Benchmarking på produktionsform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking på produktionsform"

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 - Juni 2016 Benchmarking på produktionsform Opgørelse over produktionsresultater for 2015 viser et dækningsbidrag for både Dansk Kalv og ungtyre, der ligger omkring 400 kroner over niveauet pr. kalv i Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve I tabellen herunder ses en sammenligning af produktionsresultaterne for henholdsvis 29 Dansk Kalv-producenter og 9 ungtyreproducenter. Data stammer fra effektivitetsopgørelsen, der er opgjort over en 365 dages periode, fra den 1. januar til den 31. december Større foderforbrug i 2015 Som vi så i den samlede benchmarking for begge produktionsformer i Nyhedsbrevet fra april, har mange slagtekalveproducenter oplevet dårligere sundhed, flere døde kalve og en lavere tilvækst i 2015 set i forhold til Ved et nærmere kig på de to produktionsformer, Dansk Kalv og ungtyre, har der været en nedgang i tilvækst på hhv. 2 og 2,7 %. Sammenholdt med en dødelighed, der er steget for begge produktionsformer, indikerer dette en forringet sundhed i 2015, hvilket stemmer godt overens med, at dyrlæger beretter om flere dokumenterede tilfælde af BRSV i 2015 end i Med den lavere tilvækst og flere sundhedsmæssige udfordringer kommer også et stigende foderforbrug for begge produktionsformer. Som det ses i opgørelsen har både Dansk Kalv og ungtyrene haft flere foderdage på stald i Beskrivelse Enhed Dansk Kalv Ungtyre Bruttotilvækst g/dag Form-klassificering EUROP 3,71 3,76 4,03 4,32 Foderdage Dage Levende vægt ved slagtning kg Vægt af slagtekrop kg Foderforbrug FE/kg 4,44 4,49 4,84 4,86 Foderpris kr/fe 1,87 1,78 1,77 1,67 kr/kalv Afregningspris (inkl. efterb.) kr/kg slg 27,18 26,61 25,77 25,97 kr/kalv Kalvedødelighed % 5,5 6,1 4,1 6,7 Dækningsbidrag kr/kalv/dag 5,58 6,92 4,52 5,58 kr/kalv

2 Stigning i formklassificering I takt med at der produceres flere og flere krydsningskalve, stiger form-klassificeringen. Dansk Kalv har opnået en stigning på 1,3 %, mens ungtyrene har opnået en stigning på helt op på 7 %. Ungtyre (herunder 12 mdr. krydsningstyre), der slagtes fra Dansk Kalv-producenter, tæller med i Dansk Kalv opgørelsen. Genetisk er der intet, der tyder på fremgang på de renracede kalve. I forhold til antal slagtede er der ikke slagtet flere krydsningskalve (procentvis) fra ungtyreproducenterne. Forklaringen på den større procentmæssige stigning i form-klassificering kan del- vist forklares ved, at der opnås forbedret udnyttelse af kalvenes potentiale for form (herunder i særdeleshed hos krydsningstyrekalvene), når de slagtes noget ældre og tungere. Prisudvikling Afregningsprisen inklusiv efterbetaling er for Dansk Kalv faldet med 57 øre pr. kg, mens den for ungtyre er steget med 20 øre pr. kg slagtet sammenlignet med Foderprisen er samtidig faldet med 10 øre pr. FE for begge produktionsformer, hvilket resulterer i et kød: foder forhold på niveau med det, vi så i 2014 (fremgår ikke i tabellen). Ved et øget foderforbrug og den højere slagtevægt i 2015, koster det 54 og 80 kroner mere at fede hhv. en ungtyr og en Dansk Kalv op fra indsættelse til slagtning. DB steget med 400 kr Alt i alt ender begge produktionsformer med et dækningsbidrag, der ligger omkring 400 kroner pr. kalv over niveauet i De ekstra 400 kroner stammer altså primært fra den stigning, der har været i slagtepræmien fra 2014 til Undgå varmedannelse i både stak og fuldfoder Svampe og bakterier kan være sundhedsskadelige for kalvene. Samtidig kan forskelle i foderets temperatur fra dag til dag resultere i daglig variation i foderoptagelsen, hvilket belaster vom og stofskifte. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Varmedannelse i fuldfoderblandinger kan være et problem i sommerperioden. Problemet er størst, hvis der i forvejen er tendens til varmedannelse i ensilagen, eller hvis der blandes foder til mere end én dag af gangen. Varmedannelsen er tegn på vækst af svampe og bakterier i fuldfoderet. Disse svampe og bakterier kan være sundhedsskadelige, og varmedannelsen er også et tegn på tab af energi. Problemet skyldes, at ilt trænger ind i blandingen, så de iltkrævende svampe og bakterier kan nedbryde de let omsættelige næringsstoffer. Varmedannelsen giver samtidig væsentlig nedsat foderoptagelse og udnyttelse. Forskelle i foderets temperatur fra dag til dag, kan resultere i en daglig variation i foderoptagelsen, hvilket belaster dyrenes vom og stofskifte. Når temperaturen stiger i sommermånederne, er det derfor vigtigt at tage sine forholdsregler, når ensilagen udtages fra stakken og efterfølgende afdækkes. Forsøg og erfaringer viser endvidere, at tilsætning af propionsyre eller myresyre effektivt kan hindre varmedannelse. Gode procedurer omkring udtagning begrænser varmeudvikling i ensilagestakken Hvis der er tendens til varmedannelse allerede i ensilagestakken, må man forsøge at afhjælpe problemet f.eks. ved at være mere omhyggelig med at udtage ensilagen, så stakken iltes mindst muligt. Man bør også overveje, om man kan blande fuldfoder hyppigere, så opbevaringstiden ikke er længere end nødvendig. Følg derfor disse procedurer omkring udtagning: Overdæk ensilagestakken med fx sandsække, så der ikke trænger luft ind under Figur 1 Ren og lodret snitflade på kolbemajs ensilagestak Figur 2 Slagtekalveproducent udvander propionsyre på skærefladen af ensilagestakken Undgå at løfte op i plastikken ved udtagning Lav en ren og lodret snitflade Undgå at løse ensilagerester ligger til næste dag Udvand/sprøjt syre i skærefladen af ensilagestakken og HUSK som minimum at bruge beskyttelsesbriller og handsker Undgå varmedannelse i det færdigblandende fuldfoder Mange slagtekalveproducenter kæmper i øjeblikket med, at der opstår varme i fuldfoderblandingen, inden dyrene har ædt op. Problemet øges, når fuldfoderet tilsættes vand, fx ved

3 istøb-sætning af kraftfoder eller andre råvarer. Begræns varmeudviklingen i foderet ved at: Blande frisk foder hver dag og ved eventuelt at tildele foder to gange dagligt Tilsætte propionsyre eller myresyre Propionsyre hæmmer væksten af svampe og reducerer varmedannelse Propionsyre har god effekt mod gær- og skimmelsvampe, og varmedannelse i ensilage skyldes ofte vækst af gærsvampe. Desuden stiger risikoen for vækst af de sundhedsskadelige skimmelsvampe med stigende opbevaringstid. Kalvene har god ædelyst til foder opblandet med propionsyre. Myresyre er en billigere og stærkere syre end propionsyre, og den virker ligeledes effektivt til at sænke ph i fuldfoderet. Myresyre har dog ingen effekt overfor svampe, og vi har erfaring med en lidt ringere smagbarhed af foder, opblandet med myresyre. Afpas mængden af syre Erfaringerne viser, at 1-2 liter propionsyre el- Figur 3 Slagtekalveproducent dækker ensilagestakken til, efter udvanding af propionsyre ler myresyre pr. tons fuldfoderblanding ofte er nok til at hindre varmedannelse. Start dog med 5 liter pr. tons for at være sikker på en effektiv virkning og prøv derefter, om det er muligt at reducere syremængden. Generelt kræves større mængde syre med stigende opbevaringstid. Lav forblanding af syre og vand Det kan være vanskeligt at blande en lille mængde syre tilstrækkeligt godt i fuldfoderblandingen. Derfor kan det være en idé først at opblande syren i vand, f.eks. i forholdet 1:5 eller 1:10. Tilsæt altid syre til vand og ikke omvendt! De gode løsninger til opsætning af narresutter Pattegummi af god stand er godkendt som narresut. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Som skrevet i tidligere nyhedsbrev, så stilles der pr. 1. juli 2016 krav om, at suttebehovet hos mælkefodrede kalve skal dækkes ved hjælp af fx narresutter. Kalvene skal have mulighed for at dække deres suttebehov i 20 minutter efter afsluttet mælkefodring. Narresutterne skal placeres i umiddelbar nærhed af mælkefodringen. Fødevarestyrelsen har godkendt brug af pattegummi til dette formål, så længe pattegummiet vurderes at være i god stand. Flere slagtekalveproducenter har fundet på nogle gode mobile løsninger. Se de forskellige mobile narresutter på billederne her. Vær opmærksom på, at narresutterne nemt skal kunne fjernes, rengøres og vedligeholdes, så de ikke kommer til at udgøre en sundhedsmæssig risiko for kalvene. Figur 1 (øverst): anvendelse af pattegummi, monteret på bræt ved slagtekalveproducent Figur 2 (nederst): anvendelse af kalvesut, monteret på bræt og ophængt på skillevæg.

4 Mælkeerstatninger er af god mikrobiologisk kvalitet Mikrobiologiske undersøgelser af 11 typer mælkeerstatning viser god kvalitet. Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, AU SEGES Kvæg har i foråret fået undersøgt den mikrobiologiske kvalitet af forskellige mærker af mælkeerstatninger til kalve. Undersøgelsen er foretaget i kølvandet på, at der i slutningen af 2015 blev stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af mælkepulver, men hvor konklusionerne var baseret på fejltolkning af resultaterne. Ved SEGES opfølgning er der indsamlet i alt 16 prøver af 11 forskellige mærker af mælkeerstatninger, så nogle mærker er undersøgt to gange, fx to batch af det samme mærke. De mikrobiologiske analyser er udført på Københavns Universitet. Kvaliteten af de undersøgte prøver er god og helt uproblematisk. Så klar er konklusionen fra mikrobiolog Jørgen Leisner ved Købehavns Universitet, som står bag analyserne af de forskellige mælkeerstatninger. Resultaterne af den nye undersøgelse bør lægge en dæmper på debatten om kvaliteten af mælkepulver. Der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af de undersøgte mælkeerstatninger, hvorfor problemer med syge kalve, fundet ude i besætningerne, nok primært skyldes andre faktorer end selve mælkepulveret. Læs mere om den bakteriologiske undersøgelse og dens resultater på Landbrugsinfo.dk https://www.landbrugsinfo.dk/landmanddk/ kvaeg/sider/kv den-mikrobiologiskekvalitet-af-maelkeerstatninger_4041.aspx Læs eventuelt også SEGES Kvæg s resultater fra december 2015 om næringsstofindhold i mælkeerstatninger, der viste god overensstemmelse mellem deklareret og analyseret næringsstofindhold. https://www.landbrugsinfo. dk/kvaeg/foder/stikproeverog-kontrolanalyser/ sider/maelkeerstatninger-til-kalve-lever-op-tildeklarationen_2272.aspx Den aktuelle fodersituation Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve De fleste har købt foder fra august 2016 til august Vi har gennem de seneste par måneder set stigende priser på sojaskrå og protein generelt. Det skyldes vejrsituationen, de steder hvor soja dyrkes. Der er lave høstudbytter i Brasilien, og det påvirker hurtigt prisen. Der er også nogle, der spår, at vejrfænomenet La Niña kommer her i juli Det giver normalt mere varmt og tørt vejr og forventning om lavere udbytte og højere priser på sojaskrå. Sojaskrå lig- Lyde fra rovfugle skræmmer stærene væk. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Hos slagtekalveproducent Jørgen Frandsen i Hemmet, myldrer det normalvis med stære på fodergangen, fra nu af og resten af sommeren ud. Stærene æder foderet, og deres efterladenskaber gør foderet uappetitligt og kan indebære en smitterisiko for kalvene. Sidste år anskaffede Jørgen sig sit nye hemmelige våben i kampen mod stære: en Fugleskræmmer, som vist på billedet her. Fugleskræmmeren afspiller lyde fra rovfugle og virker særdeles effektivt. Jørgen beskriver, at han, ved at sætte den i gang allerede i starten af stæresæsonen, kan holde stærene ude af stalden sæsonen ud. Fulgeskræmmeren på billedet koster 699 kr. ger aktuelt på 335 til 340 kr. og rapsskrå på 207 til 215 kr. pr. 100 kg. Roepiller leveret fra i dag og frem til ny kampagne stiger til kr. pr. 100 kg. Derimod fastholdes priserne i den nye kampagne fra efteråret på kr. pr. 100 kg. Korn er stadig lav i pris. Der høres priser på gammel høst på kr. og på ny høst af byg på kr. pr. 100 kg. Lige nu hører vi priser på ca kr. pr. 100 kg for en 17 % blanding. Et hemmeligt våben i kampen mod stære Figur 4 Fugleskræmmer fra elektronik-lavpris.dk til 699 kr. Deltag i Hostekalv-projektet Bliv klogere på, hvilke bakterier og virus der er årsag lungebetændelse i din besætning - Kom med i Hostekalv-projektet. I Hostekalv-projektet vil Aarhus Universitet undersøge, hvilke bakterier og virus, der er årsag til, at kalve i 3-4 måneders alderen får lungebetændelse. Det er naturligvis gratis at deltage, og alle omkostninger forbundet med prøveudtagninger og analyser, afholdes af projektet. For at du kan komme med i projektet, skal din bedrift leve op til nedenstående kriterier: Du skal producere mellem kalve per år Du vaccinerer ikke dine kalve Kontakt slagtekalverådgiver Terese Myhlendorph-Jarltoft for mere info, Inden mandag den 4. juli Se kontaktinformation i bunden af nyhedsbrevet.

5 Ribbehøstet korn kan være et godt alternativ også til slagtekalve Høst af korn med et ribbebord kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning. Men det kræver korrekt høsttidspunkt og rigtig indstilling af ribbebordet. Seniorkonsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Ribbehøstet korn er et alternativ til fodring med fx valset korn, crimpet korn, crimpet majs eller kolbemajsensilage. Ribbehøst af korn er en rationel metode til høst og konservering af koncentreret foder, især på kvægbrug der mangler faciliteter til opbevaring af modent korn. Det skyldes, at kornet høstes med finsnitter og opbevares som ensilage. Men det kræver, at der opnås fuldt udbytte, og at energiværdien af det ribbehøstede korn er tilstrækkelig høj, så det ikke fortrænger en uforholdsmæssig stor mængde af andet foder i rationen. Det er derfor vigtigt, at kornet høstes, når det er gulmodent, og ribbebordet er indstillet til en høj kerneandel. Det anbefales derfor, at ribbehøste kornet i vækststadium 85-87, når kernerne er dejagtige. På dette tidspunkt er kornet gulmoden og kerneindlejringen stort set afsluttet. Tørstofindholdet i kernerne på dette tidspunkt ca. 65 pct., og tørstofindholdet i den ribbehøstede afgrøde er pct. Det er vigtigt, at afgrøderne opnår en høj stivelsesindlejring i kernerne inden høst for at opnå et højt udbytte, men det er også vigtigt, at kernerne ikke er blevet så hårde, at de passerer ufordøjede gennem slagtekalvene. Særlig stor risiko for varmedannelse I en undersøgelse af ribbehøstede kornafgrøder på fem konventionelle og syv økologiske kvægbedrifter. Var energiværdien af de ribbehøstede kornafgrøder i gennemsnit som forventet for de konventionelle afgrøder, men lavere end forventet for de økologiske afgrøder. Køernes stivelsesudnyttelse var høj med fordøjeligheder varierende fra 96,4 til 98,7 pct., hvilket viser, at køerne udnytter det ribbehøstede korn godt, når det ikke høstes for sent. Det må formodes at det samme gør sig gældende for slagtekalve. Der var generelt en god mælkesyregæring i alle afgrøder, mens indholdet af eddikesyre var lavt, hvilket indikerer, at der kan være særlig stor risiko for varmedannelse og vækst af skimmelsvampe. Dette blev bekræftet af målingerne af aerob stabilitet, hvor mere end halvdelen af prøverne havde en lav aerob stabilitet (< 100 timer). Densiteten i ensilagen steg med stigende tørstofindhold og varierede i ribbehøstet vårbyg fra 368 til 503 kg tørstof pr. m 3 med et gennemsnit på 440 kg tørstof pr. m 3. Du skal være opmærksom på Ribbehøstet korn kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning på kvæg- Erfaringer fra slagtekalveproducenter Erfaringer fra slagtekalveproducenter viser, at kalvene gerne æder ribbehøstet korn. Når foderplanen er optimeret, holder de fint tilvækst i forhold til valset korn/kraftfoder. Det er en god ide at tilsætte et syreensileringsmiddel for at gøre det ensilerede korn stabilt i stakken. brug, hvor der ikke er mulighed for opbevaring af modent korn. Korn til ribbehøst skal høstes på det rigtige tidspunkt, dvs. vækststadie 85 87, for at opnå fuldt udbytte og høj energiværdi. Ribbebordet skal være indstillet korrekt for at opnå høj kerneandel og dermed høj energiværdi. Køernes udnyttelse af stivelse i ribbehøstet korn er høj, når det høstes ved et tørstofindhold på højest pct. (vækststadium 85 87) Densiteten i ribbehøstet vårbyg høstet med 55 pct. tørstof er omkring kg tørstof pr. m 3. Den aerobe stabilitet af ribbehøstet korn er lav og kræver stor omhyggelighed ved udtagning og opfodring. Undgå varmestress hos kalve Kalve, der er påvirkede af varmestress, bliver dvaske, deres ædelyst falder, tørsten stiger og det kan have negative konsekvenser for produktionen. Men varmestress kan forebygges Af Mogens Vestergaard og Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Sommeren er over os, og varme kombineret med høj luftfugtighed og lave vindhastigheder betyder en øget risiko for varmestress hos vores kalve. Ved temperaturer over ca. 25 C ses de første tegn på varmestress hos kalve og slagtekalve. Det er ikke kun temperaturen, men også luftfugtigheden og vindhastigheden der afgør, hvor meget varmen påvirker kalvene. Derfor beregner man et THI indeks (se figur), der bedre beskriver, hvordan temperatur og luftfugtighed samlet belaster kalvene. Varmestress medfører, at kalven mister væske via øget vejrtrækning, ved at svede og ved at urinere mere (hvis den altså har adgang til nok vand). Energiforbrug til vedligeholdelse øges med op til %, især pga. øget gispen og øget vejrtrækning. Mave-tarm-omsætningen kan også blive dårligere, fx nedsat drøvtygning og vomomsætning. Immunsystemet kan blive negativt påvirket, hvilket kan få betydning for, hvordan kalven klarer sig ved et sygdomsudbrud. Savlen resulterer i tab af natriumbicarbonat og salt, bufferkapaciteten til vommen reduceres og forøger risikoen for sur vom. Der er altså mange grunde til at forsøge at forebygge de negative effekter af varmestress på slagtekalvens trivsel og produktivitet. Tegn på at kalvene er påvirket af varmestress er bl.a.: Mindre aktivitet dvask, bevæger sig mindre, og står op frem for at ligge ned Hurtigere vejrtrækning og højere puls og kropstemperatur Åben mund, savler, gisper, og sveder i pelsen Nedsat foderoptagelse (ca. 10 % ved C i kalvens nærområde ) Øget vandoptagelse Søger skygge, vådt og koldt underlag Sådan forebygger du Sørg først og fremmest for: Nem adgang til rigeligt med rent, friskt og koldt drikkevand

6 Figur 5 THI indeks der beskriver, hvordan temperatur og luftfugtighed samlet belaster kalvene Hvis en kalv normalt drikker 20 liter vand om dagen, så har den brug for op til dobbelt så meget vand i en varme (28-30 C i kalvens nærområde) periode. Der skal være plads til flere dyr ved vandtruget, og vandtrykket skal være stabilt. Vandtrug, drikkekopper og skåle skal være rene. Bakterie- og algevækst fremmes ved høje temperaturer, så jævnlig rengøring af disse og god hygiejne er vigtig. Undersøgelser viser, at høj vand-hygiejne også giver bedre tilvækst. Andre vigtige indsatsområder Sørg for god ventilation i stalden; åbne døre og gardiner og brug mekanisk ventilation Klip kalvene på ryg og lår, hvis de har lang pels Reducér belægningsgraden For at sikre energiforsyningen kan man gøre foderrationen mere energirig For kalve på mælk, øges mælketildelingen og i visse situationer vil en højere fedtprocent i mælken også sikre en bedre energiforsyning af kalven For mindre kalve på kraftfoder og korn øges kraftfoderandelen, bl.a. for at sikre protein- og mineralforsyningen For kalve på fuldfoder skal man sikre sig en energirig ration og mindre andel af tungt fordøjeligt grovfoder, idet fordøjelsen af tungt fordøjeligt grovfoder vil øge varmeproduktionen i kalven Undgå højt proteinniveau til de største kalve overskud af N skal udskilles, og det kræver energi Spædkalve med diarre sikres væske og mineraler evt. via supplerende elektrolyttildeling Tildel frisk foder ofte gerne til aften - og undgå varmedannelse i fuldfoderet. Tilsæt propionsyre for at undgå, at foderet varmer. Fjern gammelt foder ofte. Sørg for godt miljø i boksen Strø rigeligt og skift den gamle dybstrøelse for at sænke temperaturen i stalden Sand i liggearealet anvendes med fordel i varmere lande Bekæmp fluer, idet mange fluer stresser kalvene Foretag rutiner som vejning, flytning og eventuel afhorning i de tidlige morgentimer. Og det er bedre om morgenen end om aften, da kalvene har brug for rekreation, hvile og tid til at æde om aftenen efter varmeperioden midt på dagen Sprinkling af dyr og gulvarealer anvendes blandt andet til malkekøer på fx på opsamlingspladsen. Hvis det er praktisk muligt, vil det også kunne hjælpe kalvene. Vær desuden opmærksom på, at kalve, som tidligere har haft lungebetændelse, har højere vejrtrækningsfrekvens og dermed større problemer i varme perioder. Hvad med mineralforsyningen? Kalve, der har adgang til nok vand af god kvalitet vil som nævnt drikke mere, hvilket er godt. Men det større vandindtag vil også øge urinproduktionen. Og med urinen vil kalven tabe mineraler som K, Na og Mg. Amerikanske kilder nævner, at man skal sikre sig en foderration med 0,35-0,40 % natrium (Na), 1,3-1,6 % kalium (K) Andre fodermidler til kalve Gode erfaringer med slik, kagemix og HP 300 soja Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve og 0,35 % magnesium (Mg). Hos malkekøer anbefales ofte øget tildeling af Natrium-bikarbonat for at sikre buffer til stabilisering af ph. Det er muligt, at der også kan ses en positiv effekt hos kalve og slagtekalve. Det kan være fornuftigt at tilføre fx 50 % ekstra fodersalt (NaCl) i fuldfoderblandingen i de varme perioder eller at sikre sig relativt flere kraftfoderpiller (med mineraler) i forhold til korn. Slikkesten og lignende mineraltildeling er også en mulighed, men det er en uensartet måde at tildele de ekstra mineraler på. Det bedste (og billigste) vil være at sikre mineraltildelingen til hver enkelt kalv via foderet. Kom med dine erfaringer Med rigelig vandforsyning, høj hygiejne og god ventilation kommer I langt i arbejdet på at forebygge de negative virkninger af varmestress. Vi er klar til at høre mere om jeres erfaringer fra praksis. Hvad observerer I hos kalvene, og hvad gør I, når det er meget varmt i stalden? Vi har nu flere producenter, der gennem en periode har fodret med slik/kagemix i en fuldfoderblanding. Produktionsmæssigt går det fint, når foderplanen er optimeret, og man holder det på en begrænset andel, så dyrene ikke kan sortere i foderet. Ædelysten er generelt god. Prisen skal være konkurrencedygtig med korn. Andre producenter bruger også HP 300 soja i deres starterkraftfoder nu. I HP 300 soja er antigener, trypsin-inhibitorer og oligosakkarider renset fra. Det er de stoffer, som menes at hæmme fordøjeligheden hos småkalve især i mælkeperioden, inden de er udviklet til drøvtyggere. Denne kalvestarter er derfor fremstillet til kalve helt fra fødsel. De få afprøvninger med HP 300 soja, vi har set, ser positive ud, og de producenter, der anvender det, er tilfredse med starterkraftfoderet. Prisen er dog høj, og vi regner i øjeblikket på, om det kan betale sig for en typisk slagtekalveproducent. I dag er HP 300 soja tilsat en blanding med 21 % protein. Vi mener, at kalvene fra 55 til 75 kg kan nøjes med 19 % protein i starterblandingen. Derfor kan en sådan blanding være aktuel for slagtekalveproducenter. Vi følger op på dette. Andre foderemner vi hører om derude er bl.a. kakaopulver, ris og Biomin. Her har vi ikke så meget erfaring endnu, men det samler vi op på. Hvis I hører om andre mulige foderemner ude i landet, er I altid meget velkomne til at give en melding til os.

7 Resultater fra Business Check Slagtekalve 2015 Der er sket en positiv udvikling i økonomien i slagtekalveproduktionen fra 2014 til Dækningsbidraget har været stigende og afkastningsgraderne positive. Bedrifter med kalve under 10 mdr. fik grønne tal på bundlinjen, mens det dog ikke var tilfældet for gennemsnittet af bedrifter med kalve over 10 mdr. Maria Sørensen, SEGES Kvæg Business Check Slagtekalve viser driftsgrensanalyser for bedrifter med slagtekalveproduktion. Bedrifterne opdeles efter antal foderdage i gruppen kalve under 10 mdr. og kalve over 10 mdr.. Højere DB end i 2014 Resultaterne i Business Check Slagtekalve viser, at dækningsbidraget ligger på kr. pr. produceret kalv for bedrifter med kalve under 10 mdr. mens det for bedrifter med kalve over 10 mdr. har været på kr. pr. kalv (se tabel 1). Den højere vægt ved de ældre kalve har ikke været nok til at opveje de lavere afregningspriser og større foderomkostninger. Dækningsbidraget er dog for begge væsentligt højere end i kr. til kalve under 10 mdr. Hvorvidt dækningsbidraget har været højt nok i forhold til de resterende omkostninger ses, når det sammenholdes med krav til dækningsbidrag. Krav til dækningsbidrag er omkostningerne til bygninger, inventar, arbejdskraft, forrentning af driftskapital og øvrige kapital- og kapacitetsomkostninger. For bedrifter med kalve under 10 mdr. har krav til dækningsbidrag været på kr., hvilket er et lille fald i forhold til i For bedrifterne med kalve over 10 mdr. er der dog set en lille stigning. Dækningsbidraget er større end kravet dertil for gruppen med de yngste kalve. Det giver et positivt resultat på knap 300 kr. Bedrifterne med kalve over 10 mdr. har i gennemsnit ikke kunne dække deres omkostninger, men resultatet er dog bedre end i Fremstillingsprisen Fremstillingsprisen er alle omkostningerne ved kalveproduktion fordelt på slagtevægten og viser, hvad det har kostet at producere kalve pr. kg kød. Fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt for producenter med kalve under 10 mdr. var i gennemsnit på 25,72 kr. pr. kg mens den for bedrifter med kalve over 10 mdr. var 27,17 kr. Tabel 1. Udvikling i resultater. Business Check Slagtekalve Kalve under 10 mdr. Kalve over 10 mdr Slagtevægt, kg Opnået dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv Krav til dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv Årets resultat, kr. pr. produceret kalv Foderomkostninger, kr. pr. produceret kalv Afkastningsgrad -4,8 4,1-3,5 2,1 Kr. pr. kg slagtet vægt Fremstillingspris, kalve under 10 mdr. 22 Fremstillingspris, kalve over 10 mdr. 21 Opnået pris, kalve under 10 mdr. Opnået pris, kalve over 10 mdr. 20 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Figur 1. Spredning i fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt i 2015 og de enkelte bedrifters afregningspriser. Business Check Slagtekalve pr. kg. Afregningsprisen inkl. efterbetaling skal derfor minimum være på det niveau for at alle omkostninger er dækket. Forsinkelser på udviklingen af Beef Vision resulterer i aflyste workshops. Per Spleth Midt i maj i år meddelte Agrosoft, at udviklingen af Beef Vision skred fremad, og at programmet ville blive færdigt, gennemtestet og klar til afholdelse af workshops i juni måned I juni fik vi imidlertid besked om, at programmet endnu ikke var færdigt, og at Agrosoft fortsat arbejder på at udvikle programmet. Vi har derfor set os nødsaget til, at aflyse alle planlagte workshops. Vi kan ikke melde nye datoer ud, men opfordrer i stedet til at kontakte DLBR Der er stor spredning i, hvordan de enkelte producenter klarer sig. Figur 1 viser spredningen i fremstillingsprisen og de enkelte bedrifters afregningspriser. Workshops om Beef Vision aflyst Slagtekalve, hvis I har behov for hjælp til gennemgang, praktisk brug og opsætning af DMS. Har I spørgsmål til udviklingsdelen af Beef Vision, kan I kontakte os (se kontaktoplysninger på bagsiden af nyhedsbrevet) eller Morten Rasmussen fra Agrosoft (tlf , mail agrosoft.dk.) Slagtekalveproducent, Troels Rasmussen (tlf ) og Kristian Sørensen (tlf ), som sidder i udviklingsudvalget, kan ligeledes kontaktes. Når programmet kommer, tilbyder vi producentbesøg, hvor vi gennemgår programmet og viser hvad I kan bruge det til, så I hurtigt og effektivt kan komme i gang.

8 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Giver høje temperaturer mere urindrikning? Urindrikning er skadeligt for dyrene og skal om muligt forebygges. Få tips til hvordan. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft og Per Spleth, DLBR Slagtekalve Hvorvidt høje temperaturer giver anledning til mere urindrikning kan vi ikke svare præcist på. Men har du erfaringer fra egen besætning, så hører vi gerne fra dig, for der mangler konkret viden om dette emne, og om hvordan det bedst afhjælpes. Nedenfor får du dog vores bedste anbefaling til forebyggelse. Urindrikning er nævnt som en uhensigtsmæssig adfærd, og ses mest hos tyrekalve og ungtyre, men også hos køer. Hvor godt urindrikning hænger sammen med varmestress vides ikke. Nogle kilder skriver, at årsagen oftest er ukendt, måske en dårlig vane, kedsomhed mm. Urindrikning kan opstå i forlængelse af, at kalvenes sutte- og patteadfærd ikke tilgodeses, da mælkeoptagelsen ofte afsluttes, når suttemotivationen er på sit højeste. Kalvene retter herefter deres sut- Konservering af korn med propionsyre Brug af propionsyre kan give visse fordele. Men vær forsigtig og overhold sikkerhedsreglerne. Urindrikning er skadeligt for dyrene og skal om muligt forebygges. DLBR Slagtekalve anbefaler: Forebyggelse Ekstra tildeling af salt (ex. via slikkesten eller i foderet) Tildeling af lunkent vand / elektrolytblanding efter mælkefodring Øg kalvenes strukturoptag Forebyg generelt varmestress Alternativt: Tjek strømafledning i stalden jf. artikel i vores Nyhedsbrev fra maj 2015 Behandling Hurtig brug af anti-drikkebøjle Påsmøring af pebermynteolie eller hjortetakolie på kalvenes navler og forhud Hurtig separation af kalv der patter teadfærd mod inventar og nabokalve og i nogle tilfælde udvikles det til unormal sutteadfærd med urindrikning til følge. Andre har observeret fænomenet hos malkekøer, fodret med rationer med ikke-optimalt afstemt mineralindhold. Salt og højkvalitets mineralblanding, selv i større mængde, kan ikke altid afhjælpe problemet. I Indretning af stalde til kvæg - danske anbefalinger (5. udgave 2010) står der, at fænomenet ses oftest hos gruppeopstaldede tyrekalve på strukturfattigt foder. Ferie 2016 Terese Uge Per Uge God sommer til alle Tabel 1 Doseringsvejledning ved konservering af korn med propionsyre Kornets vandindhold, % Propionsyre, liter/hkg 0,55 0,65 0,75 0,85 0,95 1,05 1,15 Af Terese Myhlendorph-Jarltoft Ved konservering af korn med propionsyre forhindres udvikling af toksiner. Konservering med propionsyre giver endvidere mulighed for at høste kornet med procents vandindhold. Brug aldrig for lidt propionsyre og vær omhyggelig med, at alt korn behandles. Korn med en vandprocent på er markant lettere at valse end tørt korn og vil derfor være optimalt til slagtekalve. Den syrlige smag samt det højere vandindhold, øger endvidere kalvenes ædelyst til kornet. Se doseringsvejledning ved konservering med ren propionsyre i tabellen herunder. Sikkerhed Vær forsigtig, når du arbejder med syre - og sørg for, at kun medarbejdere, der ved hvordan syren håndteres, har adgang til den. Både myresyre og propionsyre virker stærkt ætsende og kan give varige vævsskader og synsnedsættelse. Brug altid tætsluttende beskyttelsesbriller og handsker ved arbejde med disse syrer og undgå at indånde dampene. Anvendelse af myresyre eller propionsyre til konservering kræver HACCP Husk, at brug af propionsyre eller myresyre udløser krav om registrering som HACCP-landbrug kontakt din planteavlskonsulent herom. Få endvidere udarbejdet en HACCP risikovurdering samt arbejdsplan for at sikre korrekt anvendelse heraf. Kontakt DLBR Slagtekalverådgivning for mere information. Der findes blandingsprodukter der ikke kræver HACCP DLBR Slagtekalve Juni 2016 Redaktion: Kirsten Marstal, Opsætning og grafik: Chr. Christensen, ISSN: Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park Århus N T M E Terese Myhlendorph Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO.

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2015 Sommerudflugt med DLBR Slagtekalve Årets sommerudflugt afholdes tirsdag d. 23. juni 2015 fra kl. 9.30 15.00 Vi mødes hos slagtekalveproducent Bent Askholm,

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 FORORD Ved at bruge Business Check-værktøjerne

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Faktorer med betydning for dine produktionsresultater

Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2016 Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve har udvidet benchmarkingen for 2015 med producentinterviews om management, opstaldning

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf. Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Kalveleverandør kontrakt

Kalveleverandør kontrakt 3. maj 2016 Kalveleverandør kontrakt - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En kalveleverandør kontrakt er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet mellem mælkeproducenten

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere