Strategi for Tosprogsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Tosprogsområdet"

Transkript

1 Strategi for Tosprogsområdet September 2016

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Baggrund for Strategi for Tosprogsområdet Side 3 DEL 1: Dansk som andetsprog Side Sprog er en gave 1.2. Fælles mål for dansk som andetsprog: 1.3. Faget dansk som andetsprog basisundervisning 1.4. Faget dansk som andetsprog Supplering 1.5. Faget dansk som andetsprog Som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling 1.6. En vellykket integration for børn og forældre sker i både skole og fritid DEL 2: Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Side At læse på andetsproget dansk 2.2. Sprog og læsning i børnehaveklassen Overgangen fra børnehave til skole Fokus på et tydeligt sprogmiljø Sprogvurdering Anbefalinger i 0.klasse 2.3. Sprog og læsning i indskolingen Læseundervisning er også sprogundervisning Anbefalinger i indskolingen 2.4. Sprog og læsning på mellemtrinnet Afklar forforståelsen Anbefalinger til mellemtrinnet 2.5. Sprog og læsning i overbygningen - Faglæreren som sproglærer Anbefalinger i overbygningen DEL 3: Reorganiseringsmodellen for nyankomne tosprogede Side Reorganiseringsmodellens implementeringsfaser Indhold i reorganiseringsmodellen Visuel model for reorganiseringen DEL 4: Reorganiseringsmodellen uddybet i forhold til indhold og aktører Side Modtage og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Indhold og hvem gør hvad? September

3 4.2. Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering Indhold og hvem gør hvad? Den gode overgang 4.3. Skole med DSA - center Indhold og hvem gør hvad? 4.4. Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer Indhold og hvem gør hvad? 4.5. Skole med DSA - center Indhold og hvem gør hvad? 4.6. Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer Indhold og hvem gør hvad? 4.7. Skole med DSA - center Indhold og hvem gør hvad? Del 5: Hvad viser forskningen på Tosprogsområdet Side Statusopdatering på basisundervisning for tosprogede elever September

4 Forord Tilstrømningen af tosprogede elever og Brønderslev Kommunes reorganiseringsmodel på tosprogsområdet betyder, at flere skoler end hidtil, skal varetage undervisning i dansk som andetsprog og, at langt flere lærere i almenundervisningen vil komme i kontakt med tosprogede elever end tidligere. Derfor er behovet for at vide, hvordan man underviser og integrerer eleverne fagligt og socialt større end nogensinde. Brønderslev Kommunes Strategi for tosprogsområdet vil forsøge at kaste lys over dette, og tager udgangspunkt i, at sprog anses som en gave. Målgruppen for Strategi for tosprogsområdet er skoleledelser, lærere i almenområdet, vejledere og lærere i dansk som andetsprog, som alle har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, uanset om det drejer sig om elever med en flygtninge- eller immigrantbaggrund. Det anbefales, at det enkelte skoledistrikt på baggrund af den overordnede strategi for tosprogsområdet, udarbejder en mere lokal handleplan for procedurer, indsatser og aktører, og inddrager den viden og erfaring skolernes medarbejdere på tosprogsområdet har fra praksis og andetsprogspædagogikken. Baggrund for strategi for Tosprogsområdet I løbet af kort tid er der kommet flere tosprogede elever til Brønderslev Kommune, og eftersom den tidligere organisering af undervisning for tosprogede elever øgede presset på en enkelt skole, har Børne- og Skoleudvalget vedtaget en anden måde at organisere undervisningen af de nyankomne tosprogede elever på. Reorganiseringen tager udgangspunkt i følgende: Den nyeste forskning på tosprogsområdet De fire integrationsområder: kulturel, sproglig, faglig og social integration De nyankomne tosprogede elevers behov, trivsel og læring. I den nye organisering tilknyttes eleverne et Modtage- og Videnscenter på Skolegades Skole, hvor de deltager i et afklaringsforløb, der har til hensigt at afdække sundhed, skole- og fritidsforhold, læring, venskaber, adfærd og udvikling samt familieforhold og familierelationer. Afklaringsforløbet inddrager også forældre til tosprogede elever, idet de sideløbende deltager i møder, kurser og undervisning, som vil være rettet mod, hvad det vil sige at være elev og forældre i en dansk kultur og skolekontekst med henblik på at etablere et godt forældresamarbejde. Efter endt afklaringsforløb følger en afklaringssamtale med fokus på elevens faglige og sociale kompetencer og en skoleplacering på en af de tre skoler i Brønderslev by: Hedegårdsskolen, Søndergades Skole eller Skolegades Skole, som alle har et Dansk som andetsprogscenter (DSA - center), hvor elever, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til dansk for at kunne indgå i almenundervisningen, modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. På den modtagende skole placeres eleven i en almindelig klasse, og har samtidig tilknytning til skolens DSA-Center. Reorganiseringsmodellen lægger dermed op til, at den tosprogede elev tidligere end førhen, placeres i en almenklasse, da forskningen på området bl.a. viser, at dette styrker tosprogedes kulturelle og sproglige integration. September

5 DEL 1. Dansk som andetsprog 1.1. Sprog er en gave Det er godt at være to- eller flersproget barn og ung i skolen, fordi sprog og sproglig mangfoldighed og rigdom er en ressource i sig selv og adgangsbillet til læring og udvikling. Sprog er en gave, som alle har med sig uanset baggrund. Den gode undervisning og det gode møde med alle børn og unge skal handle om sprog og om sproglig udvikling. Et positivt fokus på sprog skaber opmærksomhed på de sprog, børn mestrer, fremfor på alt det, de måske ikke mestrer. Man bliver opmærksom på ligheder og forskelle på tværs af sprog, og selvtilliden og anerkendelsen får et ordentligt boost, når modersmålet får lov til at være med i klasseværelset, velvidende at der kan være udfordringer i forhold til elevens skolemæssige baggrung og erfaringer med skriftsproget på modermålet. Læs mere om inddagelse af modersmålet i undervisningen på side 19. Megen forskning og udviklingsarbejde peger på, at når den ordinære fagundervisning prioriterer både faglige og sproglige mål, som tydeliggøres for eleverne, vil især tosprogede elever klare sig bedre. Børn skal trives for at lære, men børn skal lære for at trives. Nedenstående afsnit omhandler De tre ben : Basisundervisning, supplering og en dimension i undervisningen/sproglig udvikling, som udgør Fælles mål for dansk som andetsprog Fælles mål for dansk som andetsprog Fælles Mål for dansk som andetsprog udmønter sig i tre ben : Basisundervising, supplerende undervisning og dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, hvor sidstnævnte er en væsentlig del af det tværgående tema og fokusområde Sproglig udvikling, som er indskrevet i alle obligatoriske fag. Man kan sige, at De tre ben tager højde for, at andetsprogstilegnelsen foregår i forskellige undervisningssituationer og med forskelligt indhold og fokus. Sagt på anden vis, at: Eleven på en og samme gang skal lære sproget, lære om sproget og lære gennem sproget i al skolens undervisning. Tosprogede elever udvikler deres hverdagssprog på to eller flere sprog. I den begyndende andetsprogsudvikling vil eleven have brug for DSA basis og DSA supplerende (Se særskilte faghæfter på EMU), mens det i den almindelige undervisning er faglærerens opgave at indtænke, hvordan eleven lærer sprog gennem fag og fag gennem sprog. Her skal opmærksomheden i særlig grad være rettet mod førfaglige begreber og gråzoneord, hvor sidstnævnte er en betegnelse for ord, der anvendes forskelligt i forskellige sammenhænge. Dansk som andetsprog basis og supplerende indeholder fire kompetenceområder: Læsning, skrivning, lytning og tale, der ikke skal forstås som adskilte områder, hvor læreren underviser i først det ene og derefter det andet. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne udvikler alle fire færdigheder i en sammenhæng. F.eks. lytter eleverne til lærerens gennemgang, samtaler med andre elever om emnet, skriver noter, læser mere om emnet, skriver en længere tekst med respons fra læreren, fremlægger for holdet/klassen osv. September

6 1.3. Faget dansk som andetsprog basisundervisning DSA basisundervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen i skolen ikke har sproglige forudsætninger i dansk for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Reglerne for organiseringen af undervisningen i faget findes i BEK nr af 29/06/2016. Basisundervisning i dansk som andetsprog er et toårigt forløb, som gives til elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk for at kunne indgå i almenundervisningen. Basisundervisningen ophører senest efter to års forløb, og vil ifølge den nye reorganiseringsplan foregå i dansk som andetsprogscentret. Få yderligere information via læseplaner og vejledning på EMU. Læs bekendtgørelsen om tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Faget dansk som andetsprog - supplering DSA supplering er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen i supplerende dansk som andetsprog kan foregå både som selvstændig undervisning på særlige hold udenfor klassen og som undervisning integreret i fagene, hvor der er et tæt samarbejde mellem faglærer og dansk som andetsprogslærer. Få yderligere information via læseplaner og vejledning på EMU Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling DSA som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Man kan sige, at eleverne lærer fag gennem sprog- og sprog gennem fag. Det er afgørende for elevernes læring, at eleverne udvikler sig som mundtlige formidlere af fagenes faglighed og metoder og til målrettede og strategiske læsere af fagenes tekster. Der skal derfor være fokus på elevernes sproglige udvikling og faglige læsning under hele grundskoleforløbet og i alle fag. Det er lærernes opgave at bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog. Sproglig udviklings særlige opmærksomhedsområder er derfor fagenes genrer/tekstyper, deres formål og struktur, det faglige ordforråd og sprogmønstre samt sprog- og læsestrategier. Få yderligere information via vejledningen for det tværgående emne sproglig udvikling på EMU. Der kan tilgås yderligere information om sproglig udvikling i fagene i de vejledende læseplaner og i fagenes undervisningsvejledninger på EMU.dk. (Få inspiration vedrørende faglig læsning og skrivning i Kommunal strategi for læsning ved at følge nedenstående link). 6.ashx?la=da Og yderligere inspiration vedrørende faglig læsning i fagene i folkeskolen her: September

7 1.6. En vellykket integration for børn og forældre sker i både skole og fritid Basisundervisning i dansk som andetsprog er kun et element ud af mange for at sikre en vellykket integration. Børns sociale liv og relationer er også betydningsfulde faktorer for en vellykket integration, hvor der særligt er fokus på styrkelsen af børnenes kulturelle forståelse. Det har afgørende betydning for børns deltagelse i fritidslivet i deres nærmiljø, at de skaber sig relationer gennem deres tid i skole- og dagtilbud. På samme måde har de relationer, forældrene skaber i disse tilbud, betydning for forældrenes tilknytning til nærmiljøet og dermed for deres integrationsproces og sprogtilegnelse. Kommende afsnit omhandler aktiviteter og tiltag der generelt kan understøtte tosprogede elevers udvikling af sprog- og læsefærdigheder i alle fag, men adskiller sig ikke væsentlig fra, hvordan lærere ud fra almenpædagogiske perspektiver tilrettelægger den gode undervisning. September

8 DEL 2. Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Til alle lærere i alle fag: Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever 2.1. At læse på andetsproget dansk Hvis tosprogede elever skal have mulighed for at klare sig på lige fod med jævnaldrende, der har dansk som modersmål, er tilegnelsen af gode sprog- og læsefærdigheder afgørende vigtig. Undersøgelser viser, at mange tosprogede børn og unge er teknisk dygtige læsere, men ofte læser uden at forstå indholdet. Når man ikke forstår, hvad man læser, hvorfor man læser og i det hele taget ikke har en aktiv læseindstilling, kan man heller ikke tilegne sig ny viden gennem læsning. Bevidst arbejde med læsestrategier er derfor særdeles vigtigt. Læseundervisningen i skolen finder sted på ethvert niveau, uanset om eleverne i den nye reorganiseringsmodel er i almenundervisningen, DSA Center eller får sprogstøtte. Når undervisningen tilrettelægges i klasser med tosprogede elever bør Fælles Mål Dansk som andetsprog Basisundervisning og Supplerende undervisning samt dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, som nævnt i foregående afsnit vedr. Fælles Mål, koordineres med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag idet Fælles Mål retter sig mod både lærere i dansk som andetsprog og mod lærere i alle skolens fag Sprog og læsning i børnehaveklassen Overgangen fra børnehave til skole Tosprogede børnehavebørn bliver sprogvurderet ved 3 og 5 års alderen. Dette sker for at kunne beskrive barnets sproglige kompetencer og eventuelle behov samt vejlede i, hvordan sprogudviklingen fortsat kan styrkes i 0. klasse. Disse anbefalinger bør der naturligvis tages udgangspunkt i. Inviter derfor gerne sprogsprutte pædagogen, der evt. har været tilknyttet barnet i dagtilbuddet, og skolens eventuelle lærer i dansk som andetsprog med til overleveringsmødet mellem dagtilbud og skole Fokus på et tydeligt sprogmiljø For tosprogede børn i børnehaveklassen gør et bevidst sprogmiljø en stor og positiv forskel. Ordforråd som en fast undervisningsaktivitet bør eksempelvis medtænkes i enhver sammenhæng. Faste aktiviteter kan ex. være: Hvem vil være ordbog Ordtræer Dagens ord Dagens talemåde September

9 Ugens ordsprog Sjældne ord Synliggørelse og inddragelse af elevernes mange sprog Sprogvurdering Når man vurderer det tosprogede barns sproglige kompetencer i børnehaveklassen, er det nødvendigt at tage tosprogsbrillerne på, hvilket betyder, at der skal tages højde for barnets forudsætninger og dets baggrund, når man ex. vurderer ordforråd, sprogforståelse og lydlig opmærksomhed. Der kan være mange forskellige årsager til udfaldet af en konkret test, blandt andet varighed af ophold i Danmark, hvilket bør indgå i en analyse og stillingtagen til eventuelle tiltag Anbefalinger i 0. klasse Arbejde med forforståelse af indholdet, når et emne startes op Arbejde med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer Vær visuel ved introduktion til en ny højtlæsningsbog, et nyt emne, en ny leg eller lignende At få sat ord og billeder på har afgørende betydning for, om klassens tosprogede elever kan følge med i undervisningen på trods af eventuelle sproglige udfordringer Brug tid på efterbearbejdning af/opfølgning på emner, der har været arbejdet med, for at sikre sig, at alle er med. Ex. quiz af centrale ord og begreber eller spørgsmål af følgende karakter: Hvad ved vi nu om.? Brug dialogisk læsning som metode. Inspiration kan evt. hentes i materialet Læseleg fra Mary Fonden, da dette repræsenterer en systematisk metode 2.3. Sprog og læsning i indskolingen Det tosprogede barn har generelt ikke flere eller færre problemer med at knække læsekoden end ethvert barn med dansk som modersmål har, når det kommer til afkodning i begynderlæsningen. Det er derimod ordforrådet, der er den mest iøjnefaldende barriere for den tosprogede elevs læseudvikling. Ordforrådets omfang er en væsentlig faktor for at kunne lære at læse med forståelse. Hvis man ikke behersker det sprog, man lærer at læse på, er der stor risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på de tosprogede elevers læseforståelse helt fra begyndelsen af skoleforløbet. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan inkludere klassens tosprogede elever i dansk og matematik i indskolingen. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk. September

10 Læseundervisning er også sprogundervisning Det er vigtigt at huske, at for mange tosprogede børn er læseundervisningen samtidig også sprogundervisning. Derfor skal man, når man vælger tekster til begynderlæsning have fokus på: Fortsat udvikling af børnenes ordforråd og øvrige sprogfærdigheder Indholdsforståelse parallelt med afkodning Tydeliggørelse af læsestrategier, der styrker læseforståelsen For at finde ud af, om eleven ikke blot afkoder, men faktisk også forstår en given tekst, er det en god ide at lade eleven genfortælle tekster som en fast aktivitet. I det hele taget må man være opmærksom på begynderteksternes indhold. De fleste lærebogsmaterialer til den første læsning tager udgangspunkt i børn med dansk som modersmål og deres talesprogserfaringer og omverdensforståelse, og det er derfor nødvendigt at klæde den tosprogede elev på til mødet med teksten. Noget, som børn med dansk som modersmål også profiterer af Anbefalinger i indskolingen Afklare barnets forforståelse inden et emne tages op Medtænk altid læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter Brug meningsfulde tekster, der hænger sammen sprogligt og har klare genretræk Brug dialogisk læsning som metode Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer 2.4. Sprog og læsning på mellemtrinnet Undersøgelser viser, at når det kommer til læseforståelse, falder mange tosprogede fra på mellemtrinnet, hvis ikke der ydes en særlig indsats. Mellemtrinnets sprog og tekster er ofte en stor udfordring for den tosprogede elev. Teksterne er nu mere komplekse både indholdsmæssigt og sprogligt i forhold til syntaks, ordforråd og genre. Sproget bevæger sig fra hverdagssprog til fagsprog. Eleverne skal på en og samme gang lære sprog, lære om sprog og lære gennem andetsproget i skolens fag. Der er derfor fortsat behov for en særlig sproglig opmærksomhed i skolens sprog og tekster. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan inkludere klassens tosprogede elever i dansk og natur/teknik på mellemtrinnet. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk Afklar forforståelsen Et vigtigt element er forforståelse inden tekstlæsning. Forforståelse skal forstås bredt og dækker over den viden og erfaring eleverne går til tekstarbejdet med både i forhold til ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. September

11 Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for f.eks.: Mere baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd Indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvornår, hvordan, hvorfor) Kortfattet genfortælling af (fag)teksten Denne dimension i undervisningen vil komme alle elever til gode også elever med dansk som modersmål. Men for gruppen af elever med et andet modersmål end dansk, er den helt afgørende for, at de får et optimalt udbytte af læseundervisningen i alle fag Anbefalinger til mellemtrinnet Afdække elevens forforståelse, inden et emne/aktivitet/en tekst påbegyndes Altid arbejde med læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med at opbygge et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for de temaer og tekster, der arbejdes med i alle tre faser 2.5. Sprog og læsning i overbygningen - Faglæreren som sproglærer På de ældste klassetrin vil nogle tosprogede elever opleve store udfordringer i mødet med overbygningens nye fags sprog og tekster. Faglæreren må derfor også se sig selv som sproglærer. At afdække og derpå udvide de tosprogede elevers forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med, er et vigtigt element. Forforståelse skal forstås bredt og dækker over den viden og erfaring, eleverne går til tekstarbejdet med, både i forhold til ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for f.eks.: Formidling af aktuel baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd Indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor) Kortfattet genfortælling af (fag)teksten For den tosprogede elevs udbytte og forståelse har især tilgangen til arbejdet med teksterne betydning. Man skal derfor ikke være bekymret for at vælge vanskelige, men spændende tekster, men holde fast i arbejdet med før, under og efter læseaktiviteter. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan medtænke den sproglige dimension i dansk, biologi og fysik i overbygningen. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk. September

12 Anbefalinger i overbygningen Fortsat arbejde med elevernes forforståelse Vælge tekster og lærebogssystemer, der består af genreklare teksttyper Medtænk fortsat læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med at opbygge et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for de temaer og tekster, der arbejdes med i alle tre faser Vær i klasseteamet bevidst om alle læreres rolle som sproglærere I kommende afsnit præsenteres en visuel oversigt over Reorganiseringsmodellen for tosprogsområdet, og der redegøres efterfølgende i grove træk for indhold, organisering og tilrettelæggelse. September

13 DEL 3. Reorganiseringsmodellen for nyankomne tosprogede 3.1. Reorganiseringsmodellens implementeringsfaser Af hensyn til usikkerhedsmomenter i forhold til nuværende og kommende bosætningsforhold for tosprogede, vil der iværksættes en implementering i to faser. I første fase implementeres reorganiseringsmodellen på Skolegades Skole, Søndergades Skole og Hedegaardsskolen i Brønderslev by. I anden fase implementeres reorganiseringsmodellen på de øvrige skoler i kommunen alt afhængig af situationen på bosætningsområdet. Det er fremadrettet et opmærksomhedspunkt ikke at samle tosprogede elever på få skoler, da dette kan have en negativ effekt på mulighederne for integration og sprogudvikling Indhold i reorganiseringsmodellen Der etableres et centralt Modtage- og Videnscenter for Tosprogsområdet på Skolegades Skole, hvor der er ansat en tosprogskoordinator og en medarbejder i dansk som andetsprog. Alle nyankomne elever indskrives kort tid efter ankomsten til Danmark i Modtage- og Videnscentret på Skolegades Skole, hvor de deltager i et afklaringsforløb, der bl.a. skal afdække deres forudsætninger for læring og trivsel. Forældrene deltager sideløbende i møder, undervisning og kurser med personalet fra Modtage- og Videnscentret og evt. eksterne samarbejdspartnere, hvor indholdet især vil være rettet mod, hvad det vil sige at være forældre og elev i en dansk kultur og skolekontekst med henblik på at etablere et godt forældresamarbejde lige fra starten, baseret på gensidige forventningsaftaler. Omdrejningspunktet for den gode integration udmønter sig i reorganiseringsmodellen som fortløbende afklaringssamtaler og forløb tilpasset den enkelte elevs behov, og er kendetegnet ved en tidligere placering i almenområdet med tilknytning til et DSA Center. Reorganiseringsmodellen er anvisende i forhold til tid og indhold for et afklaringsforløb for ny ankomne tosprogede elever, eftersom der for nogle elevers vedkommende kan være behov for øget opmærksomhed, informationsindhentning og tiltag, der indbefatter eksterne fagpersoner i afklaringsforløbet i Modtage- og videnscentret, hvilket kan medføre, at afklaringsforløbet må forlænges ud over de 1-3 måneder. Dette kan også vise sig at være nødvendigt efter elevens placering i almenområdet og DSA center, hvorfor perioderne for anden og tredje afklaringssamtale ligeledes kan blive nødvendige at justere på. På baggrund af den tilvejebragte information mellem afklaringssamtalerne, er det vigtigt at foretage de nødvendige justeringer og ændringer i forhold til den enkelte elevs behov, idet det kan være nødvendigt at visitere til et af kommunens specialtilbud, hvis eleven har særlige udfordringer og behov foruden sprog- og kulturelle forhold. Der udfyldes afklaringspapirer for alle tosprogede elever, der skal danne grundlag for afklaringssamtalerne med henblik på skoleplacering og undervisningstilbud og en evt. visitation til specialtilbud. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som pt. er i gang med at udarbejde skabeloner, der skal ligge til grund for afklaringssamtalerne. Det forventes, at disse skabeloner er til rådighed fra januar September

14 Visuel model for Reorganiseringen Reorganiseringsmodel Tosprogsområdet Ankomst Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Afklaringsforløb med fokus på familie-og sundhedsforhold Mdr. 1-3 Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Placering i almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA-Center Mdr. 6 Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole og DSA-center i Brønderslev by. Justering ift. almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA - Center Gradvis flere timer i almen- eller specialområdet Mdr Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole og DSA-center i Brønderslev by. Justering ift. almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA - Center Gradvis flere timer i almen- eller specialområdet September

15 DEL 4. Reorganiseringsmodellen uddybet i forhold til aktører og indhold 4.1. Modtage og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Periode: Ankomst Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra Skolegades Skole Sundhedsplejerske Elev og forældre Tolk Evt. inddragelse af PPR medarbejdere, Integrationsråd, Mælkebøtten, AOF, Sprogcenter, Jobcenter og familiekonsulenter fra integrationsafdelingen Indhold og hvem gør hvad? Eleven deltager i et afklaringsforløb i Modtage- og videnscenter og sideløbende afvikles undervisning, kurser og møder med forældre (ca. 2 lektioner om ugen i et forløb af varierende længde alt efter behov). Den tidsmæssige længde af elevens forløb i Modtage og videnscentret vil være af forskellig varighed afhængig af forudsætninger og behov, men vil typisk forløbe over 1-3 måneder. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret Er primus motor i at få et godt forældresamarbejde etableret lige fra barnets begyndelse i skolen, da et godt samarbejde mellem skole og hjem bygger på ligeværdig dialog, gensidigt kendskab og gensidige forventningsaftaler, som nogle af de vigtigste grundstene til at indslusning og integration lykkes. Et tæt forældresamarbejde med god kommunikation og gensidig informationsudveksling er afgørende for, at tosprogede klarer sig godt i skolen og fremover. Det er ikke kun eleven, der skal lære at gå i en dansk skole. Familiens møde med den danske folkeskole er også et møde med en ny kultur og et fremmed sprog. For mange forældre er skole-hjem samarbejde et ukendt fænomen, og det skal derfor tydeligt formidles, hvordan folkeskoleloven forpligter både skole og hjem til at medvirke i samarbejdet samt tydeliggøre spilleregler og forventninger. I undervisningen af og på møder og kurser med forældre, hvor også eksterne samarbejdspartnere kan inddrages, bør der som minimum være en grundig orientering om følgende: - Den danske skoles læringssyn - Skole/hjemsamarbejde f.eks. fælles møder, individuelle samtaler, fester m.m. - Årsplaner, individuelle læringsmål, handleplaner og elevsamtaler - Den danske kultur og det danske skolevæsen - Hvad vil det sige at være forældre til et barn i den danske folkeskole (gensidige forventninger) - Temaer, som forældre er optaget af. Der kan laves introduktionsoplæg og dialog omkring nogle af de typiske spørgsmål forældre har (Ex. skolens intranet, forældreintra, lejrskoler, madpakker, idræt, fødselsdage, skemaer, fag, prøver etc.) September

16 Underviser, vurderer og observerer eleverne med henblik på at få dem udsluset til det skoletilbud som bedst muligt tilgodeser den enkeltes behov, og påbegynder et afklaringsforløb, der skal afdække elevens forudsætninger for læring og trivsel. Der forefindes ingen test, der kan måle den faglige udvikling på den forholdsvis korte tid afklaringsforløbet varer. Derfor er observation og iagttagelse det optimale. Ved tvivl kan evt. fagperson kontaktes (Ex. PPR psykolog og/eller talepædagog). Iagttagelse af eleven kan ex. være om eleven kan arbejde skolerelateret og har et skriftsprog selvom man som lærer ikke kan gå ind i detaljerne med at rette etc. Figur nedenfor: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret samarbejder med elev, forældre, tolk, skolens sundhedsplejerske og evt. eksterne samarbejdspartnere/fagpersoner om følgende områder: Familieforhold og familierelationer Helbred Skoleforløb og fritidsforhold Afklaringsforløb Adfærd og udvikling Venskaber og relationskompetencer Viden, færdigheder og kompetencer September

17 4.2. Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering Periode: Første afklaringssamtale afholdes indenfor 1-3 mdr. Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscenter Skoleleder fra Skolegades Skole Skoleleder fra modtagende skole med DSA center Lærere i DSA Center på modtagende skole Forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? Ved første afklaringssamtale tages der udgangspunkt i skema 1 fra afklaringsforløb udfyldt af tosprogskoordinator, Modtage og videnscenter medarbejder og sundhedsplejerske samt observationer af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af tosprogskoordinator og medarbejder i Modtage videnscentret. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscenter Udfylder skema fra afklaringsforløb i samarbejde med sundhedsplejerske og evt. eksterne samarbejdspartnere/fagpersoner Inddrager skoleleder på Skolegades skole i drøftelse om elevens placering i DSA-Center Afholder samtale med forældre om indholdet i skema fra afklaringsforløb og der fortælles kort om den nye skole/klasse/dsa - Center Skoleleder på Skolegades Skole Træffer beslutning om elevens placering i DSA- center Kontakter og samarbejder med skoleleder på modtagende skole/dsa - Center Fortæller om afklaringsforløbet for eleven Sender skema fra afklaringsforløb til skoleleder på modtagende skole Forældre Forældre er bekendt med indholdet i skema fra afklaringsforløb, og de godkender og underskriver skema Skolelederne fra afgivende og modtagende skole aftaler dato og tidspunkt for et indskrivningsmøde med forældre og evt. deltagelse af medarbejdere fra Modtage- videnscentret på Skolegades Skole, modtagende skoles DSA Center og kommende klasselærer. Inden indskrivningsmødet på modtagende skole/dsa-center skal medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage og videnscentret sørge for følgende: Orientere forældrene om den nye skole/klasse/dsa- Center Oplyse dato og tidspunkt for indskrivningsmødet Aftale mødested på den modtagende skole, og bestille tolk i god tid September

18 DEN GODE OVERGANG STRUKTUR SYSTEMATIK SYNLIGHED: Er nøgleord i afklaringsforløbet og den efterfølgende start i almenområdet med tilknytning til DSA- Center og er samtidig nøgleord i samarbejdet mellem forældre, Modtage- og videnscentret, almenområdet, DSA Center og evt. specialtilbud. Inge Schou Larsen (psykolog) har i sin forskning af overgange bl.a. konstateret følgende: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Følelsen af at høre til indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Oplevelsen af at høre til har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993) De første 3-4 uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Vigtigste tryghedsfaktor er venner! Ovenstående parametre for den gode overgang, som også er parametre for den gode integration, kan selvfølgelig gradueres og omformuleres alt afhængig af om vi taler om børn, unge eller voksne, men er i bund og grund udtryk for almenmenneskelige behov, når det handler om at begå sig på nye arenaer og i nye sammenhænge. Læs om Inge Schou Larsens forskning vedrørende overgange på følgende link: Få evt. yderligere viden og inspiration i Flygtningebørn i Folkeskolen En guide til modtagelsen af flygtningebørn og deres familier. Guiden henvender sig til alle lærere, som står overfor at skulle modtage et flygtningebarn i klassen. Guiden er udarbejdet af Danmarks Lærerforening og Dansk Flygtningehjælp https://flygtning.dk/media/ /guide_flygtningeboern-i-folkeskolen.pdf. Handler det om børn, som skal have hjælp til at komme videre efter traumatiske oplevelser, kan der hentes viden i informationsfolder, der giver gode råd til forældre og er udgivet på 6 sprog. Læs mere herom på: https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge/materialer 4.3. Skole med DSA - center Aktører: Skoleleder på skole med DSA - Center. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere på DSA - Center: ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19). September

19 Skoleleder på modtagende skole/dsa- Center Finder alderssvarende klasse til eleven Meddeleler DSA lærer og klasselærer om kommende elev og gennemgår skema fra afklaringsforkøb Orienterer medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret om klassen eleven skal starte i Afholder indskrivningsmøde med forældre Indskrivningsmødet: a. Forældre, skoleleder og evt. medarbejdere fra Modtage og videnscentret, klasselærer og DSA lærer mødes på modtagende skole b. Kommende klasselærer, DSA lærer eller skoleleder byder velkommen, og fortæller kort om skolen og klassen (både almen og DSA klasse) c. Efter en rundvisning på skolen besøger forældre og elev kommende klasse og DSAklasse/hold Klasselærer i modtagende klasse og DSA lærer Kontakter medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Afholder overleveringsmøde med medarbejder og tosprogskoordinator fra Modtage- og videnscentret og spørger ind til skema 1 fra modtage- og afklaringssforløb Forbereder klassen og DSA- Center eleverne på den nye elev Udpeger 2 klassevenner i almenområdet til den tosprogede elev (Læs yderligere information under hvad gør klasselærer og lærere i almenområdet ) Medarbejder og tosprogskoordinator fra Modtage- og videnscenter Er til rådighed for de skoler/dsa Centre eleverne placeres i I forbindelse med placering af eleverne har centeret en opgave i at overlevere eleven på et møde med klasselærer i modtagende klasse og DSA lærer samt vejlede den modtagende skole i det videre arbejde Skaber overblik over, hvilke ressourcepersoner og vejledere skolen kan trække på i forskellige situationer. Dette gælder også for tolkebistand Er en støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Er en støtte for forældrene i den første tid i skolen (1-3 mdr.) vejleder forældre i at agere i den nye kontekst Er formidler af forventninger til forældre Styrker børn og forældres aktive medborgerskab Styrker familiens netværk og bygger bro til øvrige fritidstilbud i kommunen, som kan bistå til børnenes udvikling og trivsel DSA Center Undervisning i DSA Basis iflg. Fælles Mål (EMU portalen). Kompetenceområderne læsning, skrivning, lytning og tale herunder færdigheds- og vidensområder Undervisning i DSA Supplerende iflg. Fælles Mål (EMU protalen), Kompetenceområderne læsning, skrivning, lytning og tale herunder færdigheds- og vidensområder Gør brug af undervisningsdifferentiering på grund af den ofte store spredning i det faglige niveau Anvender modersmålet som indgangsvinkel og ressource til at lære andetsproget dansk. (Få yderligere information under nedenstående afsnit for klasselærer og lærere i almenområdet) Rådgiver og vejleder lærere i almen området vedrørende undervisning af tosprogede og er med i klassen med henblik på kollegial sparring og coteaching, hvor sidstnævnte indebærer, at lærer og ressourceperson har et fælles og ligeværdigt ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning og løse udfordringer Er en støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Følger så vidt muligt årsplan udarbejdet af lærere i almenområdet, og tager afsæt i samme materialer som i almentilbuddet, da dette kan have stor betydning for elevens udbytte Har tæt samarbejde med lærere i elevens almentilbud vedr. elevens personlige, sociale og faglige udvikling September

20 Klasselærer og lærere i almenområdet Er støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Formidler to klassevenner for den tosprogede elev, der kan hjælpe med følgende: at tage godt imod den tosprogede elev, forklare og instruere i undervisningssituationer, lege med i frikvartererne og forklare praktiske ting, ud fra en viden om, at børn ofte bedre forstår børn. Ifølge Vygotsky er det således at: Alle kompetencer udvikles i en social kontekst og dermed i en relationel kontekst Sørger for, at den tosprogede elev har en fast plads i almen klassen selvom vedkommende ikke deltager i alle timer på skemaet Taler tydeligt og aldrig med ryggen vendt mod eleven eller klassen ex. ved skrivning på tavle - eftersom der mundaflæses Er tålmodige i forhold til at lære den tosprogede elev at begå sig i den demokratiske læreproces og lære de demokratiske spilleregler Formidler en kontaktperson til den tosprogede elevs familie blandt stamklasssens forældre, der kan bistå med hjælp af info fra forældreintra, deltagelse i klassens arrangementer og andre praktiske ting Åbner læringsrummet for flere sprog og de sproglige ressourcer eleven har med sig ved at anvende modersmålet som indgangsvinkel til at lære andetsproget dansk. Oversættelse fra modersmål til dansk kan bidrage til, at eleverne kaster sig ud i nogle andre og måske sprogligt mere komplekse og nuancerede formuleringer på andetsproget (da man tænker og reflekterer bedst på modersmålet), end når de skriver direkte på andetsproget. Oversættelse på denne måde kan samtidig give anledning til metasproglige refleksioner (jf. Ulla Lundqvist: At strække sproget 2008). (Få evt. yderligere inspiration på vedr. oversættelser af skriftlig fremstiling fra modersmål til andetsproget - også benævnt Identy Texts fra Loyola University Chicago). Det er derfor vigtigt at give plads til at skrive og tale på elevens to evt. flere sprog, for når man anerkender modersmålet, anerkender man samtidig mennesket, og tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger, hvilket samtidig betyder, at lærere må give slip på kontroltabet, eftersom de ikke kan rette den skriftsproglige del på elevens modersmål. Modersmålet giver bl.a. mulighed for: 1. At have en personlig og kulturel identitet 2. At have et følelsessprog, som indbefatter tanker, drømme og en indre dialog 3. Kommunikation med forældre og kontakt med familie/hjemland 4. Flere muligheder også karrieremæssigt, da erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer/flere sprog Tager højde for den sproglige udvikling i alle fag i henhold til Fælles Mål. (Få evt. inspiration fra filmen Den sproglige dimension i fagene (gratis onlinefilm, som kan ses på Faglærere skal i princippet fortsætte med at gøre det de gør i deres fag, bare mere systematisk og med en øget sproglig opmærksomhed med henblik på sproglig udvikling. (Få evt. yderligere inspiration på og under det tværgående emne Sproglig udvikling på EMU) Anvender begrebet Talelektier i forhold til at inddrage den tosprogede forældre som en ressource. Talelektier er en metode, hvorpå eleverne aktiverer deres førfaglige viden samt hverdagssprog på modersmålet. Dermed bliver hjemmets sprog et redskab i en læringsmæssig kontekst (Få yderligere oplysninger på Benytter den flersproglige og flerkulturelle dimension i undervisningen uden dog at gøre eleven til eksponent for sin kultur/sit sprog Inddrager skrivning i fagene i høj grad, da dette er en god indgangsvinkel til at tilegne sig fagligt stof Har tæt samarbejde med medarbejdere i DSA Center og Modtage- videnscenter om elevens personlige, sociale og faglige udvikling samt tilrettelæggelse af undervisning i almenklasser med flersprogede- og tosprogede elever evt. via co-teaching Inddrager forskningskortlægningen der viser, at følgende 3 aktiviteter understøtter den tosprogede elevs læring: 1. Kollaborativ læring: Hvor eleverne arbejder sammen om at løse en opgave og dermed anvender sproget og fører samtaler om sprog. 2. Systematisk eksplicitte metoder: Eleven guides gennem læreprocessen. 3. Løbende vurdering af elevens læring Anvender evaluering og feedback. September

21 4.4. Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer Periode: Efter 6 mdr. Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra skole med DSA - center Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Klasselærer Forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? Ved anden afklaringssamtale tages der udgangspunkt i afklaringsskema 2 udfyldt af relevante medarbejdere i almenområdet og DSA Center samt evt. medarbejdere fra Modtage og videnscentret. Der inddrages observationer, vurderinger og evt. test af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af medarbejdere i både DSA center, klasselærer og faglærere i almenområdet, hvilket fremgår af afklaringsskemaet. Ved anden afklaringssamtale foretages de nødvendige justeringer og der træffes beslutninger vedrørende elevens kommende undervisningstilbud i det mødefora, der ovenfor er skitseret under aktører. Dansk som andetsprogslærer og klasselærer Skoleleder på skole med DSA - center Udfylder skema til brug for anden afklaringssamtale i et samarbejde med medarbejdere fra almen området, vejledere og evt. eksterne fagfolk Afholder samtale med forældre om indholdet i skema til brug for anden afklaringssamtale Aftaler dato og tidspunkt for afklaringssamtalen med skoleleder Deltager i anden afklaringssamtale Indkalder forældre og relevante medarbejdere og evt. eksterne fagfolk til anden afklaringssamtale Bestiller tolk i god tid September

22 4.5. Skole med DSA center Aktører: Skoleleder på skole med DSA- Center Tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19, gældende for DSA center, klasselærer og lærere i almenområdet) Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer Periode: Efter 12 mdr. (Max. 24 mdr.) Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra skole med DSA - center Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Klasselærer Forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? Ved tredje afklaringssamtale tages der udgangspunkt i afklaringsskema 3 udfyldt af relevante medarbejdere i almenområdet og på DSA Center. September

23 Der inddrages observationer, vurderinger og evt. test af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af medarbejdere i både DSA center, klasselærer og faglærere i almenområdet, hvilket fremgår af afklaringsskemaet. Ved tredje afklaringssamtale foretages de nødvendige justeringer og der træffes beslutninger vedrørende elevens kommende undervisningstilbud i det mødefora, der ovenfor er skitseret under aktører. Dansk som andetsprogslærer og klasselærer Skoleleder på skole med DSA - center Udfylder skema til brug for anden afklaringssamtale i et samarbejde med medarbejdere fra almen området, vejledere og evt. eksterne fagfolk Afholder samtale med forældre om indholdet i skema til brug for anden afklaringssamtale Aftaler dato og tidspunkt for afklaringssamtalen med skoleleder Deltager i anden afklaringssamtale Indkalder forældre og relevante medarbejdere og evt. eksterne fagfolk til anden afklaringssamtale Bestiller tolk i god tid 4.7. Skole med DSA center Aktører: Skoleleder på skole med DSA- Center Tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19, gældende for DSA center, klasselærer og lærere i almenområdet) September

24 DEL 5. HVAD VISER FORSKNINGEN PÅ TOSPROGSOMRÅDET 5.1. Statusopdatering på basisundervisning for tosprogede elever Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udkom i feb med en kvalitativ kortlægning af praksis i 20 kommuner i forhold til håndteringen af basisundervisning for tosprogede elever. Kortlægningen kan læses i sin fulde længde på nedenstående link, og er bl.a. inddraget i udformningen af den nye reorganiseringsmodel for tosprogsområdet. I kortlægningen kan skolernes medarbejdere hente inspiration til undervisning af tosprogede og samtidig få indsigt i opmærksomhedspunkter: https://www.eva.dk/projekter/2015/basisundervisning-for-tosprogede-elever-i-modtagelsesklasser Under ovenstående link findes også en EVA undersøgelse vedrørende basisundervisning i dansk som andetsprog på seks skoler i Danmark, som har til formål at skabe et samlet vidensgrundlag om praksis i forbindelse med følgende: 1. Tilrettelæggelse af basisundervisning i dansk som andetsprog 2. Hvordan der arbejdes med overgange på skolerne 3. Hvordan skolerne organiserer opgaven Her fremgår det bl.a., at lærere ofte har følgende 8 perspektiver i fokus, når de tilrettelægger basisundervisning: At skabe en fast struktur i elevernes hverdag At skabe kontinuitet og forudsigelighed i undervisningen At være bevidste om elevernes sproglige udvikling At have fokus på elevernes forforståelse At fokusere på klasseledelse At have tydelige faglige forventninger til eleverne At have tydelige sociale forventninger til eleverne i skolehverdagen At finde temaer og forløb, som kan udgøre et fælles afsæt for undervisningen Det er værd at bemærke, at perspektiverne kan placeres i et kontinuum mellem almenpædagogiske og andetsprogspædagogiske perspektiver på, hvordan man tilrettelægger den gode undervisning. I sidstnævnte EVA undersøgelse er der ligeledes beskrevet 3 praksisnære og konkrete eksempler på, hvordan basisundervisningen kan se ud: 1. Når man tager udgangspunkt i et fælles afsæt for undervisningen, som eleverne kan koble sig på 2. Når man inddrager modersmål og elevernes baggrund 3. Når man tager udgangspunkt i en særlig individuel opmærksomhed September

25 September

26 September

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Asylklasserne på Humble Skole

Asylklasserne på Humble Skole Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Overgange version 1.0

Overgange version 1.0 Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere