ENERGI OG BESKÆFTIGELSE HOVEDRAPPORT

Transkript

1 MILJØ, ENERGI OG BESKÆFTIGELSE HOVEDRAPPORT

2 Miljø, energi og beskæftigelse HOVEDRAPPORT er udgivet af: Fagligt Fælles Forbund, 3F Kampmannsgade København V i samarbejde med Det Økologiske Råd 1. oplag: stk. Projektledelse: Jesper Lund-Larsen, 3F Udarbejdet af: Christian Ege, Morten Pindstrup, Peter Koudahl, og Vilhálmur Nielsen Det Økologiske Råd, samt Martin Windelin AErådet. Tegninger: Palle Schmidt Layout: Fagbladet 3F Tryk: Hellbrandt Enhver gengivelse af denne bog er velkommen, med angivelse af kilden. ISBN: Varenr. 6060

3 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Forord Resumé I.1. Spildevand og kloakering I.2 Vandforsyning fornyelse og renovering af ledningsnettet I.3 Vandbesparelser II.1 Affald og genanvendelse Farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald Begrænsning af affaldsmængderne II.2 Forurenet jord II. 3 Grøn erhvervsudvikling, renere teknologi, miljøstyring og renere produkter III. 1 Landbrug Øget dansk produktion af økologiske og konventionelle æbler og tomater Natur- og miljøbeskyttelse i landbruget Landbrugets og gartneriernes belastning af natur, miljø og sundhed med pesticider III. 2 Naturgenopretning og naturpleje Bekæmpelse af indførte plantearter IV. Energi og klima IV. 1 Energibesparelser Fjernvarme Elvarme-konvertering IV. 2 Vedvarende energi IV. 2.1 Vindkraft - på land og på havet IV. 2.2 Det fleksible energisystem IV. 2.3 Geotermiske anlæg IV. 3 Trafik Fremme af cykling Fremme af kollektiv trafik Partikelfiltre V. Uddannelse Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Erhvervsuddannelserne Uddannelsesbehov i forbindelse med initiativer på miljøområdet VI. Beregninger af beskæftigelseseffekt VI.1. Andre initiativer med beskæftigelseseffekt VII. Finansiering

4 4

5 Forord Fagligt Fælles Forbund 3F, har besluttet at opdatere projektet Miljø, energi og beskæftigelse som blev udgivet første gang i Vi finder at der med udgangspunkt i forbedringer af miljøet, i dag stadig er store muligheder for at fastholde og også skabe nye arbejdspladser. Projektet består af denne hovedrapport og 4 delrapporter, Vand og spildevand, Jord, affald og renere teknologi, Landbrug og natur samt Energi og trafik, og er udarbejdet i et samarbejde mellem Fagligt Fælles Forbund og Det Økologiske Råd. De fire delrapporter belyser mere detaljeret hvilke miljøforbedringer, der er nødvendige samt hvilken samfundsmæssig og beskæftigelsesmæssig effekt miljøforbedringerne vil medføre. De initiativer, som projektet Miljø, energi og beskæftigelse foreslår, skal ikke igangsættes alene for beskæftigelsens skyld, men kun hvis der er en miljømæssig og samfundsmæssig nytte af projekterne. Det er væsentligt for projektets anbefalinger, at de ikke bliver opfattet som midlertidige aktiveringsprojekter, men at de forener en samfundsmæssig og miljømæssig gevinst med blivende forbedringer af beskæftigelsessituationen blandt 3F s medlemmer. 5

6 Resumé Der foreslås i projektet en lang række initiativer, som på én gang vil forbedre miljøet og øge beskæftigelsen. Der er lagt vægt på en prioritering, hvor de tungeste og mest påtrængende miljøproblemer er prioriteret højest, samtidig med at der i særlig grad er udvalgt 29 initiativer, som vil give flere jobs, især til ufaglærte og faglærte. De 29 initiativer og deres beskæftigelseseffekt fremgår af tabel 8. Der foreslås årlige investeringer på i alt 19,4 mia. kr hvoraf langt de fleste har mindst 3 års varighed, og en del bør vare i mindst 10 år. Der er foretaget beskæftigelsesberegninger på disse investeringer, ved hjælp af Nationalregnskabets input-output model. Heraf fås en samlet direkte beskæftigelseseffekt på personer/år, en indirekte på og dermed en samlet på personer pr. år. Hertil kommer en række mindre initiativer, som der ikke er udarbejdet modelberegning på, men som vil give en direkte beskæftigelseseffekt på ca. 800 personer/år. Figur 1: Fordeling af initiativernes investeringsbeløb på hovedområder, som andel af i alt) Kilde: Kolonnen Investering i mio.kr. pr. år i tabellen Beskæftigelseseffekt af landsdækkende miljøinitiativer i tabel 8 i denne rapport. 9 af de nævnte initiativer er særligt egnet til gennemførelse på kommunalt plan, og her er gennemført beregning af beskæftigelseseffekten ved gennemførelse i en gennemsnitlig kommune efter kommunalreformen, på indbyggere. Kommunerne vil også kunne spille en rolle i de øvrige initiativer, men her vil normalt også være brug for virkemidler på nationalt plan. Beskæftigelsestallene skal forstås som en bruttoeffekt, idet de penge, som investeres i projekterne, alternativt ville være blevet brugt til noget andet, som også havde givet en beskæftigelseseffekt. Det er ikke muligt at angive, hvad nettoeffekten vil være på beskæftigelsen, da vi jo ikke kan fastlægge hvad pengene ellers ville blive brugt til. Men vi kan dog sige, at de valgte projekter alle har et betydeligt element af dansk beskæftigelse, selv om mange af dem også indebærer import af diverse varer. Heroverfor står, at der er andre alternative måder at anvende penge på, især det mere luxusprægede forbrug som udlandsrejser og køb af biler og elektronik, som har en meget lav andel af dansk beskæftigelse. 19,4 mia. kr er jo et stort beløb. Men hovedparten udgøres af investeringer i energibesparelser og vedvarende energi - se Figur 1 - som er helt nødvendigt for at Danmark kan yde sit bidrag til at reducere de globale 6

7 klimaforandringer. Samtidig er de foreslåede investeringer i energibesparelser rentable også privatøkonomisk, med en relativt kort tilbagebetalingstid. De foreslåede investeringer i vindkraft vil være fuldt konkurrencedygtige med investering i traditionelle kul- eller gasfyrede kraftvarmeværker. De næststørste investeringer omhandler den kollektive trafik. Her er der tale om at indhente et mangeårigt efterslæb, dels med vedligeholdelse af skinnenettet, dels med tilvejebringelse af den fornødne kapacitet på de mest befærdede hovedstrækninger. Der er lagt vægt på velafprøvede teknologier, som vides at have en betydelig miljøeffekt, og i tilfælde hvor der er flere midler til afhjælpning af samme miljøproblem er anvendt det billigste og mest effektive. Men da sigtet har været dobbelt miljø og beskæftigelse er der mange relevante miljøtiltag, som ikke er behandlet, da de ikke anses for at have nogen positiv beskæftigelseseffekt. Mange af de her foreslåede initiativer vil samtidig kunne give Danmark og danske virksomheder gode styrkepositioner til fremtidig eksport. Dette kender vi allerede fra især energiområdet vindmøller, højisolerede fjernvarmerør, kraftvarmeteknologi, energibesparende pumper, termostatventiler m.v. Men der ligger mange andre muligheder for udvikling af danske industrielle kompetencer, f.eks. teknologi til nedbringelse af landbrugets miljøproblemer. Det vil umiddelbart være vanskeligt at sætte alle de foreslåede initiativer i gang på en gang, da det ville kunne medføre flaskehalsproblemer på visse dele af arbejdsmarkedet. Derfor foreslås initiativerne kombineret med en omfattende og målrettet uddannelsesindsats, som bl.a. kan rette sig imod grupper, som i dag er uden for arbejdsmarkedet, herunder store dele af de etniske mindretal. Der foreslås således en forstærket og bred indsats ift. både voksenlærlinge- og almindelig lærlingeuddannelse indenfor de relevante fag, f.eks. VVS, elektriker, tømrer, murer og struktør. Der skal bl.a. iværksættes en aktiv rekrutteringspolitik over for de etniske minoriteter samt gøres en særlig indsats for at sikre praktikpladser og jobs til disse. 7

8

9 I.1. Spildevand og kloakering Det danske kloaksystem er på mange måder et velfungerende og veludbygget system, men det er også et gammelt system, der trænger til en kærlig hånd. Der er mange steder problemer med kloakkernes dårlige tilstand, såsom ind- og udsivning, selvrensning af kloakkerne, overløb i forbindelse med regnskyl, forurenet regnvand og forurening fra den spredte bebyggelse, som ikke er tilsluttet fælles rensningsanlæg. Ved at renovere kloaksystemet er der både miljøforbedringer og øget beskæftigelse at hente. Vi har valgt at fokusere på problemer relateret til afløbssystemet og til det åbne land, mens rensningsanlæg ikke behandles. I delrapporten foreslås tre initiativer og to eksempler på øget beskæftigelse og forbedring af miljøet. 1. Fjerne efterslæbet på fornyelsesbehovet Det første initiativ er, at få fjernet efterslæbet på 2,9 mia. kr. Der blev i 1994 indgået en frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL), om at fremrykke renoveringen af de offentlige kloakker, men der er stadig et efterslæb på 2,9 mia. kr. De investeringer på i alt 18 mia. kr., der var planlagt over 20 år, skulle i stedet afholdes Figur 2: Fornyelsesudgifter for hele kloakrenoveringsaftalens periode er afholdte udgifter (1996 og 2002 er dog budgettal), mens er de forventede udgifter. Kilde: Miljøstyrelsen, miljøprojekt Nr over 15 år. Det betød, at der skulle investeres gennemsnitligt 1,2 mia. kr. om året i 15 år mod oprindeligt 0,9 mia. kr. pr. år i 20 år jr. Figur 2. Efterslæber på 2,9 mia. kr. skyldes, at der kun i perioden er investeret 0,9 mia. kr., altså 0,3 mia. kr. mindre end aftalen. Vi har derfor beregnet, hvor mange flere der vil komme i arbejde, hvis efterslæbet skal fjernes. Kommunerne skal investere 0,9 mia. kr. pr. år ind til 2008 for at få bugt med efterslæbet. Dette vil give en direkte øget beskæftigelse på 228 personer pr. år og en indirekte beskæftigelse på 801 personer pr. år, hvilket giver en samlede beskæftigelseseffekt på 1359 personer pr. år. At få bugt med efterslæbet vil medføre renovering af ud- og indsivning, overløb, overløbsbassiner osv. Hvis man ser på hvad kommunerne har prioriteret at investere jr. Figur 3, side 10, ligger hovedparten af investeringerne på ledninger. 2. Forny de private kloakledninger ved offentlig overtagelse Et andet forslag er, at kommunerne med fordel kan tilbyde de private grundejere at overtage deres kloakker. Dermed kan kommunerne sørge for, at forurening fra de private kloakledninger vil blive stoppet, fx ud- og indsivning. Albertslund Kommune har allerede lavet en frivillig ordning, hvor 75 % har 9

10 Figur 3: Fordeling af fornyelsesudgifter sagt ja til, at kommunen overtager vedligeholdelsen af deres kloakker. Albertslund har afsat 5 mio. kr. pr. år de næste 10 år til sanering af de private kloakker, samt kr. pr. år til drift af de private kloakker. Denne indsat har givet en øget direkte beskæftigelse på 4 personer pr. år, en indirekte øget beskæftigelse på 5 personer pr. år, hvilket giver en samlet beskæftigelseseffekt på 9 personer pr. år. For en gennemsnitskommune på indbyggere vil det give en udgift på 9,6 mio. kr. Dette giver en direkte øget beskæftigelse på 7 personer pr. år og en indirekte beskæftigelse på 8 personer pr. år, hvilket giver en samlede beskæftigelseseffekt på 15 personer pr. år. 3. Øge afgiften på fosfor og kvælstof udledt fra rensningsanlæg Kloakkernes dårlige tilstand kan medføre ud- og indsivning. Udsivning af kloakvand transporterer stoffer og mikroorganismer ud af afløbsledningerne Fordeling af fornyelsesudgifter i % Kilde: Miljøstyrelsen, miljøprojekt Nr og forurener jord og vand. Ved indsivning kan der forekomme materialetransport ind i ledningssystemet, hvilket kan medføre, der opstår hulrum omkring ledningerne og dermed fare for sammenstyrtning af overliggende vejbelægning. I pumpestationer øges udgifterne til bortpumpning af spildevand og vandmængden i kloakledningerne øges og forårsage overløb. Vi forslår at afgiften på fosfor og kvælstof udledt fra rensningsanlæg skal øges, da dette vil give kommunerne et incitament til at tætne kloakledningerne og derved mindske udog indsivningen. Denne indtægt kan øremærkes fx til en merinvestering i renovering af de private kloakker efter overtagelse. Herudover er der to eksempler, der kan bruges til inspiration i kommunerne. 4. Forbedre vandkvaliteten Mange steder i Danmark lever vandkvaliteten ikke op til kravene, hvilket blandt andet skyldes overløb. Københavns Kommune er gået i samarbejde med 5 andre kommuner om at forbedre vandkvaliteten i Harrestrup Å, og derved også badevandskvaliteten i Kalveboderne, hvor der fortsat er badeforbud. De er sat 1,3 mia. kr. af til at forbedre vandkvaliteten i Harrestrup Å, hvoraf Københavns Kommune skal betale de 130 mio. kr. Endvidere har Københavns Kommune sat 100 mio. kr. af til at udføre foranstaltninger på et af de to udløb ved Kalveboderne, så vandkvaliteten her forbedres. Også dette initiativ vil, udover forbedring af miljøet medføre en øget beskæftigelse selvom vi ikke har sat tal på. 5. Kloakere i det åbne land Der har i de seneste år været fokus på udledning af spildevand til det åbne land, da det er en medvirkende årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne for vandløb, søer og farvande. Helsingør Kommune er en af de kommuner, der er nået relativt langt med at registrere ejendomme, der skal have renset deres spildevand. Helsingør Kommune regner med, at ca. 150 ejendomme skal have påbud om rensning. Gennemsnitlig koster det kr. at få et nyt kloakanlæg, dvs., at det kommer til at koste kr. at få nye kloakanlæg. Her er der et potentiale for både at forbedre miljøet og øge beskæftigelsen. 10

11 I.2. Vandforsyning - fornyelse og renovering af ledningsnettet En del af det danske ledningsnet i vandforsyningen har en høj lækagefrekvens med et betydeligt vandtab til følge. Det betyder, at vandforsyningerne indvinder unødvendigt store mængder grundvand til skade for de våde naturområder og for grundvandskvaliteten. Vandtabet fra det utætte ledningsnet ender ofte i kloaknettet i fælleskloakerede områder, og dermed på rensningsanlæggene. Da disse renser spildevandet ned til en bestemt koncentration, øges udledningen af næringsstoffer fra renseanlæggene i takt med vandmængden. Det betyder, at jo større vandtabet er i ledningsnettet desto flere næringsstoffer bliver der udledt til vandløb, søer og kystvande. Et utæt ledningsnet medfører desuden hyppigere forsyningsstop for de forbrugere, der bor i nærheden af lækagerne. Der er derfor både behov for en øget indsats for renovering af ledningsnettet i vandforsyningen og for en øget indsats for at opspore de utætte vandforsyningsledninger. Vandkvaliteten er generelt høj på de større vandværker, men på mange mindre vandforsyningsanlæg, dvs. både små vandværker og enkeltforsyningsanlæg er der behov for at forbedre forholdene, enten ved tilslutning til en større vandforsyning eller ved en renovering af anlægget. Vi foreslår en: 1. Fornyelse og renovering af ledningsnettet Investeringerne i fornyelse og renovering af ledningsnettet øges med 70 mio. kr. årligt. Det svarer til, at der årligt foretages fornyelse eller renovering af 1,17% af ledningsnettet, så hele ledningsnettet vil være blevet fornyet eller renoveret i løbet af 86 år. Det vil give beskæftigelse til 106 personer pr. år. Tabel 1. Oversigt over investeringer på vandforsyningerne Investeringer i ledninger mio. kr. Kilde: Vandstatistik. Drikkevand og spildevand Totale investeringer i mio. kr Effektiv lækagesøgning og ændring af vandafgift Alle vandværker bør gennemføre en effektiv lækagesøgning på ledningsnettet for at minimere vandtabet, og det kan vandværkerne bl.a. motiveres til ved at ændre vandafgiften, så den fremover lægges på hele den fremstillede vandmængde og ikke kun på mindst 90% af den. Der er ikke foretaget beregning af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser, da den eksisterende indsats er ukendt. 3. Renovering af mindre vandforsyningsanlæg Vandkvaliteten er generelt høj på de større vandværker, men mange mindre vandforsyningsanlæg har en dårlig vandkvalitet på grund af forurening med nitrat, pesticider eller bakterier. Der findes ingen opgørelse over behovet for renovering af private boringer og brønde. Der er på den baggrund ikke foretaget beregning af investeringsbehovet og de beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Der er dog ingen tvivl om, at et krav om, at private brønde og boringer skal overholde de samme kvalitetskrav vedr. nitrat, pesticider og bakterier som de almene vandværker ville medføre betydelige investeringer og skabe mange arbejdspladser. 11

12 I.3. Vandbesparelser I Danmark er 99 % af vandforsyningen baseret på grundvand. Vi har tidligere været vant til, at der var drikkevand nok i Danmark, og at det var næsten gratis, men overforbrug og især forurening har betydet, at sådan er det ikke mere. Vandforbruget i Danmark steg markant i 1900-tallet op til et toppunkt på omkring 1200 mio. m3 pr. år i starten af 80 erne. Gennem de seneste år er vandforbruget faldet til 667 mio. m3 i 2002, hvorefter der skete en ganske svag stigning i Men samtidig med at forbruget er faldet, har forureningen af grundvandet gjort indhug i de tilgængelige reserver. Mange vandværker er til stadighed nødt til lukke forurenede boringer og til at bore stadig dybere efter vand. Der er problemer med vandknaphed på store dele af Sjælland og til dels også omkring Odense og Århus. Den store befolkningstæthed i byerne kræver meget vand pr. arealenhed, og samtidig er grundvandet under byerne som oftest uanvendeligt på grund af forurening. Det betyder, at der skal hentes vand udenfor byområdet til at dække befolkningens behov. Der hentes vand til Hovedstadsområdet fra Fig. 4: Udvikling i vandforbruget i Danmark. Fra det meste af Sjælland. Derfor er grundvand en knap ressource på størstedelen af Sjælland. Figur 4 viser hvordan vandforbruget er faldet gennem de seneste 20 år. Husholdningerne er den største post i vandforbrugsbudgettet. Selvom der har været gjort en hel del for at spare på vandet i de senere år, - bl.a. via kampagner rettet mod de private vandforbrugere - er der stadig gode muligheder for at finde yderligere vandbesparelser. Det gælder i husholdningerne, men også i erhvervslivet og i offentlige institutioner. Det foreslås, at kommunalreformen bruges som anledning til at formulere en mere samlet strategi for vandforvaltningen, som dels skal sikre at det rene grundvand bevares og beskyttes, dels skal sigte mod at finde vandbesparelser i de områder, hvor dette er nødvendigt, bl.a. gennem oplysning, krav til vandinstallationer i nybyggeri, en skærpet indsats i kommunens egne institutioner og støtte til private vandspareinitiativer. Det foreslås, som led i denne strategi, at der over en 10-årig periode investeres i modernisering af vandinstallationerne i husholdningerne. Her er der fokus på vandmålere og lavtskyllende toiletter, eftersom disse installationer erfaringsmæssigt har størst betydning for vandforbruget. Vandmålere giver erfaringsmæssigt en varig besparelse på %, og toiletter kan give en besparelse på op til 16 % i private husholdninger. 12

13 Det foreslås en investering på 158 mio. kr. om året i 10 år. Dermed vil der årligt kunne sættes vandmålere op i etageboliger og udskiftes ca forældede toiletter, fordelt med i private husholdninger og i offentlige institutioner. Dette vil give en øget beskæftigelse på 353 personer/år i 10 år. Udgifterne til modernisering af de offentlige vandinstallationer, bør komme fra institutionerne selv. Men for at få gang i moderniseringen i de private husstande, foreslås en tilskudsordning, som giver 20 % i tilskud til modernisering og udskiftning af vandinstallationer i de private husstande. Dette tilskud svarer til, hvis arbejdet blev moms-fritaget. Det foreslås således, at der afsættes i alt 29 mio. kr. pr år til tilskudsordningen. 13

14 II.1. Affald og genanvendelse I Danmark har vi haft en del succes med at øge genanvendelsen, men der er to andre mål, hvor der endnu er meget at gøre: begrænsning af affaldsmængderne og undgåelse af farlige stoffer i affaldet. Selv om der endnu kan opnås en del på genanvendelsen, har vi her valgt at fokusere på de to andre mål. Farlige stoffer i byggeog anlægsaffald I perioden har der været brugt meget store mængder af PCB i fugemasser og termoruder. PCB er i dag forbudt at bruge, men det findes fortsat i danske huse fra perioden ca , i termoruder, samt i fuger i betonhuse. PCB er en af de klassiske miljøgifte, på linie med sprøjtemidlet DDT. PCB og DDT nedbrydes næsten ikke i naturen, de virker hormonforstyrrende og er mistænkt for at være fosterskadende og kræftfremkaldende. PCB-holdigt affald skal ifølge et EU-direktiv behandles som farligt affald, men det sker kun i meget ringe omfang i Danmark. Også ældre lysstofrørsarmaturer skal afleveres som farligt affald, men der er kun meget sporadisk tilsyn med, at det sker. På Kommunekemi registrerer man ikke, hvilke mængder der modtages af f.eks. PCB man har kun en omtrentlig registrering af PCB-holdige affaldskategorier. Derfor er det i dag umuligt at afgøre, hvor meget der faktisk samles ind. I Norge og Sverige er der langt mere fokus på PCB i bygninger, og her gennemføres mange saneringer, hvor man fjerner PCB fra fugerne i eksisterende byggeri. Det foreslås, at det indskærpes ved optagelse i de kommunale affaldsregulativer og ved tilsyn at PCB-holdigt affald, f.eks. i fugemaser og vinduer, skal separeres og afleveres til Kommunekemi i forbindelse med nedrivninger. Der findes også store mængder ozonlagsnedbrydende stoffer i hårdt skum i eksisterende bygninger samt i isoleringen på fjernvarmerør skønt stofferne har været forbudt siden starten af 90 erne. Men i dag sker der ofte ikke en forsvarlig destruktion af disse stoffer. Således lader man i nogle tilfælde isolerede fjernvarmerør blive liggende i jorden, selv om de ikke bruges mere. Og hvis man graver dem op, deponeres isoleringen ofte i stedet for at blive destrueret. Både når rørene bliver liggende i jorden og når man deponerer isoleringen, vil de ozonlagsnedbrydende stoffer med tiden stige op i atmosfæren. Det er derfor nødvendigt at indføre lovkrav, om at rørene skal graves op, og at isoleringen skal destrueres forsvarligt hvilket Danmark også er forpligtet til ifølge EU s forordning. Begrænsning af affaldsmængderne Der har været talt meget om at begrænse affaldsmængderne, bl.a. om at fremme produkter med længere holdbarhed - men hidtil uden konkrete resultater. Der markedsføres stadig flere varer med meget kort holdbarhed, varer som der ikke kan fås reservedele til, eller som det ikke kan betale sig at få repareret i forhold til at købe en ny vare. Det har før været foreslået at fritage reparationsarbejde for moms, men dette er ikke umiddelbart muligt ift. EU-reglerne. Derimod ville det være muligt at give tilskud til reparation denne bør dog målrettes mod ganske bestemte varegrupper. Samtidig bør der indføres krav om, at der til bestemte typer varer skal kunne fås reservedele. Der vil kun kunne lovgives herom på EU-plan. Indtil dette sker, bør Danmark med andre virkemidler fremme produkter, hvor der leveres reservedele. Dette leder frem til følgende forslag til initiativer: A. Øget udsortering af farligt affald 1. Ved alle nedrivninger og renoveringer af bygninger, som er opført eller renoveret i perioden skal der foretages måling af PCB-indhold i fugematerialer og termoruder, med mindre det 14

15 teknisk kan godtgøres, at de ikke kan være PCB-holdige. Viser målingerne et indhold over 50 ppm1 PCB, skal dette affald afleveres separat som PCB-holdigt affald. Der er meget sparsomme oplysninger i Danmark, men vi har gennemført et regneeksempel, som viser, at det vil medføre ekstraomkostninger på ca. 20 mio. kr/år, hvilket medfører en øget direkte beskæftigelse på 32 personer/år. 2. Bestående bygninger, som er opført eller renoveret i perioden , skal på samme måde have målt PCB-indhold i fugematerialer og termoruder hvis de indeholder den type fuger, hvor der ofte har været brugt PCB. Når problemets omfang kendes, skal det besluttes, hvorvidt en udskiftning af fugerne skal påbydes, f.eks. hvis målingerne viser et indhold over 1% PCB. Vi vil ikke regne beskæftigelse på dette. Det kan overvejes, om man skal bruge den svenske metode med en hund, som er trænet til screening for PCB mhp. at afgøre hvor der skal tages målinger 3. Der indføres et skærpet tilsyn med farlige stoffer, herunder PCB, i bygninger mhp. at ovennævnte overholdes, samt at alle PCB-holdige kondensatorer, herunder i lysstofrørsarmaturer, afleveres som PCB-holdigt affald. Samtidig skal Kommunekemis statistik over modtagne affaldsmængder forbedres. 4. Der bør indføres regler om at præisolerede fjernvarmerør, som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer (CFC, HCFC) skal opgraves, når de ikke længere er i brug, og at isoleringen skal destrueres under forsvarlige forhold. Det samme gælder hårdt skum (PUR) i bygningsisolering, hvis dette indeholder CFC eller HCFC. Dette vil skabe en mindre merbeskæftigelse, men det er ikke muligt i dag at beregne omfanget. B. Affaldsminimering Der udarbejdes en handlingsplan til fremme af produkter med lang levetid. Den skal bl.a. indeholde følgende initiativer: 1. Danmark skal arbejde for, at der i EU indføres lovgivning, som sikrer, at der for en række varegrupper kun kan markedsføres varer, såfremt de kan repareres, herunder at der leveres væsentlige reservedele, og at leverandøren garanterer levering af reservedele i et givet antal år 2. Indtil sådanne regler måtte træde i kraft på EU-plan, fremmer Danmark sådanne reparerbare produkter gennem kampagner, den offentlige grønne indkøbspolitik samt ved at lægge en afgift på produkter, som ikke lever op til disse krav. Det bør forbydes telefonselskaber at betale tilskud til nye mobiltelefoner over abonnementsprisen 3. Der indføres et statstilskud til reparationsvirksomhed inden for bestemte varegrupper - elektronikprodukter og møbler. Der afsættes 50 mio. kr/år, som uddeles i form af 20% støtte til reparationsarbejde foretaget af momsregistrerede virksomheder. Hvis tilskuddet udnyttes i fuldt omfang, vil det således igangsætte reparationsarbejde for 250 mio. kr/år. Dette vil skabe en direkte beskæftigelse på brutto 562 personer/år. Det må dog påregnes, at en del af tilskuddet vil gå til reparationer, som alligevel ville være blevet foretaget. Hvis ordningen bliver en succes, kan tilskuddet sættes op til f.eks. 100 mio. kr/år. Herudover foreslås en række mindre initiativer: 1. Der bør ske en forstærkning af bemandingen på genbrugsstationer bl.a. mhp. at forbedre vejledningen og dermed sikre en bedre sortering af affaldet i de rigtige fraktioner. Der kunne opnormeres med 1 ansat pr indbyggere svarende til 100 flere ansatte på landsplan. 2. Der bør overvejes særlige initiativer til indsamling af kasserede små elektronik-produkter fra private 3. Der bør overvejes forstærkede ordninger for indsamling af farligt affald fra husholdninger, f.eks. tilskud til at der føres kampagne for farvehandlerordning m.v. 1 ppm = parts per million, f.eks. g/ton 15

16 II.2. Forurenet jord Forurenet jord kan opstå af mange grunde, men de hyppigste årsager er lemfældig omgang med miljøskadelige stoffer og uheld. Det kan medføre forurening af grundvand og overfladevand, og sundhedsmæssige risici for dem, der benytter det forurenede areal. Forureningen kan både skyldes punktkilder og diffuse kilder. Punktkilderne er bl.a. tankstationer, autoværksteder, industrier og lossepladser, hvor forurenende stoffer er blevet nedgravet eller spildt. De diffuse kilder er skorstene, biludstødning og opfyld m.m. De amtslige myndigheder har kortlagt/registreret knap lokaliteter med forurenet jord. Heraf er ca kortlagt på vidensniveau 1 (kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening, dvs. mistanke om forurening), og ca kortlagt på vidensniveau 2 (konstateret forurening, dvs. forurening er konstateret ved undersøgelse eller anden afgørende dokumentation). Amternes Videncenter for Jordforurening beregnede i 2003, at den samlede fremtidige offentlige indsats i forhold til Tabel 2: Punktkildernes Top 10 1 Benzin- og servicestationer Autoreparationsværksteder Andre virksomheders oplag Maskinindustri Asfaltfabrikker Fyld- og lossepladser Skrotpladser og produkthandel Træ- og møbelindustri Landbrugsmaskinstationer m.v El-, gas- og varmeforsyning 106 Kilde: Redegørelse om jordforurening Depotrådet. Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr Tabel 3: Fordelingen af nyere forureninger på årti, efter hvornår forureningen formodes at være fundet sted. Forureningstidspunkt Alle lokaliteter % 70 erne 14,9 % 80 erne 15,7 % 90 erne 56,2 % Ikke oplyst 13,2 % I alt 100,0 % Kilde: Depotredegørelse om affaldsområdet Redegørelse nr Miljøstyrelsen

17 punktkilder vil koste ca. 14 mia. kr. Det forventer, at det samlede antal vidensniveau 1- kortlagte grunde kommer op på ca , og at der vil blive udført ca kortlægningsundersøgelser. En del af disse grunde vil blive kortlagt videre på vidensniveau 2, og det samlede antal vidensniveau 2-kortlagte grunde forventes at komme op på Heraf forventes ca at ligge inden for de offentlige indsatsområder. De forureninger fordeler sig på ca , der kan have skadelig virkning på grundvandet, og ca , der kan have skadelig virkning på mennesker på arealer med bolig m.v. I 2003 blev der iværksat oprensning på 107 grunde. Med denne årlige indsats vil det tage 78 år, før alle de kortlagte grunde er opryddet. en forurenet grund, haft mulighed for at få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling på op til kr. for en almindelig parcelhusgrund. Med en venteliste pr. 4. april 2005 på 469 ansøgninger om støtte på 472 mio. kr. til oprydninger vil det tage ca. 20 år, før den allerede eksisterende venteliste er afviklet, hvis værditabsordningens nuværende budget på 21,1 mio. kr. for 2005 fastholdes i de kommende år. Vi foreslår følgende initiativer: 1. Det samlede offentlige ressourceforbrug til kortlægning og oprensning af forurenet jord for- dobles i forhold til 2003, dvs. fra 351 mio. kr. til 700 mio. kr. årligt. Det vil give beskæftigelse til 550 personer pr. år. 2. Værditabsordningen øges fra 21,1 mio. kr. i 2005 til 400 mio. kr. i Herved afvikles ventelisten pr. 1. januar 2005, så ventetiden på at få foretaget en oprydning gennem værditabsordningen ikke overstiger 2 år fra ansøgningens indsendelse. Det vil give beskæftigelse til 597 personer i 2006, mens den i de følgende år vil afhænge af benyttelsen af værditabsordningen. Figur 5: Venteliste til værditabsordningen i mio. kr. Selv om lovgivningen er blevet skærpet siden 1976 for at forebygge jordforurening, er over halvdelen af de nyopdagede forureninger sket for nylig. Siden værditabsordningen for forurenede grunde trådte i kraft i 1993, har boligejere, der uforvarende er blevet ejere af 17

18 II.3. Grøn erhvervsudvikling, renere teknologi, miljøstyring og renere produkter Traditionelt har man set en modsætning mellem miljøbeskyttelse og økonomiske hensyn i erhvervslivet, men i de seneste år er man tværtimod begyndt at se et enormt udviklingspotentiale i erhvervslivets miljøudfordringer. Virksomhederne kan bidrage med ny teknologi og viden, som dels kan være med til at løse miljøproblemerne, dels kan udnyttes kommercielt i virksomhederne. Dette er en vigtig nøgle i fremtidens miljøpolitik, idet virksomhedernes valg af produktionsmetoder og udviklingsstrategier for produkter og serviceydelser er helt afgørende for en bæredygtig udvikling. I rapporten beskrives de nye tendenser til grøn erhvervsudvikling i Danmark, som bl.a. sker i form af at virksomhederne indfører renere teknologi, arbejder med miljø- og energistyring og har fokus på renere produkter. Herudover har mange danske virksomheder fundet nye eksportmarkeder gennem udvikling af ny miljøteknologi. Vindmølleindustrien er godt eksempel på dette, men der 18

19 sker også miljøinnovation i mange andre grene af dansk industri. Danske virksomheder er i front med energi- og miljøteknologi, fordi der tidligere fra politisk hold har været et pres på dem for at forurene mindre, men selvom der er sket meget i virksomhederne i de senere år, er der stadig behov for at samfundet understøtter de virksomheder, der tager bolden op, og at der fra samfundets side udsendes klare signaler, stilles tydelige krav. De miljøvenlige virksomheder belønnes via bl.a. lovgivning og f.eks. en effektiv offentlig grøn indkøbspolitik. Når virksomhederne sparer udgifter til vand, affald og energi og/eller opnår nye markedsandele gennem renere produkter og ny miljøteknologi kan dette indirekte fører til ekspansion og dermed mulighed for øget beskæftigelse. Der findes dog ingen analyser, som vurderer denne sammenhæng. Andre indirekte effekter, som ofte nævnes i forbindelse med renere teknologi og miljøstyring, er forbedret arbejdsmiljø, øget arbejdsglæde og øgede kompetencer hos medarbejderne. I rapporten foreslås fire nye initiativer, som vil kunne støtte den grønne erhvervsudvikling i Danmark. 1. Det foreslås at der oprettes en ny miljøkompetenceordning i stil med den, som eksisterede under Miljøstyrelsens tidligere program for renere produkter ( ). Ordningen gav støtte til virksomheder, som ville ansætte en miljømedarbejder eller give en eksisterende medarbejder den relevante efteruddannelse. 2. Det forslås herudover at der gives økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder til dækning af udgifterne i forbindelse med certificering og miljømærkning. Dette skal sikre at de produkter, der kan certificeres eller miljømærkes, rent faktisk også bliver det, således at der skabes klarhed for forbrugerne. 3. Det tredje forslag er, at kommunerne støtter den grønne erhvervsudvikling ved at ansætte medarbejdere, som kan være konsulenter for den bedst tilgængelige teknologi mv. i de lokale virksomheder. Hvis der ansættes en person for hver indbyggere vil det medføre yderligere 100 beskæftigede. Endelig er den grønne indkøbspolitik behandlet som et særligt tema. Offentlige indkøbere ville kunne påvirke produktsortimentet på markedet markant, hvis de var mere opmærksomme på at købe miljøvenlige produkter. 4. Derfor er det fjerde - og måske vigtigste - forslag at kommunerne ansætter en grøn indkøbskonsulent for hver indbyggere, hvilket vil det medføre yderligere 200 beskæftigede. 19

20 III.1. Landbrug Øget dansk produktion af økologiske og konventionelle æbler og tomater I Danmark er de klimatiske forhold gode for produktion af æbler af høj kvalitet. Alligevel er den økologiske æbleproduktion i Danmark kun på tons/år, mens importen er på over tons. Forklaringen herpå er både, at støttemulighederne er væsentlig ringere i Danmark end i udlandet, og at de danske økologiske æbleproducenters produktionsstrategi giver et væsentligt lavere udbytte end den, som producenterne i andre EU-lande benytter. Der er derfor behov for en ny dansk strategi, hvis en større del af det danske behov for økologiske æbler skal dækkes af dansk produktion. Den konventionelle danske produktion af æbler har været faldende gennem en længere årrække bl.a. som følge af den tidligere EU-støtte til rydning af æbleplantager. Arealet med æbleplantager er reduceret med 52% fra 1987/88 til 2001/02. 2 Kun 13% af det danske forbrug af æbler inkl. juice og konserves er produceret i Danmark. Dette skal både ses på baggrund af, at det er muligt at producere æbler af meget høj kvalitet i Danmark, og at ind- Tabel 4: Det danske erhvervsareal med æbler i ha 1987/ /2002 Ha Produktion Ha Produktion i tons i tons Økologisk produktion* Ukendt ukendt Konventionel produktion** * Maren Korsgaard, pers. komm. Juli 2005 ** Landbrug 2002 Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug. Danmarks Statistik Tabel 5: Tal for pesticidfund i 2003 i 10 frugttyper, der tilsammen udgør ca. 90% af den samlede mængde frugt, der spises i Danmark. Dansk Udenlandsk produceret, produceret der også dyrkes i Danmark Ingen pesticider påvist 55% 21% Pesticider påvist under grænseværdien 42% 78% Pesticider påvist over grænseværdien 3% 1% Kilde: Pesticidrester i fødevarer 2003 resultater fra den danske pesticidkontrol. Fødevarerapport 2004:16. Fødevaredirektoratet. 2 Landbrug Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug. Danmarks Statistik