslisten. XML- formatet vil danne grundlag for dels at videredistribuere tilbudslisten for underentreprenører og dels at sammenholde indkomne tilbud fra underentreprenørerne. 11 NIRAS Generel Det fremstår uklart hvordan relationen er mellem projektets øvrige dokumene, som beskrivelser, model osv. 12 NIRAS Generel Forklaring på fag emne, forbindelse til nuværende beskrivelsesværktøj B Dette er vigtigt i forhold til at kunne tage hul på at bruge tilbudslisten aktiv fra og med nu Eksempler på dette er ønskeligt. Der pågår i øjeblikket - både i og uden for bips - aktivite med henblik på at lave en model for den overordnede sammenhæng mellem alle byggeprocessens systemer - tilbudslis, beskrivelser, bygningsmod etc. Den foreliggende tilbudsliste er udarbejdet med henblik på at passe ind i denne struktur, men selve definitionen af sammenhængen er uden for rammerne af dette projekt. Se svaret på kommentar NIRAS Generel Det fremstå uklart om feltet CCS- identifikation skal være delsystem (teknisksystem) komponent. Det bør i sagens natur være helt entydigt. Endvidere fremstår det uklart om denne kode/nummer/klassifikation svaret til bygningsdels- kode/nummer/klassifikation i kapitel NIRAS Hvad gør man med bygningsdele/komponen med flere arbejder, hvordan kobles de på enkelte fag? 15 NIRAS Generel Inden for f.eks. entrepriserne VVS og Ventilation vil man formentlig arbejde med opdeling på Udformning af mængdeliste, samt kobling til tilbudslisten ønskes delsystemsniveau, og derved ønkes sin pris på det niveau og ikke nødvendigvis prisen for den belyst. samlede mængde af den enkelte komponente (da der ikke må reguleres med den pris, er den jo ikke så væsentlig, det er mere prisen for bygningsdelen der er relevant). Delvist accepet Om tilbudslistens pos refererer til funktionelle systemer, tekniske systemer komponen afhænger af hvilket informationsniveau, der udbydes på, og vil være op til udbyderen. Det er tanken, at identifikationen på tilbudslisten refererer til identifikationskoden i bygningsdelsbeskrivelsen. Disse vil skulle splittes ud på flere tilbudslis, der effølgende vil kunne distribueres til og udfyldes af de bydende, der skal byde på de enkelte arbejder. Ved at anvende XML- formatet vil udbyderen på et senere tidspunkt kunne konsolidere disse tilbudslis med henblik på at kunne se en samlet pris på bygningsdelen. cuneco anerkender fuldt ud behovet for eksempler, der belyser fx dette scenarie. Det er dog inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer tvivlsomt, om vi vil kunne levere disse. Generelt må det siges, at der ikke er noget i det foreslåede format for tilbudslisten, der er til hinder for dette. 16 NIRAS Generel Hvor er det tænkt egenskaben arbejde kommer fra? Er det overhoved tænkt som en egenskab? Arbejde bør indedeles ef en fælles standard, da det formentlig skal kunne kobles til en BIM- model. Arbejde er at betragte som en egenskab i forhold til tilbudslisten. Der vil dog ikke blive udarbejdet en værdiliste for denne egenskab, da det vil være op til udbyderen, at definere de arbejder, som tilbudslisten udbydes ef. 17 Søren Jensen s. 6 Afsnit Tilbudsliste uden mængder Hvad menes der med Hvor den bydende angiver mængden hvor mængden eksplicit fremgår af det tilbudte. Hvis det er tilbudsliste uden mængder, så fremgår mængden vel ingen steder? 18 Søren Jensen s. 12 Figur 1 Enheden bør sidestilles med opmålingsregler for at enheden er entydig. Tilknytningen til opmålingsreglerne kan evt. oplistes i særskilt bilag. 19 Søren Jensen s. 12 Figur 1 an der være forskel på informationsniveau i mængder og modellen? f.eks. betonelemen kan være modet til informationsniveau 4, med konsoller, udsparinger osv. Men udbydes til info.niv. 3 hvis elementleverandøren selv skal dimensionere elemenne. Med formuleringen menes der, at i forbindelse med afgivelse af tilbuddet vil en mængde for det, der er givet pris på, fremgå af tilbuddet. Den anvendte opmålingsregel vil fremgå af bygningsdelsbeskrivelsen. Ja - det kan der godt. Det er tilbudslisten, der er det entydige grundlag for det tilbud, der afgives. En bygningsmodel kan være udgøre supplerende ation til understøttelse af tilbudsgivningen. 20 Søren Jensen s. 18 Byder information 21 Søren Jensen s. 19 Identifikation og omfang 22 Søren Jensen s. 19 Identifikation og omfang Hvor angives revisioner af byder information? Eller er det ikke tilladeligt? Det forudsættes, at der foreligger ét tilbud pr. revision af tilbudslisten. Der er således ikke mulighed for at der foreligger tilbud i forskellige revisioner til én revision af tilbudslisten. Antallet af decimaler på mængderne kunne fastlægges her. Dette er beskrevet i forbindelse med cunecos publikation omkring måleregler. Modelteknisk ville det være rart at slå CCS og navne kollonen sammen. Er det tilladt CCS og navnekollonen slås sammen. Dette vil så sammentidig blive typenavnet i modellen. Ikke accepet Det vil ikke være en del af standarden, at disse kolonner slås sammen. I CCS er der defineret en egenskab, der indeholder Type- ID for et objekt, og dette felt forudsættes anvendt til at etablere link mellemtilbudsliste, beskrivelse og bygningsmodel. Dette vil blive undergravet af, at type nogle gange indeholder navnet for typen og andre gange ikke. Side 2 af 7

3 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur 23 Søren Jensen s. 21 Eksempler Generel Der ønskes et eksempel på heireki/nedbrydning i tilbudslisten, med hensyn til sumpos, og forskelliger udbudsstrategier. (fagentreprise, hovedentrepriser, storentreprise, totalentreprise.) 24 Jan Karlshøj, DTU- 25 Jan Karlshøj, DTU- 26 Jan Karlshøj, DTU- 27 Jan Karlshøj, DTU- 28 <?xml version="1.0" encoding="utf- XML- koder burde være på engelsk og meget gerne i overensstemmelse med eksistende standarder på feltet. accepet Delvist accepet cuneco har stor forståelse for dette ønsker men har samtidig begrænsede ressourcer til at udarbejde sådanne eksempler, hvorfor det ikke kan garanes, at disse vil blive udarbejdet. Lav engelske betegnelser I den første officielle version vil tilbudslisten komme til at indeholde engelske betegnelser og med datatyper, der er forankret i relevante standarder. 8"?> Side 14 Hvorfor gul baggrund optræder flere steder. Hvorfor Adobe Reader kommentar symbol Fjern farve og symbol. Delvist accepet Vi kan i skrivende stund ikke se eksempler på gule markeringer og Adobe kommentar symboler, men i det omfang de forekommer, er det en fejl. Generelt er høringsrapporten udarbejdet med henblik på at understøtte forståelsen tilbudslisten i høringssituationen og maialet vil derfor ikke blive redigeret og genudgivet. Side 22 Informationsn Generel Lovligt i CCS, men hvor ofte køber man vinduer uden ruder? Find et andet eksempel Delvist accepet Dette synspunkt vil blive taget med i det omfang, der effølgende bliver iveau 5 udarbejdet eksempler. Side 23 Der er ingen angivelse af navn nummer Generel Navn på bygningsdel indeholder dimensioner og farve. I Implemening CCS Jeg har ikke et svar på dette, men der bør vel være Egenskabsstruktur er dimensioner egenskaber. Det virker som der vil være redundant i data, overensstemmelse mellem publikationerne. hvis dimensioner indgår i navn og som egenskab. Skal navn dannes ved at kombinere noget og nogle af dimensionerne? Generel Generelt Generel Der er stor opbakning og støtte til cunecos arbejde med opmålingsprojekne. Det virker som om der nu tegner sig en klar struktur i den måde cuneco har dannet standarderne. Ud fra det præsenede maiale virker det dog som om der mangler et stort stykke arbejde i at få fyldt det nødvendige indhold i standarderne. Ingen ændringsforslag. Tak for opbakningen. Enig. Teksne afspejler gængs praksis, hvor betegnelsen for typer i beskrivelser og tilbudslisten ofte indeholder udvalgte egenskaber - på linje med fx typerne i V&S bygningsdelskataloget. CCS indeholder en metode til at udvælge de egenskaber, der definerer typerne og derved på baggrund af instansernes konkrete egenskaber generer betegnelser for typerne. 29 Rapport Side 7 Vigtig kommentar I maialet lægges os til at der ikke er en kolonne til enhedspriser. Dette forslag kan FRI og ikke støtte. Det er helt afgørende, at der udbydes med enhedspriser, og at der ikke indføres et parallelsystem, hvis juridske rækkevidde er uafklaret. Reguleringspriser på op til +/- 15% af en entreprisesum og op til 100% af et enkelt arbejde (ydelse), er en fleksibel og integreret del af den måde entrepriser udbydes i dag. Ifølge AB 92, 14 stk. 3 kan sådanne reguleringer kun foretages, hvis der udbydes med enhedspriser. Den beskrevne metodik med at udarbejde en specifik reguleringsprisliste vil være relevant hvis man overvejer at anvende en anden løsning har option på et yderligere arbejde. Det vil dog ikke være relevant at benytte til almindelig jusing af mængder, der uvilkårligt vil forekomme i løbet af projektforløbet. Der indføres en kolonne for enhedspris. Jf AB 92 er enhedspriser en indarbejdet kutume aftalt mellem parne. Det er ikke cuneco s bips rolle at ændre på en sådan juridisk forankret kotume. cuneco vil meget klart understrege, at indførelsen af tilbudslisten ikke i sig selv må have indflydelse på de aftalemæssige forhold mellem parne. Baggrunden for, at der ikke er en kolonne med enhedspris på tilbudslisten er, at tilstedeværelsen af både mængdekolonne, enhedspriskolonne og totalpriskolonne giver mulighed for dataredundans og uklarheder, hvis et konkret tilbud indeholder en totalpris, der afviger fra produktet af mængde og enhedspris. Vi vil indføre en enhedspriskolonne og arbejde ud fra det princip, at totalprisen altid er enhedsprisen gange mængden. Har cuneco gjort sig overvejelser om hvordan man kan konkurrenceudsætte den specielle reguleringsprisliste i udbud? Er der tænkt tanker om hvordan man hvordan man kan afgive alnative bud? At udelade muligheden for at anvende enhedspriser vil klart gøre anvendelsen af standardtilbudslisten mindre, da bygherrer og rådgivere vil undlade at anvende denne. FRI og vil se sig nødsaget til at advare sine medlemmer mod at anvende skabelonen såfremt denne kolonne ikke findes. Side 3 af 7

4 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide 30 figur Rapport Side 19 Generel Som vi forstår det er CCS- id et den link der henviser til det de relevante objek i BIM modellen. Det forekommer dog, at der for en række arbejder er behov for en supplerende Der indføres mulighed for en kolonne med link/reference til teks (fx arbejdsbeskrivelser) udover de informationer der indgår som del beskrivelse af det arbejde der forventes udført det kunne fx være at et anker skal fjernes, at af objektet. der skal påregnes særlige arbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet, at arbejdet ikke må udføres i tidsrummetn xx, at bygherren stiller xx til rådighed for byggepladsen, særlige aftalemæssige krav osv. Det fremstår utydeligt at CCS identifikation er relationen til BDB og Fremgår målereglen af CCS identifikationen? BIM modellen. Det fremstår endvidere utydeligt om CCS identifikationen er på Delssystem på komponentniveau. Standarden bør foreskrive hvordan relationene er mellem egenskaber i tilbudslisten og egenskabs navne i modellen. accepet ID'et er primært et link til beskrivelsen, og i de tilfælde, hvor objekne er modet, også til bygningsmodellen. Mht. niveauet for de objek, som tilbudslisten omfat - se svaret på kommentar 13.Målereglen vil ligeledes fremgå af beskrivelsen. Hvad angår sammenhængen mellem egenskaberne for posne i tilbudslisten og egenskaberne i modellen - se svaret på kommentar Rapport Side 5, 3. afsnit Rapport Side 6, 2. afsnit Der bør være en mere entydlig relation mellem et Arbejde (læs arbejdsbeskriveler) og en tilbudsliste. Kan én tilbudsliste bestå både af mængder af med og uden mængder? Definer Hvis der er krav om udbud med mængder, skal mængder fremgå af tilbudslisten. I de tilfælde, hvor optælling af mængder ikke er relevant, kan mængden 1 opgives med mulighed for at angive en sumpris. Hvis der ikke er krav om udbud med mængder kan mængder på udvalgte pos stadig væk leveres med af udbyderen. Sætningen der star med Tilbudslisten indeholder.. er ikke forståelig. Omformuler Meningen med sætningen er, at én tilbudsliste omfat ét arbejde. Et sådant arbejde kan fx være Betonelement montage inkl. fugearbejde Tagværk inkl. inddækninger. I begge disse tilfælde kan arbejdet omfatte flere fag, hvilket vil betyde, at tilbudslisten indeholder flere fag. Som anført i svaret til kommentar 25 vil maialet ikke blive genudgivet i redigeret form. 33 Standardiserede Side 7, 3. og digitaliserede afsnit tilbudslis Afsnittet er svært formuleret "Af ovenstående figur kan det overordnet set udledes at vi har 2 hovedgrupper af aktører Udbyder og Byder ved tilbudsgivning hvor tilbudslisne anvendes." Ny formulering "Af ovenstående figur fremgår overordnet hvorledes de 2 hovedgrupper af aktører Udbyder og Byder er påtænkt ved tilbudsgivning hvor tilbudslisne anvendes." Forslaget til ny formulering er afgjort bedre end den oprindelige formulering men som anført i svaret på kommentar 25 vil maialet ikke blive genudgivet i redigeret form. 34 Rapport Side 9, XML- format afsnittet En forklaring af hvad XML er bør være kendt stof for de fleste og gør blot vejledningen for lang. Evt. kan definitioner indgå i en ordforklaring. Lad beskrivelsen af XML udgå og fokuser på anvendelsen heraf. Det maiale, der udgives fremadrettet, vil have fokus på anvendelse og ikke på fx opbygning af XML- formatet. 35 Rapport Side 10, 2. afsnit Man bruger ordet organisationer dette kan give forkerte associationer. Erstat organisationer med virksomheder.. Det vil vi huske i forbindelse med den fremadrettede formidling. 36 Rapport Side 15 Nogle små petitesser: Er der en logisk grund til at virksomhedens navn ikke er øverst? Er kontaktinformation ikke vigtigere end kontaktperson? nnn bruges om numre i fx CVR og xxx bruges om bogstaver bør disse byttes om alle angives som xxx? Evt. byt om på Virksomhed/part og Virksomhedsnavn Evt. angiv kontaktinformation fx tlf mail også i stedet for person. Alt sammen fornuftige og konstruktive forslag, der vil blive taget med i den fremadrettede redigering af format og eksempler. 37 Rapport Side 21 mv. Er det ikke muligt at lave delsummer i TBL? Eller er det op til den bydende/udbydernes software? Det skal være muligt at lave delsummer i tilbudslisten. Side 4 af 7

5 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide 38 figur Sammenfatning Side 4, opmålingsprojek nederst Generel "Prissætningsreglerne er ikke en del af resultatet fra cunecos opmålingsprojek, men der er i projektet vedrørende måleregler udarbejdet eksempel på, hvordan prissætningsreglerne kan struktureres og udformes". At disse regler ikke er med vækker bekymring, og der bør arbejdes på at disse kommer til at indgå i den samlede løsning så hurtigt som muligt. accepet Enig i at dette arbejde bør have høj prioritet. Desværre har bips/cuneco ikke midler til at finansiere dette arbejde. 39 Sammenfatning Side 5, opmålingsprojek Ilustrationen Bør der ikke være en pil fra bygningsmodellen og til tilbudslisten, da mængderne jo kommer fra modellen og til TBL. Tilsvarende bør der vel være en pil fra bygningsdelsbeskrivelsen til tilbudslisten for at vise samhørigheden? samt fra BDB'en til modellen? Eller dette søgt defineret vha. cirklen "objekt" Jo - de nævnte pile burde være der. Det er tanken med figuren, at cirklen skulle symbolisere de beskrevne sammenhænge, men vi må erkende, at dette ikke fremgår særlig tydeligt. I den præsentation, der blev anvendt på høringen - og som ligger på cunecos hjemmeside - er der rettet op på dette og cirklen er erstattet med pile. 40 Sammenfatning Side 8, 5. opmålingsprojek afsnit Der er dobbelt "at" i sætningen "Som supplement til de generelle måleregler er der beskrevet en metode til at at angive, " Det er korrekt. Se i øvrigt svaret på kommentar 25 mht. genudgivelse af maialet. 41 Sammenfatning Side 8, 5. opmålingsprojek afsnit "...projektspecifikke præciseringer og tilpasninger til de generelle måleregler." Er dette tænkt ifm. fravigelser/tilføjelser/præcisering til de generelle måleregler? Ja. Det er sådan det er tænkt. 42 Sammenfatning opmålingsprojek Er der gjort overvejelser ifm. funktions- og systemudbud og hvorledes dette prissættes? Dette har været med i grundlaget for udarbejdelse an tilbudslisten, da denne type udbud også skal kunne håndes. Udbyderen vil gennem valget af informationsniveau, der udbydes på, fastlægge om der er tale om fx funktions- systemudbud. 43 DiKon s. 19 Generel Problematik ved benyttelse af Post nr. (positionsnummer) og CCS identifikation. Posne på tilbudslisten for det enkelte fag sores ef CCS- identifikationen. Derved samles alle vinduer (QQA) og Døre (QQC). Ved et rettelsesblad hvor flere typer tilføres eksisende fjernes, bliver positionsnumrene ligeledes revideret. Positionsnummeret skal ikke benyttes til definering af post. Derved benyttes CCS identifikationen, som identifikation af den enkelte post på tilbudslisten uanset rettelsesblade. Det er identifikationen, der entydigt definerer posten, og dermed linket mellem tilbudsliste, beskrivelse og bygningsdel. Dette vil blive rettet i det maiale, der udarbejdes fremadrettet. Risiko for tvetydig bestemmelse af bygningsdele vil derfor fremkomme, da positionsnummeret er dynamisk. 44 DiKon s. 22 Skema Generel Indsættelse af ekstra kolonne, som indikerer, om mængden er manuelt indtastet om mængden er automatisk genereret fra 3D- model. Oprettelse af ekstra kolonne ex. Metode. Mængder, som udtrækkes fra 3D- modellen påføres ex. aut., dermed synliggøres mængderne for entreprenøren, hvilke der kan findes i 3D- modellen og hvilke, som er manuelt indtastet. Vi vil arbejde videre med dette forslag. 45 DiKon Generel Hvorfor skal måleregler ID hægtes op på A104? Det kan hægtes op på bygningsklassifikation noget mere Delvist accepet I den første officielle version af målereglerne er metoden til at navngve måleregler Koden bliver uoverskuelig og på mange projek bruger man ikke A104 da den ikke er et simpelt. forenklet noget. Anvendelsen af principper fra A104 forudsæt ikke, at der krav. Det bliver unødigt kompliceret! anvendes A104 på projektet men er valgt for at definere en entydig metode. Vi har fundet det nødvendigt at navngivningen redegør for følgende elemen for at sikre entydighed: Fag, tema(bygningsdel) og målemetode. 46 DiKon Generel En tilbudsliste skal kunne indeholde en hel entreprise med flere arbejder Eksempel ønskes. Delvist accepet cuneco anerkender fuldt ud behovet for gode illustrative men har som anført i svaret på kommentar 23 begrænsede ressourcer til at udarbejde disse. I det omfang, der udarbejdes eksempler vil forslaget i denne kommentar blive prioriet. 47 DiKon Generel Vi opfat det som at der kun er angivet pos under et enkelt arbejder og derfor mangler der eksempel på hvordan der laves automatisk opsummering. Eksempel ønskes. Delvist accepet Se svar på kommentar 46. Side 5 af 7

6 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide figur 48 DiKon Generel Der skal tages hånd om hvordan reguleringspriser håndes. Der er behov for at der både er en enhedspris og en regulering som er uafhængige. Der bør udarbejdes et eksempel hvordan enheds og reguleringspriser bruges. accepet Delvist accepet Se svarene på ne 29 og DiKon Generel Der mangler eksempel på sammenhæng mellem arbejder i tilbudslisten og i beskrivelsen. Eksempel på sammenhæng ønskes. Delvist accepet Se svar på kommentar 46. Eksempel: Hvordan skabes sammenhængen mellem tilbudsliste og bygningsdelsbeskrivelse for arbejdet kraftinstallationer under el- arbejdet? 50 DiKon Generel Det er uklart hvilke pos der skal indeholde hvad på tilbudslisten. Hvis der eksempelvis er pos med betonelemen og pos med byggeplads. Skal omkostningen til kran, så medtages under elemenne under byggeplads? 51 Betech Data Tilbudsliste med mængder s Det er svært om ikke umuligt at skabe sporbarhed imellem pos i tilbudslisten, Type ID bør suppleres med en Egenskab med værdi for variant af bygningsdelsbeskrivelser og kravspecifikationer samt mellem tilbudslis på Typen (SubType). informationsniveau 3 og højere ved alene at benytte Type ID. Typen ID kan derved benyttes til at skelne bygværker, rum Samtidig vil det skabe et behov for et meget stort antal Type ID er, særligt ved tilbudslis på bygningsdele på mere overordnede kriier som ved Informationsniveau 4 og 5. informationsniveau 3. Der kan derved også skabes en direkte kobling mellem Typerne i tilbudslisten til bygningsdelsbeskrivelser og kravspecifikationer. De underlæggende varian af Typen kan derved yderligere opdele bygværker, rum bygningsdele på baggrund af andre egenskaber for at skabe den nødvendige opdeling på Informationsniveau 4 5. Eksempel for Søjler: <D>%ULE1 (CrossSectionalShape:Rectangel, ConstructionType:Concrete, Width) - Rektangulære Beton Søjler SubType 1: Beton søjle 450x450 mm SubType 2: Beton søjle 500x450 mm <D>%ULE2 (CrossSectionalShape:Cylinder, ConstructionType:Concrete, Diame) - Cirkulære Beton Søjler SubType 1: Beton søjle Ø 300 mm SubType 2: Beton søjle Ø 400 mm Det er helt op til udbyderen, at afgøre dette. At der er udarbejdet en skabelon for en standardiseret tilbudsliste betyder ikke, at cuneco skal dike, hvad posne på tilbudslisne skal indeholde. Hvis der er et ønske om, i højere at standardisere dette i branchen, deltager bips gerne i dette arbejde, men det ligger ikke indenfor rammerne af et standardiseret format for en tilbudsliste. cuneco er meget enig i principperne i den foreslåede metode. cunecos metode til at definere subtyper til objektklasser ved hjælp af klassificerede egenskaber, understøt den tilgang, der er beskrevet i denne kommentar, og cuneco vil arbejde med at eksemplificere, hvordan dette kan anvendes i fx beskrivelses-, modings- og udbudssammenhæng. 52 White Arkitek Illustration I Kommentar til venstre. Generel Vil det ikke være naturligt at have måleregel ID med på tilbudslisten. Ikke accepet Måleregel ID vil fremgå af bygningsdelsbeskrivelsen. Baggrunden for dette er bl.a., at der ofte vil være mindre projektspecifikke tilføjelser/jusinger til målereglerne og at man i den forbindelse vil have bedre mulighed for at skabe overblik ved at have denne informationi bygningsdelsbeskrivelsen. 53 White Arkitek Det er svært ud fra høringsmaialet at se grænsefladen mellem et arbejde, en bygningsdel og et byggeobjekt. Klar difinition og grænseflade mellem et arbejde, en bygningsdel og et byggeobjekt. Der henvises til byggeriets begrebskatalog ( for definitioner af arbejde og bygningsdel. Ordet byggeobjekt anvendes ikke i denne sammenhæng og er således ikke defineret i CCS. 54 White Arkitek s. 14 Arbejde Arbejde, navn, er et entydig navn på pågældende arbejde. Navnet kan referere til Bips arbejdsbeskrivelser navne som er relevante i den givne situation. Arbejdsbeskrivelser kan indeholde flere bygningsdele med forskelligt omfang. Præsisering ønskes (i relation til bips B1.000): 1 tilbudsliste = 1 arbejde 1 tilbudsliste = 1 bygningsdel i et arbejde I denne sammenhæng indeholder en tilbudsliste ét arbejde, der fx kan omfatte en række bygningsdele. Side 6 af 7

7 Standardiserede og digitaliserede tilbudslis Besvarede hørings 18/08/14 til slide 55 White Arkitek s. 19 figur CCS identifikation henviser til type forekomst i model/tegningsmaiale Type- id et extraheres fra Bimmodellen angives manuelt. Det forudsættes at CCS identifikationen er af byggeobjek. Entydig Identifikation til arbejdsbeskrivelse bygningsdelspunkt mangler, da et arbejde er mere end et byggeobjekt. Konsekvens vil være at leverancer under andet arbejde, koordinering, prøver, undersøgelser mv. ifm. arbejdet ikke er entydigt for tilbudsgiver, og derfor ikke medtages. Kolonne med entydig henvisning til arbejdsbeskrivelse og bygningsdelspunkt bør tilføjes. Pris i alt bør altid henvise til ovennævnte arbejdsbeskrivelsespunkt. Dvs. det er ikke byggeobjektet med arbejdet (som kan indeholde bygningsdele som igen kan være repræsenet af byggeobjek) der gives pris på. Der bør indføres Kolonne med delpriser således at type forekoms i et arbejde kan adskilles hensigtsmæssigt i fbm. Kontrahering (dybte i 2 niveauer på tilbudslisten). vil medføre at summen af delpriser (bygningsdele og/ byggeobjek) kan være mindre end Pris i alt (arbejdet), hvilket kan accepes der kan indføjes en juridisk tilbudstekst omkring fordeling af koordinering, prøver, undersøgelser ol. Ydelser. accepet Delvist accepet Det er tanken i tilbudslisten, at identifikationen refererer til et punkt i beskrivelsen, der så igen kan referere til et objekt i fx bygningsmodellen. Prisen til tilbudslisten skal altså afspejle den ydelse, der er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, som godt kan pmfatte 'mere' end det, man får ved at lave et udtræk fra modellen. Der vil ikke blive indført en kolonne med delpriser, men det vil blive beskrevet, hvordan man kan operere med delsummer ved at opsummere underliggende posistioner i tilbudslisten med henblik på bl.a. at opfylde det skitserede behov. 56 White Arkitek s. 19, Informationsniveau angives som en numerisk kode mellem 1 og 7. Værdierne angiver konkretiseringsgraden af udbuddet. Er udbuddet et objekt? og hvordan behandles dette i Informationsniveauprojektet? Eksempel på hvordan en tilbydsgiver fastslår hvilket informationsniveau en tilbudspost befinder sig på. Delvist accepet cuneco anerkender behovet for dette eksempel men henviser i øvrigt til svaret på kommentar White Arkitek s. 21, 26 & 27 Mangler mængde kolonne? Eller Hvis tilbudsliste er uden mængder hvad skal Enhed benyttes til? Eksemplet ville givetvis være bedre, hvis alle kolonner var med i både de tilfælde hvor tilbudslisten er uden og med mængder. At tilbudslisten var uden mængder ville så fremgå af, at der ikke står noget i mængdekolonnen ikke er udfyldt. Enhed er vel under alle omstændigheder relevant, da man vil forholde sig til, hvilken enhed en ydelse opgøres i, uanset om udbuddet er med mængder ej. 58 Dansk Byggeri Generel En tilbudsliste skal kunne indeholde en hel entreprise med flere fag og opdeling pr. fag Der udarbejdes eksempel cuneco vil arbejde på at lavet et eksempel, der illustrerer dette. 59 Dansk Byggeri Generel Hvordan håndes reguleringspriser i forhold til enhedspriser Der udarbejdes eksempel cuneco vil arbejde på at lavet et eksempel, der illustrerer dette. Se i øvrigt svaret på kommentar 29. Side 7 af 7