Sundheden i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheden i Grønland"

Transkript

1 Opg 1 Gruppearbejde i matrixgrupper Sundheden i Grønland 1 Kost 2 Overvægt 3 Rygning 4 Kredsløbssygdomme 5 Alkohol 6 Diabetes A B C D E 1. I talgrupper (lodrettet grupper) skal undersøge, hvordan det står til med ét af sundhedsområderne i Grønland. I skal bruge mindst en figur eller graf fra statistikkerne i jeres argumentationen. Alle i gruppen skal tage noter, da I alle skal forklare det til videre til jeres klassekammerater 2. I bogstavgrupper (vandrette grupper) skal I på skift fremlægge jeres viden om sundhedsområderne for hinanden husk at bruge mindst en figur eller graf. 3. Når alle har fremlagt skal I samlet tage stilling til følgende: Hvis I kunne bestemme, hvilket sundhedsområde ville I forbedre? Hjælp til, hvor relevante figurer findes: Gruppe 1: Kosten (Folkesundhed + Befolkningsundersøgelsen) Gruppe 2: Overvægt (Folkesundhed + Befolkningsundersøgelsen) Gruppe 3: Rygning (Folkesundhed + Befolkningsundersøgelsen) Gruppe 4: Kredsløbssygdomme (Helsestatistik kap 5 + Befolkningsundersøgelsen) Gruppe 5: Alkohol (Folkesundhed + Helsestatistik + Befolkningsundersøgelse) Gruppe 6: Diabetes (Helsestatistik + Befolkningsundersøgelsen)

2 Opg 2a Opgaver til næringsstofferne i kosten Gå ind på hjemmeside viten.no (sproget kan ændres til dansk øverst). Vælg Mad og krop. Vælg Næringsstoffer. Start med kulhydrater. Arbejd jer gennem arbejdsspørgsmålene og lav undervejs de små opgaver. Arbejdsspørgsmål Hvilke grundstoffer findes der alle kulhydrater? Forklar med egne ord, hvad forskellen på monosakkarider, disakkarider og polysakkarider er. Tegn opbygningen af fruktose, glukose og galaktose (find evt en figur af molekylet på nettet) Hvilke fødevarer indeholder fruktose, glukose og galaktose? Hvilke monosakkarider består sukrose, maltose og laktose af? Hvilke fødevarer indeholder sukrose, maltose og laktose? Hvor kan man finde polysakkariderne stivelse, cellulose og glykogen? Skriv de kemiske formler for monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Gå nu videre til proteiner.

3 Kom med 3 eksempler på, hvor i kroppen kan man finde proteiner? Hvad er proteiner opbygget af og hvor mange forskellige byggeklodser er der? Hvad kalder man de forskellige grupper i en aminosyre (Find evt. en figur på nettet som viser aminosyren med de forskellige grupper) Forklar, hvordan to aminosyrer sætter sig sammen Hvilke grundstoffer findes i proteiner? Gå nu videre til fedtstoffer Kom med 3 eksempler på, hvor i kroppen kan man finde fedt? Hvilke tre typer fedtstoffer finder der? Hvilken type fedt er de fleste fedtstoffer? Beskriv opbygningen af et triglycerid (find evt. en figur på nettet som viser opbygningen) Forklar, forskellen mellemer mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer I hvilke fødevarer findes mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer? Hvis i er hurtige færdige kan i tage quizzen om fedtsyrer

4 Opg 2b er på de efterfølgende tre sider

5 Atomer i fedt Carbon (C), oxygen (O) og hydrogen (H) Atomer i kulhydrat Carbon (C), oxygen (O) og hydrogen (H) Atomer i protein Carbon (C), oxygen (O), hydrogen (H), fosfor (P) og nitrogen (N) Energiindhold i fedt 37 kj/g Energiindhold i kulhydrater 17 kj/g

6 Energiindhold i protein 17 kj/g Hvad bruges fedt til i kroppen? Hvad bruges kulhydrat til i kroppen? Hvad bruges protein til i kroppen? Hvad skal man spise for at få fedt? Energi, energilager, cellemembraner, isolering Energi, energilager Muskler, opbygning af nye proteiner Kød, chips, chokolade, laks, nødder, olier, smør, fløde

7 Hvad skal man spise for at få kulhydrater? Hvad skal man spise for at få protein? Pasta, havregryn, slik, sukker, brød, frugt, grøntsager Kød, fisk, æg Hvordan er fedt opbygget? Glycerol, 3 fedtsyrer Hvordan er kulhydrat opbygget? Kulstofringe, simple, komplekse og plantefibre Hvordan er protein opbygget? Aminosyrer, peptidbindinger

8 Opg 3 Hvordan læser man en varedeklaration Gå ind på hjemmeside viten.no (sproget kan ændres til dansk øverst). Vælg Mad og krop. Vælg Mad og Sundhed og derefter Varedeklaration. Arbejd jer gennem punkterne fra A-E og skriv besvar undervej arbejdsspørgsmålene herunder Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan kan man se, hvilke ingredienser der er mest af i en vare? 2. Udfyld tabellen om næringsindholdet i 100 g Corn Flakes Næringsindhold pr. 100 g Procent massefordeling Energi kj Kulhydrat kj % Protein kj % Fedt kj % 3. Udfyld tabellen om energiindholdet og energifordelingen i 100 g Corn Flakes - Husk at skrive udregningerne Energi Udregning Energifordeling Udregning Kulhydrat kj % Protein kj % Fedt kj % 4. Hvordan mange gram kostfibre er der i 100 g Corn Flakes? 5. Hvordan procent kostfibre er der i 100 g Corn Flakes? 6. Hvordan mange gram mættede fedtsyrer er der i 100 g Corn Flakes? 7. Hvordan mange gram umættede fedtsyrer er der i 100 g Corn Flakes?

9 10_Kostråd 08/03/05 13:51 Side 1 Tekst 3 1 De 10 kostråd Ernæringsrådet 2005 Spis varieret Det første og det vigtigste råd. 2 Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Benyt også fiskepålæg til frokost. 3 4 Spis frugt og grøntsager hver dag Ta et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole. Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta. Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt. Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider. 5 6 Spis fedt med omtanke Spar på fedtet: Skrab fedtstof på brødet. Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen. Spis mindre sukker, slik, chips og kager Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager. Spis kun slik og chips 1 dag om ugen. 7 Drik vand - drik mindre saft og sodavand Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen. Saft- og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder. 8 Spis ofte, men ikke meget Spis 3 hovedmåltider om dagen. Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. 9 Vær i bevægelse mindst en time om dagen Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet. 10 Tænk over, hvad du spiser Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt. Hvad spiser vi? I gennemsnit: 75% af kalorieindtaget stammer fra importerede fødevarer, 25% fra grønlandske fødevarer Ernæringsrådet 2005 GRAFISK PRODUKTION:

10 10_Kostråd_grl 08/03/05 13:53 Side 1 1 Nerisaqarnermut innersuussutit qulit Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005 Allanngorartunik nerisarit Innersuussut siulleq pingaarnerpaarlu Kalaallit nerisassaataannik nerisarit; akulikitsumik aalisakkanik aalisakkanillu qallersuusianik Ukiup ingerlaarnera malittariuk aamma immami nunamilu uumasut paarlakaajaartakkit. Nunatta paarnai naatitaalu atortakkit. Ullup qeqqasiornermi aamma aalisakkanit qallersuusiat atortakkit. Paarnanik naatitanillu ullut tamaasa nerisarit Suliartuleraangavit imaluunniit atuariartuleraangavit paarnamik naatitamilluunniit nassartarit Kissartumik nerinermi tamatigut naatitanik akoqartinnissaat ileqqunngortiguk. Paarnat naatitallu qerisut nutaatulli pitsaatigipput. Iffiukkanik seqummarluttunik sanaanik, issingigassanillu ullut tamaasa nerisarit. Naatsiiat, qaqorteqqasut pastallu akulikitsumik pisakkit Iffiat iffiukkanit qaqortunit qaarsillarnarnerupput. Knækbrødit seqummarluttunit sanaat aamma pitsaasuupput. Qaqorteqqasut, pastat naatsiallu kissartunik nerinermi paarlakaajaartakkit. Eqqarsarluarlutit orsutortarit Orsoq sipaaruk: Iffiukkap taninnerani tarngut kiliortaruk. Immuk, immussuaq, neqit qallersuutissallu annikitsumik orsullit toqqartakkit. Iganermi naasunit margarina imaluunniit naasunit olia atortakkit. 6 7 Sukkunik, mamakujuttunik, chipsinik kaaginillu annikinnerusumik nerisarit Sukkoqanngitsumik imaluunniit annikinnerusumik sukkulimmik kaffisortarit tiitortarillu. Paarnat iffiukkallu mamakujuttunit, chipsinit kaaginillu qaarsillarnarnerupput. Sapaatip akunneranut ulloq ataasiinnaq chipsitortarit mamakujuttutortarillu. Imermik imertarit annikinnerusumik saftimik sodavandinillu imertarit Imeq kuummeersoq imerlu nillarissoq imertaruk. Saftit sodavandillu annertuumik sukkumik akoqarput taamaattumillu piffinni aalajangersimasuni akuttusuunik atornissaat innersuussutigineqarput. 8 Akulikitsumik nerisarit, ingasaannaguli Ullormut pingasoriarlutit nerisarfinni pingaarnerni nerisarit. Ullaakkorsiorneq ullormut aallarniutigalugu pitsassuuvoq. Aamma ullup ingerlanerani annikitsukkaarlugit nerisarit, paarnaq imaluunniit naatitaq, knækbrød imaluunniit aalisakkat panertut. 9 Ullormut minnerpaamik nal. ak. ataaseq aalasarit Aalaneq tassaasinnaavoq pisulluni/sikkilerluni suliartorneq, piniariarneq, eqqiaaneq, timersorneq, arsarujoorneq allarpassuillu. 10 Suut nerinerlugit eqqarsaatigisaruk Nerinermut ileqqorisatit niuernermi aallartittarput. Peqqinnartunik pisisarit. Meeqqatit peqatigalugit igasarit. Unnukkut nerineq ilaqutariinni katersuuffinngortiguk. Suut nerisaraavut? Agguaqatigiissillugit: 75%-it kalorialinnit nerisarneq nioqqutissanit eqqussukkanit pisarput, kalaallit nerisassaataannit 25%-it Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005 GRAFISK PRODUKTION:

11 Øve 1 Kostanalyse Formål I dette forsøg skal I undersøge energiindholdet og mængden af de forskellige energigivende stoffer i kosten. Teori Hvilke energigivende stoffer findes i vores kost? Hvor meget energi giver disse stoffer? Hvad bruges stofferne til i kroppen? Hvordan ser den anbefalede energifordelingen ud? Man kan måle energiindtag i kilojoule (kj) eller kalorier. Hvordan kan man regne kalorier og til kj? Fremgangsmåde Udvælg et døgn, hvor I vejer og nedskriver alt hvad I spiser og drikker inklusiv slik og evt. alkohol. Vej så vidt muligt de enkelte bestanddele i kosten, fx hvor meget brød, smør og ost en enkelt ostemad består af. Færdigretter vejes også, men gem samtidig varedeklarationen eller nedskriv rettens energiindhold og energifordeling. Drikkevarer kan måles i målebæger. Skriv også ned hvad du laver i løbet af dagen Bestræb jer i øvrigt på at spise normalt og skriv det hele ned. Det giver det mest interessante resultat. Gå ind på hjemmesiden eller download app en MyFitnessPal. Tilmeld dig på forsiden. Du kan logge ind med din . Gå først op i højre hjørne under Indstillinger-> Ændr enheder. Vælg enheder så din skærm ser sådan ud som her til højre: Klik på Mit startskærm og klik Tilføj Fødevare Indtast data for dit energi-indtag for 1 døgn. Noter det samlede energi-indtag. 1

12 Klik på Mit startskærm og vælg Mål. Noter den samlede procentvise energifordeling i din kost. Til højre på siden kan du finde oplysninger om, hvilke typer kulhydrat og fedt du har spist under Mikronæringsstoffer. Resultater Noter det samlede energi-indtag: Udfyld tabellen Energifordeling Mængde Energi Protein Kulhydrat Fiber Fedt Alkohol Diskussion 1. Udregn den procentvise energifordeling i kosten, og vurdér den i forhold til den anbefalede (se side 23 i Biologi til tiden). 2. Hvilke af indtagne fødevarer har et højt indhold af kulhydrater som ikke er sukker? 3. Sundhedsmyndighederne anbefaler gram fiber dagligt. Hvordan er dit totale fiber-indtag, og fra hvilke kostemner har du især fået fibre? 4. Hvad viser din undersøgelse om mængden af fedtstoffer i din kost? 5. Hvilke fødevarer har haft en høj fedtprocent? 6. Hvordan har dit protein-indtag været, og fra hvilke fødeemner har du især fået protein. 7. Kig på de 10 grønlandske kostråd. Hvordan kan din kost eventuelt ændres, så den følger kostrådene og samtidig giver et passende energiindtag? Konklusion Opsummér de vigtige ting fra undersøgelsen og svar på formålet. Det vil sige: Hvad der er energiindholdet i din kost og hvad der er mængden af de forskellige energigivende stoffer i kosten. 2

13 Opg 4 Fordøjelse og nedbrydning af næringsstoffer -Gruppearbejde: Skriv en kort tekst om nedbrydningen af et af næringsstoffer (kulhydrater, protein eller kulhydrat). Brug figur 40 fra Biologi til tiden som udgangspunkt - dvs brug den i teksten. I må finde hjælp på nettet (eks. youtube) Når I har skrevet teksten om jeres næringsstof uploades teksten i en fælles mappe (evt. googledoc eller lectio) Læs teksten fra 2 andre grupper, som har arbejdet med de to andre næringsstoffer Kopier teksten over I jeres eget dokument, så I har noter til nedbrydningen af både kulhydrat, protein og fedt

14 Øve 2 Formål: Spytamylase At undersøge spytamylases virkning på stivelse. Hypotese: Vi forventer, at spytamylase kan nedbryde stivelse. Teori: I munden tygges føden og der tilsættes spyt til maden. I spyt findes enzymet spytamylase som kan nedbryde stivelse (polysakkarid) til kulhydrater sammensat af færre sukkerenheder. Spytamylase katalyserer altså første trin i den nedbrydning af kulhydrater, som finder sted i fordøjelseskanalen. Materialer: 0,2% stivelsesopløsning, iod-iodkalium, petriskål, ur, spytopløsning. Fremgangsmåde: Lav først en spytopløsning ved at spytte i et bægerglas og fortynde med vand (der skal være halv spyt og halv vand) 1. Stivelsesopløsningen dryppes på petriskålen, som er placeret på et hvidt stykke papir. 2. En dråbe iod-iodkalium tilsættes til stivelsesopløsningen. Noter farve. 3. Spytopløsning dryppes på petriskålen. 4. En dråbe iod-iodkalium tilsættes til spytopløsning. Noter farve. 5. En dråbe iod-iodkalium dryppes på petriskålen. 1 ml spytopløsning blandes med 5 ml stivelsesopløsning i et lille bægerglas. 5 sekunder efter blanding udtages en prøve af blandingsopløsningen (spyt + stivelse), som placeres på iod-iodkalium dråben. Noter farven. 6. Dette gentages herefter hvert 30 sekund med en ny prøve fra blandingsopløsningen. 7. Prøveudtagningen fortsættes ca.2-3 minutter. Resultater:

15 Opløsning Farve stivelsesopløsningen + iod-iodkalium spytopløsning + iod-iodkalium Farven på blandingen af stivelsesopløsning og spytopløsning. Tid (sekunder) Farve Spørgsmål: Efter, hvor lang tid er al stivelsen nedbrudt? Hvad nedbryder spytamylase stivelse til?

16 Opg 5 Din energibalance 1. Hvad er dit daglige energibehov? 2. Hvor mange procent energi bør komme fra protein, fedt og kulhydrat? 3. Ud fra dit energibehov hvor mange gram kulhydrat skal du så cirka spise hver dag? 4. Ud fra dit energibehov hvor mange gram fedt skal du så cirka spise hver dag? 5. Ud fra dit energibehov hvor mange gram protein skal du så cirka spise hver dag? Ekstra: 1. Kig på dit energibehov og husk hvor meget energi 1g fedt indeholder: Hvis du KUN måtte spise fedt, hvor mange gram fedt skulle du så spise per dag for at få dit energibehov dækket? 2. Hvis du KUN måtte spise protein, hvor mange gram protein skulle du så spise per dag for at få dit energibehov dækket?

17 Opg 6 Blodsukkerregulering- Sæt$nedenstående$forklaringen$til$de$korrekte$tal$på$figuren A. β7cellerne$i$bugspytkirtlen$frigiver$insulin$til$blodet.$ B. α7cellerne$i$bugspytkirtlen$frigiver$glukagon$til$blodet.$ C. Muskelceller,$fedtceller$og$andre$celler$optager$glukose,$der$anvendes$som$energikilde$eller$ omdannes$til$glykogen.$ D. I$leveren$omdannes$glukose$til$glykogen.$ E. I$leveren$omdannes$glykogen$til$glukose.$ F. Blodglukoseniveauet$falder$til$ligevægt.$ G. Blodglukoseniveauet$stiger$til$ligevægt.$

18 Faktuelt Mavesæk Sådan fungerer din krop med diabetes Tekst og grafik: Rie Jerichow Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes? Hvordan fungerer insulin? Læs og kig med her og bliv lidt klogere. Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukker (glukose). Sukker er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi. Sukkeret kan kun trænge ind i kroppens celler og give os energi ved hjælp af insulin. Ved type 1-diabetes stopper kroppen helt med at producere insulin. De celler, der producerer insulin, er blevet ødelagt af kroppens eget immunforsvar, der fejlagtigt har opfattet de insulinproducerende celler som et fremmedlegeme. Ved type 2-diabetes virker den insulin, som kroppen danner, ikke godt nok. Der produceres heller ikke nok insulin i forhold til behovet. Her i bugspytkirtlen finder man de såkaldte langerhanske øer, hvor de insulinproducerende betaceller ligger. Hvad og hvordan? Diabetes vælger hver gang et emne, som illustreres grafisk. I næste blad viser vi, hvad en insulinpumpe er, og hvordan den fungerer. 26 Diabetes februar Under fordøjelsen nedbrydes maden for at danne sukker (glukose). Det er kroppens foretrukne brændstof, som kan optages i cellerne ved hjælp af insulin. Glukose Insulin nøgle til at åbne cellerne Mad Mavesæk Mavesæk Mad Bugspytkirtlen Normal insulinproduktion 1 Kroppen kan ikke udnytte insulin så godt som ellers. Der bliver ikke produceret insulin nok i forhold til kroppens behov. Glukose Insulin nøgle til at åbne cellerne Mavesæk Mad Bugspytkirtlen Insulinproduktion 1 Kroppen stopper helt med at producere insulin, fordi kroppens eget immunforsvar fejlagtigt har dræbt de celler, som producerer insulin. Glukose Insulin nøgle til at åbne cellerne Ingen insulinproduktion Bugspytkirtlen Normalt stofskifte Glukoseporten åbnes 2 Når insulin binder sig til de såkaldte insulinreceptorer, der sidder på overfladen af cellerne, bliver der åbnet for adgangen for glukosen fra blodet, og cellerne kan danne energi. Type 2-diabetes Der lukkes ikke nok glukose ind i cellerne 2 Når insulin ikke kan udnyttes godt nok, ophobes glukosen i blodet, og blodsukkerniveauet bliver for højt. Samtidig kan cellerne ikke danne nok energi. Type Type1-diabetes 1 diabetes Glukosen lukkes ikke ind i cellerne 2 Når glukosen bliver i blodet, man- Normalt blodsukkerniveau Insulin er nøglen, der låser op for glukoseporten Blodåre (arterie) Celle Receptor Blodsukkerniveauet stiger Blodåre (arterie) Celle Insulin har vanskeligere ved at binde sig til receptor Blodsukkerniveauet stiger Ingen insulin til at åbne cellerne Receptor Blodåre (arterie) gler cellerne energi og Celle begynder at forbrænde fedt. I den proces danner kroppen også affaldsstoffet keton, som i store doser kan medføre livstruende syreforgiftning (ketoacidose), som straks skal behandles med insulin. Diabetes februar

19 Øve 3 Blodsukkermåling og glykæmisk indeks Formål I denne øvelse skal I undersøge, hvordan fødevarer med forskelligt glykæmisk index påvirker blodsukkerkoncentrationen Teori For at få fyldt kroppens glykogen-depoter op og få brændstof til muskler og hjerne, skal vi spise eller drikke kulhydrater. Det glykæmiske indeks (GI) er et begreb, der kan bruges til at sammenligne, hvor hurtigt eller langsomt de forskellige typer kulhydrater optages i kroppen. Har et måltid et højt GI, vil der ske en hurtig stigning i blodsukkeret, hvilket kan medføre, at der produceres for meget insulin. Det vil betyde, at der kan transporteres for meget glukose ind i cellerne. Blodsukkeret vil derefter hurtigt falde, og man vil føle sig træt og uoplagt. Et måltid med lavt GI vil derimod holde blodsukkeret mere stabilt, og man vil føle sig frisk i længere tid. Læs information om diabetes i Biologi til tiden og I denne øvelse skal I undersøge, hvordan morgenmad med forskelligt GI påvirker kroppens blodsukker og kroppens mæthedsfornemmelse. Hypoteser: Lav en hypotese for forsøget- Hvilke fødevarer vil give høje og lav blodsukkerstigninger? Husk at begrunde dine hypoteser Forberedelse af forsøget Der udvælges på forhånd 5 forsøgspersoner som fordeler følgende fødevarer imellem sig: Kulhydratkilde Fordøjeligt kulhydrat (g pr. 100g indtaget ) Heraf sukkerarter i g pr. 100g Kostfibre (g pr. 100g) Indtages af forsøgspen personen pr. kg Faxe Kondi Tang Energidrik Havregryn Mattaq

20 Forsøgspersonerne skal møde fastende op til forsøget. Det vil sige der helst bør være gået 12 timer siden sidste måltid. Hver forsøgspersonen skal i alt indtage 0,75 gram kulhydrat pr. kilo han eller hun vejer. Forsøgspersonens blodsukker (mmol glukose / L blod) skal følges fra umiddelbart før måltidet indtages og i 1½ time efter med måling af blodsukkeret hvert 20. minut. Materialer Glykometer Lancetter/fingerprikkere Vægt De pågældende fødevarer Måleglas (300 ml) Sikkerhed Det er vigtigt under forsøget, at overholde laboratorieregler for arbejde med blod. Det vil sige forsøgspersonen skal stikke sig selv, ikke røre ved andres blod og med det samme indsamle brugte lancetter og andet 'blod-affald' i en beholder. Fremgangsmåde (Husk at fordele roller Hvem tager tid? Hvem skriver ned? Hvem læser øvelsesvejledningen? Osv ) 1. Udregn hvor meget forsøgspersonen skal indtage af den pågældende fødevare. 2. Afvej den udregnede mængde føde/drikkevarer. 3. Mål forsøgspersonens blodsukker ved hjælp af et glykometer og notér værdien til tiden nul (se specifik vejledning til glykometer). 4. Forsøgspersonen indtager den afvejede fødevare i naturligt højt tempo. 5. Mål forsøgspersonens blodsukker så snart måltidet er indtaget. 6. Mål forsøgspersonens blodsukker hvert 15. min indtil modulet slutter. 7. Ved alle målinger noteres tidspunkt og blodsukkerværdi, og alle resultater indføres i et skema på tavlen. Resultater 1. Udfyld tabel med de målte værdier for de fem fødevarer og forsøgspersoner. Faxe Tang Energidrik Havregryn Mattaq faste 0 min 15 min

21 30 min 45 min 60 min 1. Lav en graf som viser tiden ud ad x-aksen og glukosekoncentrationen op ad y-aksen. Husk at give de enkelte grafer overskrifter, så I har styr på, hvad der er hvad. Sørg også for at huske figurtekst til graferne. En samlet graf med alle kurverne giver det bedste grundlag for sammenligning. Diskussion 1. Redegør for de opnåede forsøgsresultater (hvorfor falder og stiger blodsukkerkoncentrationen). 2. Passer dine hypoteser? 3. Hvad kan en person med diabetes bruge det glykæmiske indeks til? 4. Forklar hvilken funktion insulin har i kroppen? 5. Forklar hvad problemet er ved diabetes 2 og hvilke konsekvenser det kan få i kroppen? 6. Overvej om der er situationer, hvor det kan være en god ide, at spise mad med et højt GI. Fejlkilder 1. Er der fejlkilder i forsøget? 2. Betyder det noget, at det er forskellige forsøgspersoner, vi har målt på? Konklusion Skriv en kort konklusion på forsøget, hvor du svarer på formålet

22 Opg 8a Screencast I skal lave en screencast, hvor I svarer på jeres problemstilling. Der skal i screencasten indgå mindst to relevante figurer. Problemstillinger: 1. Hvordan udregnes BMI og hvad kan det bruges til? 2. Hvilke energigivende næringsstoffer er der kosten og hvordan er de opbygget? 3. Hvordan skal energifordelingen være i et måltid og hvad er de grønlandske kostråd? 4. Hvor nedbrydes kulhydrater og hvilke enzymer er involveret i nedbrydningen. 5. Hvordan beregnes en persons energiforbrug og hvad sker der, hvis energiforbruget ikke er det samme som energiindtaget? 6. Hvordan reguleres blodsukkeret og hvad er galt, hvis man lider af type 2 diabetes?

23 Opg 8b Sundhedshjulet Undersøgelsen er en forsimplet udgave af Chris McDonalds sundhedshjul som bygger på de 4 elementer: kost, træning, mentalitet og restitution. Kost Drikke Rent vand Hvor meget rent, frisk vand (ikke the, juice, sodavand) drikker du om dagen? 2 liter = 10, 1 liter = 5, ½ liter = 1 Score: Sodavand Hvor meget sodavand (light, zero, normalt) drikker du om dagen? 0 liter = 10, ½ liter om ugen = 8, 1 liter om ugen = 6, 1 liter om dagen = 1 Score: Koffein Hvor meget koffein får du om dagen? (Der er er ca 125 mg i en kop kaffe, 65 mg i en ½ liter Cola, 160 mg i en ½ liter Red Bull) mg om dagen = 10, mg om dagen = 5, mere end 400 mg om dagen = 1. Score: Alkohol Hvor meget alkohol drikker du om ugen? 0-4 genstande = 10, genstande = 5, 17 genstande eller mere = 1. Score: Spise Junkfood Hvor meget junkfood spiser du om dagen? (Junkfood er fra burgerkæder, pizzaer, chokoladebarer, slik, kager) 0-2 portioner om ugen = 10, 4 portioner om ugen = 5, 6 eller flere portioner om ugen = 1. Score: Sukker Hvor meget tilsat sukker (fra sodavand, kage, slik og lignende) får du om dagen (½ liter cola giver 50 gram sukker)? Mindre end 50 g = g = 5. Mere end 200 g = 1. Score: Fisk Hvor ofte får du fisk?

24 2 gange eller flere om ugen = 10, 1 gang om ugen = 5, aldrig = Score: 1. Grøntsager Hvor meget frugt og grønt får du om dagen (1 frugt eller grøntsag er ca 100 g)? Mere end 600 g = 10, g = 5, Mindre end 200 g = Score: 1 Superfoods Hvor ofte får du blåbær, spinat, broccoli, tomater, bønner, tofu, valnødder, mandler, laks, grovvalsede havregryn, appelsiner eller kiwier? Mere end 7 om dagen = 10, 2-3 om dagen = 5, ingen dagligt = 1. Portionskontrol Hvor meget spiser du? Jeg ved, hvor mange kalorier min krop har brug for hver dag. Jeg holder øje med det, og jeg spiser ikke mere, end jeg har brug for på de fleste af ugens dage = 10. Jeg ved ikke, hvor mange kalorier, jeg skal spise og spiser til det punkt, hvor jeg er meget mæt, et par gange om ugen = 5. Jeg ved ikke, hvor mange kalorier, jeg skal spise, eller hvor mange jeg spiser. Jeg spiser til det punkt, hvor jeg er mæt, mindst en gang om dagen = 1. Score: Score: Samlet score på kost (gennemsnit):

25 Træning Fysisk aktivitet Hvor ofte laver du noget, hvor du ikke sidder stille i løbet af en dag (går/cykler i skoler, løber, m.m.)? Mere end 60 minutter = 10, 45 minutter = 5, mindre end 15 minutter = 1. Kredsløbstræning Hvor ofte laver du træning, hvor du har høj puls? Mere end 3 timer om ugen = 10. 1,5-2 timer om ugen = 5. Mindre end 0,5 time om ugen = 1. Styrketræning Hvor ofte laver du styrketræning? Mere end 2 gange om ugen = gang om ugen = 5. Mindre end 1 gang om ugen = 1. Score: Score: Score: Core/balance/smidighedstræning? Hvor tit laver du core (mave/ryg) træning, balance eller smidighedstræning? 15 minutter 5-6 gange om ugen = minutter 2-4 gange om ugen = 5. Intet af denne type træning = 1. Score: Samlet score på træning (gennemsnit):

26 Mentalitet Information Hvor meget ved du om vigtigheden af positiv indstilling, ernæring, træning og hvile? Jeg kan forklare andre om det det hele = 10. Jeg ved meget om 3 af emnerne = 5. Jeg kender ikke rigtig til noget af det = 1. Score: Inspiration Hvor meget bliver du inspireret til at have en positiv indstilling, få den korrekte ernæring samt træne og hvile nok? Jeg får meget inspiration/har nogen at se op til det inden for alle emner = 10. Jeg bliver inspireret inden for 3 af emnerne = 5. Jeg får ikke nogen inspiration inden for nogle af emnerne = 1. Score: Motivation Hvor meget er du motiveret til at have en positiv indstilling, få den korrekte ernæring samt træne og hvile nok? Jeg er meget motiveret inden for alle emner = 10. Jeg er motiveret inden for 3 af emnerne = 5. Jeg er ikke motiveret inden for nogle af emnerne = 1. Score: Samlet score på mentalitet (gennemsnit):

27 Restitution Søvn Hvor lang tid sover du hver nat (ikke hvor længe du ligger i sengen)? Mere end 8 timer = 10, 6-7 timer = 5, mindre end 5 timer = 1. Score: Stressbalance Hvor meget overskud har du? Jeg har god energi og er glad og tilfreds og bliver sjældent meget stresset = 10. Jeg føler mig rimelig stresset i løbet af ugen, men ikke i weekenden = 5. Jeg føler, at jeg kun har lidt energi, og at jeg løber hele tiden, og at tingene er ude af kontrol = 1. Score: Tid til at være sig selv Hvor meget tid har du til afslapning? Jeg finder 10 minutter om dagen hver dag til at være alene et roligt sted og bare lytte til mine egne tanker, og jeg bruger 30 minutter hver dag på afslapning og lave noget, jeg virkelig nyder = 10. Jeg finder 30 minutter om dagen 3 gange om ugen til at gøre noget, jeg virkelig nyder = 5. Jeg har sjældent tid til ting, jeg nyder, og giver sjældent mig selv 10 minutter eller mere med ro til mine egne tanker: 1. Score: Samlet score på restitution (gennemsnit):

Sundheden i Grønland

Sundheden i Grønland Gruppearbejde i matrixgrupper Sundheden i Grønland 1 Kost 2 Overvægt 3 Rygning 4 Kredsløbssygdomme 5 Alkohol 6 Diabetes A B C D E 1. I talgrupper (lodrettet grupper) skal undersøge, hvordan det står til

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise? 07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere