Årsrapport Investeringsforeningen Danske Invest

Transkript

1 Årsrapport 2010 Investeringsforeningen Danske Invest

2 Fold flappen ud, og se hvor den enkelte afdelings regnskab er placeret i årsrapporten.

3 Læs om de enkelte afdelinger på side: 40 Bioteknologi 43 Danmark 46 Danmark Akkumulerende 49 Danmark Fokus 52 Danmark Indeks 55 Danmark Small Cap 58 Dannebrog 61 Danske Korte Obligationer 64 Danske Lange Obligationer 67 Danske Mellemlange Obligationer 70 Ejendomme Europa Indeks 73 Europa 76 Europa Bæredygtig Indeks 79 Europa Fokus 82 Europa Fokus Akkumulerende KL 85 Europa Højt Udbytte 88 Europa Højt Udbytte Akkumulerende 91 Europa Indeks 94 Europa Indeks BNP 97 Europa Small Cap 100 Europa Valutasikret Akkumulerende 103 Europæiske Obligationer 106 Fjernøsten 109 Fjernøsten Indeks 112 Fonde 115 Global Indeks 118 Global Indeks Global Indeks Valutasikret Akkumulerende 124 Global Plus 127 Global StockPicking 130 Global StockPicking Akkumulerende 133 Global StockPicking Global Value 139 Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL 148 Globale Indeksobligationer Udloddende 151 Globale Virksomhedsobligationer 154 Indeks Aktier 157 International 160 Japan 163 Kina 166 KlimaTrends 169 Korte Danske Obligationer 172 Lange Danske Obligationer 175 Latinamerika 178 Mix 181 Mix med Sikring 184 Mix Defensiv 187 Mix Offensiv 190 Mix Offensiv Plus 193 Norden 196 Norden Indeks 199 Nye Markeder 202 Nye Markeder Akkumulerende 205 Nye Markeder Obligationer 208 Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta 211 Nye Markeder Small Cap 214 Obligationer-4 Udbytter 217 Sundhed Indeks 220 Teknologi 223 Tyskland 226 Udenlandske Obligationsmarkeder 229 USA 232 USA Akkumulerende KL 239 Østeuropa 242 Østeuropa Konvergens

4 Investeringsforeningen Danske Invest CVR-nr Strødamvej København Ø Telefon Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S: Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Depotbank Danske Bank Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes tirsdag den 12. april 2011 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen Grafisk produktion Scanprint A/S, Århus ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt.

5 4 Forord fra formanden FORENINGENS LEDELSESBERETNING 5 Danske Invest i Afkast og udbytter 18 Investeringsmarkederne i Overordnede forventninger til investeringsmarkederne i Udsagn om forventninger 26 Politik for samfundsansvar 27 Risici samt risikostyring 30 Omkostninger 34 Fund governance 34 Bestyrelse og direktion 35 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv PÅTEGNINGER 37 Ledelsespåtegning 38 De uafhængige revisorers påtegning 40 Afdelingernes ledelsesberetninger og årsregnskaber FÆLLES NOTER 246 Anvendt regnskabspraksis 252 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling 254 Oversigt over afdelingernes fremførbare tab 255 Revisionshonorarer 256 Foreningens væsentligste aftaler 259 Satserne i foreningens væsentligste aftaler BILAG 261 Finanskalender 2011 FLAP Sådan læser du afdelingernes regnskaber

6 Jørn ankær thomsen / bestyrelsesformand Forord 2010 blev et godt år for Danske Invest. Alle afdelinger, der har eksisteret gennem hele året, gav positive afkast med afdeling Nye Markeder Small Cap som årets højdespringer med et afkast på hele 60,20 pct. Den forvaltede formue i Danske Invest steg fra 84,5 mia. kroner i slutningen af 2009 til 103,5 mia. kroner ved udgangen af Efter to meget turbulente år kom verdensøkonomien ind i lidt mere smult vande, men finanskrisen sender stadig dønninger gennem den globale økonomi. På den positive side kan man konstatere, at vi er kommet ud af recessionen og atter ser vækst. Omvendt blev det klart, at der skal mere til for at rette op på det gældsproblem, som en række lande står tilbage med. Det gælder ikke mindst en del lande i Europa, blandt andet Grækenland, der blev reddet af hjælpepakker og andre tiltag. Men usikkerheden med hensyn til, hvordan disse lande skal komme på fode igen, er stadig stor her i begyndelsen af Den fortsatte økonomiske usikkerhed medvirkede til, at centralbankerne fastholdt de korte renter på historisk lave niveauer. På grund af de store valutareserver valgte Danmarks Nationalbank endda at sænke den ledende rente. Rentefaldet gav medvind til en række obligationsafdelinger, og eksempelvis Dannebrog gav et afkast på mere end 5 pct. Pæn økonomisk vækst og en god indtjening i virksomhederne betød i kombination med en svækkelse af den danske krone og euroen i forhold til andre valutaer at det globale aktiemarked i 2010 gav et afkast på 19,71 pct. målt i danske kroner. Omkring halvdelen af afkastet skyldes svækkelsen af den danske krone. Det europæiske aktiemarked sluttede 2010 med en stigning på 11,26 pct., men det er alligevel blandt afdelingerne med europæiske aktier, at vi finder to af årets højeste afkast: Afdeling Europa Small Cap med et afkast på 46,03 pct. og afdeling Tyskland med et afkast på 39,81 pct. Også i år klarede aktierne fra de nye markeder sig godt med et afkast på 27,32 pct. Afdeling Nye Markeder gav således et afkast på 36,12 pct. I efteråret 2010 ændrede flere af afdelingerne i Investeringsforeningen Danske Invest navn, og i samme ombæring kom en række nye afdelinger fra søsterforeningen Investeringsforeningen Danske Invest Select til. Ændringerne skete ud fra et ønske om løbende at udvikle og tilpasse produktpaletten i Danske Invest til investorernes behov. Også i år indstiller vi til generalforsamlingen, at en række afdelinger fusioneres. Selvom den globale økonomi begyndte at vise bedre takter i 2010, er der stadig store udfordringer at overvinde. Vi forventer, at økonomierne i den vestlige verden opnår stadig mere stabil vækst og får mindre brug for offentlig stimulans. På de nye markeder forventer vi, at vækstmulighederne fortsat vil være på et højt niveau i Årsregnskabet for hver af de 65 afdelinger findes fra side 40 i rapporten. Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand 4 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

7 LEDELSESBERETNING DANSKE INVEST I 2010 Navneændringer for en række afdelinger I Danske Invest arbejder vi løbende med at udvikle og tilpasse foreningens produktpalette med udgangspunkt i investorernes behov. I forlængelse heraf gennemførte vi den 12. oktober 2010 en større navneændring for en række afdelinger for dermed at opnå en mere gennemskuelig og konsekvent opbygning af navnene på vores mange produkter. Navneændringerne blev vedtaget på generalforsamlinger i 2010 og blev godkendt af Finanstilsynet i september. Systematikken efter navneændringerne er, at det centrale i en aktieafdelings navn er den geografiske dimension f.eks. Europa. Da flere af afdelingerne investerer inden for Europa, tilføjes en yderligere beskrivelse af afdelingens investeringsområde det kan f.eks. være»small Cap«, fordi afdelingen investerer i de mindre af de europæiske virksomheder, der er børsnoterede. For obligationsafdelingerne er det basale i navnet den geografiske dimension samt obligationstypen. Samtidig med navneændringerne blev en række afdelinger fra søsterforeningen Investeringsforeningen Danske Invest Select overflyttet til Investeringsforeningen Danske Invest. Baggrunden er, at afdelingerne i Investeringsforeningen Danske Invest hovedsagligt henvender sig til private investorer, mens afdelinger i Investeringsforeningen Danske Invest Select primært udbydes til en snævrere kundegruppe, der eksempelvis har en aftale om porteføljepleje. I forbindelse med overflytningen fra Investeringsforeningen Danske Invest Select til Investeringsforeningen Danske Invest blev stykstørrelsen ændret fra kr. til 100 kr. for afdelingerne Danmark Fokus og Danmark Small Cap. Af skemaet på næste side fremgår afdelingernes tidligere og nuværende navne. Af skemaet nedenfor fremgår det, hvilke afdelinger der i samme ombæring blev overført fra Investeringsforeningen Danske Invest Select til Investeringsforeningen Danske Invest. Overførte afdelinger Afdelingens hidtidige navn i Investeringsforeningen Danske Invest Select Danske Small Cap Aktier Europæiske Aktier Højt Udbytte Europæiske Small/Mid Cap Aktier Fokus Danske Aktier Global Emerging Markets Smaller Companies Nordiske Aktier Østeuropa Konvergens Afdelingens navn i Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Small Cap Europa Højt Udbytte Europa Small Cap Danmark Fokus Nye Markeder Small Cap Norden Østeuropa Konvergens ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 5

8 Navneændringer i Investeringsforeningen Danske Invest Hidtidig fondskode Hidtidigt navn Ny/fortsættende fondskode Nyt navn DK Euro Stocks 50 DK Europa Fokus DK Europa Aktier Højt Udbytte Akkumulerende DK Europa Højt Udbytte Akkumulerende DK Globale Indeksobligationer KL* DK Globale Indeksobligationer Akkumulerende, klasse DK DK Højrente DK Globale Virksomhedsobligationer DK Højrentelande DK Nye Markeder Obligationer DK Højrentelande Lokalvaluta DK Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta DK Indeks Bæredygtig Europa DK Europa Bæredygtig Indeks DK Indeks Danmark DK Danmark Indeks DK Indeks Europa DK Europa Indeks DK Indeks Europa BNP DK Europa Indeks BNP DK Indeks Europæiske Ejendomme DK Ejendomme Europa Indeks DK Indeks Fjernøsten DK Fjernøsten Indeks DK Indeks Health Care DK Sundhed Indeks DK Indeks Norden DK Norden Indeks DK Indeks Verden DK Global Indeks 2 DK Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende DK Global Indeks Valutasikret Akkumulerende DK Pension Korte Obligationer DK Danske Korte Obligationer DK Pension Lange Obligationer DK Danske Lange Obligationer DK Pension Mellemlange Obligationer DK Danske Mellemlange Obligationer DK StockPicking DK Global StockPicking DK USA Valutasikret Akkumulerende KL* DK USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK DK Value DK Global Value DK Verden DK Global StockPicking 2 DK Verden Akkumulerende DK Global StockPicking Akkumulerende DK Verdensindeks DK Global Indeks DK Vækst DK Global Plus 6 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

9 Justeringer i investeringsstrategi Hovedparten af de afdelinger, der ændrede navn den 12. oktober, fastholdt deres investeringsstrategi. Dog blev strategien justeret for fire af afdelingerne: Euro Stocks 50 skiftede navn til Europa Fokus. Verden ændrede navn til Global Stock- Picking 2. Verden Akkumulerende ændrede navn til Global StockPicking Akkumulerende. Vækst ændrede navn til Global Plus. Den førstnævnte afdeling fik i denne forbindelse et bredere europæisk investeringsunivers, men investerer stadig i en relativt smal portefølje. For de tre sidstnævnte afdelingers vedkommende er strategien blevet mere fokuseret, hvilket har betydet færre aktier i de pågældende afdelinger. Strategiændringerne blev gennemført ud fra den vurdering, at det ville give bedre afkastmuligheder. Til gengæld kan ændringen også medføre en lidt øget risiko, fordi investeringen er fordelt på færre selskaber. Afdelingerne ligger dog stadig i de samme risikokategorier som tidligere. Produktændringer Fire nye afdelinger: Tre nye Mix-afdelinger samt Europa Fokus Akkumulerende KL I midten af maj 2010 introducerede vi tre nye Mix-afdelinger, der giver flere muligheder for at investere i aktier og obligationer i ét og samme produkt. De tre afdelinger hedder hhv. Mix Defensiv, Mix Offensiv og Mix Offensiv Plus. Andelen af aktier er mindst i Mix Defensiv og størst i Mix Offensiv Plus. Med den forskellige vægtning af aktier og obligationer modsvarer de tre afdelinger derfor forskellige niveauer af risikovillighed. Afdelingernes porteføljerådgiver er Danske Capital. De tre nye Mix-afdelinger er akkumulerende og henvender sig blandt andet til virksomheder og pensionsopsparere. I juni blev afdeling Europa Fokus Akkumulerende KL lanceret. Afdelingen investerer i europæiske aktier og har som udgangspunkt en relativt smal portefølje, som består af aktier. Afdelingen er akkumulerende og egner sig primært til pensionsopsparing eller investering under virksomhedsskatteordningen. Læs mere om alle vores afdelinger på og under beretningen for hver enkelt afdeling bagest i denne rapport. Fusioner Som et led i arbejdet med tilpasning af vores produktpalette blev der gennemført en fusion i På generalforsamlinger i april og august 2010 blev det vedtaget at fusionere afdeling Europæiske Aktier E under Investeringsforeningen Danske Invest Select med afdeling Europa under Investeringsforeningen Danske Invest, med sidstnævnte som fortsættende afdeling. Fusionen blev gennemført efter modtagelse af Finanstilsynets godkendelse. Også i 2011 planlægges der fusioner. Bestyrelsen indstiller således til den ordinære generalforsamling den 12. april 2011, at der foretages en ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 7

10 række fusioner af afdelinger. Forslagene om fusioner har baggrund i et ønske om at forenkle produktudbuddet ved fusion af afdelinger, som har tilsvarende investeringsområder. Herudover er formuen i flere afdelingerne faldet til et niveau, hvor en omkostningseffektiv risikospredning vanskeliggøres. I skemaet nedenfor findes en oversigt over de fusioner, som bestyrelsen foreslår. Foreslåede fusioner Afdelinger der fusionerer Fortsættende afdeling Dannebrog Danske Mellemlange Obligationer Obligationer-4 Udbytter Dannebrog (afdelingens navn foreslås ændret til Dannebrog Mellemlange Obligationer) Ejendomme Europa Indeks Europa Bæredygtig Indeks Europa Indeks Europa Indeks Global Indeks Indeks Aktier Indeks Aktier (afdelingens navn foreslås ændret til Global Indeks) Global StockPicking Global Value Global StockPicking Danske Korte Obligationer Korte Danske Obligationer Danske Korte Obligationer Danske Lange Obligationer Lange Danske Obligationer Danske Lange Obligationer Bioteknologi Sundhed Indeks Bioteknologi 8 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

11 regnskabsberetning Ny prisstruktur Den 1. januar 2011 blev omkostningerne ændret i flere af Danske Invests afdelinger. Omkostningerne blev sænket markant på de indeksbaserede afdelinger med brede markedsindeks, mens omkostningerne ved at investere i udvalgte aktivt forvaltede afdelinger blev justeret opad. Efter ændringerne er Danske Invest fortsat blandt de investeringsforeninger i Danmark, der har de laveste omkostninger. Andelsklasser I 2009 blev lovgivningen ændret, således at det blev muligt med udgangspunkt i en given afdelings værdipapirportefølje at skabe andelsklasser, som varierer på visse nærmere angivne områder. Det giver f.eks. mulighed for at sælge en afdelings andelsklasser på forskellige geografiske markeder, således at de tager udgangspunkt i samme værdipapirportefølje, men hvor der sker tilpasning af andre forhold til de lokale ønsker, eksempelvis udstedelsesvaluta. I juni 2010 etablerede Danske Invest for første gang andelsklasser. Det skete i afdelingerne Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL og USA Akkumulerende KL. Afdeling Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL udbydes i tre andelsklasser: Globale Indeksobligationer Akkumulerende, klasse DK, der udbydes i DKK på det danske marked. Globala Realräntor, som udbydes i SEK på det svenske marked. Reaalikorko Maailma, der udbydes i EUR på det finske marked. For afdeling USA Akkumulerende KL er der oprettet følgende to andelsklasser: USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK, der udbydes i DKK på det danske marked. Nordamerika, der udbydes i SEK på det svenske marked. Vi forventer at introducere flere afdelinger med andelsklasser i løbet af Ændringer i lovgivningen I løbet af 2010 er der sket ændringer i skattelovgivningen, som har betydning for beregningen af de udloddende afdelingers udbytteprocent. Med virkning fra 1. januar 2010 indgår realiserede kursgevinster på aktier uanset ejertid i beregningen af udbytteprocenten hidtil har gevinster på aktier ejet over tre år ikke skullet udloddes. Med virkning fra 27. januar 2010 er kursgevinster på såkaldt blåstemplede obligationer ikke længere skattefrie. Gevinst og tab på blåstemplede obligationer købt i afdelingen efter denne dato indgår herefter i opgørelsen af kursgevinster og kurstab på obligationer. I afdelinger, som anvender valutakonti, indgår urealiserede kursgevinster på valutakonti i beregningen af udbytteprocenten som frivillig udlodning for at sikre, at udlodningen overstiger minimumsudlodningen. De nye skatteregler medførte, at vi for at undgå udvanding af de eksisterende investorers skattefri, urealiserede gevinster, lukkede for emission i en række obligationsbaserede afdelinger med beholdning af såkaldt blåstemplede obligationer. ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 9

12 De afdelinger, der siden 27. januar 2010 har været lukket for emission, er: Dannebrog Korte Danske Obligationer Lange Danske Obligationer Obligationer-4 Udbytter Gennem 1. halvår af 2010 så vi betydelige rentefald, hvilket har medført kursstigninger på såvel danske som udenlandske obligationer. Det har betydet, at alle obligationsafdelingerne har haft pæne gevinster. Vi har hjemtaget mange af de skattefrie kursgevinster til investorerne, således at disse i foråret 2011 bliver udloddet som skattefrit udbytte for personer. Vi forventer at åbne for emission i de berørte afdelinger umiddelbart efter generalforsamlingen i april Gennem det meste af 2010 har investeringsforeningsbranchen bidraget til Finanstilsynets arbejde med at omsætte UCITS IV-direktivet til dansk lovgivning. Direktivet blev vedtaget af EU i efteråret 2009 og skal være omsat til dansk lov senest 1. juli Direktivet er en opdatering og udvidelse af det fælles europæiske regelsæt for det, der i Danmark hedder investeringsforeninger. Af nyskabelser i direktivet i forhold til de nugældende muligheder kan nævnes: Introduktion af central investorinformation; et summarisk oplysningsark indeholdende de væsentligste informationer om en afdeling. Skal erstatte det forenklede prospekt. Mulighed for at etablere master/feeder-konstruktioner. Forskellige afdelinger, feedere, tilpasset særlige investorbehov investerer i samme portefølje indkapslet i en separat afdeling, masteren. Lettere adgang til at markedsføre investeringsforeninger og tilsvarende enheder på tværs af landegrænserne i EU. Adgang til fusion af investeringsforeninger og tilsvarende enheder på tværs af landegrænserne i EU. Adgang for investeringsforvaltningsselskaber i EU til at drive investeringsforeninger og tilsvarende enheder hjemmehørende i andre EU-lande end det land, hvor investeringsforvaltningsselskabet selv er hjemmehørende. Loven forventes vedtaget i løbet af foråret 2011, således at den kan træde i kraft den 1. juli Den praktiske anvendelse af flere af mulighederne i den kommende lov afhænger dog af, at der foretages ændringer af skattelovgivningen. Danske Invest Management har på foreningens vegne igangsat en proces om hjemsøgning af de resterende 15 pct. udbytteskat fra Finland, Holland, Norge, Polen, Sverige og Tyskland på baggrund af en EU dom (Sag C-303/07). Da der fortsat føres sager mod de enkelte lande, er det meget usikkert, om det vil lykkes og i givet fald hvornår, hvorfor det ikke er muligt at skønne over et eventuelt beløb, som afdelingerne i givet fald vil modtage fra de respektive lande. Der er søgt for afdelinger med aktieinvesteringer i de respektive lande. 10 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

13 Formueudvikling Der blev i 2010 nyudstedt beviser for 24,8 mia. kr. og indløst beviser for 21,8 mia. kr. Den forvaltede kapital i foreningen steg fra 84,5 mia. kr. ultimo 2009 til 103,6 mia. kr. ultimo Stigningen skyldtes dels de relativt høje afkast, dels at en række afdelinger som nævnt blev overflyttet fra Investeringsforeningen Danske Invest Select. Opgjort på formue steg foreningens markedsandel ifølge InvesteringsForeningsRådet fra 21,7 pct. ultimo 2009 til 22,3 pct. ultimo Den samlede formue i de danske investeringsforeninger steg fra 813 mia. kr. til mia. kr. ultimo InvesteringsForeningsRådet skønner, at ca danskere ejer investeringsbeviser. Vidensressourcer Danske Invest Management A/S beskæftigede 58 fuldtidsmedarbejdere ved udgangen af Uddannelsesniveauet for medarbejderne var som følger: 43 pct. havde en lang videregående uddannelse 21 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse 28 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse 8 pct. havde en anden uddannelse Gennemsnitsalderen for de ansatte var 44,9 år ultimo 2010, og i løbet af 2010 blev der brugt kroner pr. medarbejder på ekstern uddannelse. Fem års nøgletal Formue ultimo året Netto udstedte andele i løbet af året (kursværdi) Cirkulerende beviser ultimo året Samlet regnskabsmæssig indtjening Samlede udbetalte udbytter Markedsandel i procent ultimo året 16,6 19,8 21,0 21,7 22,3 Antal afdelinger ultimo året Tallene er gjort op i mio. kroner. Se vores ordbog Forklaringer på begreber og udtryk kan findes i ordbogen på hjemmesiden ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 11

14 Afkast og udbytter 2010 blev et godt år for såvel obligations- som aktieafdelingerne i foreningen. Alle afdelinger, der eksisterede gennem hele året, gav positive afkast og indfriede generelt vores forventninger. Selvom 2010 ikke helt kunne følge med 2009, hvor afkastene var endog meget høje oven på det foregående års voldsomme kursfald, endte mere end halvdelen af afdelingerne med tocifrede afkasttal. Årets højeste afkast blev leveret af afdeling Nye Markeder Small Cap, der steg 60,20 pct. I den anden ende af skalaen ligger afdeling International med årets laveste afkast på 2,40 pct. Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger blev mio kr. Obligationsafdelingerne: Obligationsafdelingerne har generelt givet gode afkast - godt hjulpet på vej af de respektive centralbanker verden over, der valgte at bibeholde de lave renter var således også et godt år for danske obligationer, der alle gav pæne afkast med det højeste afkast i afdeling Obligationer-4 Udbytter på 6,38 pct. Danske Lange Obligationer ligger lige efter med et afkast på 6,15 pct., mens afdeling Dannebrog gav et afkast på 5,16 pct. Det laveste afkast blandt obligationsafdelingerne var i afdeling International, som gav et afkast på 2,40 pct. Aktieafdelingerne: 2010 var generelt et godt år for aktier. Som i 2009 var aktierne fra emerging markets generelt dem, der klarede sig bedst. Afdeling Nye Markeder Small Cap gav et afkast på 60,20 pct., mens afdelingerne Nye Markeder og Nye Markeder Akkumulerende begge gav afkast på hhv. 36,12 og 36,20 pct. Også afdelingerne Latinamerika og Fjernøsten fulgte godt med med afkast på hhv. 31,81 og 37,43 pct. De europæiske aktier gav pæne afkast, og to af afdelingerne med europæiske aktier var med helt i front, idet afdeling Tyskland og afdeling Europa Small Cap steg med hhv. 39,81 og 46,03 pct. Afdeling Europa gav et afkast på 12,24 pct. Danske aktier havde generelt et godt år og klarede sig bedre end det europæiske aktiemarked som helhed. Eksempelvis leverede afdeling Danmark Small Cap et afkast på 35,94 pct., mens afdeling Danmark Fokus gav et afkast på 30,02 pct. En af de mere specialiserede afdelinger, Bioteknologi, blev ligeledes en af årets højdespringere med et afkast på 44,54 pct. Også afdeling Teknologi er med et afkast på 36,31 med blandt de afdelinger med de højeste afkast. Også i 2010 var kreditobligationer en god investering for mere risikovillige investorer. Afdelingerne Nye Markeder Obligationer og Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta var i front blandt obligationsafdelingerne med afkast på hhv. 14,42 og 19,59 pct. 12 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

15 Udbytterne: Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2010 i alt udbetales udbytter for mio. kr. mod mio. kr. i Udbytterne beregnes i henhold til reglerne i skattelovgivningen og skal godkendes på generalforsamlingen den 12. april I obligationsafdelingerne udbetales det højeste udbytte i afdeling Obligationer-4 Udbytter, som udbetaler 10,50 pct., mens afdeling Dannebrog udbetaler et samlet udbytte på 7,25 pct. Flere af Danske Invests danske obligationsafdelinger udbetaler i år forholdsvis store skattefrie udbytter. Det skyldes, at vi i stort omfang har realiseret kursgevinster som følge af ændringer i skattereglerne for såkaldt blåstemplede obligationer, jf. omtalen side 9. Aktieafdelingernes udbytte varierer fra 25,75 pct. i afdeling Fjernøsten Indeks til 1,00 pct. i afdeling Danmark Small Cap og afdeling Global StockPicking. Flere aktieafdelinger udbetaler ikke udbytte. Læs mere om afdelingernes afkast fra side 40. Skemaet til højre viser værdien 31. december 2010 af en investering på 100 kroner gennemført 3 eller 5 år tidligere. Kolonnen»5 år«måler derfor femåret Afdelinger, der ikke har eksisteret mindst 3 år, er ikke med i oversigten. Udbetalte udbytter er indregnet og forudsat geninvesteret i afdelingen på udbetalingstidspunktet. I årsregnskaberne bagest i årsrapporten viser vi afkastene for hver afdeling målt over henholdsvis 1, 3, 5, 7 og 10 år. Afdelingernes historiske resultater Afdeling 3 år 5 år Bioteknologi Danmark Danmark Akkumulerende Danmark Fokus Danmark Indeks Danmark Small Cap Dannebrog Danske Korte Obligationer Danske Lange Obligationer Danske Mellemlange Obligationer Ejendomme Europa Indeks Europa Europa Bæredygtig Indeks Europa Fokus Europa Højt Udbytte Europa Højt Udbytte Akkumulerende 89 Europa Indeks Europa Indeks BNP Europa Small Cap Europa Valutasikret Akkumulerende Europæiske Obligationer Fjernøsten Fjernøsten Indeks Fonde Global Indeks Global Indeks Global Indeks Valutasikret Akkumulerende Global Plus Global StockPicking Global StockPicking Akkumulerende Global StockPicking Global Value Globale Virksomhedsobligationer Indeks Aktier International Japan Kina Korte Danske Obligationer Lange Danske Obligationer Latinamerika Mix Mix med Sikring Norden Norden Indeks Nye Markeder Nye Markeder Akkumulerende 143 Nye Markeder Obligationer Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta 132 Nye Markeder Small Cap 171 Obligationer-4 Udbytter Sundhed Indeks Teknologi Tyskland 106 Udenlandske Obligationsmarkeder USA USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK Østeuropa Østeuropa Konvergens ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 13

16 Afkast 2010 Afdeling A afdelingens Benchmarkafkast, (%) afkastet, (%) Bioteknologi 44,54 47,52 Danmark 27,45 26,22 Danmark Akkumulerende 26,88 26,22 Danmark Fokus 30,02 26,22 Danmark Indeks 25,61 26,22 Danmark Small Cap 35,94 17,90 Dannebrog 5,16 5,35 Danske Korte Obligationer 3,41 3,57 Danske Lange Obligationer 6,15 7,55 Danske Mellemlange Obligationer 4,93 5,60 Ejendomme Europa Indeks 18,02 21,24 Europa 12,24 11,26 Europa Bæredygtig Indeks 8,93 10,32 Europa Fokus 4,56 1,34 Europa Fokus Akkumulerende KL**) 20,95 13,11 Europa Højt Udbytte*) 10,20 Europa Højt Udbytte Akkumulerende*) 10,15 Europa Indeks 10,38 11,26 Europa Indeks BNP 5,42 6,35 Europa Small Cap 46,03 30,11 Europa Valutasikret Akkumulerende 8,03 6,49 Europæiske Obligationer 5,79 2,30 Fjernøsten 37,43 28,12 Fjernøsten Indeks 27,89 28,12 Fonde* 3,35 Global Indeks 18,41 19,71 Global Indeks 2 18,43 19,71 Global Indeks Valutasikret Akkumulerende 7,75 8,63 Global Plus 23,81 21,03 Global StockPicking 17,89 20,05 Global StockPicking Akkumulerende 24,14 20,68 Global StockPicking 2 24,25 20,68 Global Value 16,71 16,77 Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL*) Globala Realräntor**) 1,26 0,04 Globale Indeksobligationer Akk., klasse DK 5,28 5,49 Reaalikorko Maailma**) 0,83 0,05 Globale Indeksobligationer Udloddende 5,54 5,49 Globale Virksomhedsobligationer 7,08 5,14 Indeks Aktier 23,36 25,87 International* 2,40 Japan 23,85 23,64 Kina 19,82 21,29 KlimaTrends 10,62 19,71 Korte Danske Obligationer 3,25 3,14 Lange Danske Obligationer 6,57 7,64 Latinamerika 31,81 22,80 Mix*) 6,54 Mix med Sikring*) 3,61 Mix Defensiv*) **) 2,78 Mix Offensiv*) **) 7,47 Mix Offensiv Plus*) **) 9,94 Norden 34,20 33,77 Norden Indeks 31,86 33,77 14 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

17 Afdeling A afdelingens Benchmarkafkast, (%) afkastet, (%) Nye Markeder 36,12 27,32 Nye Markeder Akkumulerende 36,20 27,32 Nye Markeder Obligationer 14,42 11,77 Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta 19,59 19,64 Nye Markeder Small Cap 60,20 36,21 Obligationer-4 Udbytter 6,38 6,44 Sundhed Indeks 9,49 9,69 Teknologi 36,31 20,66 Tyskland 39,81 32,45 Udenlandske Obligationsmarkeder*) 8,42 USA 21,41 22,93 USA Akkumulerende KL*) Nordamerika**) 4,47 6,86 USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK 12,20 12,49 Østeuropa 28,20 26,37 Østeuropa Konvergens*) 20,72 Afdelingernes afkast er beregnet, efter at omkostningerne er trukket fra, men er inkl. udbytter udbetalt i *) Intet relevant mål for markedsafkastet. **) Siden introduktionen i Afdelingernes investeringsområde og benchmark fremgår af årsregnskaberne. Benchmarkudvikling viser det markedsindeks, som afdelingens afkast sammenlignes med. Udviklingen i benchmark er beregnet uden omkostninger. ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 15

18 Udbytter for 2010 Afdeling A a conto-udbytte Udbytte (rest-) (% pr. bevis) (% pr. bevis) Bioteknologi 0,00 Danmark 3,00 Danmark Akkumulerende*) Danmark Fokus 0,00 Danmark Indeks 21,25 Danmark Small Cap 1,00 Dannebrog 1,25 6,00 Danske Korte Obligationer 3,25 Danske Lange Obligationer 3,00 4,00 Danske Mellemlange Obligationer 2,75 2,00 Ejendomme Europa Indeks 5,75 Europa 1,50 Europa Bæredygtig Indeks 2,25 Europa Fokus 1,00 Europa Fokus Akkumulerende KL*) Europa Højt Udbytte 2,75 Europa Højt Udbytte Akkumulerende*) Europa Indeks 1,50 Europa Indeks BNP 5,25 Europa Small Cap 0,00 Europa Valutasikret Akkumulerende*) Europæiske Obligationer 1,50 Fjernøsten 3,50 Fjernøsten Indeks 25,75 Fonde 2,00 2,25 Global Indeks 2,75 Global Indeks 2 1,75 Global Indeks Valutasikret Akkumulerende*) Global Plus 0,60 Global StockPicking 1,00 Global StockPicking Akkumulerende*) Global StockPicking 2 0,00 Global Value 1,50 Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL*) Globala Realräntor*) Globale Indeksobligationer Akk., klasse DK*) Reaalikorko Maailma*) Afdeling A a conto-udbytte Udbytte (rest-) (% pr. bevis) (% pr. bevis) Globale Indeksobligationer Udloddende 6,25 Globale Virksomhedsobligationer 6,00 Indeks Aktier 1,25 International 0,00 Japan 0,00 Kina 17,00 KlimaTrends 10,00 Korte Danske Obligationer 1,00 3,75 Lange Danske Obligationer 1,50 7,50 Latinamerika 13,75 Mix*) Mix med Sikring*) Mix Defensiv*) Mix Offensiv*) Mix Offensiv Plus*) Norden 1,50 Norden Indeks 1,25 Nye Markeder 10,75 Nye Markeder Akkumulerende*) Nye Markeder Obligationer 8,75 Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta 8,75 Nye Markeder Small Cap 4,50 Obligationer-4 Udbytter 2,25 8,25 Sundhed Indeks 1,75 Teknologi 0,00 Tyskland 0,00 Udenlandske Obligationsmarkeder 3,75 USA 0,00 USA Akkumulerende KL*) Nordamerika*) USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK*) Østeuropa 1,00 Østeuropa Konvergens 2,00 Acontoudbytterne blev udbetalt i efteråret Restudbytterne udbetales ligesom udbytterne fra de øvrige afdelinger den 18. april 2011, når udbytterne er godkendt på generalforsamlingen. I skemaet bagest i årsrapporten viser vi, hvordan udbytterne beskattes. *) Udbetaler ikke udbytte. 16 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

19 Afkastene frem til 9. marts 2011 Bioteknologi 3,86 Danmark 0,76 Danmark Akkumulerende 0,76 Danmark Fokus 0,82 Danmark Indeks 0,41 Danmark Small Cap 1,50 Dannebrog 0,96 Danske Korte Obligationer 0,08 Danske Lange Obligationer 1,31 Danske Mellemlange Obligationer 0,85 Ejendomme Europa Indeks 2,45 Europa 1,46 Europa Bæredygtig Indeks 2,32 Europa Fokus 0,00 Europa Fokus Akkumulerende KL 0,01 Europa Højt Udbytte 1,32 Europa Højt Udbytte Akkumulerende 1,29 Europa Indeks 2,53 Europa Indeks BNP 4,09 Europa Small Cap 0,14 Europa Valutasikret Akkumulerende 1,89 Europæiske Obligationer 0,44 Fjernøsten 6,11 Fjernøsten Indeks 5,09 Fonde 0,60 Global Indeks 1,40 Global Indeks 2 1,65 Global Indeks Valutasikret Akkumulerende 3,76 Global Plus 0,74 Global StockPicking 1,11 Global StockPicking Akkumulerende 1,09 Global StockPicking 2 1,17 Global Value 0,96 Globale Indeksobligationer Akkumulerende KL Globala Realräntor 0,76 Globale Indeksobligationer Akk., klasse DK 0,38 Reaalikorko Maailma 0,25 Globale Indeksobligationer Udloddende 0,22 Globale Virksomhedsobligationer 0,98 Indeks Aktier 1,80 International 0,34 Japan 1,00 Kina 5,37 KlimaTrends 0,25 Korte Danske Obligationer 0,26 Lange Danske Obligationer 1,73 Latinamerika 5,64 Mix 0,16 Mix med Sikring 1,35 Mix Defensiv 0,20 Mix Offensiv 0,23 Mix Offensiv Plus 0,30 Norden 1,63 Norden Indeks 0,86 Nye Markeder 6,20 Nye Markeder Akkumulerende 6,22 Nye Markeder Obligationer 0,69 Nye Markeder Obligationer Lokal Valuta 1,30 Nye Markeder Small Cap 10,67 Obligationer-4 Udbytter 1,26 Sundhed Indeks 0,66 Teknologi 3,64 Tyskland 0,18 Udenlandske Obligationsmarkeder 1,09 USA 1,72 USA Akkumulerende KL Nordamerika 0,29 USA Valutasikret Akkumulerende, klasse DK 5,06 Østeuropa 4,23 Østeuropa Konvergens 1,25 Skemaet viser afdelingernes afkast i pct. fra 31. december 2010 frem til onsdag den 9. marts 2011 dagen før årsrapporten er offentliggjort. Opgjort på baggrund af kurser pr. 8. marts ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 17

20 Investeringsmarkederne i 2010 Verdensøkonomien: Opsving og gældskrise 2010 blev et blandet år for den globale økonomi. På den ene side klarede økonomien sig ud af de foregåendes års recession med en vækst tæt på niveauet i årene før krisen. På den anden side blev 2010 et år, der klart viste, at den dybe recession og års overforbrug op til krisen, har efterladt mange lande med en betydelig regning en regning, der for nogle kan blive meget vanskelig at betale. Gældskrisen i Europa begyndte at ulme kort inde i Meget store offentlige underskud og en støt stigende offentlig gæld medvirkede til, at investeringsmarkederne blev stadig mere bekymrede for, at Grækenland ikke ville kunne overholde sine betalingsforpligtelser. Det resulterede i, at landet, der var stærkt afhængigt af ekstern kredit, mistede sin adgang til at låne via finansmarkederne og ville have vanskeligt ved at overholde sine betalingsforpligtelser uden en hjælpepakke fra EU og IMF (Den Internationale Valutafond). Grækenland fik hjælp mod at påbegynde en hestekur, hvor nedskæringer og skattestigninger blev den nye dagsorden. Ny vækstnedgang og stigende arbejdsløshed blev konsekvensen, hvilket var en nødvendig medicin for en svag økonomi. Bekymringerne stoppede dog ikke ved Grækenland. Også Spanien, Portugal og Irland kom i søgelyset, og statsrenterne steg markant. For Irlands vedkommende betød store tab i banksektoren, at en hjælpepakke sidst på året blev nødvendig. Usikkerheden omkring landene er ikke forsvundet trods hjælpepakker, da tilpasningsprocessen i alle landene er flerårig. Mens gældskrisen gjorde alle bekymrede og ledte til store udsving på investeringsmarkederne, klarede global økonomi, herunder europæisk økonomi, sig pænt i For selvom redningspakken til Grækenland ikke formåede at stoppe spekulationer om nye problemer i økonomierne på længere sigt, signalerede den, at såvel europæiske ledere som Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke ville acceptere, at problemerne skulle sprede sig eksempelvis til banksektoren. Desuden betød turbulensen en svagere euro og dermed øget stimulans til eksporten. Samlet betød det, at europæiske virksomheder bibeholdt optimismen, og at væksten forblev ganske pæn. Udviklingen i Europa har dog været meget divergerende landene imellem. I periferilandene har væksten været negativ eller svag, mens specielt Tyskland og de andre eksportdrevne økonomier klarede sig pænt. I USA har væksten været relativt pæn, dog med nogen svaghed hen over sommeren, da den offentlige stimulans begyndte at aftage. Den private beskæftigelse fik for alvor fat i den sidste del af året, men ikke desto mindre kæmper USA stadig med en arbejdsløshed, der ligger langt over det acceptable, og dette problem må forventes at fortsætte i nogen tid. Væksten i Kina var i 2010 tilbage på niveauet omkring de 10 pct., og mens den vestlige verden kæmper med at sikre, at væksten er stærk nok, hævede man renten i Kina af frygt for overophedning. Det skyldtes ikke mindst en stigende inflation mod slutningen af Myndighederne accepterede, at valutaen blev styrket over for dollaren, som et led i at sikre en mindre eksportbaseret økonomi. 18 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

21 Dansk økonomi viste også fremgang i 2010, hvilket ikke mindst var drevet af en bedring i privatforbruget. Trods fremgangen lader den afgørende vending på arbejdsmarkedet dog stadig vente på sig. Obligationerne: Danmark fremstod som en sikker havn i urolige tider Gældskrisen i Europa påvirkede i høj grad de internationale obligationsmarkeder i Efterhånden som gældskrisen udviklede sig, søgte flere investorer over i tyske statsobligationer og statsobligationer fra andre, mindre gældsplagede lande. De nordiske lande inklusiv Danmark udmærker sig i forhold til resten af Europa ved både at have en meget lav gæld i forhold til bruttonationalproduktet og et begrænset underskud på de offentlige budgetter, og derfor var der i 2010 stor efterspørgsel efter danske obligationer. Efterspørgslen efter danske statsobligationer var endda større end efterspørgslen efter tyske statsobligationer, og derfor faldt de danske renter mere end de tyske i løbet af De danske 10-årige statsrenter faldt med 0,6 procentpoint, mens de tyske 10-årige statsrenter kun faldt med 0,4 procentpoint. De danske 10-årige statsrenter faldt i 2010 fra 3,62 pct. til 3,02 pct. Gældskrisen i Europa betød, at ECB fastholdt sin ledende rentesats uændret, på trods af at den økonomiske vækst udviklede sig positivt i Således var ECB s ledende rentesats uændret på 1,0 pct. gennem hele året. Den store efterspørgsel efter danske obligationer betød, at Nationalbankens valutareserver bugnede i Stigningen i valutareserverne begyndte allerede i 2009, og i foråret 2010 toppede valutareserverne med omkring 442 mia. kr. Dette står i skarp kontrast til 2008, hvor valutareserverne var helt nede under 140 mia. kr. For at dæmme op for indstrømningen af valuta sænkede Nationalbanken sin ledende rentesats i starten af 2010 fra 1,20 pct. til 1,05 pct. Derud- Det globale obligationsmarked i 2010 Renteniveau i pct. ultimo Afkast i pct. i lokal valuta danske kr. Danmark 3,45 2,58 8,40 USA 3,84 3,29 6,09 13,63 Japan 1,30 1,13 2,49 26,00 Tyskland 3,39 2,96 6,37 6,53 Sverige 3,29 3,27 2,95 17,11 England 4,02 3,40 7,49 11,62 Hele verden 13,99 Eurozonen 1,33 Emerging markets 11,77 Erhvervsobligationer Investment grade*) 5,14 Erhvervsobligationer Special grade*) 14,37 Renteniveauerne er for 10-årige statsobligationer. Afkastene er beregnet på baggrund af statsobligationsindeks fra J. P. Morgan med en restløbetid på over 1 år. *) Særlige indeks. ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 19

22 over sænkede Nationalbanken sin indlånsrente fra 0,95 pct. til 0,50 pct. I takt med at gældskrisen trådte lidt i baggrunden sidst på året, faldt efterspørgslen efter danske obligationer atter en smule, og derfor hævede Nationalbanken sin indlånsrente fra 0,50 pct. til 0,70 pct. Rentefaldet betød, at mange realkreditobligationer steg til over kurs 100 og blev konverteret i Derfor faldt renten på realkreditobligationer ikke ligeså meget som renten på statsobligationer. Således faldt renten på en 30-årig fastforrentet realkreditobligation målt på 5 % RD 2041 kun med 0,22 procentpoint til 4,97 pct. Det betød, at danske realkreditobligationer samlet set i gennemsnit gav 1,5 procentpoint mindre i afkast end statsobligationer i Det danske obligationsmarked i 2010 Renteniveau i pct., ultimo Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 1,55 1,21 5-årig rente (4% Stat 2015) 3,07 2,07 10-årig rente (4% Stat 2019) 3,62 3,02 30-årig rente (5% RD 2041) 5,19 4,97 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,05 1,77 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. Også danske og globale indeksobligationer blev påvirket af gældskrisen i Gældskrisen medførte forventninger om lavere vækst ikke kun i Europa, men også i mange andre lande, der er afhængige af europæisk efterspørgsel efter varer. Når vækstforventningerne falder, falder forventningerne til den fremtidige inflation også, og det betød især henover sommeren lavere afkast på indeksobligationer sammenlignet med almindelige obligationer. Sidst på året kom troen på den globale økonomi dog tilbage, og derfor endte indeksobligationer med i 2010 at give et afkast på niveau med almindelige obligationer. Endnu et godt år for kreditobligationer 2010 blev et godt år for kreditobligationer, hvor såvel virksomhedsobligationer som statsobligationer fra emerging markets-landene præsterede pæne merafkast i forhold til AAA-ratede statsobligationer fra USA eller Europa. I markedet for virksomhedsobligationer med lav kreditvurdering (high yield-obligationer) faldt konkursraten fra 13,1 pct. i 2009 til 3,1 pct. i Det er en væsentlig del af forklaringen på, at high yieldobligationer i 2010 gav et merafkast på ca. 10 procentpoint i forhold til sikre statsobligationer. Fortsat pæne afkast på aktier, men betydelige udsving gennem året Det globale aktiemarked gav et afkast på 19,71 pct. målt i danske kroner i 2010, men ca. halvdelen af dette afkast kan tilskrives en svækkelse af euroen og den danske krone i forhold til andre valutaer. Målt i danske kroner var afkastet på amerikanske og japanske aktier begge knap 25 pct., men målt i lokal valuta steg aktierne i USA og Japan kun med knapt 15 og knap 1 pct. Markederne var gennem året præget af betydelige udsving. Pæn økonomisk vækst og overraskende gode regnskaber var drivkraften bag stigningen i markedet, mens den offentlige sektors gældsproblemer og perioder med stærk bekymring for holdbarheden af den økonomiske vækst var de drivende faktorer bag perioderne med faldende kurser. Gældsproblematikken vedrørte som tidligere nævnt især en række lande i Europas periferi Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og i mindre udstrækning Italien. Allerede tidligt på året opstod der bekymring i markedet for, at den græske stat ikke ville være i stand til at betale sin stærkt voksende gæld tilbage, og de heraf afledte stigende rentespænd 20 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

23 påvirkede aktiemarkederne negativt. En særlig lånefacilitet til Grækenland beroligede markedet, men hen over foråret opstod der bekymring for, at andre lande ikke ville kunne leve op til deres forpligtelser, og det sendte markederne ned igen. EU og IMF fik med en ny generel lånefacilitet til gældsplagede eurolande stabiliseret situationen, og en positiv stresstest af EU-landenes banker samt udsigten til, at de planlagte Basel 3-regler for finanssektoren bliver mere lempelige, end markedet havde frygtet, bidrog yderligere positivt til udviklingen. Til gengæld var en række nøgletal for den økonomiske udvikling i bl.a. USA svagere end forventet, hvilket gav anledning til en udbredt frygt for, at det igangværende økonomiske opsving ville blive afløst af en ny nedtur. Frygten blev yderligere styrket af bekymring for, hvorvidt den opstramning af de offentlige budgetter, der fandt sted som følge af gældsproblemerne, ville kvæle væksten. Det medførte, at aktiemarkederne hen over sensommeren fortsat var pressede. Meddelelsen om yderligere pengepolitiske lempelser i USA og overraskende gode økonomiske nøgletal fra mange lande skabte dog en mere positiv stemning i løbet af efteråret. Da kvartalsregnskaberne for 3. kvartal ligesom 1.- og 2.-kvartalsregnskaberne også overraskede markedet positivt, sluttede markedet året af med pæne kursstigninger. En vigtig årsag til de gode regnskaber er, at selskaberne har været langt bedre til at holde omkostningerne nede, end markedet havde forventet. Der har dog også været en pæn vækst i omsætningen ikke mindst takket være stigende efterspørgsel fra de nye markeder samt selskabernes investeringsaktivitet. Det blev derfor også de mere konjunkturfølsomme sektorer og selskaber, der påvirkes positivt af væksten i emerging markets, som klarede sig bedst. Således steg forbrugsgode-, industri- og materialesektorerne med pct., mens mindre konjunkturfølsomme sektorer som sundhedspleje og forsyning hver især steg med mindre end 10 pct. Det skyldes blandt andet, at selskaber inden for disse sektorer ofte rammes af gældsproblemer i den offentlige sektor, idet det offentlige prøver at begrænse sine udgifter til sundhedsvæsenet og forøge sine indtægter ved beskatning og regulering af indenlandsk orienterede selskaber. Svækkelsen af euroen og svage aktiemarkeder i de gældsplagede sydeuropæiske lande medførte, at afkastet på europæiske aktier kun blev på 11,26 pct., mens aktier fra emerging markets med et afkast på 27,32 pct. klarede sig bedre end aktiemarkedet generelt. Sektorudviklingen på aktiemarkederne i 2010 Ændring i pct. Energi 19,83 Materialer 29,89 Industri 32,12 Forbrugsgoder 33,43 Konsumentvarer 20,71 Sundhedspleje 9,69 Finans 12,04 Informationsteknologi 18,35 Telekommunikation 18,02 Forsyning 6,05 I alt 19,71 Skemaet viser kursudviklingen i de enkelte aktiesektorer i 2010 gjort op ud fra alle verdens aktier. Kilde: MSCI World Index. ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 21

24 De danske selskaber viste i 2010 kraftig indtjeningsfremgang. Både regnskaberne for 2. og 3. kvartal var kendetegnet ved en stribe af opjusteringer, og mange af de toneangivende selskaber opjusterede både to og tre gange i løbet af året. På den baggrund leverede det danske aktiemarked endnu et særdeles godt afkast i Novo Nordisk, der målt på markedsværdi nu er klart det største selskab på den danske fondsbørs, bidrog kraftigt, men markedsstigningen var relativt bredt funderet. Særligt de stabile vækstorienterede danske selskaber inden for medico og stabilt forbrug steg kraftigt, men også selskaber indenfor shipping og bank steg pænt. Valuta: En svækket euro 2010 var præget af faldende tillid til de vestlige valutaer. Mest udpræget var det i forhold til euroen, hvor krisen i Sydeuropa og Irland fik euroen, og på grund af fastkurspolitikken dermed også den danske krone, til at falde over for de væsentligste valutaer. US-dollaren og det engelske pund blev styrket markant i begyndelsen af året, men tilliden til US-dollaren faldt igen, efter at den amerikanske centralbank påbegyndte en ny runde af opkøb af statsobligationer, hvilket svækkede valutaen i anden del af året. Yennen blev styrket gennem hele Markedet har ignoreret, at Japan har en større statsgæld end f.eks. Grækenland, og yennen er blevet betragtet som et mere sikkert alternativ til euro og US-dollaren. De valutaer, der har klaret sig bedst, er fra de råvareproducerende lande og fra de lande, der er begyndt at forhøje renterne. Ligeledes har der været en stigende kapitalflow ind i emerging markets-landene, og deres valutaer er således også styrket pænt. Verdens aktiemarkeder i 2010 Lokalvaluta, % Danske kr., % Danmark 26,22 26,22 England 12,18 16,49 Japan 0,57 23,64 Sverige 25,93 43,25 Tyskland 15,97 16,15 USA 14,77 22,93 Hele verden - 19,71 Europa - 11,26 Norden - 33,95 Fjernøsten ekskl. Japan - 28,12 Emerging markets - 27,32 Latinamerika - 22,80 Østeuropa - 24,11 Valutamarkederne i 2010 Valuta Ændring i % Kurs Engelsk pund 3,84 869,73 Euro 0,15 745,25 Japansk yen 22,94 6,85 Norsk krone 6,45 95,57 Svensk krone 13,75 82,63 U.S. dollar 7,11 555,49 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner i 2010 samt kursen ultimo året. Kilde: Morgan Stanley og OMX. 22 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

25 Overordnede forventninger til investeringsmarkederne i 2011 Verdensøkonomien: Fortsat fremgang men også problemer 2011 ventes at byde på fortsat fremgang i global økonomi. Vi forventer, at en fortsat bedring i den private sektor i Vesten betyder, at økonomierne bliver stadig bedre i stand til at generere rimelige vækstniveauer med aftagende støtte fra offentlig stimulans. Processen sker dog gradvist og vil derfor stadig kræve en lempelig pengepolitik for at blive realiseret. Men med lav inflation og høj arbejdsløshed kan pengepolitikken også forblive lempelig i Mere klare genopretningsplaner skal præsenteres i 2011, således at vi får vished for, hvordan verdens største økonomier vil nedbringe det offentlige underskud og gældsniveauer fremadrettet. Ved indgangen til 2011 er dette stadig langt fra klart. Vi forventer ny uro fra den europæiske gældskrise, da man stadig ikke har den endelige løsningsmodel på plads for de lande, der ikke længere kan betale deres gæld. Det betyder dog ikke, at væksten i regionen ikke kan opretholdes på pæne niveauer, men større markedsudsving må stadig forventes. Udviklingslandenes økonomier ventes fortsat at vokse betydeligt hurtigere end de vestlige økonomier, da disse økonomier har betragteligt færre betydelige ubalancer, end det er tilfældet i Vesten. Myndighederne i Kina ventes at stramme yderligere op, men uden at væksten kvæles. Vi forventer, at fremgangen i dansk økonomi ligeledes fortsætter ind i Men ledighedskurven ventes først at blive knækket til sommer. Obligationer: Store udsving De korte obligationsrenter forventes at ligge på et forholdsvist lavt niveau, mens renten på lange obligationer vil være præget af store udsving med en svagt opadgående tendens. Vi forventer, at både ECB og Nationalbanken fastholder de ledende rentesatser på et lavt niveau i Det sker primært for at afbøde, at den europæiske gældskrise skal blusse op igen. En pæn overskudskapacitet i økonomien vil holde kerneinflationen i ro, men ECB kan være tvunget til at hæve renten lidt for at dæmme op for inflationspres fra stigende råvarepriser. Vi forventer, at renten på statsobligationerne vil have en svagt opgående tendens i takt med, at den økonomiske fremgang bliver bekræftet i Usikkerheden omkring den europæiske gældssituation vil fortsat være til stede, og derfor er der risiko for store udsving i renterne i løbet af året. Vi forventer, at renteforskellen mellem Danmarks Nationalbank og ECB vil være uændret i Men spændet mellem især de korte markedsrenter vil dog formentlig indsnævres fra det nuværende niveau. De europæiske pengemarkedsrenter er ved starten af året usædvanligt lave på grund af de meget attraktive lånerenter, som ECB p.t. tilbyder for at stimulere økonomien. Vi forventer, at de ekstraordinære stimulanser gradvist fjernes samtidigt med, at ECB kan blive tvunget til at hæve renten på grund af stigende råvarepriser. I takt med dette vil de europæiske renter normaliseres, og renteforskellen til Danmark blive mindre. Vi forventer, at de lange danske renter vil følge de europæiske renter med en lille opadgående tendens. Vi vurderer, at realkreditobligationer i 2011 vil give et afkast på niveau med sammenlignelige statsobligationer i ÅRSRAPPORT 2010 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 23