Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, BP2:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2 Hus: 19.1 Dansk projekttitel: Det Mangfoldige Byrum et studie af interaktion på Superkilen Engelsk projekttitel: The diverse urban space a study of interaction at Superkilen. Projektvejleder: Jacob Rasmussen Gruppenr.: 20 Studerende (fulde navn og studienr.): Anne- Marie Dynes Møller: Ida Jæger: Maria Cecilie Larsen: Signe Bøgelund: Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1

2 Det mangfoldige byrum et studie af interaktion på Superkilen Juni 2014 Anna-Marie Møller, Ida Jæger, Maria Larsen & Signe Bøgelund Vejleder: Jacob Rasmussen Sam. Bach. 2. Semester Plan, Rum og Ressourcer & Sociologi 2

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 5 Indledning & problemfelt... 7 Problemfelt... 9 Afgrænsning Metode At studere byrum Observationer som feltstudie Datafremstilling Uformelle Interviews Forskerposition Validitet og gyldighed Opgavens forskningsdesign Den analytisk fremgangsmåde og præsentation af teori Genstandsfelt Beskrivelse af bydelen Nørrebro Superkilen Analyse Stedsforståelse Brugernes tilegnelse af rummene Grupperinger og adfærd Dekonstruktion af pladsens objekter Grænser og brydninger Pladsens rytmer Rytmernes betydning for den sociale interaktion Harmoni og disharmoni Disharmonier Det harmoniske rum Delkonklusion Det gode byrum Diskussion Harmoni Gentrificering Homogenisering

4 Mangfoldighed på Superkilen Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Hjemmesider Billeder:

5 Læsevejledning Denne opgave ønsker at undersøge, om det er muligt at skabe et inkluderende byrum i et område, der rummer stor, kulturel diversitet og mangfoldighed. Med udgangspunkt i Superkilen som ramme for aktiviteter, vil vi belyse om der foregår social interaktion, der fremmer gensidig forståelse blandt mennesker, der ellers er fremmede for hinanden. Den analytiske udformning af opgaven tager udgangspunkt i vores indsamlede empiriske data. Empirien skal belyse, hvorledes den sociale interaktion danner et byrum for mangfoldighed og fællesskab. Vi vil med inddragelse af vores teoretikere undersøge, hvordan brugernes praksis er med til at skabe inklusion i Superkilen. Opgaven søger ikke mod en opstilling af succeskriterier, men skal fungere som en eksplorativ undersøgelse af, hvordan den sociale interaktion kan anses som mangfoldigheds- og fællesskabsfremmende. Indledning og problemfelt Denne første del vil præsentere de relevante bysociologiske problematikker, som opgaven ønsker at undersøge. Følgende introduceres opgavens genstandsfelt. som udgøres af byrummet Superkilen på Nørrebro. Yderligere vil dette afsnit indeholde en afgrænsning af undersøgelsens begreber. Metode Dette afsnit vil begrunde vores metodiske valg. Afsnittet fremfører projektets design og analytiske fremgangsmåde med henblik på en besvarelse af problemformuleringen. Genstandsfelt Denne del præsenterer projektets genstandsfelt med udgangspunkt i byrummet Superkilen. Analyse 5

6 Analyseafsnittet vil fokusere på den observerede praksis og tilstræbe at besvare, hvordan disse handlinger skaber inklusion i byrummet. De teoretiske perspektiver benyttes til at analysere, hvorledes den sociale interaktion i byrummet foregår. Diskussion Første del af diskussionen undersøger, hvilke kriterier der kan opstilles for et inkluderende og mangfoldigt byrum. Efterfølgende er formålet for diskussionen, at definere hvilke rumlige praksisser og sociale interaktionsformer, der skaber rum for mangfoldighed og fællesskab. Konklusion og perspektivering Besvarelsen af problemformuleringen opsummeres i en konklusion, der inddrager opgavens hovedresultater. Afslutningsvis perspektiveres der til en række initiativer, der kan forbedre inklusion i byrummet. 6

7 Indledning & problemfelt Den moderne, globaliserede storby er primært kendetegnet ved en uundgåelig forandringshastighed. Storbyen rummer et bredt udvalg af muligheder, heriblandt flere uddannelsesinstitutioner, høj internationalisering samt kreative kræfter, og fungerer derfor som en katalysator for politisk- og økonomisk vækst (Pløger, 2009:7). Byer kan anses som en organisme, der udvikler sig i takt med forandringer i samfundet og afspejler dermed de givne samfundsforhold. Samtidig har storbyen i nyere tid udviklet sig til at være en urban smeltedigel af forskellige kulturer og mennesker fra alle verdenshjørner. En af storbyens kendetegn er den store diversitet, der indeholder et potentiale for, at mennesker mødes i byrummet på tværs af forskellige sociale og etniske tilhørsforhold. Såfremt byen ikke formår at fremme diversitet, kan det få konsekvenser for hele samfundet. Hvis indbyggere forskanser sig, - som følge af det fælles rum trænges væk af private interesser og egennyttige hensyn forsvinder samfundets sammenhængskraft og dermed dets mulighed for at udvikle sig (Pløger, 2009: 7) Den høje fortætning af mennesker i storbyen betyder, at vi passerer hundrede af forskellige medborgere i løbet af dagen på byens fortove. Vi kan høre naboen i boligkomplekset, men har ingen reel kontakt med beboerne i lokalområdet. Vi har ingen relation til de andre borgere, og de fremstår som fremmede ansigter. Storbyen er altså præget af en række ansigtsløse relationer. Denne anonymitet kan skabe isolation, trods storbyens indbyggere aldrig er alene (Pløger, 2009: 7). Det senmoderne samfund er kendetegnet ved en individualisering, der kan risikere at lukke sig i ekskluderende fællesskaber i byens rum. Individet har råderum til at definere sig selv, hvilket medfører, at individet i mindre grad er bundet til bestemte fællesskaber. De menneskelige konsekvenser af samfundets hastige individualisering har derfor skabt nye behov for en byplanlægning, der skaber rum, hvor mennesker kan mødes. En af de store problemstillinger i nyere byplanlægning er derfor, hvordan byernes evner til at indoptage forandringer hele tiden styrkes og vedligeholdes. Arbejdet med udviklingen af byerne må i fremtiden fokusere på at indarbejde byens diversitet, så det forbliver en styrke frem for en svaghed. 7

8 Det har i mange år været byplanlæggernes job at skabe byens arkitektoniske udformning, men i dag er der i nyere byudviklingsprojekter sat fokus på at fremme det sociale liv mellem husene. Udformningen af storbyen skal være en udmunding og afvikling af politiske ambitioner, arkitektur og ikke mindst indbyggernes daglige rutiner i byens rum. Der er sat fokus på, hvad der tilfører bylivet værdi, og hvordan byen gennem dens udformning bliver en katalysator for positiv social og kulturel vækst. Storbyen forstås derfor både som en del af et nationalt samfund og som et byrum, hvor forskellige kulturer og minoriteter skal indgå i et fællesskab på tværs af forskelligheder. Byplanlægning som udviklingsstrategi er opstået gennem det øgede samspil mellem arkitektur og byplanlægning. Dette har skabt en forståelse af byrummet som mere end en fysisk dimension, der også kan indeholde et samfundsudviklende aspekt og kan skabe funktionalitet og forandringer i storbyens samfund (Pløger, 2008: 2). Ifølge arkitekten Jan Gehl må bylivsstudier i dag afdække sociale aktiviteter for at understøtte byens rums funktion som mødested for mennesker. Her kan man opleve de mennesker, man lever sammen med i kvarteret, i byen, i samfundet (Gehl, Svarre, 2013: 27). Københavns Kommune åbnede i 2012 pladsen Superkilen på Ydre Nørrebro i et håb om, at skabe et nyt mødested for Nørrebros indbyggere. Kommunen ønsker, at Superkilen skal "være en park, der udstråler mangfoldighed" (2200 Kultur: 2014), og i denne kontekst skal byrummet danne rammerne for et offentligt rum, hvor der plads til alle grupper og lag i samfundet. Kommunen og dens samarbejdspartnere har i synlig praksis forsøgt at skabe plads til kulturel mangfoldighed ved udsmykningen af Superkilen, hvor der er importeret genstande fra mere end 60 forskellige lande (2200 Kultur: 2014). Det, der kendetegner den københavnske bydel Nørrebro, er den store mangfoldighed. Ordet mangfoldighed defineres i den danske ordbog som det at indeholde mange forskellige sider og aspekter; det at være varieret i sit indhold ( Nørrebro er samtidig Københavns mest mangfoldige bydel, hvad angår sociale og kulturelle grupper. Nørrebro huser byens økonomisk og socialt svageste indbyggere, men i de seneste år er ressourcestærke borgere fra middelklassen flyttet til (Nørrebro Lokaludvalg: 2011). Københavns Kommune ser mangfoldighed som en styrke, men Nørrebros store variation af mennesker er samtidig også en udfordring i et dansk samfund, der grundlæggende er 8

9 homogent. Det Ydre Nørrebro er med sin store, sociale diversitet udfordret af kriminalitet, og der har i de seneste år særligt været fokus på bandekriminaliteten nær Mjølnerparken. Kommunen har med placeringen af Superkilen ved Mimersgadekvarteret, der også indkredser Mjølnerparken, forsøgt at give området et arkitektonisk løft samt en ny og mere positiv identitet. Problemfelt Superkilen er som byrum interessant at beskæftige sig med, da det er placeret i et område af København, der huser store sociale skel mellem befolkningsgrupperne. Ydre Nørrebro har i de senere år været præget af skyderier og bandekriminalitet, der har skabt et negativt billede af området omkring Mimersgadekvarteret og især boligbyggeriet Mjølnerparken. Københavns Kommune anlagde i 2010 byfornyelsesprojektet, Superkilen, der skulle skabe en forbindelse mellem Ydre Nørrebro og resten af København, og derigennem åbne området for offentligt brug (Realdania: 2014 ). Superkilen står i dag færdig som en del af Ydre Nørrebro, der skal repræsentere lokalbefolkningens store mangfoldighed. Superkilen er interessant at undersøge, da arkitekterne har skulle skabe rammerne for sociale processer, der danner interaktion mellem borgerne. Samtidig indeholder pladsen æstetiske elementer af arkitektonisk kunst. Man har i planlægningen haft øget fokus på objekternes udtryk i forsøget på at inddrage områdets kulturelle diversiteter i Superkilen. Intentionen om at inkludere forskelligheder har været udgangspunktet for projektets udformning - hvad giver en plads identitet og hvordan skabes et levende rum ved byplanlægning, som borgerne vælger frem for et andet? Hvordan kan Superkilen skabe interaktion og fællesskab, som virker inkluderende i byrum med stor mangfoldighed og diversitet? Superkilen skal anses som mere end blot et arkitektonisk værk, men ligeledes som et byrum, der skabes af: sociale praksisser, sociale relationer og sociale processer såvel som erfaringer og betydninger konstrueret mellem dets forskellige brugere (Jensen mfl., 2007: 139). Vi har derfor fokus på, hvordan brugerens adfærd, mobilitet og betydningstillæggelser skaber et byrum, samt hvordan mangfoldighed og interaktion kommer til udtryk gennem brugen af pladsen. 9

10 Projektet undersøger, hvorvidt det er muligt at skabe et byrum, der kan fungere som et urbant samlingssted for både den almene befolkning og grupper med afvigende adfærd. Projektet ønsker at undersøge, hvorvidt de daglige relationer og den sociale interaktion, der forekommer på Superkilen, skaber et inkluderende byrum. Vi vil med observationer fra Superkilen belyse, om borgerne på Nørrebro formår at skabe et fælles mødested gennem handling og interaktion i byrummet, hvor mangfoldighed bliver en styrke. På baggrund af det præsenterede problemfelt ønsker vi at undersøge følgende problemformulering: Hvordan kan Superkilen anses som et mangfoldigt, inkluderende byrum, der danner social interaktion i bydelen? Vi vil til besvarelse af vores problemfelt tage udgangspunkt i følgende problemstillinger: 1. Hvad definerer nærmiljøet omkring Superkilen, og hvad var hensigten med byrummet? Dette spørgsmål stilles med henblik på, at definere befolkningsgrupperne på Nørrebro samt udformningen af byrummet Superkilen. 2. Hvordan skaber brugernes praksis inklusion i byrummet Superkilen? Denne problemstilling tager udgangspunkt i vores egen forskning i byrummet. Vi vil med inddragelse af Jan Gehl, Henri Lefebvre og Michel de Certeau undersøge den observerede adfærd på pladsen. Vi vil belyse hvorvidt, der skabes rum for inklusion ved at undersøge aktiviteter og bevægelsesmønstre, samt hvilken interaktion brugernes praksis skaber? 3. Hvilke kriterier kan opstilles for et inkluderende og mangfoldigt byrum? Med udgangspunkt i teori af Leonie Sandercock, Sharon Zukin, Kirsten Simonsen og Jan Gehl, vil vi undersøge rammerne for det urbane byrum. 4. Danner den observerede interaktion rum for mangfoldighed og fællesskab? Følgeligt ligger dette spørgsmål op til, at vi kan diskutere begreberne interaktion, inklusion, mangfoldighed og fællesskab i konteksten af Superkilen. 10

11 Vi vil med afsæt i artikler af Gordon Inc og Jane Sandberg undersøge byrummets ekskluderende mekanismer, og diskutere hvorvidt disse fører til en homogenisering af byrummet. Samtidig er denne problemstilling med til at undersøge, hvorvidt Superkilen har formået at skabe interaktion mellem borgerne igennem brugen af byrummet. 11

12 Afgrænsning Projektet ønsker at undersøge begreberne inklusion og mangfoldighed i forbindelse med byrummet Superkilen på Ydre Nørrebro. Vi anser Superkilen som et byrum, der skal fremme social inklusion blandt den almene befolkning såvel som de kulturelle minoriteter på Nørrebro. Social inklusion kan opstå gennem deltagelse og interaktion på Superkilen. Et veludviklet kulturliv kan skabe øgede deltagelsesmuligheder i et lokalsamfund (Sandercock, Atilli, 2009: ). En reel, kulturel mangfoldighed kan skabes i det offentlige rum ved interaktion på tværs af grænser og skel i nærmiljøet. Vi vil i denne opgave forstå pladsens mangfoldighed, som det der opstår i mødet mellem forskellige mennesker i byens offentlige rum. Mødet mellem borgerne, og herigennem den forståede interaktion, sættes i denne opgave i forbindelse med arkitekten Jan Gehls bylivsstudier. I hans bog Livet mellem husene beskriver Gehl, hvordan livet i byens rum skabes af menneskelig aktivitet (Gehl, 1971: 95). Der er mange faktorer, der kan beskrive, hvordan der skabes menneskelig aktivitet i et byrum. Her kan f.eks. nævnes sanserne, der spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvordan et menneske oplever omgivelserne. Jan Gehls forestilling om det integrerende byrum kan sættes i forbindelse med bylivsforskeren, Leonie Sandercock, og hendes studier af integration i et boligområde præget af tilflyttere med forskellige kulturelle baggrunde. Hendes studier af lokalmiljøet viser, at daglige, sociale relationer og interaktion på tværs af skel, er vigtige for sammenhængskraften i et samfund. Det offentlige byrum er en nødvendig arena for det tilfældige møde mellem borgerne, og herved skabes rammerne for udviklingen af en mangfoldig by med plads til alle. Interaktion består ikke nødvendigvis af reel kontakt, men kan opstå i mødet på cykelstien eller når brugerne af byrummet passerer hinanden. Når mennesker eksisterer side om side, skabes en gensidig forståelse og accept af den andens tilstedeværelse (Sandercock, Atilli, 2009: , , 202). 12

13 Metode At studere byrum Det er komplekst at undersøge byrum, men fælles for byrum er dog, at forskellige typer af aktiviteter i et åbent, offentligt rum er sammenvævede og foregår side om side - altså er der tale om kæder af begivenheder og samspil. Samspillet mellem byens rum og livet er en kompliceret størrelse, der kan være svær at fastholde. Ved at opstille særlige spørgsmål eller problemstillinger er det muligt at fokusere på særlige observationer. Dette kan være med til at skabe en særlig viden om adfærd i det givne byrum. Studierne af Superkilen har skabt dokumentation og en viden om, hvem der færdes og ikke-færdes på stedet samt samspillet mellem brugerne af pladsen (Gehl, Svarre, 2013: 21). Det er endvidere interessant at undersøge, hvem der er tilstede ved at inddele brugere i mere overordnede kategorier, som f.eks. køn og alder. Grundlæggende viden om, hvem der benytter et offentligt rum som Superkilen, kan være med til at forklare om planlægningen og arkitekturen bevidst eller ubevidst er rettet mod en særlig gruppe i samfundet. Byplanlæggere og arkitekter kan indrette byens rum med en forudsætning om, hvor i byrummet mennesker formodes at ville opholde sig. I et afgrænset, åbent byrum som f.eks. Den Røde Plads på Superkilen, er det interessant at undersøge, hvor ophold eller færden finder sted. Er det i kanten, i midten eller jævnt fordelt på pladsen? Inddeles brugernes færden i offentlige, halvoffentlige eller private zoner, og hvad gør dette ved byrummet? (Gehl, Svarre, 2013: 25) Brugernes gåhastighed i byrummet kan samtidig give viden om kvaliteten af de fysiske rammer. Jo flere kvaliteter og udfoldelsesmuligheder der er på et givent sted, jo længere opholder man sig i byrummet. Gåhastigheden spiller en rolle for den måde livet i byen opleves på. Når fodgængeren har fart på, er de hurtigt ude af synsfeltet, mens den enkelte fodgænger bliver længere tid inden for synsfeltet, når gåturen er langsommere. Det betyder at gaden opleves mere livlig om sommeren end om vinteren selv i situationer, hvor der færdes præcis lige mange personer sommer som vinter (Gehl, Svarre, 2013: 97). Hastighed og ophold i et byrum er derfor med til at skabe stemning og atmosfære, hvilket smitter af på, om andre har lyst til at opholde sig i et givent rum. 13

14 Kortlægning af hvad, der foregår i byens rum, kan være med til at give en viden om, hvilke aktiviteter der foretages i et rum samt, hvilke aktiviteter det fysiske rum tillader. Jan Gehl definerer de primære aktiviteter som værende at gå, stå, sidde eller lege. Helt overordnet deler Gehl aktiviteter ind i nødvendige og valgfrie aktiviteter. De førstenævnte kan være aktiviteter såsom at købe ind, gå til eller fra busstoppesteder eller at være på arbejde (Gehl, Svarre, 2013: 27). Herimod er valgfrie aktiviteter f.eks. at gå eller løbe en tur, sidde på en trappesten, en stol eller en bænk for at slappe af, læse avis eller slet og ret gå omkring eller side og nyde tilværelsen (Gehl, Svarre, 2013: 27). Vores studier af bylivet på Superkilen kan endvidere være med til at redegøre for de forskellige aktiviteter, vi ser i f.eks. weekenden, om morgenen eller i hverdagene. Vi har i projektet særligt fokus på, hvad social aktivitet gør for inklusion og interaktion i byrummet. Jan Gehl definerer sociale aktiviteter som aktiviteter, der har tilstedeværelsen af andre mennesker som forudsætning. De opstår, når personer i forbindelse med andre aktiviteter befinder sig i samme rum, mødes, passerer forbi hinanden eller blot er inden for synsvidde (Gehl, Svarre, 2013: 27). Det er altså aktiviteter, der kan indebære social interaktion, social aktivitet eller blot passive kontakter som at se og høre andre mennesker. Sociale aktiviteter i byens rum understøtter dets funktion som mødested for mennesker på tværs af skel, kultur, alder og køn. Der kan dog skelnes mellem sociale aktiviteter med bekendte og sociale aktiviteter med fremmede man blot møder på gaden. Observationer som feltstudie Observationsstudie er en metode, som producerer en type data i studiet af et socialt fænomen eller en sammenhæng i dets naturlige omgivelser (Kristiansen, 1999: 18). For at vi kan danne en forståelse for hvad det indebærer at foretage en analyse på baggrund af observationer, har det været nødvendigt at forstå aktivitet og rytmer ud fra en teoretisk praksis. Med udgangspunkt i den indsamlede data og vores teoretiske forforståelse af aktivitet og rytmer, har det været muligt at bruge den indsamlede data til at foretage en analyse af Superkilen. Vores forståelse af pladser som byrum, der dannes gennem menneskelig handling og aktivitet, bliver eksplicit ved vores valg af observationsstudier som dataindsamling. Idet observationsstudier har menneskelige handlinger som genstandsfelt og søger at undersøge menneskelige aktiviteter, kan de analytiske begreber skabes heraf. 14

15 I forhold til vores problemformulering er det relevant, at vi benytter os af disse metoder. Det er vores observationsstudier, som både er observationer på pladsen og uformelle interviews af brugerne, som styrer projektets udformning. Observationerne har skabt en forståelse for, hvordan vi ser interaktion på tværs af sociale skel på Superkilen. Vores empiriske arbejde er inspireret af metoder, der typisk bruges i etnografiske feltstudier. Kernen i feltstudierne er at studere feltet i sine naturlige omgivelser, og herved indsamle viden om menneskers hverdagsliv (Andersen, Pedersen, m.fl. 2012, 303). Der er således fokus på social interaktion og de relationer, der gør sig gældende imellem mennesker i felten. Det er menneskers handlinger, sansninger og brug af feltet, der er genstand for analysen. Feltstudier tager udgangspunkt i et konkret sted, værende en specifik arbejdsplads, en café eller i vores tilfælde den offentlige plads, Superkilen. Antagelsen er, at hvor stedets rumlige orden og symbolik har indflydelse på, hvordan de bruges og forstås, determinerer de det ikke. Derfor undersøges samspillet mellem den intenderede brug og den faktiske hverdagslige og kropslige brug af stedet. (Andersen, Pedersen, m.fl. 2012: 303). Observationsstudier benyttes til at opnå en forståelse for, hvordan mennesker i samspil med hinanden interagerer. Gennem gentagende observationsstudier i en given tidsperiode, opnås en dybdegående indsigt i feltets indvirkning i menneskers daglige rutiner. Feltstudier arbejder i denne forbindelse i et mikroperspektiv, hvor de små handlinger anses som betydningsfulde og er med til at beskrive stedet som helhed. Vores observationsstudier suppleres med deltagende observation, hvor vi selv indgår i pladsens aktiviteter og bruger dens elementer som del af vores arbejde. Observationer kan kun beskrive adfærd og ikke mening, da forskeren forbliver uden for interaktionen og ikke kender eller mester spillet på sin egen krop (Andersen, Pedersen, m.fl. 2012: 309). Gennem en deltagende observation udgør forskerens egne kropslige og sanselige erfaringer på stedet en kilde til forståelse af stedets mening. Forskeren skal således opleve stedet på egen krop, og derigennem opnå indsigt i feltets værdier (Andersen, Pedersen, m.fl. 2012: 15

16 307). Ved at deltage i aktiviteter i felten opnår vi en forståelse for intentionen bag menneskers handling i og omkring stedet. Vi får herigennem en bedre fornemmelse af formålet ved opholdet. I øvrigt inddrages uformelle interviews i form af korte samtaler med brugerne af Superkilen. Disse uformelle interviews er foretaget på stedet og i øjeblikket, hvilket bidrager til en konkret forståelse af specifikke personers oplevelser og handlinger i feltet. Formålet med vores observationsstudier er derfor at få indsamlet konkrete fakta om, hvad det er vi ser, og dermed hvad der skaber interaktion på pladsen. Datafremstilling Gennem vores arbejde med observationer på Superkilen vil vi sigte mod, at vores forforståelse ikke betinger opgaven. Eftersom vi alle er en del af brugergruppen for Superkilen og alle bosat i København, vil vi på forhånd have visse fordomme og forforståelser af stedet. Disse vil påvirke vores fokus i observationerne samt vores forståelser af menneskernes handlinger. Endvidere vil denne indsigt give os mulighed for at gå i detaljer, da vi ikke først skal tilegne os overordnet viden om feltet. Vores fokus i observationerne baseres på, hvordan Superkilen benyttes ved aktiviteter; hvordan folk på Superkilen agerer i bestemte tidsrum og hvilke grupperinger, der benytter Superkilen (i form af faktuelle beskrivelser såsom køn, alder mv.). I øvrigt belyser observationsstudiet, hvorledes Superkilen benyttes til transit i den forstand, at brugerne transporterer sig rundt i København via Superkilens cykelsti. Gennem et løbende arbejde med observationer i byrummet har vi indkredset vores fokus. Ved de første observationer søgte vi at skabe overblik over pladsen, og registrerede således overordnede, faktuelle data såsom køn, alder, antal cyklister mm. Vi opnåede løbende en større indsigt i pladsens funktioner og brugsformer, og herigennem ændrede vores fokus sig løbende. Dette er også en begrundelse for, at vi på nogle observationsdage valgte kun at observere på Den Røde Plads, da vi indså, at der var mest observerbar aktivitet. Ved begyndelsen af observationsstudierne søgte vi at opnå et overordnet indblik i livet på Superkilen, hvorefter vi i takt med projektets forløb dannede et analytisk fokus på baggrund af vores øgede indsigt i livet på Superkilen. Gennem fyldestgørende beskrivelser af, hvad vi observerede med fokus på forskellige dele af menneskelig handling, vil vi formidle dette videre til læseren. Vi vil således give læseren en indsigt i de observerede handlinger ved både narrative beskrivelser, fotografier, mapping og kortlægning af bevægelsesmønstre i byrummet. 16

17 Uformelle Interviews Opgaven vil som supplement til vores observationer inddrage en række uformelle interviews, som udformes i en samtale med brugerne af Superkilen. Samtalerne er opstået under selve observationerne og er fordelt ud på forskellige observationsgange. Dermed er samtalerne løst struktureret, da de ikke har været planlagte og struktureret på forhånd. Dog havde vores interviews en ramme, da de havde et særligt fokus på den interviewedes brug af Superkilen. Vi tilpassede spørgsmålene efter interviewpersonens svar og reaktioner, og herigennem fungerede disse ustrukturerede interviews i højere grad som samtaler. Samtalerne kan konstruere viden om den interviewedes stedsforståelse og adfærd, og det er derfor vigtigt, at der er et samspil mellem intervieweren og den interviewede (Kvale m.fl., 2009: 329). Disse interviews har bidraget med en større viden om enkelte brugeres forståelse af Superkilen, og udtalelserne kan derfor anses som eksemplariske. Forskerposition Som forskere i feltet er vores opgave at foretage en fortolkning af den proces vi observerer, og forsøge at forstå denne (Kristiansen, 1999: 16). Denne fortolkningsproces tager udgangspunkt i Webers begreb verstehen, hvorigennem forskeren opnår forståelse for de sanselige og følelsesmæssige processer, der danner grundlag for menneskets handlinger (Kristiansen, 1999: 16). Det er væsentligt at forstå, hvordan mennesker tillægger handling en mening, og derigennem begribe menneskers reaktioner på omgivelserne. I vores observationer på Superkilen, er det derfor vores opgave som forskere at fortolke på de observerede aktørers handlinger i forhold til hinanden og omgivelserne. Relationen imellem os som forskere i observationsstudier og mennesker i byrummet, er ikke klart afgrænset eller defineret (Kristiansen, 1999: 47). Vi indtræder i et felt, der eksisterer på forhånd og må derfor også arbejde på feltets præmisser. Vi har således ikke mulighed for at styre feltet og der vil til tider opstå uventede situationer, som kan være svære at forudse. Derfor bliver feltarbejdet også ustruktureret, og både vores overordnede fokus og notatteknikker ændres således fra observationsgang til observationsgang. Denne proces foregår ud fra en hermeneutisk proces, hvor vi gradvist opnår større indsigt i aktørernes adfærd og derfor dannes en bestemt forståelseshorisont, hvorigennem anden adfærd fortolkes 17

18 (Kristiansen, 1999: 68). Denne forståelseshorisont er samtidig afhængig af vores personlige forforståelser. Vi indgår i feltet med egne erfaringer, kodificeringer og stereotyper. Vi må i vores observationsarbejde søge at distancere os selv og påtage os rollen som forskere (Kristiansen, 1999: 74). Dette bliver et balancespil, hvor vi må forsøge, at indgå som en del af felten for at opnå forståelse, men samtidig forholde os objektivt til feltets diskurser i arbejdet med at identificere disse: Hvis den sociale virkelighed skal kunne gribes, er det en forudsætning, at forskeren bevæger sig ud i feltet og undersøger den socialt konstruerede common sense-tænkning i dens egen kontekst (Kristiansen, 1999: 71). ( )common sense-viden dels er overført i menneskets primære socialisering, dels gennem individets egne erfaringer og fungerer som sådan som referencesystem for dets handlinger. Det enkelte individs viden er baseret på tolkninger og tillægges en objektivitet (sandhedsværdi) gennem interaktion i sociale sammenhænge. Denne viden er ikke statisk, men udvikles hele tiden i et dialektisk samspil mellem individet og dets omgivelser, det vil sige gennem social interaktion. (Kristiansen, 1999: 77). Når vi forsøger at tillægge handlingerne mening, må vi analysere på aktørens hensigt med handlingen. Eksempelvis må vi forsøge at forstå bestemte drengegruppers adfærd, når de udfører handlinger som at spytte og råbe højlydt til hinanden. Dette kan bl.a. gøres ved at se på konteksten for denne handling; hvordan forholder drengene sig til omgivelserne, hvordan forholder de sig til hinanden, hvad vil de opnå med handlingen? Dette må yderligere undersøges ved at se på elementer som kropssprog, hvor de kigger hen, hvor de bevæger sig hen, hvor tæt de befinder sig på andre, hvor godt de kender omgivelserne og menneskerne omkring dem mv. På den måde forsøger vi at få et indblik i, hvilken indflydelse drengegruppen har på pladsens aktiviteter som helhed. Ved observationerne er vores placering og ageren på pladsen en vigtig faktor. Som udgangspunkt er planen at være en aktiv observatør, mens vi befinder os på pladsen. Det er yderligere vigtigt, hvordan vi forholder os i forskellige situationer under observationerne, dvs. hvordan vi reagerer på, at en bruger tager kontakt til os under observationen. Placeringen 18

19 på pladsen spiller en rolle i forhold til, hvordan vi oplever de forskellige situationer. På lang afstand er det nemt at danne et overblik over de sammenspillende aktiviteter, mens det på kortere afstand kan være nemmere og at tolke en situation, da man får bedre indblik i situationen. Validitet og gyldighed Allerede ved vores valg af problemformulering har vi sat rammerne for vores observationsstudier. Ved at lægge vægt på begreber som interaktion og mangfoldighed har vi fremhævet, hvad vi anser som betydningsfuldt for opgaven og derfor, hvad vi fokuserer på i vores observationer. Vi anser ikke interaktion og mangfoldighed som objektivt målbare størrelser, der kan iagttages og forstås som én enkelt ting. Interaktion og mangfoldighed kommer til udtryk forskelligartet afhængigt af tid og rum. Det er gennem en konstruktion af, hvilken observerede adfærd, der anses som betydningsfuld, at vi fortolker på vores analysebegreber. Vores konklusion udgør således vores kontekstafhængige fortolkning af den observerede adfærd, og hermed kan vi generalisere på, hvordan interaktion og mangfoldighed kan foregå og komme til udtryk. Vores projekt tilstræber således ikke en almengyldig sandhed, men frembringer en konstruktion samt øjebliksbilleder af pladsens interaktion og mangfoldighed. I arbejdet hen imod denne konstruktion har vi foretaget en egen-positionering og fremhævet visse elementer på bekostning af andre (Kristiansen, 1999: 69). Opgavens undersøgelse er således valid, idet den er i stand til at besvare den analytiske problemstilling ud fra de relevanskriterier, vi konstruerer gennem vores observationer (Kristiansen, 1999: 204). Det er i den forbindelse væsentligt, at der løbende reflekteres over relevanskriterierne, og disse revideres med en kritisk distance. I og med vi har foretaget gentagende observationer, har vi haft mulighed for at udvikle vores analytiske fokus løbende. Herigennem har vi udvalgt det der anses som betydningsfuldt. Ved at inddrage ustrukturerede interviews med aktører på pladsen har vi fået yderligere indsigt i, hvad de interviewede anser som betydningsfuld adfærd. Vores opgave læner sig op af en pragmatisk validering, hvor det væsentlige er hvorvidt observationerne er effektive i den praktiske anvendelse snarere end om de kan anses som videnskabeligt sande (Kristiansen, 1999: 217). Projektets generaliserbarhed kan måles i sammenligning med andre pladser, som har til formål at danne mangfoldighed og social inklusion mellem mennesker. Stedforståelsen på en 19

20 plads spiller en rolle for det enkelte individs opfattelse og brug af pladsen, hvilket er gældende i alle byrum. Vores studie af mangfoldighed udfolder sig i det offentlige byrum og bidrager med en analytisk forståelse. Det er således den analytiske forståelse der bliver generaliserbar idet de analytiske begreber kan overføres til lignende processer. Opgaven er eksemplarisk for sociale processer i byrum, hvor sociale praksisser som mangfoldighed, inklusion og forskelligheder udfolder sig. Opgavens forskningsdesign Den analytisk fremgangsmåde og præsentation af teori Dette teoriafsnit ønsker kort at belyse, hvilken rolle teorien spiller i opgavens analytiske fremgangsmåde. Teoretikernes individuelle fokus skal i samspil med de opstillede 20

21 problemstillinger, forsøge at give et fyldestgørende svar på problemformuleringen. Vi vil i nedenstående afsnit opdele vores problemstillinger i henholdsvis et analyserende og et diskuterende afsnit. Dette gør vi for at give læseren en klar indikation af, hvordan hver enkelt teoretiker har skabt grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Problemstillingen Hvad definerer nærmiljøet omkring Superkilen, og hvad var hensigten med byrummet? skal besvares i den redegørende del af opgaven. Til besvarelsen af denne problemstilling vil vi kort redegøre for bydelen Nørrebros store, kulturelle diversitet samt Superkilens placering på Ydre Nørrebro. Vores fokus på egenskaberne ved bydelen Nørrebro skal understøtte nøgleordet mangfoldighed, der grundlæggende skaber rammerne for udformningen af byrummet. Denne problemstilling skal skabe grundlag for, hvordan Nørrebro og Superkilens arkitektoniske byrum kan anses som kulturelt differentieret, og hvilken virkning dette har for Superkilen som byrum. Problemstillingen Hvordan skaber brugernes praksis inklusion i byrummet Superkilen? besvares med udgangspunkt i vores egen forskning i byrummet. Til besvarelsen vil vi benytte Jan Gehl s studie af bylivet, Livet mellem husene, Henri Lefebrves, Rhytmnanalysis samt Michel de Certeaus essay, Walking in the city. Jan Gehl er dansk arkitekt og byplanlægger. Gehl beskæftiger sig primært med, hvordan byrummet kan tilpasses borgerne i byen samt, hvordan der kan skabes aktivitet og mangfoldighed i byrum. Til besvarelsen af problemstillingen kan Gehls teorier benyttes til at belyse, hvor og i hvilke situationer der skabes liv og mangfoldighed på Superkilen. Jan Gehl har ligeledes fokus på, hvordan mennesket i byrummet oplever aktiviteter samt, hvordan det at opleve andre menneskers færden påvirker byens rum (Gehl, 1971: 57). Hans tanker om dannelsen af byrum kan delvist definere, hvad der forårsager menneskelig handling og social interaktion i byrum. Jan Gehls teorier kan ligeledes beskrive, hvordan mennesket bliver integreret eller inspireret i byrum. Michel de Certeaus essay, Walking in the city, beskriver, hvordan bylivet skabes og kommer til live ved fodgængernes bevægelser i byrummet. Byen får ifølge de Certeau en mening og en betydningsstilskrivelse gennem den enkelte fodgængers færden, hvor byrum skabes gennem minder og historier. (de Certeau, 1984: 93). Vi vil benytte de Certeaus tanker til at belyse, hvordan Superkilen kommer til live ved de aktiviteter og bevægelser, vi observerer på pladsen. Endvidere skal udpluk fra hans essay undersøge, hvordan den enkelte 21

22 borgers stedsforståelse har betydning for brugen af pladsen. Dette skal i analysen være med til at forklare, hvordan livet på henholdsvis Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Zone skabes ved simpel tilstedeværelse og betydningstillæggelse af brugeren i byrummet. Henri Lerebrves teori, Rhytmnanalysis beskæftiger sig med, hvordan hverdagens rytmer skabes ved menneskelig adfærd. Lefebvre mener, at rytmen i alle livets forskellige aspekter er en puls, der ubevidst styrer hvert enkelt individs liv. Det urbane er ud fra hans teori mere end blot det fysiske, funktionelle rum, men både en rytme, atmosfære og oplevelse. Byens rytme udgøres ved ophold, strømme og skift som f.eks. butikkernes og skolernes åbningstider. Rytmerne taler ikke til vores fornuft, men mere til vores kropslige intuition (Pløger, 2009: 30). I tråd med dette vil vi anvende rytmebegrebet til at analysere livet på Superkilen. Rytmeanalysen skal i forbindelse med vores observationer belyse pladsens rytmer og herigennem beskrive, hvordan pladsen skabes gennem brugernes kropslige praksis. Ved at beskrive, hvorledes brugernes aktiviteter forbindes i og af hverdagslige rytmer, analyserer afsnittet, hvordan disse skaber rummets tidsligheder og rumligheder. Det analytiske fokus vil derfor inddrage stedets gentagelser og frekvenser for herigennem at belyse, hvordan dette forener aktiviteterne i en rytmisk helhed. Her bliver dynamikkerne sat i forbindelse med vores analytiske begreber, interaktion og inklusion, og denne del af opgaven vil søge at besvare, hvordan disse begreber kommer til udtryk gennem pladsens bevægelser. Problemstillingen Hvilke kriterier kan opstilles for et inkluderende og mangfoldigt byrum? besvares ud fra et teoretisk perspektiv, der fremstiller en række forudsætninger for det gode byrum. Vi vil med inddragelsen af mangfoldighed, fællesskab og inklusion danne rammerne for en forståelse af, hvilke mekanismer der formår af skabe rum for de 3 ovenstående nøgleord. Til at besvare, hvordan disse begreber integreres i byrummet vil vi benytte Leonie Sandercock s studier af byrum, Where Strangers Become Neighbours og Jan Gehl s bog Livet mellem husene. Leonie Sandercock er især er kendt for sit arbejde med integration af kulturel diversitet. Sandercocks studier skal i projektets forbindelse ikke sammenkædes med integration, men med social inklusion i byrum. Sandercock er fortaler for at skabe byrum, der særligt fokuserer på at danne rum for social interaktion og mødet mellem fremmede. Byrummet skal herigennem skabe rammerne for nødvendige relations-opbyggende fællesskaber i hverdagssammenhæng. Sandercocks forestilling om social integration kan sættes i forbindelse med udtrykket mangfoldighed, der blandt andet handler om at skabe råderum for 22

23 nye kulturers værdier. Vores brug af Sandercock til beskrivelsen af det gode byrum vil derfor fokusere på, hvordan rammerne skabes for det inkluderende møde på tværs af sociale skel (Sadercock, Atilli, 2009: 198). Jan Gehl arbejder i Livet mellem husene med, hvordan den arkitektoniske byplanlægning skal skabe rammerne for et godt byrum med liv og mennesker. Dette skal i besvarelsen af problemstillingen sættes i forbindelse med menneskelig aktivitet og interaktion, der iflg. Gehl er kernen i det gode byrum (Gehl, 1971: 9). I forlængelse af Jan Gehl inddrager vi Kirsten Simonsen og Sharon Zukins ideer om det demokratiske byrum. Ved at inddrage et demokratisk princip for det gode byrum skaber afsnittet et fokus på mangfoldighed i den forstand, at byrummet efter hensigten bør rumme alle samfundsgrupper (Zukin, 2010: 128) I denne del vil teorien indgå som en deskriptiv ramme for projektet og vil således bidrage med en forståelse for det konkrete felts relation til samfundet og byrummet i almindelighed. Den sidste problemstilling Danner den observerede interaktion rum for mangfoldighed og fællesskab? lægger op til en diskussion af Superkilens funktion som inkluderende byrum. Her inddrages de førnævnte teoretiske perspektiver, og skal i sammenligning med analysens resultater besvare, hvorvidt Superkilen rummer mangfoldighed og fællesskab. Afsluttende skal teorien i denne del bidrage med forståelser for de analytiske begreber vi udtrækker af vores egne observationer på Superkilen. Det er gennem vores teori, at vi indhenter forståelse for, hvordan analysebegreberne interaktion og mangfoldighed, har betydning i byrummet. Teorien giver os således mulighed for at besvare vores problemformulering. Teorierne har det tilfælles, at de alle beskæftiger sig med menneskelig handling og dens betydning for byrummets udformning. Vi har ved vores valgte teorier derfor haft fokus på nøglebegreber som rytme, mobilitet, social inklusion og betydningstillæggelse. Disse begreber danner i samspil med observationerne, rammerne for vores forståelse af interaktion, mangfoldighed og fællesskab på Superkilen. 23

24 Genstandsfelt Beskrivelse af bydelen Nørrebro I det følgende afsnit bliver det beskrevet, hvordan Nørrebro har udviklet sig som en by over en årrække. Den beskrevne tidsperiode strækker sig fra omkring 1960 erne og frem til det Nørrebro, som eksisterer i dag. Historisk set var mange af lejlighederne på Nørrebro i 1960 erne små kollektiver, der husede flere familier på samme etage. I begyndelsen af 60 erne steg arbejderfamiliernes indtægt, og flere flyttede ud til forstædernes nye boligbyggerier. Dette skabte plads til en ny generation, der bosatte sig i lejlighederne på Nørrebro. Ligeledes efterlod udskiftningen plads til socialt svagere grupper, der flyttede ind i de efterladte lejligheder (Federspiel, 1997: ). I begyndelsen af 1980 erne blev mange af lejlighederne renoveret og samtidig ændrede beboerskaren sig. De var nu yngre, bedre uddannet, hyppigere erhvervsaktive og havde højere indtægter. I slutningen af 60 erne var der højkonjunktur i Danmark, hvilket medførte mangel på arbejdskraft. Der kom derfor mange fremmedarbejdere (som var datidens benævnelse) til Danmark, der især bosatte sig i den industrialiserede storby. I 1970 blev det muligt for fremmedarbejderne, at bringe deres familier til Danmark, hvorefter deres efterkommere blev født, hvilke vi i dag betegner som anden-generations indvandrere. Udover fremmedarbejderne, kom der i 80 erne flygtninge til Danmark. De slog sig ned på Nørrebro, da det var det billigste kvarter i København. Derefter begyndte de at etablere sig som selvstændige med egne caféer, restauranter og butikker (Federspiel, 1997: ). Nørrebro er i dag den tættest befolkede bydel i København, og ca er bosatte i området. 22 procent af Nørrebros beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, mens tallet for resten af København er 14 procent. Derfor er Nørrebro den mest mangfoldige bydel i København, hvad angår sociale og kulturelle grupper (Nørrebro Lokaludvalg, 2011: 5). Nørrebro er en bydel, hvor alle har respekt for det enkelte individs forskelligheder. På den måde kommer mangfoldighed til udtryk i bydelen Nørrebro, hvor der er plads til kreative udfoldelser, bodegaer, gadefester og individuelle udfoldelser (Nørrebro Lokaludvalg, 2011: 45). Disse værdier har gjort Nørrebro til et attraktivt bosted, hvilket ses i en stigning af tilflyttere til bydelen, og ligeledes også i gadebilledet hvor Nørrebro rummer mere caféliv, flere shoppingsmuligheder mv. Dette bidrager med mere byliv til Nørrebro og flere vælger 24

25 bydelen fremfor resten af København, fordi der en bredere mangfoldighed af mennesker og oplevelser (Nørrebro Lokaludvalg, 42-47). Området, der omgrænser Superkilen, strækker sig fra Nørrebrogade til Tagensvej, og i forlængelse af Superkilen ligger både Mimersgade og boligkvarteret Mjølnerparken. Strækningen fra Nørrebrogade til Tagensvej bliver oftest karakteriseret som det rigtige Nørrebro (Portræt Nørrebro, 27). Det er i denne del af Nørrebro, at de gamle arbejderboliger stadig findes, og her findes den største mangfoldighed af mennesker. Området adskiller sig fra andre dele af Nørrebro som Elmegade, Blågårdsgade og Sankt Hans Torv, ved at have langt færre designerbutikker og langt flere mindre spisesteder og grønthandlere. Området betegnes samtidig som mere lokalt og rummer et større naboskab, og der kommer således ikke mange besøgende fra andre dele af København (Portræt Nørrebro, 26). Her er ligeledes mere fokus på sociale initiativer, der inddrager områdets beboere, og der afholdes ofte loppemarkeder og koncerter mv. Boligområdet Mjølnerparken grænser op til Den Grønne Zone og udgøres af 560 boliger, der huser omkring 3000 beboere fra Nørrebro - hovedparten med en anden etnisk herkomst end dansk (Portræt Nørrebro: 19). Boligområdet blev i 2013 placeret på listen over danske ghettoområder, da området huser 85,5 % indvandrere, 46 % arbejdsløse og 59 dømte beboere (Berlingske: 2014). Mjølnerparken rygtes for at være et af de mest kriminelle områder i København, hvilket påvirker det omkringliggende område. Området er især berygtet for bandekriminalitet og hashsalg, og der har været episoder med vold, skud og knivstikkeri. I elmasterne på Den Røde plads, hænger der udtrådte kondisko, hvilket er et fænomen, som stammer fra ghettoområderne i USA, som signalerer at der sælges stoffer i området. For enden af Den Grønne Zone ligger et relativt ukendt boligområde, som også huser institutioner som eksempelvis Metropolskolen. Her har 45 % af beboerne en anden etnisk baggrund end dansk (Portræt Nørrebro, 22). Dette område har generelt mangel på byliv, og bruges typisk kun af områdets beboere. Dog rummer dette område også nye og kreative kræfter, i og med at mange unge har bosat sig her (Portræt Nørrebro, 23). Superkilen Superkilen er et byudviklingsprojekt på Ydre Nørrebro. Projektet er et samarbejde mellem fonden Realdania og Københavns Kommune, som er blevet udviklet af kunstnergruppen SUPERFLEX, arkitektfirmaet BIG og landskabsarkitekterne hos Topotek 1 (Superflex: 2014). Superkilen er placeret i et af de mest socialt udfordrede og etnisk mangfoldige kvarterer i København, mellem Tagensvej og Nørrebrogade. 25

26 Superkilen er 750 meter land, den har et areal på kvadratmeter og består af tre zoner. De tre zoner er inddelt i forskellige farver, hvilket også er markeret i navnet på pladserne; Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Zone. Opbygningen og planlægningen af Superkilen havde fokus på, at det nye byrum skulle fremstå som et mangfoldigt samlingspunkt for indbyggerne i lokalområdet. Intentionen om at fremhæve Nørrebros mangfoldighed på pladsen blev indfriet ved at opstille en række kunstobjekter fra mere end 50 forskellige lande på de 3 pladser. Ligeledes blev borgerne inddraget i indsamlingen af kunstobjekterne, hvor udvalgte borgere sammen med kunstgruppen rejste til deres oprindelseslande og udvalgte særlige objekter, der herefter blev installeret som udsmykning i byrummet. I dag består Superkilen af 108 globale objekter i form af sportsredskaber, bænke, planter, skraldespande mv., som alle tager udgangspunkt i den etniske diversitet, man finder omkring byrummet (Superflex: 2014). Dog er det, få år efter Superkilens åbning synligt, at flere af objekterne i byrummet enten er fjernet af kommunen eller udsat for slitage, og derigennem ikke længere fremstår som tydelige kunstobjekter for brugerne af pladserne. De tre zoner på Superkilen er hver især påtænkt nogle muligheder i forhold til det, pladsen kan tilbyde. Den Røde Plads er primært tiltænkt, at brugerne skal have mulighed for at mødes om fysiske aktiviteter og leg, men som ligeledes kan bruges til ophold i form af de mange siddekapaciteter. Den Sorte Plads er tiltænkt et opholdssted for de lokale beboere. Her er der fri afbenyttelse af de opstillede borde, som rummer en spilleplade. Derudover er der bænke, hvorpå beboerne kan snakke og nyde pladsens opstillede objekter. Den Grønne Zone er tiltænkt som opholdsplads for børn, unge og familier til leg, aktivitet, picnicsted samt solbadning. Pladsen er omgivet af bakker og er den zone ud af de tre, som minder mest om forsøget på at skabe en park (Superflex: 2014). Billedet illustrerer placeringen af kunstobjekterne fra hele verdenen ( 26

27 Hvis man ser symbolikken i navnet Superkilen, kan man opdele ordet i to. Super og kile. Ud fra begrebet Super skabes visse positive forestillinger om projektet Superkilen, og samtidig kan begrebet tiltænkes projektets plan om interaktivt udendørsområde, som et offentligt kulturtilbud der skal indbyde og gøre sociale aktiviteter attraktive. Begrebet kile kan ses i relation til objektet en kile, da dens mål er at drives ind i et mellemrum eller sprække, og dermed holde ting åbne ( Superkilen er placeret tværs gennem et boligkvarter på Ydre Nørrebro. På den måde kan navnet indikere, at pladsen skal åbnes op og samtidig forbinde Ydre Nørrebro med resten af København, da cykelstien, som løber igennem Superkilen, forbindes med resten af København. Ud fra dette aspekt er hensigten derfor, at Superkilen og Ydre Nørrebro skal åbnes op for resten af København. Ved at åbne op for Ydre Nørrebro forbindes lokale, kulturelle minoriteter og resten af København i et håb om at skabe en positiv relation blandt borgere. Den Røde Plads ( Superkilens tre zoner ( online.com) 27

28 Analyse Analysen søger at undersøge, hvordan den observerede praksis på Superkilen skaber et inkluderende byrum. Vi kategoriserer vores observationer efter bestemte træk i adfærdsmønstrene. Med inddragelse af begreber som stedsforståelse, rytmer, harmoni og disharmoni undersøger afsnittet, hvordan interaktion på Superkilen former pladsen som en helhed. Dette bliver samlet i en opsummerende analyse af pladsens integrerende og segregerende funktioner. Stedsforståelse Brugernes tilegnelse af rummene Vi vil i det følgende analyseafsnit ved hjælp af vores observationer belyse, hvorledes menneskers forestillinger og minder om byen har betydning for måden interaktionen foregår i byrummet. Denne stedsforståelse skal sættes i forbindelse med grupperingernes måde at tilegne sig pladsen. Dette har betydning for, hvordan pladserne benyttes samt brugernes individuelle adfærd. Først inddrages Michel de Certeaus essay Walking in the City til at belyse, hvordan livet i byen skabes gennem den enkelte brugers færden i rummet. Ved brugernes individuelle adfærd dannes en betydningstillæggelse. Derefter inddrages observationerne til at belyse, hvorledes denne betydningstillæggelse kan fortolkes gennem brugernes praksisser. Dette vil føre til en analyse af, hvorledes brugernes individuelle stedsforståelse skaber grænser og tilegnelser i byrummet samt, hvordan disse brydes af menneskelig mobilitet. Samlet bidrager dette til en forståelse af, hvordan den personlige stedsforståelse skaber brugernes adfærd og tilhørsforhold i byrummet Superkilen. Ved metaforen om fodgængerens bevægelse anser Michel de Certeau byens udformning som et resultat af brugerens praksis i byrummet. Ved hjælp af den indsamlede empiri samt de Certeaus essay, Walking in the city, belyses det følgende, hvordan brugernes praksis skabes igennem stedsforståelse. De Certeuas beskriver denne rumlige konstruktion med metaforen at gå i byen. Denne stedsforståelse dannes ifølge de Certeau først og fremmest ved fodgængerens bevægelser, der giver byen liv. Uden fodgængerne vil byen blot bestå af tomme bygninger. 28

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Superkilen for skoleklasser

Superkilen for skoleklasser Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

BILAG 2 GRUPPERINGER

BILAG 2 GRUPPERINGER BILAG 2 GRUPPERINGER BILAG 2 GRUPPERINGER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 2 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen 1. maj fejring i Karens

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. Semester Hus: 22.2 Projekttitel: Ørestadens byliv En konsekvens af planlægningen? Projektvejleder:

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Problemformulering. Målgruppeovervejelser Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere