Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov

Transkript

1 Professor dr.med ph.d. Hans Kirkegaard Forskningsleder Center for Akutforskning Overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Afdeling M

2 Psykiske lidelser i den akutte setting: Psykotiske? Farlige? - lovgivning og tvang? Indlæggelsekrævende hvornår? Selvskade og/eller selvmordstruet? Misbrug - hvilke overvejelser? Somatisk lidelse differentialdiagnostisk eller komorbidt hvad så?

3

4

5 På årsbasis er der ca patienthenvendelser i Psykiatrisk Modtagelse i Risskov. Stikprøvekontrol på hver 10. patient i oktober og november måned i I alt 72 patienter indgår i undersøgelsen. I stikprøven blev der registreret følgende parametre (ud fra både et deskriptivt og kvalitetskontrols perspektiv): køn alder måling af vitalparametre henvisningsårsag henvisende instans tidspunkt for ankomst afslutningstidspunkt liggetid i akut modtagelsens sengeafsnit (M1) afslutningsdiagnose afslutningsmåde genhenvendelser

6 Henvisende instans for alle patienhenvendelser Henvisende instans procent selvhenvendelse almen praktiserende læge praktiserende speciallæge Andet Henvist fra sygehusafsnit selvhenvendelse 17% almen praktiserende læge 51% praktiserende speciallæge 3% Andet 13% Henvist fra sygehusafsnit 17%

7

8

9 DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF60 personlighedsforstyrrelser DF90 ADHD

10 DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF60 personlighedsforstyrrelser DF90 ADHD

11 Patientflow over ugedage for alle patientkontakter

12 Døgnvariation af patientflow

13 Indlæggelsestid i M1 - timeintervaller

14 Hyppigste diagnose Skade ind DF40 (34%) Skade ud DF40 (41%) Skade-> indl. DF30 (58%) Indl. somatisk DF10 (50%) M1 ind DF30 (32%) M1 ud DF30 (35%) M1 -> indl. DF20 (60%) Alle indl. (Skade+M1) DF30 (47%) DF20 (29%)

15 Afslutningsmåde Afslutningsmåde for alle patienthenvendelser almen praktiserende læge praktiserende speciallæge Afsluttet til sygehusafsnit Afsluttet til kendt ambulant forløb Nyhenvisning til ambulant forløb almen praktiserende læge praktiserende speciallæge procent 28% 1% Afsluttet til sygehusafsnit 29% Afsluttet til kendt ambulant forløb 22% Nyhenvisning til ambulant forløb 19%

16 DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF90 ADHD (99.9 er uspecificeret psykisk lidelse)

17 Konklusion: Største aldersgruppe var årige (21%) Flest yngre kvinder og flest midaldrende mænd 3 hyppigste diagnosegrupper var affektive lidelser (DF30), krise og belastningsreaktioner (DF40) og psykoselidelser (DF20) - tilsammen svarer de til 81% af alle henvendelser Størstedelen af resterende diagnosegrupper var misbrugsrelaterede (DF10) på 11% Af alle henvendelser blev 29% indlagt på en psykiatrisk sengeafdeling (direkte eller efter ophold i M1) og 71% blev udskrevet til anden opfølgning De 2 diagnosekategorier der oftest førte til indlæggelse var affektive lidelser (DF30) og psykoselidelser (DF20) og var også de 2 diagnosekategorier der oftest førte til genhenvendelser og havde længst ophold i M1 Krise/belastningsreaktioner (DF40) kunne oftest udskrives direkte og ellers udskrivelse efter en overnatning i M1 Misbrugsrelaterede diagnosegrupper (DF10) havde større kontaktflade med somatisk sygehus og kunne oftest færdigbehandles i M1 (abstinensbehandling)

18 Konklusion: Der var en diagnostisk tendens kønsfordelt således at misbrug (DF10) og psykoselidelser (DF20) var højere repræsenteret hos mænd og krise/belastningsreaktioner hyppigere hos kvinder. De affektive lidelser var mere ligelidt repræsenteret kønsmæssigt og aldersmæssigt Hyppigste henvendelsesårsag var øget selvmordsrisiko og kun 2% havde henvendelsesårsag med truende adfærd Henvisende instans var i over halvdelen af kontakterne almen praktiserende læge Patienter blev afsluttet nogenlunde ligeligt til enten indlæggelse, egen læge, kendt ambulant opfølgning eller som nyhenvisning til ambulant forløb - alle patientkontakter fik opfølgning Spidsbelastningen på et typisk døgn var mellem kl. 17 og 18 og størst konstant flow sås i tidsrummet kl Der sås størst patientload midt på ugen - onsdage og torsdage - og lavest patientload i weekenden 22 patienter blev indlagt i M1, hvoraf 64% havde en liggetid mellem 12 og 24 timer Maksimal indlæggelsestid blev overholdt pånær ved en enkelt patient

19 Perspektivering: Nabohjælp - håndtere udadreagerende adfærd - hvem? akut psykiatrisk kald (team)? I Psykiatrisk Modtagelse er der ca. 100 Nabohjælp kald om året og på årsbasis ca alarmkald Oplæring - konflikthåndtering, voldsrisikovurdering, selvmordsrisikovurdering Rådgivningstelefon Hospitalsvisitation - indlæggelseskriterier - omdirriger direkte til psykiatrisk indlæggelse? Vagtsammensætning psyk tilstedeværelse (på hvilket uddannelsestrin?) og gennemgang ved speciallæge dagen efter lille population, men kompliceret, krævende og ofte med længere liggetid samt udfordrende adfærd øget behov for psykiatrisk specialviden i Akutafdelingen subakutte ambulatorier - inkl. alkoholambulatorium? Øget kommunal involvering Samarbejdsaftaler - intraspeciale og interspeciale og tværsektorielt Nedskæring - færre senge social vagt/socialsygeplejersker