2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget

Transkript

1 2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget Bilag: Socialpsykiatrien - dialogmøde DokumentID:

2 Dialogarrangement Socialpsykiatrisk Center Pejlemærker 1. Økonomisk stabilitet At have mulighed for at bruge sit potentiale Partnerskab borger og fagperson imellem ligeværd respekt anerkendelse At indgå i et fælleskab føle sig som en del af noget Hørt og set borgeren er ekspert i eget liv Man skal opleve sig: Elsket respekteret forstået set værdifuld Oplysning i folkeskolen forebyggelse af stigmatisering Fællesskab med ligesindede både bidrage og modtage Du er herre i eget liv og kun gøre det der giver mening for netop dig Indsigt i egen lidelse, svaghed og liv + at pårørende har indsigt. At man bliver ekspert i egen sygdom Håb og tillid til at få et godt liv. Bl.a. hjælpsom, hvis arbejdsmarkedet er mere rummeligt Let tilgang til at være nyttig. Være i en sammenhæng At der er brug for mig at jeg kan give tilbage til samfundet Indhold og mening med livet skole/ job fritid privat livet Gode relationer og støtte til socialt liv. Accept fra omverdenen og anerkendelse Mål og mening med livet Tryghed i overgange At have et netværk at have relationer at blive set kærlighed. Retten til både at modtage og at give Netværk fællesskab. 0

3 2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget Bilag: Socialpsykiatrien - pejlemærker DokumentID:

4 Socialpsykiatrien Pejlemærke: Meningsfulde fællesskaber For at opleve mening med tilværelsen og mening med livet er det afgørende at være en del af fællesskaber. Det giver tilhørsforhold, og betyder at man oplever at have værdi og at nogen har brug for en. Fællesskaber med andre sindslidende giver et netværk, som forstår de udfordringer, man står i som sindslidende; nogen man kan spejle sig i. Det fine ved sådan et fællesskab er også, at man både kan få og give støtte og dermed opleve at være noget for andre. Afstigmatisering er vejen til reel inklusion i fællesskabet. Afstigmatisering er afgørende i forhold til at føle sig som en del af det store fællesskab. Psykisk sygdom er fortsat tabubelagt og der mangler grundlæggende viden om psykisk sygdom i samfundet generelt. Der er sårbarhed i alle - også ikke-psykisk syge. Hvis disse tabuer bliver nedbrudt og flere får viden om psykisk sygdom, vil det blive lettere at blive accepteret af andre og dermed også lettere at acceptere sig selv. Det påvirker selvværdet. En anden gevinst, ved at øge den generelle viden om psykisk sygdom, er, at det vil øge sandsynligheden for tidlig opsporing og indsats, hvis f.eks. folkeskolelærere ved, hvad de skal kigge efter. Det kan være svært at få hjælp, hvis man ikke har en diagnose. Men der, hvor der virkelig kan gøres en forskel, er i det forebyggende arbejde, inden borgeren bliver syg og får diagnoser. Konkrete forslag til handling: Flere gruppetilbud Socialøkonomiske virksomheder synliggøres via kommunens hjemmeside. Folkeskolen bør invitere borgere med psykisk sygdom for at fortælle om deres liv og udfordringer. Psykiatrifonden er inviteret til at afholde kursus for personale og elever på en af kommunens skoler og vil også gerne tage ud til andre skoler. Tættere samarbejde mellem borger, sagsbehandler og støttepersoner i tidlig fase. OBS på AKT (Adfærd, Kontakt og Trivselskonsulenter). Der skæres pt. ned på disse funktioner i besparelsesøjemed. Alternativ jobprofil-bank med ressourceprofiler af job/aktivitetssøgende borgere Udvikling af fælles kommunikationsapp/hjemmeside f.eks. i samarbejde med BOAS Pejlemærke: plads til individet Det gode liv er ikke anderledes for sindslidende end for alle andre. Det handler om at blive accepteret som et unikt menneske og have frihed til at vælge. Uanset hvor dårligt en borger har det, skal vedkommende altid have mulighed for at tage beslutningerne i sit eget liv. Man kan altid kunne sige til eller fra. Hele tankegangen skal vendes om i forhold til inddragelse og medindflydelse : Det er ikke borgeren, der skal inddrages, men derimod medarbejdere og fagpersoner, der skal inddrages i borgerens liv. Hvis borgeren ikke er den, der tager beslutningerne i sit eget liv, eller i hvert fald er med til det, tager man helt grundlæggende ting som mening, selvværd og håb fra borgeren. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 1 af 3

5 Pårørende skal tænkes med, når der tages stilling til en indsats for en borger med psykisk sygdom. Pårørende er væsentlige ift. rettidig indsats. Det er vigtigt at pårørende både bliver inddraget men også uddannet til at forstå den psykiske sygdom. Konkrete forslag til handling: Blive bedre til at se og høre den enkelte borger Vigtigt at informere dækkende om muligheder og tilbud for mennesker med psykisk sygdom Mere inklusion af pårørende - og en egentlig pårørende-uddannelse Pejlemærke: Tværgående sammenhænge Borgerne oplever, at der kan være problemer, når de går fra et system (afdelinger eller sektorer) til et andet, eller når flere systemer skal samarbejde. Det er vigtigt at der fokuseres på disse overgange og at fokus altid er på at sikre den bedst mulige tværgående indsats. Det er ekstra vigtigt i arbejdet med psykisk sårbare, som har svært ved at leve med den uro, som mange overgange giver. Nogle borgere oplever, at det kan være en daglig kamp mod systemet, fordi deres sag ikke bliver tænkt sammenhængende alle de forskellige steder, de er tilknyttet. Men der er også gode eksempler på tværgående samarbejde, som ville kunne kopieres i andre sammenhænge. Tryghed er afgørende for alle mennesker, både ift. hvad der skal ske i ens liv (den overordnede plan) men også helt grundlæggende ift. f.eks. økonomisk tryghed. Der er meget utryghed og uvished forbundet med de forskellige overgange i ens liv, og det er vigtigt at søge at minimere denne utryghed. Flere psykisk syge borgere har en meget spinkel økonomi, som gør det vanskeligt at deltage i det normale liv. Økonomisk ustabilitet og utryghed kan virke som barriere ift. at blive rask, fordi en raskerklæring betyder, at man skal stå helt på egne ben igen også økonomisk. Der er stor forskel på, hvordan det er at møde borgeren i et mødelokale på kommunen og hjemme hvor borgeren lever sit liv. Forskellige repræsentanter fra det offentlige bør være mere opsøgende i forhold til den direkte dialog med de sårbare borgere, der hvor de sårbare borgere er. Konkrete forslag til handling: Psykiatriens Hus er dygtige til at invitere deltagere både fra andre afdelinger i kommunen men også regionen med til møder med borgeren, så alle relevante folk er samlet, i stedet for at borgeren skal sendes rundt i forskellige afdelinger og gentage sin historie. Den måde at tænke på skal fastholdes, udvides og gerne overføres til andre områder. Flere dialogarrangementer hvor mange forskellige vinkler er repræsenteret, og hvor alle har mulighed for at blive hørt og taget med tidligt i processen, inden kommunen fastlægger strategien og retning for udviklingen på området. Aktiviteter og møder skal ligge om aftenen, hvor man har fri fra skole og job. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 2 af 3

6 Kommunen skal komme ud og møde borgerne, der hvor de er f.eks. i SIND ungdomsklubben. Mulighed for psykiatrifaglig bistand på Produktionsskolen. Mere samlet information om de tilbud, der findes (både private, frivillige og offentlige). Kan f.eks. ske via en APP eller information på kommunens hjemmeside om tilbud. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 3 af 3

7 2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget Bilag: Oplæg til bevillingsmål 2016 bev 53 - SFU DokumentID:

8 Bilag: Oplæg til temaer til bevillingsmål for bevilling 53 Socialpsykiatrisk Center Input fra dialogmøder/borgermøder i foråret 2015 I foråret 2015 har Handicap og Psykiatriafdelingen sammen med Danske Handicaporganisationer arrangeret en række dialogarrangementer, hvor borgere, pårørende, fagpersoner, politikere, organisationer, erhvervsliv, frivillige og andre i lokalsamfundet har drøftet det gode liv for mennesker med handicap og/eller psykisk sygdom. Resultatet var bl.a. en række fælles pejlemærker, der - med henblik på at indgå i udviklingen af handicap- og psykiatriområdet - kan danne afsæt for en drøftelse af de fremadrettede politiske bevillingsmål på området. Bevilling 53 Styrkelse af meningsfulde fællesskaber og netværk. Målet er at give borgeren mulighed for både at modtage støtte fra andre og give støtte til andre, og dermed få oplevelsen af at være noget for andre. Et mål er at facilitere øget inklusion af borgerens pårørende og netværk i de professionelle sammenhænge, hvor der arbejdes med borgerens rehabilitering. Lette overgange, styrke sammenhænge og integrerede forløb. Borgeren skal opleve, at der er én indgang til psykiatrien, og det virtuelle Psykiatriens hus skal være rammen om den sammenhængende, rehabiliterende indsats. Formålet er, at sikre borgerens mulighed for recovery, uanset hvilke sektorer der leverer en ydelse til den pågældende borger, sådan at borgeren oplever én sammenhængende plan, flere fælles løsninger samt et øget råderum for indsatsen.

9 Forebyggende og tidlig indsats. Rammerne for fælles visitation og fremskudt sagsbehandling er defineret i samskabelse med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Der er etableret et udrednings- og/eller akut team, som skal arbejde på tværs af sektorer. På tværs af afdelingerne iværksættes sundhedsfremmende tiltag, undervisning og vejledning målrettet psykisk syge og sårbare. Øget kvalitet og effektivitet på tværs Medvirke til at skabe et øget råderum og den bedst mulige indsats for borgerne gennem forsøg med samlet ledelse og økonomi samt gennem tværgående fokus på reduktion af dobbelt procedurer og på effektiviseringsmuligheder på tværs af region og kommune.

10 3 Dialogmøde med OmrådeMED i Job- og Borgerservice Bilag: Bilag - Oplæg til bevillingsmål 51 og 59 for budget 2016 DokumentID:

11 12. maj 2015 Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 51 og 59 Budget 2016 Input fra ledere og medarbejdergrupper - Vinteren I vinteren har Socialsektionen i Job- og Borgerserviceafdelingen arrangeret en række dialogmøder, hvor ledere, MED-udvalg og medarbejdere sammen har drøftet mulige bevillingsmål for området. Resultatet af disse drøftelser har lagt grundlag for det nedenstående oplæg til bevillingsmål for 51 og 59 budget Mål for bevilling 51 og 59 Social service Mål Handlinger Succeskriterium Misbrugere og sundhed Målet er at skabe og sikre et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Psykiatri og Socialsektionen i forhold til de borgere der har et massivt misbrug samtidig med sundheds og psykiske problemer. Der nedsættes et særligt team, der skal varetage opgaven og sikre det tværgående samarbejde. Teamet mødes jævnligt og vurdere sagerne. Der udarbejdes en særlig indsats for den udvalgte målgruppe - indsatsen skal indeholde sundhedsmæssige tiltag. At 25 borgere, af den udvalgte målgruppe, får et samlet og relevant tilbud uanset, hvilken afdeling de kommer ind i. At indsatsen gør de 25 borgerne i stand til at klare sig selv. Flygtninge/indvandrere og ensomhed Målet er at sikre tilknytningen af flygtninge/ indvandrere til lokalsamfundet. Et stigende antal flygtninge/indvandrere føler sig ensomme pga. et begrænset socialt netværk og manglende kendskab til sproget. Ensomhed er en alvorlig barriere for en ordentlig integration - herunder på arbejdsmarkedet. Bostøtte kombineret med støtte fra frivillige og Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, lokalsamfundet/frivillige og Jobcentret. Der skal være fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats bl.a. gennem brobygning til lokalsamfundet. Endvidere skal borgeren selv lave sin individuelle plan og tager dermed ansvar i eget liv. Det skal fremgå af en handleplan, at der i alle At 25 % af den udvalgte målgruppe får en tilknytning til lokalsamfundet. Det forventes, at 25 % flere kan modtage bostøtte med Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski (26680) Sagsnr.: EMN Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej Silkeborg Tlf.:

12 velfærdsteknologi Målet er, at flere kan få bostøtte for samme budget. Med kommende reformer forventes en stigning i antallet af borgere, der har brug for bostøtte. Udsatte og Housing First Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål, at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. bostøttesager er foretaget en vurdering af, hvor vidt inddragelse af frivillige/netværk indgår, samt hvordan velværdsteknologi er en del af indsatsen. Målet er derfor, at der arbejdes med implementering af velfærdsteknologi samt øget inddragelse af frivillige, som led i, at borgerne kan blive mere selvhjulpne. Der er iværksat et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i Housing First, og fokuseres på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110- tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. den samme professionelle indsats, hvis der anvendes frivillige og velfærdsteknologi målrettet i indsatsen. Nedbringelse af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, ud fra hvad borgeren oplever, giver værdi og tilfredshed. Side 2

13 4 Dialogmøde med Ældrerådet Bilag: Temaer som kan indgå i bevillingsmål for bevilling 52 - Sundhedsområdet for 2016 DokumentID:

14 Temaer som kan indgå i bevillingsmål for bevilling 52 - Sundhedsområdet for 2016 Mål Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lighed i sundhed med afsæt i Sundhedsaftalen (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune med afsæt i Sundhedsaftalen(eksternt fokus) Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Den attraktive organisation Fremme en innovativ kultur Udvikle en økonomisk bæredygtig organisation Handlinger Kan være: At styrke de nære sundhedstilbud gennem samarbejdet med de praktiserende læger og fokus på overgange mellem sygehus og kommune. Øge fokus på rekruttering og henvisninger til forebyggende tilbud fra hospital og almen praksis En proaktiv indsats for de mest plejekrævende borgere, således de oplever mere sammenhængende forløb mellem sygepleje, træning, pleje og omsorg. Sikre at borgere får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs i de kommunale afdelinger og på tværs af sektorerne. Kan være: Fokus på borgerens mestringsevne og effekten af de kommunale indsatser. Udvælgelse/fastholdelse af målrettede indsatser på baggrund af Hvordan har du det? Storrygerindsats og alkohol er relevante, jf. handleplan for sundhedsfremme og forebyggelsespolitikken. Fokus på trivsel og bevægelse i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. (implementering af 45 minutter om dagen) Fokus på De 7 nationale mål for danskernes sundhed. Her er ulighed i sundhed vigtigt, men også rygning, alkohol samt mental sundhed) Forebygge overvægt blandt børn (oprettelse af overvægtsklinik (Et samarbejde ml. Sundhedshuset og sundhedspleje). Mål på min. 70 forløb i 2016 og vægttab i 80 % af forløbene) Fokus på bekæmpelse af ensomhed Styrke sårbare gravides mestrings- og forældreevne psykisk socialt og sundhedsmæssigt gennem et tidligt sammenhængende forløb (jf. indsats beskrevet i Sundhedsaftale ) Kan være: Kontinuerligt fokus på at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Fokus på borger- og pårørende inddragelse og samskabelse med frivillige 1

15 5 Dialogmøde med Handicaprådet vedrørende drøftelse af input til budget for socialpsykiatrien Bilag: Socialpsykiatrien - dialogmøde DokumentID:

16 Dialogarrangement Socialpsykiatrisk Center Pejlemærker 1. Økonomisk stabilitet At have mulighed for at bruge sit potentiale Partnerskab borger og fagperson imellem ligeværd respekt anerkendelse At indgå i et fælleskab føle sig som en del af noget Hørt og set borgeren er ekspert i eget liv Man skal opleve sig: Elsket respekteret forstået set værdifuld Oplysning i folkeskolen forebyggelse af stigmatisering Fællesskab med ligesindede både bidrage og modtage Du er herre i eget liv og kun gøre det der giver mening for netop dig Indsigt i egen lidelse, svaghed og liv + at pårørende har indsigt. At man bliver ekspert i egen sygdom Håb og tillid til at få et godt liv. Bl.a. hjælpsom, hvis arbejdsmarkedet er mere rummeligt Let tilgang til at være nyttig. Være i en sammenhæng At der er brug for mig at jeg kan give tilbage til samfundet Indhold og mening med livet skole/ job fritid privat livet Gode relationer og støtte til socialt liv. Accept fra omverdenen og anerkendelse Mål og mening med livet Tryghed i overgange At have et netværk at have relationer at blive set kærlighed. Retten til både at modtage og at give Netværk fællesskab. 0

17 5 Dialogmøde med Handicaprådet vedrørende drøftelse af input til budget for socialpsykiatrien Bilag: Socialpsykiatrien - pejlemærker DokumentID:

18 Socialpsykiatrien Pejlemærke: Meningsfulde fællesskaber For at opleve mening med tilværelsen og mening med livet er det afgørende at være en del af fællesskaber. Det giver tilhørsforhold, og betyder at man oplever at have værdi og at nogen har brug for en. Fællesskaber med andre sindslidende giver et netværk, som forstår de udfordringer, man står i som sindslidende; nogen man kan spejle sig i. Det fine ved sådan et fællesskab er også, at man både kan få og give støtte og dermed opleve at være noget for andre. Afstigmatisering er vejen til reel inklusion i fællesskabet. Afstigmatisering er afgørende i forhold til at føle sig som en del af det store fællesskab. Psykisk sygdom er fortsat tabubelagt og der mangler grundlæggende viden om psykisk sygdom i samfundet generelt. Der er sårbarhed i alle - også ikke-psykisk syge. Hvis disse tabuer bliver nedbrudt og flere får viden om psykisk sygdom, vil det blive lettere at blive accepteret af andre og dermed også lettere at acceptere sig selv. Det påvirker selvværdet. En anden gevinst, ved at øge den generelle viden om psykisk sygdom, er, at det vil øge sandsynligheden for tidlig opsporing og indsats, hvis f.eks. folkeskolelærere ved, hvad de skal kigge efter. Det kan være svært at få hjælp, hvis man ikke har en diagnose. Men der, hvor der virkelig kan gøres en forskel, er i det forebyggende arbejde, inden borgeren bliver syg og får diagnoser. Konkrete forslag til handling: Flere gruppetilbud Socialøkonomiske virksomheder synliggøres via kommunens hjemmeside. Folkeskolen bør invitere borgere med psykisk sygdom for at fortælle om deres liv og udfordringer. Psykiatrifonden er inviteret til at afholde kursus for personale og elever på en af kommunens skoler og vil også gerne tage ud til andre skoler. Tættere samarbejde mellem borger, sagsbehandler og støttepersoner i tidlig fase. OBS på AKT (Adfærd, Kontakt og Trivselskonsulenter). Der skæres pt. ned på disse funktioner i besparelsesøjemed. Alternativ jobprofil-bank med ressourceprofiler af job/aktivitetssøgende borgere Udvikling af fælles kommunikationsapp/hjemmeside f.eks. i samarbejde med BOAS Pejlemærke: plads til individet Det gode liv er ikke anderledes for sindslidende end for alle andre. Det handler om at blive accepteret som et unikt menneske og have frihed til at vælge. Uanset hvor dårligt en borger har det, skal vedkommende altid have mulighed for at tage beslutningerne i sit eget liv. Man kan altid kunne sige til eller fra. Hele tankegangen skal vendes om i forhold til inddragelse og medindflydelse : Det er ikke borgeren, der skal inddrages, men derimod medarbejdere og fagpersoner, der skal inddrages i borgerens liv. Hvis borgeren ikke er den, der tager beslutningerne i sit eget liv, eller i hvert fald er med til det, tager man helt grundlæggende ting som mening, selvværd og håb fra borgeren. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 1 af 3

19 Pårørende skal tænkes med, når der tages stilling til en indsats for en borger med psykisk sygdom. Pårørende er væsentlige ift. rettidig indsats. Det er vigtigt at pårørende både bliver inddraget men også uddannet til at forstå den psykiske sygdom. Konkrete forslag til handling: Blive bedre til at se og høre den enkelte borger Vigtigt at informere dækkende om muligheder og tilbud for mennesker med psykisk sygdom Mere inklusion af pårørende - og en egentlig pårørende-uddannelse Pejlemærke: Tværgående sammenhænge Borgerne oplever, at der kan være problemer, når de går fra et system (afdelinger eller sektorer) til et andet, eller når flere systemer skal samarbejde. Det er vigtigt at der fokuseres på disse overgange og at fokus altid er på at sikre den bedst mulige tværgående indsats. Det er ekstra vigtigt i arbejdet med psykisk sårbare, som har svært ved at leve med den uro, som mange overgange giver. Nogle borgere oplever, at det kan være en daglig kamp mod systemet, fordi deres sag ikke bliver tænkt sammenhængende alle de forskellige steder, de er tilknyttet. Men der er også gode eksempler på tværgående samarbejde, som ville kunne kopieres i andre sammenhænge. Tryghed er afgørende for alle mennesker, både ift. hvad der skal ske i ens liv (den overordnede plan) men også helt grundlæggende ift. f.eks. økonomisk tryghed. Der er meget utryghed og uvished forbundet med de forskellige overgange i ens liv, og det er vigtigt at søge at minimere denne utryghed. Flere psykisk syge borgere har en meget spinkel økonomi, som gør det vanskeligt at deltage i det normale liv. Økonomisk ustabilitet og utryghed kan virke som barriere ift. at blive rask, fordi en raskerklæring betyder, at man skal stå helt på egne ben igen også økonomisk. Der er stor forskel på, hvordan det er at møde borgeren i et mødelokale på kommunen og hjemme hvor borgeren lever sit liv. Forskellige repræsentanter fra det offentlige bør være mere opsøgende i forhold til den direkte dialog med de sårbare borgere, der hvor de sårbare borgere er. Konkrete forslag til handling: Psykiatriens Hus er dygtige til at invitere deltagere både fra andre afdelinger i kommunen men også regionen med til møder med borgeren, så alle relevante folk er samlet, i stedet for at borgeren skal sendes rundt i forskellige afdelinger og gentage sin historie. Den måde at tænke på skal fastholdes, udvides og gerne overføres til andre områder. Flere dialogarrangementer hvor mange forskellige vinkler er repræsenteret, og hvor alle har mulighed for at blive hørt og taget med tidligt i processen, inden kommunen fastlægger strategien og retning for udviklingen på området. Aktiviteter og møder skal ligge om aftenen, hvor man har fri fra skole og job. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 2 af 3

20 Kommunen skal komme ud og møde borgerne, der hvor de er f.eks. i SIND ungdomsklubben. Mulighed for psykiatrifaglig bistand på Produktionsskolen. Mere samlet information om de tilbud, der findes (både private, frivillige og offentlige). Kan f.eks. ske via en APP eller information på kommunens hjemmeside om tilbud. Socialpsykiatrien pejlemærker - Side 3 af 3

21 5 Dialogmøde med Handicaprådet vedrørende drøftelse af input til budget for socialpsykiatrien Bilag: Oplæg til bevillingsmål 2016 bev 53 - SFU DokumentID:

22 Bilag: Oplæg til temaer til bevillingsmål for bevilling 53 Socialpsykiatrisk Center Input fra dialogmøder/borgermøder i foråret 2015 I foråret 2015 har Handicap og Psykiatriafdelingen sammen med Danske Handicaporganisationer arrangeret en række dialogarrangementer, hvor borgere, pårørende, fagpersoner, politikere, organisationer, erhvervsliv, frivillige og andre i lokalsamfundet har drøftet det gode liv for mennesker med handicap og/eller psykisk sygdom. Resultatet var bl.a. en række fælles pejlemærker, der - med henblik på at indgå i udviklingen af handicap- og psykiatriområdet - kan danne afsæt for en drøftelse af de fremadrettede politiske bevillingsmål på området. Bevilling 53 Styrkelse af meningsfulde fællesskaber og netværk. Målet er at give borgeren mulighed for både at modtage støtte fra andre og give støtte til andre, og dermed få oplevelsen af at være noget for andre. Et mål er at facilitere øget inklusion af borgerens pårørende og netværk i de professionelle sammenhænge, hvor der arbejdes med borgerens rehabilitering. Lette overgange, styrke sammenhænge og integrerede forløb. Borgeren skal opleve, at der er én indgang til psykiatrien, og det virtuelle Psykiatriens hus skal være rammen om den sammenhængende, rehabiliterende indsats. Formålet er, at sikre borgerens mulighed for recovery, uanset hvilke sektorer der leverer en ydelse til den pågældende borger, sådan at borgeren oplever én sammenhængende plan, flere fælles løsninger samt et øget råderum for indsatsen.

23 Forebyggende og tidlig indsats. Rammerne for fælles visitation og fremskudt sagsbehandling er defineret i samskabelse med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Der er etableret et udrednings- og/eller akut team, som skal arbejde på tværs af sektorer. På tværs af afdelingerne iværksættes sundhedsfremmende tiltag, undervisning og vejledning målrettet psykisk syge og sårbare. Øget kvalitet og effektivitet på tværs Medvirke til at skabe et øget råderum og den bedst mulige indsats for borgerne gennem forsøg med samlet ledelse og økonomi samt gennem tværgående fokus på reduktion af dobbelt procedurer og på effektiviseringsmuligheder på tværs af region og kommune.