Voldsramte migrantkvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldsramte migrantkvinder"

Transkript

1 16 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Voldsramte migrantkvinder Om køn, kultur og mandlig afmagt 1 AF BRITTA MOGENSEN Antallet af voldsramte migrantkvinder på de danske krisecentre er stærkt stigende. Men er vold mod kvinder kulturelt betinget? Og i hvis favør handler det danske behandlersystem? Denne artikel kommer med en række tankevækkende overvejelser om køn, vold og etnicitet. I now pronounce you Man and Wife sentenced the vicar the judge said Life and she turned in her grave cos she knew she d been sentenced twice (Patience Agbabi 1995, 30) Efter seks år som vagt på et krisecenter, hvor antallet af indlogerede voldsramte migrantkvinder fra 1982 til 1997 steg fra 7,3 til 50%, 2 blev den altovervejende del af mit arbejde efterhånden koncentreret om unge familiesammenførte kvinder og deres rettigheder. Udover at være voldsramt, kommer unge migrantkvinder, 3 der er blevet gift med en voldelig mand, i en særlig sårbar situation. Mange af dem taler ikke dansk, de kender intet til systemet, har ofte intet netværk, og de af dem, der forlader manden inden for de første tre år efter, at de er blevet familie-

2 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 17 sammenført med deres mand i Danmark, risikerer at få opholdstilladelsen inddraget (Mogensen 1994). Selv om langt de fleste kvinder fra de sociale myndigheders og politiets side får en helt igennem sober behandling i overensstemmelse med lovens krav og derudover menneskelig støtte, der ofte går langt udover pligten til at hjælpe, kan det konstateres, at der blandt ansatte inden for de sociale myndigheder og politiet stadig er personer, der forvalter de love, der skal beskytte voldsramte kvinder, i strid med intentionerne, når de enten afviser at hjælpe kvinderne, eller omgår loven ved at undlade at hjælpe, hvor hjælp er absolut nødvendig. Myndighederne bliver ofte involveret som tredjepart, når en voldsramt kvinde forlader sin mand og flytter på krisecenter. De sociale myndigheder anmodes sædvanligvis om økonomisk bistand til forsørgelse, idet det er karakteristisk for et voldeligt forhold, at manden har den fulde kontrol over parrets økonomi. Det har den konsekvens, at kvinden sjældent har penge overhovedet, når hun ankommer til krisecentret. Såfremt kvinden ikke taler dansk, er der tillige behov for at få bevilget tolkebistand, idet en sådan er af afgørende betydning, hvis kvinden er uden eget opholdsgrundlag. Uden tolk kan hun f.eks. ikke forklare sin sag over for advokaten, der skal ansøge udlændingemyndighederne om at undlade at inddrage hendes opholdstilladelse. En anden myndighed, der ofte også inddrages, er politiet, f.eks. i forbindelse med anmeldelse af manden for vold, eller, når det drejer sig om kvinder uden eget opholdsgrundlag, dokumentation for, at politiet har været involveret på en eller anden måde. Gennem sociale akter og politirapporter samt kvindernes beretninger og mine egne samtaler med afvisende sagsbehandlere og politifolk tegner der sig via en kontant afvisning af støtte til kvinden og en udtalt sympati for manden, der nu på grund af krisecentrenes intervention kan risikere at miste kone og børn. Et mønster, der synes at vise, at en sådan praksis er baseret i patriarkalske ideer om kvindens plads. Under samtalerne får man et tydeligt indtryk af, at disse ideer er vævet sammen med det psykoterapeutisk orienterede afmagtsbegreb, hvori implicit er ideen om ansvarsfritagelse for den voldelige mand på grund af kvindens provokerende opførsel. 4 I det følgende vil jeg vise, at det vestligt konstruerede afmagtsbegreb, der har så stor indflydelse på vestlige voldsramte kvinders selvopfattelse, synes uforståeligt for migrantkvinder. Af pladshensyn er kun få cases, der dels er citeret fra sagsakter, dels fra mine egne samtaler med myndighedspersoner og migrantkvinder, medtaget i artiklen. De er imidlertid typiske for de begrundelser på afslag på hjælp, som voldsramte migrantkvinder kan komme ud for. DET PSYKOTERAPEUTISKE AFMAGTSBEGREB Ifølge Dobash og Dobash (1992, 213ff.) fik forestillingen om begge parters andel i voldens forekomst sit afsæt i USA i Ud fra ideen om begge parters skyld opstod der inden for psykiatrien en egentlig terapikultur til helbredelse af den voldelige mand og den voldsramte kvinde. Mandens vold ses ifølge Dobash & Dobash (1992, 235ff., 239) og Skjørten (1994, 292ff.) inden for denne helbredelsesmodel som havende sit udspring i hans baggrund, dvs. at han formodes at være opdraget af en dominerende mor, i familien (kvinden, med hvem han har et samliv), samt i de enkelte situationer som er uden for hans kontrol. Når opdragelse, som oftest varetages af kvinder, ses som den determinerende faktor for, hvordan en mand tackler de fortrædeligheder, han møder gennem livet, må den voldelige mand med Sørensens ord betragtes som offer for opdragelse (1994a, 187), og han påpeger, at mænd ud fra denne tankegang

3 18 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Grevinde Danner Stiftelsen i København. Den første af de danske krisecentre for voldsramte kvinder.

4 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 19 ikke er ansvarlige for volden, hvis de da kan ses som ansvarlige for noget som helst i et perspektiv, hvor opdragelse sættes lig med skæbne (ibid.). Psykoterapien retter også fokus på den kvinde, som voldsmanden har en samliv med. Ifølge Edwards (1981, 1) blev der ud fra psykoanalytiske diskurser opfundet særlige konstruktioner til beskrivelse af kvinder, som levede i såkaldt symbiotiske forhold med voldelige mænd uden at være i stand til at forlade dem, såsom den voldsramte kvindes syndrom og psykologisk lammelse (jvf. også Dobash & Dobash 1992, 232). Denne idé om den voldsramte kvinde som et passivt voldsoffer kolliderer dog noget med den sideløbende opfattelse af den aggressive og provokerende kvinde som udløser af mandens vold. En sådan opfattelse ser jeg som en kobling direkte til den patriarkalske idé om, hvordan en kvinde bør opføre sig. Opfattelsen af, at volden er enkeltstående hændelser, der udløses i særlige situationer, som manden ikke er herre over, har måske de mest alvorlige konsekvenser for den kvinde, der ønsker at komme væk fra voldsmanden. Implicit i denne opfattelse er, at volden er en afvigende og dermed ansvarsfritagende handling. Ved at opfatte mishandling og vold som afvigelser, som kun forekommer i ekstreme tilfælde, sygeliggøres handlingerne (Sørensen 1994a, 116). Sygeliggørelsen efterlader en forestilling om, at hvis blot manden kommer under behandling, holder han op med at slå. Han fritages for ansvar, fordi han ikke er rask, fordi han bliver provokeret af kvinden, og fordi han handler i afmagt. Kvinden, der lever i og med volden, opfatter derimod ikke denne som enkeltstående handlinger. Den er allestedsnærværende: som psykisk vold, der er forløberen for den fysiske, der efter udløsningen sædvanligvis efterfølges af en rolig periode af kortere eller længere varighed, hvorefter den psykiske vold begynder forfra, inden den fysiske vold påny udløses. Den opfattelse, at voldsramte kvinder ikke skulle forsøge at komme væk fra den voldelige mand på grund af psykologisk lammelse og manglende evne til at tage beslutninger, mener Dobash & Dobash (1992, 232) ikke, der er belæg for. Tværtimod er det deres opfattelse, at voldsramte kvinder aktivt søger støtte og assistance til at komme væk. Dette bekræftes også af de mange voldsramte migrantkvinder, der søger til krisecentrene på trods af det handicap, det er at være uvidende om det omgivende samfund udover mandens oplysninger, der alle går ud på de rettigheder, de ikke har. Samtidig med, at begreber som psykologisk lammelse og den voldsramte kvindes syndrom nedladende refererer til den kvinde, der ikke forlader sin voldelige mand, er parterapiens idé, at hvis kan man få kvinden til, i stedet for at gå når hun bliver tævet, at undlade at provokere manden til at slå, vil balancen blive genoprettet, og familien atter komme til at fungere. Kvindens interesse i at komme væk fra volden må derfor forhandles gennem mandsdominans og bliver ikke sjældent mødt med offentlige myndigheders interesse i at holde familien sammen, og dette formodes parterapi at kunne bevirke. Sidegevinsten synes at være, at såfremt familien kan holdes samlet, er det samfundsøkonomisk billigere end en splittet familie. I parterapien ignoreres magtforskellen mellem kønnene, og såvel Dobash & Dobash (1992, 244) som Hansen (1991, 264) advarer mod de alvorlige konsekvenser, parterapi kan have for kvinder med voldelige mænd, fordi de må fortælle om volden, mens manden er til stede. Som det ses, anses hustruvold inden for denne psykoterapeutiske idé at være mere eller mindre isolerede handlinger, der sker, fordi manden har en grund. Det er derfor nødvendigt at finde ud af hvilke situationer,

5 20 KVINDER, KØN & FORSKNING NR der udløser volden, således at kvinden kan undgå disse. Og hvad mener du så, at du kan gøre, så din mand ikke mener, han er nødt til at slå dig? fortalte en østasiatisk, voldsramt kvinde mig, at psykologen havde spurgt hende om under parterapien, efter at hendes højtuddannede og velartikulerede ægtefælle havde fremlagt deres problem for psykologen. Selv om kvinden blev vred over spørgsmålet, hvori implicit lå, at hun havde provokeret volden, og at hun ved en ændret adfærd kunne forhindre denne, var dét, der især optog kvinden, og som hun fandt mest chokerende, at det var en kvindelig psykolog, ka du forstå det? Ideen om mandens ansvarsfrihed er ifølge Sørensen karakteristisk for det liberalistiske perspektiv på vold mod kvinder (1994a, 193) og har yderligere, som det ses, den implikation, at skylden for volden påføres kvinden. Jeg vil hævde, at sygelighedsopfattelsen af hustrumishandlere via ansvarsfritagelsen har konstrueret afmagtsbegrebet og i væsentlig grad har bidraget til opretholdelsen af afmagtsmyten. Opretholdelsen af myten er ikke længere afhængig af det psykologiske perspektiv for sin fortsatte eksistens. When ideas and arguments are exchanged within a group or moral community, these notions may gradually become common property (Bjørgo 1997, 54). Som sådan er det almindelig kendt, at mænds afmagtsfølelse er årsag til volden. Derved kommer afmagt til at blive så tæt forbundet med hustruvold, at de to begreber nærmest synes at indgå i en symbiose: Afmagt resulterer i hustruvold, og hustruvold er en naturlig følge af afmagt. Inden for denne diskurs er begge parter, den voldelige såvel som den voldsramte, ofre (Skjørten 1988, 113), eller som Sørensen udtrykker det:...kvinden (kan) nærmest ses som dobbeltoffer, offerets offer (1994a, 197). NÅR FILMEN KNÆKKER Parterapi betragtes som velegnet, når kvinder skal lære at undgå en adfærd, der kan provokere manden til vold. De skal undgå at optræde som mor for manden, dvs. være puslende og/eller formynderisk. De skal tillige lære at tage ansvar for egne valg og slippe af med deres indlærte hjælpeløshed endnu en psykologisk konstruktion (Dobash & Dobash 1992, 225). I Danmark arbejdes der alene ud fra den amerikanske psykoterapeutiske opfattelse, når voldelige mænd og deres voldsramte partnere er i parterapi. Der lægges på den ene side ikke skjul på, at vold mod kvinder er absolut uacceptabelt, men på den anden side er opfattelsen, at manden slår... i en følelse af afmagt og frustration (Pedersen, 1995, 119). En meget yndet psykologisk metafor, når en mand tæver partneren, er, at det sker, fordi filmen knækker (ibid., 123). Opfattelsen er, at mændene skal lære at tale om deres følelsesliv (ibid.), idet det formodes, at når man(d) ikke evner dette, hober følelserne sig op i stedet. Disse ophobede følelser venter siden blot på den rette lejlighed til at komme ud (Sørensen 1994a, 68; se yderligere Sørensens kritik af denne følelsernes hydraulik, der som en naturlov må ende med hustruvold i ibid., kap. III). Volden skal ifølge Pedersen generelt ikke ses som et udtryk for mandens dominans og undertrykkelse, men snarere som et udtryk for forvirring og frustration (1995, 129). Helt på linie med den terapeutiske tradition i USA forsøger man under parterapien i Danmark at lære kvinden ikke at være mor for manden og at tage beslutninger og ansvaret for dem som et middel til at tvinge hende ud af den passivitet, et langt livs hjælpeløshed har fastlåst hende i (ibid., 125).

6 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 21 Det understreges dog, at man ikke (som tilfældet er det i USA), forsøger at fastholde kvinden i forholdet, hvis hun ønsker at slippe væk. ANSVARLIGHED EN ANDEN FORSTÅELSESRAMME Voldsramte kvinder inden for den vestlige kulturkreds har internaliseret den psykoterapeutiske tankegang om voldelige mænds afmagt og voldsramte kvinders provokation og dermed medskyld i den vold, de udsættes for. Bevidstheden om at være ansvarlig for volden, men ikke vide, hvordan den kan undgås, påvirker den voldsramte kvinde psykisk. Migrantkvinder synes derimod at have svært ved at nikke genkendende til de psykoterapeutiske karakteristika på den voldelige mand. Hvor de vestlige kvinder skammer sig over at blive udsat for overgreb og føler skyld over ikke at have handlet på en måde, så volden blev undgået, fremgår det af udsagn fra voldsramte kvinder, hvis hjemland er uden for den vestlige verden, og for hvem mandlig afmagt er et ukendt begreb, at deres skyld- og skamfølelse ikke synes at hidrøre fra, at de bliver slået, men at de er blevet gift med en mand, der slår. Dette indicerer, at migrantkvinder ikke synes at anse hustruvold som noget, der sker, fordi de gør et eller andet, der provokerer manden, men at det er den dårlige mand, de er blevet gift med, der bærer ansvaret. Denne anderledes opfattelse af placeringen af ansvar kolliderer med den psykoterapeutiske opfattelse af, at begge parter er ansvarlige; et ansvar som migrantkvinder umiddelbart hverken kan eller vil påtage sig. Inkvisitoriske spørgsmål som hvorfor slog han dig og hvad gjorde du, gør den danske kvinde ulykkelig, fordi hun leder efter fejl hos sig selv og føler, at hun burde kunne give et svar, men for migrantkvinden giver disse spørgsmål ofte ingen mening. Det er karakteristisk for migrantkvinder, især fra den tredje verden, at de antager, at hustruvold ikke eksisterer i vor del af verden. Såfremt de er gift med en landsmand, mener de, at det må være deres mænd, der er noget galt med. De føler skyld, når de beretter om volden til danskere: Jeg kunne ikke sige det til nogen. Jeg troede, at I (danskerne) ville sige, at sådan er alle vores mænd, fortalte en arabisk kvinde mig. En mellemøstlig kvinde udtrykte forbløffelse over det fælles ansvar for volden, som nedenstående politirapport (1998) giver udtryk for: Politiet tilkaldes til, hvad der i politirapporten benævnes alvorlige husspektakler. Det anføres yderligere i rapporten, at parterne har forklaret, at de var kommet op at slås, da kvinden var jaloux på manden, idet hun påstod, at han var sammen med andre kvinder, hvilket han benægtede. De har dog samstemmende forklaret, at der gennem længere tid har været ægteskabelige problemer (min understregning). Rapporten omtaler yderligere, at kvinden havde mærker efter slag i ansigtet, mens manden havde mærker efter negle på kinderne. Kvinden fortalte om voldsepisoden, hvor naboerne havde tilkaldt politiet, at hun havde værgret for sig for at få manden væk, efter at han havde slået hende i gulvet og forsøgt at kvæle hende. Kvindens mange skadestueerklæringer står i skarp modstrid med rapportens ordvalg, der giver indtryk af, at to (lige stærke) parter har slået løs på hinanden: kvinden af vrede over mandens formodede utroskab; manden, fordi han forsvarer sig mod kvindens angreb. I øvrigt hører det med til historien, at den her omtalte kvinde hverken kan tale eller forstå dansk, og hun havde ingen anelse haft om, hvad manden forklarede politiet om voldsepisoden. Uden baggrundsviden om kvindens sproglige handicap og hendes mange skadestueerklæringer, kan det være vanskeligt at læse denne rapport som dét, den reelt er:

7 22 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Et subtilt udtryk for volden som et fælles projekt, som kvinden både er anstifter af og ansvarlig for. Såvel inden for den feministiske tankegang som inden for den traditionelle psykoterapeutiske idé antages hustrumishandlere at have en grund til at slå. Men her hører enigheden også op. Mens grunden i førstnævnte tilfælde betragtes som en villet handling, der sker for at opnå en bestemt ønsket reaktion, ses den i sidstnævnte tilfælde som et udtryk for en afmagtshandling, fordi noget, manden ikke er ansvarlig for, sker (se Sørensens diskussion af vold efter forudgående følelse: fordi, og vold som valg: for at i 1994a, 67ff.). MAGT ELLER AFMAGT Den traditionelle terapis ansvarsfritagelse for hustrumishandlere havde stærke modstandere blandt feministiske grupper i USA, hvorfor disse i samarbejde med profeministiske mænd startede et program, hvor voldelige mænd blev tvunget til at tage ansvar for volden (Dobash & Dobash 1992, 245). Det profeministiske program bredte sig til Canada, Norge og delvis Sverige, men som nævnt (endnu) ikke til Danmark, hvor der stadig arbejdes ud fra den hypotese, at både mandens og kvindens adfærd har betydning for voldens udbrud. Ifølge Dobash & Dobash (ibid.) har arbejdet med hustrumishandlere inden for det profeministiske program bekræftet, at mænd bruger volden til at kontrollere, tvinge og dominere, og de afviser, at mandens voldshandlinger skulle være ubevidste eller ukontrollable. Den samme konklusion er Lundgren nået frem til i sin forskning, hvor det generelle billede, der tegner sig af hustrumishandlerne i Gud og Hver Mann (1990), er, at de voldelige mænd trues af kvindelig overskridelse af kønsgrænser. De slår derfor for at sætte grænser, for at opdrage, og for at genoprette den orden, der er kommet i ulave ved kvindens afvigelse fra den normative kvindelighed. Ingen af mændene i Lundgrens materiale taler om afmagtsfølelser. Tværtimod fremhæver de, at de aldrig mister kontrollen under voldsudøvelsen, at de ved hvor på kroppen, de skal slå, og stopper, når de ved, kvinden ikke kan tåle mere vold. Lundgren betragter således hustruvold som en fremadskridende, strategisk anlagt proces, hvorunder kvinden mere og mere underordnes manden. Af Skjørtens materiale (1988) fremgår, at frygten for at miste kontrollen under voldsudøvelsen og måske ende som morder synes at være den drivende kraft hos de norske hustrumishandlere, som søger hjælp i ATV (Alternativ til Vold), et behandlingscenter for hustrumishandlere. I lighed med Dobash & Dobash og Lundgren, afviser også Sørensen, at voldsudøvende mænd skulle være viljeløse ofre for eksterne kræfter, men mener tværtimod, at voldsanvendelse er en mulighed, som nogle mænd... vælger at gøre brug af (1994b, 18), og at denne opfattelse helt klart strider mod den herskende opfattelse af voldsanvendelse som noget, mænd undertiden tvinges ud i, når de af omstændighederne er presset helt derud, hvor de tilsyneladende ikke selv ved, hvad de gør (ibid.). Når vi taler om en sagesløs person, der har været udsat for meningsløs vold, taler vi om noget ganske andet end en kvinde, der har været udsat for hustruvold. Sagesløs og meningsløs er begreber, der typisk anvendes i forbindelse med gadevold mellem to eller flere personer, der kun har lidt eller intet kendskab til hinanden, og som oftest er af samme køn. Begreberne signalerer, at offeret for overgrebet er uden ansvar for volden. Anderledes ser det ud med hustruvolden, der gemmer sig bag så forskellige termer som husspektakler (politiet), familiekonflikter (de sociale myndigheder) og familievold (psykoterapien). Termernes kønsneutralitet skjuler, hvem der gør hvad mod hvem.

8 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 23 At lave spektakler eller have en konflikt kørende er begreber, der er lysår fra den virkelighed, en voldsramt kvinde lever i, hvor hun udsættes for at blive slået med såvel flad hånd som knytnæve, blive brændt med f.eks. cigaretter, få brækket næsen, kæben eller andre legemsdele, smadret tænderne, sparket overalt på kroppen (i maven, især hvis hun er gravid), blive spærret inde, truet på livet med våben (og til tider også angrebet med dem), lænket til installationer, voldtaget med alle slags forhåndenværende genstande osv. osv. Der er ingen ende på fantasien og bestialiteten, når vi bevæger os inden for de fysiske overgreb, som kvinder udsættes for af den mand, de har eller har haft et samliv med. Hertil kommer den psykiske terror, der langsomt underminerer kvindens selvværd og selvforståelse, da hun aldrig ved, hvornår det næste overgreb finder sted. For en migrantkvinde, der ikke ved, hvor hun skal søge hjælp, opfattes mandens magt som overvældende. NÅR HJÆLPEN AFSLÅS Hjælpen afslås, hvis det på den ene side ikke kan ses på en mand, at han er voldelig, mens ekstreme handlinger på den anden side tages som et udtryk for, at manden ikke ved, hvad han gør. Samtidig skal kvinden for at få hjælp anses for at være et ægte offer (5), og det sker kun, såfremt her behaviour (is) congruous with the appropriate female ( ) social role (Edwards 1981, 50). Edwards anfører videre:..the claim to male protectiveness within the law is more correctly seen as the control of the... behaviour of women via defining ideologies (ibid.). På dansk udtrykkes dette ofte ved hensigtsmæssig opførsel. På min vagt sommeren 1997 ankommer en mellemøstlig kvinde med sine børn slemt forslået til krisecentret. Sagsbehandleren, som kontaktes for anmodning om økonomisk hjælp til kvinden og børnene, nægter at betale for kvindens ophold med den begrundelse, at manden er en pæn og rolig mand, der ikke slår, og at vores psykolog har lige talt med ham og afviser på det bestemteste, at han skulle være voldsmand. Dette er et klassisk eksempel på afvisning af hjælp. Den psykoterapeutiske idé om hustrumishandleren som en syg og afvigende person er internaliseret i en grad, så hvis en mand er velsoigneret og har en høflig fremtræden, er det svært for en kvinde at komme igennem med sit budskab. Når hertil kommer de ofte meget stærke følelsesmæssige udbrud, som en ulykkelig og skræmt migrantkvinde kan lægge for dagen, og som bestemt ikke er i overensstemmelse med dansk hensigtsmæssig opførsel, skal der håndgribelig dokumentation til, dvs. skadestuerapporter m.v., før kvinden kan regne med at blive mødt med sympati. Det er vanskeligt at få øje på voldsmænds antagede afmagtsfølelse, når man gennem en del år har oplevet, hvordan denne afmagt giver sig udtryk over for alle, der kan tænkes at stå i ledtog med den voldsramte kvinde, som manden eftersøger på landets krisecentre. Krisecentrets medarbejdere må lægge øre til telefoniske trusler på livet, andre voldsramte kvinder forfølges rundt i byen, passes op til og fra krisecentret og trues og chikaneres groft på gaden. Den ensomme mand uden socialt netværk, der trisser alene rundt om natten (Pedersen 1995, 129), er også svært genkendelig, idet erfaringen er, at den voldelige mand har ikke så få venner og familiemedlemmer, der ofte deltager i mandens trusler og chikane og skiftes med manden til at holde vagt uden for eller i nærheden af krisecentret. En mand forsøger at trænge ind i et krisecenter og truer med at slå alle ihjel. Efterfølgende ringer han til krisecentret og truer med at ville slagte alle. Politiets rapport anfører: X har ved tidligere telefonsamta-

9 24 KVINDER, KØN & FORSKNING NR ler virket ophidset og truende over for hende, men dog aldrig så intenst som i ( ) Dette hænger efter al sandsynlighed sammen med afgørelsen om forældremyndigheden. Hvis en mand har en grund til at være ophidset, ses der med stor forståelse på hans selv meget alvorlige trusler, så længe offeret ikke lider alvorlig fysisk overlast. Derimod tages der ikke hensyn til den psykiske overlast, som en person, der udsættes for dødstrusler, påføres. En mand, der udøver hustruvold, betragtes per se som en person, der, på grund af en hændelse han ikke kan gøre for, reagerer med vold. Da voldens kønnede karakter ikke er medtænkt, kan han alligevel fremstå som en flink fyr, ikke mindst fordi en hustrumishandler sjældent går til angreb på andre end ægtefællen. En psykolog kontakter kvindens advokat, efter at en af hans venner har modtaget en stævning med påstand om skilsmisse på grund af vold. Psykologen, der hævder at have et godt kendskab til manden efter mange års venskab, ved, at manden ikke er voldelig, og at påstanden må skyldes, at kvinden er bange for at miste sin opholdstilladelse. De med stævningen vedlagte bilag i form af skadestuerapporter, ændrede ikke psykologens opfattelse af vennen som en rar og stille fyr. I denne udtalelse, der sædvanligvis kommer fra den voldelige mand selv, er stort set hele komplottet mod kvinden summeret op: manden, der på trods af dokumentation for det modsatte, hævder ikke at være voldelig og kvinden, der lyver om mandens vold, fordi hun er bange for at miste sin opholdstilladelse. Når hustruvold ikke tages alvorligt, men bagatelliseres af (u)ansvarlige myndigheder, og når hustrumishandleren ikke stigmatiseres, er det ikke alene en alvorlig hindring for forståelsen af konsekvenserne af denne særlige form for vold, men tillige medvirkende til opretholdelsen og vedligeholdelsen af den. MIGRANTKVINDERNES OPFATTELSE AF AFVISENDE MYNDIGHEDSPERSONER I en sammenvævning af de forklaringer, de voldsramte kvinder søger på afvisningerne, indgår fremmedhad, køn og kontrol. Det er næsten uundgåeligt, at udenlandske kvinder i sådanne situationer føler sig udsat for fremmedhad, som tilfældet var med den mellemøstlige kvinde, der blev afvist af betjenten, da hun ville anmelde manden for vold, med ordene: Vi kan ikke gøre noget, det er jo jeres kultur. Kultur fungerer rasistisk hvis det er en menneskemodell vi bruker bare for å forstå dem, men ikke oss selv, og hvis denne modellen innebærer en nedvurdering av andre (Wikan 1995, 18; jvf. også Akpinar 1998, 118). Fremmedhad kan bestemt ikke i alle tilfælde afvises, men da langt de fleste udenlandske kvinder er gift med udenlandske mænd eller naturaliserede danskere, og da disse mænd bliver mødt med den samme forståelse som den, der bliver danske hustrumishandlere til del, mener jeg, at fremfor at tale om fremmedhad, er det nødvendigt at inddrage kønsdimensionen. De voldsramte migrantkvinder sætter i afvisningssituationen da også køn på, dvs. at de opfatter afvisninger som et udtryk for, at mænd holder med mænd, selv om de kan konstatere, at langt de fleste sagsbehandlere i socialforvaltningerne er kvinder. Implicit heri synes at ligge en opfattelse af, at kvinder, der ikke hjælper nødstedte kvinder, har overskredet kønsgrænser og er blevet (ligesom) mænd. Imidlertid er hverken patriarkalske holdninger eller ideen om det psykoterapeutiske afmagtsbegreb forbeholdt det ene køn; ideerne indgår så at sige i en psykologiserende folkelig dis-

10 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 25 kurs (Sørensen 1994a, 188) og deles af såvel mænd som kvinder. Troen på, at kvinder har sammenfaldende interesser, og at kvinder generelt hjælper, når blot den nødstedte også er kvinde (medsøster), synes at være stærk. Det har ikke været muligt at få et klart bud på, hvorfor det generelt forventes, at alle kvinder står sammen og støtter voldsramte kvinder. Forklaringerne fortoner sig i udsagn om ligestilling, der så til gengæld ikke forklarer, hvordan vold mod kvinder kan forekomme, hvor der er tale om reel ligestilling. Opfattelsen af søstersolidaritet stemmer heller ikke særlig godt overens med det mildest talt dårlige forhold, der ifølge voldsramte migrantkvinder meget ofte eksisterer mellem dem og deres svigermor. Denne diskrepans mellem kvinder-hjælper-kvinder og forholdet svigermor og voldsramt svigerdatter forklarer kvinderne med, at det forhold, der eksisterer mellem mor og søn (jvf. Akpinar 1998, 106ff.) udelukker, at svigermoderen kommer svigerdatteren til hjælp, når denne udsættes for vold. Imidlertid har flere kvinder over for mig givet udtryk for, at såfremt svigermoderen kan lide sin svigerdatter, vil hun trøste hende, når de er alene, men aldrig give udtryk for selv en indirekte kritik af sønnen ved at komme svigerdatteren til hjælp, mens sønnen er til stede. Ud fra sådanne udtalelser, er det måske ikke helt forkert at hævde, at det ikke synes at være volden, men sympatien, der udløser svigermoderens solidaritet med svigerdatteren. Kvinden har en ikke helt forkert opfattelse af, at den voldelige mand og ikke hun er en central person, når hun henvender sig til myndighederne, og at det er hans opførsel og fremtræden, der er bestemmende for, hvor alvorligt hun bliver taget. Hvis en udenlandsk kvinde har ramt panden mod en mur, hvor hun end har henvendt sig, kan hendes holdning nærmest synes opgivende. Hun udtrykker frygt for, at alle vil lade sig påvirke af den måde han altid optræder på over for andre. Kvinder, der ikke taler dansk, føler sig ikke sjældent udsat for at blive behandlet som børn, der ikke ved, hvad der er bedst for dem selv. En arabisk kvinde fortalte mig, at hun flere gange havde forsøgt at få en person i tale på socialforvaltningen for at fortælle om mandens vold. I stedet for at sørge for telefontolkning blev det med besvær forklaret kvinden, at hun skulle hente sin mand, så han kunne tolke for hende! En kvinde indlogeres i 1998 på et krisecenter, som beder sagsbehandleren om tilsagn til betaling af tolk, da man er ude af stand til at kommunikere med kvinden. Uagtet sagsbehandleren er bekendt med kvindens særdeles grove voldshistorie, afviser hun at betale tolk med begrundelsen, at kvinden blot kan flytte hjem til sin mand igen, så behøver hun ingen tolk. Sagsbehandleren gav udtryk for den opfattelse, at kvinden enten måtte finde ud af at leve sammen med sin voldelige mand eller rejse tilbage til sit hjemland. Det kom stærkt til udtryk i samtalens forløb, at kvinden ikke var uskyldig i den vold, hun havde været udsat for. Male violence becomes legitimated when the state refuses to intervene against it except in exceptional instances (Walby i Aylin Akpinar 1998, 7). Og netop legitimering af volden er den opfattelse, kvinderne får, når de afvises. De betragter myndighederne som kontrollerende, en fortsættelse af den kontrol, som manden hidtil har udøvet over dem. De oplever uvillige og afvisende myndighedspersoner som den voldelige mands forlængede arm og afvisningerne som en bekræftelse på mandens oplysninger om, at de ingen rettigheder har her i landet. Og ikke kun kvinden, men også manden, betragter det som en hjælp til ham til at fastholde hende i den situation, han har bragt hende i.

11 26 KVINDER, KØN & FORSKNING NR SAMMENFATNING Nok har synliggørelsen af hustruvolden gjort den forskel for voldsramte kvinder, at loven på en række områder har gjort det lettere for dem at komme væk fra volden og starte et nyt liv. Men afmagtsmyten har bevirket, at magten, som volden repræsenterer, er forblevet usynlig. Det har den konsekvens, at der stadig er voldsramte kvinder, hvis motiver til at flytte på krisecenter mistænkeliggøres, og som forholdes hjælp, som de i medfør af loven har krav på. Kvinder bliver tævet overalt på jorden, men uden for den vestlige verden synes opfattelsen at være, at volden skyldes, at manden har magt, og at han bruger sin magt til at udøve vold, hvis han ikke er en god mand. Ideen om mandlig afmagt som årsag til hustruvold indgår tilsyneladende ikke i migrantkvinders begrebsverden. Når en myndighedsperson afviser eller undlader at hjælpe, er der altid en grund. Og på samme måde, som den voldelige mands grund til at slå er indhyllet i afmagtsmyter, synes disse tillige at influere, når voldsramte kvinders ønske om hjælp afvises. NOTER: 1. Denne artikel er i uddrag i engelsk version præsenteret ved Third Interdisciplinary Meeting of the European Network on Conflict, Gender, and Violence i Stockholm august 1998 under titlen The persistent myth of male powerlessness. Experiences from gender political work. 2. Dannerboligernes årsstatistikker. I 1997 ses et fald til 46,2%, idet dog bemærkes, at 19 familiesammenførte kvinder var udvisningstruede (dvs. at de havde opholdt sig mindre end 3 år i Danmark), og at de var så bange for at få inddraget deres opholdstilladelse ved at flytte fra manden, at de valgte at blive hos ham. Havde disse kvinder turdet flytte ind på krisecentret, ville migrantkvindernes procentandel af det samlede antal indlogerede kvinder have været på 60 i De voldsramte migrantkvinder, der søger til krisecentrene, er typisk mellem 18 og 30 år. Migrant kvinder skal her forstås som kvinder, der kommer fra lande uden for den vestlige verden. 4. De holdninger, der her vil komme til udtryk, ses ikke kun inden for socialforvaltninger og politi, men overalt i systemet: hospitalsvæsenet, retsvæsenet, udlændingemyndighederne m.v. 5. Jeg har lånt udtrykket true victim af Susan Edwards. LITTERATUR Agbabi, Patience (1995): R.A.W. Gecko Press, London Akpinar, Aylin (1998): Male s Honour and Female s Shame. Gender and Ethnic Identity Constructions among Turkish Divorcées in the Migration Context. Department of Sociology, Uppsala University Bjørgo, Tore (1997): The Invaders, the Traitors and the Resistance Movement : The Extreme Right s Conceptualisation of Opponents and Self in Scandinavia. I Tariq Modood og Pnina Werbner (eds.): The Politics of Multiculturalism in the New Europe: Racisme, Identity and Community. Zed Books, London Dobash, R. Emerson & Russell P. Dobash (1992): Women, Violence & Social Change. Routledge, London Edwards, Susan (1981): Female Sexuality & the Law. Law in Society Series. Martin Robertson, Oxford Hansen, Edith (1991): På afstand af vold? En undersøgelse af kvinders livssituation efter bruddet med en voldelig mand. Sikon, København Lundgren, Eva (1990): Gud og hver Mann. Seksualisert vold som kulturell arena for å skape kjønn. J.W. Cappelens Forlag, Oslo Mogensen, Britta (1994): Voldsramt og udvisningstruet et dobbelt overgreb. I Jordens Folk nr. 3. Dansk Etnografisk Forening, København Pedersen, Svend B. (1995): Projekt Bjørnen (i) Birte Binger Kristiansen (red.): Når filmen knækker. Hjælp til voldsramte familier. Hans Reitzels Forlag, København Skjørten, Kristin (1994): Voldsbilder i hverdagen. Om menns forståelse av kvinnemishandling. Pax Forlag, Oslo Sørensen, Bo Wagner (1994a): Magt eller Afmagt? Køn, følelser og vold i Grønland. Akademisk Forlag, København Sørensen, Bo Wagner (1994b): Jamen, der må da være en grund. I Tendens. Tidsskrift for Kultursociologi nr. 2

12 VOLDSRAMTE MIGRANTKVINDER 27 Wikan, Unni (1995): Mot en ny norsk underklasse. Innvandrere, kultur og integrasjon. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo SUMMARY Battered Women. On Gender, Culture and Male Powerlessness. This article deals with the battered immigrant women s plight on leaving her batterer, especially when having no knowledge of Danish and no residence permit in her own right. Her encounter with the social welfare system and the police for aid and support may turn out to be a difficult task as in spite of the law individual social workers and police officers still deny a battered woman her rights. I argue that this is caused by an alliance between patriarchy and psychotherapy, the former presupposing the subordination of women, and the latter defining male violence as an expression of powerlessness. These ideas along with the notion that if a battered woman does not leave her batterer she is suffering from the battered woman s syndrome and is psychologically paralysed are devastating to a battered woman who attempts to get away from a violent man. Britta Mogensen, mag.scient.

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

'Familien betyder alt'

'Familien betyder alt' Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Er der tale om stalking?

Er der tale om stalking? Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Kære forfatter/oversætter/illustrator Tak fordi du vil tage dig tid til at svare på denne undersøgelse. Alle besvarelser behandles anonymt, og vi

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl:

Den del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl: Vi har med stor interesse læst Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensens svar (indlæg) vedr. vores anmeldelse ( Når etnicitet bliver det styrende parameter ) af deres bog (Familien

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.

Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen. Voldsspiralen TIL 8. - 10. KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Slides fra orienteringsmøde 2. november 2010 ved psykologerne Winnie Jørgensen og Peer Nielsen www.alternativtilvold.dk

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere