Konceptbeskrivelse. Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konceptbeskrivelse. Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Konceptbeskrivelse Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Konceptbeskrivelse Metodisk ramme for auditeringen af Syddansk Universitet 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Indhold Konceptbeskrivelse 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. 1 Indledning Konceptbeskrivelsens indhold 2 2 Auditering Hvad er auditering? Auditeringens formål og genstandsfelt Auditeringens fokus 4 3 Rammen for auditeringen EVA s organisering af auditeringen Metodeelementer 5 4 Selvevaluering Selvevalueringens formål Selvevalueringens forløb og afrapportering Organiseringen af selvevalueringen 7 5 Institutionsbesøg Formålet med institutionsbesøget Besøgets indhold 9 6 Auditeringsrapport Rapportens formål og indhold Høring og offentliggørelse 10 7 Tidsplan 11

4 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som led i Handlingsplan 2003 gennemført auditeringer af Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. EVA har besluttet at gennemføre endnu to auditeringer som led i Handlingsplan 2005 og har indbudt alle universiteter til at deltage i evalueringen. Syddansk Universitet (SDU) har taget imod opfordringen og ønsket at deltage. SDU ønsker at lade sig auditere for at styrke universitetets kvalitetsarbejde inden for uddannelse. Et systematisk kvalitetsarbejde skal gøre det muligt at dokumentere resultaterne og kvaliteten af universitetets uddannelsesaktiviteter og skal samtidig sikre at uddannelserne gennemgår en kontinuerlig udvikling og opdatering. SDU står over for to udfordringer som må medtænkes i vurderingen og udviklingen af universitets nuværende kvalitetsarbejde: For det første skal universitet efterleve en række organisatoriske ændringer fastlagt i universitetsloven fra Universitetsloven stiller bl.a. krav om at de danske universiteter løbende og systematisk udvikler og forbedrer kvaliteten af deres undervisning. Lovgivningen forpligter ligeledes universiteterne til at gennemføre og følge op på evalueringer af uddannelse og undervisning. En yderligere konsekvens af lovgivningen er at universiteterne skal opstille tydelige retningslinjer for dokumentationssystemer i forbindelse med evaluering og opfølgning. For det andet er SDU skabt ved en fusion af en række hidtil selvstændige uddannelsesinstitutioner, og universitetet har campusser i både Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg/Flensborg. Universitets struktur med flere campusser medfører særlige udfordringer i sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet. En auditering af SDU må tage udgangspunkt i disse to udfordringer og må understøtte universitets ønske om at videreudvikle det nuværende kvalitetsarbejde for uddannelse bredt betragtet. SDU og EVA har på den baggrund besluttet at igangsætte en auditering som fokuserer på det nuværende kvalitetsarbejde på SDU, og som samtidig sigter mod at komme med anbefalinger til at forbedre kvalitetsarbejdet. 1.1 Konceptbeskrivelsens indhold Konceptbeskrivelsen er baseret på kommissoriet for auditeringen af SDU og udfolder den metodiske tilgang. Konceptbeskrivelsen består af følgende kapitler: Kapitel 2 giver en definition af auditering som tilgang til vurdering og udvikling af kvalitetsarbejde. Kapitlet præciserer denne auditerings formål og introducerer fem fokusområder som vil strukturere auditeringen af SDU. Kapitel 3 giver en kort oversigt over den metodiske ramme for auditeringen af SDU. Kapitel 4, 5 og 6 giver mere detaljerede beskrivelser af tre væsentlige metodiske elementer: selvevaluering, institutionsbesøg og afrapportering. Kapitel 7 afrunder konceptbeskrivelsen med auditeringens tidsplan. Konceptbeskrivelse 2

5 2 Auditering 2.1 Hvad er auditering? Auditering er kort sagt evaluering af en institutions egen kvalitetssikring og -udvikling. Traditionelle evalueringer og auditeringer har det til fælles at formålet er dobbelt: De har både et dokumenterende sigte og et udviklende eller forbedrende sigte. Fokus i den traditionelle evalueringsmetode og den auditeringsmetode som skal benyttes i dette projekt, er imidlertid forskelligt. Her følger nogle indledende betragtninger som kan tydeliggøre hvad auditering er. EVA s traditionelle turnusevalueringer undersøger forskellige aspekter af kvaliteten af uddannelse og undervisning. Denne type evaluering ser på den faktiske uddannelse, typisk dens indhold og gennemførelse, og identificerer stærke og svage sider herved. En auditering fokuserer ikke som traditionelle evalueringer på indholdet af universitetets kerneaktiviteter (fx uddannelse, forskning og innovation), men på universitetets forudsætninger for løbende selv at sikre høj kvalitet. Auditering ser således på hvor effektivt og professionelt institutioner monitorerer deres egne præstationer og bruger den opnåede information til institutionel planlægning og forbedring. 1 Det underliggende tema i auditeringer er spørgsmålet om hvordan en institution kan være sikker på at dens mål bliver nået. Eller nærmere: Hvad baserer institutionen vurderinger af sit arbejde på, og har institutionen procedurer der sikrer at vurderinger følges op og fører til forbedringer af kerneaktiviteterne? 2 De danske universiteter har altid arbejdet med kvaliteten af deres kerneaktiviteter, men i en auditering vil det tillige blive undersøgt om der er systematik i arbejdet. Auditering kan derfor beskrives som en eksternt gennemført analyse af de interne aktiviteter som tilsammen skal vurdere, sikre og forbedre kvaliteten på institutionen. Auditeringen fokuserer på de processer der antages at producere kvalitet, og på de metoder som institutter, centre, studienævn og universitetet som helhed benytter for at sikre at kvaliteten bliver opnået. Begrebet kvalitetsarbejde bliver her brugt som samlet betegnelse for disse processer, metoder og aktiviteter. 2.2 Auditeringens formål og genstandsfelt Ifølge kommissoriet har auditeringen af SDU to formål: For det første skal auditeringen skabe et overblik over SDU s nuværende kvalitetsarbejde inden for uddannelserne og vurdere dets stærke og svage sider. For det andet skal auditeringen give fremadrettede anbefalinger til hvordan SDU kan etablere et mere systematisk kvalitetsarbejde for uddannelserne. I overensstemmelse med kommissoriet vil auditeringen undersøge SDU s kvalitetsarbejde i forhold til uddannelse bredt betragtet. Det betyder at kvalitetsarbejde i forbindelse med elementer som fx vejledning, udslusning, frafald, eksamensforhold, campusforhold, regionalt samarbejde, internationalisering og meritaftaler også kan blive inddraget. Dertil kommer en række tværgående temaer som systematik i og koordinering af kvalitetsarbejdet samt inddragelse af interessenter. 1 Audit Manual, Australian Universities Quality Agency (AQUA) Institutional evaluations in Europe, European Network for Quality Assurance (ENQA) Konceptbeskrivelse 3

6 Auditeringen omfatter principielt alle SDU s uddannelser og alle organisatoriske og geografiske enheder. Denne bredde gør at det af praktiske årsager ikke bliver muligt at gå i dybden med alle SDU s nuværende kvalitetssikringsmekanismer, fx med hensyn til hvordan de fungerer i praksis. 2.3 Auditeringens fokus Auditeringen af SDU vil tage udgangspunkt i fem fokusområder som skal bidrage til at afdække alle relevante aspekter af SDU s kvalitetsarbejde i forbindelse med uddannelserne. Det er tilstræbt at definere områderne så hvert område indeholder forudsætningerne for det næste. Fokusområderne forventes at kunne genfindes i auditeringens forskellige led fra selvevalueringsvejledningen til afrapportering og dermed fungere som en gennemgående struktur. De fem fokusområder er: 1. Strategi og ledelse Fokus vil være på organisationen som helhed. Hvilke organisationsvilkår er gældende som forudsætninger for kvalitetsarbejde? Hvilke strategier og politikker findes der for uddannelse og undervisning? Hvilken ledelsesmodel og -tænkning benyttes? Hvilke pejlemærker er der for kvalitetsarbejdet? 2. Organisering af kvalitetsarbejde Fokus vil være på den overordnede fordeling af bemyndigelse og ansvar i universitetets løbende arbejde med at dokumentere og vurdere kvalitet på de forskellige niveauer fra de strategiske til de udførende niveauer. Hvem formulerer mål for kvalitetsarbejdet og planlægger, gennemfører og vurderer de forskellige aktiviteter? Hvilke procedurer findes? 3. Flercampusstrukturen Fokus vil være på forhold vedrørende kvalitetsarbejde som er særlige for et flercampusuniversitet, fx organisering, koordinering, vidensdeling, kulturforskelle. 4. Informations- og dokumentationssystemer Fokus vil være på de (elektroniske) systemer der anvendes til at generere primært kvantitative informationer som danner baggrund for beslutninger om uddannelse. Hvilke typer af informationer indsamles og registreres? Hvordan gøres informationerne tilgængelige og for hvem? 5. Kvalitetsarbejde i praksis Fokus vil være på den konkrete udførelse af kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser (ph.d., kandidat, bachelor, master), kurser og undervisning, underviserkompetencer, vurdering af studerendes præstationer, internationalisering, studie- og karrierevejledning og studiemiljø. Konceptbeskrivelse 4

7 3 Rammen for auditeringen 3.1 EVA s organisering af auditeringen EVA udpeger et auditeringspanel bestående af indtil fem danske og skandinaviske eksperter. Auditeringspanelets opgave består i at analysere SDU s selvevalueringsrapport og andet skriftligt dokumentationsmateriale og i at deltage i et efterfølgende besøg på SDU. Derudover er det auditeringspanelets ansvar at formulere vurderinger og anbefalinger i en endelig auditeringsrapport. Panelet sammensættes så den samlede profil afspejler de behov for indsigt og ekspertise som auditeringen kræver: Indgående viden om den danske universitetssektor, fx om organisering og delegering af kompetence og ansvar på det enkelte universitet og mellem universiteterne og de statslige myndigheder Erfaring med at planlægge, organisere og gennemføre uddannelse på universitetsniveau Viden om og erfaring med kvalitetssikring af uddannelse på universiteter og med vurdering af universiteters interne kvalitetssikring Viden om og erfaring med vilkår som knytter sig til flercampusstrukturen Generel viden om planlægning og gennemførelse af kvalitetssikring. Auditeringspanelet bør sammensættes så det også indeholder anerkendt faglighed inden for et eller flere af SDU s hovedområder samt en aftagersynsvinkel på SDU s uddannelsesaktiviteter. Desuden bør alle auditeringspanelets medlemmer besidde følgende personlige kvalifikationer: Evnen til at arbejde konstruktivt og effektivt i et auditeringspanel Evnen til at kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Når panelet er sammensat, sendes medlemmernes navne til høring hos SDU som kan udtale sig om medlemmernes habilitet. EVA nedsætter en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for auditeringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til auditeringspanelet og udarbejder udkast til den endelige rapport. 3.2 Metodeelementer Auditeringen vil bygge på følgende metodiske elementer som er anerkendt af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA), og som stemmer overens med anbefalingerne fra 1998 fra EU s Ministerråd: Selvevaluering: Som det første led i auditeringen skal SDU foretage en selvevaluering og udarbejde en selvevalueringsrapport. Selvevalueringsprocessen skal omfatte alle de relevante niveauer på SDU. Institutionsbesøg: Auditeringspanelet besøger SDU. Formålet med besøget er først og fremmest at efterprøve og uddybe oplysningerne i selvevalueringsrapporten. Besøget skal planlægges i samarbejde med SDU og vil sammen med selvevalueringsrapporten udgøre hovedgrundlaget for auditeringspanelets konklusioner og anbefalinger. Skriftlig dokumentation: I løbet af auditeringen kan SDU blive bedt om at fremlægge yderligere skriftlig dokumentation som bidrag til en fuldstændig og dækkende forståelse af universitetets nuværende kvalitetssikringsmekanismer. Der kan være tale om officielle visions- og målsætningspapirer, interne procedurer og tjeklister og eksempler på Konceptbeskrivelse 5

8 gennemført kvalitetssikring, fx resultater af kursusevalueringer. Desuden kan auditeringspanelet vælge at indhente supplerende vurderinger af det nuværende kvalitetsarbejde og fremtidige behov på SDU, fx i form af fokusgruppeinterview med studerende. Auditeringsrapport: Den endelige auditeringsrapport vil indeholde auditeringspanelets analyser, vurderinger og anbefalinger. SDU modtager et rapportudkast til høring. EVA offentliggør herefter den endelige auditeringsrapport. Auditeringsprocessen kan eventuelt afsluttes med en konference om kvalitetssikring som både henvender sig til universitets egne studerende og ansatte og eksterne interessenter, fx personer med ansvar for kvalitetssikring fra andre universiteter. I løbet af auditeringen vil SDU og EVA diskutere retningslinjer for hvordan SDU følger op på auditeringen. Opfølgningsaktiviteterne skal sigte på at forbedre kvalitetsarbejdet i overensstemmelse med auditeringspanelets anbefalinger. I de følgende kapitler redegøres mere detaljeret for selvevalueringsprocessen, institutionsbesøget og den endelige afrapportering. Konceptbeskrivelse 6

9 4 Selvevaluering SDU skal foretage en selvevaluering og udarbejde en selvevalueringsrapport som led i auditeringen. I dette afsnit skitseres formålet med selvevalueringen samt dens organisering og afrapportering. 4.1 Selvevalueringens formål Selvevalueringen er en hjørnesten i auditeringen. Den skal fungere som en ramme for SDU s egne refleksions- og læreprocesser og dermed give et kvalificeret afsæt for at videreudvikle det eksisterende kvalitetsarbejde. Samtidig skal selvevalueringen resultere i en samlet og tilgængelig beskrivelse af det nuværende kvalitetsarbejde på SDU til brug for auditeringspanelet og universitetet selv. Selvevalueringen skal med andre ord sigte mod at opfylde tre selvstændige formål: At skabe en stimulerende ramme for SDU s interne diskussioner af stærke og svage sider ved det nuværende kvalitetsarbejde som udgangspunkt for at forbedre og videreudvikle det. At give SDU et overblik over det nuværende kvalitetsarbejde og identificere og formidle eksempler på god praksis. At tilvejebringe den nødvendige dokumentation som grundlag for auditeringspanelets arbejde. 4.2 Selvevalueringens forløb og afrapportering Selvevalueringsprocessen begynder formelt i januar Forinden kan SDU med fordel udpege medlemmerne af en selvevalueringsgruppe som bliver ansvarlig for at udarbejde en selvevalueringsrapport i tidsrummet fra midten af januar til midten af april EVA udarbejder en vejledning til selvevaluering. Vejledningen vil indeholde en række spørgsmål inden for hvert af de fem fokusområder (se også afsnit 2.3): 1. Strategi og ledelse 2. Organisering af kvalitetsarbejdet 3. Flercampusstrukturen 4. Informations- og dokumentationssystemer 5. Kvalitetsarbejde i praksis Selvevalueringen skal resultere i en selvevalueringsrapport som beskriver, analyserer og vurderer såvel stærke som svage sider af SDU s kvalitetsarbejde i relation til uddannelse bredt betragtet. EVA anbefaler at rapportens omfang ikke overskrider 100 sider i A4-format. Hertil kommer eventuelle bilag. Vejledningen til selvevaluering vil indeholde nærmere retningslinjer for hvordan selvevalueringen skal afrapporteres. 4.3 Organiseringen af selvevalueringen Udgangspunktet er at SDU i videst mulige omfang selv beslutter og har ansvar for hvordan selvevalueringsprocessen skal organiseres. EVA anbefaler dog at universitetet udpeger en selvevalueringsgruppe der er endeligt ansvarlig for at udarbejde selvevalueringsrapporten. Selvevalueringsgruppen skal have en formand der koordinerer gruppens arbejde og fungerer som bindeled mellem selvevalueringsgruppen og EVA. EVA anbefaler derudover at selvevalueringsgruppen består af både VIP er, TAP er og studerende. Konceptbeskrivelse 7

10 SDU kan vælge at udpege undergrupper der fokuserer på kvalitetsarbejdet på forskellige områder. Formændene for undergrupperne bør i givet fald være medlemmer af selvevalueringsgruppen. EVA s erfaring er at grupper med mellem seks og otte medlemmer opnår en god dynamik i arbejdet. En organisering med undergrupper vil bidrage til at flere personer bliver inddraget i de interne diskussioner i forbindelse med selvevalueringen. Undergrupperne vil eventuelt kunne indhente særlige bidrag fra enkeltpersoner eller grupper på universitetet. Hvis SDU vælger en model med undergrupper hvilket EVA anbefaler, er det fortsat selvevalueringsgruppen som har det endelige ansvar for at processen resulterer i en rapport der lever op til forventningerne. Selvevalueringsrapporten bør indeholde dækkende beskrivelser af og nuancerede refleksioner over kvalitetsarbejdet på institutionen som helhed og på alle organisatoriske niveauer. Det vil sige at alle fakulteter og campussteder og alle organisatoriske niveauer såsom rektorat, dekanater, studienævn, institutter og centre mv. bør inddrages. EVA s erfaring er at selvevalueringsprocessen øger sin værdi når den aktivt involverer så mange medarbejdere og studerende som muligt. Det skaber et bredt ejerskab og engagement hvis mange personer får mulighed for at deltage i de diskussioner og refleksioner som indgår i processen, og som ligger til grund for universitetets selvevalueringsrapport. En bred forankring vil formentlig også kunne fremme implementeringen af de anbefalinger til ændringer som selvevalueringsgruppen og auditeringspanelet formulerer. Selvevalueringen bør derfor inddrage brede dele af de grupper som har deres daglige gang på universitetet, fx studerende, videnskabeligt personale, teknisk-administrativt personale, ledelsesrepræsentanter mv. De studerende spiller en vigtig rolle da de gerne skulle profitere af kvalitetsarbejdet som modtagere af og deltagere i undervisningen. De videnskabelige og de teknisk-administrative medarbejdere er vigtige da kvalitet er et resultat af deres arbejde. Endelig er involvering fra ledelsen afgørende som endelige ansvarlige for kvaliteten af universitetets samlede aktiviteter. Konceptbeskrivelse 8

11 5 Institutionsbesøg Det næste led i auditeringen er auditeringspanelets besøg på SDU. Besøget tager udgangspunkt i selvevalueringsrapporten, men informationer fra besøget indgår i auditeringens samlede datamateriale som et selvstændigt element. I dette afsnit foldes besøgets formål, indhold og organisering ud. 5.1 Formålet med institutionsbesøget Institutionsbesøget vil blive gennemført i maj Auditeringspanelet og projektgruppen fra EVA deltager i besøget som vil vare tre-fire dage. Hoveddelen af besøget vil ligge i Odense, men det forventes at der også vil blive besøg på andre af universitetets lokaliteter. Besøgets overordnede formål er: At give auditeringspanelet mulighed for at få et tydeligt og detaljeret billede af SDU s kvalitetsarbejde og for at afklare og videreudbygge selvevalueringsrapportens oplysninger. Herved bidrager besøget til indsamlingen af dokumentation til den endelige auditeringsrapport. At understrege auditeringens udviklingsorienterede sigte ved at stimulere til intern refleksion og udvikling på SDU. 5.2 Besøgets indhold Institutionsbesøget består af en række møder hvor auditeringspanelet taler med repræsentanter fra grupper som på den ene eller anden måde er involveret i SDU s kvalitetsarbejde. Som minimum vil repræsentanter fra følgende grupper blive interviewet i løbet af besøget: Selvevalueringsgruppen Ledelsen på de forskellige organisatoriske niveauer Administrativt personale med nøglepositioner i forhold til kvalitetsarbejdet Videnskabeligt personale som ikke har deltaget i selvevalueringsgruppen Studerende som ikke har deltaget i selvevalueringsgruppen Eksterne interessenter, herunder eventuelt dimittender eller andre personer som SDU vurderer som centrale for universitetets kvalitetsarbejde. Før besøget vil EVA orientere SDU om principperne for at udvælge deltagere til møderne, gruppernes størrelse og en detaljeret tidsplan for afviklingen af samtalerne. Selvevalueringsrapporten vil udgøre den primære referenceramme for besøget. De fleste spørgsmål på møderne vil derfor tage direkte eller indirekte udgangspunkt i indholdet af selvevalueringsrapporten, men også forhold som ikke er behandlet i selvevalueringsrapporten, vil kunne drøftes. Besøget vil finde sted i perioden fra maj Den nærmere besøgsplan vil blive oplyst i god tid forinden så SDU har tid til de nødvendige forberedelser. Konceptbeskrivelse 9

12 6 Auditeringsrapport Auditeringspanelets analyser, konklusioner og anbefalinger vil blive præsenteret i en rapport som formelt afslutter auditeringen. 6.1 Rapportens formål og indhold Formålet med auditeringsrapporten er dobbelt: Den skal give SDU indsigt i auditeringspanelets analyser, vurderinger og anbefalinger baseret på selvevalueringsrapporten og institutionsbesøget. Rapporten skal lægge op til en fortsættelse af den læringsproces som blev indledt med selvevalueringen og besøget. Den skal give andre danske universiteter inspiration til at møde udfordringerne med internt at kvalitetssikre og -udvikle kerneydelserne. Auditeringsrapporten vil indeholde korte beskrivelser og oversigter over det nuværende kvalitetsarbejde på SDU med udpegning af eksempler på god praksis. Hovedindholdet i auditeringsrapporten vil dog bestå af auditeringspanelets analyser og anbefalinger. Det betyder at rapporten ikke præsenterer det samlede dokumentationsmateriale som er blevet udarbejdet i forbindelse med auditeringen. I stedet vil der blive udarbejdet et bilag med en oversigt over det samlede dokumentationsgrundlag. Rapporten skal indeholde følgende elementer for at opfylde de overordnede formål og målsætninger med auditeringen: En redegørelse for det nuværende kvalitetsarbejde på SDU En vurdering af stærke og svage sider og eksempler på god praksis i det nuværende kvalitetsarbejde Anbefalinger til hvordan SDU kan udvikle og forbedre det systematiske kvalitetsarbejde for hele universitetet. 6.2 Høring og offentliggørelse SDU modtager et udkast til den endelige rapport til høring. Formålet med høringen er at give SDU mulighed for at rette faktuelle fejl og kommentere auditeringens proces, metode og resultater. Det skriftlige høringssvar kan knytte an til et møde mellem SDU og auditeringspanelet. Formålet med denne dialog er at afrunde processen, herunder at diskutere høringssvar og anbefalingerne i rapporten. EVA offentliggør den endelige auditeringsrapport i sit rapportformat omkring årsskiftet I forbindelse med offentliggørelsen udarbejder EVA en pressemeddelelse om rapportens hovedbudskaber. Konceptbeskrivelse 10

13 7 Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 15. november 2004 Møde mellem SDU og EVA om bl.a. udkast til konceptbeskrivelse og tidsplan 29. november 2004 EVA s bestyrelse behandler og vedtager kommissoriet December 2004 December 2004/januar 2005 EVA fremsender kommissoriet og den endelige konceptbeskrivelse til SDU Høring af auditeringspanelets medlemmer hos SDU 5. januar 2005 Møde på SDU mellem SDU og EVA 17. januar-15. april 2005 SDU modtager vejledning til selvevaluering 17. januar og gennemfører selvevaluering med frist for aflevering af selvevalueringsrapporten til EVA 15. april januar 2005 Opstartsseminar på SDU maj 2005 Besøg på SDU 3-4 dages institutionsbesøg Juni-september 2005 Oktober 2005 November-december 2005 EVA udarbejder rapportudkast Rapportudkast til høring på SDU 3 ugers høringsperiode EVA færdiggør auditeringsrapporten som offentliggøres omkring årsskiftet Konceptbeskrivelse 11

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Model for uddannelsesevaluering på Arts Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Arts

Uddannelsesevaluering på Arts Notat Uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere indsatsområder

Læs mere

Auditering af Syddansk Universitet

Auditering af Syddansk Universitet Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 76 Offentligt Auditering af Syddansk Universitet 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Auditering af Syddansk Universitet 2005 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Proces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet

Proces for udpegning af to nye eksterne medlemmer af KU s bestyrelse med indtræden pr. 16. september 2017 Sagsbehandler Rektorsekretariatet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 13. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 24. NOVEMBER 2016 Vedr. Proces for udpegning af

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Model for uddannelsesevaluering på Arts Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Kvalitet og strategi Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 (revideret oktober 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Koncept for intern auditering af campusserne

Koncept for intern auditering af campusserne Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Ansvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet

Ansvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn

Læs mere

Opsummering af indsatser Uddannelse

Opsummering af indsatser Uddannelse 6.1 Der opstilles relevante indikatorer for robusthedsprincipper til evaluering af uddannelsesporteføljen. Der opstilles et vurderingsgrundlag bestående af principper og dertilhørende indikatorer. Der

Læs mere

Stk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel] Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer

Læs mere

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst 0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Campus Service. Institutleder, studienævnsformand. Institutleder

Campus Service. Institutleder, studienævnsformand. Institutleder Det Humanistiske Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Øst Sagsbehandler: Martin Roed Tlf. 9940 9600 Oktober 2018 Sagsnr.: 2017-410-00077 Procesbeskrivelse for opfølgning på decentralt identificerede udfordringer

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

HØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation

HØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Tracer på det sociale område

Tracer på det sociale område Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere