Kvægafgiftsfonden - Budget 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvægafgiftsfonden - Budget 2017"

Transkript

1 Kvægafgiftsfonden - Budget 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2016 Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,5 35,1 1 Produktionsafgifter ,6 1,5 2 Promillemidler ,2-1,4 Særbevilling og anden indtægt Renter ,3 0,0 I. Indtægter i alt ,6 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,5-3,3 Forskning og forsøg i alt ,5 37,7 Produktudvikling i alt Rådgivning i alt ,7 4,7 Uddannelse i alt ,3 0,0 Sygdomsforebyggelse i alt ,8 132,4 Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt ,7 - Kontrol i alt ,5-85,5 Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-programmer i a ,0 II. Udgifter til formål i alt ,2 4 Fondsadministration Revision ,7 0,0 Advokatbistand Effektvurdering ,3 0,0 Ekstern projektvurdering Bestyrelseshonorar/befordringsgodtgørelse Tab på debitorer III. Administration i alt ,0 IV. Udgifter i alt ,1 Overførsel til næste år ,9 Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 8,4 4,7 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Kødbranchens Fællesråd ,3-1,2 SEGES (tidl. Videncentret for Landbrug) ,7 3,9 Aarhus Universitet ,0 2,2 Klassificeringudvalget ,5-4,4 Teknologisk Institut - DMRI ,0 232,3 Region Hovedstaden ,5 52,2 Økologisk Landsforening ,0 Københavns Universitet ,0 V. I alt ,2 1

2 Noter til punkterne I - V Note 1 - Produktionsafgifter à 30kr à 30kr. Note 2 - Promilleafgiftsfonden Beløb i kr. Ændringsbudget 2016 Budget 2017 Ordinært tilskud I alt der dækker følgende aktiviteter Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt - - Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt - - Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger - - Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Ordinært tilskud Note 3 - Renter Som følge af renteforholdene på pengemarkedet forventer Fonden i 2017 et negativt afkast af indeståender i banken. Note 4 - Administrationsudgifter Opgaverne vedrørende Fondens sekretariat og generelle administration varetages af Landbrug & Fødevarer. Omkostningerne udgør 520 t.kr., der er finansieret af Kødbranchens Fællesråd. Udgifter til generel fondsadministration er ikke finansieret af afgiftsmidler. 2

3 Supplerende oplysninger - Budget 2017 note Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2016 Budget 2017 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Kødbranchens Fællesråd Sygdomsforebyggelse 1 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Overvågning via slagtedata Sygdomsforebyggelse i alt Afsætningsfremme 3 Markedsudvikling i 3. lande for kalve- og oksekød Styrket afsætning af kalve- og oksekød i Danmark Markedsinformation og statistik om kalve- og oksekød International afsætning af oksekød til Sverige International afsætning af oksekød til tredjemarkedslande Øget afsætning af økologisk okse- og kalvekød i Danmark 0 0 Oksekødets miljømæssige bæredygtighed - kommunikation af 60 0 resultater Styrket veterinært beredskab i forbindelse med markedsåbninger 51 0 Afsætningsfremme i alt Uddannelse 7 Styrket Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse Ej statsstøtte Uddannelse i alt Kontrol Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Kontrol i alt SEGES Sygdomsforebyggelse 8 Overvågning for smitsomme kvægsygdomme Infektioner hos kalve og opdræt sundhed frem for behandling Mycoplasma i slagtekalvebesætninger Styrket indsats mod mycoplasma 76 0 Sygdomsforebyggelse i alt Rådgivning 10 Fra kalv til krog sådan bliver vi bedre Indsætter strategi i slagtekalvebesætninger Krydsningskalve med større potentiale Effektiv og lønsom naturpleje QS til dansk øksekød 0 0 Rådgivning i alt Dyrevelfærd 13 Dyrevelfærd i bedre rammer Dyrevelfærd i alt

4 Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Hold sundheden inde og sygdommene ude - DEMO Hold sundheden inde og sygdommene ude - UDVIKLING 65 0 Medfinansiering af initiativer under EU-programmer i alt Aarhus Universitet Forskning og forsøg 14 Sikker overgang fra mælk til fast foder optimal trivsel af slagteka Udvikling af effektiv dataopsamling og formidling af resultater fra d Fordeling af kvælstofudskillelsen mellem urin og gødning Værktøj til beregning af mælke- og kødproduktionens klimaaftryk Mindre metan udslip med oregano i foderet til malkekøer Årsager til hoste ved slagtekalve (HosteKalv) Billig fodring af slagtekalve konsekvenser for klimaaftryk, sundhe Forskning og forsøg i alt Teknologisk Institut / DMRI Forskning og forsøg 20 Nye teknologier til afhudeprocessen Hjælpeværktøj til løsning af ribben på kreaturer Vandeffektiv kreaturslagtning Visionhjælpeværktøj til kødkontrol på kreaturer - test af teknologi Registreringssystemer for slagtedata fra kvæg Forskning og forsøg i alt Klassificeringsudvalget Kontrol 25 Kontrol med klassificering m.m. af svin/kvæg/får Ej statsstøtte Kontrol i alt Region Hovedstaden Forskning og forsøg 26 Optagelse og muskelstimulerende effekt af hydrolyseret kød Forskning og forsøg i alt Økologisk Landsforening Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Økologisk græskalv 300 Medfinansiering af initiativer under EU-programmer i alt Københavns Universitet Forskning og forsøg Smertebehandling i forbindelse med kastration af tyre 193 Forskning og forsøg i alt

5 Bilag. Beskrivelse af projekterne listet i de supplerende oplysninger Note 1 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Dette projekt skal dække oksekødsbranchens behov for kompetent faglig-teknisk beredskab i alle henseender for så vidt angår spørgsmål indenfor fødevaresikkerhed, proces, hygiejne, egenkontrol og veterinære aspekter. Projektet skal sikre afsætningsmuligheder for sunde oksekødsprodukter til forbrugere i ind- og udland. Det sker ved at; Sikre oksekødsbranchen bedst mulige forhold til såvel slagtning, produktion samt afsætning. Bidrage til fastholdelse af eksisterende markeder og åbning af nye markeder til afsætning af sektorens produkter, herunder at koordinere og servicere ifm. inspektioner (EU, 3. land, herunder religiøse myndigheder). Fokusere på optimering af kødkontrollen såvel udførslen som udgiften hertil. Vedligeholde og udvikle Branchekoden for kreaturslagterier og opskæringsvirksomheder. Drive netværk og udviklingsopgaver i relation til hygiejne, proces og egenkontrol. Udvikle og optimere mulighederne for anvendelse af animalske og spiselige biprodukter. Afdækning af markedsrisici ved BSE. Note 2 Overvågning via slagtedata Projektet er fortløbende og det helt overordnede hovedformål er bidrag til sygdomsforebyggelse i form af at indsamle og kvalitetssikre slagtedata for alle kreaturslagtninger i Danmark. Der arbejdes løbende på at optimere systemet, herunder udvikling mod øget brug af digital opsamling og formidling af data. De indsamlede data indberettes og anvendes både internt i sektoren men i høj grad også af Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Note 3 Markedsudvikling i 3. lande for kalve- og oksekød De internationale fødevaremarkeder er under pres. Den stigende konkurrence og tendens til øget international protektionisme medfører et forøget behov for at sikre nye markedsmuligheder og åbne adgang til nye og flere markeder. Der er derfor brug for at etablere nye markedskontakter, skabe et samlet overblik over markedsbetingelserne og gennemføre opmærksomhedsskabede afsætningsaktiviteter så som seminarer, udstillingsdeltagelse og mindre events. På denne baggrund er det projektets hovedformål at skabe yderligere markedsudvikling og øget afsætning for okse- og kalvekød. Ansøgningen er fordelt på 3 hovedområder: Benchmark-analyse Markedsindsats i Fjernøsten International afsætning i MENA og øvrige 3. lande Formålet med projektet er at styrke og forbedre okse- og kalvekødssektorens internationale markedsposition på en række prioriterede internationale markeder især i Fjernøsten og Mellemøsten/Nordafrika. Note 4 Styrket afsætning af kalve- og oksekød i Danmark Stigende udbud af kalve- og oksekød på markedet kræver en fokuseret afsætningsindsats for at kunne opretholede en fornuftigt pris til producenten. I projektet arbejdes der med at fastholde og udvikle kalve- og oksekødets placering på tallerkenen i en virkelighed, hvor andre måltidsvaner presser sig på og kødforbruget generelt er faldende. 5

6 Projektet har som hovedformål at bidrage til en øget afsætning af kalve- og oksekød på det hjemlige marked. Faktuel oplysning og opdateret viden om kødet er en dokumenteret vej til at skabe købspræferencer, som vil bidrage til en øget afsætning. Derfor er projektets aktiviteter koncentreret omkring dette og indgår i en fortløbende strategisk kommunikationsindsats over for målgrupperne. Dette skal ske gennem målrettede aktiviteter, der sikrer opdateret viden om kalve- og oksekødets kvalitetsparametre og anvendelsesmuligheder. Note 5 Markedsinformation og statistik om kalve- og oksekød Afsætningsmæssigt har okse- og kalvekød en række forskellige udfordringer, da forbrugerne i stadig stigende grad ændrer vaner og præferencer i disse år. Derfor er det særligt vigtigt med markedsindsigt, og viden om forbrugerne er en nøglefaktor for at sikre fremtidens efterspørgsel efter okse- og kalvekød. Projektets overordnede formål er afsætningsfremme for okse- og kalvekød. Projektet er relevant at gennemføre fordi projektaktiviteterne medvirker til at skabe markedsindsigt med henblik på at understøtte markedsføringsaktiviteter, afsætningsfremme og salg af kalve- og oksekød. Projektet består i at analysere og orientere om udviklingen på kalve- og oksekødsmarkedet både i Danmark og internationalt. Der kigges endvidere på tendenser i forhold til at forbedre oksekødssektorens konkurrencesituation i fremtiden. Note 6 International afsætning af kalve- og oksekød til Sverige Projektets formål er at understøtte afsætningen af konventionelt og økologisk kalve- og oksekød på det svenske BtB-marked samt at fastholde hhv. udbygge produktets præference blandt målgrupperne på markedet. De enkelte aktiviteter skal formidle faglig viden om kommunikationsparametrene hos markedsaktører, ligesom der skal opbygges og vedligeholdes relationer til markedsaktører. Faglig viden om kommunikationsparametrene dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sporbarhed, kvalitet og bæredygtighed skal formidles til målgrupperne gennem målrettede aktiviteter, og skal bidrage til et større kendskab til kalve- og oksekød på markedet. Et øget kendskab skal sikre, at der skabes en positiv påvirkning af målgruppernes indkøbskriterier og en købspræference for kalve- og oksekød. Note 7 Styrket Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse Projektet er ikke omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. I projektet har man siden 2012 arbejdet på at styrke og initiere forskning og innovation på kødområdet og relaterede brancher gennem et øget samspil imellem erhverv, GTS og universiteter. Samtidig udvikles og styrkes de kødvidenskabelige videregående uddannelser igennem et samarbejde med branchen, og der arbejdes med at rekruttere flere studerende til de kødvidenskabelige uddannelser samt at brande kødbranchen som spændende karrierevej overfor de studerende. Projektet er generisk for de 3 kødbrancher (svin, okse og fjerkræ) og består af 2 arbejdspakker: 1) Øget og styrket vidensamarbejde, forskning og innovation 2) Mere og bedre uddannelse samt rekruttering og branding Note 8 Overvågning for smitsomme kvægsygdomme Kvægbruget har en lang tradition for forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme kvægsygdomme samt varetagelse og administration af overvågningsprogrammer. Forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme tjener en lang række formål med hensyn til dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, kvægbrugserhverv og samfundsøkonomi. Kvægbesætningerne bliver stadig større og derved øges også risikoen for 6

7 introduktion og spredning af smitsomme kvægsygdomme, med forholdsvis større konsekvenser til følge. En optimal og målrettet overvågning samt god intern, ekstern og national smittebeskyttelse er derfor en forudsætning for at sikre et højt veterinært stade, herunder at reducere risikoen for indslæb af smitsomme kvægsygdomme, der forekommer mere eller mindre hyppigt i eksport og import lande. Projektets formål er derfor at sikre den lovomfattede overvågning for IBR, BVD, Salmonella Dublin og B- streptokokker, dokumentere et højt veterinært stade i Danmark med henblik på at understøtte eksporten, optimere detektion af indslæb af de nævnte infektioner, arbejde aktivt med den nationale Salmonella bekæmpelse, fortsat udbrede motivation til smittebeskyttelsesindsatser samt varetage kvægbrugets veterinære og fødevaresikkerhedsberedskab. Note 9 Infektioner hos kalve og opdræt Sundhed frem for behandling Luftvejslidelser er et af de mest tabsvoldende sygdomskomplekser hos kalve. Specielt lungebetændelse udgør en alvorlig trussel for den udsatte kalv. Henimod 30 % af småkalvene i mælkeleverende besætninger er plaget af luftvejslidelser i løbet af opvæksten, hvilket kan betyde en livslang reduceret produktionsevne. I slagtekalvebesætninger rammes over 50 % af kalvene af luftvejsinfektioner. Nyere erfaringer fra flere nordiske lande viser stort potentiale i øget viden om virusinfektioner. Herudover udgør diarré et andet væsentligt sygdomskompleks. Projektets formål er at højne sundhedsniveauet og produktiviteten blandt kalve og opdræt samt at sænke og målrette antibiotikaforbruget. Derved mindskes samtidig risikoen for udvikling af resistente bakterier. Projektet vil frembringe øget viden om udbredelse og smittemønstre, samt viden om betydningen af smitteforebyggende indsats i forhold til luftvejs-og tarminfektioner hos kalve og opdræt. Note 10 Fra kalv til krog sådan bliver vi bedre Det overordnede formål er, at et større antal slagtekalveproducenter opnår en yderligere optimering af deres samlede produktion Fra kalv til krog. Projektets mål er 1) at demonstrere Best Practice i kalveopdræt igennem hele produktionskæden fra mælkeproducenten via slagtekalveproducenten til slagtning, 2) at kunne anvise, hvor meget der kan opnås for sundhed, produktion og økonomi ved at følge Best Practice til punkt og prikke ud fra den enkelte producents set-up og 3) at der skabes vidensgrundlag til brug for en yderligere optimering af dansk kalvekødsproduktion, så produktion, kvalitet, afregningspris og afsætning fremtidssikres, og at produktionen lever op til samfundet og forbrugerenes krav til dyrenes sundhed og hele produktionens bæredygtighed. Note 11 Indsætter strategi i slagtekalvebesætninger Stress i forbindelse med transport, foderskift og et stort smittepres ved sammenblanding med kalve fra mange andre besætninger giver sygdomsmæssige udfordringer hos slagtekalveproducenten. Syge og utrivelige kalve har negativ betydning for tilvæksten og for produktiviteten i slagtekalvebesætningen. For at kunne optimere produktionsøkonomien er der behov for at vide, hvordan kalve optimalt indsættes i slagtekalvebesætningen, og om hvilken betydning vaccination og mælkefodring i malkekvægsbesætningen har for slagtekalvens præstationer. Projektets formål er at forbedre produktionsøkonomien i slagtekalveproduktionen ved at hæve sundhedsog produktionsniveauet blandt kalve og slagtekalve. Projektet beskriver, hvordan flere forskellige, relevante indsættelses- og fodringsstrategiers påvirker sundhed og produktion hos både kalve og slagtekalve. Note 12 Krydsningskalve med større potentiale Anvendelsen af kødkvægssæd til inseminering af malkekøer har været stigende i de seneste år i takt med øget fokus på besætningens udskiftningsprocent og svingende priser på kvier til salg. Det betyder, at flere mælkeproducenter er begyndt at inseminere besætningens ringeste køer med kødkvægssæd. De kødkvægstyre, som mælkeproducenten kan købe sæd af i dag, mangler avlsværdital for nogle af de 7

8 egenskaber, som er økonomisk vigtige ved krydsning med malkekvæg. Samtidig er de modeller og metoder, som bruges til beregning af de nuværende avlsværdital, forældede. Formålet med projektet er at sikre, at fremtidens krydsningskalv har et større økonomisk potentiale i form af bedre vækst og slagteegenskaber samt mindre dødelighed og lavere sygdomsfrekvens. Samtidig skal den ikke have en ugunstig effekt på malkekoens sundhed og produktion i den efterfølgende laktation. Projektet vil resultere i bedre redskab for mælkeproducenter og avlsorganisationer i forbindelse med valg af kødkvægstyre til krydsning. Projektets formål opnås ved, at raceforeninger og avlsorganisationer konsekvent udvælger de kødkvægstyre, som har det højeste avlsmæssigt niveau til insemineringstyre. Dermed kan mælkeproducenten inseminere med kødkvægstyre, hvis afkom genererer større indtægter og færre udgifter. Note 13 Dyrevelfærd i bedre rammer For at sikre konkurrenceevnen blandt danske mælkeproducenter er det vigtigt at sikre en fortsat effektiv produktion, der øger køernes produktivitet uden at gå på kompromis med dyrevelfærd. Lov om hold af malkekvæg har til hensigt at sikre rammerne for god velfærd blandt malkekøer ved bl.a. at fastlægge krav til indretning af stalde. Det har dog ofte vist sig at være vanskeligt at blive enige om tolkning og/eller måling af kravene i praksis, bl.a. fordi der siden 2008 er udviklet og indført nye rutiner og metoder til fodring (f.eks. kompakt fuldfoder), opstaldning (f.eks. liggeunderlag i sengebåse) og management i de danske kostalde og erfaringer fra praksis tyder efterhånden på at disse nye muligheder ændrer kravene til den måde køernes stalde skal være indrettet på. Det må forventes, at der til stadighed vil blive udviklet nye teknologier og rutiner. Formålet med projektet er at dokumentere, hvordan vi får mest muligt dyrevelfærd indenfor de givne fysiske rammer og managementsystemer i nutidens og fremtidens kostalde. Dette gøres ved at frembringe viden om, hvordan køernes adfærd ændrer sig i kostalden ved at indføre nye rutiner og metoder til fodring, opstaldning samt management og holde det op imod de gældende krav i Lov om hold af malkekvæg. Note 14 Sikker overgang fra mælk til fast foder optimal trivsel af slagtekalve For mange slagtekalve oplever problemer med trivsel og sundhed i overgangsfasen mellem mælk og fast foder. Kalve der tabes på dette udviklingstrin kan være svære at rette op selv ved anvendelse af store medicinmængder. Projektet fokuserer på et hidtil forsømt forskningsområde i produktionen af slagtekalve, nemlig overgangsperioden fra mælk til fast foder. Den nødvendige viden, der kan hjælpe den enkelte slagtekalveproducent, dyrlæger og rådgivere til at forebygge og afhjælpe disse overgangsproblemer eksisterer ikke. Vi forventer, at der skal fokuseres på kalvenes sundhedsstatus, vitaminforsyning og immunitet, mælkefodringsmanagement og foderrationens sammensætning for at få en succesfuld overgangsperiode, hvorfor projektet fokuserer på en koordineret indsats på disse områder. Projektets formål er derfor at tilvejebringe ny viden om: 1) hvordan indkøbte slagtekalve sikres optimalt i denne periode, 2) hvordan den rigtige fravænningsstrategi praktiseres, 3) hvordan kalvens immunitet opret-holdes, og 4) hvilke krav der skal stilles til det faste foder/foderration, så fodringen bedst forebygger sygdom og nedsat tilvækst, og så medicinering undgås. Note 15 Udvikling af effektiv dataopsamling og formidling af resultater fra dansk kvægforskning Formålet med projektet er at sikre, at der gennemføres forsøg med størst mulig effekt til gavn for udviklingen af kvægbruget, og at sikre faciliteter, der fremmer et økonomisk og bæredygtigt kvægbrug. Endvidere er formålet, at disse resultater formidles bredt ud til kvægbrugere og samfund. Ved Dansk Kvægforskningscenter, AU gennemføres der hvert år en række forsøg og dataanalyser, der indgår i projekter, der forsker i den videre udvikling inden for dansk kvægbrug. 8

9 I forbindelse med forsøgenes gennemførsel opsamles en lang række data, hvor der løbende arbejdes med at standardisere disse, så de kan anvendes på tværs af projekter. For at sikre en effektiv udnyttelse af de indsamlede data, blev der i 2015 igangsat en udvikling mod ensretning af såvel opsamling af dataene som database og brugergrænseflade. I 2015 var der fokus på mælke- og vejedata, og i 2016 er der udviklet fælles dataopsamling procedurer for data vedrørende foderoptagelse, foderrationer og analyser. I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle fælles og automatiske dataopsamling vedr. velfærd, huld, reproduktion og sundhed samt supplerende oplysninger. Det er endvidere projektets formål hurtigst muligt at implementere den nye viden, der fremkommer gennem de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres på DKC i dansk kvægbrug. Note 16 Fordeling af kvælstofudskillelsen mellem urin og gødning Der er stort fokus på emission af ammoniak fra husdyrproduktionen bl.a. som følge af krav om en national reduktion på 24 % inden Der er derfor stor fokus på korrekt estimering af emissionen og effekten af eventuelle tiltag. Korrekt fordeling af udskillelsen af kvælstof (N) på henholdsvis fæces og urin er helt essentielt for efterfølgende prædiktion af ammoniakfordampning, idet fordampningen af ammoniak kan henføres til en fast andel af uorganisk N i urin i modsætning til organisk bundet N i fæces, hvor emission regnes som værende nul. I de danske normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer beregnes udskillelsen af N i fæces på baggrund af tørstofoptagelse og N-indhold i rationen, og udskillelse af N i urin beregnes efterfølgende som en differens. Ligningen til prædiktion af udskillelse af N i fæces (og dermed N i urin) for malkekøer er baseret på data fra fordøjelighedsforsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg publiceret i perioden Der er altså tale om data som er år gamle og dermed på et helt andet produktionsniveau end den moderne malkeko. Når ligningen i dag anvendes til prædiktion af effekten af f.eks. øget mælkeydelse og tørstofoptagelse er vi altså nødt til at ekstrapolere langt udover det produktionsniveau, hvorpå ligningen er baseret af Kristensen et al. (1997) for næsten 20 år siden. For opdræt og tyre er modellen endda baseret på data for et helt andet dyr nemlig får på vedligehold. Dette er ikke holdbart med det politiske og erhvervsmæssige fokus, som der er på disse data i dag. Formålet er udvikling af ny model, som kan dokumentere, at udskillelsen af kvælstof i urinen, og dermed emission af ammoniak, er lavere end hvad der prædikeres i dag på bedriftsniveau og nationalt niveau. Det er projektets hypotese at udskillelsen af kvælstof i urin og dermed potentielt emission af ammoniak er overestimeret når N-udskillelse beregnes nationalt og på bedriften ud fra normtal. Note 17 Værktøj til beregning af mælke- og kødproduktionens klimaaftryk Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, som landmænd og konsulenter kan bruge til at sikre, at den planlagte fodring både er rentabel og giver minimal klimapåvirkning. I projektet udvikles et værktøj, der samler de seneste års forskningsresultater inden for klimaområdet og løfter dem op på bedriftsniveau ved at alle bidrag i kæden fra foderproduktion, omsætning i dyret og husdyrgødningen inddrages. Værktøjet udvikles i overensstemmelse med kravene i NorFor, således at det senere kan implementeres heri. Værktøjet vil give et overblik over, hvad forskellige klimatiltag på den enkelte bedrift betyder, og derved blive et væsentligt bidrag til at opnå reduktionsmålene for klimaaftrykket fra kvægproduktionen. Det nye ved dette værktøj er, at det kan beregne bedriftens samlede klimaaftryk for en planlagt produktion, samt bestemme effekten af tiltag til reduceret klimaaftryk, hvilket ikke er muligt med nuværende klimaværktøjer. Projektets samlede resultat for dansk kvægproduktion er muligheden for en betydelig reduktion i klimaaftrykket, samtidig med, at produktionen er rentabel. 9

10 Note 18 Mindre metan udslip med oregano i foderet til malkekøer Den økologiske mælkeproduktion ønsker at påtage sig sit ansvar i forhold til at reducere klimabelastningen, men er imidlertid udfordret. Dette skyldes, at de lavt-hængende frugter i form af højt indhold af stivelse i rationen og god grovfoderkvalitet allerede er plukket, samtidig med at velkendte strategier som f.eks. tilskud af fedt eller nitrat er problematisk i praksis eller ikke tilladt. Der er derfor behov for at gå alternative veje. Tilskud af planteekstrakter er et virkemiddel til reduktion af metanproduktionen i vommen, som også er anvendelig i økologisk mælkeproduktion. Oregano har i laboratorieforsøg vist sig at være yderst effektivt og dansk oregano forventes at have et ekstra højt indhold af de aktive stoffer. Der er imidlertid behov for at fastslå virkningen i malkekoen. Projektet var højst prioriteret (blandt 7 forslag) hos 8 folkevalgte økologiske mælkeproducenter. Formålet er at anvise fodringsstrategier baseret på tildeling af oregano, som forventes også at kunne anvendes både i konventionel og i økologisk mælkeproduktion til reduktion af klimabelastning. Projektet er en del af et større GUDP projekt som ledes af AU-FOOD og involverer Naturmælk, Økologisk Landsforening, Urtefarm, og Sunny. Note 19 Årsager til hoste ved slagtekalve (HosteKalv) Udbrud af lungebetændelsesepidemier i specialiserede slagtekalvebesætninger er den primære årsag til at slagtekalvebesætninger har et højt antibiotikaforbrug. Projektets formål er at identificere de vigtigste smitstoffer, der forårsager udbrud af lungebetændelse ved slagtekalve efter fravænning (3-4 mdr) i danske slagtekalvebesætninger og derved afdække og forbedre anbefalinger og strategier omkring behandling. I projektet indgår 10 til 14 slagtekalvebesætninger med ca. 8 kalve fra hver besætning, som udviser tegn på lungebetændelse og vurderes behandlingskrævende af besætningsejeren. Inden at kalvene behandles undersøges de af en projektdyrlæge, og der udtages trachealskylleprøver, næse-svælg svaberprøver og blodprøver. Laboratorieundersøgelsen dækker over bakteriologi med resistensundersøgelse på trachealskylleprøver, bakteriologisk typning af næse-svaberprøver og parret serologisk undersøgelse til påvisning af virus. Den viden projektet tilvejebringer er central for optimering af forebyggelse og håndtering af lungesygdommene hos slagtekalve, herunder potentiale for vaccination og reduktion af antibiotikaforbrug. Note 20 Nye teknologier til afhudeprocessen Ved slagtning af kreaturer er det afhudeprocessen, der giver de største udfordringer med hensyn til at undgå forurening af slagtekroppen med gødning, hår og andre partikler. Samtidigt er det en udfordring at undgå beskadigelser af huden og fedtlaget på slagtekroppene. Brug af ultralyd i skærende værktøjer er kendt teknologi, der kan bruges til at give rene snit i bløde (kager) og/eller elastiske materialer (gummi). I forbindelse med afhudning vil det være en fordel med en afhudekniv, der enten via det skærende princip eller via dets udformning af sig selv søger ind i hinder og ikke medfører huller i huden. En kniv, der oscilleres vha. ultralyd vil måske have de egenskaber. Projektets formål er således at udvikle et hjælpeværktøj til afhudeprocessen, der kan lette arbejdet for operatørerne, minimere forekomst af skader på hud og slagtekrop, mængden af talg på huden og reducere mængden af gødning og hår, der overføres fra huden til slagtekroppen. Note 21 Vandeffektiv kreaturslagtning Kødindustrien er en af de mest vandforbrugende industrier i Danmark, og vandforbrug og spildevandsudledning er således en stor udfordring. Igennem mere end 20 år har slagteribranchen 10

11 fokuseret på at reducere vandforbruget, hvorved der også er sket en væsentlig reduktion i spildevandsudledningen. En yderligere reduktion forudsætter teknologispring og accept af brugen af vand af anden kvalitet end drikkevand. Af denne årsag er der igangsat en række initiativer i Danmark, herunder DRIP-initiativet om vandeffektiv industriel produktion (Vandpartnerskabet), som har til hensigt at mindske forbruget af drikkevand. Dette kan give nye muligheder for den måde, hvorpå man bruger og tænker vand i blandt andet oksekødindustrien. Udnyttes disse muligheder på rette vis, kan det dels reducere industriens miljøbelastning, dels reducere omkostningerne til brug af vand. Projektet har til formål at anvise, hvordan oksekødindustrien, med inspiration fra DRIP s aktiviteter, kan reducere vandforbruget og genanvende vand på en sikker og økonomisk forsvarlig måde. Note 22 Hjælpeværktøj til løsning af ribben på kreaturer Projektets formål er at udvikle et hjælpeværktøj til løsning af ribben i forbindelse med udbening af kreaturer. Projektet er identificeret i et samarbejde mellem DMRI og den danske slagteribranche på baggrund af fælles idégenereringer. Det manuelle arbejde ved løsning af ribben er hårdt og kan på sigt give muskel og skeletskader på operatørerne. Lignende hjælpeværktøjer er udviklet til svineslagterier, hvor de har afhjulpet meget af det nedslidende arbejde. Derudover vil et hjælpeværktøj til denne proces kunne levere en mere ensartet høj kvalitet, bedre udbytter og højere produktivitet. Gennem en bevidst anvendelse af nye teknologier, fokusering på værdiskabelse, såvel økonomisk som arbejdsmiljømæssigt og en systematisk anvendelse at innovationsmetodikker, skabes mere attraktive arbejdspladser og øget konkurrencekraft. Note 23 Visionhjælpeværktøj til kødkontrol på kreaturer - test af teknologi Hygiejnisk slagtning med minimal forekomst af forurening (fx tarmindhold, hår, fedt fra slagtekæde mv.) på slagtekroppen, som efterfølgende skal fjernes, er en udfordring ved slagtning af både fjerkræ, svin og kvæg. Det er en svær, omkostningstung og tidskrævende opgave at kontrollere for forurening, som involverer både slagteoperatører og kødkontrollen, og kravene er store og stigende. Et hjælpeværktøj, som kan fortælle slagteoperatørerne og kødkontrollen, hvor der er fund, som skal fjernes fra kroppen før, ved eller efter Kødkontrollen, vil øge kvaliteten og effektivisere processen. På sigt vil teknologien kunne kombineres med et robotstyret dampsugehoved på de større slagterier, så der opnås yderligere effektiviseringsfordele. DMRI er aktuelt involveret i udviklingen af vision-baserede multispektrale løsninger til henholdsvis kylling og gris. Umiddelbart forventes det, at den samme kamerateknologi kan benyttes til at detektere forureninger på kreaturer. Der er naturligvis visuelle forskelle mellem overflader af svær, spæk, og henholdsvis talg, kød, hinde på kvæg slagtekroppe, og sammensætningen af tarmindhold er anderledes, hvorfor der er behov for tilpasninger. I dette pilotprojekt testes, om den kamerateknologi, som anvendes til gris, kan tilpasses kreaturslagtekroppens overflader og forureningstyper. Det belyses endvidere, hvilke krav en løsning stiller til teknologien. I lyset af dette skal muligheder og omkostninger afdækkes for udvikling af en løsning, der lever op til brugerkrav og som kan skabe højere kvalitet, og værdi for virksomhederne. Hermed afklares det, om det også vil være muligt at udvikle et støtteværktøj til kreaturslagterier. Note 24 Registreringssystemer for slagtedata fra kvæg Formålet er at udvikle og tilpasse et slagtedatasystem i henhold til de krav, som stilles ved slagtning af kreaturer. Virksomhederne har med en fælles platform mulighed for at sikre, at slagtedata håndteres ensartet, korrekt og effektivt. Projektet vil varetage udvikling og optimering af systemet, så det på en tidssvarende og effektiv måde tilgodeser behovet for produktstyring og dataopsamling under produktionsforløbet herunder kommunikation og integration med øvrige systemer for effektiv produktion. 11

12 Systemet er afgørende for at kunne leve op til kunde- og lovgivningskrav med hensyn til fødevaresikkerhed, korrekt sporbarhed, mærkning og anprisning af produkter. Slagtedatasystemet varetager hensigtsmæssig registrering af væsentlige produktparametre for korrekt håndtering og udnyttelse af de enkelte produkter. Dialog med relevante myndigheder indgår som en del af projektet. Note 25 Kontrol med klassificering m.m. af svin/kvæg/får Projektet er ikke omfattet af statsstøttereglerne, da det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene. Det er afgørende, at danske svine- og kreaturproducenter har tillid til den afregning på i alt ca. 20 milliarder kr., de modtager årligt. For at dette bliver tilfældet, er det nødvendigt med et tilsyn, der via uanmeldte besøg på slagterierne (suppleret med on-line overvågninger af bl.a. slagteriernes klassificeringsudstyr) sikrer, at de mange forskellige data, der indgår i afregningen til producenterne, er korrekt målt, registreret og anvendt. En forudsætning for, at slagtepræmie ordningen for kvier, tyre og stude kan opretholdes, er, at det sikres bl.a. via dette projekt, at datagrundlaget for udbetaling af handyrpræmier er korrekt. EU bygger bl.a. eventuelle beslutninger om støtteforanstaltninger m.v. indenfor svine-, kvæg- og fåresektoren på de priser, der i det enkelte medlemsland betales til producenterne. Medlemslandene er derfor af EU underlagt krav om prisrapportering til EU, herunder at sikre at priserne er korrekte, hvilket dette projekt vil indebære sker. Note 26 Optagelse og muskelstimulerende effekt af hydrolyseret kød Formålet med projektet er at benytte et unikt specialfremstillet kødmateriale til at undersøge optagelsen af hhv. hakket kød og kødhydrolysat, samt at sammenligne disse produkters evne til at stimulere muskelopbygningen i mennesker. Kødet, som blev produceret ved at injicere en stabil-isotop-mærket aminosyre i køer, sidder indbygget i kødproteinerne, hvilket gør det muligt at undersøge optagelsen af aminosyrerne fra kød-produkterne direkte og følge dem ud i blodet og i musklerne på mennesker. Det er en unik mulighed, som ligger over state-of-the-art-metoderne til at bestemme optaget af næringsstoffer fra et måltid, og er kun én gang tidligere, i yderst begrænset omfang, blevet anvendt i mennesker (Pennings et al., 2013). Forsøget blev igangsat i anden halvdel af 2015 i samarbejde mellem Institut for Idrætsmedicin (ISMC) og DCI. Projektet består af to dele. Del 1 er en række forsøg, som skal vise koncentrationsændringer af aminosyrerne i blodet efter indtag af kødprodukterne. Denne information skal bruges til at bestemme sporstofinfusionsraten i del 2 for at opnå pålidelige målinger. Del 2 er hovedforsøget, hvor musklerne proteinsynteserate bestemmes som følge af indtag af kødprodukterne. Med disse resultater i hånden er det ansøgers håb, at dette projekt kan blive det første i en række af forskningsstudier, som skal vise næringsværdien af kvægindustriens kødprotein ingredienser med det formål at videreudvikle og optimere på kødafledte produkter til gavn for forbrugerne. 12

Kvægafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Kvægafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Kvægafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2015 (senest indsendte) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

KVÆGAFGIFTSFONDEN. Budgetredegørelse 2015

KVÆGAFGIFTSFONDEN. Budgetredegørelse 2015 Budgetredegørelse 2015 Kvægafgiftsfondens budget for 2015 er baseret på en afgiftsforøgelse på to kr. pr. dyr. fra 28 til 30 kr. med virkning fra og med den 29. december 2014, idet Fonden, trods faldende

Læs mere

Fåreafgiftsfonden - Ændringsbudget 2015

Fåreafgiftsfonden - Ændringsbudget 2015 Fåreafgiftsfonden - Ændringsbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 Ændringsbudget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 108 965

Læs mere

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017 Svineafgiftsfonden har i forbindelse med den ordinære ansøgningsrunde i august/september 2016 givet tilskud til 82 projekter for i alt 164.839 tusind kr. i 2017. I fondens budget for 2017 er de enkelte

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Svineafgiftsfonden - Forslag budget for 2015

Svineafgiftsfonden - Forslag budget for 2015 Svineafgiftsfonden - Forslag budget for 2015 Resultatopgørelse Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note beløb i 1.000 kr. A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 7.299 8.197 4,4 12,3

Læs mere

Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2015

Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2015 Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige

Læs mere

Kvægafgiftsfonden - Ændringsbudget for 2015

Kvægafgiftsfonden - Ændringsbudget for 2015 Kvægafgiftsfonden - Ændringsbudget for 2015 Beløb i 1000 kr. Basisbudget 2015 Ændringsbudget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2

Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 Projektstatus 2. kvartal 2012 - Kvægafgiftsfonden Juni 2012 LBG/JUSS Indhold Undgå blown packs med ny metode... 1 Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 KKC-2, Kvalitetssikring

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Noter til Beretning - KvægKongres 2014

Noter til Beretning - KvægKongres 2014 Noter til Beretning - KvægKongres 2014 Vi har i Kvægs bestyrelse lavet en ny strateg frem til 2018. Rigtig mange af jer har bidraget med værdifulde indspil så vi nu har en stærk strategi for Kvægbruget

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2018 KORT OG GODT lønsom, bæredygtig vækst produktionen

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

1. Næringsværdi og mættet fedtindhold i oksekød

1. Næringsværdi og mættet fedtindhold i oksekød Oversigt over forsknings- og udviklingsprojekter, der har modtaget tilskud fra Kvægafgiftsfonden pr. 1. januar 2011 1. Næringsværdi og mættet fedtindhold i oksekød SKAT ventes at indføre en udifferentieret

Læs mere

Hesteafgiftsfonden. Produktionsafgifter i henhold til 6 i lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april Årsregnskab 2009

Hesteafgiftsfonden. Produktionsafgifter i henhold til 6 i lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april Årsregnskab 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Hesteafgiftsfonden Produktionsafgifter

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17 08-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Efter sidste

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Årsrapport for vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 5. marts 2013 Årsrapport for 2012 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 for Dansk Kvæg er udarbejdet på grundlag af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning og Landscentret.

Læs mere

Baggrund om landbrugsfondene

Baggrund om landbrugsfondene Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring

Læs mere

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for

Læs mere

Årsrapport for vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 26. februar 2015 Årsrapport for 2014 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering

Læs mere

Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2013

Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2013 Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2013 Budget 2012 Ændring Relativ Regnskab (senest B => C Beløb i 1000 kr. Budget 2013 fordeling 2011 indsendte 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

EFFEKTVURDERINGS. rapport Kvægafgiftsfonden

EFFEKTVURDERINGS. rapport Kvægafgiftsfonden EFFEKTVURDERINGS rapport 2012 Kvægafgiftsfonden Indhold Forord og sammendrag 2 1. Introduktion 3 2. Evalueringsmodellen 5 3. Effektvurdering af Overvågning, forebyggelse 9 og håndtering af smitsomme kvægsygdomme

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Effektvurderingsrapport

Effektvurderingsrapport AFKAF Effektvurderingsrapport 2013 Kvægafgiftsfonden Indhold 2 Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Udvikling af den optimale ko 8 Effektvurdering 2: Den løbende

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620

Læs mere

Hesteafgiftsfonden. Årsregnskab 2007

Hesteafgiftsfonden. Årsregnskab 2007 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Hesteafgiftsfonden Produktionsafgifter

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING The veterinarian is seen as the main source of information concerning disease prevention and biosecurity,

Læs mere

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG 2009 Kvægbruget i tal DANSK KVÆG Dansk Kvæg har i denne folder samlet en række statistiske oplysninger om kvægbruget og kvægsektoren. Folderen samler relevant statistisk materiale fra Dansk Kvægs basisorganisationer

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Slagtekalveproduktion. Hans Luijerink

Slagtekalveproduktion. Hans Luijerink Slagtekalveproduktion. Hans Luijerink Program Eksterne udviklingen slagtekalveproduktion Slagtekalveproduktion i Nederland Priser sidste år i Nederland Definition kalvekød WTO (frihandel) Slagtekalveproduktion

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere