DE SÆRLIGE UGER PÅ MARIENDAL FRISKOLE ET FAGHÆFTE OM UNDERVISNING I UTRADITIONELLE RAMMER

Transkript

1 DE SÆRLIGE UGER PÅ MARIENDAL FRISKOLE ET FAGHÆFTE OM UNDERVISNING I UTRADITIONELLE RAMMER 1

2 INDHOLD Forord til faghæftet: De særlige uger s. 3 Emneuge s.5 Fjernundervisningsugen s.8 Avisugen i B1 s.11 Musical På Mariendal Friskole s.13 Udeskole i B1 s.15 Naturvidenskabsugen (Undreuger) i Springerne s. 18 Læseuger på Mellemtrinnet s. 19 De særlige juniuger s. 20 Første del af juniugerne: Mig Selv Ugen s. 20 Anden del af juniugerne: Læs & Fortæl Ugen s. 26 Fagbeskrivelse for lejrskolen s. 28 Lejrskolens formålsbeskrivelse for trinene: Grønne og Blå Springere s. 30 Lejrskolens formålsbeskrivelse for trinene: Røde Frøer s.32 Lejrskolens formålsbeskrivelse for trinene: Frøer og Krummer s. 33 Lejrskolens formålsbeskrivelse for trinene: B1 s.35 Lejrskolens formålsbeskrivelse for trinene: B2 s. 37 *** 2

3 FORORD TIL FAGHÆFTET: DE SÆRLIGE UGER Hvorfor flytter vi undervisningen ud af klasseværelset eller endda helt ud af skolerammen? Hvorfor etablerer vi samarbejdsforløb på tværs af alder eller på tværs af andre kløfter (kulturelle, niveaumæssige eller ressource mæssige)? Hvad opnår vi ud over forvirring og usikkerhed ved at eliminere den velkendte struktur og forudsigeligheden for i stedet at sætte eleven i en uvant og mindre tydelig ramme? Når en lærer skal tilrettelægge en undervisning, har læreren sat sig for at forfølge et eller flere læringsmål. Disse kan både være faglige og sociale, og de kan både være færdighedstrænende og kompetencegivende. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at en lærer gør sig overvejelser over, hvilket indhold samt hvilken metode og undervisningsramme, der er optimal for lige netop det læringsmål, der efterstræbes. Samtidig er det velkendt, at forskellige børn ikke lærer lige meget af de samme metoder. Begrebet læringsstile sætter en tyk streg under vigtigheden af at tilbyde eleverne mange forskellige tilgange til et fagligt emne. Det er ligeledes en anerkendt tanke, at nyt stof ikke er integreret som læring, før du har gjort dig erfaringer med stoffet. Det er derfor ikke nok for et menneske at høre eller læse om et emne, hvis stoffet hos hver enkelt skal integreres som reel læring, der kan blive et personligt aktiv. Denne indsigt afstedkommer, at lærere i den daglige klasseundervisning skal forsøge at variere undervisningen, hvad angår metoder og organisering, og desuden vil den dygtige lærer, som kender sine elever godt, kunne differentiere ikke kun det faglige niveau, men også ved valg af metode. Men uanset lærerens alsidighed, så ændrer det ikke ved den kendsgerning, at en traditionel skolestruktur som vores med undervisning i klasselokaler ifølge et skoleskema med fagspecifikke lektioner udgør en så forudsigelig ramme, at der er grænser for, hvor udfordrende læreren kan gøre undervisningsmiljøet. Det er udfordrende og dermed udviklende at afprøve sine færdigheder og kompetencer i samarbejde med mennesker, som du ikke til dagligt kommunikerer med. Det er udfordrende og dermed udviklende at afprøve sine færdigheder og kompetencer i et ikke skolemiljø, hvor problemløsning ikke nødvendigvis foregår på papiret eller computeren, men derimod der, hvor problemet rent faktisk er et problem. Det er udfordrende og dermed udviklende at afprøve sine færdigheder og kompetencer i situationer, hvor læreren ikke på forhånd kender løsningen eller svaret, fordi læreren og eleverne sammen er undersøgende, og hvor der er behov for både kreativ tænkning og innovative kompetencer. De særlige uger er derfor medvirkende i udviklingen af mennesker, som kan handle med deres skolekundskaber. Således er tanken, at de særlige uger er med til at forvandle skolekundskaberne til aktiver, der ikke blot kan give gode prøveresultater og fine karakterer, men derimod handlekompetence i livets mange sfærer. Således er HANDLEKOMPETENCE det helt overordnede læringsmål for de særlige uger. Jf. Mariendal Friskoles Værdigrundlag, hvor det overordnede begreb begreb: Livskompetence udgøres af de fire grundværdier: Faglighed, Fællesskab, Tillid og ligeværdighed samt Udvikling. Vores særlige syn på faglighed 3

4 beskrevet i værdibeskrivelsen som en udpræget kompetencetænkning er helt i tråd med læringsmålene for De Særlige Uger. 4

5 Emneugen Formål med EMNEUGEN Emneugen afholdes en gang om året altid placeret to uger før påskeferien. Alle elever og lærere arbejder i emneugen med et fælles tema, som skolen danner rammen om. Emneugen ønsker at sætte det kreative menneske i spil, hvilket betyder, at der på alle niveauer og alderstrin udarbejdes konkrete produkter, der i en eller anden forstand har sit udspring i det overordnede emne. Samtidig udgør emneugen den perfekte ramme for at opstille mange forskelligartede samarbejdsrelationer. Oftest stilles store krav til samarbejdet internt i en uhomogen emneuge gruppe med stor aldersspredning, mens det samtidigt forventes, at de forskellige grupper kan samarbejde indbyrdes både om fælles projekter eller fælles ansvarsområder eller som konkurrerende grupper, der må anerkende visse spilleregler. Læringsmålene er derfor 1. At sætte det kreative menneske i spil 2. At udvikle bevidsthed om samarbejdets fordringer. Emneugen er en ideel ramme for udviklingen af det kreative og det sociale i mennesket. En samlingskraft for skolen, hvor fællesskabet synliggøres i form af at hele skolen arbejder med det samme emne, og hele skolen arbejder med det samme mål. Dette konkretiseres netop i de kreative produkter, eleverne udarbejder i løbet af ugen. Et tredje læringsmål kan ofte være 3. Innovation: Fra idé til produkt. Via kreative processer opstilles produktorienterede mål, som kræver praktisk snilde og tekniske færdigheder at opfylde. Produkterne udstilles på forældredagen (se nedenfor). Organisering af EMNEUGEN Værksteder: Der arbejdes i forskellige værksteder, der alle på forskellig vis sætter forskellige kreative evner og udtryk i spil. Hermed gøres mangfoldigheden i emnet synligt, så eleverne får en erfaring med, at mangfoldigheden i de forskellige udtryk netop komplimenterer hinanden til et større samlet helhedsindtryk. Aldersintegration: Vi bestræber os på at lave værksteder, der rummer mange, gerne alle alderstrin, så både store og små arbejder sammen. Hermed styrkes fællesskabsfølelsen og erfaringen med, at vi uanset forudsætninger og kendskab til emnet faktisk kan udvikle os sammen. (Jf. Mariendal Friskoles Værdigrundlag). Valgfrihed: I løbet af ugen kan eleverne arbejde på samme værksted hele ugen eller skifte undervejs, forstået på den måde, at der ud over emnearbejdet og de sociale kompetencer også kan være et valg 5

6 mellem særlige læringsmål. I struktureringen af ugen træffer vi traditionelt et valg mellem to forskelligartede læringsmål: a) En fordybelse i forhold til et delemne, et bestemt udtryksmiddel og metode eller b) Et bredere, overfladisk indblik i større dele af emnet og i flere arbejdsmetoder. Eleverne vil derudover nogle år vælge sig ind på bestemte værksteder, mens de andre år placeres efter andre parametre. Stemning: Emneugen handler også om at skabe en stemning, hvorfor eleverne om mandagen møder op til en forvandlet skole (pyntet forhal, sal, gang), så de dermed fra første minut får emneugens stemning ind under huden. Der vil sædvanligvis være oplæg til fællesmøderne i ugerne op til en emneuge samt oplæg under ugen enten med elevindslag (se, hvad vi laver på vores værksted) eller større faglige læreroplæg om emnet ofte af teoretisk eller filosofisk karakter. Forældredag: Emneugen afsluttes altid med forældrebesøg den efterfølgende lørdag, hvor forældrene har mulighed for at besøge de forskellige værksteder, deltage i fremvisninger eller se, høre, smage produkter, der i løbet af ugen er blevet fremstillet. Når emnet tillader det etablerer vi åbne værksteder, hvor eleverne fra værkstedet påtager sig rollen som lærere for skolens forældre, der kan afprøve metoder og teknikker, som der er arbejdet med i emneugen. Udfordring En stor udfordring i valg af emne og struktur er vigtigheden af at ramme alle elever på deres niveau. Dette mål kan kun opfyldes, hvis eleverne er medspillere. En vigtig måde at gøre elever til medspillere i et projekt, de ikke per definition finder meningsfyldt, er løbende at give eleverne indsigt i de forskellige dellæringsmål. Hvis eksempelvis en ældre elev skal forklare en svær tekst for en børnehaveklasseelev, så bør det præsenteres som en vanskelig udfordring og et vigtigt læringsmål at skulle tilegne sig et vanskeligt tilgængeligt stof, forenkle stoffet for dernæst at formidle det i et lettilgængeligt sprog til en yngre aldersgruppe. Således vil emneugens arbejde løbende byde på vidt forskellige og individuelle faglige udfordringer. Indhold Her nævnes fire af de seneste emneugetemaer for at give et billede af vidt forskellige temaer og strukturer, men som alle har været produktorienterede og haft elementer af praktisk/musisk/kreativ virksomhed. En kunstuge, hvor skolens elever har beskrevet det omgivende bymiljø med mangeartede udtryk som drama, maleri, tegning, foto, streetart, mosaik. Den Europæiske Union, hvor eleverne har fordybet sig i de enkelte landes særkender, hvad angår sprog, kultur, geografi og historie. Samtidigt har grupperne repræsenterende udvalgte lande dystet/samarbejdet om at gennemføre politiske initiativer til gavn for EU og for deres eget land. 6

7 Altså en indsigt i EU s folkeslag samt i demokratiske processer og udvalgte politiske genstandsområder. Science Fiction med temaet Hvad er et menneske : I et fremtidsscenario har menneskene forladt jorden pga. globale klimaproblemer og krig. Nu vender de alle tilbage til den retablerede grønne planet fra århundreders ophold i fjerne galakser og skal bevise, at de er mennesker. Hvert folk har derfor arbejdet med sprog, filosofi, udvikling af lege, sang og musik, myter og historiefortælling, religion og teknologi (modeller af opfindelser). H.C. Andersen: Fordybelse i en vigtig person og en vigtig epoke i dansk kulturhistorie. H.C. Andersens liv og værker præsenteres med forskellige sprog (musisk, billedkunst, fortælling, drama, skulpturer, tegneserie m.m.). 7

8 FJERNUNDERVISNINGSUGEN Undervisning i innovation både metode og indhold I afgangsklassen B2 afholder vi hvert år en fjernundervisningsuge, hvor al undervisning og elevsamarbejde foregår digitalt fra hver sin hjemmearbejdsplads. Formålet med Fjernundervisningsugen Det helt overordnede læringsmål er at lade eleverne udvikle innovative kompetencer og indsigt i innovative processers progression og fordringer til de enkelte deltagere. Følgende delmål findes implicit i ovennævnte formål: Eleverne skal gives erfaringer med distancesamarbejdsrelationer det, at skulle løse en given problemstilling uden at kunne mødes fysisk. Det er muligt at korrespondere og arbejde tæt sammen med mennesker, man aldrig har set i virkeligheden, men det er skal læres. erhverve sig forståelse for kommunikationsetik. De skal gives erfaringer med diskussioner og meningsudvekslinger via digitale medier og efterfølgende refleksioner over, hvilke retningslinjer der bør være gældende for digital kommunikation i en beslutningsproces. opnå erfaring i forskellige innovative arbejdsformer og de skal lære teknikker i forbindelse med idéudvikling og iværksætteri. udfordres med henblik på udvikling af samarbejdskompetencer via erfaringer med, at idéudvikling og kreativitet trives bedst på usikker grund. Hermed menes, at innovative arbejdsgrupper og personlig udvikling bør baseres på forskellighed, og at man via erfaring og bevidstgørelse kan udvide hver enkelt rummelighed og åbenhed, som en forudsætning for deltagelse i uhomogene samarbejdsrelationer, hvilke oftest er de mest dynamiske. Eleverne skal opleve, at uhomogene samarbejdsrelationer kan føre til overraskende resultater. gives kendskab til flere former for virksomhedsstruktur via samarbejde med virksomheder opnå indsigt i erhvervsliv Struktur i Fjernundervisningsugen Rammen for Fjernundervisningsugen er, at den skal være virkelighedsnær. Det kan minde om et rollespil, hvor lærerne udgør ledelsen i en virksomhed eller organisation, som samarbejder med forskellige elevgrupper. Hver elevgruppe vil afhængigt af rammen repræsentere en afdeling i firmaet, udgøre eget firma, fungere som konsulenter, iværksættere, opfindere eller lignende, som modtager specifikke 8

9 arbejdsopgaver fra ledelsen (lærerne). Pointen er, at eleverne i løbet af ugen arbejder på en specifik opgave med indlagte deadlines. Dette arbejde forstyrres dog af sporadiske ekstraopgaver, som kommer til i løbet af ugen. Eventuelt kan et tysk firma vise interesse for produktet, hvorfor eleverne bør lave en tysk præsentation eller en oversættelse af produktbekrivelsen til de tyske interessenter. Midt i forløbet kan de få besked om, at der skal spares 20 % på produktionen, så de skal komme med et budget, der reducerer udgifterne og så videre i den stil. Eleverne er på intet tidspunkt fysisk sammen i løbet af ugen, men befinder sig på hver sin hjemmearbejdsplads. Eleverne skal gennem forløbet internt idéudvikle, lave præsentationer, organisere arbejdsopgaverne, overholde deadlines, layoute dokumenter, afstemme budgetter, korrespondere med kunden, oversætte og korrespondere på primært engelsk og tysk, fabrikere skitser og færdiggøre produkter og således forsøge at fremstå som et seriøst bud på et firma, der kunne løse kundens behov. Hver gruppe får stillet den samme opgave, men kommer oftest frem med vidt forskellige løsningsforslag. Optakt til Fjernundervisningsugen Som optakt til Fjernundervisningsugen er det meget givtigt at arbejde med idéudviklingsteknikker, diverse samarbejdsøvelser, produktvurdering m.v. Desuden er det vigtigt for os, at inddrage eksterne samarbejdspartnere, gerne virksomheder i lokalområdet, men også udenlandske samarbejdsklasser er et godt input. Det sværeste i læreprocessen er at give eleverne forståelse for alle delelementer i en idéudviklingsproces. Her er brug for både indsigt i processen og erfaring med forskellige værktøjer til idéudvikling. Vores evaluering af tidligere års fjernundervisning har år efter år skærpet fokus på netop ideudvikling og vi oplever et stort behov for at gøre brug af eksterne innovations konsulenter, som kan give deciderede kursusforløb til klassen som forberedelse til fjernundervisningsugen. Afslutning på Fjernundervisningsugen Som afslutning på en Fjernundervisningsuge vil der typisk afholdes et møde, hvor projektlederne/teamlærerne har været bedømmere i forhold til gruppernes præsentation og produktfremvisning. (Her lykkedes det et år at få 3 amerikanske gæsteelever til at repræsentere en fiktiv fond, der skulle vurdere, hvordan deres produkter ville kunne klare sig i USA. Elevernes præsentation foregik derfor på engelsk). Derudover evaluerer eleverne på formen, altså det at have hjemmearbejdspladser, samt vurderer, i hvilke typer af opgaver, det er hensigtsmæssigt at dele opgaverne mellem sig, arbejde dialogisk eller fysisk være sammen for at udføre opgaven bedst muligt. Tidligere koncepter: Til inspiration og for at give en idé om indholdsmulighederne følger her en liste over indhold i tidligere Fjernundervisningsuger. 9

10 En udarbejdelse af en sikker trafikpolitik blandt skolebørn på forskellige alderstrin Konceptudvikling af nye legetøjsideer til unge for et nyligt fusioneret legetøjsfirma i London (fiktivt) Rådgivende konsulentvirksomheder, der i forbindelse med et klimatopmøde i Konekløft Kommune (fiktivt) skulle arrangere og gennemføre alt fra møder, dagsordener, indlogering, taler, oversættelser, økonomi og reklamer i denne sammenhæng Unge iværksættere der i en konkurrence skulle udvikle alternative og nye ideer til klimavenlige opfindelser 10

11 Avisugen i B1 Organisering af AVISUGEN I B1: Det er fast tilbagevendende på programmet, at B1 en gang om året producerer en eller to aviser i undervisningstiden i løbet af en uge ud fra et på forhånd givet emne. Den resterende undervisning sættes derfor på standby således, at eleverne kun beskæftiger sig med avisproduktion i ugens løb. I ugen op til selve avisugen fokuserer danskundervisningen på de faglige aspekter af avisgenren. Her gennemgås forskellige genrer (artikel, klumme, anmeldelse, leder, reportage, baggrundsartikel mv.), så eleverne får et grundlæggende kendskab til avisens genrer. Her samtales også om avisfotos og egentlig billedanalyse. Eleverne føres up to date med de vigtigste begivenheder, som finder sted ude i verden pt., og der diskuteres, hvordan man kan vinkle artiklerne i forhold til det givne emne. I selve ugen arbejder eleverne i små redaktioner på én af aviserne. De arbejder selvstændigt, men der er et stort element af samarbejde i produktionen af en avis, som de skal håndtere. I værktøjet Redaktionen får eleverne et kendskab til samtlige avisproduktionens faser lige fra idé over selve skrivefasen til layout og tryk, og de opnår en forståelse for, at det, den ene gør, har den anden brug for osv. Således forstår de følelsen af at være positivt afhængige af hinandens arbejdsindsats. Efter deadline modtager klassen respons fra rigtige journalister, som har læst deres avis og vurderet den på 8 forskellige områder. Der gives kommentar til hvert enkelt område og uddeles hjerter på en skala fra 1 6. Denne vurdering er meget værdifuld i den efterfølgende evaluering med eleverne, da den danner udgangspunkt for dybere snakke om, hvorfor noget gik godt, og noget var svært. Samtidig opnår eleverne en stor stolthed ved at blive taget seriøst på det plan. Formål med AVISUGEN I B1: Avisugen er en komprimeret og koncentreret uge, som bibringer eleverne mange positive, men til tider svært målbare, kompetencer. Det absolut primære mål for avisugen er, at eleverne opnår en bevidsthed om, at den proces, de gennemgår i forbindelse med fremstillingen af en avis, er vigtigere end det produkt, de kommer frem til. Samarbejdskompetence bliver således det overordnede kodeord. Derudover er der en række punkter, man kan opstille som faglige og sociale læringsmål, nemlig at: Eleverne opnår viden om avisproduktion fra a z Eleverne får et fagligt kendskab til alle avisens genrer Eleverne får et fagligt kendskab til billedanalyse Eleverne lærer om kildekritik Eleverne lærer at kvalificere en brainstorm og komme videre Eleverne får erfaring med diskussioner som både deltagende og aktivt lyttende Eleverne lærer at give og modtage konstruktiv kritik i udvælgelsen af artikler til avisen Eleverne gør sig værdifulde erfaringer med gruppedynamik Eleverne får kendskab til egne optimale arbejdsmetoder 11

12 Eleverne lærer at respektere andres arbejdsmetoder Eleverne oplever at arbejde under pres (deadline) og drager erfaringer heraf Eleverne oplever den positive side af konkurrence, når to aviser konkurrerer mod hinanden, dvs man yder måske lige det ekstra, der skal til og motiverer de andre i gruppen til at gøre det samme. Eleverne gør sig erfaringer med forskellige samarbejdspartnere og ikke nødvendigvis dem, de selv ville vælge Eleverne lærer i og efter selve processen at reflektere over egen og andres arbejdsindsats, hvilket kvalificerer den efterfølgende evaluering. Eleverne får erfaring med et konkret layout program. 12

13 Musical på Mariendal Friskole På Mariendal Friskole laver B1 og B2 musical hvert 2. år i efterårssemesteret. Hele forberedelsen ligger i p fagsundervisningen, hvor de relevante fagområder udbydes. I ugen op til fremvisning, vil der være fokus på projektet i udvalgte timer og dage. De involverede lærere finder eller skriver selv en musical. Hvis det passer sammen, kan der i forårssemesteret laves værksteder, der arbejder med at skabe grundlaget for en elevskreven musical. Formål med Musical Det overordnede mål med musicalforløbet er samarbejde. Ingen stor scenisk forestilling kan stables på benene uden, at der er et tæt samarbejde mellem de forskellige p fagshold. Eleverne skal erfare den indbyrdes afhængighed og glæden ved at løfte i flok. Ud over de overordnede mål er der faglige målsætninger for de enkelte værksteder. Læringsmålene er altså som følger: 1. Samarbejde om en stor, scenisk forestilling, hvor alle delelementer skal times og fungere sammen. 2. Faglige delmål af forskellig karakter på de enkelte værksteder. (Se nedenfor) Der tilbydes følgende p fag: Syning værkstedet står for kostumeproduktionen samt tekstiler til brug i kulissen eks. flag, gardiner, oa.. Fra skitse til færdigt kostume. Der kan/bør samarbejdes med scenografien. Læringsmål: Håndtering af symaskine, håndsyning, design herunder mønstertegning, forenkling (hvordan forenkles et udtryk uden at miste tydelighed?) Sceneteknik værkstedet står for al teknik og effekter under forestillingen, herunder afvikling af lys, lyd og effekter. Der samarbejdes med scenografi om scenedesign. Læringsmål: Håndtering af lyd og lysudstyr, herunder lysmixer, lydmixer, brug af computer til afvikling af lydeffekter, produktion af effektlyde, brug af scenefyrværkeri mv. Scenografi design og bygning af kulisser. I samarbejde med Sceneteknik og Syning udvikles en overordnet scenisk idé. Ud fra denne designes en scenografi, som derefter bygges i praksis. Læringsmål: Håndtering af relevant værktøj. Scenografisk indsigt, hvad skal der til for at man kan lave en velfungerende kulisse. 13

14 Skuespil: Der arbejdes med udviklingen af karaktererne, skuespilteknik, teatersport, dramaturgi, mv. Læringsmål: Hvad skal der til for at sætte en forestilling på benene skuespilmæssigt. Indsigt i dramaturgi, skuespilsteknikker mv. Musik/band: Værkstedet står for den musiske del af forestillingen. Holdet lærer musikken og sangene. Der øves ind imellem med skuespillerne, som skal synge sangene. Læringsmål: Samspil, dynamik i musik, opmærksomhed på skuespillere/sangere. 14

15 Udeskole i B1 I B1 planægger vi hvert skoleår fire udeuge forløb. I disse uger er al undervisning flyttet ud af skolens rammer. Disse uger spredes ud over året og kan med succes knyttes til temaer, der bearbejdes i andre af skolens fag eller i andre anderledes uger. Her tænkes på muligheden for at integrere eller knytte udeugerne til f.eks. projektugeforløb eller avisugen. Arbejdsmetoder udenfor skolens vægge giver eleverne anledning til at lære på mange måder, så de får personlige, alsidige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver bl.a. plads til faglige aktiviteter, nysgerrig søgen, fordybelse, refleksion, oplevelser, udvikling af sociale kompetencer, spontan udfoldelse, fantasi og leg. Vi forstår uderummet bredt. Det er ikke kun naturen med skov og sø, men også kulturen med museer, havn, virksomheder osv. Formål med Udeskole Ideen er via både arbejdsmetode, fysiske lokaliteter og samarbejde med eksterne parter at sætte elevernes allerede tillærte færdigheder og kompetencer i spil og udfordre til nytænkning og udvidelse af den etablerede skolelærdom i forhold til et konstruktivistisk læringssyn (se nedenfor). Det er også et mål at præsentere eleverne for de miljøer, mennesker og situationer, hvor skolelærdommen senere tænkes bragt i anvendelse. Tanker om Udeskole Man bør spørge sig selv, hvad der har betydning for, at eleverne får mest muligt ud af oplevelserne uden for skolen? Forskellige former for udeskole giver nogle oplagte muligheder, så eleverne udvikler sig som engagerede borgere i et demokratisk samfund med respekt for andre, både nu og i fremtiden. Idéen om at bruge skolens omgivelser som en ressource i læringen er ikke en ny tanke. Helt tilbage fra antikkens filosoffer berøres spørgsmålet om erkendelsesgrundlag og hvilken funktion krop, sanser og erfaring skal have i kundskabsdannelsen. I en moderne kontekst med en ny elevrolle den autonome og aktive elev bør man anskue lærerens rolle i højere grad som vejleder og støtte, end som traditionel formidler. Udeskolen kan siges at udspringe af læringssyn, der fjerner sig fra indlæring, som mere eller mindre passivt tilflyder eleven, til et læringsbegreb, der markerer, at barnet selv aktivt skal konstruere sin viden. Undervisningens tilrettelæggelse skal afspejle dette læringssyn, så den intenderede praksis og den reelt gennemførte praksis i udeskolen kommer til at stemme overens. Det er altså eleven og elevens læreprocesser, der skal være i centrum. Læreren skal kunne have is i maven og kaffe i koppen, og give eleven plads og ro til fordybelse og til selv at skabe sine erkendelser. Udeskole kan forskellige ting i forhold til elevernes læring. Det, at forflytte den almindelige undervisning ud i det virkelige rum, hvor den aktuelle undervisnings viden, tilknyttede færdigheder og kompetencer udspiller sig, kan give elverne et indblik i, hvordan læringen i skolen knytter sig til samfundslivet. Derfor er det vigtigt, at man i sin planlægning har samarbejde med lokale aktører for øje, samt at man stimulerer eleverne med problemløsende, udforskende og praktiske opgaver, der netop knytter sig til det lokale samfundsliv. 15

16 Nedenfor ses en norsk illustration, der med udgangspunkt i den norske forskning om udeskole skal illustrere sammenhængen og samspillet mellem læringens forskellige elementer i traditionel klasserumsundervisning og udeskolen. Denne tænkning skal indgå som et fast element, når man planlægger udeskoleforløb på Mariendal Friskole. Kilde: Udeskole.dk 16

17 Fremadrettet skal der arbejdes på, at etablere en praksis allerede fra skolestart, hvor eleverne vænnes til, at læring også foregår uden for skolen. Mange elever har den forforståelse, at læring kun foregår i skolen, og de har derfor svært ved at motivere sig til den aktive deltagen, som udeskole fordrer. Vi har i forvejen etableret faste månedlige skovture med hele Springergangen (0.,1. og 2. kl.). Disse månedlige skovture kan med fordel udvikle sig henimod udeskole tankerne og være med til at præge omtalte forforståelse. Et bonuslæringsmål er derfor: Bevidsthed om livets læring, herunder respekt for, at aktiv deltagelse helt generelt (i leg, udvalgsarbejde, arbejdssituationer, rejser, problemløsning m.m.) er med til at forme dig som person, give dig redskaber og udvikle nye bevidsthedsniveauer. 17

18 Naturvidenskabsugen (undreuger) i Springerne De seneste år har matematiklærerne på Springergangen arrangeret en videnskabsuge for eleverne, hvor samtlige timer er afsat til undren, fordybelse, eksperimenteren og hypoteseafprøvning med udgangspunkt i det naturvidenskabelige emnefelt. Ideen med en videnskabsuge opstod ud fra ønsket om at sætte fokus på naturfag, da eleverne i indskoling og mellemtrin ofte kun møder den naturvidenskabelige arbejdsform som integrerede forløb i fagene matematik og orientering. Med succes har lærerne benyttet sig af eksterne foredragsholdere, bl.a. DTU's Scienceshow eller Cirkus Naturligvis fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns universitet. En anden vellykket form har været at inddele de to klasselokaler i Grønne og Blå til henholdsvis et AUDITORIUM og et LABORATORIUM. Formen for ugen er dog ikke fastlagt efter en bestemt skabelon, og det vil til hver en tid være de pågældende springerlærere, der sætter rammen for ugen. Læringsmålene for Naturvidenskabsugen lægger sig op af delmålene for faget natur/teknik. Eksempler på emner: Magnetisme, vand, luft, mad og kemi, tilstandsformer, lys, elektronik m.fl. Læringsmål: Det tilstræbes, at eleverne i løbet af ugen har mulighed for: At opnå indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om det naturfaglige, som har værdi i det daglige liv. At vedligeholde og fremme deres glæde ved at beskæftige sig med naturfag samt deres lyst til at undres og stille spørgsmål. At få indsigt i naturvidenskabelige/eksperimenterende arbejdsformer opstille hypoteser og efterprøve/undersøge at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. At skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med naturfag. 18

19 LÆSEUGER PÅ MELLEMTRINNET Læseuger hører til under kategorien faglige fordybelsesuger. I læseugerne annuleres klassens skoleskema og al undervisning drejer sig om læsning. 1-3 læseuger arrangeres af mellemtrinnets lærerteams under arbejdet med årsplanerne for et skoleår. Det sker også, at et team undlader at afholde læseuger, da en lærer frit kan vælge andre veje til at forfølge de samme læringsmål, men læseugerne giver gode rammer for at opfylde nedenstående læringsmål. FORMÅL MED LÆSEUGER Læseugerne giver mulighed for at arbejde målrettet og meget individuelt med den enkelte elevs læsefærdighed og læselyst. Læseugernes hovedformål er at gøre eleverne til læsere, ikke blot til teknisk dygtige læsere, men også at hjælpe dem til at finde læseglæde. Ud over at blive præsenteret for bøgernes mange forskelligartede genrer og få hjælp til at finde sin egen nøgle til bøgernes univers, vil læseugen også byde på tid og ro til fordybelse. Uden forstyrrelser fra tv, internet, mobil, spillekonsoller og lignende konkurrenter kan en læseuge sætte rammerne for en uforstyrret læseoplevelse, hvilket kan være den eneste gang i elevernes liv, at de oplever det.. ORGANISERING Læseglæde er et diffust begreb, som må angribes meget forskelligt fra elev til elev. Det handler om at hjælpe eleven til at finde nøglen til bøgernes verden, og den nøgle kan variere fra Harry Potter til Bogen Om Grundstofferne til Zlatans Erindringer til jumbobøger eller gamle klassikere. I løbet af ugen gives tid til at begrave sig i hver sin bog, at læse højt for hinanden, at genfortælle og anmelde for hinanden, at meddigte og perspektivere. Mellemtrinnets lokaler laves til læsebuler med dampende tekrus, musik i ørerne, madrasser og huler og lænestole og diskussionsklubber og små skriveværksteder. Læreren klasseunderviser ikke, men opstiller rammer og gives masser af tid til læsefaglige elevsamtaler, hvor læreren i dialog med den enkelte elev kan forsøge at guide alle sine elever ind i bøgernes univers, og hvis de allerede er der, så hjælpe til med at udvide deres bogunivers. Og så læses der ellers bare uden forstyrrelser fra forældre, venner eller den digitale verden. 19

20 DE SÆRLIGE JUNIUGER Hvert år er de to næstsidste uger i skoleåret, de såkaldte Særlige Juniuger, afsat til henholdsvis en faglig værkstedsuge og en faglig fordybelsesuge. De to uger kaldes MIG SELV UGEN og LÆS & FORTÆL UGEN. FØRSTE DEL AF JUNIUGERNE: MIG SELV UGEN Formål med MIG SELV UGEN I MIG SELV UGEN skal eleverne via fire fem faglige værksteder lave selvportrætter med brug af færdigheder og faglige teknikker, som de i årets løb har erhvervet sig i de traditionelle skolefag. Produktet, et selvportræt, er sekundært. Det faglige mål er primært at træne selvstændig anvendelse af erhvervede faglige færdigheder og teknikker. Eleverne knyttes hver dag til et nyt værksted, så de ved ugens udløb har beskæftiget sig med danskfaglige, matematikfaglige, naturvidenskabelige, billedkunstfaglige og evt. idrætsfaglige aktiviteter elementer. På værkstederne tilrettelægger læreren rammerne for elevernes arbejde, mens eleverne selvstændigt og under vejledning fra lærer fylder rammerne ud med en bred vifte af faglige færdigheder. Således er et læringsmål ikke blot træning af færdigheder, men samtidig afprøvning af individuel handlekompetence. Med handlekompetence tænkes på evnen til overskue egne muligheder i forhold til en given opgave og tilpasse sit løsningsforslag derefter; tage initiativ og handle ifølge vedtaget fremgangsmetode; udvælge og anvende de mest relevante faglige redskaber. Således kan MIG SELV UGENS læringsmål i punktform skitseres således: at træne selvstændig anvendelse af erhvervede faglige færdigheder og teknikker herunder afprøvning af individuel handlekompetence Organisering af MIG SELV UGEN I MIG SELV UGEN er elevernes skemaer trådt ud af kraft. Alle elever møder fra 8 12 hele ugen. Eleverne følger deres eget klassetrin alle 4 (eller 5) dage. Sædvanligvis vil der kun være 4 dage i denne uge, da skolens årlige idrætsdag i Valby Parken oftest er placeret i netop denne uge. 20

21 Skolens faglærere planlægger i fællesskab aktiviteter på deres fagværksteder. Hver klasse er en hel dag i hvert værksted. Dog følges Blå og Grønne Springere, mens B2 ikke deltager, da de har Læseperiode. Værkstederne benævnes: KREA, SCIENCE, MATEMATIK og DANSK. Klasserne roterer efter en i forvejen udsendt plan, som eksempelvis kan se således ud: UGE 24 d juni 2010: MIG SELV VÆRKSTEDER LOKALE MANDAG TIRSDAG ONSDAG FREDAG KREA Billedkunst og B2 Krummer Rene B1 Rene Frøer Lise Springere Lise og Marlene SCIENCE Fysik, Krummer og Frøer B1 Claus Frøer Lise Springere Søren og Nanna Krummer Inge Marie DANSK B1 og lærerloungen Frøer Nina Springere Marlene og Pernille Krummer Nina B1 Nina og Anna MATEMATIK Springerne Springere Anders og Nanna Krummer Inge Marie B1 Inge Marie Frøer Anders Indhold i MIG SELV UGEN At lave selvportrætter ved hjælp af en vifte af forskellige fagligheder kan resultere i utallige udtryk. Vedhæftet dette dokument er en lang liste af forslag til Matematik og naturfagsaktiviteter under overskriften MIG SELV. Her nævnes blot nogle eksemplificerende indholdsforslag. I KREAVÆRKSTEDET giver mulighederne sig selv, men det skal nævnes, at der kan arbejdes både to og tredimensionelt og arbejdes med diverse materialer og særlige teknikker. I DANSKVÆRKSTEDET kan man beskrive sig selv poetisk, evt. med haiku digte, lave et curriculum vitae eller en jobansøgning, lave en uddannelsesplan, en slægtstavle, et humørportræt og meget meget mere. I SCIENCE kan en elev kortlægge sine muskler, lave en kemisk udstilling af sine grundstoffer, måle sin lungevolumen, lave en model af sit skelet og lignende. I MATEMATIKVÆRKSTEDET kan eleven beskrive sig selv med talværdier, lave rumfangsmodeller af sin egen volumen som kube, pyramide, kugle osv., fremstille funktioner, som laver grafiske fremskrivninger af vægt, højde, tidsforbrug m.m., tegne dig selv i målestoksforhold eller lave forvrængninger. Se evt. efterfølgende liste med inspiration til naturfag og matematik. 21

22 Forslag til hvordan fysik/kemi/natur/teknik og matematik kan være med til at beskrive dig i emnet MIG SELV Tegn dig selv: i de rette forhold i et bestemt målestoksforhold. med de tilnærmelsesvist rigtige, rumlige, geometriske former (hovedet en kugle eller en ellipsoide, låret en keglestub, foden en prisme med trekantet grundflade osv.). En tegning i et plan: Som ovenfor, her vil keglestubben blot blive en trapez, kuglen en cirkel, fodprismen en trekant m.m. Tegn dig selv, som du ville have set ud som voksen, hvis du havde bevaret babykroppens forhold mellem de forskellige lemmer. (Stort hoved, korte arme og ben). Tegn dig selv inde i Da Vincis Mand i kvadrat. Stemmer dine mål overens med ideal menneskets? (En oplagt opgave at lave, før du tegner: Mål dig selv på kryds og tværs, beregn forhold mellem målene og se, om du lige som Da Vinci kan gennemskue nogle forskellige sandheder ). Lav et matematisk korrekt selvportræt (ansigtet), så dine to ansigtshalvdele er helt symmetriske. Størrelse: Beregn dit rumfang, som om du bestod af reelle geometriske figurer. Og find derefter din massefylde. bagefter gør du det omvendte: Ved hjælp af menneskets massefylde beregner du dit rumfang. Tegn målene på den terning, der har samme rumfang som dig. Tegn den bold, der har samme rumfang som dig. Eller fremstil forskellige beholdere, som du kan være i (hvis du altså var flydende)? Beregn dit overfladeareal, som om du bestod af reelle geometriske figurer. Konstruer det gulvtæppe, man ville kunne lave af din hud. Mål hvor meget luft, du kan have i lungerne (hvor meget du kan puste ud). Find selv en metode. Find oplysninger om menneskets hjerte: Hvor meget blod pumper dit hjerte i minuttet. Hvor meget bliver det på et helt år? På et helt liv. Tegn et bassin, som er stort nok til at rumme alt det blod, dit hjerte har pumpet gennem et helt liv. Få fat i din Barnets Bog, som har oplysninger om dig i dine første leveår (vægt, længde, tænder m.m.). Lav to kurver over din vækst med hensyn til højde og vægt. Højdekurven flader ud og har til sidst en hældning på 0, altså er den vandret. Hvordan det går med vægtkurven, er lidt mere uforudsigeligt. Du kan også lave en lineær funktion over din vækst fra fødsel og en eller to måneder frem, og så kan du se, hvor kæmpestor du nu ville være, hvis du havde fulgt denne vækstkurve hele dit hidtidige liv eller indtil du bliver 80 år gammel eller lignende. Undersøg dit hår: Hvor mange hår har du? Hvor langt er et gennemsnitshår (udtænk selv kriterier for stikprøve). Hvor langt ville dine hår række, hvis du lagde dem i forlængelse af hinanden? Hvor mange cm tandpasta bruger du om ugen. Hvor lang en tandpastastråle bruger du i løbet af dit liv? 22

23 Tøj: Tid: Design noget tøj, som du gerne ville bruge. Tjek din garderobe. Hvor mange t shirts, hvor mange bluser, bukser, bælter, trusser, sokker, sko osv. har du? Lad os sige, at du aldrig mere skal købe nyt tøj. I hvor mange dage kan du forny din påklædning, så du aldrig gentager dig selv (uden hensyn til, om det matcher)? (Er der så nogen grund til at købe nyt?). Lav et diagram, der beskriver dit tidsforbrug i løbet af en uge (sove, skole, cykle, køre bus, spise, børste tænder osv.). Regn lidt mere på tallene: Hvor stor en del af livet bruger man på at sove, børste tænder m.m.? Hvad nu hvis (faktabokse): Hvad nu hvis du havde samme facon som et kromosom? Du består af 10 billioner (10 13 ) celler. I hver celle har du 46 kromosomer. 1 kromosom kan være op til 10 cm lang. Men den er meget tynd kun 2*10 9 m, altså to milliardende dele af en meter. Nu skal du lave et tankeeksperiment: Mål din skulderbredde. Hvis du var lige så høj i forhold til din bredde som et kromosom, hvor høj ville du så være? (Først skal du finde ud af: Hvor mange gange er kromosomet længere end det er tykt?). Hvis du knyttede alle dine kromosomer til en lang snor, hvor lang ville den så blive? Hvad nu hvis mennesker havde en helt anden form? Hvis du var et kugleformet væsen, hvor stort ville dit overfladeareal da være? Hvis du var en slange eller en kæmpe orm af bestemte dimensioner, hvor stort ville dit overfladeareal da være. Hvad nu hvis du boede på en anden planet? På andre planeter er tyngdekraften forskellig fra jorden 9,82 N/kg. Og dagslængder og år kan være meget forskellige fra vores 24 timer og 365 døgn. Hvad ville du veje på en almindelig jordvægt, hvis du stod på månen, på Mars, på Saturn? Hvor højt ville du kunne hoppe på forskellige andre steder i universet? Hvor gammel ville du være lige nu? Hvor mange planet dage ville der være til din næste fødselsdag på din nye hjemplanet? (Hvis du deler dagene op i 24 timer, vil du opleve planeter, hvor der kun er få timer imellem dine fødselsdage). Man siger, at på 11 år har mennesket udskiftet alle sine celler. Hvor mange celler producerer du i timen, for at det skal kunne lade sig gøre? Penge: Hvad koster du? Lav nogle udregninger over, hvad du koster. Hvor meget er du værd? Lav nogle beregninger over, hvor stor en materiel værdi du er i besiddelse af. (Hvor meget er det værd, alt det du ejer (seng, cd er, mobiltelefon, billeder på væggen, tøj, helt ned til din blyantspidser og lignende)? Lav et årsbudget i regneark Excel. Dine indkomster skal mindst udligne dine udgifter. Hvor meget konsumerer du? Beskriv dig selv som forbruger: Prøv at få et overblik over dit madforbrug, slikforbrug, strømforbrug, mobilforbrug, vandforbrug m.m. Beskriv det med forskellige grafiske fremstillinger. 23

24 Kræfternes indvirkning på dig og din indvirkning på omverden: Tegn dig selv i forskellige dagligdagssituationer og indtegn kraftpile (husk længde, retning og angrebspunkt har betydning). Du skubber (f.eks. holder en dør eller skubber en bil). Du løfter. Du cykler. Du kaster. Du hopper ned (hopper fra femmeren). Hvis du falder ud fra tagterrassen, med hvor stor fart rammer du så skolegården? (Brug formlerne for kinetisk og potentiel energi). Mål med hvor mange Newton, du kan skubbe og/eller slå. Find selv på en metode. Fysisk formåen og sammenligninger (faktabokse). Hvor højt kan du hoppe hvor højt hopper en kænguru, en mus, kat i forhold til sin vægt sammenlignet med dig. Hvor højt ville du hoppe, hvis du kunne hoppe forholdsvist lige så højt som dyrene. Ovenstående type opgave kan laves i alle mulige andre versioner: Hold vejret, sammenlign med en hval og en sæl. hvor meget kan du løfte sammenlign med en myre. Hvor hurtigt kan du løbe sammenlign med en gepard. Kondital: Lav i idræt en Coopers løbetest og en Harvard steptest. BMI: Beregn dit biomasseindeks tal. Beskriv dig selv med boldspilskompetence tal: scoringsprocent i basket (straffe og trepoint), jonglere med fodbold (antal luftdriblinger gennemsnitligt), fingerspin med basketbold (tidmåling kan du finde boldens omdrejningshastighed,når den spinder på din finger?), dart statistik. Løb: Lav nogle løbemålinger sprint og langdistance. Sammenlign dig selv med nogle verdensrekordholdere. Hvor på en maraton rute skulle du starte, hvis du skulle nå i mål samtidigt med verdensmesteren? Sanserne: Mål din reaktionsevne med timer og/eller som gennemsnit i klassen ved en kæde af trykpåvirkninger og stopur. Beregn evt. antal meter, du vil tilbagelægge, inden du når at reagere, hvis et lille barn løber ud på vejen foran dig, når du kører med forskellige hastigheder. Undersøg dit øres høreevne (hvor lave og høje frekvenser kan du høre?) Lav som forsøg. Tal digt: Dit liv og din krop er fuld af tal. Skriv dem ind i et digt eller lignende. Energi: Hvor mange CO2 atomer mon du forurener atmosfæren med? (Husk reaktionsligningen for forbrænding af sukker. Hvor mange CO2 atomer kommer der ud af forbrændingen af et sukkermolekyle? Hvor mange sukkermolekyler er der i et gram (her skal vi tale om mol)? Hvor meget energi bruger du om dagen, og hvad svarer det til i antal gram sukker? Hvis du kan svare på 24

25 alt dette, kan du til sidst svare på: Hvor mange kg. CO2 sender du ud i atmosfæren i løbet af et helt liv? (Hvor mange isbjerge smelter du dermed ved polerne?). Lav nogle beregninger om alkoholpromille i blodet. Hvis du drikker så og så mange øl til en fest på så og så lang tid, hvor stor er din promille så? Hvornår har du forbrændt al alkoholen igen? Du kan lave forskellige fiktive beregninger, hvor du forestiller dig, at du drikker en hel flaske vodka på 10 minutter, på 1 time, på 1 dag eller noget i den stil. (Eksperimentel løsning af denne opgave er ikke tilladt) Hvor meget fødevareenergi bruger et ungt menneske på din alder dagligt? Hvor mange kg cornflakes skal der til, hvis du vil dække hele dit energibehov med cornflakes? Hvor stor en cornflakes pakke skal der til for at rumme et års energi til dig. Hvad ville dit årlige energiforbrug koste, hvis du levede af cornflakes? Du kan prøve at besvare de samme spørgsmål med andre fødevarer som f.eks. planteolie, appelsiner, spegepølse osv. Et menneske er en maskine, der bruger energi. Hvor mange kwt mon du koster om året eller i løbet af et liv? Hvad ville det koste i strøm, hvis du kunne hente din energi fra en stikkontakt? Et menneske er en maskine, der bruger energi. Din krop har forskellig effekt (Watt) alt efter, hvad du laver. Beskriv din effekt igennem en almindelig dag, hvor du sidder, går, arbejder, dyrker sport, sover m.m. Forestil dig, at du kunne køre på batterier. Du køber nu nogle 9 Volts batterier. Hvis du sætter et nyt batteri i om morgenen, når du vågner, hvor langt kan du så køre på 1 batteri? Hvor mange batterier bruger du om ugen, om året? Hvad ville det koste om ugen? Sammenlign evt. med cornflakes. Kemisk: Beskriv dig selv kemisk: Fortæl om ph værdien på din hud, i dit spyt, i mavesyren, i blodet og andre steder i kroppen. Du består af en hvis procentdel vand, protein og fedt. Tegn dig selv som en beholder med vand, et bjerg af fedt og en klump protein. Beskriv fedts og proteins kemiske opbygning. Beskriv din føde: i dag har jeg spist et æble, 150 gram havregryn, en snickers, drukket 6 dl mælk, 200 gram flæskesteg osv. Æblet består af vand og frugtsukker med formlen C6H12O6. Du påviser frugtsukker med Benedicts væske. Havregryn er først og fremmest stivelse, som du påviser med iod. Flæskesteg er protein og fedt. Beskriv de forskellige stoffer og hvor meget, du har spist af hver, og undersøg hvorvidt du lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. 25

26 ANDEN DEL AF JUNIUGERNE: LÆS & FORTÆL UGEN I Læs & Fortæl Ugen er Mariendal Friskole lavet om til noget, der kan ligne en levende og pulserende bogmesse. I salen vil der være udstillinger og foredrag og optrædender, og alle klasseværelser vil være lavet om til fortælle og læseværksteder med vidt forskellige faglige tilgange til begrebet fortælling. FORMÅL MED LÆS & FORTÆL UGEN Læs & Fortæl Ugen hører til under kategorien faglig fordybelsesuge. Og det, vi fordyber os i, er fortællingen: Den skrevne, den tegnede, den filmatiserede og dramatiserede, den fortalte, den improviserede osv. I Læs & Fortæl Ugen skal eleverne via en blanding af oplevelser og øvelser i fællesskab og individuelt opleve, hvordan deres fortrinsvis danskfaglige og musisk/kreative formidlings og forståelsesfærdigheder i et mangefacetteret samspil kan løfte sig op til en nuanceret fortælle kompetence, der ikke kun består af evnen til at fortælle en god historie med brug af forskellige udtryksmidler, men også gør dem i stand til at tage en historie til sig, at være aktivt deltagende som modtager, og at gøre andres fortællinger til sine egne ved blandt andet at evne kunsten at perspektivere. I løbet af de første otte års skolegang på Mariendal vil eleverne opleve ti Læs & Fortæl Uger. Dette vil resultere i ovenfor beskrevne helt overordnede formål: Den nuancerede og mangefacetterede fortællekompetence. Indeholdt i dette formål kan nævnes følgende dellæringsmål: Ved at sætte sine formidlings og forståelsesfaglige færdigheder i et samspil gøres erfaring med egne fortælle og formidlingsevner og med vigtigheden af, at være en aktiv og medspillende modtager. Herunder arbejdes med vigtigheden af at kunne perspektivere. Fortælletekniske virkemidler og forståelsen af, hvordan en god historie er opbygget, trænes. I en fordybelsesuge er forløbet så langt og sammenhængende, at eleverne gives muligheder for for alvor at opleve, hvordan skoletidens faglige delelementer i et samspil højner kvaliteten af både oplevelse og egne præstationer (som en vigtig overbygning til den mere opsplittede indlæring af delelementer ude af kontekst, som skolehverdagen uundgåeligt byder på). Den indsigt i faglige delelementers værdi som byggesten i et større hele er i sig selv et læringsmål. Eleverne skal møde og arbejde sammen med professionelle formidlere/fortællere for bl.a. at få indsigt i, at kunstnerisk udfoldelse ikke først of fremmest er baseret på talent og åndelig inspiration, men funderes i seriøst arbejde med og indsigt i formidlingsfaglige færdigheder. Denne respekt for det hårde benarbejde og teori er i sig selv et læringsmål. Eleverne skal lære specifikke færdigheder i selvproduktion af fortælling via tegneserie, kortfilm, hørespil og drama. 26

27 ORGANISERING AF LÆS & FORTÆL UGEN Alle elever møder fra 8 til 12 hele ugen. Hver dag begynder med et fællesmøde i salen, hvor vi inviterer eksterne oplægsholdere, viser en novellefillm, laver fortælleøvelser eller lignende. Salen vil i ugens løb have karakter af udstillingslokale, fortællerum, foredragssal tanken er, at salen skal være hjertet i en art fortællemesse. I løbet af ugen undervises eleverne af flere lærere, som de ikke har i den daglige undervisning. Således fungerer ugen også som en sammenhængskraft i det store skolefællesskab, hvilket som sidegevinst også er et overordnet og vigtigt formål. Eleverne følger deres egne klassekammerater ugen igennem, men bevæger sig gennem fem forskellige værksteder i løbet af ugens fem dage. Værkstederne er forskellige år for år afhængigt af lærernes indholdsvalg og afhængigt af, hvilke eksterne oplægsholdere vi det aktuelle år samarbejder med, men har alle de ovenfor beskrevne læringsmål i sigte. Der kan også gøres brug af gæstelærere på værkstederne. Eksempel på oplægsholdere, som har gæstet skolen i Læs & Fortæl Ugen: Børnebogsforfatter, som har fortalt om skriveprocessen fra idé til færdigt produkt og været i dialog med eleverne om, hvad der skal til for at en historie er god. Børnebogsillustrator, som har præsenteret ideen bag forskellige illustrationer og refleksioner over illustratorens rolle. Hvornår er illustratoren medfortæller, og hvornår supplerer et billede blot en allerede fortalt historie? Fortælletrup, hvor eleverne har stiftet bekendtskab med forskellige fortællestilarter som supplement til dem, de kender fra lærernes fortælleteam. 27

28 Fagbeskrivelse for lejrskolen Hvert år tager hele Mariendal Friskole på fire dages lejrskole i de svenske skove. For de små, nye børnehaveklasseelever er det nyt og spændende og for enkelte temmelig grænseoverskridende at være væk hjemmefra så længe og under så uvante og fysisk krævende rammer, for de mellemste er det et kærkomment gensyn med hemmelige steder og huler gravet året forinden, og for de store er turen et sidste nostalgisk tilbageblik på hele skolegangen på Mariendal, men også indeholdende nye udfordringer og ansvarsområder. Nedenstående er et forsøg på at imødekomme FAQ for nye forældre og for den ældre generation af forældre, som trænger til at få genopfrisket, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvorfor overhovedet lejrskole? Læringsmål 1: En af Mariendal Friskoles erklærede værdier er Fællesskab. Fællesskab for alle skolens brugere, men også fællesskab på de enkelte trin og i naturlige grupperinger. Eleverne skal lære at indgå i disse fællesskaber på godt og ondt dvs. også selv om man ikke lige har lyst og vide, at hvert individ er en nødvendighed for, at fællesskabet kan lykkes. Dette tydeliggøres på lejrskolen, hvor den almindelige skoledag er brudt op, og eleverne ser sig selv og hinanden i andre, ofte fysisk udfordrende situationer end sædvanligt. Hver enkelt skal føle, at han/hun er en del af noget større. Praksis: Eleverne deltager i madlavning, opbygning af lejrene med pionerarbejde (rafter og besnøringer), teltopslagning, brændehentning/ kløvning, bålpasning og utallige andre praktiske gøremål. Ved at udvise tillid til, at eleverne mestrer disse opgaver, vokser de som mennesker og mærker, at der er brug for dem. Hver morgen har vi også flaghejsning og morgensang i det fri. Eleverne deltager ligeledes i forskellige sociale fællesskaber, hvor de lærer egne og andres grænser at kende. Sådanne udfordringer kræver ofre vejledning, dialog og refleksion, men i en opbrudt og travl skolehverdag er der ikke altid plads til refleksion over egen og andres praksis i fællesskabet. Lejrskolen skaber rum for dette. Hvorfor lige Sverige? Læringsmål 2: Mariendal Friskole er en byskole. Til daglig er det lidt småt med pladsen, og dette kan til tider føles som en begrænsning i hverdagen. Skolen har jo til huse på stenbroen, hvor der ikke lige er en fodboldbane i baggården eller i det hele taget mulighed for frisk luft i ubegrænset indtag. Man kunne muligvis i Danmark finde tilsvarende faciliteter, som lejrskolen i Sverige tilbyder, men læringen i, at eleverne føler sig langt hjemmefra (læs: i udlandet!) er med til at styrke fællesskabsfølelsen. Praksis: Lejrskolen er placeret midt inde i de svenske skove, hvor der er plads til mange former for udfoldelse. Vi markerer overgangen fra Danmark til Sverige på køreturen i busserne, hvor alle tæller ned til grænsen til Sverige. Det er en markering af, at NU begynder lejrskolen for alvor, og at en grænse, også i overført betydning, er overskredet for mange af eleverne. 28