Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen"

Transkript

1 Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Rapporten er første del af et projekt, som EVA satte i gang med sin handlingsplan for 2009, hvor vi følger de to første årgange efter gymnasiereformen (studenterårgang 2008 og 2009), der trådte i kraft i august 2005, for at se, hvordan deres studiemønstre er sammenlignet med årgangene umiddelbart inden reformen. Der er tale om en registerundersøgelse baseret på tal fra Danmarks Statistik. Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser i Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt EVA om at følge op på udvalgte resultater i rapporten. Dette notat indeholder derfor supplerende tal for årgang 2010 og Notatet indledes med en kort beskrivelse af baggrunden for de supplerende analyser. Desuden indeholder notatet en oversigt over og kort beskrivelse af resultaterne for studieretningsprojektet fordelt på stx, hhx og htx. Hernæst beskriver vi resultaterne for almen studieforberedelse (AT) på stx og studieområdet på hhv. hhx og htx. Til sidst indeholder notatet en kort sammenfatning af resultaterne. Notatet er udarbejdet af metodekonsulent Mikkel Bergqvist og souschef Rikke Sørup. Dato Ref. rs 1/8 1. Baggrund Første del af projektet Effekter af gymnasiereformen havde fokus på betydningen af studenternes sociale baggrund i forhold til resultaterne i gymnasiet. Baggrunden var erfaringer fra tidligere undersøgelser, som EVA har gennemført, hvor det fra forskellig side var blevet fremført, at gymnasiereformen havde en social slagside, forstået således at de elever, der kommer fra akademiske hjem, kan profitere af reformen, mens elever fra ikke-boglige hjem har svært ved at håndtere de mange abstrakte krav, der ligger i reformen, herunder krav til flerfaglighed, selvstændighed og refleksion. EVA s undersøgelse viste helt overordnet, at forskellen mellem socialgrupperne er blevet større på de årgange, der bliver studenter efter reformen sammenlignet med de årgange, der blev studenter umiddelbart inden reformen. Kigger man på elevernes karaktergennemsnit, viste det sig på tværs af de treårige gymnasiale r, at alle socialgrupper havde øget deres karaktergennemsnit sammenlignet med tidligere, men at de øverste socialgrupper havde øget karaktergennemsnittet markant mere end den. I undersøgelsen forsøgte vi at isolere effekten af reformen ved statistisk at korrigere for ændringer i elevgruppen før og efter reformen. Det er imidlertid ikke muligt at korrigere for Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 andre ændringer, der fandt sted samtidig med reformen, fx anvendelsen af den ny karakterskala, der blev indført på gymnasierne i Det kan derfor være vanskeligt at sige, præcis hvor stor en del af de ændringer i betydningen af studenternes sociale baggrund, som EVA s rapport påviser, der skyldes selve reformen. Rapporten peger imidlertid på interessante forskelle i udviklingen af betydningen af studenternes sociale baggrund og viste bl.a., at betydningen af social baggrund var steget markant i studieretningsprojektet sammenlignet med den tidligere større skriftlige opgave på tredje år. Studieretningsprojektet var netop en af reformens nyskabelser. En anden nyskabelse, der bl.a. har stået forskud i debatten om reformens mulige sociale slagside, er timerammerne til AT på stx og studieområdet på hhx og htx. EVA s undersøgelse viste, at der i disse timerammer var en tydelig social betinget forskel i elevernes karakterer, og at denne forskel bidrog til, at den socialt betingede forskel i elevernes samlede karaktergennemsnit var større efter reformen end før reformen. Forskellen i AT og studieområdet var dog ikke større end i gennemsnittet af de øvrige fag, og AT og studieområdet bidrog således ikke i særlig grad til en øget polarisering mellem den øverste og. Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt EVA om at følge op på rapportens resultater om netop studieretningsprojektet, AT og studieområdet. Dette er interessant, fordi der i forbindelse med disse nyskabelser er sket løbende ændringer siden reformens ikrafttræden. Fx har det siden efteråret 2009 været obligatorisk for skolerne at tilbyde eleverne vejledning i skrivefasen i forbindelse med studieretningsprojektet, bl.a. for at kompensere for forskelle i mulighed for vejledning hjemmefra. I AT er kravet om flerfaglighed blevet lempet, og i det hele taget er omfanget af AT blevet reduceret. 2/8 I dette notat følger vi derfor betydningen af studenternes sociale baggrund over flere år. Notatet indeholder således resultater for de studenter, der afsluttede gymnasiet i 2008 og Disse tal er identiske med tallene i EVA s rapport. Herudover er der suppleret med resultaterne for de to årgange, der blev studenter i 2010 og Danmarks Statistik har endnu ikke registreret tallene for den årgang, der blev studenter i Sammenligningsgrundlaget er som i rapporten årgang 2006, og vi har korrigeret for en række baggrundsvariable, således at de fem årgange er sammenlignelige. For yderligere beskrivelser af metoden henvises ti l Rapporten Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen, som findes på Rapporten indeholder ligeledes læsevejledninger til tabellerne, hvis format er videreført i dette notat. 2. Studieretningsprojektet på stx, hhx og htx EVA s undersøgelse viste, at både på hhx og på stx var effekten af den sociale arv markant større i studieretningsprojektet end i den større skriftlige opgave. For stx gjaldt dette både for 2008 og for 2009, mens det for hhx kun gjaldt årgang Generelt fik alle eleverne lavere karakterer i studieretningsprojektet end i den større skriftlige opgave. Studieretningsprojektet adskilte sig dermed tydeligt fra det overordnede billede baseret på karaktergennemsnittet, hvor alle socialgrupper havde øget gennemsnittet sammenlignet med tidligere. Grunden til den øgede karakterforskel mellem socialgrupperne var især, at nedgangen i karakterniveau var mest markant i den, den såkaldte risikogruppe.

3 På htx er studieretningsprojektet et nyt element i n. Karakterer afgivet i studieretningsprojektet på htx blev derfor sammenlignet med det samlede karaktergennemsnit før reformen. Resultatet viste, at karakterforskelle mellem socialgrupperne var større i studieretningsprojektet end i karaktergennemsnittet før reformen. Det lod altså til, at indførelsen af studieprojektet på htx havde bidraget til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne. Tabel 1 viser de opdaterede resultater for studieretningsprojektet på stx. Tabellen viser, at der fortsat er signifikant større forskel mellem risikogruppen og den øverste socialgruppe, end det var tilfældet i den større skriftlige opgave i Forskellen er imidlertid blevet lidt mindre i 2010 (0,55 karakterpoint) og 2011 (0,47 karakterpoint) end det var tilfældet i 2008 (0,78 karakterpoint) og 2009 (0,88 karakterpoint). Denne ændring skyldes især at den øverste socialgruppe får lavere karakterer i 2010 og 2011, end den gjorde umiddelbart efter reformen. Dette er ligeledes forklaringen på, at den øverste socialgruppe ikke længere adskiller sig signifikant fra de to midterste socialgrupper, hvilket var tilfældet i Tabel 1 Ændringer i karakterer på stx givet i studieretningsprojektet i forhold til karakterer givet før reformen i den større skriftlige opgave i 2006, fordelt på socialgrupper (N = ) -0,11-0,13-0,17-0,31-0,38** -0,22-0,29-0,38-0,36** -0,28-0,27-0,41 Risikogruppe -0,89** -1,01** -0,72** -0,78** 0,78** 0,88** 0,55** 0,47** r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** = 3/8 Tabel 2 viser de opdaterede resultater for studieretningsprojektet på hhx. På hhx var resultaterne de første år mindre markante end på stx. Der var kun en signifikant forskel mellem øverste og i 2009, ikke i I 2010 og 2011 er der ingen signifikante forskelle. Alle socialgrupperne får en smule lavere karakterer end årgang 2006 fik i den større skriftlige opgave. For risikogruppen er faldet i karakterniveau sammenlignet med

4 årgang 2006 imidlertid væsentlig mindre for årgang 2010 og 2011, end det var tilfældet for de to første årgange efter reformen. Det betyder, at forskellen i karakterudviklingen socialgrupperne imellem er blevet meget begrænset. Tabel 2 Ændringer i karakterer på hhx givet i studieretningsprojektet i forhold til karakterer givet før reformen i den større skriftlige opgave i 2007, fordelt på socialgrupper (N =32.935) -0,46 0,05-0,06-0,26-0,01-0,10-0,01-0,11-0,32-0,23-0,19-0,22 Risikogruppe -0,76-0,58* -0,18-0,39 0,30 0,63* 0,12 0,13 antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** = 4/8 Tabel 3 viser de opdaterede resultater for studieretningsprojektet på htx. Da der ikke fandtes en større skriftlig opgave på htx før reformen, er sammenligningsgrundlaget studenternes karaktergennemsnit i På htx gik skillelinjen i 2008 og 2009 mellem de to øverste socialgrupper på den ene side og de to nederste på den anden side. Slog man de to nederste socialgrupper sammen, var karakterforskellen mellem disse grupper og den øverste gruppe signifikant større i både 2008 og 2009 end det var tilfældet for gennemsnittet i Tendensen fortsætter i I 2011 er der imidlertid ikke længere nogen signifikant forskel. Det skyldes, at den, risikogruppen, har fået bedre karakterer i studieretningsprojektet end de forrige år og bedre end karaktergennemnittet i 2006 for samme socialgruppe. I 2011 er studieretningsprojektet altså ikke længere medvirkende til at øge betydningen af den sociale baggrund.

5 Tabel 3 Karakterer givet i studieretningsprojektet på htx i sammenlignet med karaktergennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N = ) 0,50 0,52 0,31 0,28 0,08 0,42 0,42 0,16-0,24** -0,19* -0,22* -0,43 Risikogruppe -0,06-0,30* -0,26 0,52 0,56 0,82* 0,57-0,24 r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** = 5/8 3. AT/studieområdet EVA s undersøgelse viste, at både AT på stx og studieområdet på hhx havde bidraget til at øge karakterforskellen mellem socialgrupperne. Resultatet fremkom ved at sammenligne socialgruppernes karakterer i AT og studieområdet med socialgruppernes karaktergennemsnit før reformen. Denne fremgangsmåde var nødvendig, fordi AT og studieområdet var nyskabelser med reformen. Der var altså ikke et umiddelbar sammenligneligt element i 2006, jf. studieretningsprojektet på htx beskrevet ovenfor. Undersøgelsen viste, at samtlige socialgrupper på både stx og hhx fik højere karakterer i AT hhv. studieområdet end de fik i gennemsnit både før og efter reformen, og at AT og studieområdet således var med til at hæve studenternes karaktergennemsnit. Samtidig viste undersøgelsen at dette i højere grad gjorde sig gældende for de øvre socialgrupper end for den. AT og studieområdet bidrog dermed til at øge forskellen socialgrupperne imellem. På hhx gjaldt dette i både 2008 og 2009, mens forskellen på stx alene var signifikant i Samtidig viste undersøgelsen dog, at AT s bidrag til en øget forskel mellem socialgrupperne ikke var større end det gennemsnitlige bidrag fra andre fag. Sammenlignede man karakterniveauet i AT med gennemsnittet for 2008 hhv var der ingen signifikante forskelle. På htx viste undersøgelsen, at karakterer afgivet i studieområdet ikke havde medvirket til at øge karakterforskellen mellem socialgrupperne. Tabel 4 viser de opdaterede tal for AT på stx. Tabellen viser, at det høje karakterniveau i AT fastholdes for alle socialgrupper i 2010 og Faldet fra 2008 til 2009 hos den nederste

6 socialgruppe, der i 2009 resulterede i en signifikant forskel mellem øverste og, gentages ikke i 2010 og I 2010 og 2011 kan AT altså ikke siges at bidrage til en øget betydning af social baggrund. Tabel 4 Karakterer givet i AT på stx i perioden sammenlignet med karaktergennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N = ) 1,33 1,26 1,32 1,13 1,29 1,25 1,17 1,17 1,26 1,10* 1,16* 1,07 Risikogruppe 1,16 0,87** 1,06 1,18 0,17 0,39** 0,26-0,05 r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** = 6/8 Tabel 5 og tabel 6 viser de opdaterede tal for studieområdet på hhx. Resultaterne fremstilles i to separate tabeller, fordi der i modsætning til stx og htx både gives årskarakterer og prøvekarakterer på studieområdet på hhx. Der skelnes ikke mellem erhvervscase og det internationale område, der tilsammen udgjorde studieområdet del 2 i de første år efter reformen. Senere er bekendtgørelsen ændret, således at de to dele nu benævnes studieområdet, del 2 hhv. studieområdet, del 3, men vi har bibeholdt samme fremstillingsform som i den oprindelige rapport. Den oprindelige undersøgelse viste, at forskellene socialgrupperne imellem ikke adskilte sig fra det samlede gennemsnit i 2006, når man så på årskaraktererne. Disse bidrog altså ikke til en øget social forskel. Tabel 5 viser at dette billede fastholdes uændret i 2010 og Derimod var der i den mundtlige prøve en signifikant større forskel mellem den øverste socialgruppe og de to r i både 2008 og 2009 end det var tilfældet, når man sammenlignede med karaktergennemsnittet i Det handlede især om, at den øverste socialgruppe skilte sig ud ved at få markant bedre karakterer i den mundtlige prøve i forbindelse med studieområdet. Netop den øverste socialgruppes karakterniveau falder lidt i 2010 og 2011, mens de øvrige tre grupper forbliver på samme niveau som i 2008 og

7 2009. Dette betyder, at forskellene mellem socialgrupperne ikke længere er signifikant større i studieområdet, end de var i 2006-årgangens karaktergennemsnit. Tabel 5 Karakterer givet i studieområdet på hhx i årskarakter i perioden sammenlignet med karaktergennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N=38.785) 0,31 0,63 0,26 0,4 0,47 0,39 0,35 0,23 0,42 0,49 0,4 0,3 Risikogruppe 0,50 0,47 0,61 0,41-0,19 0,16-0,35-0,01 7/8 Tabel 6 Karakterer givet i studieområdet på hhx i den mundtlige prøve i perioden sammenlignet med karaktergennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N=38.799) 1,09 1,11 0,82 0,78 0,76 0,51** 0,67 0,53 0,48** 0,49** 0,44 0,42 Risikogruppe 0,55* 0,43** 0,79 0,54 0,54* 0,68** 0,03 0,24 Note: Resultaterne i tabellerne baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** =

8 Tabel 7 viser de opdaterede tal for htx. Som på stx gælder det på htx, at alle socialgrupper får markant højere karakterer i studieområdet end studenterne fra 2006 fik i gennemsnit. I modsætning til stx er forskellene socialgrupperne imellem ikke større i studieområdet, end de var i htx-studenternes gennemsnit før reformen, og studieområdet kan dermed ikke siges at have bidraget til en socialbetinget forskel i karaktererne på htx. Dette billede er det samme på alle årgangene efter reformen. Tabel 7 Karakterer givet i studieområdet på htx i perioden sammenlignet med karaktergennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N =14.627) 1,13 1,19 0,95 1,02 1,17 1,59 1,16 1,11 1,06 1,21 0,85 0,68 Risikogruppe 1,60 1,15 1,11 1,51-0,47 0,04-0,16-0,49 r har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra ** = 8/8 4. Sammenfatning EVA har gennemført supplerende analyser af karakterer i studieretningsprojektet på stx, hhx og htx og karakterer i AT og studieområdet på stx hhv. hhx og htx. Det overordnede billede er, at den effekt, som disse nyskabelser syntes at have på betydningen af studenternes sociale baggrund, er aftaget efter reformens første år. Karaktererne i studieretningsprojektet ligger fortsat lavt, mens karaktererne i AT og studieområdet ligger meget højt. Forskellen mellem socialgrupperne er imidlertid blevet mindre i 2010 og 2011 end i 2008 og I 2011 er det alene i studieretningsprojektet på stx, at der fortsat er en signifikant større forskel imellem øverste og end før reformen, og også her er forskellen mindre i 2011 end i 2008 og 2009.

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS

Læs mere

Prøver med 24 timers forberedelse

Prøver med 24 timers forberedelse Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 286 Offentligt {ffi Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sender her magasinet Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011. Magasinet sætter fokus på emner

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karaktergennemsnit - HHX

Karaktergennemsnit - HHX Karaktergennemsnit HHX 2012 20 2014 2015 Tradium Tradium Tradium Tradium Fag Evalueringsform Karaktertype hhx hhx hhx hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter 6, 318 6,2 (6,4) 270 5 6, 6 Årskarakter 6,5

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse

Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr. institution og uddannelse Eksamenskarakterer, Årskarakterer, fag og evalueringsform pr institution og uddannelse 2014 Struer Statsgymnasium Fag Evalueringsform Karaktertype stx hf hhx Afsætning A Mundtlig Eksamenskarakter,4 (,)

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Studiekompetence. Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen

Studiekompetence. Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen Studiekompetence Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen Studiekompetence Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen 2011 Studiekompetence 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Studenters karakterer

Studenters karakterer Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Dette dokument præsenterer de anvendte XML skemaer i en grafisk fremstilling.

Dette dokument præsenterer de anvendte XML skemaer i en grafisk fremstilling. PUBLICX NOTAT / XML skemaer AF / Maibritt Kerner Introduktion Kommunikation mellem Eksamensdatabasen og eksterne systemer foregår primært via XML dokumenter. Formatet af disse XML dokumenter er defineret

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige

Læs mere

Evaluering af studieområdet på hhx

Evaluering af studieområdet på hhx Evaluering af studieområdet på hhx Evaluering af studieområdet på hhx 2016 Evaluering af studieområdet på hhx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008

Det økonomiske fagområde på hhx. Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 Det økonomiske fagområde på hhx Evaluering af fagområder 2008 2009 Det økonomiske fagområde på hhx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb 2005-2008

Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx. Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx Det første gennemløb 2005-2008 Almen studieforberedelse

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4 Studieforberedende Oversigt bilag 4 htx, juni 2010 hhx, juni 2010 stx, juni 2010 Kursisternes hf, juni 2010 Kursisternes hfenkeltfag, juni 2010 Bilag 2 1.1. Kursisterne skal kunne finde og udvælge relevant

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf. Evaluering af fagområder 2008

Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf. Evaluering af fagområder 2008 Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf Evaluering af fagområder 2008 Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf Evaluering af fagområder 2008 2009 Det kunstneriske fagområde på stx og toårigt

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Studieretningsprojektet i gymnasiet

Studieretningsprojektet i gymnasiet Studieretningsprojektet i gymnasiet Studieretningsprojektet i gymnasiet 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Studieretningsprojektet i gymnasiet 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk

Læs mere

Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale

Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale Evaluering af forsøg med bioteknologi A - delrapport med udgangspunkt i statistisk materiale Undervisningsministeriet Kontor for gymnasiale uddannelser september 2013 Indhold Indledning... 3 Sammenfattende

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere