Document Version Artiklen som den fremstår med udgiverens layout. Også kaldet Forlagets PDF

Transkript

1 Danish University Colleges Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde Westersø, Per; Henriksen, Kirsten Publication date: 2015 Document Version Artiklen som den fremstår med udgiverens layout. Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Westersø, P., & Henriksen, K. (red.) (2015). Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde: udvalgte bachelorprojekter fra Socialrådgiveruddannelsen nr Aarhus: Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University College. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 01. Jan. 2017

2 Få hele historien med VIA Socialrådgiveruddannelsen VIA University College Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde udvalgte bachelorprojekter fra Socialrådgiveruddannelsen VIA Socialrådgiveruddannelsens skriftserie nr

3 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 2 Kolofon Udgivet af: VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus ISBN: EAN Denne udgave kan downloades på: Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden

4 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 3 Indhold Forord...4 Indledning...5 Marginaliserede unge en drøm om en anden virkelighed... 8 Af Sarah Øllgaard Bigum Frihedskæmperne af Simone Quvang Jacobsen & Julie Fredslund Schøler Møller Hvordan blev jeg bandemedlem?...25 Af Umair Ahmed, Lasse Simo Friis Hansen og Win Fikri Azima Yusra Ægte eller falske uniformer; Brandkadetters identitetsdannelse ved Ungdomsbrandkorps Århus...33 af Thomas Kjær Smittet af Signs of Safety?...42 en undersøgelse af im-/omplementering i et socialrådgiverperspektiv Af Eva Rønde Frivillighed blandt udsatte voksne: social innovation eller en ny styringsform?...52 Af Flavia Impelizieri G. Gharibi Ghavifekr De pynter ikke i landskabet Om inklusion af socialt udsatte i byens rum Af Anne Hansen Psykiatriske servicehunde i den socialfaglige praksis Af Thea Hørdal og Nille Fabritius Manualrytter, refleksiv praktiker eller metodiker?...84 Af Louisa Pagh Larsen og Mette Mosegaard Jensen Oversigt over Bachelorprojekter i UC Viden fra januar 2015 og juni

5 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 4 Forord Socialrådgiveruddannelsen på VIA University College, Aarhus har hermed atter den glæde at udgive og præsentere et nyt nummer af Bachelorskriftserien, denne gang nummer 11 i rækken, baseret på Bachelorprojekter fra Med nærværende skriftserie præsenteres en række udvalgte projekter med analyser, undersøgelser og bud på tackling af en række sociale problemstillinger og udfordringer. Når man læser og indføres i de konkrete bachelorprojekter og i de studerendes viden, erfaringer, refleksioner og anbefalinger, så står det også tydeligt, at det kan være en særlig udfordring som studerende at skulle forsøge at omsætte og forbinde teorier, perspektiver, modeller og visioner fra sit studium med den faktiske, komplekse og foranderlige socialfaglige virkelighed. At stå i den studerendes position er et tredje perspektiv/en anden rolle i forhold til at være en del af praksis. Der kan have både fordele og ulemper i forhold til mulighed for ægte samarbejde og dialog, f.eks. med udsatte borgere, Ud fra et læringssynspunkt kan vanskeligheder og udfordringer i forhold til intentioner og målsætninger vise sig at være mere udbytterige, end hvis man lykkedes helt uproblematisk. På den måde viser disse artikler også erkendelser og erfaringer, som kan være gode refleksioner både for studerende, der står foran deres bachelorprojekt, og for praktikere, der også kan stå i forskellige positioner. Vi har her på uddannelsen en høj grad af praksisrelatering og involvering i vore bachelorprojekter. Ambitionen er at alle vore bachelorprojekter tager afsæt i en faktisk, socialfaglig virkelighed. Det er af mange grunde vigtigt, at socialrådgiveruddannelsen, de studerende og skolen samarbejder tæt med praksis om at udvikle, forbedre, analysere og debattere de sociale og beskæftigelsesmæssige problemer og deres løsning nu og for fremtiden, ikke mindst så vi sammen bidrager til at fremme gode og relevante forandringer for udsatte borgere. Dette gælder ikke blot i relation til bachelorprojekterne, men er et vigtigt mål for uddannelsen helt generelt. Vi håber, at denne skriftserie vil være med til at rejse debat, skabe refleksioner og vil inspirere til nytænkning og handling både for den enkelte socialrådgiver samt også vil kunne inspirere offentlige og private institutioner og forvaltninger. Endelig håber vi, at skriftserien og præsentationen af disse spændende bachelorprojekter vil kunne inspirere de kommende 7. semester studerende i deres arbejde med bachelorprojektet. En stor tak til alle jer fra praksis, der så velvilligt er indgået og har stillet jer til rådighed for vore dygtige og ihærdige studerende i deres bachelorprojekter. Vi håber med denne skriftserie at kunne give lidt tilbage til jer for dette. God læselyst! Bente V. Lauridsen uddannelsesleder

6 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 5 Indledning Formål med udgivelsen VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus har valgt at udgive nummer 11 i denne skriftserie om refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. Artiklerne er skrevet på baggrund af og med større eller mindre uddrag fra bachelorprojekter, som skolens studerende har udarbejdet i Faget socialt arbejde er i disse år inde i en hurtig udviklingsproces. Vi har fået en professionsuddannelse. Uddannelsen stiller krav til de studerende om ikke blot at kvalificere sig inden for faget som udøvende socialrådgivere, de skal også kvalificere sig til at kunne bidrage til fagets udvikling. Det at kunne bidrage til fortsat faglig udvikling er afgørende for socialrådgiverne i praksis, hvis faget skal kunne modsvare udviklingen i de sociale problemer og behovene for socialfaglige indsatser og ikke skal stagnere. Vi ser en række fagligt meget spændende bachelorprojekter og finder, at det er oplagt, at de faglige tanker heri kommer længere ud end eksamensbordet. Vi har derfor fortsat denne skriftserie i håb om at udbrede de faglige indsigter og udviklinger fra bachelorprojekterne også til praktikerne i socialt arbejde. Vi håber, at I vil tage vel mod bidragene fra de tidligere studerende og jeres nye kollegaer. Samtidig håber vi med denne skriftserie at give andre studerende inspiration til egne kommende bachelorprojekter. Redaktionens rolle Redaktionen har kontaktet et udsnit af de udførte bachelorprojekter og foreslået de tidligere studerende at bidrage til denne skriftserie. Udvælgelsen er sket ud fra redaktionsmedlemmernes og kollegaers kendskab til de udfærdigede projekter som vejledere og eksaminatorer. Vi har udvalgt de deltagende projekter efter deres grad af bidrag til faglig debat, nuancering og for nogles vedkommende egentlig nyudvikling inden for socialt arbejde. Også projekter, som beskæftiger sig med mere ukendte eller utraditionelle sider af socialt arbejde eller typer af socialt arbejde, som ikke behandles skriftligt så ofte, peger vi på som bidragsydere, ligesom på projekter, som tager nogle spændende metoder i brug, eller behandler disse godt og inspirerende. Redaktionens opgave har været at yde faglig sparring til bidragene fra de nyuddannede bachelorer med hensyn til formidlingen af deres arbejde. Redaktionen har i varierende omfang været inde og redigere, udvælge, sammenstykke og sprogligt bearbejde nogle af de præsenterede bidrag. De præsenterede analyser, værdier og holdninger i bidragene er de nyuddannede bachelorers egne og deles ikke nødvendigvis af Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus eller af redaktionen. Dette nummer I dette nummer af skriftserien præsenterer vi artikler fra 9 forskellige bachelorprojekter. Heraf udgør flere bachelorprojekter nogle lidt mere utraditionelle og eksperimenterende projekter, enten i deres valg af problemstilling eller tilgang. Dette finder vi som undervisere og redaktion meget givende. De udvalgte projekter antyder og fastholder den spændvidde, vi ser i bachelorprojekterne. Typemæssigt kan bachelorprojekterne variere fra de mere traditionelle problemorienterede undersøgelsesprojekter over evalueringsprojekter og/eller udformes som udviklingsprojekter. I dette nummer af skriftserien er artiklerne skrevet af de professionsbachelorer, der afsluttede deres uddannelse i januar og juni Der har været bred opbakning om skriftserien. Flere socialrådgivere

7 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 6 indvilgede i at ville bidrage. Desværre havde ikke alle, der gerne ville bidrage med en artikel, tiden til at skrive den færdig på grund af de ofte meget pressede arbejdsvilkår, der aktuelt hersker i det danske sociale arbejde. Som redaktion er vi glade for interessen og siger et stort tak til de 9 grupper, som på trods af stor travlhed som nyuddannet socialrådgiver i praksis kunne prioritere at skrive artiklerne her i nummer 11. Kort om de enkelte artikler Den første artikel rummer fortællingen om et aktionsforskningssamarbejde med marginaliserede unge. Projektet samarbejdede med 9 marginaliserede unge i alderen fra udsatte boligområder. Unge hvis livssituationer er præget af komplekse og vilde problematikker. De unge identificerer de barrierer, som de støder på samt kommer med deres bud på veje ud af marginaliseringen. Derudover rummer fortællingen refleksion, analyse og fortolkning af de unges bud på fremtidsudkast for veje ud af marginalisering med et fokus på socialarbejderes medvirken hertil. Den anden artikel præsenterer et bachelorprojekt, der ligeledes gennem en aktionsforskningstilgang samarbejdede med udsatte unge. Her unge tidligere hjemløse. Frihedskæmperne (FK), der består af 7 tidligere hjemløse, som vil skabe et rum for nuværende unge hjemløse, hvor de kan opnå udvikling og selverkendelse, og hvor de ikke umyndiggøres, men respekteres. Projektet samarbejdede med FK om at klarlægge deres visioner og planer for FK s arbejde. Vejen til målet gik gennem metoden fremtidsværksted. Det lykkedes i samarbejde at klarlægge deres visioner om et værested med rådgivning, og vi lavede en plan med konkrete arbejdsopgaver. Den tredje artikel præsenterer uddrag fra et bachelorprojekt, der omhandler unge kriminelle i bandemiljøet og de generative mekanismer, der ligger til grund for, at de unge bliver bandemedlemmer. Analysearbejdet har til formål at identificere disse generative mekanismer med henblik på at bruge denne viden til at opkvalificere det kriminalpræventive arbejde mod bandemiljøet. Projektet oplister afslutningsvis en række løsningsforslag og understreger behovet for, at socialrådgiveren inddrages på et højere socialpolitisk plan. Fokus i denne artikel er på analysen af de generative mekanismer samt på socialrådgiveren som socialpolitisk aktør. Den fjerde artikel omhandler unges identitetsdannelse, i forbindelse med deres involvering i Ungdomsbrandkorps Århus. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan Projekt brandkadet i Århus kommune igennem dets fysiske rammer og tilgang kan påvirke de unge deltageres identitetsdannelse, således at det har virkning af en social indsats. Fokus blev lagt på at afdække brandkadetternes identitetsdannelse og at finde ud af, hvordan fysiske aktiviteter kan relateres til en social indsats, samt socialrådgiverens rolle i denne indsats. Den femte artikel undersøger hvilken betydning det har for den enkelte socialrådgiver, og dennes praksis, at skulle arbejde med Signs of Safety (SOS). Det skal bemærkes, at ikke hele problemformuleringen vil blive foldet ud i denne artikel. Den sjette artikel er en analyse af frivillighed blandt socialt udsatte. Analysen viser gennem anvendelse af forskellige teoretiske rammer de forskellige og delvist overlappende fortolkningspotentialer der er i denne empiri. Undersøgelsen finder frem til, at de socialt udsattes selvforståelse som individer og medlemmer af samfundet, hvad angår deres identitet som frivillige, næppe lader sig forklare af en deterministisk model som fx selvteknologi. Den syvende artikel sætter fokus på betydningen af byens rum i relation til socialt udsatte. Den rummer en fortælling om og undersøgelse af, hvordan indretningen af byens rum kan være med til at skabe bedre forhold for en gruppe socialt udsatte borgere i Aarhus midtby. Ofte i den offentlige debat kan der være en tendens til en enighed om at denne gruppe skæmmer midtbyens smukt ind-

8 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 7 rettede torve og pladser. De pynter ikke i landskabet. Formålet var at skitsere et inklusionsprojekt i samarbejde med de socialt udsatte brugere af Klostertorv i Aarhus, med et ønske om at bidrage med brugererfarede perspektiver på inklusion i byrummet. Dette ønskede samarbejde, krævede dog mere og andet, end først antaget. Derfor måtte projektet ændre kurs på halvvejen og det tænkte udviklingsprojekt blev af en mere undersøgende karakter. Den ottende artikel undersøger brugen af psykiatriske servicehunde som et hjælpemiddel til socialt og psykisk udsatte mennesker som et alternativ tiltag til de gængse indsatser til målgruppen. De manglende ressourcer på området gør, at man må fange målgruppen før, at deres problematikker eskalerer. På nuværende tidspunkt er bevillingen af sådanne hunde begrænset til frivillig regi. Imidlertid kan brugere af psykiatriske servicehunde få meget stor glæde og gavn af at benytte en sådan. Skal de psykiatriske servicehunde benyttes udenfor det frivillige regi, skal deres anvendelse anerkendes på samfundsniveau. Denne anerkendelse indebærer også en kommunal anerkendelse, der kan skabe mulighed for at få en psykiatrisk servicehund bevilget via Servicelovens bestemmelser. Projektet har undersøgt de psykiatriske servicehundes funktion og effekt i samspillet med en bruger samt hvilke barrierer, der begrænser anerkendelsen som hjælpemiddel iht. SEL, samt hvad der skal til for, at anvendelsen af servicehunde i fremtiden kan anerkendes og dermed bevilges som tilbud for målgruppen. Den niende artikel har som formål at gennemføre en undersøgelse og diskutere, hvordan en manualstyret praksis som De Utrolige År (herefter benævnt DUÅ) har indvirkning på socialar-bejderens professionsforståelse, hvilket belyses i form af roller. Dette bachelorprojekt er gen-nemført som en kvalitativ undersøgelse. I dette ellevte nummer af skriftserien er det lykkedes at få nyuddannede bachelorer fra 9 projektgrupper til at omarbejde deres projekter til artikelform, selvom de er kommet ud i en travl hverdag som udøvende praktikere. Som redaktion takker vi dem alle for indsatsen. Vi ser gerne en fortsat tradition for formidling af bachelorprojekternes faglige indsigter og udviklinger her ved Socialrådgiveruddannelsen og håber, at denne skriftserie kan bidrage til at fremme faglig nysgerrighed og debat. Samtidig håber vi, at skriftserien kan være med til at vække en yderligere interesse hos praktikere til at indgå i praksisforskningssamarbejder med Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og her medtænke de studerendes bachelorprojekter som et meget relevant aktiv. Redaktionen Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University College Kirsten Henriksen og Per Westersø Januar 2016

9 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 8 Marginaliserede unge en drøm om en anden virkelighed Af Sarah Øllgaard Bigum, professionsbachelor i socialt arbejde, Januar 2015 Resume Bachelorprojektet er et aktionsforskningsprojekt, som rummer fortællingen om marginaliserede unges bud på veje ud af marginalisering, samt socialarbejderes medvirken hertil. Nogle af kendetegnene for socialt arbejde i praksis er dets kompleksitet og foranderlighed, og processen i dette projekt er ingen undtagelse, men snarere endnu et bevis på det. Projektet tager udgangspunkt i 9 marginaliserede unge i alderen år fra udsatte boligområder, hvis livssituationer er præget af komplekse og vilde problemstillinger. Disse 9 unge identificerer i et samarbejde, de problematikker de støder på, og som virker som barrierer for de unges fremtidsønsker. Disse barrierer som de unge udpeger skal bidrage til perspektiver og forståelser af mulige marginaliseringsprocesser set fra de unges perspektiv. Derudover rummer fortællingen refleksion, analyse og fortolkning af de unges bud på fremtidsudkast for veje ud af marginalisering med et fokus på socialarbejderes medvirken hertil. Projektets teoretiske forståelsesramme er socialkonstruktivisme som kommer i et dialektisk samspil med fremtidsværkstedet. De teoretiske analyseapparater, der bliver brugt i opgaven er Bourdieus begreber om sociale betingelser. I nærværende artikel introduceres der indledningsvist til baggrunden for projektet, og hvorfor projektet er relevant for socialt arbejde. Dernæst kommer analysen og til sidst de unges løsningsforslag. Baggrund Marginalisering har altid foregået- i forskellige former og grader. Begreberne marginaliserede eller udsatte markerer, at der findes unge (og i øvrigt mennesker generelt), der ikke har de samme gunstige levevilkår som majoriteten af den danske befolkning. De bliver marginaliserede på en sådan måde, at de udstødes væk fra samfundets midte ud mod randen af samfundet. Begreberne signalerer, at de berørte personer har en livsførelse, som ikke er i overensstemmelse med fremherskede normer i samfundet. Marginalisering omfatter, at man har en meget begrænset eller ingen indflydelse på væsentlige vilkår i eget liv. Gennem tid og kontekst ændres betydningen af marginalisering, hvilket får betydning for, hvordan og hvorfor marginalisering skal bekæmpes (Meeuwisse & Swärd, 2014). Det får betydning for de redskaber, der bruges til at bekæmpe marginalisering med, fordi de præges af udviklingstendenser og definitioner af sociale begreber, der er præget af nutidens samfund. Jeg er interesseret i at udforske de unges perspektiv på egen situation og se, hvilke resultater der kan opstå ved at involvere, inddrage, se og lytte til de unge. Derudover har jeg en interessere i udsatte boligområder, hvor jeg selv bruger meget tid som frivillig og oplever hermed de marginaliserede unge på daglig basis. Min plan var oprindeligt, at samarbejde med Den boligsociale indsats om projektet, imidlertid kunne jeg ikke få dette samarbejde etableret. Networking Man siger, at netværket betyder alt, både på det personlige og professionelle plan. I løbet af projektet gik det op for mig, hvor sandt det er. I mit frivillige arbejde i et udsat boligområde har jeg stiftet bekendtskab med mange mennesker. Jeg mødte for kort tid siden en ung mand ved navn A. Han bruger selv meget af sin tid i det udsatte boligområde som frivillig for at skabe tryghed i området. Ham og jeg drøftede samarbejdsplaner på forskellige måder og niveauer, og han er meget interesseret i at blive brugt som en stærk ressource i området. Det var derfor et oplagt valg, da jeg greb telefonen og ringede ham op dagen efter, at min aftale med den boligsociale indsats var gået i vasken. Han var

10 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 9 meget interesseret i tanken om et fremtidsværksted: Et socialt frirum med mulighed for at ytre sine meninger med fokus på forandring. Han ville meget gerne hjælpe med at tage kontakt til nogle unge. De unge han fik med i projektet, er de i alt 9 unge mænd som gjorde projektet muligt. Udviklingsprojekt med Aktionsforskning som forskningsform Aktionsforskning er den forskningsform der bliver brugt i udviklingsprojektet, da aktionsforskningsprojektet ikke kun er tiltænkt for at skabe viden, men også for at skabe forandring (Nielsen, 2013). Et udviklingsprojekts formål er at konstruere en ny virkelighed i praksisfeltet man prøver at udvikle, skabe og forandre. For at konstruere noget nyt er det nødvendigt at afspejle og være kritisk reflekterede i forhold til det gamle. Det er altså tale om, at udviklingsarbejde forudsætter praksisnært og relevant forskning, men det er i sig selv ikke praksisforskning. En aktionsforskningsform er inspireret af en dialogtradition, hvis sigte er at styrke sproget og dialogen, som danner udgangspunkt for demokratisering og forandring. Svagheden ved sådan en tradition set fra projektets perspektiv er, at den opgiver den eksperimentelle tilgang og bruger en pragmatiske tilgang (Nielsen, 2013). Derfor finder jeg yderlig inspiration i den kritisk utopiske tradition, som bruger det sociale eksperiment, et fremtidsværksted som metode, hvor fokus er på utopiske fremtidsudkast (Nielsen og Nielsen, 2005). Med inspiration fra begge traditioner stemmer aktionsforskning og det socialkonstruktivistiske perspektiv godt overens med udviklingsprojektet målsætning: At skabe bevidsthed om og italesætte det, de unge betragter som barrierer og muligheder for veje ud af marginalisering og socialarbejderens medvirken hertil og udvikle ny viden og forandring. Uden at italesætte barriererne vil det ikke være muligt at ændre den ensidige virkelighed. I aktionsforskning er der et nært samspil mellem handling og forskning, teori og praksis, der sigter mod at skabe viden og forandring (Nygren, 1999). Det særlige er måden, hvorpå man både forandrer og skaber viden. Begge er gensidigt støttende, forstået således, at viden om verden skabes gennem forsøg på at forandre verden (Duus, et al., 2012: 97). Et af kendetegnene ved aktionsforskning er dets fokus på medborgerskab. Aktionsforskning rummer potentiale til at skabe samfundet som et demokratisk ansvarligt fællesskab, og hermed fremmes formålet med projektet; Nemlig inddragelse af de unge som aktive og demokratisk deltagende borgere (Nielsen, 2013, 329). Inddragelse er med til at øge de unges myndighed og demokratiske mulighed for at deltage i beslutninger, der har betydning for deres eget liv (Duus, et al., 2012). Formålet er således at understøtte de unge i at definere og analysere udfordringer og problemer og hermed styrke deres indflydelse og kompetencer i et udviklingsforløb. Der er et tæt knyttet forhold mellem forsker og udforskede, da forsker skal agere direkte i praksis og metoden gør de deltagende til medforskere. Aktionsforskning handler derfor om forskning sammen med mennesker og ikke forskning om mennesker (ibid.). Problemformulering Hvad er de unges bud på veje ud af marginalisering og hvordan kan socialarbejdere medvirke hertil? Introduktion til et Fremtidsværksted Fremtidsværkstedet er et socialt frirum, hvor man i fælleskab udvikler kritik af det bestående og udarbejder forslag til, hvordan man kan ønske sig fremtiden. Fremtidsværkstedet skaber rum for demokratiske processer ved at give folket mulighed for at arbejde politisk på en mere intensiv og fantasifuld måde (Jungk & Müllert, 1991). Borgerne forholder sig ikke blot kritisk til situationen, men også deltagende i og med, at de prøver at finde alternativer til det bestående. Fremtidsværkstedet blev til, fordi man mente, at det var et hul i det demokratiske system (Jungk & Müllert, 1991). Hullet sås og ses i forhold til de beslutninger, der træffes uden medinddragelse af de borgere, for hvem beslutningen vil få størst betydning. Borgere bliver først informeret, når de vigtigste beslutninger allerede er taget. Værkstedet imødekommer det almene ønske om at blive hørt, og alle skal kunne se sig selv som indflydelsesrige medskaber af en verden, hvori de selv skal leve. ( ) hvis det ( ) lykkes en generation at udvikle positive fremtidsbilleder med, hvis indhold mange kan identificere sig med, så stiger samtidig muligheden for, at de kan blive til virkelighed (Jungk &

11 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 10 Müllert, 1991: 22). Formålet med at bruge fremtidsværkstedet i arbejdet med de unge er at skabe et rum, hvor de unge bliver medforskere og bidrager med egne erfaringer, viden og indsigt, samt udgør aktive deltagere i at udvikle og afprøve løsninger. Et fremtidsværksted Der tages udgangspunkt i Håndbog i Fremtidsværksteder (Jungk & Müllert, 1991). Selve fremtidsværkstedet er inddelt i 3 overordnede faser, hvor alle faser har stor betydning for social forandring. Faserne er kritikfasen, drømmefasen og til sidst realiseringsfasen, hvorefter der er mulighed for at gøre værkstedet til et permanentværksted, der samarbejder videre om virkeliggørelsen af utopierne. Manglende forståelse og marginaliseringsprocesser Et af de kritikpunkter, som er gennemgående for de unge er den manglende forståelse og marginaliseringsprocesser, der udgør en barriere i de unges livssituationer. Overskriften indeholder mange forskelligartede barrierer som de unge oplever. Der er tale om manglende anerkendelse, alle under én kam, følelse af mindreværd, fordomme og negativ fokus, som forstærkes af medierne. De unge lægger stor vægt på, at der er for få forældre og rollemodeller, til at tage ansvar og afhjælpe de unge og det kan derfor være medvirkende til yderlig marginalisering. Manglende anerkendelse, som de unge omtaler i alle kritik-temakredse, er iflg. Bourdieu udløst af såvel mangel på dominerende kapitalformer som mangel på positive erfaringer med uddannelse. De unge har ingen videregående uddannelse, og er økonomisk dårligt stillet mm. Anerkendelse er først muligt at opnå, hvis man er i besiddelse af dominerende kapital i feltet, hvor anerkendelse består i at besidde symbolsk kapital. De unge oplever altså ikke at blive anerkendt, fordi samfundet har italesat, at de ressourcer og værdier, de unge besidder, ikke kan opnå anerkendelse. En oplevelse af mangel på forståelse, som de unge giver udtryk for kan iflg. Bourdieu hænge sammen med, at de unge ikke passer ind i samfundets forskellige felter og har svært ved at følge de doxa, som tilhører felterne. Felternes doxa, der kan være afgørende for, at de unge bliver fastholdt i en position, ser ikke og prøver ikke at forstå den unges komplekse situation (Wilken, 2005). De unge oplever i hverdagen at blive sat i en kategori eller alle under én kam uanset omstændighederne. Det gør de, fordi magtfulde individer har besluttet, at afvigende individer må sættes i samme bås, og behandlingen må derfor være den samme: Også selvom der ikke er en entydig dokumentation for, at det virker. Det gør det svært for de unge, at kæmpe om social status, da de bliver ligestillet på lige fod med unge som fx er ude i en kriminel løbebane. Det besværliggør, at unge kan komme ud af marginale positioner, fordi der fra det sociale rum og respektive felter er konstrueret en negativladet sandhed om marginale unge (Wilken, 2005). Følelsen af mindreværd, som de unge nævner som en barriere, hænger tæt sammen med begrebet identitet. Identiteter og habitus konstrueres gennem interaktioner med andre mennesker, hvor man lærer om sig selv og disse andre. Identiteter er afhængige af vores sociale position, hvor den bliver til og omformes (Gilliam, 2009). Det betyder, at identiteten er stærkt forbundet med den sociale og kulturelle konstruktion af os selv, tanker, forståelser og dispositioner. Som Bourdieus begreber redegør for, kæmpes der i felterne om høj social status, for at opnå retten til at definere, hvad der anses for de mest anerkendte kapitalformer, og mere vigtigt: Hvad der defineres for at være afvigende og unormalt. De unge erfarer i marginale positioner at blive tilskrevet adfærd, karakteristika og indgå i kategorier, som er defineret som afvigende. Denne konstruktion, skabt af omverden, vil påvirke den interne identifikation og habitus, og i værste tilfælde blive en selvforstærkende dårlig cirkelbevægelse. Identiteten udvikles ikke blot i den interne proces i det enkelte individ, men også i høj grad gennem den ydre sociale proces, hvor omgivelserne er med til at konstruere individets identitet (Gilliam, 2009). I forlængelse af selvforstærkende kategorier fortæller de unge, at mange unge identificerer sig med den negative ghetto-kultur og agerer ud fra den. De efterlyser altså, at der udvikles en positiv kultur, som de unge kan identificere sig med. Mange fordomme mod de unge affødt af mediernes rolle i et negativt fokus på de unge fremhæver

12 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 11 de unge som en betydningsfuld faktor. De unge peger på problematikken, idet de også identificerer mediernes indflydelse som en kilde til yderlig marginalisering. De unge sammenkæder derfor alle de negative erfaringer med det negative fokus under en overskrift om medierne negative indflydelse på marginaliseringsprocesser. Manglende objektiv medieindflydelse og mediernes monopol på sandheden bliver en af de centrale begrundelser for, hvorfor de unge ikke kan træde ud af deres nuværende position det skaber nemlig en kædereaktion med alle de dårligdomme, der er forbundet med de unge som medierne gang på gang bekræfter (Bourdieu, 1998). De unges sociale baggrund har stor betydning for uligheden. De tre former for kapital bliver videregivet fra forældre til barn. Kapitalerne forstås som sagt, som de værdier og ressourcer de unge besidder. Forældre har forskellige mængder af kapital at videreformidle. Forældre til børn i marginale positioner er ofte selv i samme marginale position. Det gør, at forældre og senere deres børn ikke lever op til de dominerende kapitaler i samfundet. Unges opvækstvilkår i marginale positioner, afspejler den overførte begrænsende sociale, kulturelle og økonomiske kapital, da det tydligt medvirker til at besværliggøre deres færden i felter. Heraf opstår de unges kritik af for få forældre og rollemodeller. Men uden en ændring af fordelingen af anerkendt kapital vil forældrene ikke kunne hjælpe deres børn i at navigere og opnå anerkendelse i den sociale verden. Dog har institutioner, herunder børnehaver og skoler også væsentlig betydning for de unge, hvor børn og unge tages ud af deres sociale kontekst og placeres i formative institutioner. De unge tilbringer mere tid i institutionerne og vil derfor også være påvirket af disse felters aktører, såsom pædagoger, lærere og socialarbejdere. Institutionerne og de professionelle er præget af middelklasses kulturelle former, der definerer hvad der er værdsat og ønsket af barnet og de unge (Gilliam, 2009: 73). Dannelse og udligning er to vigtige begreber indenfor institutionernes socialiseringspolitik (Gilliam, 2009:74). Det handler om at give børnene og de unge redskaber og egenskaber til at navigere i den sociale verden. Disse normative kulturelle former, som skabes i institutioner og skolen er konstrueret ud fra et dominerede perspektiv, hvor middelklassen har været med til at definere og monopolisere egne kulturelle former som værende passende. Det betyder, at forældrenes kulturelle former, som ikke stemmer overens med middelklassens dominerende kulturelle former, hermed illegitimeres. Utilstrækkelige socialarbejdere, myndigheder og institutioner Et andet stærkt kritikpunkt, der går igen som en barriere i de unges liv og hverdag er et tema vedrørende socialarbejdere, myndigheder og institutioner. De unge har alle haft betydelig kontakt til myndighederne og socialmedarbejdere og oplever manglende opbakning, forskelsbehandling, dårlige tiltag de passer kun til nogle bestemte personer, berøringsangst og ikke mindst den manglende forståelse som beskrevet i afsnittet før. Når de unge bevæger sig ind på nye felter, som indenfor det socialpolitiske felt hos myndigheder, institutioner og socialarbejdere, bliver de mødt med og underlagt felternes snævre doxa, som belyser deres afvigende position og bekræfter de unge i, at de ikke passer ind i felterne, fordi de ikke er som idealet. At de unge ikke bliver betragtet som et ideal, er noget, de ofte møder. Det kan være i skolen, hos vejledere eller hos myndighederne, hvor de ikke møder den forventede, ej heller den håbede opbakning; men tværtimod bliver modtaget med et nedværdigende svar, som hurtigt slår alle de drømme væk, de unge måtte have. Den manglende opbakning og den forskelsbehandling som de unge møder hos de professionelle er et udtryk for symbolsk magt, da de bestemmer og definerer, hvad de unge kan og ikke kan (Larsen, 2013:97). De professionelle har en symbolsk position, som er et udtryk for, at de kan træffe de fornødne beslutninger om og for de unge ud fra felternes doxa. Et negativladet doxa om de unges position, hvor denne position forklares med dovenskab, kultur eller uvillighed, kan føre til, at de unge sættes i et symbolsk dilemma. De unges handlemuligheder for at undgå at komme i underlegne positioner er ikkeeksisterende og vil bekræfte den symbolske struktur, der gør denne ulighed meningsfuld og legitim (Larsen, 2013: 99). Hvad enten de underkaster sig den dominerende positions sandhed eller gør modstand mod den, så vil de bekræfte deres egen underlegne position eller bekræfte den dominerende position i opfattelsen af, at det er dem selv, der er utilstrækkelige og ikke har været i stand til at tilpasse sig.

13 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 12 De dårlige tiltag de passer kun til nogle er en meget forkert, men ofte brugt tankegang. Når man planlægger og laver aktiviteter rettet udelukkende mod de marginaliserede unge, er sådanne aktiviteter med til at fastholde deres marginaliserede position uden for samfundet. Sådanne aktiviteter understøtter hermed stigmatiseringen af dem. De unge efterlyser tiltag og aktiviteter, som involverer dem med andre unge, og samtidig må aktiviteterne gerne være læringsfulde og stimulere de unge. Denne kritik afspejler, at de unge efterlyser tiltag, som vil bidrage til en forøgelse af deres kapitalformer. For de unge virker det som om, at de professionelle har berøringsangst, da de ikke vil beskæftige sig med emner, som er konfliktfyldte, altså de unges livssituation. De unge føler ikke, at socialarbejdere, myndigheder eller institutioner tør/vil hjælpe dem og nævner, at berøringsangsten kan være et udtryk for manglende kompetencer overfor de komplekse og vilde problemer, som de unge har tæt på livet. De unges løsningsforslag & observation af unge der kæmper for at blive inddraget De unges bud på veje ud af marginalisering og socialarbejders medvirken hertil, rummer deres optagethed af, at de selv tager del i forandringen af samfundet. De giver hermed udtryk for et ønske om at blive en del af samfundet, og ikke udenfor. Deres to fremtidsudkast er: Positiv Mediedækning og Engageret rollemodeller og forældre. Positiv Mediedækning Den ene gruppes fremtidsudkast kan tolkes som et forsøg på at anfægte de dominerende kapitaler og logikker, da deres fremtidsønsker omhandler en verden, hvor de unge selv har et bedre alternativ til et værested, hvor der vil være fokus på kunst og fællesskab, og som de unge vil være medbestemmende overfor. Deres lyst og behov for at skrives ind i samfundet kan ses ved, at de laver et kulturcenter, som har mange funktioner, og derfor kan rumme de unge og deres behov. Der skal i kulturcenteret være særlige ressourcer til at håndtere den opgave, det er, at hjælpe unge i udsatte livssituationer. Det er her de rigtige mennesker kommer i spil, og hvor socialarbejderen får en vigtig rolle. En vigtig pointe med kulturcentret er, at den også skal fungere som et kriminalpræventivt forum, fordi de unge mener, at balladen ofte skabes, når de unge ikke har noget sted at være, og derfor opholder sig på gaden. Med sådan et ønske er det tydeligt, at de unge ønsker sig selv væk fra gaden og ind i de almene samfundsinstitutioner. Ydermere er det tydeligt, at de unge ikke ønsker at være i en institution for sig selv, men i stedet ønsker at ændre de strukturer, der er i de nuværende institutioner. De prøver hermed at gøre op med felternes doxa og ændre deres egen og lokalsamfundets kapital, sådan denne tillægges mere værdi. Ligeledes er et ønske om indflydelse på medierne et tegn på, at de unge vil tage udfordringen op, og gøre oprør mod den symbolske vold, der rummes i mediefeltets monopol på sandheden. De vil høres, ses og være med til at udvikle og skabe bedre rammer for unge i marginale positioner. De vil skabe deres eget mediecenter i kulturcentret, hvor de vil prøve at skabe en positiv kultur omkring de unge samt også omkring boligområderne. De unge var meget realistiske omkring realiseringen af kulturcentret og den fremgangsmåde bevidner om, at de unge har lysten og engagementet til at skabe kontakt til boligforeningen og herefter arbejde med fundraising. Engageret rollemodeller og forældre Den anden gruppes drøm om engagerede forældre og rollemodeller handler om, hvordan lokalområdet tilsammen kan arbejde forebyggende. I processen fra kritikfasen til drømmefasen arbejdede de unge på at inddrage dem selv som ressource i det forebyggende arbejde. De blev altså mere bevidste om deres egne ressourcer og værdier i processen. De unge er meget negative overfor forældrenes mangelende indsats overfor udsatte unge i kritikfasen; men i realiseringsfasen påpeger de forældrenes manglende kompetencer, hvilket kan tyde på, at forældrene ikke lever op til de dominerende kapitaler i samfundet. Det besværliggør forældrenes færden i felter, og heraf kommer drømme om et tættere samarbejde mellem socialarbejder og forældre med fokus på at tilbyde forældrekurser og lek-

14 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 13 tiehjælp. Det handler altså for de unge om at skabe bro mellem socialarbejdere og lokalsamfundet. De udfordrer hermed socialarbejders berøringsangst ved at samarbejde tættere med lokalsamfundet og komme væk fra kontoret. Ved at hjælpe forældrene og ændre deres mængder af kapital, så vil forældrene have større sandsynlighed for at hjælpe deres børn med at navigere i den sociale verden. Observation af de unge og min egen rolle i processen Fælles for de unge er, at de var meget handlings-og løsningsorienterede i kritikfasen og havde svært ved at være kritiske uden at være konstruktive. Ligeledes havde de svært ved at slippe det realistiske aspekt i drømmefasen. De er som sagt meget bevidste om deres situation og netop denne realistiske tankegang, felternes doxa, den symbolske magt og vold er medvirkende til at undertrykke dem. Deres tanker og refleksioner om skabelsen af et fællesskab, som udvikler individet ved at stimulere mennesker intellektuelt giver et stærkt billede af nogle unge, som gerne vil indskrives i samfundet, hvor der ikke bare skal være plads til dem; men også om ønsker om et samfund, hvor de unge selv tager mere ansvar for større samfundsmæssige sammenhænge. Deres kritik skal ikke ses en modvilje mod samfundet, men nærmere et mismod overfor den manglende reelle ligestilling både kulturelt, religiøst og vidensmæssigt. De unges drømme er meget præget af tankegangen om at blive inddraget: Inddraget i eget liv og i samfundet som ligeværdige borgere med ret til og ansvar for at opnå positive forandringer i livet. Jeg mener at kunne tolke, at de unge giver udtryk for, at den afvigende adfærd er et udtryk for, at de har svært ved at leve op til de normsæt, værdier og doxa, der findes indenfor felterne. Min rolle som medforsker og facilitator var nærmest ét og det samme under processen. Jeg bidrog som medforsker til refleksion med både egne erfaringer, men også med egne fordomme, og i min rolle som facilitator var jeg spørgende, støttende, lyttende, opfordrende, men samtidig også udfordrende. Min rolle var derfor at skabe et rum, hvor udsagn blev vendt på hovedet og drejet tilbage igen, således at vi i fællesskab kunne reflektere over skabelsen af ny viden. Jeg indgik i processen som ægte ved at dele min nervøsitet, egne erfaringer og fordomme, samt udvise det engagement, der skal til for at skabe det fælles tredje (Tofteng og Husted, 2012). Jeg skabte hermed et rum, hvor jeg selv og rammerne for rummet ikke var domineret af negativladet doxa, men nysgerrig og anerkendende overfor de unges identitet, ressourcer og værdier. De unge talte om muligheder for at blive en del af samfundet på lige fod med majoriteten af befolkningen. Deres drømme og fremtidsudkast viser, at de unge vil skrives ind i samfundet og tilmed selv tage ansvar for det. De unge udfordrer felternes doxa og udfordrer samfundets stuktur, og samtidig vil de ændre deres egen og lokalsamfundets kapital, så de opnår mere værdi. Det er afgørende at påpege, at de kritik-temakredse, som de unge påpeger, rummer et udtryk for afmagt over, at de (stadig) bliver marginaliserede, og ikke udgør et udtryk for et ønske om et segregeret samfund. De unge viser i fremtidsværkstedet, at de er ønsker at blive indskrevet i samfundet, og ikke omvendt. Hvis vi ønsker at bekæmpe marginalisering, er det afgørende, at de unge og deres forældre skal bakkes op og inddrages. Der skal arbejdes på at ændre felternes doxa således, at de unge og deres forældre kan opnå mere kapital for hermed at opnå anerkendelse og påvirke identiteten i et positivt sammenspil. Jeg vil bare gerne sige tak, fordi I lyttede til os Ovenstående overskrift er en udtalelse fra en af de unge, som var med til fremtidsværkstedet. Da vi rundede fremtidsværkstedet af, delte vi hinandens oplevelser med selve ideen om at have et socialt frirum til at tale, dele erfaringer, være kritiske, konstruktive og arbejde på mulige løsningsforslag. Projektet fik kun positive tilbagemeldinger. En af tilbagemeldinger lød på jeg vil bare gerne sige tak, fordi I lyttede til os. Det viser, at de unge ikke på daglig vis oplever at blive hørt, set eller taget alvorlig som ekspert i eget liv. De unge takkede for muligheden for at være en del af et socialt frirum med mulighed for at tale, dele og udveksle erfaringer med henblik på at skabe forandring. De udtrykte deres taknemmelighed over at have fået lov til at tale frit i et rum med andre, hvor der var tid og lyst til at høre de unge tale.

15 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 14 Jeg har sammensat nogle af de væsentligste elementer fra fremtidsværkstedet: De unges bud Til samfundet Det er vigtigt, at iværksætte tiltag og initiativer, som trækker de unge ind i samfundet og inviterer dem til at være med til både at deltage og påvirke samfundet i stedet for at lave aktiviteter udelukkende for dem alene, da sådanne tilbud medvirker til en fastholdelse af deres position uden for samfundet. Mediernes monopol på sandheder skal udfordres således, at der kommer et mere nuanceret billede af nyhedskriterierne. Det sociale rum og respektive felter har konstrueret en negativladet sandhed om marginale unge, som forstærker deres marginale position, derfor skal felternes doxa ændres, og de dominerende kapitalformer skal udfordres ved at indskrive de unge i samfundet. Til socialt arbejdes praksis Hvis socialarbejdere kan formå at udfordre egen habitus og italesætte doxa indenfor feltet, kan det medvirke til et bedre samarbejde med de unge. Socialarbejderne skal bekæmpe deres berøringsangst i arbejdet med marginaliserede unge og indtage en større plads i lokalsamfundet. At de unge gennem længerevarende erfaringer har oplevet at blive kategoriseret har ført til, at deres interne identitet påvirkes og bliver selvforstærkende, hvilket blandt andet bevirker, at de unge har svært ved at bryde ud af marginale positioner. Heraf: Anerkend af den unges unikke livshistorie!. Den symbolske position, som nogle socialarbejder har, kan være medvirkende til at skabe symbolsk vold og magt overfor de unge. Det er derfor vigtigt at fjerne de negativladet doxa om de unge indenfor socialt arbejdes praksis. Litteraturliste Bundesen, P. (2011). Sociale problemer og socialpolitik (4 udg.). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Bourdieu, P. (1998). Om TV - og journalistikkens magt. København: Tiderne Skrifter. Europa-Kommisionen. (20. november 2011). Europa Parlamentet. Hentede 15. november 2014 fra com_com(2011)0933_/com_com(2011)0933_da.pdf Duus, G., Husted, Mia, Kildedal, K., Laursen, E., Tofteng, D., et al. (2012). Aktionsforskning - en grundbog (1 udg.). Samfundslitteratur. Fulgsang, L., Olsen, P. B., Rasborg, K., & (red). (2013). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3.udg.). Samfundslitteratur. Gilliam, L. (2009). Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. IFSW, & SocialWork, I. F. (Juli 2000). Dansk Socialrådgiverforening. Hentede 20. november 2014 fra Socialraadgiverne: Hansen, S. J., & (red). (2013). Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde (1.udg.). Hans Reitzels Forlag. Juul, S., & Pedersen, K. B. (2012). Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori - En Indføring (1.udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

16 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 15 Jungk, R., & Müllert, N. R. (1991). Håndborg i Fremtidsværksteder (2.udg.). Århus. Kaner, S., Lind, L., Toldi, C., Fisk, S., & Berger, D. (2007). Facilitator s guide to participatory decision-making (2.edition). United States of America: Jossey-Bass. Krogstrup, H. K. (2006). Evalueringsmodeller (2.udg.). Hans Reitzels Forlag. Launsø, L., Rieper, O., & Olsen, L. (2011). Forskning om og med mennesker (6.udg.). København: Nyt Nordisk Forlag. Larsen, N. B. (2013). Pierre Bourdieu - praksis, magt og sociale skel. I S. J. Hansen, & (red.), Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde (1.udg.) (s ). Hans Reitzels Forlag. Meeuwisse, A., & Swärd, H. (2014). Perspektiver på sociale problemer (2.udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Nielsen, K. A. (2013) Aktionsforskningens videnskabsteori i Fulgsang, L., Olsen, P. B., Rasborg, K., & (red). (2013). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (3.udg.). Samfundslitteratur. Nielsen, K. A., & Nielsen, B. S. (2005). Kritisk-utopisk aktionsforskning - demokratisk naturforvaltning som kollektiv dannelsesproces. I T. B. Jensen, G. Christensen, & (red), Psykologiske og pædagogiske metoder - kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis (1.udg.) (s ). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Nygren, P. (1999). Udvikling og Kvalitet i Psykosocialt Arbejde (1.udg.). København: Dansk Psykologisk Forlag. Nørrelykke, H. (2013). Socialrådgiverfagets opståen og udvikling. I R. Posborg, H. Nørrelykke, & Antczak, Socialrådgivning og socialt arbejde - en grundbog (2.udg.) (s. 12). København: Hans Reitzels Forlag. Ottossen, M. H., Andersen, D., Nielsen, L. P., Lausten, M., & Stage, S. (2010). Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. Posborg, R., Nørrelykke, H., & Antczak. (2013). Socialrådgivning og Socialt Arbejde - En Grundbog (2.udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Syddanmark, U. C. ( ). University College Syddanmark. Hentede 10. oktober 2014 fra University College Syddanmark: Thagaard, T. (2004). Systematik og Indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag. Tofteng, D., & Husted, M. (2012). Aktionsforskning. I S. Juul, K. B. Pedersen, & (red), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring (1.udg.) (s ). København: Hans Reitzels forlag. Wilken, L. (2005). Habitus, kapital og felt - Bourdieus greb til en analyse af praksis. I A. Esmark, C. B. Lausten, N. Å. Andersen, & (red), Socialkonstruktiviske analysestrategier (1. udg.) (s ). Roskilde: Roskilde Universitesforlag.

17 VIA University College VIA Socialrådgiveruddannelsen 16 Frihedskæmperne - af Simone Quvang Jacobsen & Julie Fredslund Schøler Møller Professionsbachelorer i socialt arbejde, januar Resumé På baggrund af det stigende antal unge hjemløse samt rapporten Hjemløshed i Danmark 2013 finder vi problematikken omkring unges hjemløshed fagligt interessant og relevant. Vi ønsker at indtænke alternative tiltag i arbejdet med unge hjemløse og har derfor skabt kontakt til Frihedskæmperne 1, som er et nystartet projekt. FK består af 7 tidligere hjemløse, som vil skabe et rum for nuværende unge hjemløse, hvor de kan opnå udvikling og selverkendelse, og hvor de ikke umyndiggøres, men respekteres. For at FK kan få de bedste forudsætninger for at blive et etableret projekt, kræver det klare visioner og en realistisk plan. Det ønsker vi at samarbejde med dem om. Vejen til målet vil gå gennem metoden fremtidsværksted. Vores relation til gruppen og det, der udspiller sig i processen, danner grundlag for analysen. Det lykkedes i samarbejde at klarlægge deres visioner om et værested med rådgivning, og vi lavede en plan med konkrete arbejdsopgaver. I kraft af, at det er en sårbar gruppe, har vi vores tvivl om, hvorvidt det på nuværende tidspunkt er realistisk at udføre; men arbejdet er ikke spildt, da de individuelt har arbejdet med sig selv i processen og er blevet styrket som mennesker. Indledning Hjemløshed blandt unge er et stadigt stigende socialt problem i Danmark. Området har i de seneste år været udsat for massiv politisk og mediemæssig opmærksomhed, med flere penge i puljen og nye strategier. Trods dette stiger antallet af unge hjemløse stadig (SFI, 2013). Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) har i 2009, 2011 og 2013 lavet en optælling af hjemløse i Danmark. Når disse optællinger sammenlignes, ses der en markant stigning i antallet af unge hjemløse fra 2009 til En stigning svarende til 80 % på landsplan 2. Vi har valgt at tage udgangspunkt i unge hjemløse i Aarhus kommune. Her viser rapporten, at der er tale om en tredobling i antallet fra 2009 til 2013 (SFI, 2013). Udover det stigende antal unge hjemløse er det karakteristisk, at 74 % af de unge hjemløse har problemer ud over hjemløshed. Oftest psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Antallet af unge, der ikke har problemer ud over hjemløshed, er højest i storbyer som København og Aarhus, hvilket kan skyldes den stigende efterspørgsel på billige studieboliger. Den alment kendte boligmangel i storbyerne skubber unge uden komplekse problemer ud i hjemløshed. Vores interesse retter sig mod de unge, der udover hjemløshed kæmper med andre sociale problemer som psykisk sygdom, misbrugsproblemer og økonomiske vanskeligheder, og vi vil derfor have fokus på den målgruppe i dette projekt. Hvis man ser på de sociale indsatser, de unge hjemløse er tilknyttet, er det psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, støtte/kontaktpersoner og opskrivning til egen bolig, der er dominerende (SFI, 2013). Evalueringen af Hjemløsestrategien 3 viser, at de unge, der igennem Hjemløsestrategien har modtaget både et boligtilbud og en social indsats, i højere grad har formået at komme ud af hjemløshed (SFI, 2013). Det har dermed vist sig, at den gruppe unge, der modtager den rette indsats med en kombination af et boligtilbud samt intensiv social støtte, er den gruppe, der har de bedste forudsætninger for at komme ud af hjemløshed. Trods denne viden er det langt fra lykkedes at hjælpe alle ud 1 Herefter forkortet FK. 2 I 2009 blev der på landsplan registreret 633 unge hjemløse i tælleugen, mod i I følge regeringen og Rambóll management defineres hjemløsestrategien, som et puljefinansieret program, som løber fra I denne periode er der afsat ca. 500 millioner kroner til programmet, hvis formål er at nedbringe hjemløsheden i Danmark.