Gynækologisk ultralyd i almen praksis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gynækologisk ultralyd i almen praksis."

Transkript

1 Gynækologisk ultralyd i almen praksis. Forskningstræningsopgave 2016 Maj-Britt Givskov Mikkel Rimer Hansen Thilde Sangild Villemann Indholdsfortegnelse. Vejleder: Professor i almen medicin Mogens Vestergaard 1

2 Side: Introduktion Forskningsspørgsmål Baggrund. 3 Historie.. 3 Princip bag ultralyd. 3 Fordele og ulemper ved ultralyd 4 Den gynækologiske ultralyd....5 Apparatur og priser... 6 Kursus og oplæring i ultralyd Økonomi... 7 Litteraturgennemgang Formål. 7 Materiale og metode Resultater Diskussion og konklusion Studie af henvisningsmønster.. 12 Formål. 12 Materiale og metode Resultater- henvisninger Diskussion og konklusion Perspektivering.. 16 Litteraturliste.. 18 Bilag Bilag

3 Introduktion. Forskningsspørgsmål. Kan antallet af henvisninger til gynækologiske afdelinger samt privatpraktiserende gynækologer reduceres hvis praktiserende læger benytter ultralyd ved gynækologiske problemstillinger i almen praksis? Systematisk litteraturgennemgang der belyser brugen og relevans af gynækologisk ultralyd i almen praksis. Baggrund. Historie. De tilgrundliggende opdagelser for ultralyd blev gjort i 1880erne af Jacques and Pierre Curie med opdagelsen af den piezoelektriske effekt og materialer med piezoelektriske egenskaber[14]. Der er tale om en lang række materialer som f.eks. keramik, syntetiske krystaller og polymere. Fælles for disse stoffer er, at de er opbygget med en symmetrisk fordeling af positive og negative ladninger. Hvis symmetrien ændres ved mekanisk påvirkning, vil der opstå en elektrisk ladning som er målbar. Effekten er reversibel således at stofferne vil returnere til deres oprindelige symmetriske tilstand når den mekaniske påvirkning ophøre. De første sonar apparater med quartz krystaller blev udviklet til detektering af ubåde og brugt under 1 verdenskrig. Siden har mange andre stoffer med piezoelektriske egenskaber vist sig mere anvendelige og det mest anvendte stof i dag er Bly zirconate titanate[15]. De første brugbare medicinske ultralydsapperater til billeddannelse blev udviklet i 1960erne. I Danmark var urolog Hans Henrik Holm fra midten af 60 erne førende inden for medicinsk ultralyd[1]. I 1974 blev Dansk Ultralydsdiagnostisk selskab etableret[2]. Dette var med formål at fremme brugen af ultralyd og gøre ultralyd til et selvstændig speciale. Sidstnævnte har ikke kunne lade sig gøre. Ultralyd er siden blevet en fast del af radiologer[3], anæstesiologer[4], urologer[5], gynækologer[6], reumatologer[7] og kardiologers[8] hverdag og indgår som fast del af deres speciallægeuddannelse. På landets 4 lægeuddannelser undervises der nu i klinisk ultralyd, hvor de lægestuderende skal tilegne sig basal viden og færdigheder inden for brug af ultralyd. Princip bag billeddiagnostisk ultralyd. Ultralyd er lydbølger med en frekvens der er uden for den menneskelige hørelse, dvs. højere end Hz. I praksis anvender billediagnostiske apparater frekvenser fra 1-40MHz. 3

4 Princippet bag teknologien til ultralyd basere sig på piezoelektriske krystallers egenskaber til at omsætte mekanisk påvirkning til elektriske impulser og omvendt ved elektrisk påvirkning deformere og skabe mekanisk energi. Ultralydsapparatet består af en transducer(lydhoved) som indeholder en membran af piezoelektriske krystaller belagt med silikone. Lydhovedet er med en ledning forbundet til en computer der kan generere de elektriske signaler om til et billede der kan tolkes visuelt af undersøgeren. Transduceren bringes i kontakt med vævet. Lydimpulsen bevæger sig fra transduceren i en lige linje igennem vævet. Forskelligt væv har forskellig modstand over for ultralydsbølgerne og reflektere ultralyden forskelligt. De reflekterede ultralydsbølger returnerer til transduceren. Computeren registrerer styrken af de elektriske signaler samt tiden det tager for en impuls at komme retur. Der genereres her fra et 2D billede af de anatomiske strukturer med mulighed for at opmåle afstand/dybde af vævet. Strukturer ses i sort hvid med mellemliggende grå nuancer. Homogene strukturer som vand reflektere ikke ultralyden og fremstår sort hvorimod knogle overflader reflektere fuldstændigt og herfor fremstår hvidt. Ultralydsapparatet afsender og opfanger lydbølger mange gange i sekundet således at bevægelser i vævet fremstilles. Der benyttes forskellig frekvens til forskellige scanninger. Højere frekvens giver et skarpere billede, men energien aftager hurtigt så dybden af billedet er begrænset. Ved dybtliggende strukturer som ved abdominal scanning må anvendes lavere frekvens som har større energi og hermed gennemtrængningsevne men billedet bliver således tilsvarende uskarpt. Med doppler undersøgelse kan et ultralydsapperat registrere retninger og hastighed på strømninger i blod da væv i bevægelse reflekterer lyden forskelligt afhængigt af hastighed og retning. Dette er et godt værktøj til vurdering af hjerte, blodkar og blodforsyning til organer. Ultralydstransduceren kommer i forskellige former afhængigt af dens formål. Udformningen og ultralydsfrekvensen er forskellig. Således er transducere til overfladiske strukturer som kar, muskler og sener forskellig fra transduceren til hjerte og lunger som igen er forskellig fra abdominal transduceren. Ultralyds transducere er også udviklet til scanninger igennem kropsåbninger som esophagus, vagina og endetarm. Hermed kan der opnås detaljerede nærbilleder af indre organer. Der kan være påmonteret materiale til injektion, biopsitagning eller ægudtagning på proben. Fordele og ulemper ved ultralyd. Ultralyd er i modsætning til røntgen undersøgelser ufarlig da patienten ikke udsættes for stråling. Energien fra lydhovedet omsættes til varme i vævet. Ved de mest energikrævede undersøgelser (doppler undersøgelse) kan man registrere opvarmning af underliggende væv med 1-1,5*C. Man har på baggrund af dette besluttet at scanninger af fostre og øjets nethinde ikke bør overskride 20min. Skanning af alt andet væv anses for ufarligt [1]. 4

5 Apparaterne kan være små og mobile og det er herfor muligt hurtigt og nemt at foretage billeddiagnostik hvor patienten tidligere skulle bringes ind på radiologisk afdeling. F.eks. allerede på skadestedet, i ambulancen, ved ankomst til skadestue, på sengeafsnit eller i almen praksis. Ultralydsscanninger af denne type kaldes point of care. Kvaliteten af ultralyd scanningen er meget afhængig af undersøgeren. Ultralyd kræver øvelse og erfaring. For at kunne udtale sig om et ultralydsfund er abnormt kræver det kendskab til hvordan de anatomiske strukturer normalt fremstår. I urologers uddannelse er der krav til kurser og et bestemt antal superviserede scanninger[1]. Ved ekkokardiografien er der på landsplan fastsat minimumskrav til hvad en beskrivelse af ekkokardiografi skal indeholde[10]. Dette er dog ikke gældende for alle brugere af ultralyd, som ofte er oplært ved mesterlære [1]. Den mindre erfarne bruger af ultralyd skal være i stand til at kende sine begrænsninger og bede om specialiseret assistance i tvivlssituationer. Man kan derfor formode, at udbredelse af ultralyd i specialer hvor stor rutine i undersøgelsen er svær at opnå, kan medføre risiko for fejldiagnostik eller et unødigt stort behov for rescanninger ved specialist. Den gynækologisk ultralyd. I det gynækologiske speciale er ultralyd en fast del af den gynækologiske undersøgelse. Der benyttes oftest en transvaginal scanner som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig til at visualisere de kvindelige kønsorganer. I andre tilfælde kan der benyttes transabdominal scanning, ved f.eks. meget store strukturer som store fibromyomer og ovariecyster. En anden årsag til at transvaginal scanning ikke kan gennemføres er hvis der er tale kulturelle barriere, psykisk syge eller virgoer. Symptomerne der foranlediger gynækologisk undersøgelse er oftest mavesmerter, blødningsforstyrrelser, graviditet eller fertilitetsproblemer. Der kan være mange årsager hertil og ultralyd har vist sig at være et uundværligt værktøj til at besvare en række ja/nej spørgsmål i den diagnostiske udredning. Uterus: Her kan der identificeres godartede og ondartede tumores i myometriet. Medfødte misdannelser i uterus kan identificeres, slimhinden kan evalueres med henblik på endometrie cancer og polypper. Ved anlæggelse af spiral kan en forudgående scanning gøre proceduren nemmere og placering af spiralen kan kontrolleres efter anlæggelse. Ovarie og tuba: godartede og ondartede cyster kan identificeres med deres specifikke karakteristika. Torsion af ovariet, abcesser og hydrosalpinks. Tidlig graviditet: Den indledende del af en graviditet kan ofte være plaget at bekymring, blødning og abdominalt ubehag. Ultralyd kan bruges til at fastslå om en graviditet er levende(hjerteblink), interuterin og terminsdato kan fastsættes. Obstetriske ultralyd: Der er i Danmark krav om at man har gennemgået uddannelse via Fetal medicine Foundation(FMC) som er en privat organisation. Læger og andet personale der scanner skal gennemgå teoretisk og praktisk kursus, og certificering skal fornyes årligt(9). Obstetrisk ultralyd omfatter screenings undersøgelser for misdannelser i graviditets uge 12 og 20. Syndromer og organ 5

6 specifikke misdannelser kan afdækkes inden fødsel, tilvækst scanninger og vurdering af blodtilførsel til fostre. Apparater og priser. I de senere år er der kommet flere producenter af ultralydsapperater på markedet. Der er stor variation i priserne alt efter apparatets egenskaber og producent. De billigste scannere med en enkelt probe kan købes for kr imens store scannere med mange funktioner koster flere hundrede tusinde kroner. Der er forskel i kvalitet, således at holdbarhed og billedkvalitet er bedre på de mere kostbare modeller[11]. Inden køb af en scanner må man gøre sig klar hvilke organer man ønsker at scanne og hvilke funktioner man ønsker sig. F.eks. skal der være doppler funktion ja/nej, eller ønsker man sig særlige funktioner for at kunne beregne strømninger i kar eller over hjerteklapper. Den mest kostbare del af en ultralydsscanner er proben. Prisen og den billedkvalitet den kan levere afhænger af hvor mange piezoelektriske krystaller der er isat. Reparation koster typisk fra kr og opefter og tilkøb af nye prober koster typisk kr pr stk. Driften af et ultralydsscanner er ikke kostbar. Ultralydsgel og fotopapir er ikke dyrt, men scannere kan havde software fejl der kræver service og proberne kan beskadiges hvis de tabes eller ledningen køres over af kontorstol. En typisk scanner i god kvalitet med 3 prober og 2-5års garanti koster i omegnen af kr før moms[12]. Kursus og oplæring i ultralyd. Der er endnu ikke et tilbud i Danmark om efteruddannelse og certificering i ultralyd til alment praktiserende læger. I region Nordjylland er der en efteruddannelsesgruppe bestående af praktiserende læger som arbejder med etablering af en kursus model. Gruppen samarbejder i en forsøgsordning med radiologer fra Ålborg universitetshospital (Center for klinisk ultralyd). Kurserne tager udgangspunkt i erfaringer med kurser til læger på akutafdelinger. Kurset består af 3 kursusdage med forudgående e-lærings undervisning. Der arbejdes på at kursisterne skal uploade scanninger fra praksis til godkendelse af underviser og en logbog skal udfyldes med kompetencer inden certificering kan gives. Der arbejdes på en liste, Common Trunk. [13], over ultralydsundersøgelser, der skal undervises i på kurset. Her er for hvert enkelt organsystem angivet hvad der er forsvarligt, at en alment praktiserende læge ville kunne håndtere inden for ultralyd. Inden for gynækologi ser modellen foreløbigt således ud: Spiral i uterus? Intrautrint foster? Hjerteblink? Fosterbevægelser? 6

7 CRL? Hovedstilling? Økonomien. Der arbejdes aktuelt på mulighederne for en ydelse og dermed bane vejen for implementering af ultralyd i almen praksis. [13] I dette arbejde er det naturligvis interessant, at se på hvorvidt omfanget af henvisninger kunne reduceres, hvis praktiserende læger havde adgang til basal ultralyd. Udgifterne for regionerne er varierende alt efter om scanningen foretages på sygehus eller hos privatpraktiserende gynækolog. I Norge, som vi ofte sammenligner os med, er der for nylig indført tillægsydelse på ultralydsscanning i almen praksis Tillægsydelse for UL i praksis i Norge: 109 NOK [16] svarende til 86,67 danske kroner. Konsultation hos egen læge i Danmark: 136,43 kr. [17] Konsultation på gynækologisk ambulatorie: 702 kr. Tillæg for ukompliceret ultralydsscanning på 544 kr. Samlet: 1246 kr. [18] Konsultation hos privat praktiserende gynækolog: 686,28 kr. inkl. ultralydsundersøgelse [19] Antal praktiserende læger 3421 [20] Litteraturgennemgang. Formål. Litteraturgennemgang med særlig fokus på gynækologisk ultralyd i almen praksis. Hvad findes der af litteratur og hvor er der brug for yderligere forskning? Materialer og metoder. Litteratursøgning blev foretaget i Pubmed d. 31/ med følgende søgeord: Ultrasound [Mesh Terms] AND ("General Practice"[Mesh] OR "Primary Health Care"[Mesh] OR "Family Practice"[Mesh]) NOT "Ultrasonography, Mammary"[Mesh] NOT "Diagnostic Techniques, Cardiovascular"[Mesh] Kun artikler på engelsk, dansk, norsk eller svensk er medtaget. Artikler publiceret før i år 2000 er ekskluderet da de primært omhandler effekten af ultralyd generelt og ikke skelner mellem om det foretages i primær eller sekundærsektoren. Artikler der ikke var tilgængelige i Free full text blev også ekskluderet. Se figur 1 Dette giver 45 artikler. 41 artikler frasorteres som irrelevante ved læsning af overskrift og evt. abstract. Således 4 artikler tilbage omhandlende gynækologisk og obstetrisk ultralyd i almen praksis af relevans for vores gennemgang. 7

8 Figur 1: Søgning 31/ n = 278 Før 2000/01/01. n = 114 Sprog ikke dansk, norsk, svensk eller engelsk. n = 35 ikke "free full text". n = 82 Ikke relevant for vores problemstilling. n = 43 4 relevante artikler tilbage Resultater. Dianostic ultrasound in general practice Glasø M, Mediås IB, Straand J. Tidsskr Nor Laegeforen Aug 9; 127(15): Norwegian Type: Follow up studie over 3 mdr. Formål: Kortlægge brugen af ultralyd udført i en norsk lægepraksis, samt at undersøge hvilken nytte lægerne og patienterne har af dette. Metode: 3 praktiserende læger der var trænet i ultralydsscanning, registrerede brugen af ultralyd gennem 14 uger i almen praksis, inkluderende 200 patienter. Der blev udfyldt skema af den scannende læge før og efter scanning, og udfyldt et skema af patienten og lægen 3 mdr. efter scanning. 107 patienter (53,5) % af de ultralydsscannede var gynækologisk-obstetriske patienter. Resultat: Antallet af henvisninger til specialist og sygehus kan reduceres ved brugen af UL i praksis. Af de 200 ultralydsscannede patienter ville 55 patienter (27,5 %) være blevet henvist til specialist hvis den praktiserende læge ikke havde adgang til ultralyd, hvorimod kun 14 patienter (7 %) blev 8

9 henvist til specialist når der var mulighed for ultralydsscanning. Dvs. en reduktion på 20,5 % i antallet henvisninger til specialist. Desuden viser undersøgelsen en reduktion i antallet af blodprøver på 6 %. Antallet af henvisninger til yderligere billeddiagnostik, røntgen/ct/mr blev kun reduceret med 0,05 %. Patienterne var generelt positive overfor proceduren. Kun ganske få havde følt ubehag ved scanningen og både læge og patient vurderede i hovedtræk at lokal ultralydsundersøgelse førte til mindre bekymring. Patienterne foretrak at blive undersøgt af deres egen læge frem for at blive henvist til specialist. For 186 undersøgelser opgav lægen at proceduren tog 10 min eller mindre, 126 af undersøgelserne tog 5 minutter eller mindre. Der er ikke korrigeret for den tid man har sparet ved ikke at skulle skrive henvisninger til speciallæger. Diskussion: Studiet har svaghedspunkter. Man kan forestille sig at de praktiserende læger kan have svært ved objektivt, at udfylde hvordan konsultationen ville have forløbet uden ultralyd. Lægerne kan antages at have stor interesse i, at vise at ultralyd er gavnligt hvilket kunne føre til informations bias. Hvilket kan føre til en overestimering af effekten af ultralyd. En læge har desuden lavet de fleste af undersøgelserne (167) og de resterende læger lavede kun 26 og 7 scanninger (sidstnævnte lavede kun gynækologisk og obstetriske scanninger). Ved efterfølgende gennemgang af journaler og ved lægens egen vurdering af kvalitet af scanningen, ses der dog ingen forskel for de 3 læger. Dette kan tages som udtryk for, at forskelle i erfaring ved brug af ultralyd fører til at hver enkelt læge kun udfører undersøgelser som han/hun føler sig tryg og kompetent til, men giver også et potentielt stort bias der gør det svært at generalisere resultatet til andre praksis. Bedside Ultrasonography performed by family physicians in outpatient medical offices in Whitehorse, Yukon. SIU T, Chau H, Myhre D. Can J Rural -med 2013; 18 (2):43-6. Type: Canadisk tværsnitsundersøgelse. Formål: At undersøge nuværende praksis og holdninger til ultralyd ved praktiserende læger i Canada. Metode: Spørgeskema til en gruppe praktiserende læger i Canada, angående deres kompetencer inden for ultralyd. 78 % af de praktiserende læger har træning i at udføre nogen form for ultralyd. 48% havde træning i gynækologisk-obstetrisk ultralyd. 94 % ville overveje at bruge ultralyd i deres praksis. Resultat: Økonomi og tid til oplæring er ifølge dette studie den største barriere for implementeringen af ultralyd ved almen praktiserende læge. Diskussion: Dette studies validitet er ganske begrænset med kun 18 spørgeskemaer udfyldt, men det viser at velviljen og evnerne til ultralyd i praksis er eksisterende. Ultrasound scanning by general practitioners: is it worthwhile? Wordsworth S, Scott A. Faculty of public Health medicine 2002 vol. 24, No. 2 pp

10 Type: Follow up studie Formål: At evaluere indflydelsen af, at alment praktiserende læger udfører ultralydsscanninger i primær sektoren. Der analyseres på brugen af resurser inden for sundhedssystemet i Storbritannien med fokus på ultralyd og patientens holdning til ultralydsscanning ved praktiserende læge. Metode: I studiet er 131 ultralydsscanninger udført af praktiserende læge, gennemset af radiolog og efterfølgende via spørgeskema er kvaliteten, udgifterne og patienttilfredsheden af ultralydsscanningerne vurderet. Resultat: Der konkluderes, at ultralyd ved almen praktiserende læge reducerer antallet af hospitalshenvisninger og deraf reducerer antallet af kontakter til sundhedssystemet til glæde for patienten. Studiet konkluderer at ultralyds diagnostik udført i almen praksis kan være samfunds økonomisk forsvarligt, sammenlignet med henvisning til undersøgelse på sygehus. Patienttilfredsheden med scanninger udført af almen praktiserende læge var god. De fremhævede den korte ventetid, kort afstand og tilliden som vigtig. Kvaliteten af proceduren blev nøje kontrolleret af radiolog, som fandt kvaliteten tilfredsstillende, men i enkelte tilfælde med behov for yderligere træning. Radiologens anbefalinger var, at man begrænsede scanningerne til kun en læge i hvert lægehus, således at denne læge fik et højere antal scanninger og dermed større sikkerhed i proceduren. Det er imidlertid ikke diskuteret hvorvidt begrænsningen af kun en læge der scanner pr lægehus vil have negativ indvirkning på faglig sparring og planlægning af en hektisk hverdag i et lægehus. Diskussion: Resultaterne i dette studie er beregnet ud fra at den scannende praktiserende læge har udfyldt et skema, hvorpå han angiver hvad han skønner der ville være det videre forløb for patienten, såfremt ultralydsundersøgelse ej var udført. Da ultralydsscanning i Storbritannien ligesom i Danmark, ej er rutine ved den praktiserende læge, og dermed er udført af læge med særinteresse i ultralyd, giver dette mulighed for informationsbias, som man kunne formode ville overestimere resultaterne af ultralyds effekt. Ultrasonography in primary healthcare experiences within obstetrics Joansen I, Grimsmo A, Nakling J. Tidsskr Nor lægeforen 2002 aug 30; 122(20) Norwegian. Type: Journalaudit af en enkelt praktiserende læges evne til gynækologisk obstetrisk ultralydsscanning. Formål: at evaluere brugen og erfaringer i tilknytning til svangerskabskontroller og fødsler, ved brugen af ultralyds undersøgelser udført af en praktiserende læge med stor erfaring og kendskab til ultralyd. Metode: Alle obstetriske scanninger udført af en praktiserende læge, med stor erfaring for gynækologisk-obstetrisk ultralyd fra januar 1998 til februar 1999 blev evalueret. Desuden er alle epikriser fra obstetriske afdelinger fra 1983 til 2000 gennemgået og sammenholdt med lægens egne registreringer af afvigelser fra normal graviditet i samme tidsrum. Der blev registret på 10

11 ultralydsscanninger for terminsbestemmelse, flerfoldsgraviditeter, placenta placering, og misdannelsesscanning. Scanningerne blev udført rutinemæssigt i uge 16 og ved mistanke om ekstrauterin graviditet i første trimester, spørgsmål om lejring, væksthæmning og vandafgang i 3. trimester. Resultat: Ved denne gennemgang af 356 scanninger udført af praktiserende læge, sammenholdt med undersøgelser på sygehus, konkluderes at denne praktiserende læge i samarbejde med specialisthelsetjenesten og kollegaer, kan drive virksomhed på fuldt forsvarligt niveau. Terminsbestemmelse blev gjort med samme præcision som ved sygehus, det gennemsnitlige antal af ultralydsscanninger var det samme. Alle ekstrauterine graviditeter blev opdaget. Ultralyd undersøgelsen i primær sektoren gav en bedre selektion af hvad der skulle behandles lokalt og der skulle henvises til sygehus. Diskussion: Dette er en ældre artikel. Sidste del af materialet er fra år Siden da, er der indført rutinemæssige misdannelsesscanninger på sygehus med mere avanceret ultralyds udstyr end før denne evaluering. Der beskrives flere gange i denne artikel at især hjertemisdannelser er svære at diagnosticere. Det vil være rimeligt at antage, at man med de meget præcise og detaljerede ultralydsscanninger udført ved rutine misdannelsesscanninger på sygehus, har bedre forudsætninger for at opdage eventuelle misdannelser i hjertet, så man kan antage at netop afsnittet om misdannelsesscanning er forældet. Terminsbestemmelse, ekstrauterin graviditet, og vandafgang i 3. trimester kan være repræsentativt for nutidens praksis. Diskussion og konklusion: Der er generelt sparsomt litteratur om ultralyd i almen praksis. Der er dog litteratur der tyder på at antallet af henvisninger til sygehus kan mindskes op til 20%, hvis praktiserende læger har mulighed og lyst til at bruge ultralyd i praksis[21][23]. Der er ikke publiceret litteratur der alene beskriver gynækologisk ultralyd i praksis og vi må konkludere at de fleste studier er lavet i en anden kontekst. Flere studier [23][24] konkluderer at ultralyd kan udføres i tilfredsstillende kvalitet og omkostningsprofil i praksis. Et enkelt mindre studie peger på at de praktiserende læger har evner inden for gynækologisk ultralyd, men mange finder det for dyrt og tidskrævende at anskaffe og benytte ultralyd[22]. Den litteratur der findes kan være med bias, da den uden undtagelse, er udført af få læger med stor interesse for ultralyd og dermed formentlig en personlig interesse i at bevise at ultralyd er gavnligt. Der er behov for randomiserede projekter og studier der inkluderer en større gruppe scannende praktiserende læger. F.eks. kunne man randomisere nogle praksis til at få undervisning og adgang til ultralydsapparat mens kontrolgruppen behandlede som vanligt. Der er behov for større studier der vurderer hvorvidt det er muligt at reducere henvisningerne og indlæggelser på sygehus ved ultralydsscanning i almen praksis Der er udvikling inden for ultralyd. Flere læger bliver oplært i ultralyd i speciallægeuddannelsen og flere alment praktiserende læger er venlig stemt over for ultralyd[13] og der udvikles intensive og brugbare ultralydskurser for praktiserende læger[13]. Med denne udvikling in mente kan ældre artikler ikke antages at være fuldt repræsentativt for praksis anno

12 Studie af henvisningsmønster. Formål. At Undersøge omfanget af henvisninger der vil kunne spares ved indførelse af gynækologisk ultralyd i almen praksis. Særligt fokus på den tidligere omtalte common trunk, hvori der indgår spiral i uterus, intrauterin foster, hjerteblink, fosterbevægelser, CRL og hovedstilling. Materialer og metoder. For at undersøge om antallet af henvisninger til gynækologiske afdelinger samt privat praktiserende gynækologer, kunne reduceres har vi valgt at gennemgå henvisninger afsendt fra en af vores egne praksis i april og maj måned Praksis er en bypraksis beliggende midt i Viborg. Det er en kompaniskabspraksis med 4 faste læger og flere uddannelseslæger tilknyttet. Der er tilknyttet ca antal patienter med en jævn aldersfordeling. Praksis benytter styresystemet XMO. Henvisningerne fremsøges under rubrikken kommunikation i XMO. Her sorteres sendt post efter modtager, således at der i første omgang registreres henvisninger til privatpraktiserende gynækolog, derefter findes henvisninger til sygehus. Listen gennemgås og henvisninger til kvindeafdelingen i Viborg registreres. Registreringen foretages ved afkrydsning i skema (figur 2) samt notering af bemærkninger primært omhandlende henvisningsårsag. Ved udarbejdelsen af afkrydsningsskemaet, er der taget udgangspunkt i common trunk [bilag 1] og ud fra denne vurderet hvor vidt det er sandsynligt at patienten kunne være scannet i almen praksis og henvisning til primær scanning ved privatpraktiserende gynækolog eller på sygehus kunne være undgået. Der er desuden i registreringen vurderet hvorvidt den praktiserende læge kunne finde indikation for at ultralydsscanne velvidende, at det formentlig ikke ville få diagnostisk konsekvenser for den enkelte patient, da denne formentlig under alle omstændigheder ville blive henvist til yderligere undersøgelse. Scanningen vil dog kunne bidrage til at øge den praktiserende læges erfaring og træning i brugen af ultralyd. Det fulde materiale kan ses i bilag 2. Figur 2. Afkrydsningsskema til gennemgang af henvisninger Henvisnings nummer Alder i år Henvisning til privat praktiserende gynækolog Henvisning til sygehusafd. Spiral i uterus? Intrauterin graviditet? Hjerteblink? Foster-bevægelser? CRL? Hovedstilling? Scanning kunne foretages i almen praksis Bemærkninger Henvisningen ikke sendt hvis ultralyd var foretaget at egen læge

13 3 Resultater I perioden 1/4 1/ blev der i den undersøgte praksis sendt 84 henvisninger til privat praktiserende gynækolog eller kvindeafdelingen i Viborg. To af henvisningerne var på mænd henvist til privatpraktiserende gynækolog ifm. fertilitetsbehandling og disse ekskluderes således at der er 82 henvisninger tilbage. Af disse var 53 sendt til privatpraktiserende gynækolog og 29 til sygehusafdeling (kvindeafdelingen i Viborg). Henvisningsårsag ses i tabel 1 og figur 3. Af de sendte henvisninger var 7 (8,5 %) med henvisningsårsager der optræder i common trunk[bilag 1] og hermed forventes, at ville kunne være klaret i almen praksis såfremt, der var adgang til ultralydsscanning. En af disse var henvist til sygehuset og de resterende 6 til privatpraktiserende gynækolog. Yderligere 13 (15,8 %) af henvisningerne, alle til privatpraktiserende gynækolog, omhandlede problematiske spiralanlæggelser, hvor en del stor del formodentlig ville kunne være lagt ultralydsvejledt i almen praksis. Således kunne der optimalt spares 20 (24,4 %) henvisninger til gynækologisk vurdering ved indførelse af gynækologisk ultralyd i almen praksis. Ved 14 (16,7 %) af henvisningerne vurderes det at den praktiserende læge formentlig vil ultralydsscanne patienten selvom det ikke får indflydelse på hvorvidt patienten skal henvises. Dette ses ved henvisninger på mistanke om PCO og cysteruptur, samt ved blødningsforstyrrelser, smerter og behov for tilvækstscanning i graviteten. Tabel 1. Henvisningsårsag. spiral i uterus? Hjerteblink CRL/termin Spiral anlæggelse Cervix cyt PCOS Ab pro smerter inkontinens Prolaps Andet I alt Privatpraktiserende gynækolog Sygehus Samlet

14 Figur 3. Henvisnings årsag Henvisningsårsag 7 13 Common trunk Spiralanlæggelse Ultralyd i almen praksis uden konsekvens Ultralyd i almen praksis ikke relevant Diskussion og konklusion Indførelse af ultralyd i almen praksis ser ud til at kunne reducere 8,5% af alle henvisninger til gynækologisk vurdering såfremt gynækologisk ultralyd kun bruges i de tilfælde der er beskrevet i Common trunk [bilag 1]. Vi finder det rimeligt at antage at såfremt ultralyd var tilgængeligt i almen praksis, ville det i en stor del af de 13 tilfælde med problematiske spiraler betyde at spiralen kunne være lagt i almen praksis og 13 henvisninger yderligere ville kunne spares. Dette giver samlet en besparelse på ca. ¼ af alle henvisninger. Vores undersøgelse er foretaget på et lille materiale og der er kun kigget på henvisninger fra en enkelt praksis. Lokale forhold kan være afgørende for hvordan og hvornår der henvises, ligesom det også er forskelligt hvor god adgang der er til privatpraktiserende gynækolog og hvilke problemstillinger denne kan tage sig af. Det skal bemærkes at der kan være yderligere anvendelses muligheder inden for gynækologien end det fremgår af vores studie. F.eks. obs. ekstrauterin graviditet som ikke er med i disse henvisninger da henvisningen da ofte vil blive sendt til akutafdelingen og ikke til kvindeafdelingen. Mistanke om ekstrauterin graviditet indgå i common trunk og vil i mange tilfælde kunne afklares i almen praksis. Undersøgelsen viser også, at der formentlig vil blive foretaget ekstra ultralydsscanninger i almen praksis (14 stk. svarende til 16,7%) såfremt det er til rådighed i klinikken. Dette kan være med til at vedligeholde og udvikle den praktiserende læges evner inden for ultralydsscanning, da det kræver regelmæssige scanninger og et vist antal scanninger at vedligeholde sine ultralydskompetencer[1][23]. 14

15 For at få et billede af en evt. besparelse ved ultralydsscanning i almen praksis har vi lavet en beregning af prisen for de 82 henviste patienter. Priserne for ambulant besøg på hhv. sygehus og hos privatpraktiserende gynækolog kan ses i tabel 2, hvor resultaterne af vores beregninger også kan ses. Det ses, at som forholdende er nu i den undersøgte praksis, uden mulighed for ultralyd, vil de 82 henviste patienter koste gennemsnitligt 1020,66 kr. fordelt på konsultationsydelse i praksis samt pris på ambulant besøg hhv. på sygehus og hos privatpraktiserende gynækolog. Såfremt vi antager at ultralyd var blevet benyttet i almen praksis samt at der kunne tages en ydelse svarende til ydelsen i Norge (109 NOK svarende til 86,67 DKK) ville de 82 patienter gennemsnitligt koste 882,38 kr. fordelt på konsultationsydelse i praksis, ultralydsydelse i praksis samt pris på ambulant besøg hhv. på sygehus og hos privatpraktiserende gynækolog. Dette giver altså en samlet besparelse på 13,5%. Såfremt vi antager at de to undersøgte måneder er repræsentative for henvisningsmønstret året igennem samt at den undersøgte praksis henvisningsmønster er repræsentativt for det gennemsnitlige henvisningsmønster for hele landets 3421 praktiserende læger[20], vil man på årsplan kunne spare 58 millioner kroner alene på færre henvisninger inden for gynækologi, hvis alle praktiserende læger benyttede ultralyd. Tabel 2. Pris for de 82 pt aktuelt Antal Pris Ialt Konsultation [17] , ,26 Privatpraktiserende gynækolog[19] , ,84 Sygehus[18] , ,00 Samlet 83694,10 Gennemsnit pr. pt. 1020,66 Pris ved brug af ultralyd i almen praksis Antal Pris Ialt Konsultation[17] , ,26 UL ydelse i almen praksis [16] 34* 86, ,78 Privatpraktiserende gynækolog[19] , ,52 Sygehus[18] , ,00 Samlet 72355,56 Gennemsnit pr. pt. 882,38 15

16 Besparelse i gennemsnit pr. pt. 138,28 I procent 13,5 * 7 scanninger i hht. Common trunk, 13 spiralanlæggelser, 14 scanninger uden henvisningsmæssig konsekvens Mulighed for ultralyd i almen praksis under ovenstående forudsætninger, vil give en relativ lille ekstra årlig indtjening i form af ydelse på ultralyd til almen praksis på ,68 kr. for denne 4- mands praksis. Der vil aktuelt ikke være realistisk, at dette beløb vil kunne dække udgifterne til anskaffelse og vedligeholdelse af et ultralydsapparat af rimelig kvalitet jf. vores tidligere gennemgang af apparater og priser. Perspektivering. Der arbejdes i region Nordjylland i en efteruddannelsesgruppe under DSAM med implementering af Klinisk ultralyd i almen praksis. Formålet er, at udarbejde retningslinjer for ultralyd der kan håndteres af alment praktiserende læger. Der udvikles i gruppen desuden kurser og efteruddannelse i samarbejde med radiologer fra Ålborg, Århus og Odense universitetshospital. Der er flere igangværende forskningsprojekter i Danmark omhandlende klinisk ultralyd i praksis blandt andet ved forskningsenheden for almen praksis i Ålborg. På årets landsmøde i DSAM præsenteres igangværende forskning[25]. På lægedage tilbydes der kurser i ultralyd[25]. Ved vores gennemgang af litteratur, samtale med ultralydsinteresserede læger og gennemgang af henvisninger er det vores overbevisning at ultralyd har en plads i almen praksis. Vi forventer at flere praktiserende læger inden for de næste år, vil anskaffe sig ultralydsapparater og efterspørge kurser i klinisk ultralyd. Den praktiserende læges kerneopgave er, at klare de basale sygdomme selv i almen praksis og viderehenvise de patienter der har brug for specialiseret behandling. Ultralydsapparatet kan være et vigtigt og nyttigt redskab, til at få de rigtige patienter sendt videre til specialist. Ultralydsapparatet er blevet sammenlignet med stetoskopet. Et vigtigt diagnostisk værktøj der til tider kan hjælpe lægen med at be- eller afkræfte sygdomme. Udarbejdelsen af common truck for alment praktiserende læger, finder vi både vigtigt og værdifuldt. Det er med ultralyd, som med mange andre emner i almen praksis, vigtigt at den scannende læge kender sine begrænsninger. Der må ikke opstå cowboy mentalitet hvor den praktiserende læge scanner efter eksempelvis levermetastaser og detaljerede obstetriske scanninger. Ultralyd i almen praksis kan oftest bruges til ja nej spørgsmål. Det er dog naivt at tro at selvstændig erhvervsdrivende vil udføre scanninger gratis. Urinmikroskopi og tympanometri er eksempler på ydelser med tillægshonorering der kan bruges varierende i praksis. Mange praksis mikroskoperer ikke urin og finder det overflødigt. Andre praksis mener stort set alle uriner skal mikroskoperes for at kunne give den korrekte initiale behandling ved urinvejsinfektion. Tympanometri udføres erfaringsmæssigt i varierende grad i forskellige praksis. Der er en ydelse for 47,44 kr. for mikroskopi af urin[17] og 102,03 kr. [17] for tympanometri. Den enkelte praksis har mulighed for at vælge om de finder det indiceret at købe 16

17 et mikroskop og et tympanometer for at stille korrekte diagnoser. Vi mener ultralyd, tympanometri og urinmikroskopi er sammenlignelige på mange punkter. Vores gennemgang af henvisninger og litteratur tyder på at antallet af henvisninger til gynækolog kan reduceres med % hvis den praktiserende læge har mulighed og evne til ultralydsscanning. Så det er vores opfattelse, at det ikke ville blive en udgift for regionen at tilbyde en ydelse for ultralydsscanning i almen praksis. Det vil være rimeligt at antage at henvisning til andre specialer også kunne reduceres på samme vis. Endvidere tyder vores gennemgang på, at det er tryghedsskabende for både læge og patient at have mulighed for ultralydsscanning i almen praksis. 17

18 Litteraturliste. 1: Lærebog Klinisk Ultralyd Skanning Mikael Bitsch og Flemming Jensen red. 2: Dansk ultralyddiagnostisk selskab hjemmeside 3: Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Hoveduddannelsen Sundhedsstyrelsen Dansk Radiologisk Selskab Maj : Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, anæstesiologi, januar 2014: Sundhedsstyrelsen 5: Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Urologi (Hoveduddannelsen) Sundhedsstyrelsen Dansk Urologisk Selskab november : Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Gynækologi og Obstetrik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi november : Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab september : Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: Kardiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Kardiologisk Selskab januar : Dansk Føtalmedicin 10: Dansk kardiologisk selskab 11: Ultralydskanner - hvad skal jeg købe? En mini guide ved overlæge Mikael Bitsch, Center for klinisk uddannelse, Rigshospitalet. 12: Priser er opnået ved samtale med sælgere ved: og 13:http://www.dsam.dk/flx/organisation/udvalg_og_interessegrupper/ultralyd_i_almen_praksis/r eferater/ 14: 15: Ultrasonics Dec;63: doi: /j.ultras Epub 2015 Jun 16. Ultrasonic transducers based on undoped lead-free (K0.5Na0.5)NbO3 ceramics. 16: 17: Honorartabel. Overenskomst om almen praksis. 18: (Ambulant takstgruppe BG50A for ambulant kontrol af barn over 7 år) (Ambulant takstgruppe PG14K ukompliceret ultralydscanning) 19: 20: 18

19 21: Dianostic ultrasound in general practice Glasø M, Mediås IB, Straand J. Tidsskr Nor Laegeforen Aug 9; 127(15): Norwegian 22: Bedside Ultrasonography performed by family physicians in outpatient medical offices in Whitehorse, Yukon. SIU T, Chau H, Myhre D. Can J Rural -med 2013; 18 (2): : Ultrasound scanning by general practitioners: is it worthwhile? Wordsworth S, Scott A. Faculty of public Health medicine 2002 vol. 24, No. 2 pp : Ultrasonography in primary healthcare experiences within obstetrics Joansen I, Grimsmo A, Nakling J. Tidsskr Nor lægeforen 2002 aug 30; 122(20) Norwegian. 25: 19

20 Bilag 1: UL CURRICULUM ALMEN PRAKSIS Hjerte-kar FATE SC4C, A4C, PLAX, PSAX (pos 1-3): Oplagt patologi? Basis common trunk Normal EF ved eyeballing? Normal dimension af hjertekamre? Hypertrofi af myocardium? Pericardie effusion? Pleural scanning (pos 4): Pleuravæske? DVT (To-punkt kompression) Synlig trombemasse? Normal kompression af dybe vener? Lunge Pleural ansamling? Pneumothorax? Lungpulse? Lungsliding? Lungpoint? Interstitiel syndrome? Patologiske B-lines? 20

21 Abdomen FAST Fri væske i abdomen? Aorta abdominalis Aorta aneurisme? Synlig trombe i aorta abdominalis? Nyre: Hydronefrose? Galdeblære: Galdesten? Vægfortykkelse? Murphys tegn? Urinblæren: Recidualurin? Gynækologisk: Spiral i uterus? Intrauterin foster? Hjerteblink? Fosterbevægelse? CRL? Hovedstilling? Hud (hudnære processer) Absces? Intervention: Venøs adgang Blokadeanlæggelse MSK Skulder: Ruptur af caput longus senen af biceps brachii? 21

22 Effusion i bicepsseneskeden (markør for intraartikulær ansamling)? Subacromial bursit? Tendinopati i rotatorcuffen? Albue Lateral epicondylit? Væskeansamling i leddet? Knæ Bursit? Væskeansamling i leddet? Inflammation i ligamentum patellae (springerknæ)? Inflammation I tratus ileotibialis eller underliggende bursa (løberknæ)? Osgood-Schlatter? Baker's cyste? Ankel/Fod Achillesseneruptur? Achillessene tendinopati? Fascia plantaris tendinopati? 22

23 Bilag 2: Gennemgang af henvisninger. Gynækologisk Ultralyd i almen praksis. Tjekliste med fokus på henvisningsårsag, sæt kryds hvis udsagnet er tilstede 23

24 24

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

SDU / FAM / DASEM. Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning. Portefølje

SDU / FAM / DASEM. Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning. Portefølje SDU / FAM / DASEM Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU), Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets hospital og Dansk Akut Medicinsk

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

SDU / FAM. Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning. Portefølje

SDU / FAM. Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning. Portefølje SDU / FAM Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU) og Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets Hospital har i samarbejde udarbejdet

Læs mere

Ultralydskanning i almen praksis II

Ultralydskanning i almen praksis II Medicinsk teknologi Ultralydskanning i almen praksis II Af Bruno Christensen og Mikael Bitsch I denne artikel gennemgås de praktiske forhold med hensyn til, hvordan man kan komme i gang med at benytte

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Tidlig diagnostik

Tidlig diagnostik Hvilke behov har almen praksis i fremtidens diagnostik, og hvordan kan arbejdsdelingen mellem almen praksis og sygehusene optimeres. v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011

Organisation. Obstetrisk UL TERMIN & UL. Niveau 1. Kranium 06-05-2011 Obstetrisk UL Organisation Organisation Niveau 1 enhver obstetriker Niveau 2 certificering Uge 12 (med serum-screening): Down Uge 19 Misdannelse 3 trimester: fosterets trivsel www.gads-forlag.dk/ultralydskanning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj?

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Bjørn Skjoldbye, Overlæge, Herlev Hospital/Privathospitalet Aleris- Hamlet. Kortfattet teknisk baggrund for ultralydskanning. En ultralydskanner

Læs mere

Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning. og simulation. Patientsikkerhed. Virkelighedstro omgivelser

Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning. og simulation. Patientsikkerhed. Virkelighedstro omgivelser Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning og simulation er:» At omsætte teoretisk viden til handlekompetence» At forbedre teamsamarbejde og kommunikation» At øge patientsikkerheden» At forebygge utilsigtede

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning

Læs mere

Akut obstetrisk visitation fra GA > 18 uge

Akut obstetrisk visitation fra GA > 18 uge Akut obstetrisk visitation fra GA > 18 uge Følgende forhold tages i betragtning Henvisningsårsagen Overvej om pt. kan håndteres af e.l. Formålet med denne pjece er at anskueliggøre mulige årsager for henvisning

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

AFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG FORENINGEN AF SPECIALLÆGER OM FAGLIG MODERNISERING AF SPECIALET GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK

AFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG FORENINGEN AF SPECIALLÆGER OM FAGLIG MODERNISERING AF SPECIALET GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER AFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG FORENINGEN AF SPECIALLÆGER OM FAGLIG MODERNISERING AF SPECIALET GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sydvestjysk

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Formål Evalueringens formål er at undersøge deltagernes oplevelser af Q-cirkler et pilotprojekt i Region Sjælland med henblik på udbytte og potentiale med særligt

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. Januar 2014

Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. Januar 2014 Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten Januar 2014 Indhold Gennemsnitlig ventetid fra henvisningsdato til 1. kontakt...3 Historiske data fra Venteinfo.dk...3 Antal patienter ventende på udredning

Læs mere

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display 1. oktober 2015 International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display Abstracts skal indsendes på engelsk Abstracts må ikke overstige 700 ord (ikke inklusive skabelon

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere