NYERE OPDAGELSER OM VORES FORHOLD TIL NATUREN. Leo K. Bustad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYERE OPDAGELSER OM VORES FORHOLD TIL NATUREN. Leo K. Bustad"

Transkript

1 5 Psyke & Logos, 2014, 35, 5-16 NYERE OPDAGELSER OM VORES FORHOLD TIL NATUREN ( ) spillede en central rolle for etablering af menneske-dyr-interaktion som område for systematisk uddannelse, forskning og praksis. Som professor i veterinærmedicin og dekan ved Washington State University grundlagde han det første universitetsbaserede servicehundeprogram, og han var medstifter og leder af organisationen Delta Society (nu Pet Partners), der blandt andet står for terapihunde-certificering i USA, og hvis definitioner af dyreassisteret terapi og dyreassisteret aktivitet i dag er konsensus. I sin afslutningstale til en international konference i 1989 opridsede Bustad de væsentligste strømninger i feltet de foregående år og gav sit bud på visioner og næste skridt. Som redaktion af temanummeret finder vi, at talen giver en god introduktion til feltet, og den gengives her med tilladelse. Mai Andreassen har oversat til dansk. 1 Kliniske observationer og nyere forskningsresultater støtter den århundredgamle tro på, at menneskers forbindelse med dyr og naturen bidrager til generel sundhed og trivsel. Vi har i den seneste tid ʽgenopdaget, at et tæt forhold mellem mennesker og naturen, herunder især dyr, har afgørende betydning for planetens beboere og miljø. Dette forhold er medvirkende til at opfylde vores iboende behov for at nære omsorg. Det har rødder, der går tusindvis af år tilbage, og omtales ofte som et ʽbånd (bond); men urbanisering, industrialisering, mekanisering og andre kræfter har mindsket mulighederne for omsorgsfuld og kærlig interaktion med mennesker og vores naturlige omgivelser. Disse tabte muligheder for at drage omsorg har resulteret i øget stress og heraf følgende udfordringer for vores sundhed. Denne usunde tilstand adresseres nu ihærdigt af mange mennesker inden for mange discipliner med det formål at hjælpe til at genoprette sundheden i mange forskellige sammenhænge. Vi i Delta Society og vores søsterorganisationer i andre lande lægger vores indsats i udforskning af interaktionen mellem mennesker, dyr og miljøet i videnskabelige studier samt undervisning og andre tilbud. 1 Oversat fra Recent discoveries about our relationship with the natural world, som er genoptrykt med let opdaterede referencer i Compasssion: Our last great hope Selected speeches of (2 nd ed.), Delta Society, Psyke & Logos har udgiverens tilladelse til dens publicering på dansk. Mai Andreassen, som har oversat, er kandidatstuderende i psykologi ved Aalborg Universitet og redaktionsassistent på nærværende temanummer.

2 6 Inden for de seneste to årtier har forskning og kliniske observationer vist, at forbindelse med dyr kan bidrage til: Højere overlevelsesrate et år efter forkalkning af kranspulsåren (Friedmann et al., 1980; Friedmann & Thomas, 1995). Reduceret blodtryk og stressniveau hos raske undersøgelsesdeltagere, ændringer i talemønster og mimik samt lavere triglycerid- og kolesterolniveau (Baun et al., 1984; Katcher et al., 1984; Katcher, 1987; Wilson, 1991; Allen et al., 1991; Anderson et al., 1992). Forbedret livskvalitet for ældre mennesker (Robb, 1987; Stallones, 1990). Yngre børns socialisering med jævnaldrende (Hart et al., 1987; Nielsen & Delude, 1989). Udvikling af omsorgsfuld adfærd og human indstilling hos børn, som måske vokser op til at blive mere omsorgsfulde voksne (Melson, 1990; Ascione, 1992). Plejebørns oplevelse af stabilitet (Hutton, 1985). Mere hensigtsmæssig social adfærd hos mentalt reducerede ældre mennesker og hos indsatte i fængsler (Burke et al., 1988; D. Jecs, personlig kommunikation; D. Lee, personlig kommunikation; Hendy, 1984; Katcher et al., 1989). Succes med at hjælpe patienter til at gennemarbejde deres angst og fortvivlelse i psykoterapi og i psykiatriske institutioner (Peacock, 1984; Beck et al., 1986; Holcomb & Meacham, 1989). Forbedret balance, koordination, mobilitet, muskelstyrke, kropsholdning og sproglige færdigheder som følge af terapeutisk ridning (ITRC, 1988; Biery & Kaufmann, 1989; Dismuke, 1984). Reduceret behov for lægehjælp i forbindelse med mindre alvorlige medicinske problemer og tilsyneladende en afværgeeffekt mod psykologisk stress (Siegel, 1990; Siegel, 1993). Facilitering af social interaktion mellem fremmede (Hunt et al., 1992). Markant reduktion af mindre helbredsproblemer, markant forbedring af psykologiske aspekter af generelt helbred samt dramatisk stigning i antallet af rekreative gåture blandt hundeejere (Serpell, 1991). Opmuntre unge til følelsesmæssig gensidighed og ansvarsfølelse over for andre såvel som mindsket ensomhedsfølelse (Davis & McCreary Juhasz, 1995). For dem, der forsker i interaktioner mellem mennesker, dyr og naturen er det tilsyneladende meget vanskeligt at overvurdere dyrs betydning i menneskers liv overalt (Anderson, 1975; Anderson et al., 1984; Arkow, 1986; 1989; Fogle, 1981; 1983; 1986; IIRHPR, 1985; Katcher & Beck, 1983; Rowan, 1988; og Delta Annual Meeting Abstracts samt tidsskriftet Anthrozoös). Antallet af dyr i vores samfund er imponerende. Lige nu anslås antallet af hun-

3 Nyere opdagelser om vores forhold til naturen 7 de og katte i USA til at være henholdsvis 55 og 60 millioner. Antallet af katte er særligt vanskeligt at fastslå, da mange mennesker fodrer vilde katte uden officielle ejere. Under hensyntagen til dette anslås antallet af herreløse og vilde katte at ligge omkring millioner foruden den ejede bestand. Forskere er nu i færd med at håndtere de problemer, der er uløseligt forbundet med at estimere bestanden af hunde og katte, og har foreslået metoder til at komme frem til mere realistiske data (Patronek & Glickman, 1994; Patronke, 1995; Patronek & Rowan, 1995). Selv hjemløse mænd og kvinder formår ofte at forsørge kæledyr, hvis hengivenhed og selskab har stor betydning for dem (Kidd & Kidd, 1994). I erkendelse af dette blev projektet Hope startet i England i 1991 for at tilbyde dyrlægehjælp, herunder vaccination, ormekur, loppeforebyggelse og gratis kastrering af hjemløses hunde (Kase, 1996). Projektet startede i London, men er blevet udbredt til andre byer. Dyr (eller billeder af dyr) optræder ofte i kunst, tegneserier, ved højtider, i drømme (op mod 57 procent af fireårige drenges drømme involverer dyr, ifølge Van de Castle, 1983), fabler, folklore, mad, fantasi, sprog, medicin, musik, fotografier, religion, ønsker, arbejde og bekymringer. Dyr er langt om længe ved at opnå en vis berettiget anerkendelse blandt flere og flere professionelle i sundhedssektoren. Vi er faktisk ved at nå et punkt, hvor for nogle tilstande interaktion med dyr er den foretrukne intervention. Dyrs betydning for menneskers trivsel bliver mere og mere tydelig. Dette gør sig især gældende, når vi indser, at der på intet andet tidspunkt i historien har været så mange mennesker i den vestlige verden, der lever uden interaktion med hinanden og med miljøet. Flere og flere mennesker vælger at leve alene; mange ægtepar vælger ikke at få børn. Singler eller par, som har børn, lever opdelte liv. Mange fædre og mødre arbejder uden for hjemmet, som regel forskellige steder og nogle gange på forskellige tidspunkter. Børnene bliver som regel født på et hospital, tilbringer en stor del af deres tid i daginstitution, hvorefter de fortsætter til børnehaveklasse, folkeskole og gymnasium alt sammen foregår forskellige steder (den et-rums-skole, jeg gik i, hører fortiden til). Når børn er hjemme, ser de fjernsyn eller har høretelefoner på, som er tilsluttet en lydkilde, oftest høj musik. Denne mangel på muligheder for at drage omsorg og den opdelte livsførelse har resulteret i øget stress, depression og ensomhed og er overordnet set en alvorlig udfordring for befolkningens sundhed og trivsel. Kæledyr har modstået opdelingen og tjener som omsorgsgivere for mange mennesker; de er også omsorgsobjekter og fremmer berøring, leg og fællesskab uden tidsbegrænsning. I en undersøgelse af et multietnisk sample på 877 unge fra Los Angelesområdet (Siegel, 1995) havde omkring halvdelen kæledyr i hjemmet. Blandt kæledyrsejerne angav 64 %, at deres kæledyr var meget vigtige eller overordentlig vigtige for dem; kun 10 % angav, at deres kæledyr var slet ikke eller ikke så vigtige. Unge, der ikke havde hjemmeboende søskende, vurderede deres kæledyr som mere vigtige end andre unge gjor-

4 8 de; det samme gjorde sig gældende for de unge, der havde eneansvar for at tage sig af kæledyret. Mange studier har påvist betydningen af berøring i menneske-dyr-interaktioner. Aaron Katcher har været en klar fortaler for betydningen af berøring; han mindede os om (Katcher, 1981), at et kæledyr på engelsk hedder pet, hvilket betyder at røre ved og kærtegne. Han fandt, at der ingen forskel var mellem mænd og kvinder i forhold til hyppigheden af, mængden af og typen af berøring med deres kæledyr i dyreklinikkers venteværelser, selvom mænd i vestlige samfund langt mindre hyppigt indleder og reagerer på berøring end kvinder. Det lader til, at hunde, og muligvis også andre dyr, tjener som passende og trygge omsorgsobjekter, med hvem både mænd og kvinder kan udtrykke og modtage hengivenhed, selv i offentlighed. Børn og især drenge begynder at frabede sig og endda stritte imod fysisk kontakt med og imellem forældre eller andre voksne, når de når alderen 5 til 8 år. Men Katcher foreslår, at tilstedeværelsen af et kæledyr kan genopvække glæden ved berøring hos barnet, der selv kan bestemme ʽreglerne, tidspunktet og arten af udtryk for hengivenhed. Jeg mener, der er overvældende evidens for, at menneskets sundhed og trivsel afhænger af kvaliteten af social forbundethed (i særdeleshed berøring) gennem hele livet (House et al., 1988; Lynch, 1977). Et af de eksempler på dette, der gør mest indtryk, er den forfærdelige konsekvens, som mangel på kontakt med mødre har for spædbørn; en tilstand, der ses hos både mennesker og dyr (Pauk et al., 1986; Schanberg & Field, 1987; Bartolme et al., 1987; 1989; Barnes, 1988; Katcher, 1988). Ved fravær af social kontakt har man set spædbørn blive apatiske (immobilization response) med nedsat aktivitet og sensitivitet, forøget udskillelse af endorfiner og samtidigt fald i udskillelsen af væksthormon. Hos mange domesticerede dyr såvel som andre pattedyr (Bustad, 1987) og fugle (Gross & Siegel, 1982) øger nænsom håndtering og social kontakt deres modstandskraft over for sygdomme, deres overlevelseschancer efter større operative indgreb, deres vækst, frugtbarhed og effektiviteten af deres foderudnyttelse, og gør dem mere afslappede og nemmere at håndtere. En anden vigtig faktor er den psykofysiologiske respons på fysisk omsorg, som fortsætter ind i voksenalderen. Et studie af kød- og malkekvæg (Sato et al., 1993) viste, at nærtbeslægtede og jævnaldrende køer slikkede hinanden mest, men at denne form for gensidig kropspleje også var hyppig mellem andre i flokken. Forskerne foreslår, at kontakt gennem gensidig kropspleje måske kan styrke sociale bånd og dæmpe aggressivitet. Som Katcher (1988) har bemærket, ( ) vækker det at drage omsorg for andre og pleje, røre, holde, beskytte, give mad og vejlede, de samme følelser og de samme fysiologiske reaktioner, som når der bliver draget omsorg for en selv. I sin mest simple form føler vi os holdt af, når vi holder af andre. Det

5 Nyere opdagelser om vores forhold til naturen 9 er derfor, kæledyrsejere er så sikre på, at deres kæledyr giver dem overvældende kærlighed. Det er min erfaring, at det at drage omsorg for en nærtstående anden kan lindre depression og ensomhed. Anbefalinger Vi har støt voksende viden om og forståelse af, hvordan båndet mellem mennesker og dyr (human-animal bond) kan have afgørende betydning for individer og samfund. Efterhånden som vi bliver mere opmærksomme på vigtigheden af denne interaktion, må vi begynde at formulere ideer og programmer som de nedenfor skitserede, der kan fremme båndet mellem mennesker, dyr og miljøet. Følgende er blot nogle af de service- og undervisningsprogrammer, som kan implementeres i denne henseende. Øge støtten til empirisk forskningsindsats i menneske-dyr-interaktioner og dyreassisteret terapi (Beck & Rowan, 1994). Der er for eksempel studier, der indikerer en sammenhæng mellem en tæt tilknytning til kæledyr og helbred og trivsel på længere sigt. På grund af omkostningerne og kompleksiteten ved definitive langtidsstudier anbefales det, at eksisterende epidemiologiske studier med omfattende datasæt gennemgås på ny, og at der fremskaffes opfølgende data vedrørende enhver kobling mellem sygdomsforekomst (fx hjerte-kar-sygdomme) og tilstedeværelsen eller fraværet af nær tilknytning til et kæledyr. Fremtidige nationale helbredsundersøgelser bør inkludere spørgsmål om tilstedeværelsen eller fraværet af nær tilknytning til kæledyr. Langtidsstudier er en nødvendighed. Udvide fængselsprogrammer, som involverer dyr. For eksempel blev hunde trænet til at advare ejere med epilepsi om et nært forestående anfald, i et program, som involverede udvalgte højrisiko-fanger i at træne dyr til mennesker med handicap. Dette bemærkelsesværdige fund bør undersøges, så det kan afgøres, hvorledes hunde kan udvælges til dette, og hvilke træningsmetoder der bør anvendes. Fastlægge kriterier for certificering af alle typer af servicedyr i samarbejde med myndigheder og fagpersoner. Denne certificering bør også inkludere dyreassisterede terapeuter og dyretrænere. Fremme træningsprogrammer til certificering af servicedyr. Et vigtigt nyt studie (Allen & Blascovich, 1996) fandt betydelige økonomiske såvel som psykologiske og sociale fordele, når kørestolsbrugere med større handicap fik stillet servicehunde til rådighed. Ugentlige omkostninger til lønnet hjælp faldt med 68 %. Når omkostninger til optræning og pasning af hundene regnes med, kunne dette resultere i en

6 10 anslået nettobesparelse på $ til $ pr. person i en otteårsperiode (anslået serviceperiode for en hund). Andre forskere har fundet evidens for, at mennesker uden handicap reagerer mindre negativt over for handicappede, når sidstnævnte er ledsaget af servicehunde (Mader & Hart, 1989; Eddy et al., 1988; Valentine et al., 1993). Udvikle strategier for ekstern finansiering af dyreassisteret terapi. Oplyse myndighederne om det behov for nær tilknytning til dyr, som mange mennesker har. Via informationsmøder, publikationer og rådgivning til lovgivende organer at sikre flere mennesker lovhjemmel til nær interaktion med dyr samt træne dyreejere i ansvarlig pasning af deres dyr og lydighedstræning af deres hunde (se Hart et al., 1985). Fremme udviklingen af bioparker som beskrevet og promoveret af Dr. Michael Robinson (1988), leder af Smithsonian Institutions Washington Zoo. Sådanne bioparker ville tjene til at oplyse børn og voksne og give dem praktisk erfaring i en anden type zoologisk have, hvor besøgende kan lære om dyr ikke blot ved at se og høre, men også gennem lugt og berøring. En sådan eksponering kunne opfylde nogle af vores anbefalinger, såfremt den organiseres og gennemføres ordentligt. Det er helt nødvendigt at forbedre og udvide undervisnings- og træningsindsatsen på flere områder, herunder: 1. Uddannelse af unge i de praktiske aspekter af det at drage omsorg for hinanden, dyr og vores naturlige miljø. 2. Oplæring af dyrlæger, dyreteknikere, socialrådgivere og fagfolk inden for sundhedsvæsenet i rådgivning om sorg (grief counseling) til mennesker, der har mistet et kæledyr, som de var nært knyttet til. Vi bør også opfordre flere grupper til at oprette egentlige tilbud om støtte til sorgbearbejdning. Der er et stigende behov for at tage hånd om AIDS-ramtes vanskelige situation, særligt når det gælder børn. Mange AIDS-patienter kunne få gavn af kontakt med dyr. Myndighederne bør oplyses om, at der sundhedsmæssigt opnås meget lidt ved at fjerne kæledyr fra disse patienter, og at det for nogle ville betyde, at deres eneste kilde til ubetinget kærlighed, tryghed, accept, tilgivelse, fornøjelse og berøring blev taget fra dem. Nøje udvalgte, sunde dyr bør gøres tilgængelige, sammen med kvalificerede, veluddannede frivillige, der er engageret i at hjælpe med denne indsats. Delta Society har information tilgængelig angående dyr og AIDS. Konsekvenserne af tabet af egnede omsorgsobjekter har været umådelige, og for at modvirke denne nedadgående spiral må vi også mobilisere vores samfund til at tage hånd om situationen nu og i fremtiden. Jeg vil naivt foreslå en løsning der, som noget enestående i dagens verden, både vil være sjov og koste beskedent.

7 Nyere opdagelser om vores forhold til naturen 11 Den foreslåede løsning er at bringe undervisning i omsorg ind i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Børn bør lære at drage omsorg for levende ting, herunder hinanden, dyr, planter, jorden og miljøet for herved at blive planetens forvaltere gennem praktisk erfaring med at passe på jorden og dens skabninger. Det vil fremme samarbejde og medfølelse og føre til forbedret omsorgsevne at inddrage elever i en ʽstorebror - og ʽstoresøster - ordning på alle klassetrin, hvor de lærer at passe dyr og planter. Gruppeprojekter bør også fremmes, såvel som projekter, der involverer dyr i deres naturlige omgivelser. Som påvist af Konrad Lorenz, der hyldes på nærværende konference, kunne vi lære en hel del mere om dyr ved at observere dem i deres naturlige omgivelser. Resultatet af 10 års erfaring med vores undervisningsmateriale, Learning and Living Together Building the Human Animal Bond (Vaughan et al., 1986), viser, at det er nyttigt i undervisning af børn fra førskolealderen til sjette klasse. Vi overvejer at supplere med yderligere lektioner i Reverence for Life, Behavior of Animals samt Animals and Tending the Earth. Jeg har også iværksat et kursus med titlen Reverence for Life, som jeg har undervist i på universitetsniveau i mere end femten år (et kortfattet resumé af kurset findes i appendiks [til bogen Compasssion: Our last great hope Selected speeches of ]). Andre gavnlige programmer er oprettet på Canyon Park Elementary School i Santee, Californien, på Gullett Elementary School i Austin, Texas, og på Ott Elementary School i Phoenix, Arizona (Kaye, 1984). Yderligere programmer diskuteres i Delta Society-tidsskriftet People, Animals, Environment (forårsudgaverne fra 1987 og 1988), herunder information om interessante programmer i USA, Sydafrika og Belgien. En anden fremragende model for børn og unge er den, som dr. Sam Ross og hans kolleger på Green Chimneys i Brewster, New York, har udviklet til at tage hånd om behovene hos sårbare børn og teenagere fra den indre by. Disse unge har opdaget glæden ved at drage omsorg, samtidig med at de har opnået kompetence i landbrugsarbejde og derved forbedret deres selvværd og udviklet ærefrygt for livet (reverence for all of life). Det er et godt alternativ til at droppe ud af skolen for at ende i kriminalitet, misbrug og vold, med risiko for helbredsskader og en tidlig død. Erfaringen fra Green Chimneys burde appellere bredt og kunne bruges i andre sammenhænge. Den kunne meget vel tjene som model på nationalt plan, endda verdensplan, for en generel reform af undervisning, startende med de helt unge (Ross, 1981; Ross et al., 1984). Der er ganske vist et stort spring fra et barn, der lærer at passe et marsvin i et klasseværelse, til at redde regnskoven. Imidlertid er det at drage omsorg for hinanden og dyr og planter samt praktisering af naturbevarelse et stort første skridt. For at parafrasere dr. Katcher så er korrekt pasning af familiens kæledyr den første lektion i miljøetikkens bog (Katcher, 1988). Vi må give eleverne mulighed for at fordybe sig i levende ting. Den stigende interesse i

8 12 at pleje og drage omsorg for planter og dyr må opmuntres, især hos vores børn, for vi er nødt til at bevare og tage os af hele planetens liv. Vi har for nylig erkendt, hvor skrøbelig vores planet er (Robinson, 1989). Børn må bringes til at indse, at naturen ikke er en fjende, der skal besejres, men et væsen, der har brug for kærlig omsorg og medfølelse. Vores fælles fremtid her på Jorden afhænger af, at vi tager hånd om dette behov straks. På det lokale plan må dyre-, plante- og jordbundsspecialister samarbejde med undervisere, sundhedspersonale, jurister, filosoffer, politikere, forskere (herunder molekylærbiologer) og teologer for at implementere et sådant program (se Wilson, 1989, og andre artikler i udgaven af Scientific American fra september, 1989). Nationale og internationale prioriteter må ændres for at tage hånd om Jordens store deficitter (Bustad, 1989). Mens nationer planlægger fælles bestræbelser på at bringe mennesker til Mars, er selve fremtiden for sundhed og trivsel på vores egen planet i fare. Vi har formodentlig defineret og beskrevet mindre end 10 % af arterne på planeten Jorden. Der kommer jævnligt rapporter med antal og lister over dyrearter, som er truede eller nu uddøde. Sandheden er, at vi i virkeligheden ikke ved, hvor mange arter der er truede eller forsvundne, fordi vi ikke ved, hvad vi har. Vi er nu i en tid, hvor vi ikke kun oplever øget samarbejde mellem nationer, men også en voksende sensitivitet og respekt over for liv og en større interesse for at ændre indholdet af skolers undervisning. Vi må gribe denne mulighed for at fremme internationalt samarbejde om at definere vores arter og arbejde sammen om at drage omsorg for mennesker, dyr, planter og vores miljø og derved bidrage til en sikker fremtid for planeten. Med vægt på omsorg for mennesker, dyr og miljø bliver chancerne for at opnå fred også stærkt forbedrede. Dyr og børn kan hjælpe til at fremme en tilstand af fredelig sameksistens mellem mennesker og resten af denne fantastiske planet. Konkluderende tror jeg på, at et interessant felt med stort potentiale til at gavne og berige mennesker og dyrs liv og vilkår er ved at åbne sig for os inden for forskning, omsorgsservice og undervisning. Ved at samarbejde med kolleger over hele verden fra en række forskellige discipliner kan vi udvikle nye og kreative veje til at realisere det store potentiale, der ligger i menneske-dyr-miljø-interaktioner, når de undersøges og udnyttes rigtigt. På grundlag af min erfaring fra de sidste tyve år dedikerer jeg resten af mine dage til denne udfordring en opfordring til medfølelse, kompetent omtanke, omsorg og tidlig indlemmelse af dette i vores uddannelse samt ærbødighed for alt liv. Jeg foreslår, at vi lytter til Alfred Tennysons ord: Kom, mine venner, det er ikke for sent at søge en nyere verden.

9 Nyere opdagelser om vores forhold til naturen 13 REFERENCER Allen, K., & Blascovich, J. (1996). The value of service dogs for people with severe ambulatory disabilities: A randomized controlled trial. JAMA, 275(13), Allen, K., Blascovich, J., Tomaka, J., & Kelsey, R. M. (1991). Presence of human friends and pet dogs as moderators of autonomic response to stress in women. Journal of Personal and Social Psychology, 61, Anderson, R. K., Hart, B. I., & Hart, L. A. (Eds.). (1984). The pet connection: Its influence on our health and quality of life. Minneapolis: CENSHARE, University of Minnesota. Anderson, R. S. (1975). Pet animals in society. New York: Macmillan. Anderson, W. P., Reid, C. M., & Jennings, G. L. (1992). Pet ownership and risk factors for cardiovascular disease. The Medical Journal of Australia, 157, Arkow, P. (Ed.). (1986). The loving bond: Companion animals in the helping professions. Saratoga, CA: R & E Publishers. Arkow, P. (1989). Pet therapy: A study and resource guide for the use of companion animals in selected therapies. Colorado Springs, CO: The Humane Society of the Pikes Peak Region. Ascione, F. R. (1992). Enhancing children s attitudes about the humane treatment of animals: Generalization to human-directed empathy. Anthrozoös, 5(3), Barnes, D. M. (1988). Need for mother s touch is brain-based. Science, 239, 142. Bartolme, J. L., Bartolme, M. B., Harris, E. B., & Schanberg, S. M. (1987). N alphaacetyl-beta-endorphin stimulates omithine decarboxylase activity in preweanling rat pups: Opioid- and non-opioid-mediated mechanisms. Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics, 240, Bartolme, J. L., Bartolme, M. B., Harris, E. B., Pauk, J. S., & Schanberg, S. M. (1989). Regulation of insulin and glucose plasma levels by central nervous system betaendorphin in preweanling rats. Endocrinology, 124, Baun, M., Bergstrom, N., Langston, N., & Thoma, L. (1984). Physiological effects of petting dogs: Influences of attachment. In R. K. Anderson, B. L. Hart & L. A. Hart (Eds.), The pet connection (pp ). Minneapolis: CENSHARE, University of Minnesota. Beck, A. M., & Rowan, A. N. (1994). The health benefits of human-animal interactions. Anthrozoös, 7(2), Beck, A. M., Seraydarian, L., & Hunter, G. F. (1986). Use of animals in the rehabilitation of psychiatric in-patients. Psychology Reports, 58, Biery, M. J., & Kauffman, N. (1989). The effects of therapeutic horseback riding on balance. Physical Activity Quarterly, 6, Burke, J., Daniel, S., Burke, J., Camplone, R., & Tweedy, C. (1988). The effect of a residential pet therapy program on isolated nursing home residents. In Abstracts of presentations: People, animals and the environment: Exploring our interdependence. Delta Society 7 th Annual Conference, Sept. 29-Oct. 1, 1988, Orlando, FL. Orlando: Kal Kan. Bustad, L. K. (1987). Investigator s interrelationship with laboratory animals. In Effective Animal Care and Use Committees (special issue of Laboratory Animal Science, January 1987) (pp ). Cordova, TN: American Association for Laboratory Animal Science. Bustad, L. K. (1989). Editorial: Our responsibilities to the natural world. Anthrozoös, 2, Davis, J. H., & A. McCreary Juhasz (1995). The preadolescent/pet friendship bond. Anthrozoös, 8(2), Dismuke, R. P. (1984). Rehabilitative horseback riding for children with language disorders. In R. K. Anderson, B. L. Hart & L. A. Hart (Eds.), The pet connection (pp ). Minneapolis: CENSHARE, University of Minnesota. Eddy, J., Hart, L. A., & Boltz, R. (1988). The effects of service dogs on social acknowledgements of people in wheelchairs. Journal of Psychology, 122,

10 14 Fogle, B. (Ed.). (1981). Interrelations between people and pets. Springfield, IL: Charles C. Thomas. Fogle, B. (1983). Pets and their people. London: Collins Harvill. Fogle, B. (1986). Games pets play. London: Michael Joseph. Friedmann, E., Katcher, A. H., Lynch, J. J., & Thomas, S. A. (1980). Animal companions and one-year survival of patients after discharge from a coronary care unit. Public Health Report, 95(4), Friedmann, E., & Thomas, S. A. (1995). Pet ownership, social support, and one-year survival after acute myocardial infarction in the cardiac arrhythmia suppression trial (CAST). American Journal of Cardiology, 76, Gross, W. B., & Siegel, P. B. (1982). Socialization as a factor in resistance to infection, feed efficiency and response to antigen in chickens. American Journal of Veterinary Research, 43, Hart, L. A., Hart, B., & Bergin, B. (1987). Socializing effects of service dogs for people with disabilities. Anthrozoös, 1(1), Hart, L. A., Hart, B., & Mader, B. (1985). Effects of pets in California governmentallyassisted housing for the elderly. Journal of the Delta Society, 1, Holcomb, R., & Meacham, M. (1989). Effectiveness of an animal-assisted therapy program in an inpatient psychiatric unit. Anthrozoös, 2(4), House, J. S., Landis, K. R., & Umberson, D. (1988). Social relationships and health. Science, 241, Hunt, S. J., Hart, L. A., & Gomulkiewicz, R. (1992). The role of small animals in social interactions between strangers. Journal of Social Psychology, 132(2), Hutton, J. S. (1985). A study of companion animals in foster families: A perception of therapeutic values in the human-pet relationship. In The Human-Pet Relationship: International Symposium on the Occasion of the 80th Birthday of Nobel Prize Winner Prof. Dr. Konrad Lorenz, Oct , 1983 (pp ). Vienna: Austrian Academy of Sciences, Institute for Interdisciplinary Research on the Human-Pet Relationship. Institute for Interdisciplinary Research on the Human-Pet Relationship (IIRHPR). (1985). The Human-Pet Relationship: International Symposium on the Occasion of the 80th Birthday of Nobel Prize Winner Prof. Dr. Konrad Lorenz, Oct , Vienna. International Therapeutic Riding Congress (ITRC), 6th, August , Toronto. (1988). 6th International Therapeutic Riding Congress. Thornhill, Ontario, Canada: The Congress. Kase, C. (1996). Pets and housing The benefits and the need: Update on current situation. Report delivered at the Conference on Making Space for Pets: Health and Social Benefits, London, March 27. Katcher, A. H. (1981). Interactions between people and their pets: Form and function. In B. Fogle (Ed.), Interrelations between people and pets. Springfield, IL: Charles C. Thomas. Katcher, A. H. (1987). Health and caring for living things. Anthrozoös, 1(3), Katcher, A. H. (1988). The evolution of human affection: The significance of the living environment in the modern world. In Abstracts of presentations: People, animals and the environment: Exploring our interdependence. Delta Society 7 th Annual Conference, Sept. 29-Oct. 1, 1988, Orlando, FL. Orlando: Kal Kan. Katcher, A. H., & Beck, A. (Eds.). (1983). New perspectives on our lives with companion animals. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Katcher, A. H., Beck, A., & Levine, D. (1989). Evaluation of a pet program in prison. Anthrozoös, 2(3), Katcher, A. H., Segal, H., & Beck, A. M. (1984). Comparison of contemplation and hypnosis for the reduction of anxiety and discomfort during dental surgery. American Journal of Clinical Hypnosis, 27,

11 Nyere opdagelser om vores forhold til naturen 15 Kaye, D. M. (1984). Animal affection and student behavior. In R. K. Anderson, B. L. Hart & L. A. Hart (Eds.), The pet connection (pp ). Minneapolis: CENSHARE, University of Minnesota. Kidd, A. H., & Kidd, R. M. (1994). Benefits and liabilities of pets for the homeless. Psychological Reports, 74, Lynch, J. J. (1977). The broken heart: The medical consequences of loneliness. New York: Basic Books. Mader, B., & Hart, L. A. (1989). Social acknowledgments for children with disabilities: Effects of service dogs. Child Development, 60, Melson, G. F. (1990). Fostering inter-connectedness with animals and nature: The developmental benefits for children. People, Animals, Environment, 8(4), Nielsen, J. A., & Delude, L. (1989). Behavior of young children in the presence of different kinds of animals. Anthrozoös, 3(2), Patronek, G. J. (1995). Development and validation of an ecological model for describing the pet dog population in the United States and an epidemiologic study of risk factors for an owner s failure to retain their dogs as pets in the home (PhD thesis). Purdue University. Patronek, G. J., & Glickman, L. T. (1994). Development of a model for estimating the size and dynamics of the pet dog population. Anthrozoös, 7(1), Patronek, G. J., & Rowan, A. N. (1995). Editorial: Determining dog and cat numbers and population dynamics. Anthrozoös, 8(4), Pauk, J., Kuhn, C. M., Field, T. M., & Schanberg, S. M. (1986). Positive effects of tactile versus kinesthetic or vestibulal stimulation on neuroendocrine and ODC activity in maternally-deprived rat pups. Life Sciences, 39, Peacock, C. A. (1984). The role of the therapist s pet in initial psychotherapy sessions with adolescents: An exploratory study (PhD thesis). Boston College. Robb, S. S. (1987). Summary of health benefits of pets for elderly residents in health care centers. Presentation at National Institutes of Health Technology Assessment Workshop on Health Benefits of Pets, Sept , Bethesda, MD. Robinson, M. H. (1988). Bioscience education through bioparks. BioScience, 38, Robinson, M. H. (1989). What are our responsibilities to the natural world: Should we save the rain forests? Anthrozoös, 2, Ross, S., Vigdor, M. G., Kohnstamm, M., DiPaoli, M., Manley, B., & Ross, L. (1984). The effects of farm programming with emotionally handicapped children. In R. K. Anderson, B. L. Hart & L. A. Hart (Eds.), The pet connection. Minneapolis: CEN- SHARE, University of Minnesota. Ross, S. B. Jr. (1981). Children and companion animals. Ross Timesaver: Feelings and Their Medical Significance, 23(4), Rowan, A. N. (Ed.). (1988). Animals and people sharing the world. Hanover, NH: University Press of New England. Sato, S., Tarumizu, K., & Hatae, K. (1993). The influence of social factors on allogrooming in cows. Applied Animal Behaviour Science, 38, Schanberg, S. M., & Field, T. M. (1987). Sensory deprivation stress and supplemental stimulation in the rat pup and preterm human neonate. Child Development, 58, Serpell, J. (1991). Beneficial effects of pet ownership on some aspects of human health and behaviour. Journal of the Royal Society of Medicine, 84, Siegel, J. M. (1990). Stressful life events and use of physician services among the elderly: The moderating role of pet ownership. Journal of Personality and Social Psychology, 58(6), Siegel, J. M. (1993). Companion animals: In sickness and in health. Journal of Social Issues, 49,

12 16 Siegel, J. M. (1995). Pet ownership and the importance of pets among adolescents. Anthrozoös, 8(4), Stallones, L. (1990). Companion animals and health of the elderly. People, Animals, Environment, 8(4), Valentine, D. P., Kiddoo, M., & LaFleur, B. (1993). Psychosocial implications of service dogs for people who have mobility or hearing impairments. Social Work and Health Care, 19, Van de Castle, R. I. (1983). Animal figures in fantasy and dreams. In A. Katcher & A. Beck (Eds.), New perspectives on our lives with companion animals. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Vaughan, S., Peterson, L., Bustad, L. K., Ryan, T. D., & Hines, L. M. (1986). Learning and living together: Building the human-animal bond. Pullman, WA: People-Pet Partnership, Washington State University College of Veterinary Medicine. Wilson, C. C. (1991). The pet as an anxiolytic intervention. Journal of Nervous and Mental Disease, 179, Wilson, E. O. (1989). Threats to biodiversity. Scientific American, 261(3),

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

er på banen Psykolog nyt

er på banen Psykolog nyt DYRENE er på banen Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese

Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Præsentation af kandidatspeciale udarbejdet af intensivspecialsygeplejerske og cand. cur. Rikke Hessing Simonsen

Læs mere

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl. Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse psykoterapi med voksne 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009

Læs mere

Eksistentiel psykoterapi i København

Eksistentiel psykoterapi i København Eksistentiel psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Resiliensforskning i skolen

Resiliensforskning i skolen education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS

CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof.

Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof. Titel Modulbestyrer Studieadm. koordinator Dato 9.1.2013 Indhold: Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn dansk: Arkitekturpsykologi Modulnavn engelsk: Environmental Psychology Prof. Kaya Roessler

Læs mere

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser Hvad er et klubhus? Et klubhus er først og fremmest et fællesskab af mennesker. Meget mere end blot et dagtilbud, eller en social service. Et klubhus er vigtigst af alt et fællesskab af mennesker, som

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

UCL på engelsk/opdateret september 2015

UCL på engelsk/opdateret september 2015 otat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk/opdateret

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere