National guideline vedrørende pulmonale aspirationssyndromer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National guideline vedrørende pulmonale aspirationssyndromer"

Transkript

1 National guideline vedrørende pulmonale aspirationssyndromer

2 Forfattere Line Malmer Madsen, reservelæge, Anæstesiologisk Afdeling, Glostrup Hospital Mette Poulsen, reservelæge, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Meike Tomesch Behzadi, overlæge, Afsnit for Thoraxanæstesiologisk Anæstesi og Intensivterapi, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital Rikke Ebenhard Højland, 1. Reservelæge, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital Anne Birgit Bender, overlæge, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital Zahida Salman Ali, overlæge, EDIC, Almen Intensiv Afsnit R, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital Kirsten Møller, professor, Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet 2

3 Forkortelser ASA ARDS CNS GCS GI ALS CT BAL CPAP IV American Society of Anesthesiologists Acute respiratory distress syndrome Centralnervesystem Glasgow Coma Scale Gastrointestinal Amyotrof lateralsklerose Computertomografi Bronkoalveolær lavage Continuous positive airway pressure Intravenøs 3

4 Indholdsfortegnelse Forfattere... 2 Forkortelser... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Forord... 6 Definition... 6 Forekomst... 7 Risikofaktorer... 7 Ætiologi og patogenese... 9 Aspirationspneumonitis... 9 Aspirationspneumoni... 9 Diagnostik Klinisk diagnose Kliniske symptomer, som giver mistanke om aspiration Vigtigste risikofaktorer for aspiration Radiologi Obstruktion Radiologi Bronkoskopi Pneumoni ved aspirationssyndromer Nye diagnostiske tests ved aspiration Pepsin Lipid-laden makrofager Amylase Forløb Aspirationspneumonitis Aspirationspneumoni Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Komplikationer og prognose Nekrotiserende pneumoni, absces og empyem ARDS Lipoid pneumoni

5 Lungefibrose Forebyggelse af aspiration Behandling af aspirationssyndromer Aspirationspneumonitis Primær bakteriel aspirationspneumoni Sekundær bakteriel infektion efter aspirationspneumonitis Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Litteratur

6 Forord Denne behandlingsvejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i forbindelse med Intensiv Symposium Hindsgavl Behandlingsvejledningen er udarbejdet i perioden juni 2014 til august Det har været vores formål at forsøge at skabe overblik over en ofte noget rodet gruppe af kliniske tilstande, som ses i forbindelse med aspiration. Vi har derfor lagt vægt på at skelne klart imellem de forskellige aspirationssyndromer, og forsøgt at afgrænse hvilken behandling de forskellige aspirationssyndromer kræver. Der er relativt sparsom litteratur på området, og det har været vanskeligt at gradere evidensniveauet af de forskellige metoder til forebyggelse. Derfor kommer vi ikke med direkte anbefalinger, men snarere med råd til mulige forebyggelsesstrategier. Vores anbefalinger af antibiotika bygger på gældende international og national litteratur og må ses som anbefalinger der skal tilpasses regionale og lokale forhold. Definition Aspiration defineres som inhalation af fremmed materiale såsom oropharyngealt sekret eller ventrikelindhold til luftvejene forbi plicae vocales (1-3). Vi har i denne vejledning valgt at skelne mellem tre tilstande alle betingede af aspiration. 1. Aspirationspneumonitis Den umiddelbare fysisk-kemiske lungeskade, der følger en aspiration. Pneumonitis fungerer som en disponerende faktor til pneumoni, men den egentlige pneumoni kræver en kolonisering med patogene bakterier (1). 2. Aspirationspneumoni En bakteriel pneumoni forårsaget af aspiration af patogene bakterier fra koloniseret oropharyngealt sekret eller ventrikelindhold. 3. Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Den delvist eller komplette mekaniske obstruktion af de nedre luftveje grundet aspireret materiale. 6

7 Forekomst I litteraturen er beskrevet forskellige data om forekomsten af aspirationspneumoni. Dette skyldes blandt andet en manglende ensartet definition (fx manglende differentiering mellem pneumoni og pneumonitis), fokus på forskellige patientpopulationer (aspiration ved induktion af anæstesi, aspiration peroperativt, aspiration på intensiv etc.) og fravær af markører med en tilfredsstillende sensitivitet og specificitet for aspirationspneumoni ved aspiration (4). Aspiration ses hyppigt hos intensivpatienter enten forud for eller under indlæggelsen. Metheny et al (5) fandt, at 89 % af en population på 320 patienter indlagt på intensiv ernæret ved nasogastrisk sonde havde en episode med aspiration. Blandt 4562 patienter indlagt med forgiftning eller overdosis blev diagnosen aspirationspneumoni givet til 71 (6). Virkunnen et al (7) rapporterede, at patienter genoplivet efter præhospitalt hjertestop i 20 % af tilfældene havde en radiologisk verificeret pulmonal aspiration. Hyppigheden af aspirationspneumoni varierer således betydeligt i litteraturen mellem de forskellige kliniske situationer og patientpopulationer. Risikofaktorer Patienter i størst risiko for aspiration er dem med reduceret svælgfunktion grundet enten høj alder, oesophageal neuromuskulær sygdom, endotracheal intubation eller nedsat bevidsthedsniveau efter alkoholindtag, anæstesi, hovedtraume eller cerebrovaskulære hændelse (2). Dog er det vist at omkring halvdelen af alle raske voksne aspirerer små mængder af oropharyngealt sekret under søvn(1). At disse hyppige aspirationer oftest ikke fører til udvikling af pneumoni, tilskrives den relativt begrænsede mængde bakterier i normalt oropharyngealt sekret kombineret med effektiv hoste, aktiv cilietransport og et normalt immunrespons. Enhver tilstand der øger det aspirerede volumen, bakterieindholdet i det aspirerede materiale eller hæmmer immunresponset, øger risikoen for udvikling af pneumoni (1). Det aspirerede volumen er øget hos såvel de ovennævnte patienter med reduceret svælgfunktion, som hos patienter med gastrointestinal sygdom såsom gastroparese eller ileustilstande (2). Bakterieindholdet i aspiratet påvirkes af nedsat oral hygiejne. Beskadigede tænder, dentale plakker og periodontal sygdom øger indholdet af anaerobe bakterier i mundhulen og medfører et højere bakterieindhold i aspireret sekret(8). Ligeledes er protonpumpehæmmere og anden syrehæmmende medicin fundet at have en sammenhæng med udvikling af aspirationspneumoni. Den øgede ph i ventrikelindholdet medfører en øget kolonisering af bakterier fra oropharyngealt sekret (9). 7

8 Figur 1 Risikofaktorer med associerede til udvikling af aspirationspneumoni. Modificeret efter Shigemitsu et al (10). 8

9 Ætiologi og patogenese Komplikationerne til aspiration kan inddeles i to patofysiologiske processer henholdsvis kemisk pneumonitis og aspirationspneumoni. Disse to processer er forskellige på baggrund af det aspirerede materiale. Aspirationspneumonitis Aspirationspneumonitis defineres som skader på lungeparenkymet efter aspiration af sterilt, surt ventrikelindhold til de nedre luftveje(1). Aspirationspneumonitis kendes også som Mendelsons syndrom. I 1946 beskrev Mendelson dette syndrom for første gang(11) hos obstetriske patienter, som aspirerede under generel anæstesi. Mendelson afdækkede i den forbindelse vigtigheden af syre i patogenesen, da han viste at ikke-neutraliseret ventrikelindhold direkte introduceret i kaniners lunger resulterede i svær pneumonitis, som ikke var til at skelne fra den pneumonitis som sås efter den tilsvarende mængde af saltsyre. Resultaterne af Mendelsons forskning danner således grundlaget for vores forståelse af aspirationspneumonitis i dag. Graden af lungeparenkymskade i forbindelse med aspirationspneumonitis bestemmes hovedsageligt af typen, mængden og ph af det aspirerede materiale jo større mængde og lavere ph, jo større skade (2;12). I litteraturen er der enighed om at ph under 2,5 og 0,3 ml ventrikelaspirat per kilogram legemsvægt kræves for at udvikle aspirationspneumonitis (11;13). Dog har dyreforsøg vist at aspiration af ventrikelindhold indeholdende fødeemnepartikler også forårsager svær lungeparenkymskade trods ph over 2,5 (14). Dyreforsøg har vist at den patofysiologiske proces er bifasisk(15). Den første fase ses inden for en til to timer efter aspirationen(12). Denne fase er karakteriseret ved ventrikelindholdets direkte ætsende skade på trachea og bronchietræet, som medfører betydelig celleskade. Det alveolære epithel og endotelcellerne i de pulmonale kapillærer beskadiges i første omgang med efterfølgende dybere endotelial skade. Den anden fase karakteriseres af en forsinket inflammatorisk reaktion, som topper efter 4 til 6 timer fra aspirationstidspunktet. Denne fase kendetegnes ved migrationen af neutrofile granulocytter til det beskadigede lungevæv, som yderligere aktiverer inflammationsprocessen og forårsager vævsskade. Aspirationspneumonitis kan kompliceres af sekundær infektion, og derved progrediere til en sekundær bakteriel aspirationspneumoni. Aspirationspneumoni Aspirationspneumoni er en bakteriel pneumoni, som udvikles efter aspiration til de nedre luftveje af oropharyngealt materiale eller ventrikelindhold koloniseret med patogene bakterier (1). Aspiration af koloniseret oropharyngealt materiale er den primære mekanisme. Der er således tale om en infektiøs proces og dermed en anden patofysiologisk mekanisme sammenlignet med den for aspirationspneumonitis. Introduktionen af bakterier forårsager dog en inflammatorisk reaktion men med mindre direkte celleskade. Bakteriologien afhænger af hvor aspirationspneumonien er erhvervet(16). Drejer det sig om en aspirationspneumoni erhvervet uden for hospital, dominerer Streptococcus pneumoniae, Staphylococcus aureus, Haemophilus influenzae og Enterobacteriaceae, hvorimod Gram-negative bakterier inklusiv Pseudomonas aeruginosa dominerer ved aspirationspneumoni erhvervet på hospital. 9

10 Diagnostik Diagnosen ved aspirationssyndromer er vanskelig og der er ingen golden standard. Indtil nu er det ikke lykkedes at finde en diagnostisk test, som er tilstrækkelig sensitiv og specifik. Klinisk diagnose Det foreslås at efterstræbe ved den kliniske diagnose at skelne mellem aspirationspneumonitis og aspirationspneumoni, da dette har konsekvenser for behandlingen og man på denne måde undgår udvikling af bakterieresistenser og komplikationer pga. unødvendig behandling med antibiotika(1,49). Aspirationspneumonitis Er oftere associeret med bevidnet aspiration, men kan også opstå gennem okkult aspiration. Typiske infiltrater ved røntgen af thorax og kliniske symptomer på aspiration vil bekræfte diagnosen. Patienten vil ikke vise tegn på infektion. Aspirationspneumoni Kræver at patienten aspirerer bakteriekontamineret væske/sekret. Aspirationspneumoni opstår oftere gennem okkult aspiration. Den kliniske diagnose bliver stillet, når en patient med risikofaktorer for aspiration udvikler pneumoni og har en positiv dyrkning af trakealsekretet 10

11 FORSKELLIGE KARAKERISTIKA AF ASPIRATIONSPNEUMONITIS OG ASPIRATIONSPNEUMONI KENDETEGN ASPIRATIONPNEUMONITIS ASPIRATIONPNEUMONI Mekanisme Aspiration af steril ventrikelindhold Aspiration af koloniseret oropharyngeal materiale Patofysiologisk proces Bakteriologiske fund Akut lunge skade forårsaget af syreholdig ventrikelindhold Initial steril, bakteriel superinfektion mulig Akut pulmonær inflammatorisk reaktion på bakterier og deres produkter Grampositive kokker, gramnegative stave og sjældent anaerobe bakterier Hoveddisponeringsfaktor Betydelig påvirket bevidsthed Dysfagi, dysmotilitet i øsophagus og ventrikel Aldersgruppe Alle alder, sædvanligvis unge mennesker Sædvanligvis ældre mennesker Aspiration Muligvis bevidnet Sædvanligvis ikke bevidnet Typisk præsentation Klinik Patient med (anamnese af) påvirket bevidsthed med udvikling af pulmonalt infiltrat og respiratoriske symptomer Ingen symptomer eller symptomer strækkende fra produktiv hoste til takypnoe, bronkospasme, blodig ekspektorat, respiratorisk svigt 2 til 5 timer efter aspiration Patient på sygehus eller anden institution med dysfagi, som udvikler pneumoni og et infiltrat i et typisk bronkopulmonalt segment Takypnoe, hoste, symptomer på pneumoni Tabel 1. Modificeret efter Marik 2001(1) Der vil være situationer, hvor det er svært eller umuligt at skelne mellem aspirationspneumonitis og aspirationspneumoni, f. ex. ved kritisk syge patienter eller inficerede patienter. Her foreslås at tage relevante mikrobiologiske prøver og starte en antibiotisk behandling (se nedenfor), men denne behandling skal revurderes senest efter to dage og stoppes, hvis mistanken om aspirationspneumoni ikke kan bekræftes ved positiv mikrobiologi i trakealsekretet, stigende infektionsmarkører og feber. 11

12 Kliniske symptomer, som giver mistanke om aspiration Maveindhold i oropharynx Dyspnø Hypoxi Hoste Bronkospasme Op til 64% af patienterne udvikler ingen af disse symptomer (17), og nogle udviser muligvis kun hoste eller bronkospasme eller ren hypoxi med infiltrater på røntgen af thorax. Vigtigste risikofaktorer for aspiration Høj alder (> 65 år) Apoplexi Bevidsthedspåvirkning (GCS<9) Kramper Dårlig mundhygiejne Gastroøsophageal reflukssygdom I øvrigt henvises til afsnit om risikofaktorer) Radiologi Aspiration giver typiske infiltrater på røntgen af thorax. Ved aspiration i liggende position finder man typisk infiltrater i de posteriore segmenter af overlapperne og i de apikale segmenter af underlapperne. Aspiration i oprejst eller halvliggende stilling medfører ofte udvikling af infiltrater i underlappernes basale segmenter. Aspirationsbronchiolitis som optræder ved vedvarende mikroaspiration, fx ved refluks eller dysfagi giver kun uspecifikke forandringer på røntgen af thorax som lobære, segmentære eller globale små nodulære skygger. En highresolution CT-skanning af thorax kan her bekræfte diagnosen. Dog burde diagnosen sikres ved biopsi(18). 12

13 Obstruktion Obstruktion ved aspiration kan nemmest diagnosticeres, når aspirationen er bevidnet eller mistænkes ud fra anamnesen (pludseligt indsættende dyspnø, hoste, hypoxi fx under spisning). Radiologi Ved røntgen af thorax vil man kunne se områder med lobær eller segmental hyperinflation eller atelektase. En CT-skanning kan ofte give yderligere informationer og afsløre bronkial obstruktion. Tolkning af fundene skal inkludere anamnese og klinik for at skelne fra obstruerende tumorer, som giver lignende radiologiske fund. Bronkoskopi Er et etableret diagnostisk redskab til diagnosen af obstruktion ved aspiration af organiske (f.eks. mad) og uorganiske fremmedlegemer (piller, tandproteser etc.). En ikke erkendt fremmedlegemeaspiration kan udløse pneumoni og inflammation samt hæmoptyse (50). Bronkoskopi kan have terapeutisk effekt gennem opsugning af aspirationsmateriale (se nedenfor). Pneumoni ved aspirationssyndromer Diagnostikken ved aspirationspneumoni retter sig efter de etablerede standarder for udredning for pneumoni som inkluderer: Anamnese Undersøgelse Temperaturmåling Måling af infektionsparameter (leukocytter med differentialtælling, C-reaktivt protein) Røntgen af thorax Dyrkning af trachealsekret eller BAL-væske Det understreges at fravær af anaerobe bakterier ikke udelukker aspirationspneumoni. Det typiske bakteriespektrum omfatter Streptococcus pneumoniae, Staphylococcus aureus, Hæmophilus influenzae. Ved aspirationspneumoni opstået på sygehuset ses også gramnegative bakterier, bl.a. Pseudomonas aeruginosa. Nye diagnostiske tests ved aspiration Pepsin Pepsin er et enzym i ventrikelvæsken der kan bruges som markør for aspiration, idet man undersøger BAL-væske for pepsin ved hjælp af immunoassay-teknikken. Testen har givet lovende resultater ved børn med gastroøsofageal 13

14 reflukssygdom, hvor pepsin var forhøjet, også når andre tests ikke kunne vise aspiration. Denne test er nu også prøvet på sondeernærede intensiv patienter. Man viste en sammenhæng mellem forhøjede pepsinværdier og en øget incidens af pneumoni(5). Pepsintesten har de bedste resultater, hvad angår specificitet og sensitivitet (19;20). Lipid-laden makrofager Lipid-laden makrofager er alveolære makrofager som har lipidvesikler i deres cytoplasma. Man kan beregne kvantiteten af lipider i alveolerne med Lipid-laden-macrophages-index (LLMI). Om dette indeks kan identificere aspiration er der efterhånden meget tvivl om da den test er sensitiv men ikke specifik for aspiration (10). Amylase Et nyligt studie undersøgte ved 296 patienter amylase i BAL-væske og fandt en sammenhæng mellem forhøjet amylase og øget incidens af pneumoni (20;21). Disse tests kan indtil nu ikke stå alene, men kan forhåbentlig snart blive en del af en screening for aspiration. Det skal bemærkes, at disse tests i bedste fald diagnosticerer selve aspirationen, men ikke fx aspirationspneumoni. 14

15 Forløb Aspirationspneumonitis Klinisk spænder billedet efter aspiration fra ingen symptomer til svær respirationsinsufficiens. Symptomerne opstår akut efter aspirationen, primært som dyspnø, takypnø og takykardi. Nogle patienter præsenterer sig også med bronkospasmer, feber og/eller hoste, som kan være ikke-produktiv til lyserødt skummende. I svære tilfælde ses hypoxæmi, lungeødem, hypotension og hurtig progression til ARDS. Senere ses ofte feber og leukocytose. Der ses ofte basale infiltrater uni- eller bilateralt på røntgen af thorax, infiltraterne opstår indenfor de første to timer. I et studie på 66 patienter, som aspirerede peroperativt, var 64% asymptomatiske efter 2 timer. Ingen af disse patienter udviklede senere behov for respiratorisk støtte eller fik pulmonale komplikationer (17). Aspirationspneumoni Aspiration af sekret fra oropharynx er en almindeligt forekommende begivenhed og passerer som regel uden symptomer, formentlig på grund af den lille mængde af patogener og normale forsvarsmekanismer som f.eks. hosterefleks, cilietransport og immunmekanismer. Forløbet af en aspirationspneumoni svarer til forløbet af andre bakterielle pneumonier. Symptomerne udvikles gradvist og viser sig som almindelige symptomer på pneumoni; feber, hoste, dyspnø og purulent sekretion. Der ses ofte samlede infiltrater på røntgen af thorax. Aspirationspneumoni præsenterer sig hyppigst som bronkopneumoni, men kan i sjældne tilfælde kompliceres af nekrotiserende pneumoni, pulmonal absces eller empyem. Et studie på 637 patienter, som blev indlagt med pneumoni viste, at aspirationspneumoni har en længere indlæggelsestid og højere 30-dagesmortalitet end andre typer samfundserhvervet pneumoni (22). Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Aspiration kan medføre mekanisk luftvejsobstruktion. Det kliniske billede afhænger af, hvorvidt det aspirerede materiale består af væske eller fødeemner, på hvilket niveau obstruktionen sker, samt om den er total eller partiel. Større fødeemner kan ved obstruktion i larynx eller trachea føre til akut indsættende apnø. Mindre fødeemner kan forårsage hel eller delvis obstruktion af de perifere luftveje. Første symptom er ofte irritationshoste, men ved obstruktion af større bronchier kan også ses dyspnø, bronkospasmer og cyanose. Ved perifer obstruktion ses også langstrakte forløb med lokal inflammatorisk reaktion, som kan medføre kronisk hoste, 15

16 postobstruktiv atelektase eller obstruktivt emfysem. Bakteriel superinfektion er en hyppig komplikation ved obstruktioner der varer ud over en uge. Ved aspiration af væske ses ligeledes mekanisk obstruktion og der kan opstå en reflektorisk aflukning af luftvejene. Symptomerne indsætter akut som dyspnø, cyanose og evt. apnø. Billedet kan ligne lungeødem. Pulmonale aspirationssyndromer Aspireret materiale Pulmonale sequelae Aspirationspneumonitis Syre Kemisk pneumonitis Aspirationspneumoni Oropharyngeale bakterier Bakteriel infektion Klinisk billede Akut dyspnø, takypnø, takykardi +/- cyanose, feber, bronkospasmer, hoste Lyserød, skummende ekspektorat Hypoxæmi Uni-/bilat. basale infiltrater Snigende debut Hoste, feber, purulent ekspektorat Behandling CPAP/overtryksventilation Tracheal sugning Intravenøs væske Antibiotika ved sekundær bakteriel infektion Antibiotika Segmentære/lobære infiltrater Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Væske Mekanisk obstruktion Reflektorisk aflukning af luftveje Akut dyspnø, hypoxæmi, evt. cyanose +/- apnø Lungeødem Tracheal sugning CPAP/overtryksventilation Fødepartikler Mekanisk obstruktion Afhænger af niveau for obstruktion Fra akut apnø til irritativ kronisk hoste +/- recidiverende infektioner Fjernelse af fødepartikler Antibiotika ved bakteriel superinfektion Tabel 2. Modificeret efter UpToDate Aspiration Syndromes 16

17 Komplikationer og prognose Nekrotiserende pneumoni, absces og empyem Nekrotiserende pneumoni, pulmonal absces og empyem er komplikationer til anaerobe pulmonale infektioner og ses hyppigere ved aspirationspneumoni end ved pneumoni generelt, om end de også ved aspirationspneumoni er meget sjældne tilstande. Aspirationspneumoni skyldes ofte en blandingsflora af aerobe og anaerobe bakterier. Ved infektion ud over 7-10 dage er der risiko for pulmonale komplikationer (23). Det ses ind imellem at aspirationspneumoni på baggrund af lavvirulente bakterier præsenterer sig primært med absces eller empyem. Nekrotiserende pneumoni er karakteriseret af nekroser i lungeparenkymet. Patienterne er ofte akut påvirkede med høj feber og purulent ekspektorat. Der kan ses vægttab og anæmi. Paraklinisk ses udtalt leukocytose. På røntgen af thorax ses talrige små kaviteter, initialt segmentalt, men hurtigt inddragende flere lungeafsnit. Mortaliteten er beskrevet op til 20%. Pulmonale abscesser kan udvikles over uger efter aspirationen. Patienterne fremstår ofte kronisk påvirkede med intermitterende feber, vægttab og pneumoni. Der kan desuden være purulent hoste og dyspnø. Radiologisk ses en solitær kavitet. Prognosen er god ved medicinsk behandling, hvor de fleste kommer sig fuldstændigt i løbet af 3-4 måneder % kræver en form for kirurgisk intervention. Empyem udvikles over uger. Der ses ledsagende empyem ved 1/3 af nekrotiserende pneumonier og 1/3 af pulmonale abscesser. Symptomerne er feber, hoste, dyspnø og pleurasmerter. Empyem ledsages ofte af pleural fibrose, hvilket kan vanskeliggøre drænering. ARDS Både kemisk pneumonitis og bakteriel aspirationspneumoni kan progrediere til ARDS. Det er anslået, at 9-30% af patienter med bevidnet aspiration udvikler et ARDS-lignende billede (2;17). Risikoen for ARDS er størst, hvis der er små fødepartikler i det aspirerede (24). Patienter med ARDS præsenterer sig med dyspnø, hypoxæmi og diffuse krepitationer. Der kan være hoste. Radiologisk findes bilaterale infiltrater. Forløbet er præget af persisterende hypoxæmi og nedsat pulmonal compliance. Der er høj risiko for komplikationer som barotraume og sekundær infektion. ARDS er associeret med en høj mortalitet, som er beskrevet mellem 26 og 58%. I nyere studier ser det ud til, at mortaliteten fra ARDS er faldende (25). Således har man i et større studie fundet et fald i mortaliteten over en 10-årig periode fra 35% i 1996 til 26% 2005 (26). ARDS opstået efter aspiration er beskrevet at have en mortalitet på 30% og at stå for 20% af alle anæstesi-relaterede dødsfald (2). Andre studier har dog fundet betydeligt lavere mortalitet. I et australsk studie på 133 aspirationstilfælde fandt man, at 22% af patienterne havde behov for respiratorbehandling efter aspiration. Man fandt en mortalitet på 3,5%, hvor samtlige dødsfald forekom i ASA gruppe 3-5 (27). 17

18 I et studie på 66 patienter med peroperativ aspiration fandt man, at 9% havde behov for respiratorbehandling i mere end 24 timer efter aspiration. Der var en mortalitet på 4,5% (17). Der ses ofte nedsat lungefunktion i uger til måneder, hos patienter som overlever ARDS, men de fleste patienter genvinder normal lungefunktion. Lipoid pneumoni Exogen lipoid pneumoni opstår ved aspiration eller inhalation af olie fra mad, medicin eller kontraststoffer. Den hyppigste type er kronisk exogen lipoid pneumoni, som er en pneumonitis, der opstår ved gentagen aspiration. Patienter er oftest asymptomatiske, og tilstanden opdages tilfældigt ved røntgen. Der kan dog være symptomer i form af kronisk hoste eller dyspnø, og ind imellem ses også feber og vægttab. Radiologisk ses ofte fortætninger, primært i de basale lungeafsnit (28;29). Lungefibrose Det menes at kronisk aspiration kan føre til lungefibrose. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem gastroesofageal refluks og idiopatisk lungefibrose. Dyreforsøg og kasuistiske data tyder på, at lungefibrose kan udvikles efter en enkelt bevidnet aspiration med efterfølgende ARDS (30). 18

19 Forebyggelse af aspiration Det normale aspirationsforsvar omfatter fuld bevidsthed og intakte reflekser herunder hosterefleks, synkerefleks og lukning af glottis. Dette forsvar kan således svækkes ved påvirket bevidsthed eller alene ved tilstedeværelse af fremmedlegemer i og omkring pharynx. Det normale aspirationsforsvar er derfor ofte sat ud af kraft hos den intensive patient. De forbyggende tiltage skal derfor centreres omkring at sikre dette aspirationsforsvar. Hos den intuberede patient samler der sig bakterieholdigt sekret over trachealtubens cuff. Nedsivning langs cuffen anbefales forhindret ved cufftryk over 20 cm vand. Dette sammen med regelmæssig kontrol af cufftryk har nedsat incidensen af aspirationspneumoni i tre randomiserede studier (55, 56,57). Der foreslås endvidere kontinuerligt sug over cuffen. Der er vist effekt heraf på varighed af såvel respiratorbehandling som indlæggelsesvarighed på intensivafdeling, men der er ikke demonstreret øget overlevelse (55, 58). Bakterieindholdet i sekretet kan forsøges minimeret. Mundpleje med klorhexidin har således stor udbredelse og har mulig effekt. Der er publiceret 2 randomiserede kontrolleret studier, som anbefaler dette, da der er fundet reduceret forekomst af aspirationspneumoni på intensivafdelinger (51;52;53). Brug af lokal eller systemisk antibiotika i profylaktisk øjemed og/eller i kombination (SDD-selektiv tarm dekontaminering) af oropharynx og/eller hele gastrointestinalkanalen har vist nedsat hyppighed af ventilatorassocieret pneumoni men har ikke reduceret varighed af respiratorbehandling og intensivindlæggelsen eller hospitalsvarighed og har ingen effekt på overlevelsen. Risikoen for udvikling af antibiotikaresistens er størst hvis der i forvejen findes resistente mikroorganismer blandt afdelingens patienter. Antibiotikaresistens er et voksende problem, og lokal eller systemisk antibiotisk behandling anses ikke indiceret i profylaktisk øjemed (53). Patientlejring i halvt siddende stilling grader sammenlignet med fladt sengeleje nedsætter incidensen af aspiration af ventrikelindhold til lungerne, specielt hvis der samtidigt ernæres enteralt (54), men det kræver at patienten skal være i halvt siddende stilling hele tiden og især når patienten får enteral ernæring. Postpylorisk indgift af ernæring er her gastrisk administration overlegen. Lavt forbrug af opioider og sedativa fremmer ventrikeltømning og protektive reflekser. Vi foreslår/anbefaler dermed begrænset sedation. 19

20 Behandling af aspirationssyndromer Antibiotika er primært indiceret til bakteriel aspirationspneumoni samt sekundær bakteriel infektion af aspirationspneumonitis, men ikke til ukompliceret aspirationspneumonitis. Behandlingen af de pulmonale aspirationssyndromer inddeles efter type 1. Aspirationspneumonitis 2. Bakteriel aspirationspneumoni a. Primær bakteriel aspirationspneumoni b. Sekundær bakteriel infektion af aspirationspneumonitis 3. Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Aspirationspneumonitis Behandling af ukompliceret aspirationspneumonitis er primært understøttende behandling såsom luftvejssanering, ilttilskud samt overtryksventilation eller CPAP hvis nødvendigt. Talrige dyreforsøg og kliniske forsøg har uden held forsøgt at påvise en signifikant effekt af kortikosteroider efter akutte aspirationer. Baseret på disse data kan rutinemæssig administration af systemisk kortikosteroid ikke anbefales (31, 32, 48). Apirationspneumonitis kan være vanskelig at skelne fra bakteriel aspirationspneumoni, og antibiotisk behandling er kontroversiel(33). En undersøgelse af den nuværende praksis blandt intensivister viste at antimikrobial behandling ofte blev givet empirisk til aspirationspneumonitis, hvilket giver anledning til bekymring pga. bivirkningsrisiko, højere udgifter til behandling og udvikling af antibiotikaresistens(33-35). Antibiotika synes ikke at ændre det kliniske billede, herunder forekomst af radiografisk bedring, varighed af hospitalsindlæggelse og dødelighed(36). I tilfælde af sikker eller stærk mistanke om aspiration af ventrikelindhold er antibiotika ikke berettiget, idet bakteriel infektion ikke er den sandsynlige årsag til patientens symptomer(1,37). Af hensyn til at detektere sekundær infektion tidligt bør patientens respiratoriske status monitoreres omhyggeligt, og røntgenbilleder bør gentages. I mindre klare tilfælde, dvs. hvis det ikke er klart, om patienten har aspirationspneumonitis eller primær bakteriel aspirationspneumoni, kan man starte antibiotika empirisk efter ophentning af sekret fra nedre luftvej til dyrkning og resistensbestemmelse, og derefter revurdere indenfor timer. Antibiotisk behandling kan afbrydes, hvis patienten har hurtig klinisk og radiografisk forbedring samt negative dyrkninger. Hvis tilstanden ikke bedres, eller der udkommer positive dyrkningssvar, bør gives antibiotikabehandling af varighed som ved pneumoni med samme mikroorganisme (47). Primær bakteriel aspirationspneumoni Primær bakteriel aspirationspneumoni opstår, når bakterier koloniseret i de øvre luftveje og ventrikel får adgang til de nedre luftveje. Denne er den mest almindelige form for aspirationspneumoni. De patogene organismer ved samfundserhvervet aspirationspneumoni debatteres fortsat. 20

21 Kendskab til de patogene organismer i bakteriel aspirationspneumoni er vigtig for at vejlede den antimikrobielle terapi. Ældre undersøgelser finder hovedsageligt anaerobe organismer (peptostreptokokker, peptococci, Fusobacterium, Prevotella, Bacteroides), mens nyere undersøgelse hyppigere finder aerobe organismer (Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae, Staphylococcus aureus, Enterobacteriaceae). Ældre undersøgelse anvendte transtrakeal prøvetagning (38;39); ved denne form for prøvetagning forurenes de udtagne prøver let. Nyere undersøgelser anvender derimod beskyttede pensler (protected brush specimen) til at indsamle prøver fra nedre luftveje. De patogene organismer, der isoleres ved samfundserhvervet aspirationspneumoni (som nævnt ovenfor) er forskellige fra dem som oftest findes i nosokomielle tilfælde. Gram-negative bakterier (Pseudomonas aeruginosa, Klebsiella pneumoniae, Escherichia coli) og Staphylococcus aureus findes ofte hos patienter med aspirationspneumoni erhvervet på hospitaler og plejehjem (1;33;40). Antibiotika er indiceret ved bakteriel aspirationspneumoni, men der er ingen definitive anbefalinger til valg af behandling. Varighed 7-8 dage er hensigtsmæssigt i ukomplicerede tilfælde (dvs. ingen lungeabsces, empyem, bronkopleurale fistler)(41, 46). Patienter, der har komplikationer, behandles for disse samt behandles med antibiotika i en længere periode indtil klinisk og radiografisk forbedring i tilstanden. Ved samfundserhvervede tilfælde af aspirationspneumoni, har en række antibiotika vist sig effektive (41): 1. Penicillin G iv (7-10 dage) + Metronidazol iv (7-10 dage) 2. Clindamycin iv ( 7-10 dage) (obs. manglende Gram-negativ dækning) 3. Cefalosporiner iv (7-10 dage) Metronidazol iv (7-10 dage) 4. Moxifloxacin iv (7-10 dage)(ikke første valg) Alle disse regimer har både aerob og anaerob dækning. Ved nosokomiel aspirationspneumoni bør en mere bredspektret behandling overvejes, fx beta-lactam penicillin med udvidet Gram-negativ dækning eller carbapenemer / monobactamer i kombination med antistafylokokantibiotika(1;41). Deeskalation af antibiotisk dækning foretages i henhold til dyrkningssvar fra luftvejene (trakealsekret eller BALvæske). Visse beta-lactam (med betalactamase-inhibitorer) og fluroquinoloner har været anvendt med succes og medfører god dækning over for anerobe bakterier (42,46): 1. Piperacillin-tazobactam (Tazocin) iv i 7-10 dage (reduceres ved nedsat nyrefunktion) dækker de fleste anerobe samt Gram-negative stave. 2. Carbapenem (imipenem eller meropenem ) iv i 7-10 dage (dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion) har lidt bredere Gram-negativ dækning end I tilfælde af Pseudomonas aeruginosa-infektion anvendes kombinationsbehandling piperacillin-tazobactam (alternativt meropenem ) og ciprofloxacin (eller gentamicin 5 mg/kg x 1). 21

22 Metronidazol bør ikke anvendes alene, da dette regime har en højere grad af behandlingssvigt(43;44). Sekundær bakteriel infektion efter aspirationspneumonitis Næsten 25 % af patienter med aspirationspneumonitis forbedres initialt og udvikler herefter kliniske tegn på sekundær bakteriel infektion(31). Røntgenbilleder af thorax viser forværring af de initiale infiltrater eller udvikling af nye. De patogene organismer og behandlingen heraf afhænger af, om infektionen er samfundserhvervet eller nosokomiel, som det er tilfældet ved primær bakteriel aspirationspneumoni. Aspirationsbetinget luftvejsobstruktion Aspiration kan oversvømme luftvejene med væske og partikelmateriale og forårsage akut luftvejsobstruktion. Væsker, der kan aspireres, der ikke er toksisk for lungerne er saltvand, barium, vand og ventrikelindhold med en ph> 2,5. Patienter der er i risiko for mekanisk obstruktion, er de, der ikke kan beskytte deres luftveje eller hoste sekundært til neurologisk udfald eller nedsat bevidsthed. Den indlysende behandling er trachealsugning og forebyggelse. Den primære behandling er terapeutisk fiberoptisk bronkoskopi udført for at fjerne det obstruerende elementsuppleres med CPAP. I første omgang er empirisk antibiotisk behandling ikke indiceret. Antibiotisk behandling er indiceret hvis: 1. Patienten har gastroparese eller tyndtarmileus (kolonisering af ventrikelindhold med Gram-negative bakterier). 2. I tilfælde af feber med stigende infektionsparametre (leukocytose, stigende CRP) og positivt radiologisk fund. 3. Hvis patienten ikke bedres klinisk i løbet af 48 timer kan behandling med bredspektret antibiotika iværksættes (45). 22

23 Litteratur (1) Marik PE. Aspiration pneumonitis and aspiration pneumonia. N Engl J Med 2001 Mar 1;344(9): (2) Raghavendran K, Nemzek J, Napolitano LM, Knight PR. Aspiration-induced lung injury. Crit Care Med 2011 Apr;39(4): (3) Ohrui T. Preventive strategies for aspiration pneumonia in elderly disabled persons. Tohoku J Exp Med 2005 Sep;207(1):3-12. (4) Bartusch O, Finkl M, Jaschinski U. [Aspiration syndrome: epidemiology, pathophysiology, and therapy]. Anaesthesist 2008 May;57(5): (5) Metheny NA, Clouse RE, Chang YH, Stewart BJ, Oliver DA, Kollef MH. Tracheobronchial aspiration of gastric contents in critically ill tube-fed patients: frequency, outcomes, and risk factors. Crit Care Med 2006 Apr;34(4): (6) Isbister GK, Downes F, Sibbritt D, Dawson AH, Whyte IM. Aspiration pneumonitis in an overdose population: frequency, predictors, and outcomes. Crit Care Med 2004 Jan;32(1): (7) Virkkunen I, Ryynanen S, Kujala S, Vuori A, Piilonen A, Kaaria JP, et al. Incidence of regurgitation and pulmonary aspiration of gastric contents in survivors from out-of-hospital cardiac arrest. Acta Anaesthesiol Scand 2007 Feb;51(2): (8) Sue EE. Dysphagia and aspiration pneumonia in older adults. J Am Acad Nurse Pract 2010 Jan;22(1): (9) Eom CS, Jeon CY, Lim JW, Cho EG, Park SM, Lee KS. Use of acid-suppressive drugs and risk of pneumonia: a systematic review and meta-analysis. CMAJ 2011 Feb 22;183(3): (10) Shigemitsu H, Afshar K. Aspiration pneumonias: under-diagnosed and under-treated. Curr Opin Pulm Med 2007 May;13(3): (11) MENDELSON CL. The aspiration of stomach contents into the lungs during obstetric anesthesia. Am J Obstet Gynecol 1946 Aug;52: (12) Janda M, Scheeren TW, Noldge-Schomburg GF. Management of pulmonary aspiration. Best Pract Res Clin Anaesthesiol 2006 Sep;20(3): (13) James CF, Modell JH, Gibbs CP, Kuck EJ, Ruiz BC. Pulmonary aspiration--effects of volume and ph in the rat. Anesth Analg 1984 Jul;63(7): (14) Schwartz DJ, Wynne JW, Gibbs CP, Hood CI, Kuck EJ. The pulmonary consequences of aspiration of gastric contents at ph values greater than 2.5. Am Rev Respir Dis 1980 Jan;121(1): (15) Kennedy TP, Johnson KJ, Kunkel RG, Ward PA, Knight PR, Finch JS. Acute acid aspiration lung injury in the rat: biphasic pathogenesis. Anesth Analg 1989 Jul;69(1):

24 (16) Mier L, Dreyfuss D, Darchy B, Lanore JJ, Djedaini K, Weber P, et al. Is penicillin G an adequate initial treatment for aspiration pneumonia? A prospective evaluation using a protected specimen brush and quantitative cultures. Intensive Care Med 1993;19(5): (17) Warner MA, Warner ME, Weber JG. Clinical significance of pulmonary aspiration during the perioperative period. Anesthesiology 1993 Jan;78(1): (18) Franquet T, Gimenez A, Roson N, Torrubia S, Sabate JM, Perez C. Aspiration diseases: findings, pitfalls, and differential diagnosis. Radiographics 2000 May;20(3): (19) Metheny NA, Dahms TE, Chang YH, Stewart BJ, Frank PA, Clouse RE. Detection of pepsin in tracheal secretions after forced small-volume aspirations of gastric juice. JPEN J Parenter Enteral Nutr 2004 Mar;28(2): (20) Reder NP, Davis CS, Kovacs EJ, Fisichella PM. The diagnostic value of gastroesophageal reflux disease (GERD) symptoms and detection of pepsin and bile acids in bronchoalveolar lavage fluid and exhaled breath condensate for identifying lung transplantation patients with GERD-induced aspiration. Surg Endosc 2014 Jun;28(6): (21) Weiss CH, Moazed F, DiBardino D, Swaroop M, Wunderink RG. Bronchoalveolar lavage amylase is associated with risk factors for aspiration and predicts bacterial pneumonia. Crit Care Med 2013 Mar;41(3): (22) Komiya K, Ishii H, Umeki K, Mizunoe S, Okada F, Johkoh T, et al. Impact of aspiration pneumonia in patients with community-acquired pneumonia and healthcare-associated pneumonia: a multicenter retrospective cohort study. Respirology 2013 Apr;18(3): (23) Chung G, Goetz MB. Anaerobic Infections of the Lung. Curr Infect Dis Rep 2000 Jun;2(3): (24) Knight PR, Davidson BA, Nader ND, Helinski JD, Marschke CJ, Russo TA, et al. Progressive, severe lung injury secondary to the interaction of insults in gastric aspiration. Exp Lung Res 2004 Oct;30(7): (25) Zambon M, Vincent JL. Mortality rates for patients with acute lung injury/ards have decreased over time. Chest 2008 May;133(5): (26) Erickson SE, Martin GS, Davis JL, Matthay MA, Eisner MD. Recent trends in acute lung injury mortality: Crit Care Med 2009 May;37(5): (27) Kluger MT, Short TG. Aspiration during anaesthesia: a review of 133 cases from the Australian Anaesthetic Incident Monitoring Study (AIMS). Anaesthesia 1999 Jan;54(1): (28) Betancourt SL, Martinez-Jimenez S, Rossi SE, Truong MT, Carrillo J, Erasmus JJ. Lipoid pneumonia: spectrum of clinical and radiologic manifestations. AJR Am J Roentgenol 2010 Jan;194(1): (29) Hadda V, Khilnani GC. Lipoid pneumonia: an overview. Expert Rev Respir Med 2010 Dec;4(6): (30) Sladen A, Zanca P, Hadnott WH. Aspiration pneumonitis--the sequelae. Chest 1971 Apr;59(4):

25 (31) Bynum LJ, Pierce AK. Pulmonary aspiration of gastric contents. Am Rev Respir Dis 1976 Dec;114(6): (32) Wolfe JE, Bone RC, Ruth WE. Effects of corticosteroids in the treatment of patients with gastric aspiration. Am J Med 1977 Nov;63(5): (33) Kane-Gill SL, Olsen KM, Rebuck JA, Rea RS, Boatwright DW, Smythe MA, et al. Multicenter treatment and outcome evaluation of aspiration syndromes in critically ill patients. Ann Pharmacother 2007 Apr;41(4): (34) Singh N, Rogers P, Atwood CW, Wagener MM, Yu VL. Short-course empiric antibiotic therapy for patients with pulmonary infiltrates in the intensive care unit. A proposed solution for indiscriminate antibiotic prescription. Am J Respir Crit Care Med 2000 Aug;162(2 Pt 1): (35) Kollef MH, Fraser VJ. Antibiotic resistance in the intensive care unit. Ann Intern Med 2001 Feb 20;134(4): (36) Bartlett JG. Anaerobic bacterial infections of the lung and pleural space. Clin Infect Dis 1993 Jun;16 Suppl 4:S248-S255. (37) DePaso WJ. Aspiration pneumonia. Clin Chest Med 1991 Jun;12(2): (38) Lorber B, Swenson RM. Bacteriology of aspiration pneumonia. A prospective study of communityand hospital-acquired cases. Ann Intern Med 1974 Sep;81(3): (39) Bartlett JG, Gorbach SL, Finegold SM. The bacteriology of aspiration pneumonia. Am J Med 1974 Feb;56(2): (40) El-Solh AA, Pietrantoni C, Bhat A, Aquilina AT, Okada M, Grover V, et al. Microbiology of severe aspiration pneumonia in institutionalized elderly. Am J Respir Crit Care Med 2003 Jun 15;167(12): (41) Guidelines for the management of adults with hospital-acquired, ventilator-associated, and healthcare-associated pneumonia. Am J Respir Crit Care Med 2005 Feb 15;171(4): (42) Ott SR, Allewelt M, Lorenz J, Reimnitz P, Lode H. Moxifloxacin vs ampicillin/sulbactam in aspiration pneumonia and primary lung abscess. Infection 2008 Feb;36(1): (43) Perlino CA. Metronidazole vs clindamycin treatment of anerobic pulmonary infection. Failure of metronidazole therapy. Arch Intern Med 1981 Oct;141(11): (44) Sanders CV, Hanna BJ, Lewis AC. Metronidazole in the treatment of anaerobic infections. Am Rev Respir Dis 1979 Aug;120(2): (45) Zavala DC, Rhodes ML. Foreign body removal: a new role for the fiberoptic bronchoscope. Ann Otol Rhinol Laryngol 1975 Sep;84(5 Pt 1): ( 46) Mandell LA, Wunderink RG. Infectious disease society of America/American Thoracic society consensus guidelines on the management of community acquired pneumonia in adult Clin Infect Dis Mar 1;44 Suppl 2:S

26 (47) Rello J. Importance of appropriate initial antibiotic therapy de-escalation in the treatment of nosocomial pneumonia. European Respiratory Review 01/2007; DOI: / (48) Cameron JL, Mitchell WH, Zuidema GD. Aspiration pneumonia, clinical outcome following documented aspiration, Arch Surg Jan;106(1): (49) Joundi RA, Wong BM, Leis JA. Antibiotika"Just-in case" in a patient with aspiration pneumonitis. JAMA Intern Med 2015,Feb 9, doi (50) Dikensoy O, Usalan C, Filiz A.Foreign body aspiration: Clinical utility of flexible broncoscopy. Postgrad Med J 2002;78: (51) Laura A. Stokowski, RN, MS. CE released Medscape multispeciality. An update on preventing Ventilator associated pneumonia in adult.evidence -based prevention of VAP. (52) Prevention of ventilator associated pneumonia. ICSI Fifth edition november 2011 (53) Muscedere J, Dodek P, Keenan S, Fowler R, Cook D, HEyland D. Comprehensive evidence-based clinical practice guidline for ventilator associated pneumonia: prevention. J Crit Care 2008, (54) Girou E, Buu-Hoi A, Stephan F, et al. Airway colonisation in long-term mechanically ventilated patients. Effect of semi-recumbent position and continuous subglottic suctioning. Intensive Care Med 2004; 30: (55) Rello J, Soñora R, Jubert P, Artigas A, Rué M, Vallés J. Pneumonia in Intubated Patients: Role of Respiratory Airway Care. Am J Respir Crit Care Med 1996, 154(1):111-5 (56) Nseir S, Zerimech F, Fournier C, Lubret R, Ramon P, Durocher A, Balduyck M. Continuous Control of Tracheal Cuff Pressure and Microaspiration of Gastric Contents in Critically Ill Patients. Am J Respir Crit Care Med 2011, Vol 184: (57) Lorente L, Lecuona M, Jiménez A, Lorenzo L, Roca I, Cabrera J, Llanos C, Mora ML. Continuous endotracheal tube cuff pressure control system protects against ventilator-associated pneumonia. Crit Care 2014, 18:R77 (58) Dezfulian C, Shojania K, Collard HR, Kim HM, Matthay MA, Saint S. Subglottic secretion drainage for preventing ventilator-associated pneumonia: a meta-analysis. Am J Med 2005, 118,

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Ultralydsscanning af Lunger

Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Lungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose

Lungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose Lungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose - et pilotprojekt Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 16 Der tages forbehold for

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

1) Clostridium difficile- definition

1) Clostridium difficile- definition 1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika

Læs mere

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning

Læs mere

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE)

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE) Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.2 Gældende for Udarbejdet af Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Rhinologisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Ventilator-associeret pneumoni hos ekstremt præmature børn.

Ventilator-associeret pneumoni hos ekstremt præmature børn. Region Midtjylland Specialuddannelse for Opgaveløser: Sara Hyldig sygeplejersker i intensiv Hold 06004 sygepleje. 29. november 2007 Vejleder: Anne Marie Skautrup Afsluttende opgave Ventilator-associeret

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere