Systematisk forebyggelse af vold på botilbud. KL s Handicap- og psykiatrikonference 2016

Transkript

1 Systematisk forebyggelse af vold på botilbud KL s Handicap- og psykiatrikonference 2016

2 Kløverengen; Socialpsykiatrisk botilbud , under Ishøj kommune 100 % takstfinansieret Udredningsboliger Udslusningsboliger Uddannelse- og beskæftigelsesprojekt Fundamentet 40 beboere + 2 i udredning og 2 i udslusning 16 udefrakommende på Fundamentet ansatte inkl faste vikarer

3 Fælles fodslag gennem hele organisationen!

4 Undervisning af personale, herunder i konflikthåndtering og kommunikativ deeskalering Temadage, kognitiv og metakognitiv tilgang, supervision, mindfullness

5 Individuelt pædagogisk arbejde med borgeren om "triggers", kommunikation og konflikthåndtering Hvad er dine "sårbare punkter"? Hvad vil du gerne opnå/hvad er dit mål? Hvordan når du bedst din mål? (strategi)

6 Daglig dokumentation og særligt observationer om beboernes individuelle adfærd. Medicinsvigt, opmærksomhedspunkter, konflikter, misbrug, adfærdsændringer mm. Lægges på forsiden af DJ

7 Stort fokus på kost og ernæring samt sport og bevægelse blandt beboerne Afløb for frustrationer, lødig kost =større overskud, lære at agere i sociale sammenhænge

8 Udfærdigelse af procedurer Hvor mange må vi køre? Hvem sidder hvor og hvorfor? Hvad gør vi når og hvis? At gøre det implicitte explicit! Aftaler skal laves i fredstid...

9 Alarmer Påbud fra Arbejdstilsynet...italesættes som "falsk tryghed", og "et dårligt signal", men bæres...naturligvis

10 Skriftlige risikovurderinger Ift fx kørsel, ture ud af huset mm Baseres også på BVC-scoringerne

11 Politikker omkring anmeldelser, fremmøde i retten Vold og trusler har første prioritet; ledelsen er med hele vejen. Klarhed skaber tryghed!

12 Debriefinger Når noget er sket, efter anmeldelser, efter retsmøder m.fl. Huske at inddrage beboerne ift læring af episoden.

13 Tilbud om krisehjælp både ved vold og trusler om samme Kan ikke vælges fra; hellere en gang for meget end en gang for lidt!

14 Forventningssamtaler med borgere og personale efter tilendebragt hændelse At få "lukket" sagen og fortsat kunne samarbejde. Skal der ny kt-person? Nye aftaler? Se hinanden i øjnene og genskabe tryghed. Ledelsesrepræsentation.

15 Tilkaldesedler Hvem skal vi ringe til? Hvem kan hente dig? Hvad har du brug for?

16 Muligheden for at gå hjem efter hændelse man er involveret i. Ledelsen bakker op, og har fokus på DIG!

17 Telefonisk opfølgning, Har du det du skal bruge fra os? Er der noget vi kan gøre? At stille sig til rådighed.

18 Stærk AMR og sikkerhedsrepræsentation Stort fokus på forebyggelse af vold og trusler. Vi taler om det; det er ikke tabu. Vi forsøger altid at blive bedre. Anmelder, både til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, forsikringen og ofte til politiet. VI skal sikre, at medarbejderne har dokumentation for eventuelle overgreb i forbindelse med deres arbejde.

19 Projekt under Socialstyrelsen BVC-scoringer og mestringsskemaer. Taler om vold og trusler med de individuelle beboere; hvad skal jeg gøre når og hvad skal du helst gøre når formuleres af beboerne. Fælles sprogbrug, ensretning af definitioner, trivsel og tryghed.

20 Vi afklarer forventninger med borgerne, både gennem den første for-samtale, som dagligt ift den hjælp og støtte de modtager og de aftaler vi indgår med dem.

21 Vi formulerer os respektfuldt, og tænker i det hele taget meget over vores måde at formulere os på i vores tilgang til borgerne, og til hinanden, verbalt som non-verbalt. (kommunikationsåret/kommunikationsudvalg).

22 Vi forsøger altid at tage udgangspunkt i borgernes ressourcer og positive adfærd. Hvad lykkedes for dem, og hvordan får vi skabt mere af det? (Heliotropisk tilgang)

23 Vi anerkender borgernes følelser, men ikke altid den adfærd disse måtte medføre. Vi husker at inddrage kontekst, i stedet for at se på det enkeltstående. Som regel er der en årsag til at borgeren handler, som borgeren gør...alle mennesker kæmper kampe, som vi ikke nødvendigvis ved noget om, og folk handler på baggrund af indre logik, der giver mening for den enkelte i øjeblikket.

24 Vi bygger relationer til beboerne, og er klare på, at en "god" relation ikke er tilstrækkeligt; en "bæredygtig" relation er det vi eftersøger, for den bæredygtige relation kan også tåle modstand og uenighed.

25 Vi hjælpes om at løse nogle opgaver; oprydning, nyt køkken, samler frugt fra frugttræerne osv.

26 Har der været en konfliktfyldt hændelse, samler vi hurtigt op, og inkluderer naturligvis borgerne, hvis og når det har relevans, både i forhold til at genskabe ro og tryghed, men også ift at uddrage læring (samling, pizza, information).

27 .og meget meget mere. Misbrugspolitik, husregler/henstillinger, indretning, arkitekturen, ude-arealer, aktiviteter, osv osv.

28 Tak for ordet!

29 Beboere med psykisk sygdom og misbrug Behovet for målrettede behandlingsindsatser Katrine Schepelern Johansen, Seniorforsker og leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region hovedstadens Psykiatri

30 Definition af målgruppen i dette oplæg Primært 107 og 108 botilbud Primært beboere med diagnosticeret psykisk sygdom indenfor F og F og med samtidigt misbrug af alkohol og/eller stoffer Definition af Dobbeltdiagnose: Den samtidige forekomst af en psykisk lidelse og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (bred definition) Omtales også som dobbeltbelastede, ko-morbiditet m.m. Dele af målgruppen vil typisk også have sociale, økonomiske, boligmæssige, somatiske, juridiske m.m. problemer

31 Sammenhæng mellem dobbeltdiagnose og aggression 4-10 gange så høj risiko for aggressiv adfærd hos alvorligt syge psykiatriske patienter, hvis de også har et misbrug af stoffer eller alkohol (Hvidhjelm 2015) Aggressionen optræder oftest, når vedkommende er påvirket (Andersen og Nielsen 2016) Så behandling af både misbrug og psykisk sygdom er vigtigt også ud fra et voldsforebyggelsesperspektiv

32 Men De fleste voldsepisoder sker på baggrund af komplekse forløb, hvor en række faktorer udover beboeren/patientens konkrete diagnose og evt. misbrug også spiller en rolle: Samspil mellem beboere og personale Kompetencer hos personale Fysiske rammer

33 Og Kan ændres En undersøgelse fra afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans (en specialafdeling for patienter med en dobbeltdiagnose) viste, at der med indførelsen af kognitiv miljøterapi skete et fald i antallet af bæltefikseringer. Fra 2002 til 2005 faldt risikoen for at blive bæltefikseret med 46 % (Lykke et al. 2008)

34 Omfang af beboere med en dobbeltdiagnose på botilbud Københavns Kommune lavede i 2014 en opgørelse, der kan give en fornemmelse: 1184 beboere 401 beboere havde et misbrug af alkohol og/eller stoffer (34 %) d5600eab/267e d-4565-b3d7-3a1c7a0361b9/Attachments/ PDF

35 Behandlingsanbefalinger i forhold til mennesker med en dobbeltdiagnose Behandlingsanbefalingerne i litteraturen peger på integreret behandling dvs. samtidig behandling i samme behandlingsinstitution af både misbrug og psykisk lidelse

36 Organisering af behandlingen I Danmark har vi delt behandlingen af mennesker med en dobbeltdiagnose op: Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen og de socialpsykiatriske indsatser Den regionale behandlingspsykiatri har ansvaret for behandlingen af alvorlig psykisk sygdom (Primærsektoren har ansvaret for behandlingen af de mindre alvorlige psykiske sygdomme) Det stiller store krav til samarbejde og koordinering

37 Organisering af behandlingen Regionale behandlingspsykiatri har ansvaret for behandlingen af den psykiske lidelse: Medicinsk behandling af den psykiske lidelse og evt. bivirkninger Opmærksomhed omkring interaktionen mellem psykofarmaka og misbrugsstoffer Andre terapeutiske tiltag ofte baseret på MI og kognitive tilgange rettet mod bedring af de psykiske problemer Psyko-edukation Vurdering af behov for indlæggelse henholdsvis ambulant behandling Den kommunal misbrugsbehandling har ansvaret for indsatser i forhold til misbruget: Medicinsk behandling i forbindelse med misbrug Misbrugspotentiale ved forskellige præparater Misbrugets konsekvens for fysisk og psykisk helbred Andre terapeutiske tiltag ofte baseret på MI og kognitive tilgange Stof-edukation Sociale tiltag rettet mod misbruget og misbrugets konsekvenser aktiviteter m.m.

38 Hvilke behandlingstiltag anbefales det at anvende i forhold til mennesker med en dd? Tilpasning af indsatserne til borgerens ønske og funktionsniveau Recovery-orienteret Medicinsk behandling MI motivational interviewing Kognitiv terapi Mulighed for opsøgende behandling Mulighed for langvarige behandlingsindsatser Mulighed for behov af koordination mellem behandlings- og støtteindsatserne Rummelighed i behandlingstilbuddene

39 Konkrete eksempler på, hvad behandlingen af mennesker med en dobbeltdiagnose kan være

40 Erfaringer fra projekt fællesteam på botilbud Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Tale om misbruget væk med berøringsangst Spørge til misbrugsstofferne Deres effekt hvorfor tager man dem? Snakke om, hvad de gør i forhold til psykisk sygdom, behandling, liv

41 Fordele & ulemper - ved at misbruge og ikke misbruge EKSEMPEL Fordele ved at misbruge... (på kort og langt sigt) - Velvære - Jeg kan bedre slappe af - Mindre angst - Min kedsomhed forsvinder - Tiden går hurtigere Med tekst Ulemper ved ikke at misbruge (på kort & langt sigt) - Jeg bliver anspændt - Jeg bliver rastløs - Jeg bliver angst - Tiden går langsomt - Jeg kan ikke glemme mine problemer - Jeg isolerer mig og føler mig ensom Ulemper ved at misbruge (på kort og langt sigt) - Jeg kan ikke styre mit indtag - Jeg misbruger andre stoffer - Jeg bliver irriteret/aggressiv - Min familie tager afstand - Jeg kan ikke lide mig selv - Mit helbred tager skade - Jeg mister mit arbejde, venner m.m. Fordele ved ikke at misbruge (på kort & langt sigt) - Familien bliver glad - Jeg får mere energi - Økonomien bliver bedre - Jeg bliver stolt af mig selv - Jeg kan klare et arbejde - Jeg får bedre selvværd - Jeg tænker mere klart - Jeg undgår konflikter

42 Afledning Fritidsinteresser (f.eks. tegne, male, papirklip, strikke, sy m.m.) Dybe vejrtrækninger (puste firkant) Dyrke motion / sport Komme en lille sten i sin sko (som man trykker foden mod) Lytte til musik / radio (i-pad, computer) Læse ugeblade, avis, bøger eller tekst-tv Løse kryds & tværs, o.l Afspændingsøvelser (muskulære) Remse dyrenavne op, tælle m.m Se tv, video, film Spille spil (kortspil, yatzy) tælle alt i et lokale (i en bestemt farve, form eller funktion) Tælle baglæns Visualisering, (for dit indre øje, forestille dig noget rart, ferieoplevelse, skovsø en tur ved havet e.l.) Ændre fokus fra én sans til en anden ( fokusere på at udelukke lyde, sanseudtryk, synsindtryk eller dufte

43 STOP-TANKER - dine individuelle STOP-tanker EKSEMPEL Instruktion: Skriv dine STOP-tanker ned Det vil sige tanker, der hjælper dig til ikke at misbruge. Formål: At du fremover bliver mere bevidst om, hvilke STOP-tanker du kan minde dig om, hvis du igen skulle få misbrugstanker eller trang til at misbruge. 1. Drikker jeg én øl, kan jeg ikke stoppe. 2. Ryger jeg én joint, fortsætter jeg i flere uger. 3. Hver gang jeg falder i med alkohol, begynder jeg også at misbruge kokain. 4. Hvis jeg falder i, bliver jeg paranoid og indlagt på lukket afd. 5. Mine børn og kæreste bliver kede af det og vil ikke se mig. 6 Min økonomi bliver igen kaotisk. 7. Jeg kommer længere væk fra mit mål om at få arbejde. 8. Jeg fortjener et bedre liv

44 HUSKEKORT Instruktion: 1. Skriv dine 3 STOP-tanker. 2. Skriv hvilke strategier du vil benytte modstå trang til misbrug. Formål: At du fremover bliver mere bevidst om, hvilke gode grunde du har til at stoppe eller begrænse dit misbrug. Når du har det på et huskekort, som du forhåbentligt læser flere gange i løbet af en dag, så vil det blive lettere at lære. STOP-tanker STRATEGIER

45 Hvilken rolle har botilbuddene i forhold til behandlingen af mennesker med en dd? At interessere sig for både beboernes psykiske problemer og misbrugsproblemer Tage initiativ til at behandling af både psykiske problemer og misbrugsproblemer iværksættes, hvis den ikke allerede findes Have kendskab til, hvad behandlingen går ud på, og hvad der arbejdes med i øjeblikket Kræve at der sker den nødvendige koordination omkring behandlingen, der også inddrager botilbuddene (evt. i form af koordinerende indsatsplaner) I den kontakt og de indsatser man har på botilbuddene at arbejde med de samme ting, som man gør i behandlingen f.eks. i forhold til afledning, håndtering af risikosituationer, brugen af huskekort

46 Så husk At interesserer jer for beboernes evt. misbrug Åbent og fordomsfrit At mennesker med en dobbeltdiagnose kan hjælpes med deres dd-problematikker, f.eks. ved hjælp af: Motivational Interviewing MI Kognitiv terapi At efterspørge og deltage i kompetenceudvikling, der omhandler misbrug og dobbeltdiagnose: Viden om rusmidlernes virkning og abstinens Interaktion mellem rusmidler og psykofarmaka Motivations- og behandlingstilgange i forhold til mennesker med misbrug og dobbeltdiagnose