Referat fra generalforsamling i Kloaksektionen. onsdag den 18. marts på Frederiksdal Hotel, Lyngby

Transkript

1 Referat fra generalforsamling i Kloaksektionen onsdag den 18. marts 2015 på Frederiksdal Hotel, Lyngby Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formand Lars E. Andersen 3. Indkomne forslag 4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab 5. Fremlæggelse af handlingsplan og budget 6. Fastlæggelse af indskud og kontingent 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende bestyrelsesmedlemmer: Carl Dinesen, Entreprenør og aut. kloakmester, Ikast Hans Jørgen Jensen, Arkil A/S, Kolding Erik Steen Hansen, Entreprenørfirma R. Hansen & Søn ApS modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår valg af Niels C. Hansen, Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS, Karlslunde Som ny suppleant foreslår bestyrelsen valg af Gitte Zimmermann, Entreprenørfirma R. Hansen & Søn ApS, Odense. 8. Eventuelt Side 1 af 9

2 REFERAT 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Niels Nielsen, Dansk Byggeri som dirigent, hvilket blev vedtaget af forsamlingen. Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen skete på et lovformeligt grundlag og efter de udstukne retningslinjer i vedtægterne. 2. Bestyrelsens beretning ved formand Lars E. Andersen Det er 11. gang, at Kloaksektionen i dag afholder den årlige, ordinære generalforsamling, og efter formandsskiftet sidste år, hvor J. Berner Pedersen gik af, er det første gang, at jeg som formand skal aflægge beretning for årets gang i Dansk Byggeri. Synlighed og repræsentation i udvalg I det forgangne år har vi fortsat vores arbejdet med at synliggøre sektionen både overfor omverdenen og i egne kredse. Vi deltager løbende i høringer på det autoriserede kloakområde. Vi er med, når der revideres eller udvikles nye faglige og tekniske anvisninger. Og vi er også med i de udvalg, der former vores uddannelse som rørlægger og kloakmestre. Desuden er vi med vores konsulenter repræsenteret i standardiseringsudvalg S-315 under Dansk Standard, Eksamensudvalget for kloakmesteruddannelsen og Brancheudvalget i Det Tekniske Sikkerhedsråd i Sikkerhedsstyrelsen. Kloakmestrenes TV-Inspektion Et kloakeftersyn indebærer, at der skal foretages en kvalificeret tv-inspektion, og derfor står Kloaksektionen stadig i spidsen for at sikre en fornuftig drift af Kloakmestrenes TV-Inspektion, som nu har mere end 5 år på bagen. Kloakmestrenes TV-Inspektion er skræddersyet til de kloakmestre, som ofte inspicerer stikledninger på det autoriserede område, men også til de kloakmestre, som udfører tv-inspektion i forbindelse med forsikringsskader. Derfor har vi også haft stor fokus på en god dialog med forsikringsselskaberne, og det er nu lykkedes for os, at få Codan til nu at stille krav til deres taksatorer om, at tv-inspektionen skal udføres af en certificeret tv-operatør. At være medlem af KTVI skal gerne signalere seriøsitet og ensartethed i inspektionerne, og dermed respekt og tillid fra kunderne side. Derfor har KTVI også været nødsaget til at sige farvel til enkelte medlemmer i 2014, som ikke levede op til kontrolordningens kvalitetskrav. Kloakmestrenes TV- Inspektion har i dag cirka 40 medlemmer, og der er uddannet knap 200 operatører. Vi ønsker imidlertid at blive flere, så medlemmerne i ordningen kan blive geografisk dækkende i hele landet, og kunderne kan ringe til deres lokale certificerede KTVI-operatør. Derfor har sektionen og de to øvrige medstiftende organisationer, Danske Maskinstationer og Entreprenører samt Danske Kloakmestre, hver ydet et ekstraordinært markedsføringsbidrag på kr. til en kampagne, som netop nu i marts er skudt i gang med henblik på både at udbrede kendskabet til kontrolordningen samt at hverve nye medlemmer. Vi ønsker at vores TV-Inspektionsordning skal være kloakmestrens og kloakrørlæggerens værktøj, og at kunden skal have tillid til, at det er kompetent medarbejder, der foretager eksaminationen af deres kloak. En operatør, der har forstand på, hvad fejlen er, og hvad der kan gøres for at udbedre den. Ønskescenariet er, at en tv-inspektion udført af en certificeret operatør bliver en del af tilstandsrapporten.

3 Den økonomiske situation Dansk økonomi lå i 2014 i krybesporet med en økonomisk vækst på knap 1 %. Prognoserne viser en smule højere vækst i 2015 på omkring 1,5 %. Udviklingen i økonomien vil dog stadig være for svag til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Efter en stigning i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2014 på arbejdere, funktionærer og mestre, vil vi se et markant fald i beskæftigelsen i Det skyldes, at udbedringerne efter stormene i 2013 er overstået, og at renoveringerne i forbindelse med Bolig-Jobordningen er ophørt med udgangen af Og så vil der ske et fald i renoveringerne af almene boliger. Samtidig hermed vil beskæftigelsen ved nybyggeri forblive på et stabilt niveau. Det private nybyggeri er på et meget lavt niveau, mens det offentlige byggeri af universiteter, hospitaler og institutioner holder hånden under aktiviteten. Beskæftigelsen Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil stige på grund af de omfattende investeringer i den trafikale infrastruktur og på forsyningsområderne. Men stigningen vil dog ikke kunne opveje faldet i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse af bygninger. Dansk Byggeri skønner, at den samlede beskæftigelse i 2015 vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre, og dermed vil niveauet til næste år være 1 % lavere end i BoligJob-ordningen måske på vej tilbage Det tyder nu på, at vi får en mulighed for at stemme ordningen tilbage, idet den nuværende opposition hævder, at de går til valg på en genindførelse af BoligJob-ordningen. Så måske er det en god idé ikke at gemme kvitteringerne for langt væk. Kommunernes erhvervsvenlighed Et sted, hvor Dansk Byggeri efterhånden har fået sat et markant politisk spor er på den kommunale erhvervsvenlighed. Nogle bliver sure og andre bliver glade, når der hvert år gives karakterer ud fra en analyse af kommunernes erhvervsvenlighed for alt fra skattetryk til åbningstider på genbrugsstationer og dialogmøder i kommunerne. Efter offentliggørelsen af analysen kan vi blandt andet se, at rekordmange kommuner har sænket dækningsafgiften. Flere kommuner eksperimenterer med gratis byggesagsgebyr, og regeringen vil fra i år indføre krav om betaling per time for byggesager. Der er dog stadig plads til forbedringer. Kreditsituationen Kreditsituationen er stadig problematisk for mange i branchen. Bankerne er fortsat tilbageholdende med både kredit og garantistillelse. Dansk Byggeri har bearbejdet kommunerne for, at de skal kræve færre garantier ved at indføre en minimumsgrænse på kr. for projekter, hvor de kræver garanti. Mange borgmestre er lydhøre - det er tilsyneladende et problem, de ikke kendte til, før Dansk Byggeri rejser det. Over halvdelen af Dansk Byggeris medlemmer giver udtryk for, at deres offentlige kunder udskyder betalingerne. Det er kritisabelt, at virksomheder på den måde skal agere kassekredit for offentlige myndigheder. Vi er nødt til at få vendt tendensen og få kommuner og andre offentlige bygherrer til at betale virksomhederne til tiden. Dansk Byggeri er i dialog med KL og flere kommuner herom.

4 Arbejdsklausuler De kommunale bygherrer opfordres i kommuneaftalen til i højere grad at gøre brug af arbejdsklausuler. Dansk Byggeri er i diskussionerne om arbejdsklausuler og kædeansvar blevet skudt i skoene, at vi arbejder imod overenskomstmæssige forhold. Det er direkte forkert, og Dansk Byggeri har taget kraftigt til genmæle. Der er ingen tvivl om, at forholdene skal være i orden på danske bygge- og anlægsprojekter. Derfor har man 48-timers møderne, som er et rigtig godt redskab til at sikre, at den danske overenskomst overholdes. Og ved overenskomstforhandlingerne i 2014 har Dansk Byggeri indført nye greb, som forhindrer social dumping og andre former for snyd. Sikkerhedskort Sidste år indgik regeringen en aftale om, at alle medarbejdere på landets byggepladser skal bære sikkerhedskort, der dokumenterer, at de er omfattet af social sikring og arbejdsskadeforsikring. Dansk Byggeri arbejder for, at udbredelsen af det nye sikkerhedskort bliver så simpel for virksomhederne som muligt. Arbejdet med at få sikkerhedskortet klar til sommeren 2015 er i gang, og Dansk Byggeri arbejder også for, at sikkerhedskortet kan blive en del af det uddannelseskort, der blev introduceret i Uddannelse Politikerne på Christiansborg har forstået, at det kræver en solid indsats, hvis erhvervsuddannelserne skal genvinde det gode image. Sidste år blev det derfor besluttet, at alle elever skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen, før de kan blive optaget på en erhvervsuddannelse. Til august 2015 starter de første elever efter den nye reform. Dansk Byggeri vil følge implementeringen af reformen tæt, og har høje forventninger til, at kvaliteten i uddannelserne bliver bedre. I de første 9 måneder af 2014 blev der indgået praktikpladsaftaler i bygge- og anlægsbranchen, og det er godt 20 % flere end året før. Det er selvfølgelig positivt, men stigningen skyldes dog primært, at mange lærlinge startede i årets første 3 måneder, fordi virksomhederne havde tegnet aftaler op til praktikpladspræmiens udløb. Miljøpolitik Dansk Byggeri har i 2014 lavet en ny miljøpolitik, som er både ansvarlig og håndterbar. Hvis ikke vi har tilstrækkelig viden om og fokus på miljøet, kommer der før eller siden en regning, som skal betales. Dansk Byggeri tager sin del af ansvaret for, at hele bygge- og anlægsbranchen arbejder for en bæredygtig udvikling. Og et af målene med den nye miljøpolitik er at løfte det generelle videnniveau i branchen. Der er for stor uvidenhed omkring miljøfarlige stoffer og affald, men det er ikke kun entreprenørerne, der mangler viden. Dansk Byggeri arbejder derfor aktivt for at få etableret et videncenter, som kan vejlede både bygherrer, rådgivere, entreprenører og kommuner om korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer. Byggeriets aftalesystem Revisionen af aftaledokumenterne ABR 89, AB 92 og ABT 93 er sat til at gå i gang primo 2015, hvor Dansk Byggeri vil spille en central rolle i forhandlingen af aftalerne. Dansk Byggeri har desuden været repræsenteret i regerings udbudsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en ny udbudslov. Dansk Byg-

5 geri har arbejdet for større gennemsigtighed i udbuddene, og det er lykkedes. Udbyder vil være forpligtet til både at oplyse om vægtene på underkriterierne samt om de evalueringsmodeller, der vil blive anvendt. Dertil kommer, at udvælgelsen af, hvem der får lov at byde på opgaverne, bliver nemmere. Lovforslaget er sendt i offentlig høring og forventes vedtaget med virkning fra 15. oktober Byg Garanti Dansk Byggeri har i 2014 kørt en landsdækkende kampagne for Byg Garanti, og I har forhåbentlig set den enten på tv, busser, internettet, i aviser eller hørt den i radioen. Inden kampagnen gik i luften svarede 60 % af boligejerne, at de kender Byg Garanti. Det tal er nu steget til 66 %. Og 84 % siger, at de foretrækker en håndværker med Byg Garanti. Så der er fortsat god grund til at bruge Byg Garanti som markedsføring. Arbejdsmiljø Sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne skal prioriteres ligeså højt som kvalitet og effektivitet. I den nye handleplan for, hvordan ulykkeskurven skal knækkes, handler det om at få ændret de ansattes adfærd på pladserne og at få sikkerheden ind allerede ved planlægnings- og projekteringsbordet. Og så skal der mere fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed allerede i læretiden. Dansk Byggeri mener ikke, at virksomheder bør straffes i sager, hvor den ansatte har valgt at tilsidesætte arbejdsmiljøloven, og derfor har Dansk Byggeri lavet en folder om, hvordan man som arbejdsgiver skal forholde sig for at undgå den slags sager. Og Arbejdsmiljøafdelingen er klar til at rådgive medlemmerne, hvis de får en sådan sag. Der har i 2014 været stor fokus på at knække ulykkeskurven, dog primært indenfor fagområderne ved byggeri. Kloaksektionen og hele anlægsbranchen står klar til, at der fremover også sættes fokus på anlægsområdet i løbet af Anmeldelse af ulovligt arbejde Antallet af anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen om ulovligt arbejde eller annoncering på hele det autoriserede område altså både el-, vvs- og kloakområdet blev tredoblet fra 2008 til Fra 100 anmeldelser i 2008 til 328 i Overtrædelsessagerne på kloakområdet tegner sig gennem årene generelt for cirka 40 % af samtlige sager på hele det autoriserede område. I 2013 ændrede styrelsen registreringen af sager fra én sag pr. anmeldelse til at én sag kunne rumme flere modtagne anmeldelser på samme ulovlighed. Dermed faldt det totale antal sager til 210, hvoraf de 114 var overtrædelsessager om ulovligt udført arbejde, mens der var 96 om ulovlig annoncering. Af de 210 anmeldelser endte 93 sager med politianmeldelse, men mange sager endte med frifindelser, da dokumentationen i anmeldelserne ofte var utilstrækkelig. Kun 19 sager blev afsluttet med bøde på typisk kr. Bødestørrelsen forventes fremadrettet at blive øget til kr. ved førstegangsforseelse og kr. ved gentagelse. I skrivende stund har vi endnu ikke modtaget tallene for 2014, men vi har ikke grund til at tro, at antallet af anmeldelser er faldet. Kloaksektionen ønsker fortsat at gå foran, så vi i størst muligt omfang kan bremse ulovligt arbejde og annoncering. Men fra at konstatere et ulovligt arbejde til at foretage en anmeldelse er der et stykke vej, og det falder måske svært for jer, at få plads til det i en travl hverdag. Derfor vil sektionens sekretariat meget gerne bakke op og foretage anmeldelserne, hvis I henvender jer.

6 Husk bare, at det kræver en grundig og skriftlig dokumentation af det forhold, som ønskes anmeldt, hvis sekretariatet skal have mulighed for at bringe sagen videre. Hvervning af nye medlemmer Ved indgangen til 2014 skød Kloaksektionen en hvervekampagne i gang, og der blev blandt andet udarbejdet en informationsbrochure om medlemsfordelene. Der blev truffet aftale med en hvervekonsulent, som er tilknyttet Dansk Byggeri, og han brugte måneder på telefonisk at kontakte uorganiserede kloakmestre. Det stod i løbet af 2014 imidlertid klart, at hvervning af nye medlemmer var svær, ja faktisk var det rigeligt at forsøge at fastholde medlemstallet, da der jævnligt skete udmeldinger på grund af virksomhedsophør i forbindelse med rigtigt mange konkurser. Målsætningen om i løbet af 2014 at øge sektionens medlemstal til 300 blev dermed ikke indfriet. Vi blev og ligger stadig med et medlemstal på cirka 275. Dog har vi i forbindelse med fyraftensmøderne i januar i år modtaget en håndfuld ansøgninger om optagelse. Så der er håb. Nyuddannede kloakmestre Der er i alt 10 uddannelsessteder i landet, hvor man kan blive uddannet som kloakmester. I øjeblikket uddannes årligt omkring 150. Men måske vil tallet falde i fremtiden. Med den nye autorisationslov er det nu virksomheden og ikke den enkelte person, som skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. Dermed er det muligt for større virksomheder kun at have en enkelt fagligt ansvarlig, som er kloakmester, mens resten måske er rørlæggere eller struktører. Vi kan med andre ord risikere, at antallet af kloakmestre falder yderligere i de kommende år. Det stiller nye krav til skolerne, idet enkelte uddannelsesinstitutioner allerede nu kan mærke faldende optag, og de må fremover overveje, om det overhovedet er rentabelt at udbyde uddannelsen med meget små holdstørrelser. Kloaksektionen er repræsenteret i kloakmestereksamensudvalget, som overvejer at foretage en mindre markedsundersøgelse af det fremtidige behov for kloakmestre. Derfor ulejliger vi jer nok med et mindre, elektronisk spørgeskema senere på året, og vi håber, at I alle giver jer tid til at besvare det. Ny autorisationslov Den 2. juni 2014 trådte den nye fælles autorisationslov for el-, vvs- og kloakområdet i kraft. Formålet med ændringerne var at forenkle lovgivningen og skærpe konkurrencen på det autoriserede område, og det var især på elområdet, at der skete ændringer. På kloakområdet var der tale om mindre justeringer, og kvalitetsstyringssystemet (KS) blev i den sammenhæng ændret til et KLS-system (kvalitetsstyring- og ledelsessystem). Samtidigt fik I alle ny titel, nemlig fra teknisk ansvarlig til fagligt ansvarlig. Ellers blev der som sagt ikke ændret indholdsmæssigt på kloakområdet. Der blev vedtaget nye muligheder for delautorisationer på både el- og vvsområdet, så man nu fx kan blive kabeltrækker ved at gennemføre et kursus, som dog endnu ikke er udbudt. Som I ved repræsenterer Dansk Byggeri ikke el- og vvs-branchen, men koncentrerede sig i høringsperioden i stedet om at sørge for, at der ikke blev lavet delautorisationer på kloakområdet. Og det kom vi også i mål med.

7 Fyraftensmøder i januar Kloaksektionen afholdte tre fyraftensmøder i januar i Middelfart, Randers og Køge. Det blev en succes med i alt 80 tilmeldte, og både i Middelfart og Køge var der udsolgt i løbet af få dage fra tilmeldingen blev åbnet. De aktuelle emner var netop den nye autorisationslov, digital byggesags- og miljøansøgning på ny kommunal portal og ikke mindst blev der talt om klimatilpasning, herunder rottebekæmpelse, højtvandslukker og lokal afledning af regnvand. Der var især stor interesse i, hvordan markedet udvikler sig i fremtiden, nu hvor 85 % af landet kommuner er i gang med at lave separatkloakering. Der bliver massivt behov for dygtige kloakmestre, som kan anvise løsninger til lokal regnvandsbede, overflademagasinering, faskiner og andre nedsivningsanlæg. Derfor overvejer sektionen snarligt at udbyde et nyt fyraftensmøde, hvor der alene sættes fokus på LAR. Året startede med at vi i forbindelse med Dansk Anlægsentreprenørers generalforsamling havde arrangeret medlemsmøde om de nye vejregler. Og året sluttede med at konstaterer, at 2 af vores 3 fyraftensmøder i januar var udsolgte. Dermed var 2014 alt i alt et travlt år med stor mødeaktivitet i sektionen, og vi vil i 2015 fortsætte, hvor vi slap i Det er nu tid for mig at afslutte min første formandsberetning i Kloaksektionen. Og det bliver ikke den sidste. Som man kan se af dagsordenen indeholder den valg af bestyrelsesmedlemmer, men jeg er først på valg til næste år. Derfor vil jeg nu slutte af med at takke bestyrelsen for arbejdet i det forløbne år, jeg glæder mig til at fortsætte det frem mod næste generalforsamling. Formanden afsluttede dermed aflæggelsen af beretningen. Fra salen blev beretningen kommenteret og der blev stillet spørgsmål angående kvaliteten af undervisningen på skolerne. Formanden svarede, at sektionen er i løbende dialog med skolerne, idet hensigten er at få løftet kvaliteten. Dirigenten konstaterede herefter, at der ikke var flere bemærkninger til beretningen, som herefter var godkendt. 3. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag til behandling. 4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab Sektionskonsulent Mikael Mortensen fremlagde regnskabet og gennemgik specifikationerne til resultatopgørelsen. Der var ingen kommentarer til regnskabet fra salen. 5. Fremlæggelse af handlingsplan og budget Handlingsplan og budget blev fremlagt af Mikael Mortensen. Bestyrelsen vil i det kommende år Generelt øge synligheden både internt mod egne medlemmer, samt eksternt mod såvel medierne og det fagtekniske samarbejde med styrelser og institutter Arbejde for at kloakeftersyn bliver en del af huseftersynsordningen Arbejde for at minimere ulovligt autorisationsarbejde samt annoncering herfor

8 Fastholde arbejdet i sammenslutningen Kloakmestrenes TV-Inspektion Fastholde arbejdet i Branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører Fastholde indflydelse på relevante uddannelser Øge informationsniveauet til medlemmerne Øge medlemsantallet i sektionen Hertil deltager sektionen i adskillige udvalgsarbejder: Danske Anlægsentreprenører Kloakmestrenes TV-Inspektion Tværfagligt uddannelsesudvalg Struktøruddannelsens uddannelsesudvalg DS-udvalg S-315 Byggeriets Kvalitetskontrol Eksamensudvalg for kloakmesteruddannelsen Brancheudvalget i Det Tekniske Sikkerhedsråd, Sikkerhedsstyrelsen Naturstyrelsen rottebekæmpelse, klimatilpasning Sikkerhedsstyrelsen modernisering af autorisationslovgivning Statens Byggeforskningsinstitut revision af anvisninger I budgettet omtalte konsulenten flere poster: at den forventede kontingentindtægt er beregnet ud fra et grundlag på 300 medlemmer og en uændret lønsum. at projektudgifterne er sat til 80 tkr., idet der foruden udgiften til Kloakmestrenes TV-Inspektion stadig forventes at blive brugt kampagnemidler i forbindelse med arbejdsmiljøtiltag Knæk ulykkeskurven. Der blev fra forsamlingen spurgt til de budgetterede indtægter ved medlemsarrangementer. Konsulenten forklarede, at indtægterne er kursusafgifter fra fyraftensmøder, som modsvares af tilsvarende udgifter. 6. Fastlæggelse af indskud og kontingent Bestyrelsen foreslog uændret indskud og kontingent. Indskuddet er 0 kr, mens det årlige grundkontingent er 900 kr. samt 0,03 % lønsumskontingent. Dirigenten konstaterede, at der ikke var bemærkninger til forslaget, der dermed var vedtaget. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Bestyrelsen havde ikke modtaget alternative kandidatlister. Bestyrelsens indstilling bliver derfor fulgt. Carl Dinesen, Entreprenør og aut. kloakmester, Ikast og Hans Jørgen Jensen, Arkil A/S, Kolding modtog genvalg. Erik Steen Hansen, Entreprenørfirma R. Hansen & Søn ApS modtog ikke genvalg, og i stedet blev tidligere suppleant Niels C. Hansen, Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS, Karlslunde valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Som ny suppleant blev Gitte Zimmermann, Entreprenørfirma R. Hansen & Søn ApS, Odense valgt.

9 8. Eventuelt Fra salen blev der udtrykt håb om en fortsat fremdrift i Kloakmestrenes TV- Inspektion, og at sektionen fortsat arbejder for at få kloakeftersyn med tvinspektion ind i Huseftersynsordningen. Dirigenten, Niels Nielsen, som også er branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, informerede om organisationens aktuelle fokusområder: - Den nye vejlov, som træder i kraft den 1. juli Samarbejdet med Københavns Kommune om at reducere generne ved gravearbejder - Dialog med LER om forbedring af ledningsoplysninger samt udviklingsmuligheder for at reducere antallet af graveskader - Nye regler for spildevandsselskaberne, som skal tilbyde afdragsordninger for husejere, og som i den sammenhæng kan lave serviceaftaler med borgerne om vedligeholdelse af kloaksystemet. Afslutningsvist takkede formanden det afgående bestyrelsesmedlem, Erik Steen Hansen for mange års godt samarbejde i bestyrelsen. Der var ikke flere bemærkninger, og dirigenten takkede for god ro og orden og hævede generalforsamlingen. Formanden takkede deltagerne for fremmødet og dirigenten for at have ført forsamlingen sikkert gennem dagsordenen. Dato: 18. marts 2015 Niels Nielsen, dirigent