Vækstforum. Dagsorden til møde 04/2016 Tirsdag den 6. december, kl Del II: Ansøgninger og evalueringer (bilag 6b)

Transkript

1 Vækstforum Dagsorden til møde 04/2016 Tirsdag den 6. december, kl Del II: Ansøgninger og evalueringer (bilag 6b) - 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE I. STORE ANSØGNINGER... 3 Tematiske ansøgninger Flere unge i erhvervsuddannelse... 4 Den erhvervsfaglige vej til succes (genoptagelse)... 5 Tematiske ansøgninger Socialøkonomiske virksomheder Fokus Agro Tematiske ansøgninger Socialfondens prioritet 4b Værdiskabelse via videreuddannelse Tematiske ansøgninger EFRU prioritet Defend ARKTIS (genoptagelse) Ansøgninger hvor beløbet er reserveret på forhånd Medfinansiering af Dansk Kyst- og Naturturisme Medfinansiering af MeetDenmark Frigørelse og delegation til Indstillingsudvalget og bevilling af ramme til småprojekter 60 Kontingenter og medlemskaber Fokusområder med løbende indtag Equitour Aalborg Udviklingsplan for Danmarks Vestkyst Prækvalificeret udbud til anskaffelse af ny færge til Læsø Innovationskampagnen TagFat Vidensindsamling og afprøvning af brint i busser NewBizz genoptagelse II. SLUTEVALUERINGER New Bizz 2015, ekstern slutevaluering

3 I. STORE ANSØGNINGER - 3

4 Tematiske ansøgninger Flere unge i erhvervsuddannelse - 4

5 Den erhvervsfaglige vej til succes (genoptagelse) RESUMÈ Stamdata Journalnummer: Ansøger: EUC NV på vegne af alle erhvervsskoler Indsatsområde: Et Nordjylland i vækst Fokusområde: Kvalificeret arbejdskraft Formål og indhold FremKom 3 viser, at der bliver brug for flere dygtige faglærte i fremtiden. Det bliver et behov, der bliver svært at dække, og analysen viser, at der vil mangle ca faglærte i Udfordringen er blandt andet, at for få unge søger ind, mange gennemfører ikke, og erhvervsuddannelserne (EUD) har samtidig længe haft et dårligt ry. De nordjyske erhvervsskoler ansøger i denne forbindelse om en helhedsorienteret indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse/begrænse frafald og markedsføre erhvervsuddannelserne. Ansøgningen er blevet til i et bredt samarbejde mellem alle erhvervsskoler i Nordjylland, i samarbejde med repræsentanter fra arbejdsgiver og tagersiden samt folkeskoler i de nordjyske kommuner. Økonomi: kr. Ansøgt: kr. Ansøgt i %: 50 Tidsplan: Start: 2017 Slut: 2020 Længde: 36 mdr. Sekretariatets vurdering Ansøgningen blev behandlet på Indstillingsudvalgets forrige møde, hvor der blev rejst en række spørgsmål, som i den mellemliggende periode har været adresseret. Der er sekretariatets vurdering, at der samlet set er svaret tilfredsstillende på de rejste problematikker. Ansøgningen vurderes således at være i overensstemmelse med Socialfondens prioritet 4b, FremKom og REVUS, og dermed overordnet at være støtteberettiget i forhold til vurderingskriterierne. Ansøgningens samlede scoreprocent er opgjort til 89% og yderområdeprocenten til 50%. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes som ansøgt til 35 mio. kr. svarende til 50% af de støtteberettigede udgifter på 70 mio. kr. Midlerne indstilles fra Socialfondsprogrammets prioritet 4b om øget beskæftigelse og øget værdiskabelse/ produktivitet. Indstillingsudvalgets beslutning af 16. november 2016 Indstillingsudvalget tiltrådte sekretariatets indstilling. Som særlige observationspunkter bemærkede Indstillingsudvalget, at projektet er meget dyrt i administration ligesom udvalget (på ny) bemærkede, at Erhvervsskolerne ikke bidrager finansielt med egne midler til rekrutteringen og gennemførelsen. - 5

6 Med hensyn til kommende annonceringer omkring udfordringen med mangel på faglærte anbefalede udvalget, at indsatsen i højere grad rettes mod folkeskolernes ældste klasser for det er her, at de kommende erhvervsskoleelever skal rekrutteres fra. Følgende deltog ikke i behandlingen jfr. habilitetsreglerne Nanna Eybye Jensen og Michael Johansson. - 6

7 SAGSFREMSTILLING Fortsat sagsbehandling Indstillingsudvalget rejste på deres forrige møde en række spørgsmål, som skulle nærmere redegøres for inden dagens møde. I forbindelse med den fortsatte sagsbehandling heraf, har der været dialog og afholdt møder mellem projektansøger, projektpartnerne og repræsentanter fra kommunernes ledelse. Senest har der 4. november 2016 været afholdt møde mellem alle 11 kommuners direktører / chefer på skoleområdet og alle de nordjyske erhvervsskolers direktører samt vækstsekretariatet. Indstillingsudvalget pegede på følgende fire forhold, som er belyst nærmere neden for: En tydeligere beskrivelse af partnerskabet med kommunerne. Indstillingsudvalget lagde vægt på, at kommunernes skoleforvaltninger inddrages i et reelt partnerskab, både hvad angår styring, organisering og indhold. Sidstnævnte gælder specielt ift. introforløb, som er rettet mod folkeskolelærerne og eleverne. Efter Indstillingsudvalgets bemærkninger til projektet, har det været drøftet på et stort fællesmøde med alle kommuner, for herigennem at sikre afstemning af projektindhold, hvor det er relevant i forhold til folkeskoleområdet. På mødet d. 4. november tilkendegav alle 11 kommuner opbakning til projektet, og vil snarest udpege en repræsentant til styregruppen, Kommunerne vil indgå i styregruppen for projektet, og vil blive inddraget i indholdet og udførelsen af projektet i de aktiviteter, der relaterer sig til folkeskoleområdet. Således vil den konkrete planlægning af de enkelte introforløb blive gennemført i et meget tæt samarbejde mellem de enkelte skoleforvaltninger og erhvervsskolerne. Ansøger bemærker, at indsatsen og inddragelsen af grundskolerne er en mindre del af projektet. Det udgør under 2 mio. kr. i det samlede regnskab på 70 mio. kr. (Se nedenstående beskrivelse af aktiviteter samt effektkæden). En tydeligere beskrivelse af partnerskabet med arbejdsmarkedets partnere og erhvervsorganisationerne. Hvordan inddrages disse og med hvilken rolle? Ovenstående skal udvikles og forankres via etablering af samarbejde på tværs af organisationer. Formålet er at udvikle og etablere et langsigtet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter/interesseorganisationer og uddannelsesinstitutionernes, i det samarbejdet er en forudsætning for, at partnerne klædes på til at kunne udføre opgaverne ensartet. Aktiviteten skal endvidere resultere i flere uddannelsesaftaler, samt færre ophævelser af praktikpladser. Arbejdsmarkedets parter har været inddraget i ide-/ projektudviklingsfasen og vil indgå i styregruppen og dermed følge projektet hele vejen igennem. En tydeligere beskrivelse af det additionelle, altså det ekstraordinære i projektet. Udvalget efterlyste en bedre beskrivelse af, hvilke forpligtigelser erhvervsskolerne har allerede nu og får i forbindelse med Trepartsaftalen 2016 til at udvikle og gennemføre elev- og virksomhedsrettede indsatser sammenholdt med omfanget og indholdet af indsatserne i nærværende initiativ. Projektet supplerer erhvervsskole-lovgivningen ved også at fokusere på og omfatte vejledning, der skal styrke de unges arbejdsmarkedsparathed og hertil en håndholdt praktikpladssøgning. Dvs. eleverne lærer om både deres faglige og personlige kompetencer i forhold til at være - 7

8 arbejdsmarkedsparate og ikke kun være klædt på til at træffe det rette uddannelsesvalg. Ifølge gældende lovgivning er det op til erhvervsuddannelserne at skaffe eleverne en praktikplads. Projektet ønsker, at der sættes fokus på at vende denne tendens, således virksomhederne også bliver mere rekrutterende ift. at få elever og senere fagligt udlærte. Projektet arbejder med den tese, at kan erhvervsskolerne bidrage til, at virksomhederne kan se deres eget strategiske vækstpotentiale gennem deres menneskelige ressourcer, vil de blive mere rekrutterende ift. at få både de rette elever og det rette antal elever ind i virksomheden for at sikre fremadrettet vækst. Projektet vil derfor supplere Trepartsaftalen samt gældende EUD-reform ved at sætte fokus på virksomhedernes praktikpladspotentiale og arbejde systematisk med virksomhedskontakt og strategisk vejledning af rekruttering af elever til opnåelse af virksomhedens vækstpotentiale. Dette for at sikre godkendelse af flere praktikpladser og nye virksomheder med praktikplads-potentiale. Formålet med denne hovedaktivitet er endvidere at sikre, at virksomheder/læresteder på bedst mulig måde bliver støttet i både uddannelsesmæssige spørgsmål, samt administrative procedurer. Dette skal sikre, at eventuelle barrierer ved ansættelse af elever bliver fjernet - og derved skabe motivation for ansættelse af elever - ligesom kvaliteten af uddannelserne på den måde skærpes. Både nærværende projekt og Trepartsaftalen arbejder mod samme mål: Flere praktikpladser/flere faglærte. Trepartsaftalen arbejder med økonomiske incitamenter for at få flere virksomheder til at oprette praktikpladser og tilbyder erhvervspraktik i en virksomhed ned til 6. og 7. klasse. Projektet her tilbyder en ny tilgang til virksomhederne og ny form for samarbejde og introforløb til lærere i grundskolen, og et grundigt uddannelsesbesøg over flere dage på erhvervsuddannelserne ned til 6. og 7. klasse. Hverken erhvervsskoler eller grundskoler er forpligtede til at vejlede om erhvervsuddannelser eller lave uddannelsesbesøg ned i klasse eller give lærerne et forløb på erhvervsskolerne. Ifølge loven skal Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejlede fra klasse, men i 7. klasse er det af orienterende karakter. Samtidig har hverken erhvervsskolelærere eller grundskolelærere en rådgivningsforpligtelse. Dermed vurderes indsatsen at være additionel til den gældende lovgivning på både erhvervs- og grundskoleområdet. En tydeligere beskrivelse af hvorfor erhvervsskolerne ikke bidrager finansielt med egne midler til gennemførelse af projektet. Erhvervsskolerne melder tilbage, at deres midler er bundet i driften og derfor ikke har ekstra midler ud over deres lovgivningsmæssige forpligtelser. De kan derfor ikke imødekomme ønsket om et øget finansielt bidrag til indsatsen. Oprindelig sagsbehandling Historik, formål og indhold Formålet med projektet er i tråd med FremKom 3, herunder behovet for flere faglærte. Af væsentlige effekter afledt af projektet er, at flere påbegynder en erhvervsuddannelse. Projektets væsentligste effekter er, at andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder en erhvervsuddannelse i regionen, stiger med elever fra 22% til 26%, - 8

9 2.150 (6%) flere erhvervs-skoleelever gennemfører hovedforløbet, 600 flere praktikpladser bliver oprettet og manglen på faglært arbejdskraft falder med 450 personer grundskoleelever, svarende til 65% af de deltagende elever, får væsentlig bedre indsigt i hvilke muligheder erhvervsuddannelserne giver. Overordnet set skaber projektet 27 jobs pga. dygtigere praktikanter og bedre rekrutteringsmuligheder, og det giver en ekstra værdiskabelse i virksomhederne pga. dygtigere praktikanter og bedre rekrutteringsmuligheder. Partnere og øvrige deltagere Økonomiske partnere Erhvervsskolerne Aars SOSU Nord EUD Nord Aalborg Handelsskole AMU Nordjylland Tech College Frederikshavn Handelsskole EUC Nordvest Deltagere LO DA DI De 11 nordjyske kommuner A) Elevrettede indsatser få flere elever fra grundskolen til at vælge en EUD Denne aktivitet omfatter 56 introforløb rettet mod 350 lærere og elever i form af besøg og materialer om erhvervsuddannelserne. Forskellige undersøgelser viser, at elever fra grundskolen har en begrænset viden om erhvervsuddannelsernes muligheder. Erhvervsskolernes erfaring er også, at folkeskolelærerne har en tilsvarende manglende viden om mulighederne med en EUD. I den nye vejledningsbekendtgørelse for UU-vejledningen er det kun de 20% af eleverne, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, der er målgruppen for vejledning. Klasselæreren skal varetage erhvervs- og uddannelsesvejledningen af de resterende 80% af eleverne. Indsatsen er hermed todelt, og er både rettet mod elever fra klasse og mod lærere, så begge grupper kan få bedre indsigt og forståelse for erhvervsuddannelserne. Den praktiske gennemførelse af aktiviteten sker i samarbejde mellem erhvervsskolelærerne og EUD-eleverne på de respektive grund- og hovedforløb. EUD-eleverne forventes herigennem at tage ansvar, opnå øget selvværd, få faglig succes og et stærkere tilhørsforhold til erhvervsskolen, som skal skabe fundamentet for, at de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. - 9

10 1) 2-dages forløb på EUD for grundskolelærere og elever Erhvervsskolerne laver i samarbejde et 2-dags introforløb, hvor lærer og elever kommer på besøg på erhvervsuddannelserne og får viden om, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse giver adgang til, således læreren har bedre mulighed for at vejlede eleverne, og eleverne foretager et mere kvalificeret uddannelsesvalg. 2) Grundskoleelever på virksomheds- og erhvervsuddannelsesbesøg og omvendt Erhvervsskolerne og arbejdsgivere vil i fællesskab invitere hele elevklasser på besøg på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen. I alt skal 800 elever ud på 40 besøg i erhvervsskoler og virksomheder og omvendt (i alt 80 besøg til elever). Forskellige brancher skal i fokus, herunder f.eks. byggepladser og produktionsvirksomheder. Besøget skal give et godt indblik i krav og forventninger til et arbejdsliv i brancherne. Der tilbydes uddannelsesaftener i samarbejde med folkeskoler og erhvervsliv. Forældre inviteres også med, da forældre erfaringsmæssigt har en stor rolle i deres børns uddannelsesvalg. Deltagelse i dette forløb skal ske forud for deltagelse i folkeskolens eget tilbud om erhvervspraktik. 3) Sommerskole for grundskoleelever i kommunerne Erhvervsskolerne tilbyder en uges sommerskole for at skabe opmærksomhed og interesse for EUD. Erhvervsskolerne udvikler programmet, hvor aktiviteter knyttes op på en enkelt skoles hovedindgang til uddannelse. Tilbuddet kommer med i den enkelte kommunes katalog om tilbud for sommerskole. I alt skal 384 grundskoleelever på 32 sommerskolehold. B) Elevrettede indsatser - rettet mod erhvervsskolernes elever, så de træffer det rigtige karrierevalg og frafald minimeres. 4) Arbejdsmarkedsparathed og håndholdt praktikpladssøgning for EUD-elever Aktiviteten har til hensigt at give indsigt i arbejdsmarkedet og potentielle praktikvirksomheders krav til deres elever samt at sikre eleven et kendskab til egne faglige og personlige kvalifikationer i relation til virksomhedernes efterspørgsel. Denne aktivitet udvikles sammen med repræsentanter fra arbejdsgiverne med henblik på at give eleverne forståelse for, hvilke krav og forventninger en arbejdsgiver måtte have til en arbejdstager på sin arbejdsplads, herunder eksempelvis CV, personlige kompetencer, jobsamtale, sygdom, mødetider osv. Dette sker gennem temadage i tæt samarbejde med virksomheder og skole. Alle elever deltager med min. 28,5 timer i projektaktiviteten (obligatorisk). Der er en fast plan for deltagelse og obligatorisk indhold for de deltagende elever. I alt bliver erhvervsskoleelever vejledt og guidet i praktikpladssøgningen. 5) Forstærket ungdomsmiljø i EUD Der skal satses på at skabe et forstærket ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne. Et bedre ungdomsmiljø styrker fastholdelsen. Hensigten er, at eleven skal have en oplevelse af trivsel, sociale relationer og tryghed, og erhvervsskolerne skal have en markant ungdommelig faglig profil. Konkret skal det foregå gennem oprettelsen af et elevråd, der idéudvikler og finder på nye initiativer til at forbedre elevernes trivsel elever deltager i de sociale og faglige aktiviteter rettet mod et bedre ungdomsmiljø. Der bliver lavet 8 elevworkshops med 200 elever, hvor studiemiljøet udvikles, og der udvikles et særligt brobygnings-/introforløb. - 10

11 6) Projektadministration og overblikskatalog udarbejdes til projektets indsatser og hovedaktiviteter Der udarbejdes en hjemmeside, via erhvervsskolernes nuværende hjemmeside, for at få overblikket over de aktiviteter, der foregår på de enkelte skoler. Hensigten er videndeling og udnyttelse af alle ressourcer. Hjemmesiden skal gøre det muligt for alle relevante partnere at få overblik over opgaver mv. fra grundskole til start på hovedforløbsuddannelse. C1) Virksomhedsrettede aktiviteter Flere analyser påpeger, at der er potentiale for at etablere langt flere praktikker end der etableres på nuværende tidspunkt. Den virksomhedsrettede indsats indeholder aktiviteter rettet mod både at skabe flere uddannelsesaftaler og elevpladser og mod at sikre størst mulig hjælp og støtte til virksomhederne i forbindelse med ansættelse af elever. Indsatsen er rettet mod praktikpladspotentialet for et langsigtet og systematisk arbejde med virksomhedskontakt til sikring af flere godkendte praktikker. Dette betyder en systematisk opfølgning på alle nye CVR-registreringer og en omfattende vejledning i godkendelsesfasen. 7) Strategisk uddannelsesplanlægning i virksomhederne Virksomheder skal støttes i både uddannelsesmæssige spørgsmål og administrative procedurer. Dette skal sikre motivation for ansættelse af elever og kvalitet i uddannelserne. Aktiviteten skal supplere indsatsen på praktikpladscentrene ved at bidrage til at få flere små virksomheder til at gå sammen om praktikforløb og reducere den administrative byrde, der er for virksomheder, der opretter praktikpladser. Samtidigt skal der være mulighed for at kombinere skole- og virksomhedspraktik. Der skal åbnes op for, at der kan findes mange forskellige former for uddannelsesaftaler, herunder også at virksomheder deler praktikpladser, så flest mulige elever gennemfører deres uddannelse og der indgås flere uddannelsesaftaler. I alt skal der være 800 flere virksomhedsbesøg. 8) Etablering af samarbejder på tværs af organisationer Formålet med denne aktivitet er at etablere et langsigtet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter/interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal sikre, at opgaverne udføres mere ensartet. Samtidigt er målet, at der skal etableres flere uddannelses- og restlæreaftaler og ophæves færre praktikpladsaftaler. 3 ERFA-samarbejder etableres med praktikkonsulenter, arbejdsmarkedspartnere, skoler og interesseorganisationer. C2) Aktiviteter rettet mod markedsføring og skolemiljø (attraktive erhvervsskoler) Erhvervsuddannelserne har et dårligt ry, som får de unge til at fravælge dem. De seneste 10 år har søgetallet til EUD været for nedadgående. Derfor har den nyeste EUD-reform til hensigt at gøre erhvervsuddannelserne attraktive igen og sikre kvaliteten i uddannelserne. Projektets aktiviteter supplerer både reformen og Skills Danmarks indsatser, der ligeledes har til formål at fremme erhvervsuddannelserne. Hovedaktiviteten skal udfordre og kvalificere elevernes valg af erhvervsuddannelse, så flere vælger en EUD og færre falder fra undervejs i uddannelsen. For at sikre dette, skal denne aktivitet indeholde: 9) Udvikling af uddannelsesprofil kit og gameday uddannelsesprofil Uddannelsesprofilen er koblet sammen med en gameday, hvor eleverne gennem et virtuelt spil får udvidet deres kendskab til en række erhvervsuddannelser og dermed bliver klogere på indholdet af disse. Der skal udvikles en Labyrint, der fokuserer på elevens læringsstil og overvejelser om fremtidens karrierevej. - 11

12 10) Udvikling af digitale forstyrrelser ud i karriereveje og videreuddannelsesmuligheder Der skal udvikles digitale forstyrrelser det være sig eventuelle spørgeskemaer, refleksionsøvelser mv., der påminder grundskoleeleverne om de introforløb og brobygningsaktiviteter, som de har gennemført. I alt skal der ske af disse. Hensigten er, at erhvervsskolerne bliver bedre til at dyrke og pleje den interesse, som elever har vist for erhvervsskolerne i forbindelse med de forløb, de har været igennem. Erhvervsskolerne skal igen have et image som et sikkert og mulighedsskabende valg, uanset om man ønsker at læse videre eller arbejde efter erhvervsuddannelsen. EUD skal have en ny diskurs, som understøtter reformens tanker og den udvikling, der allerede er sat i gang på området. Der skal sættes en mediekampagne i gang, der skal omhandle: Synliggørelse af de mange uddannelsesmuligheder og videreuddannelsesvejene Troværdighed via rollemodeller fra erhvervslivet (kendte folk fra erhvervslivet) Samtidigt skal der arbejdes med ungemiljøet på skolerne, så hele skolens miljø understøtter studievalget som et fornuftigt fremtidssikret valg. 11) Undersøgelse og udvikling af grundskoleelevernes valg af ungdomsuddannelse Der skal laves en undersøgelse af elever fra klassetrin og deres forældre og valget af ungdomsuddannelse. Herunder skal blandt andet kendskabsgraden, fordomme om ungdomsuddannelser, motivation til valget samt oplevelsen af sammenhængen mellem grundskole og det øvrige uddannelsessystem undersøges. 12) Undervisningsmateriale målrettet grundskolen Erhvervsuddannelserne udarbejder i fællesskab og sammen med grundskolens overbygningslærere - undervisningsmateriale målrettet valg af uddannelse til grundskolens forskellige klassetrin. Formålet er at vedligeholde fokus på erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, så det er i frisk erindring. Organisation Projektet er organiseret således, at der ansættes: Tovholder v) EUC NV Udarbejder projektbeskrivelse og aktivitetsplan, planlægger projektets milepæle, mål og fremdrift, og samarbejder med administrationen omkring budget og styring heraf. Tovholder skal ligeledes sikre evaluering af projektet og være bindeled mellem styregruppe og indsatsgrupper. 3 indsatskoordinatorer Der ansættes en koordinator for hvert indsatsområde. Koordinatoren skal varetage og facilitere gennemførelse af hovedaktiviteter og delaktiviteter i samarbejde med øvrige. Denne skal samtidigt planlægge fremdrift, effektmål og milepæle og stå for evaluering af projektet. Administrativ controller og administrative medarbejdere Der ansættes en administrativ controller som overordnet ansvarlig for projektets administrative opgaver. Dertil bliver der afsat en 20% stilling til hver af partnerskolerne til en administrativ medarbejder. Denne skal være støttefunktion i forhold til behandling af materialer til projektleder og koordinatorer, start- og slutskemaer, bogføring og lønninger. Kvalitets- og evalueringsmedarbejder Der afsættes 534 timer til en medarbejder, der har til ansvar at sikre det koordinerende arbejde med at fremskaffe viden, info og evalueringsrapporter fra de samarbejdende partnere. - 12

13 Medarbejderen har til ansvar at sikre kvalitet og evaluering og dermed realisere aktiviteter, output og effekter. Derudover er projektet organiseret med følgende grupper: Styregruppen Består af tovholder/projektleder og en repræsentant fra hver af de samarbejdende uddannelsesinstitutioners direktører og virksomheder. Desuden en repræsentant fra de nordjyske kommuner i forhold til involvering af grundskolerne. Gruppen skal sikre mandat til projektet og kursen, godkende budgetter, rapporter og sparring. Indsatsgrupperne Grupperne består af medarbejdere fra partnerskabet og deltagere fra målgruppen. Grupperne videndeler, planlægger og realiserer projektets hovedaktiviteter i praksis. Udviklingsgrupper Udviklingsgrupperne består af repræsentanter fra erhvervsskolerne, grundskolerne og UU. Grupperne opløses, når en konkret opgave er løst, og oprettes ad hoc. Mødeintervallet er efter behov. Netværkssamarbejde med klynge af arbejdsgivere En gruppe af arbejdsgivere oprettes og har som hovedopgave at udarbejde retningslinjer for, hvilke krav og forventninger en arbejdsgiver har til eleverne. Indsatsen skal gøre eleverne arbejdsmarkedsparate. ERFA-samarbejde Arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer samarbejder med uddannelsesinstitutioner med det formål at udvikle sig fagligt gennem videndeling. Sammenfattende vurdering Ansøgningen vurderes overordnet at være støtteberettiget, herunder jfr. kriterier i handlingsplanen og Vækstforums EVD-strategi. Samtidigt vurderes ansøgningen at være additionel i forhold til gældende lovgivning og skolernes forpligtelser og øvrige driftsopgaver. Skolerne er ikke forpligtede til at lave en elevrettet indsats for folkeskoler eller for egne elever med de indsatser, dette projekt omhandler. Den virksomhedsrettede indsats er langt mere grundig og opsøgende end skolerne ellers er forpligtede til. Sidst men ikke mindst er den markedsføringsmæssige indsats heller ikke omfattet af skolernes opgaveportefølje. Heller ikke den nye Trepartsaftale ændrer på dette forhold, den understøtter bare projektets indsatser, men berører ikke/omfatter ikke direkte nogen af de indsatser, som projektet omfatter. Det kan konkluderes, at ansøgningens indsatser ikke vil kunne gennemføres uden støtte fra Vækstforum. Ansøgningen er gennemarbejdet, relevant og tager fat på en aktuel og væsentlig udfordring med tre indsatsområder, der tilsammen giver et helhedsorienteret bud på en løsning. Ansøgningen er blevet til i et samarbejde mellem alle de væsentligste aktører på området, herunder erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter og grundskoler. Denne solide forankring understøtter sandsynligheden for, at aktiviteter, output og effektmål kan effektueres. Dog skal det bemærkes, at der er en meget beskeden medfinansiering. - 13

14 Statsstøtte Der vurderes ikke at være tale om statsstøtte i projektet, idet midlerne primært går til rådgivning af virksomheder i praktiksammenhæng. Denne opgave er der allerede i dag, forskellen er grundigheden, det helhedsorienterede arbejde og en langt mere omfattende virksomhedskontakt end den, der er mulig inden for rammerne i dag. - 14

15 Projektets effektkæde Aktiviteter Output Effekter (Under projektperioden) Elevrettet indsats - grundskole (A) 56 introforløb på EUD for 350 folkeskolelærere og grundskoleelever. 800 grundskoleelever ude på 40 besøg i erhvervsskoler og virksomheder og omvendt (80 besøg til elever). 384 grundskoleelever på 32 sommerskoler i kommunen. Elevrettet indsats erhvervsskoleelever (B) erhvervsskoleelever bliver vejledt og guidet om nødvendige personlige og faglige kompetencer i praktikpladssøgningen. Udvikling af et anderledes brobygnings-/ introforløb. 8 elev-workshops med 200 elever hvor studiemiljøet udvikles elever deltager i de sociale og faglige aktiviteter rettet mod et bedre ungdomsmiljø, der udvikles i projektet. Et overblikskatalog til Erhvervsskoleelever udvikles. Virksomhedsrettet indsats (C1) 800 flere virksomhedsbesøg for at rekruttere flere praktikpladser. 800 flere virksomhedsbesøg (samme som ovenfor) for at hjælpe virksomheder med uddannelsesmæssig- og strategisk planlægning. 3 ERFA-samarbejder etableres med praktikkonsulenter, arbejdsmarkedspartnere, skoler og interesseorganisationer. Markedsføringsindsats (C2) En undersøgelse af folkeskoleeleverne og deres forældres vidensniveau om erhvervsuddannelserne. En større markedsføringsindsats udvikles og udrulles til alle folkeskoler i regionen digitale forstyrrelser udvikles. (Lige ved projektets afslutning) 300 grundskolelærere får bedre forståelse for erhvervsuddannelserne (A) grundskoleelever (65%) får væsentlig bedre indsigt i hvilke muligheder en erhvervsuddannelse kan tilbyde (A, C2). 40% af grundskoleeleverne er blevet mere tilbøjelige til at tage en erhvervsskoleuddannelse (A, C2). 75% af erhvervsskoleeleverne bliver mere arbejdsmarkedsparate (B). 10% stigning i erhvervsskoleelevernes trivsel på EUD-skolerne (B, C1). 75% af eleverne på EUD opnår ordinære praktikforløb (B, C1). 600 flere praktikpladser bliver oprettet (C1). 10% stigning i elevers og virksomheders udbytte/tilfredshed med praktikforløb (C1 + C2). 25% stigning i virksomheder der ser det som en god investering af have elever i praktik (C2). Matchet mellem skole og praktik styrkes med 25% og giver højere kvalitet i uddannelsen (B, C1). 5% færre elever har startet en anden ungdomsuddannelse, før de starter på EUD (A, C2). En ny kernefortælling om karriere gennem erhvervsuddannelserne (C2). (Senest 5 år efter projektafslutning) Andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder en erhvervsuddannelse I Region Nordjylland, stiger fra 22% til 26% - hvilket svarer til elever (A, C2). 6% flere erhvervsskolelever gennemfører hovedforløbet hvilket svarer til 2150 elever (B, C1). Kompetencehullet af erhvervsuddannede identificeret i FremKom 2015 falder med 450 (A, B, C1, C2). 27 jobs bliver skabt pga. dygtigere praktikanter og bedre rekrutteringsmuligheder (B, C1). 21 mio. kr. ekstra værdiskabelse i virksomhederne pga. dygtigere praktikanter og bedre rekrutteringsmuligheder (B, C1). - 15

16 Budget Udgifter Indsats rettet mod flere unge på EUD - (2-dages introforløb på EUD for grundskolelærer og elever) - (Grundskoleelever på virksomheds- og EUD-besøg og omvendt) - Sommerskole for grundskoleelever I alt: Indsats, erhvervsskolernes elever, karrierevalg og frafald - Arbejdsmarkedsparathed og håndholdt praktikpladssøgning for EUDelever - Forstærket ungdomsmiljø i EUD - Projektadministration og overblikskatalog til projektets indsatser og hovedaktiviteter Ansøgt støttebeløb kr kr kr kr kr kr kr. Indstillet støttebeløb kr kr kr kr kr kr kr. I alt: kr kr. Praktikpladsrekruttering kr kr. Strategisk uddannelsesplanlægning i virksomhederne kr kr. Etablering af samarbejde på tværs af organisationer kr kr. Udvikling og kvalificering af elevernes valg af erhvervsuddannelse - Udvikling af valg af ungdomsuddannelses-kit og gameday uddannelsesprofil - Udvikling af digitale forstyrrelser I alt: kr kr kr kr kr kr. Ny fortælling og ny profil kr kr. Udvikling af erhvervsskolernes kommunikation - Udvikling af grundskoleelevernes valg af ungdomsuddannelse/eud kr kr. - Undervisningsmaterialer målrettet grundskolen kr kr. Ovenstående indsatser i alt: kr kr. DERTIL KOMMER UDGIFTER TIL: Deloitte revision kr kr. 18% konto kr kr. Projektarbejde, faktiske udgifter, er ikke med i indsatsbudgettet - Tovholder/projektleder, 36 mdr. halvtidsstilling - 3 indsatskoordinatorer, 36 mdr. halvtidsstillinger - Kvalitets- og evalueringsmedarbejder - Administrativ controller, 36 mdr. fuldtid - Administrativt personale fordelt på partnerskoler kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Egenfinansiering, deltagerunderhold, elever i skolepraktik eller GF 2(* kr kr. I alt (afrundet) kr kr. Finansiering: Egenfinansiering (elevydelser) kr. Ansøgt fra Vækstforum kr. I alt kr. (alt afrundet) (* Udregning af egenfinansiering er: Unge over 18 år, der modtager SU under uddannelse, får efter vejledning fra Erhvervsstyrelsen en takst på 112,97 kr./timen. En elev deltager i 34,42 timer elever deltager fra alle partnerskolerne over de 3 år = (9.000 x 34,42 x 112,97 kr. = kr. afrundet). - 16

17 Skolernes egenfinansiering Dertil er der en egenfinansiering, som udgør ca kr. beregnet på baggrund af gruppernes timedeltagelse over den 3-årige projektperiode (dette beløb er ikke med i budgettet for de 70 mio. kr., men ligger udover og er skolernes egne udgifter). Skolerne melder tilbage (jfr. Indstillingsudvalgets forespørgsel om en større egenfinansiering), at det ikke lader sig gøre. Skolerne er dermed ikke i stand til at tilføje yderligere midler til egenfinansiering end nedenstående. Styregruppens projektdeltagelse (Erhvervsskolernes direktører) Egenbetaling kr. Indsatsgrupperne Egenbetaling kr. Udviklingsgrupper Egenbetaling kr. Netværkssamarbejde med en klynge af arbejdsgivere Egenbetaling kr. I alt kr. - 17

18 Detaljeret vurdering (samlet gennemsnitlige score: 53 points svarende til 89%) Relevans: 5 ud af 5. Manglen på faglært arbejdskraft er en kendt og presserende udfordring. Hvis vi skal leve op til målene om, at 25% af en årgang i 2020 og 30% i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse, skal der sættes ind. Ansøgningen giver et relevant bud på en indsats i relation til dette. Nyhedsværdi: 5 ud af 5. Der er ikke set et tilsvarende samarbejde med denne helhedsorienterede indsats før. Gennemførlighed: 4 ud af 5. Projektets kritiske antagelse virker realistisk, og der er god sammenhæng mellem aktiviteter, outputmål og effekter. Dog er det både en kompleks udfordring og en kompleks, ambitiøs og omfangsrig projektindsats med mange aktiviteter mv., så det kræver god projektledelse og løbende opfølgning at kunne gennemføre projektet. Det vurderes i denne sammenhæng, at den erfarne projektansøger kan løfte opgaven. Additionalitet: 4 ud af 5. Der sker meget på området for tiden med EUD-reform, trepartsforhandlinger, genansøgning om udbud af uddannelser og indsatser i mange forskellige regi. Den additionelle styrke er, at projektet laver en meget helhedsorienteret indsats med aktiviteter, der ikke er omfattet af skolernes nuværende drift. Virksomhedskontakten vil ske ud fra en ny tilgang, så disse lærer at arbejde mere strategisk med rekruttering og vækst. Alle indsatser er additionelle og vil ikke kunne gennemføres uden støtte fra Socialfonden (se afsnit om additionalitet). Resultater og effekter: 4 ud af 5. Der er opstillet relevante indikatorer, som kan give et yderst fornuftigt billede af, hvilke effekter projektet kan give. Der er dog samtidigt rigtig mange andre initiativer og reformer i gang på området, som også kan spille ind på projektets resultater. Bæredygtighed: 5 ud af 5. Det er de mest relevante og centrale parter, der står bag projektansøgningen. Alle har forpligtet sig i forhold til at gennemføre og videreføre de resultater, der kommer af projektet. - 18

19 Bæredygtighed Relevans Nyhedsværdi Resultater og effekter Gennemførlighed Additionallitet Virksomhedsdeltagelse: 5 ud af 5. En central del af projektet er, at parterne, herunder for virksomhedssiden, er inddraget både i udviklingsprocessen og bliver stærkt inddraget i projektet. Projektet er yderst virksomhedsnært, da især den virksomhedsrettede del stort set kun omhandler kontakter til diverse virksomheder og tæt samarbejde med disse. Omkostningseffektivitet: 4 ud af 5. De rigtige ressourcer er involveret i forhold til at kunne levere de rigtige resultater. Det vurderes, at de ansøgte midler står mål med de effekter, der vurderes at komme både i forhold til antal skabte jobs på den korte bane og i forhold til en holdningsændring og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft på den længere bane. Sammenhængskraft: 5 ud af 5. Der er sikret en bred regional dækkende deltagelse, og dermed en geografisk udbredelse af resultaterne til hele regionen. Gearing: 3 ud af 5. Projektets gearing i forhold til at anskaffe yderligere midler er relativt begrænset og er kun baseret på medfinansiering af timer. Klarhed: 4 ud af 5. Projektets indhold; aktiviteter, output og effektmål er klart beskrevet. Projektets størrelse og kompleksitet kan dog gøre, at der skal holdes særdeles tæt øje med fremdriften i projektet for at nå de ønskede effektmål. Brugerorienteret: 5 ud af 5. Projektet grundidé er tæt brugerinddragelse både i grundskolerne, på erhvervsskolerne samt i virksomhederne. - 19

20 Tematiske ansøgninger Socialøkonomiske virksomheder - 20

21 Fokus Agro RESUMÈ Stamdata Journalnummer: Ansøger: Fokus Folkeoplysning - Daghøjskolen Indsatsområde: Ny Vækst Fokusområde: Kvalificeret arbejdskraft Prioritetsakse (EU): Socialfondens prioritet 3b Formål, indhold og effekt Fokus Agro er et virksomhedsrettet aktivitetstilbud, som udmøntes igennem den socialøkonomiske virksomhed Egholm Folkefarm. Tilbuddet er rettet mod nyankomne aktivitetsparate flygtninge med særlige udfordringer, som skal komme tættere på det danske arbejdsmarked. Deltagerne i projektet vil opnå arbejdsmarkedskompetencer og blive modnet til at imødegå de krav, der stilles på en arbejdsplads samt i uddannelsesøjemed, gennem forløb på op til 12 måneder. Der forventes, at 45 personer deltager i hele projektperioden. 30% af deltagerne forventes udsluset til ustøttet beskæftigelse, IGU (integrationsgrunduddannelse) eller ordinær uddannelse. 40% forventes udsluset til tilbud tættere på arbejdsmarkedet, eksempelvis virksomhedspraktik eller job med løntilskud. 30% af deltagerne udsluses til relevante tilbud i den kommunale indsats med henblik på yderligere afklaring og kompetenceudvikling. Økonomi: kr. Ansøgt: kr. Ansøgt i %: 32 Tidsplan: Start: sep Slut: dec Længde: 39 mdr. Sekretariatets vurdering Det er sekretariatets vurdering, at projektet adresserer en væsentlig problemstilling skitseret i REVUS omkring udvidelse af arbejdsstyrken samt EU s prioritet 3 vedr. indslusning af flygtninge med særlige udfordringer. Projektet vurderes at være additionelt, da der er tale om en ressourcesvag gruppe, som er langt fra arbejdsmarkedet, hvor man via en ekstraordinær håndholdt indsats, eksempelvis mesterlære samt efterværn, vil sikre, at deltageren kommer hurtigere og mere sikkert mod arbejdsmarkedet. Ansøgningens samlede scoreprocent er opgjort til 62% og yderområdeprocenten til ca. 10% beregnet ud fra, at der indtil videre er Rebild og Aalborg Kommuner i projektet. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes som ansøgt til kr. svarende til 32% af de støtteberettigede udgifter på kr. Samtidigt indstilles det, at sekretariatet bemyndiges til i samarbejde med ansøger og Erhvervsstyrelsen at foretage nødvendige justeringer indholdsmæssigt (nærmere præcisering af målgruppen herunder ændringer som måtte blive nødvendige i forbindelse med den nærmere statsstøttevurdering). Midlerne indstilles fra Socialfondsprogrammets prioritet 3 om Indslusningsforløb for flygtninge. - 21

22 Indstillingsudvalgets beslutning af 16. november 2016 Indstillingsudvalget besluttede på det foreliggende grundlag ikke at imødekomme projektet til støtte. Udvalget begrundede indstillingen med: At det fremtræder uklart, om der er tale om en reel socialøkonomisk virksomhed eller i højere grad et indslusnings-/integrations-/aktiveringsprojekt. At det ikke er tilstrækkeligt tydeligt om almindelige løn- og arbejdsbetingelser, herunder forholdstalskravene, er overholdt (forholdstalskravet er forholdet på en virksomhed mellem antallet af ansatte på ordinære løn- og ansættelsesforhold og antallet af ansatte i offentligt støttet beskæftigelse). Afklares det senere, at der er tale om et indslusningsforløb, vil forholdstalskravet ikke skulle opfyldes. At det skal sandsynliggøres bedre, at projektet faktisk kan rekruttere tilstrækkeligt mange deltagere i den beskrevne målgruppe til forløbet. At projektet bør ledsages af konkrete undervisnings- og procesplaner, som nærmere beskriver indholdet af aktiviteterne og den praktiske tilrettelæggelse af de landbrugsfaglige arbejdsmarkedskompetencer. Tilsvarende en nærmere beskrivelse af den jobtræning som indlægges i forløbet. Indstillingsudvalget lagde endvidere vægt på, at de visiterende kommuner fører tilsyn med, om deltagerne opnår de kompetencer, de er stillet i udsigt. At ansøger bedre beskriver sin kapacitet til at løfte opgaven. Som en del af denne redegørelse bør der indgå en nærmere beskrivelse af arbejds-/ansvars- og kompetencedelingen (rollefordeling) mellem Fokus Folkeoplysning og Egholm Folkefarm. Følgende deltog ikke i handlingen jfr. Habilitetsreglerne: Tonny Thorup. - 22

23 SAGSFREMSTILLING Ansøger og partnere Fokus Folkeoplysning og Daghøjskolen Fokus er stifter af projekttilbuddet Fokus Agro, og partner i Egholm Folkefarm. Fokus Folkeoplysning vil være projektansvarlig. Fokus Agro er enhed under daghøjskolen FOKUS og ansvarlig for udførsel af aktiviteter i projektet. Jobcenter Aalborg og Rebild Kommune vil visitere projektdeltagere til projektet. Egholm Folkefarm er lokation for kompetencetræning. Agri College er samarbejdspartner i forhold til indslusning til uddannelse indenfor sektoren. Baggrund I landbruget generelt og især indenfor grøntsagsproduktion er der et underskud på kvalificeret arbejdskraft. Som konsekvens heraf har afdelinger som AgriNord og LandboNord medarbejdere, der arbejder med at rekruttere ofte østeuropæisk arbejdskraft til landmændene. I forhold til det store antal flygtninge, der i øjeblikket ankommer til Danmark, ser Fokus Agro en mulighed for at uddanne og integrere flygtninge indenfor landbrugssektoren, således de har lettere adgang til det danske arbejdsmarked efterfølgende. Målgruppen i projektet er nyankomne flygtninge med særlige udfordringer (aktivitetsparate). Målgruppen dækker et bredt spektrum af traumatiserede, hvor nogle med relativt få kognitive greb kan komme ud på arbejdsmarkedet, mens andre har behov for mere hjælp. Målgruppen omfatter desuden flygtninge med meget langsom progression i sproglæring. I Aalborg er der ca nyankomne flygtninge, hvoraf kommunen forventer, at ca. 15% er aktivitetsparate. I henhold til de kommunale forventninger er der således min. 150 personer i målgruppen, som projektet retter sig imod. I forbindelse med en visitation foretages en førscreening, således det kan sikres, at projektdeltagerne både har den fysiske formåen til at arbejde i landbruget samt interesse herfor. Det er forventningen, at denne proces indsnævrer projektets målgruppe til ca. 75 personer. Idet projektforløbene max. vil strække sig over 12 måneder og projektet vil være berammet til 15 deltagere pr. år, samt at den samlede projektperiode er fastsat til godt 3 år, forventes projektet maksimalt at gennemføre ca. 45 forløb. Ansøger har tidligere erfaringer med indslusning af udsatte til arbejdsmarkedet og har bl.a. anvendt erfaringerne fra Kaffé Fair til at udvikle dette projekt. Lovgivning I henhold til aktivitetsparate flygtninge er kommunen ifølge lovgivningen forpligtet til at igangsætte en virksomhedsrettet (forberedende forløb) indsats, som skal tilrettelægges efter en konkret vurdering af flygtningens forudsætninger og behov. Indsatsen for denne gruppe skal i videst muligt omfang også omfatte virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis flygtningen vurderes at kunne deltage heri. I Fokus Agro bliver deltagerne tilknyttet en konkret virksomhed (Egholm Folkefarm Aps, som ejes af Fokus Folkeoplysning og et ægtepar på Egholm), hvor der udføres produktion med henblik på salg. Denne mulighed kan kommunen ikke tilbyde, idet de aktivitetsparate i forberedende forløb ikke må tilknyttes kommunens egne aktiveringsprojekter, hvor der produceres med henblik på afsætning. - 23

24 Fokus Agro har et tydeligt brancheorienteret fokus i forhold til oplæring, klargøring samt udslusning til landbruget, et så tydeligt branchefokus indenfor landbruget er kommunen ikke forpligtet til at tilbyde målgruppen af aktivitetsparate. Derudover vil der anvendes flere ressourcer til den enkelte end hvad der normalt anvendes, hvilket vil sige 1:1 mesterlære, som giver gode betingelser for den praktiske oplæring samt mulighed for motivation mv. Endeligt tilbyder Fokus Agro efterværn for deltagerne, hvilket øger muligheden for selvforsørgelse, som kommunen ikke vil kunne tilbyde. Det vurderes derfor, at projektet er additionelt. Formål Kernen i projektet er at arbejde med nyankomne flygtninge, der har særlige udfordringer, hvilket giver dem en længere arbejdsmarkedsintegration. Projektet er indrettet efter en målgruppe, der har brug for en længerevarende og mere intensiv støtte end den kommunale indsats tilbyder. Hovedaktiviteterne vil være jobtræning i marken, opbygning af landbrugsfaglige arbejdsmarkedskompetencer, indslusning til job, indslusning til uddannelse, etablering af virksomhedspraktik, vejledende opkvalificering og efterværn/brobygning. Formålet med projektet er, at deltagerne kommer i uddannelse, bliver selvforsørgende eller bliver jobafklaret og dermed kommer tættere på arbejdsmarkedet. Aktiviteterne i projektet indeholder: 1) Konkret arbejdsprøvning i et landbrug (arbejde i marken, indgå i daglig produktion). 2) Oplæring/validering af kompetencemål (målsætning om mødestabilitet, landbrugsfaglige kompetencer mv.). 3) Indslusning til uddannelse eller til arbejdsmarkedet vha. vejledende opkvalificering og FVU. 4) Efterværn/brobygning. Outputs vil være forbedret arbejdsmarkedsintegration, opbygning af landbrugsfaglige arbejdsmarkedskompetencer og modning til beskæftigelse/uddannelse. Der vil blive arbejdet struktureret på at opbygge landbrugsfaglige arbejdsmarkedskompetencer. Når projektdeltageren er modnet til kravene på arbejdsmarkedet eller til en uddannelse, vil projektet via egen jobkonsulent/vejleder kontakte faste samarbejdspartnere og forsøge at hjælpe projektdeltageren videre til selvforsørgelse. Effekterne af projektet vil være, at deltageren er tættere på at være arbejdsmarkedsparat enten via uddannelse, løntilskud, praktik eller er udsluset til yderligere afklaring hos andre kommunale tilbud. Organisering Projektledelsen vil ligge hos Fokus Folkeoplysning, hvor projektlederen vil anvende ca. 75% af sin tid på projektet (112 timer mdr.) og have ansvar for formidling mellem projektets aktører (ca. 10 timer), deltage i den daglige jobtræning, herunder mesterlære (ca. 57 timer), samt give vejledning og lave progressionsmålinger af deltagerne (ca. 30 timer) samt administration (ca. 15 timer). Herudover ansættes en fuldtidsjobkonsulent/-vejleder (160 timer mdr.), som har ansvar for at opbygge netværk til lokale arbejdsgivere (ca. 30 timer), netværk til uddannelsesinstitutioner samt aktører indenfor erhvervslivet (ca. 15 timer), jobtræning i marken (ca. 80 timer), samt efterværn (35 timer). Derudover ligger regnskab og administration hos administrationschefen i Fokus Folkeoplysning (ca. 32 timer mdr.). Tidsangivelserne vil justeres efter progression i projektet. - 24

25 I projektet skal der anvendes 15 deltagere årligt, og her har Jobcenter Aalborg afgivet hensigtserklæring på at kunne visitere 8-10 personer årligt og Rebild 2-4 personer. FOKUS Flex Praktik (internt projekt) vurderer, at der pt. kan overflyttes 6 til projektet. Hovedaktiviteter Projektets hovedaktiviteter er: 1) Konkret arbejdsprøvning i et landbrug: Deltagerne visiteres til projektet fra jobcentret og arbejder i Egholm Folkefarm. 2) Oplæring/validering af kompetencemål: Deltagerne vil komme igennem to slags progressionsmålinger, der anvendes til at synliggøre deltagernes udvikling. Den ene del vil måle på udvikling indenfor eksempelvis fysisk og psykisk helbred og ansvar mv., mens den anden måling handler om de praktiske kompetencer indenfor landbruget. Begge målinger udføres hver 3. måned. 3) Indslusning til uddannelse eller til arbejdsmarkedet Vha. opkvalificering (fx truckkørekort) og forberedende voksenundervisning (FVU) vil Fokus Agros jobkonsulent opbygge kontakt til arbejdsgivere og uddannelse og sikre, at deltageren har de nødvendige certificeringer og kompetencer til at starte. Opkvalificering og undervisning organiseres af jobcenter, hvor Fokus Agro vil være behjælpelig med praktik heromkring. 4) Efterværn/brobygning: Jobkonsulenten/vejlederen fra Fokus Agro vil følge projektdeltageren i op til 6 mdr. efter denne har afsluttet projektet. Alt efter projektdeltagerens behov for støtte vil vejlederen besøge praktik-/uddannelsessted og løbende have telefonisk kontakt. Projektets forventede output og effekter Hver deltager, der påbegynder forløbet, vil via jobcentrets system Borgerprotokol blive registeret. Det er en fast del af forløbet, at alle deltagere jobtræner i marken og der ydes 1:1 mesterlære. Efter hver 3. måned vil deltageren gennemgå en progressionsmåling i samarbejde med vejlederen, hvor udviklingen registreres og deltageren vurderes. Et standardforløb vil have en varighed af ca. 6 måneder, hvor projektdeltageren med afsæt i den daglige jobtræning og kompetenceopbygning modnes til et efterfølgende mere virksomhedsrettet forløb, også på ca. 6 måneder. Sidstnævnte forløb vil typisk indeholde en ekstern praktik, som gradvis vil blive øget i omfang henimod forløbets afslutning. Projektdeltageren kan max. deltage 12 måneder i projektet og det vurderes løbende, hvorvidt deltageren skal indgå i uddannelse, praktik eller bør sendes på anden aktivitet til yderligere afklaring. Fuldtidsaktivering skal sikre, at projektet er så erhvervsrettet som muligt samt at den enkelte projektdeltager ved overgang til ordinær beskæftigelse allerede er vant til at arbejde på fuld tid. De lange projektforløb er primært af hensyn til den langsomme progression, som målgruppen forventes at have. Herudover har en projektperiode på omkring et år også klare fordele i forhold til oplæring af landbrugsfaglige arbejdsmarkedskompetencer, idet en projektdeltager naturligt vil komme omkring alle de opgaver, der er i løbet af et år i landbruget på Egholm. Projektet vil efter projektafslutningen kunne følge op på deltagernes effekter fra projektet vha. Borgerprotokol. - 25

26 Budget og finansiering Udgifter kr. Ansøgt støttegrundlag Indstillet støttegrundlag Projektarbejde, faktisk løn* Revision Øvrige udgifter (18%) Deltagerunderhold** Total Finansiering kr. Ansøgt finansiering Indstillet finansiering Kommunal deltagerfinansiering Kontant kommunalt tilskud (visitering fra Jobcenter)*** EU-medfinansiering Total * Administration og regnskab er vurderet til 60% af et årsværk normeret til kr. årligt. Projektleder (70%) løn inkl. pension og ferietillæg kr mdl. Jobkonsulent løn inkl. pension og ferietillæg kr mdl. Projektleder i alt kr for hele perioden. Jobkonsulent i alt kr for hele perioden. Administration i alt kr for hele perioden. Timelønnede faglærere (indenfor landbrugsfaglige fag eks. fra Agri College) kr. 250 per time. 11 timer per måned i alt kr for hele perioden. ** Deltagerundhold svarende til integrationsydelse kr ,50 * 12 mdr. * 45 forløb. *** Betaling for forløbene fra jobcentre svarende til visitationsaftale på kr. 700 per uge. 700*52*45 = kr., hvilket er den normale sats (jobcentret må visitere deltagerne i op til 6 mdr.; efter 6 mdr. vil det for en andel af projektdeltagerne være muligt at indgå i praktik - som formidles til samme pris - og for de deltagere, der ikke er klar, vil der anmodes om forlængelse af deltageren). Sammenfattende vurdering Det er sekretariatets vurdering, at projektet adresserer en væsentlig problemstilling skitseret i REVUS omkring udvidelse af arbejdsstyrken samt EU s prioritet 3 vedr. indslusning af flygtninge med særlige udfordringer. Projektet adresserer desuden landbrugsområdet som en vej til indslusning, som i forvejen benytter udenlandsk arbejdskraft og i øjeblikket rekrutterer udenlandske medarbejdere for at besætte jobs. Derudover forventes arbejdet i marken, og den større håndholdte kontakt til deltageren, at have en større effekt på deltagernes evne til at arbejde med deres traumer samt at blive stærkere i deres arbejdsmarkeds- og landbrugskompetencer. Det forventes også, at det efterfølgende efterværn vil have stor betydning for en længerevarende succes på uddannelse eller på en arbejdsplads. Ansøger har også erfaring med at arbejde med udsatte grupper og flygtninge og vurderes derfor at kende sin målgruppe. Projektet vurderes at være omkostningseffektivt sammenlignet med lignende projekter. Sekretariatet beder dog om bemyndigelse til i fællesskab med ansøger og Erhvervsstyrelsen at rette projektet til i forhold til yderligere konkretisering af eksempelvis målgruppe samt afklaring af statsstøttereglerne. - 26