Supplement til Procesvejledning nr. 6 Overgang til drift. regnskabsreform i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplement til Procesvejledning nr. 6 Overgang til drift. regnskabsreform i staten"

Transkript

1 Supplement til Procesvejledning nr. 6 Overgang til drift Vejledning til udarbejdelse af regnskabsinstruks Økonomistyrelsens serie af procesvejledninger vedr. regnskabsreform i staten Den 9. september

2 1. Indledning Indledende overvejelser Ændring eller tilpasning af bogføringskredse Ledelsesbeslutninger i relation til den regnskabsmæssige opfølgning og kontrol Nye forretningsgange i regnskabsinstruksen Sammenfatning Beskrivelse af underliggende forretningsgange...8 Forretningsgang 1: Nye anskaffelser Indledning Regelgrundlag Flow-chart: Nye anskaffelser Tjekliste til regnskabsinstruks Eksempel på beskrivelse...13 Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver Indledning Regelgrundlag Flow-chart: Værdiregulering af aktiver Tjekliste til regnskabsinstruks Eksempel på beskrivelse...21 Forretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter Indledning Regelgrundlag Tjekliste til regnskabsinstruks Eksempel på beskrivelse...29 Forretningsgang 4: Feriepengeforpligtelser Indledning Regelgrundlag Tjekliste til regnskabsinstruks Flow-chart: Feriepengeforpligtelser Eksempel på beskrivelse...36 Forretningsgang 5: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid Indledning Regelgrundlag Tjekliste: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid Flow-chart: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid Eksempel på beskrivelse...42 Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter Indledning Regelgrundlag Tjekliste til en regnskabsinstruks Flow-chart: Registrering af udviklingsprojekter Eksempel på beskrivelse af forretningsgang

3 1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af sin regnskabsinstruks efter omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Beskrivelsen af de nye forretningsgange, og regnskabsinstruksen som sådan, bygger på institutionsledelsens beslutninger om de overordnede retningslinier for regnskabsopfølgning og kontrol. Det er derfor vigtigt, at ledelsen udstikker retningslinier i forbindelse med de nye forretningsgange, foretager de nødvendige beslutninger og i øvrigt deltager aktivt i tilpasningen af instruksen. Bilaget er tænkt som et hjælpemiddel til at komme i gang med og give inspiration til beskrivelsen af de nye forretningsgange, som følger af regnskabsreformen. Der er ikke tale om en fuldstændig model for en instruks. Eksemplerne repræsenterer derfor ikke en fast skabelon, men skal tilrettes de konkrete forhold i den enkelte institution. Hvis en institution, som led implementeringen af regnskabsreformen, herudover har omlagt sin regnskabsmæssige organisering med henblik på at effektivisere regnskabsopgaverne, bl.a. ved at indgå i fællesadministrative enheder, skal dette også tænkes ind i regnskabsinstruksen. Det betyder, at forretningsgangene mellem et administrativt fællesskab og de tilsluttede institutioner skal være beskrevet i detaljer således, at det klart fremgår, hvem der har hvilke opgaver og ansvar. Endvidere kan der være særlige forhold omkring indførsel af elektroniske medier med henblik på effektivisering af salgs-, indkøbs-, registrerings- og godkendelsesprocesser, som eksempelvis elektronisk fakturering, der skal tænkes ind i tilpasningen af regnskabsinstruksen. Tilpasningen af regnskabsinstruksen til omkostningsbaserede principper kan enten ske gennem et tillæg til den eksisterende regnskabsinstruks eller gennem en omskrivning af selve instruksen. I første omgang er det vigtigste at få beskrevet de nye forretningsgange i et tillæg, så institutionen i praksis kan overgå til drift snarest muligt. I anden omgang skal selve regnskabsinstruksen omskrives. Deadline for tilpasning af regnskabsinstruks er fastsat til 1. oktober Tilpasningen kan således enten bestå i et tillæg til regnskabsinstruksen eller en decideret omskrivning af hele instruksen. Det anbefales imidlertid, at en helt ny instruks udarbejdes snarest Opbygning af supplement til PV6 Supplementet til PV6 er opbygget som en generel introduktion til en række generelle forhold, samt en række eksempler på specifikke beskrivelser af nye forretningsgange. De generelle forhold retter sig mod de indledende overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, og de ledelsesbeslutninger, der skal foretages, før institutionen kan tilpasse sin regnskabsinstruks på de underliggende områder. De tilhørende underliggende forretningsgange (eller tjeklister) retter sig primært mod beskrivelsen af nye forretningsgange indenfor specifikke områder, der følger af overgangen til omkostningsprincipper og som eksisterer for de fleste institutioners vedkommende. For enkelte 1 Rettet 9. september

4 institutioner vil beskrivelser af flere forretningsgange være påkrævet. Hertil kan den model, der præsenteres i dette supplement, ligeledes benyttes. Vedrørende de underliggende forretningsgange er det vigtigt, at de faglige enheder i institutionen også deltager i processen vedrørende udarbejdelse af instruksen, idet de vil blive involveret i den efterfølgende budget- og regnskabsmæssige opfølgning. 2. Indledende overvejelser De indledende overvejelser berører de forhold, som det er nødvendigt at overveje, før tilpasningen af regnskabsinstruksen kan påbegyndes, herunder: 1. Ændring eller tilpasning af bogføringskredse som følge af regnskabsreformen 2. Ledelsesbeslutninger i relation til den regnskabsmæssige opfølgning og kontrol 3. Hvilke nye forretningsgange der skal beskrives i regnskabsinstruksen Nedenfor behandles de tre punkter i nævnte rækkefølge. 2.1 Ændring eller tilpasning af bogføringskredse Inden institutionen igangsætter udarbejdelsen af regnskabsinstruksen, er det nødvendigt at overveje, om der skal ske ændringer i relation til de bogføringskredse, som institutionen har i dag. Som følge af regnskabsreformen vil visse typer af bevillinger, som institutionen modtager, ikke være omfattet af reformen og der skal derfor ske en tilpasning herfor, såfremt de f.eks. ligger i samme bogføringskreds som institutionens driftsbevilling. Økonomistyrelsen har udarbejdet en vejledning, der ligger på hjemmesiden, som beskriver de tilpasninger, som skal foretages (www.oes.dk/sw2171.asp). 2.2 Ledelsesbeslutninger i relation til den regnskabsmæssige opfølgning og kontrol I forbindelse med regnskabsreformen skal der træffes nogle beslutninger, som ledelsen skal forestå, inden de detaljerede forretningsgange tilrettelægges og indarbejdes i regnskabsinstruksen. Det skal understreges, at de detaljerede forretningsgange er afhængige af disse ledelsesbeslutninger og ikke kan fastlægges, før de er på plads. Den løbende regnskabsopfølgning og rapportering er et vigtigt led i den regnskabsmæssige kontrol. Udover beslutningen om, hvor ofte, der skal foretages periodeafslutning, er detaljeringsgraden i regnskabsopfølgningen væsentlig. De daglige forretningsgange afhænger således af en række beslutninger bl.a. omkring omfanget af den løbende periodisering, der skal foretages og de væsentlighedsbetragtninger, som skal danne grundlag for den løbende regnskabsopfølgning, rapportering og kontrol. Hertil kommer formelle krav, som ledelsen skal sikre overholdes, som eksempelvis månedsvis afstemning mellem registreringer i SKS og det lokale økonomisystem og kvartalsvis kontrol og godkendelse af, at aktiver og passiver er opgjort korrekt (se Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen, samt Økonomistyrelsens skrivelse af 4. november 2004). Overholdelse af de formelle krav kræver selvsagt, at de rette oplysninger er tilgængelige. På den baggrund er der relevant at få defineret og fastlagt de regnskabsopgaver, som skal foretages i forbindelse med den løbende periodeafslutning - med øje for det ønskede detaljeringsniveau. Dette 4

5 gælder især de væsentlighedsbetragtninger, der relaterer sig til den løbende regnskabsmæssige behandling vedrørende periodeafgrænsning, periodisering af udgifter og indtægter generelt og nedskrivning mv. Mængden af regnskabsopgaver vil selvsagt begrænses af et højere væsentlighedsniveau. Hensynet til frekvensen af periodeafslutninger og detaljeringsgraden afspejles begge i tjeklisten nedenfor. I sidste instans er de to forhold et udtryk for den økonomistyring, der ønskes i institutionen. Det er således nødvendigt, at nedenstående overvejelser er gjort før de nye forretningsgange/arbejdsgange fastlægges og beskrives i regnskabsinstruksen. Tjekliste: Ledelsesbeslutninger i relation til regnskabsopgaver Generelle nye forretningsgange og kontroltiltag Hvilke periodiseringsmæssige opgaver mener ledelsen er nødvendige i relation til en retvisende løbende rapportering? Hvilket væsentlighedsniveau skal fastsættes for periodeafgrænsning og periodisering af almindelige udgifter og indtægter generelt samt hvilke kriterier for nedskrivning skal gælde? Hvilke nye kontroltiltag skal indføres nu, hvor regnskabsaflæggelse efter omkostningsprincipper beror mere på skøn og vurderinger? 2.3 Nye forretningsgange i regnskabsinstruksen I forbindelse med det omkostningsbaserede regnskab er det nødvendigt at få beskrevet og indarbejdet en række nye forretningsgange i institutionens regnskabsinstruks. Nedenstående figur 1 viser, hvilke (nye) overordnede arbejdsgange, der kan være relevante at få beskrevet for den enkelte institution. 5

6 Figur 1: Overordnede arbejdsgange: Hvilke processer kan være relevante for den enkelte institution? Centralt niveau: Ledelsesbeslutninger Fastsætter overordnede retningslinier / principper (væsentlighedsvurderinger) Fastlæggelse af periodiseringsmæssige opgaver Nye kontroltiltag Decentralt niveau: Afdelingsledelse (Budgetansvarlige) Godkender alle skøn Orienterer ledelsen Periodevis kontrol Løn/Personalekontoret Opgørelser af tidsregistrering til feriepengeforpligtelsen, over/merarbejde og flekstid Afdelinger (Aktivitetsansvarlige) Alm. inventarregistrering Køb Forbedring/vedligeholdelse / skøn Nedskrivningsvurdering / skøn Levetidsvurdering / skøn Salg, kassation, donation / skøn Lager: Køb og forbrug Registrering af udviklingsprojekter Registering af igangværende arbejder Regnskabsfunktion Registrering OBR Daglig bogføring og kontering Oprettelse af afskrivningsprofiler Håndtering af forpligtelser Foretager afstemninger Opsætning i økonomisystem Overgangen til omkostningsprincipper stiller større krav til udøvelse af skøn og vurderinger, hvilket selvsagt stiller yderligere krav til intern kontrol, herunder funktionsadskillelse mellem den, der henholdsvis disponerer, konterer og kontrollerer. Dette afspejles i figuren, hvor det centrale er sondringen mellem den aktivitetsansvarlige, budgetansvarlige og regnskabsfunktionen. Den enkelte institution må selv afgøre, hvor opgaverne løses mest effektivt, herunder hvilke opgaver, der eventuelt skal løses af et administrativt fællesskab. Da løbende budget- og regnskabsmæssig opfølgning i højere grad end tidligere vil berøre de faglige enheder i institutionen, er det vigtigt, at de inddrages i processen omkring udarbejdelse af regnskabsinstruksen. Funktionsadskillelsen indarbejdes i regnskabsinstruksen, f.eks. ved en beskrivelse i et flow-chart, hvor de aktører, som deltager i arbejdsgangen, samt deres rolle og opgaver beskrives. Når de nye forretningsgange er besluttet og beskrevet er det vigtigt, at de videreformidles til resten af institutionen, så overgangen til drift efter de nye omkostningsbaserede principper bliver reel og ikke kun formel. En udførlig beskrivelse i instruksen gennem diagrammer, skemaer og uddybende tekst kan derfor være en fordel. De nye forretningsgange, der erfaringsmæssigt forekommer hyppigst i institutionerne som følge af omkostningsbaserede regnskabsprincipper, er udvalgt nedenfor. For den enkelte institution kan der 6

7 være tale om flere beskrivelser, hvortil den model, der skitseres i dette supplement, ligeledes kan benyttes. 1. Procedure for registrering af nyanskaffelser 2. Efterfølgende værdiregulering (afskrivninger og nedskrivninger af nyanskaffelser) 3. Fastlæggelse af procedure for periodeafgrænsning og væsentlighedsvurderinger i forbindelse med periodisering af indtægter og udgifter 4. Registrering og afvikling af feriepengeforpligtelser 5. Registrering af over/merarbejde eller flekstid til afspadsering/udbetaling 6. Aktivering af udviklingsprojekter De udvalgte forretningsgange indeholder beskrivelser af arbejdsgange indenfor de enkelte områder. Beskrivelserne består af et eksempel på et flow-chart for arbejdsgangene med uddybende kommentarer og eksempler, samt en tjekliste, der angiver, hvilke forhold, der skal være beskrevet i regnskabsinstruksen. Det er hensigten, at tjeklisten udelukkende er rettet mod de nye forretningsgange og kontroltiltag, der følger af regnskabsreformen. Listen er derfor ikke fyldestgørende i relation til, hvad en fuldstændig regnskabsinstruks bør indeholde. En beskrivelse af forretningsgangen ved et flow-chart er en god ide med henblik på at kortlægge og skulle beskrive den. Et flow-chart i en regnskabsinstruks vil i mange tilfælde bidrage til at skabe overblik og give en bedre forståelse af forretningsgangene og de nye principper, som skal indføres. 2.4 Sammenfatning Denne introduktion er en indledning til en række nye forretningsgange og kontroltiltag, der følger af overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Introduktionen retter sit primære fokus mod de ledelsesvalg, der skal træffes og besluttes, og de overvejelser, der skal gøres, før en egentlig beskrivelse af de nye forretningsgange kan udarbejdes. Følgende centrale forhold og opmærksomhedspunkter er derfor væsentlige at få fastlagt inden de detaljerede beskrivelser udarbejdes: Der skal foretages en række ledelsesmæssige beslutninger bl.a. vedrørende nye rapporter, periodeafslutning og den løbende, samt den afsluttende regnskabsgodkendelse. Disse forhold skal fastlægges, før de daglige og underliggende forretningsgange kan beskrives. Udover de direkte effekter af omkostningsbaserede regnskabsprincipper skal regnskabsinstruksen tilpasses institutionens konkrete forhold og rammer såsom indførsel af administrative fællesskaber og elektroniske medier med henblik på at effektivisere regnskabsopgaverne. Det kan være relevant med ændringer eller tilpasninger til institutionens bogføringskredse, såfremt der f.eks. ligger tilskudsmidler, som ikke er omfattet af regnskabsreformen i samme bogføringskreds som driftsbevillingen Som følge af overgangen til omkostningsbaserede principper stilles større krav til intern kontrol og funktionsadskillelse mellem den, der henholdsvis disponerer, kontrollerer og konterer, idet der skal udføres flere skøn og vurderinger i forbindelse med de regnskabsmæssige opgaver At regnskabsreglerne i ØAV er beskrevet og fulgt i regnskabsinstruksen Det er vigtigt at videreformidle og få gjort beskrivelserne af de nye forretningsgange let tilgængelige for resten af institutionen - særlig til de faglige enheder i institutionen, som berøres heraf. 7

8 3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange Forretningsgang 1: Nye anskaffelser 1. Indledning Nærværende afsnit er rettet mod opmærksomhedspunkter og de nye arbejdsgange, der skal være på plads i institutionens regnskabsinstruks ved overgangen til nye regnskabsprincipper. Hensigten med afsnittet er primært at give inspiration til beskrivelsen af de nye forretningsgange for nye anskaffelser, der følger af reformen. Alle forhold er ikke nødvendigvis relevante for den enkelte institution, men beskrivelserne kan anvendes som inspirationskilde efter behov. I regnskabsinstruksen skal følgende procedurer ved nye anskaffelser som et minimum være på plads: Overordnede retningslinier for nyindkøb og aktivering af anskaffelser Indkøbsprocedure: Bestilling, indstilling og orientering. Bilagshåndtering: Følgesedler og fakturaer. Procedurer ved aktivering eller udgiftsføring af nyindkøb. Regnskabsmæssige rutiner vedrørende registrering, kontering og afstemning. Ledelsesmæssige beslutninger: Overordnede retningslinier Det er vigtigt, at de ledelsesmæssige beslutninger er afklaret, før de egentlige beskrivelser udarbejdes. Det er således ledelsen, der tegner de overordnede retningslinier for nyindkøb og sikrer, at skøns- og tvivlsspørgsmål er besvaret på forhånd. De resterende procedurer fremgår af nedenstående flow-chart. Det mest centrale ved overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper er, hvorvidt en ny anskaffelse skal aktiveres (balance) eller udgiftsføres (drift). Samtidig kan de regnskabsmæssige rutiner - som eksempelvis registrering - ændres som følge af reformen. Indkøbsproceduren og bilagshåndteringen er angiveligt beskrevet i instruksen forvejen, men reformen kan give anledning til at revurdere arbejdsgangene forbundet hermed. 2. Regelgrundlag Regelgrundlaget for aktivering af nyanskaffelser kan findes i ØAV-regelsættet og bør kort fremgå af regnskabsinstruksen: Indregning af aktiver: Værdiansættelse: Forbedringer og vedligeholdelse: Afskrivning: Bunkning: Registrering: 8

9 3. Flow-chart: Nye anskaffelser Nedenstående flow-chart beskriver tre faser, der består i henholdsvis indkøbsprocedure, bilagshåndtering og ikke mindst aktivering af aktiver (eller udgiftsføring). I figuren lægges vægt på funktionsadskillelsen mellem den aktivitetsansvarlige (disponent), den budgetansvarlige (kontrol) og regnskabsfunktionen (bogføring). 3.1 Indkøbsprocedure Den første fase består i indkøbsproceduren, der resulterer i en købsordre til en given leverandør. Proceduren omkring nyindkøb af varer er baseret på institutionens egne regler for orientering, indstilling og bestilling i henhold til almindelige bemyndigelser. Disse forhold er sandsynligvis på plads i forvejen, men regnskabsreformen (og andet - såsom elektronisk fakturering) kan give anledning til at revurdere og ændre indkøbsproceduren. 3.2 Bilagshåndtering Den anden fase retter sig mod bilagshåndtering, der vedrører arbejdsgangen omkring modtagelse af nyindkøbte varer og kontrol og godkendelse af følgesedler og fakturaer. Som i den første fase vedrører dette strengt taget ikke regnskabsreformen, men arbejdsgangene skal være beskrevet i den endelige regnskabsinstruks. Ved modtagelsen af en given vare skal denne kontrolleres og sammenholdes med følgesedlen. Fakturaen skal endvidere godkendes og afstemmes med følgesedlen (kontrol af om leverancen har fundet sted). Den endelige bogføring kan imidlertid først foretages, når det er afgjort, hvorvidt der er tale om aktivering af nye anskaffelser: 3.3 Aktivering eller udgiftsføring I henhold til de nye omkostningsbaserede principper skal det besluttes, om et nyindkøb skal aktiveres eller udgiftsføres. Det centrale i denne fase er, hvorvidt de formelle regler for aktivering af aktiver er opfyldt og hvordan et givent nyindkøb i så fald skal aktiveres. Der er således to muligheder: (i) Aktivering: Følgende skal være på plads: Det skal sikres, at de formelle regler for aktivering er overholdt. Med henblik på at få registreret nyindkøbet korrekt skal beslutningen om aktivering således være baseret på reglerne i ØAV (se 2. ovenfor). Det skal afgøres om nyindkøbet skal aktiveres som et selvstændigt aktiv, et bunket aktiv eller eventuelt som en forbedring af et eksisterende aktiv. I tilfælde af forbedringer skal dette registreres i anlægsmodulet i økonomisystemet. Hvis institutionen har frivillige bunker, skal forretningsgangene omkring og reglerne for disse være på plads i instruksen. Ved aktivering af nye selvstændige aktiver skal afskrivningsprofilen fastlægges ud fra gældende retningslinier og regnskabsfunktionen skal orienteres herom. (ii) Udgiftsføring Udgiftsføres som drift (evt. periodisering). 9

10 Hvis et nyindkøb ikke skal aktiveres som led i omkostningsbaserede regnskabsprincipper skal det muligvis inventarregistreres på almindelig vis i henhold til institutionens egne retningslinier. Disse retningslinier bør ligeledes fremgå af regnskabsinstruksen. Regnskabsfunktionen registrerer og bogfører i økonomisystemet efter forudgående angivelse af kontering i begge tilfælde. Det skal fremgå klart af instruksen, hvordan aktivering og udgiftsføring håndteres i praksis og dermed hvem, der ansvaret for de enkelte procedurer. Nedenstående flow-chart viser de tre faser. 10

11 Nye anskaffelser Indkøbsprocedure Bilagshåndtering Aktivering eller udgiftsføring Indstilling Orientering Bestilling af anskaffelse Modtagelse af anskaffelse Modtagelse faktura Alm. inventarregistrering Aktivitetsansvarlig Afstemning: Anskaffelse og følgeseddel Godkendelse følgeseddel Vurdering af regelsæt for aktivering Aktivering Fastlæggelse af afskrivningsprofil og angivelse af kontering Regnskabsfunktion Budgetansvarlig Godkendelse Godkendelse faktura Afstemning: Følgeseddel og faktura Udgiftsføring Oprettelse i anlægsmodul Bogføring 11

12 4. Tjekliste til regnskabsinstruks Den følgende tjekliste er primært er rettet mod de nye forretningsgange, der følger af den omkostningsbaserede regnskabsreform. Hovedpunkterne omfatter de nye kontroltiltag, der kan komme på tale i forbindelse med overgangen til drift, samt de organisatoriske forhold, der skal være på plads for at opfylde reformens regelsæt. Sidst, men ikke mindst, angives en række gode råd og anbefalinger, der forhåbentlig kan lette overgangen, herunder udfærdigelsen af en ny instruks. Som et minimum skal svarene på nedenstående spørgsmål være beskrevet i tillægget til regnskabsinstruksen. Nye kontroltiltag Organisatorisk / i praksis Hvem godkender og kontrollerer håndteringen af nyindkøb og hvor ofte foretages denne kontrol? Hvem fastsætter og ajourfører de overordnede retningslinier? Hvor ofte skal den budgetansvarlige inddrages i forretningsgangene? Skal reglerne for bestilling, indstilling, orientering og bilagshåndtering være som hidtil? Hvem træffer beslutning om, hvorvidt et nyindkøb skal aktiveres som et selvstændigt, bunket eller forbedrende aktiv - eller udgiftsføres? Hvem vurderer, om der er tale om en væsentlig forbedring og ikke blot vedligeholdelse? Hvem godkender vurderingen? Hvem fastlægger afskrivningsprofil, dvs. levetid og afskrivningsmetode for nyindkøbte aktiver? Hvis institutionen har frivillige bunker skal forholdende omkring disse være beskrevet in instruksen: Hvem har ansvaret for hvilke forhold og hvornår? Hvem godkender aktiveringen og afskrivningsprofilen? Hvem giver besked til Regnskabsfunktionen om nyindkøb, der skal henholdsvis aktiveres eller udgiftsføres i henhold til reglerne ovenfor? Hvem giver Regnskabsfunktionen besked om den nærmere kontering (forbedring af eksisterende aktiv, bunkede aktiver mv.)? Hvem foretager registrering og ajourføring i anlægsmodul etc.? Alternativt bogføres direkte i anlægskartotek via kreditormodul (Husk, at institutionen kan have opstillet interne regler for almindelig inventarregistrering. Denne inventarregistrering indebærer ikke nødvendigvis aktivering). Hvem foretager den samlede kontering? 12

13 Anbefalinger Konstruér et skema, der angiver, hvilken type aktiver institutionen har i forhold til klassifikationen, herunder bunker. Konstruér flow-charts over arbejdsgangen ved nyindkøb. Det kan stærkt anbefales at gøre det detaljeret så de enkelte bunker mv. fremgår. Lav fakturabilag, der medfølger ved fremsendelse af godkendt faktura til Regnskabsfunktionen. Det kan fremgå af bilaget, om der er tale om aktivering af selvstændige aktiver, forbedringer, bunkede aktiver mv. dvs. med angivelse den af præcise kontering. 5. Eksempel på beskrivelse Nedenstående udgør et konkret eksempel på en forretningsbeskrivelse i en instruks, hvori ovenstående spørgsmål er besvaret: Ny forretningsgang for kontering af nyanskaffelser Nye principper for kontering af anskaffelser vedrører primært følgende grupper anlægsaktiver: Købte IT-licenser Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT udstyr Instruksen indeholder ikke anskaffelser af bygninger, bygge- og IT-projekter. Anskaffelser, der skal aktiveres, værdiansættes til kostpris, hvilket omfatter købsprisen tillagt de udgifter, der er forbundet med anskaffelsen. Anskaffelser aktiveres generelt ved ibrugtagning. Der sondres mellem tre kategorier af anskaffelser, der skal aktiveres: a. Alle anskaffelser med en kostpris på kr. (ekskl. moms) eller derover og en forventet levetid på mere end et år betragtes som selvstændige aktiver og skal aktiveres med et selvstændigt anlægskort i anlægsmodulet i økonomisystemet. Selvstændige aktiver afskrives lineært over deres levetid, jf. værdiregulering af aktiver nedenfor. b. Anskaffelser, hvis kostpris er under kr. (ekskl. moms) skal aktiveres, hvis de kan tilføres en af den eksisterende bunke i XX. Denne bunke af ensartede aktiver er samlet set registreret på ét anlægskort i økonomisystemet. En anskaffelse aktiveres således ved at tilføre aktivets kostpris til bunkens samlede værdi. Bunken afskrives efter saldometoden, jf. værdiregulering af aktiver nedenfor. I XX anvendes følgende bunke: (i) Obligatorisk bunke af IT-udstyr Bunken af kontoradministrativt IT-udstyr defineres som det faste udstyr, der indgår i institutionens `IT installation. Bunken vil typisk indeholde faste PC arbejdsstationer, bærbare PC ere (i det omfang de finder anvendelse som faste arbejdsstationer), skærme, personlige printere, netværksprintere, RAM, drev, servere, scannere og andet hardware, der indgår i institutionens IT-installation. Bunken af kontoradministrativt IT-udstyr omfatter ligeledes aktiver tilknyttet institutionens IT infrastruktur, herunder switches, krydsfelter etc. I det omfang de kan værdiansættes som enkeltbestanddele og den enkelte del har en kostpris på under kr. 13

14 Inventar og andet IT-udstyr, som har en selvstændig værdi på over kr. aktiveres som selvstændige aktiver og indgår ikke i bunken. c. Anskaffelser til eksisterende aktiver aktiveres, hvis de forbedrer dette aktivs funktionalitet eller levetid og det kan påvises, at graden af målopfyldelse ved aktivets anvendelse vil forøges som følge af afholdelse af de pågældende udgifter. Ved aktivering oprettes et nyt anlægskort eller forbedringen oprettes som et underanlæg til hovedanlægget i økonomisystemet afhængigt af om forbedringen forlænger aktivets levetid eller ej. I særlige tilfælde udgør en anskaffelse over kr. (ekskl. moms) en forbedring af et eksisterende aktiv. En sådan forbedring betragtes som et selvstændigt aktiv med eget anlægskort i økonomisystemet. Ved oprettelse / nedlæggelse af nye bunker henvises til værdiregulering af aktiver. Eksisterende bunker er bindende i den forstand, at de altid skal benyttes ved tilgang af nye aktiver, der per definition kan placeres i den pågældende bunke. Ansvarsfordeling og procedure Forvaltning af anskaffelser, der skal aktiveres omfatter dels disponering og dels godkendelse af udgiftsbilag (interne og eksterne). Ansvarsfordelingen på området er som hidtil, jf. Regnskabsinstruksen kapitel 2. Som noget nyt vil der fremover blive anvendt et nyt stempel på udgiftsbilagene, hvor afdelingerne skal påføre en række nye oplysninger om anskaffelsens type og karakteristika. Stemplet, som fremover påføres alle udgiftsbilag, ser ud som følger: Delregnskab: Stedkode: Spec.nr.: Aktivering af anskaffelsen(ja/nej)?: Hvis ja Er der tale om et selvstændigt aktiv, hvor der skal oprettes et nyt anlægskort(ja/nej)?: Hvis ja Afskrivningshorisont (år): Hvis nej Angiv hvilke anlægskort anskaffelsen skal registreres under: [som hidtil] [som hidtil] [som hidtil Akt.nr.] Registrering af aktiver Som anført i regnskabsinstruksen kapitel 2 føres der fortegnelser over XXs beholdninger af aktiver til varigt brug. Bilag V indeholder en detaljeret oversigt over hvilke organisatoriske enheder, der har ansvaret for registrering og ajourføring af fortegnelser over de respektive aktiver og bunker af aktiver. 14

15 Samling af kunstværker og identificeret kulturarv m.v. er registreret, men ikke medtaget i åbningsbalancen (aktiveret). Ansvarsfordelingen i forhold til registrering af aktiver er som følger: A har ansvaret for føring af fortegnelser over inventar, transportmateriel og materiel til kontorbrug. A har dermed ansvaret for registrering af nyerhvervede aktiver af ovenstående typer og forestår ajourføring af fortegnelserne over disse. Endvidere har A ansvaret for, minimum en gang årligt, at kontrollere om værdierne er til stede og om der sker en rimelig udnyttelse af disse. B har ansvaret for føring af fortegnelser over XXs IT-hardware og standardsoftware. Fortegnelsen over IT-hardware fremsendes til den relevante budgetansvarlige, der i samråd med B løbende vurderer behovet for udskiftninger af XXs IT-hardware. C har ansvaret for føring af fortegnelse over ikke-standardsoftware i XX (produktionssystemer og eksterne systemer). Det vil sige, at C har ansvaret for registrering af nyerhvervet ikke-standardsoftware, ligesom C forestår ajourføring af disse fortegnelser. 15

16 Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver 1. Indledning I det følgende redegøres for, hvordan proceduren ved værdiregulering af aktiver kan foregå. Værdiregulering omfatter afskrivning og nedskrivning. I forbindelse med afskrivninger vil være et vist overlap til køb af varer ovenfor. Under værdiregulering i nærværende afsnit er fokus dog i større grad rettet mod arbejdsgangene ved periodiske reguleringer/afskrivningskørsler, kontroller og afstemninger. Følgende skal som et minimum være på plads i regnskabsinstruksen: Overordnede retningslinier for nedskrivning og afskrivninger Forretningsgange for nye værdireguleringer Forretningsgange ved faste værdireguleringskørsler og den løbende kontrol med værdireguleringer Regnskabsmæssige rutiner vedrørende registrering, kontering og afstemning af værdireguleringer De overordnede retningslinier er blandt andet baseret på de formelle regler for henholdsvis nedskrivning og afskrivning. Det er vigtigt, at ledelsen udstikker disse overordnede retningslinier, der dels skal baseres på regelsættet, dels skal harmonere med institutionens konkrete forhold og rammer. Derudover skal skøns- og tvivlsspørgsmål afklares. Det skal fastlægges, hvor ofte, der skal foretages kontrol af, om aktiver er værdiansat korrekt - eller om der skal foretages en regulering. Der skal desuden beskrives faste procedurer for disse løbende kontroller. Der kan samtidig opstå et behov for ad hoc reguleringer, hvortil der ligeledes skal være klare retningslinier for orientering mv. Eftersom kontrol og afstemninger er centrale elementer, er det desuden vigtigt, at de regnskabsmæssige rutiner er på plads. 2. Regelgrundlag Reglerne for nedskrivninger og afskrivninger kan findes i ØAV-regelsættet og bør kort fremgå af regnskabsinstruksen: Afskrivning: Nedskrivning: 3. Flow-chart: Værdiregulering af aktiver Nedenstående flow-chart angiver en mulig arbejdsgang ved henholdsvis nedskrivning og afskrivning. Det centrale i figuren er de faste former for kontrolprocedurer, der løbende bør foretages. Det er derfor vigtigt at få klarlagt hvem, der har ansvaret for de enkelte procedurer. 1. Nedskrivning Det er vigtigt at være opmærksom på og få beskrevet følgende punkter i forbindelse med nedskrivninger: Ved væsentlig værdiforringelse af aktiver som følge af en faktisk hændelse skal det vurderes om aktivet skal nedskrives i henhold til ØAVs regelsæt herom. Nedskrivningskravet 16

17 omfatter både immaterielle og materielle anlægsaktiver. Vurderes aktivet at skulle nedskrives laves en indstilling herom, der skal godkendes af den budgetansvarlige. Der kan foretages en fast nedskrivningsrunde (evt. årligt), hvori samtlige væsentlige aktiver vurderes med henblik på en eventuel nedskrivning. Sammenhængen til inventarregistreringen (Når et anlæg nedskrives som følge af, at det tages ud af drift, skal det fragå i inventarregistreringen. Når et nyt aktiv erstatter et gammelt, skal det gamle aktiv nedskrives til nul og fragå i registreringen). Det er således vigtigt, at både den almindelige inventarregistrering og anlægsmodulet opdateres ved ændringer i aktivmassen. Ved beslutning om nedskrivning skal der udarbejdes dokumentation herfor med argumenter for nedskrivningen og dens størrelse. Dette skal efterfølgende godkendes. Regnskabsfunktionen skal orienteres om nedskrivningen og konteringen af denne. Regnskabsfunktionen registrerer, konterer og afstemmer i økonomisystemet. 2. Afskrivning Der skal beskrives forretningsgange for faste kontroller, der afgør om alle aktiver er aktiveret og afskrivningsprofiler er korrekt fastlagt. Det skal med andre ord sikres, at der ikke er misere. Ved afskrivning af forbedringer skal det afgøres, om forbedringen forlænger hovedaktivets levetid. Er dette tilfældet, foretages afskrivningen af selve forbedringen over den normerede levetid. Hovedaktivets restlevetid forbliver uændret. I tilfælde af, at der ikke er tale om en forlængelse af hovedaktivets restlevetid, foretages afskrivning af såvel hovedaktiv som forbedring over hovedaktivets restlevetid. Der skal køres faste afskrivningskørsler. Der skal afstemmes med anlægsmodulet i økonomisystemet, der ligeledes skal afstemmes med SKS. 17

18 Værdiregulering: Nedskrivning Aktivitetsansvarlig Faktisk hændelse / beskadigelse Indstilling om nedskrivning Udarbejdelse af dokumentation Vurdering af formelle regler for nedskrivning Regnskabsfunktion Budgetansvarlig Periodevis kontrol mhp. nedskrivning Igangsættelse af fast nedskrivningsrunde Beslutning om nedskrivning Godkendelse Registrering i anlægsmodul Bogføring og afstemning 18

19 Værdiregulering: Afskrivning Aktivitetsansvarlig Nyindkøb Afskrivningsvurdering Vurdering af formelle regler Regnskabsfunktion Budgetansvarlig Periodevis kontrol m. afskrivninger Igangsættelse af kontrol Periodevis kontrol med anlægsmodul Godkendelse af ændringer Registrering i anlægsmodul Bogføring og afstemning 19

20 Supplement til PV6 4. Tjekliste til regnskabsinstruks Den følgende tjekliste er primært rettet mod de nye forretningsgange, der følger af den omkostningsbaserede regnskabsreform. Hovedpunkterne omfatter de nye kontroltiltag, der kan komme på tale i forbindelse med overgangen til drift, samt de rent organisatoriske eller praktiske forhold, der skal være på plads for at opfylde reformens regelsæt. Sidst, men ikke mindst, angives en række gode råd og anbefalinger, der forhåbentlig kan lette overgangen til drift, herunder udfærdigelsen af en ny instruks. Som et minimum skal svarene på nedenstående spørgsmål fremgå af tillægget til regnskabsinstruksen. Nye kontroltiltag Organisatorisk / i praksis Hvem foretager fast periodisk kontrol med værdireguleringer og hvor ofte? Hvor ofte skal den budgetansvarlige inddrages i forretningsgangene? Hvem fører løbende kontrol med værdireguleringer i økonomisystemet? Afskrivning: Hvem fastsætter og hvem godkender (nye) afskrivningsprofiler? Afskrivning: Hvor ofte foretages afskrivningskørsler? Afskrivning: Hvem igangsætter og foretager jævnlig kontrol? Nedskrivning: Hvem vurderer og afgør, om et aktiv bør nedskrives? Nedskrivning: Hvem udarbejder en eventuel indstilling om nedskrivning? Nedskrivning: Hvem godkender nedskrivningen? Nedskrivning: Skal der foretages/igangsættes faste (årlige runder) af nedskrivningsvurderinger og af hvem? Nedskrivning: Hvad er proceduren for og hvem sikrer, at gamle aktiver, der kasseres som følge af nye anskaffelser, nedskrives til nul og fragår inventarregistreringen? Generelt: Hvem orienterer Regnskabsfunktionen om værdireguleringer? Generelt: Hvem foretager den samlede bogføring i resultatopgørelsen og i balancen? Generelt: Hvem fastsætter og ajourfører de overordnede retningslinier? Anbefaling Konstruér flow-charts over arbejdsgangene Konstruér et skema, der angiver hvilken type aktiver institutionen har i forhold til klassifikationen, herunder veldefinerede bunker og levetider. 20

Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver

Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver Forretningsgang 2: Værdiregulering af aktiver 1. Indledning I det følgende redegøres for, hvordan proceduren ved værdiregulering af aktiver kan foregå. Værdiregulering omfatter afskrivning og nedskrivning.

Læs mere

3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange

3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange 3. Beskrivelse af underliggende forretningsgange Forretningsgang 1: Nye anskaffelser 1. Indledning Nærværende afsnit er rettet mod opmærksomhedspunkter og de nye arbejdsgange, der skal være på plads i

Læs mere

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter 1. Indledning Aktivering af udviklingsprojekter i balancen stiller store krav til styring og pålidelig økonomisk regnskabsopfølgning, fordi disse

Læs mere

Forretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter

Forretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter Forretningsgang 3: Periodeafgrænsning og generel periodisering af udgifter og indtægter 1. Indledning I dette afsnit behandles de nye forretningsgange for periodeafgrænsning og generel periodisering af

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Forretningsgang 5: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid

Forretningsgang 5: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid Forretningsgang 5: Skyldigt over-/merarbejde eller flekstid 1. Indledning Når over/merarbejde eller flekstid mv. indregnes i balancen som en skyldig post indebærer det, at regnskabsinstruksen skal omfatte

Læs mere

Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning for Norddjurs Kommune

Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning for Norddjurs Kommune Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning 2014 for Norddjurs Kommune ALLE BRUGERE KAN BOGFØRE I GAMMELT REGNSKABSÅR (2014) TIL OG MED DEN 15. JANUAR 2015. EFTER DENNE DATO ER DER LUKKET FOR BOGFØRING I

Læs mere

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek.

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amter" (omkostningsreformen)

Læs mere

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

Kapitel 8 - Anlægsaktiver Kapitel 8 - Anlægsaktiver 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Grundlag I henhold til gældende regler for kommunale budget- og regnskabssystemer fastsættes nedenstående regler for indregning og måling

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Regnskabspraksis for det omkostningsbaserede regnskab

Regnskabspraksis for det omkostningsbaserede regnskab Regnskabspraksis for det Indhold 1. Indledning... 1 2. Regnskabspraksis... 2 3. Aktiver... 2 3.1 Materielle og immaterielle aktiver samt omsætningsaktiver... 2 3.1.1 Kriterier for indregning af aktiver

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Vejledning til Regnskabsafslutning. Periode- og Årsafslutning.

Vejledning til Regnskabsafslutning. Periode- og Årsafslutning. Vejledning til Regnskabsafslutning. Periode- og Årsafslutning. Denne vejledning er lavet for at samle relevante oplysninger, som er vigtige for at medarbejdere på Aalborg Universitet kan levere retvisende

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Håndtering af IT-bunkning

Håndtering af IT-bunkning Håndtering af IT-bunkning Februar 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af IT-bunkning 4 3 Håndtering af IT-bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering

Læs mere

Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet

Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet 27. august 2010 KUN/MAI Indledning Denne vejledning beskriver de hyppigste stillede spørgsmål til anlægsmodulet. Vejledningen tager udgangspunkt i den nye

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2009

Regnskabsafslutning for finansår 2009 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2009 17. november 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 4 2.2.

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Region Midtjylland. Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.

Region Midtjylland. Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr. Region Midtjylland Revisionsberetning vedrørende årsregnskab 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 4 Notat om supplerende oplysninger

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Om håndtering af donationer

Om håndtering af donationer Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Nyt paradigme for årsrapporter m.v.

Nyt paradigme for årsrapporter m.v. Nyt paradigme for årsrapporter m.v. v/jakob Vittendorff Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Agenda Det formelle grundlag Arbejdet med paradigme og vejledning Ændringer i årsrapporten

Læs mere

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR:

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR: Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio 2013 Regnskab 2015 CVR: 34 97 56 12 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ejerforhold: Selskabet ejes af Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Læs mere

Bilag 4. Intern årsrapport for 2005/2006 for Bahnsen ApS

Bilag 4. Intern årsrapport for 2005/2006 for Bahnsen ApS SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 2006 25/8 2006 Bilag 4. Intern årsrapport for 2005/2006 for Bahnsen ApS Bahnsen ApS Intern årsrapport for perioden 1/7 2005-30/6 2006 16. regnskabsår

Læs mere

Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab

Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab Bilag 22 - Side 1 af 1 10. oktober 2003 KM-Projektgruppe Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab 1. Formål På et møde den 26. september 2003 i Kirkeministeriet i forbindelse

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03. Service Level Agreement (SLA) Anlæg

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03. Service Level Agreement (SLA) Anlæg Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03 Service Level Agreement (SLA) Anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Ansvarlig... 2 1.3 Relevans for medarbejdere... 2

Læs mere

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Københavns Kommunes regnskabspraksis Indhold 1. Indledning... 1 2. God bogføringsskik... 2 3. Drifts- og anlægsregnskabet... 2 3.1 Indregning af indtægter og udgifter... 2 4. Præsentation af balancen... 2 5. Materielle anlægsaktiver... 2

Læs mere

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015 CASLAN ApS Fjellebrovej 16 4700 Næstved Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2015 Lars Rohbrandt Dirigent Side 2

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12.

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12. Region Midtjylland Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 48 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Regnskabskontoret

Læs mere

Simpelt og komplekst anlæg

Simpelt og komplekst anlæg Anlæg generelt Kan inddeles i to grupper (Materielle og Immaterielle) Materielle er fx bygninger, inventar, it-udstyr Immaterielle er fx projekter (it-projekt) patenter, licenser Desuden skal det have

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser. Oktober 2013-10-31 Version 1.1.

Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser. Oktober 2013-10-31 Version 1.1. Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser Oktober 2013-10-31. Forord Med overgangen til betjening hos Statens Administrations Økonomiservicecenter (ØSC) koncentreres institutionernes regnskabsopgaver

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Pædagogisk Vikarbureau ApS

Pædagogisk Vikarbureau ApS Rovsinggade 88 2 2200 København N CVR-nr. 10 09 13 57 Årsrapport for 2015 (13. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. februar 2016 Rasmus Thornval

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2013/2014... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser

Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser Vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser April 2010 Forord Gennem det seneste års tid er stadig flere institutioner overgået til Økonomistyrelsens Økonomiservicecenter (ØSC), og en væsentlig del

Læs mere

Revisionsrapport vedrørende revision i årets løb ved Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i december 2006

Revisionsrapport vedrørende revision i årets løb ved Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i december 2006 Januar 2007 D7 J. nr. 2006-5648-5 Revisionsrapport vedrørende revision i årets løb ved Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i december 2006 Rigsrevisionen Tilfredsstillende instrukser 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Vejledning om årsafslutning Oktober 2016

Vejledning om årsafslutning Oktober 2016 Vejledning om årsafslutning 2016 Oktober 2016 Side 2 af 16 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 4 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere)

Læs mere

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/05/2016

Læs mere

Vi har revideret åbningsbalancen og anvendt regnskabspraksis for Hvidovre Kommune pr. 1. januar 2004 bestående af aktiver og passiver.

Vi har revideret åbningsbalancen og anvendt regnskabspraksis for Hvidovre Kommune pr. 1. januar 2004 bestående af aktiver og passiver. Pkt.nr. 4 Revisionsberetning nr. 147. Revision af åbningsbalancen pr. 1. januar 2004 samt etablerede forretningsgange i forbindelse med løbende registering af fysiske aktiver mv. 490777 Indstilling: Økonomisk

Læs mere

TWENTY ONE LEARNING ApS

TWENTY ONE LEARNING ApS TWENTY ONE LEARNING ApS Åbenrå 35 1124 København K Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er godkendt den 01/07/2016 Sami Albeik Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Økonomistyrelsens serie af vejledninger. om regnskabsreformen i staten. Klassifikation. Procesvejledning nr. 2

Økonomistyrelsens serie af vejledninger. om regnskabsreformen i staten. Klassifikation. Procesvejledning nr. 2 Økonomistyrelsens serie af vejledninger om regnskabsreformen i staten Klassifikation Procesvejledning nr. 2 Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Formål...4 1.2 Målgruppe...4 1.3 Afgrænsning...4

Læs mere

DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013

DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013 DLJ Holding ApS Årsrapport for 2013 (regnskabsår 1/7-31/12) CVR-nr. 31 18 25 73 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 11/06 2014 Jesper Schou Jørgensen Dirigent

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Version af 1. februar 2016 Indhold Formål... 3 Det økonomiske ledelsestilsyn... 4 Budgetprocedurer... 4 Budgetkontrol... 4 Budgetansvar...

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K CVR-nr. 26 43 86 32 Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2016.

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser April 2010 Indhold 0 Indledning 3 1 Virksomheder med én regnskabsførende institution 5 1. Virksomhedens identifikationsnumre 5 2. Virksomhedens forretningsområde

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning.

Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning. Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Periodisering... 3 3 Handlinger

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance ## Beredskab

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance ## Beredskab Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Åbningsbalance ## Beredskab Indholdsfortegnelse Fællesskabsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Fællesskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2016... 6 Åbningsbalance...

Læs mere

Værdiansættelsesprincipper

Værdiansættelsesprincipper Økonomistyrelsens serie af vejledninger om regnskabsreformen i staten Værdiansættelsesprincipper Procesvejledning nr. 4 Juni 2004 1 1. Indledning... 6 1.2 Formål... 6 1.3 Målgruppe... 7 1.4 Afgrænsning...

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen 1. april 2014 Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen Sekretariatet har i 2013 gennemgået virksomhedernes selvevalueringer. Gennemgangen har omfattet

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014. Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen Indholdsfortegnelse Fællesskabsoplysninger... 3 Påtegninger... 4 Fællesskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2016...

Læs mere

Multa ApS. Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review)

Multa ApS. Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review) Østergade 32 4970 Rødby CVR-nr. 35049096 Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review) 2. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23-06-2015

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2014/2015... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2015 Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2007

Regnskabsafslutning for finansår 2007 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2007 6. december 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Periode

Læs mere

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening Dansk Revision Hillerød Godkendt Revisionsaktieselskab Vølundsvej 6B DK-3400 Hillerød hillerod@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 48 24 48 24 Telefax: +45 48 24 02 72 CVR: DK 26 58 03 90

Læs mere

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 CVR-nr. 16 50 7199 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2012 Dirigent Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

PROTICA PRIVATE EQUITY APS

PROTICA PRIVATE EQUITY APS Årsrapport for 2014 PROTICA PRIVATE EQUITY APS CVR-nr. 35 04 42 13 2. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 29. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Peter

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Vejledning om årsafslutning 2015

Vejledning om årsafslutning 2015 Vejledning om årsafslutning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 4 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4 1.4

Læs mere

Økonomistyrelsens serie af vejledninger. om regnskabsreformen i staten. Overgang til drift. Procesvejledning nr. 6

Økonomistyrelsens serie af vejledninger. om regnskabsreformen i staten. Overgang til drift. Procesvejledning nr. 6 Økonomistyrelsens serie af vejledninger om regnskabsreformen i staten Overgang til drift Procesvejledning nr. 6 Juni 2004 1 Indledning...3 1.1 Målgruppe... 3 1.2 Afgrænsning... 3 1.3 Ændringer i forhold

Læs mere

Årsrapport 2012/13. Indsender: Fremlagt og godkendt. Revision Vestkysten Statsautoriserede revisorer

Årsrapport 2012/13. Indsender: Fremlagt og godkendt. Revision Vestkysten Statsautoriserede revisorer Revision Vestkysten Statsautoriserede revisorer Årsrapport 2012/13 H&K Maskiner Gørding ApS Birkevænget 24 6690 Gørding CVR nr. 26285755 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Lindberg Økonomi ApS Årsrapport 10. august 2014-31. oktober 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/12/2014 Kristina Lindberg Dirigent Side 2 af 12 Indhold

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Vejledning Anmodning og Godkendelse af anlægsinvesteringer

Vejledning Anmodning og Godkendelse af anlægsinvesteringer Økonomiafdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Ø Sagsnr.: 2014-004-00008 Vejledning Anmodning og Godkendelse af anlægsinvesteringer Versionsdato 25-08-2015 Revisionshistorik Revisionsdato Version

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere