En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person"

Transkript

1 En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal og at en anden person er unormal, samt hvad man gør i situationer hvor der er uenighed om hvorvidt en given person er normal eller ej. Hvordan skal man argumentere for sin mening? Hvad er ens begrundelse, hvis nogen? Det forekommer mig at det eneste vi har som begrundelse er vores intuitive forståelse af konceptet normalhed. Denne forståelse er pre-teoretisk og kunne godt bruge en underliggende teori. Det er præcist dette jeg i dette essay forsøger at skabe. Teorien vil på nogle punkter være vag, men dette er meningen. Konceptet der skal forklares er vagt og hvis jeg gav det en ikke vag forklaring, så ville jeg forklare det forkert. Normal og unormal Det forekommer mig at det at være normal, er, at en stor del af ens personlighedstræk er normale, og det at være unormal, er, at en stor del af ens personlighedstræk er unormale. Min analyse af konceptet normalhed er baseret på personlighedstræk. Normal/unormal som kontinuum-begreber Normalhed kan bedst forstås som et kontinuum-koncept. I en vis forstand er man ikke enten normal eller unormal. I Man er mere eller mindre normal, og mere eller mindre unormal. Når folk siger at en person er normal eller er unormal, så mener de hhv. at personen er meget normal eller meget unormal. Se illustrationen herunder. Meget normal Meget unormal Relativiteten af normal/unormal Konceptet normalhed er relativt til den gruppe af personer man sammenligner sig med. Denne gruppe er kaldt sammenligningsgruppen. Det er muligt at man er normal relativt til en gruppe af I Dette er ikke fordi, at der er noget galt med loven om det ekskluderede midtpunkt. Det vil jeg forklare hvorfor i et andet essay. Side 1 af 4

2 personer men unormal relativt til en anden gruppe. Som eksempel kan vi forestille os en person som er ganske normal relativt til europæere, men den samme person er ikke normal relativt til asiater. Personlighedstræk Med personlighedstræk mener jeg en egenskab som en person har og som er relevant for dennes personlighed. Det forekommer mig at når vi mener, at en person er normal, så har dette noget at gøre med deres personlighed og ikke fx at de har et stort modermærke på halsen selvom dette er unormalt, og kun et fåtal af mennesker har dette. Et modermærke i sig selv er irrelevant for personligheden. II Derfor er det ikke et personlighedstræk. Herefter når jeg skriver træk så skal det læses som personlighedstræk. Normale og unormale træk Normale træk er dem som en stor del af mennesker har i sammenligningsgruppen. Unormale træk er dem som en stor del af mennesker ikke har i sammenligningsgruppen. Jeg har ikke noget præcist tal eller noget interval at identificere en stor del med. Dette skal forstås intuitivt og vagt. Igen er koncepterne om normale/unormale træk kontinuum-begreber. Jo flere personer i en gruppe der har et træk, jo mere normalt er det. Jo færre personer i en gruppe der har et træk, jo mere unormalt er det. Evaluering af en person Når man skal evaluere en person, så skal man evaluere de træk som personen har. Hvor normale er de? Det der gør det kompliceret, er, at trækkene selv har forskellige grader af normalhed. Lad os forestille os to personer, som har det samme forhold mellem normale og unormale træk. Men den ene persons unormal træk er mere unormale end den anden persons. Denne ene person er derfor mere unormal end den anden. Kort og præcist: Hvor normal en person er kommer an på to ting: Et, hvordan forholdet er mellem normale og unormale træk som personen har ifht. sammenligningsgruppen. To, hvor normale og hvor unormale disse træk er. II Jeg skriver i sig selv fordi at det er muligt at et sådant modermærke har forårsaget en person til at blive unormal og derfor ikke er irrelevant. Men modermærke i sig selv er irrelevant. Mere specifikt og teknisk, der er måske en lille korrelation mellem modermærke på halsen og unormale personligheder, men det er falsk at, at en person har et modermærke på halsen logisk implicerer at denne person er unormal. Side 2 af 4

3 Alle normale træk Bemærk at en normal person ikke har alle normale træk. Normale personer mangler et vist antal normale træk (dette er i sig selv et normalt træk!). En person som har alle normale træk ville, såfremt at denne er mulig, være unormal meget normal i en vis forstand. III En fejltagelse som mange laver Det forekommer mig at mange mennesker laver en fejl når de tror at deres nogle af deres venner er unormale. Dette er fordi at jo bedre man lærer en person at kende, jo flere af deres træk bliver man bevidst om. Og generelt er ens venner er dem man lærer at kende bedst. Derfor kommer man til at kende flere og flere af ens venners træk jo længere tid man er venner med dem. Derfor bliver man også bevidst om flere og flere af deres unormale træk. Og når man kender til et vist antal unormale træk hos en ven, så slutter man at personen er unormal. Men det er if. min teori ganske normalt at have et vist antal og en vis andel unormale træk. Det er forholdet mellem antal unormale og antal normale træk der er afgørende samt hvor normale og unormale trækkene er. Når man vurderer om sine venner er normale skal man derfor være meget påpasselig da man selv er i en speciel situation; man har insiderviden. Man skal forsøge at se helheden og forsøge at vurdere hvor stor en andel af sine venners træk som er normale og hvilke der er unormale, samt hvor normale de træk er. I de fleste tilfælde vil man komme frem til at de fleste af sine venner er normale. Måske endda alle sammen. Det kunne godt forestilles, at unormale mennesker generelt har flere unormale venner end normale mennesker har unormale venner. Og derfor hvis man selv er unormal, så er sandsynligheden større for at der blandt ens venner er mange unormale mennesker. Ligeledes er sandsynligheden for at de fleste af ens venner er normale stor hvis man selv er meget normal. Mine venner Jeg har mange normale venner og nogle unormale. Dette er ganske forventet da jeg selv er unormal. Som eksempler på unormale venner vil kikke min Facebook venneliste igennem og kopiere navnene på mine venner som jeg betragter som unormale. Andreas Knigge, Anders Kronby Kehlet, Daniel Nørgaard Christiansen, Jacob Meier, Janne Guldbæk Kirstejn Jensen, Joachim T. H. Nielsen, Kathrine Løven Jørgensen og Laird Shaw. Bemærk at denne liste er lavet hurtigt, så at jeg muligvis III Den indskudte frase såfremt at denne er mulig er fordi at jeg tvivler på, at en sådan person er mulig. Jeg tror at en sådan person er umulig. Dette er fordi at ens køn er et personlighedstræk og en person som har alle personlighedstræk derfor er både hankøn og hunkøn. Men ingen person kan være både hankøn og hunkøn. Dette kræver at det sidste kromosom er både X og Y. Side 3 af 4

4 har inkluderet nogle som jeg ved nærmere eftertanke ikke vil inkludere samt ikke inkluderet nogle som jeg vil nærmere eftertanke ville inkludere. Listen er ikke sorteret efter hvor normale folk er, og jeg er ikke sikker på hvordan sådan en liste over mine venner ville se ud. Det bemærkes at klart størstedelen af de ovenstående personer er hankøn. Det ville ikke undre mig hvis der er forskel på kønnere mht. normalhed og at piger er mere normale i snit. Side 4 af 4

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse (2 timer) Folk vælger at arbejde i sundhedssektoren, fordi de ønsker at hjælpe andre.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp.

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp. Udarbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Indhold Introduktion til materialet. s. 2 Introduktion til chi i anden test. s. 4 Et eksempel hastighed og ulykker på motorveje s. 8 Sådan udregnes

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere