Kulturarvsstyrelsen årsrapport 2005

Transkript

1 Kulturarvsstyrelsen årsrapport 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Mission Vision Hovedopgaver Overordnede resultater Årets finansielle resultater Årets faglige resultater Øvrige resultater Forventninger til det kommende år Hovedkonti omfattet af årsrapporten Målrapportering Uddybende analyser og vurderinger Beskrivelse af projektet Industrisamfundets kulturarv Beskrivelse af udviklingsprojekter på børn og ungeområdet, udviklingsprojekt: Gentofte Uddybende analyse af Klare mål der vedrører sagsbehandlingstider for styrelsens myndighedsopgaver mv Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning Bilag Obligatoriske noter vedrørende personaleregnskab Noter til det omkostningsbaserede regnskab Noter til balance Noter til tilskudsfinansierede aktiviteter...27 Tabel oversigt Tabel 1: Kulturarvsstyrelsens økonomiske hovedtal for Tabel 4.A: Skematisk målrapportering...10 Tabel 4.B: Afrapportering på klare mål...15 Tabel 5: Resultatopgørelse...18 Tabel 7: Omregningstabel...19 Tabel 8: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab)...20 Tabel 9: Bevillingsafregning for Tabel 10: Akkumuleret resultat

3 1. Beretning Kulturarvsstyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Målene der afrapporteres i denne årsrapport for 2005 indgår i styrelsens resultatkontrakt for perioden Der skal som noget nyt ske en afrapporting af styrelsens Klare mål for brugerrettede opgaver Mission Kulturarvsstyrelsen er regeringens centrale styrelse for den del af kulturarven, der vedrører fortidsminder, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger samt kulturmiljøet. Styrelsen bidrager til udformningen og gennemførelsen af regeringens politiske målsætninger for disse områder. Kulturarvsstyrelsens opgave er at bidrage til at sikre de vigtigste vidnesbyrd fra alle tider og gøre dem vedkommende for borgerne. Kulturarvsstyrelsen bidrager til den løbende udvikling af sit ansvarsområde i dialog med styrelsens rådgivende organer. Kulturarvsstyrelsens opgave er i samarbejde med ejere, museer og lokale myndigheder at beskytte kulturarven både den stedbundne, og den del af kulturarven der indgår som en del af et museums samlinger. Styrelsen sikrer en sagsbehandling af myndigheds- og bevillingsopgaver, der er korrekt, effektiv og serviceorienteret inden for sit område, samtidig med at styrelsen kan stille betingelser, krav og give påbud som led i sin myndighedsudøvelse Vision Ultimo 2007 har Kulturarvsstyrelsen styrket kulturarvens betydning og synlighed. Borgere, museer og øvrige samarbejdspartnere og politikere har øget deres kendskab til styrelsen og fælles for brugerne er, at styrelsens indsats opleves som værdifuld og brugbar. Kulturarvsstyrelsen er en åben styrelse med høj troværdighed, der tager ansvar for opgavernes løsning og som også gerne tager nye initiativer Hovedopgaver Kulturarvsstyrelsens hovedopgaver var i 2005 følgende: Myndighedsopgaver Kulturarvsstyrelsen varetager administrationen af museumsloven, lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og lov om regionale faglige kulturmiljøråd. Styrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til kulturministeren og andre centrale og lokale myndigheder inden for Kulturarvsstyrelsens område. Tilskudsadministration Styrelsen yder tilskud til de statsanerkendte museer, til arkæologisk virksomhed samt til fredede og bevaringsværdige bygninger mv. Betjening af udvalg, nævn og råd Styrelsen varetager sekretariatsfunktionen for Det Særlige Bygningssyn og Kulturværdiudvalget. Derudover sikrer styrelsen dialog og udvikling indenfor sit ansvarsområde gennem de rådgivende 3

4 organer: Fællesrådet, Det faglige råd for nyere tids Kulturhistorie, Det Kunsthistoriske faglige råd, det faglige råd for Naturhistorie, og det Arkæologiske faglige råd samt de landsdækkende og lokale bevaringsforeninger. Information og formidling Kulturarvsstyrelsen indsamler, bearbejder og formidler oplysninger samt medvirker ved udredningsvirksomhed indenfor styrelsens område, både i relation til formidling i offentligheden og i relation til styrelsens myndighedsopgaver. Udviklings- og vejledningsopgaver Kulturarvsstyrelsen sikrer den fortsatte udvikling og koordinering af databaserne: Fund og Fortidsminder, Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, Kunst Indeks Danmark, Museernes Samlinger og Danske Museer Online samt medvirker til udviklingen inden for kulturarvsområdet. Der henvises i øvrigt til en nærmere beskrivelse af styrelsens opgaver i bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen Overordnede resultater Årets finansielle resultater Denne årsrapport omfatter i det omkostningsbaserede regnskab både Kulturarvsstyrelsen og Drift og istandsættelse af fredede bygninger. Disse konti har hidtil været opført på én bogføringskreds i Kulturarvsstyrelsens regnskab, da det er normal regnskabskutyme at registrere aktiver/passiver på delregnskab 1. Denne praksis har ikke haft nogen betydning for aflæggelse af det udgiftsbaseret årsregnskab. Ved overgangen til omkostningsbaseret regnskab skal bogføringskredsen opdeles, før der kan udarbejdes et omkostningsbaseret regnskab alene for Kulturarvsstyrelsen. Det har derfor ikke været muligt at opstille et omkostningsbaseret regnskab alene for Kulturarvsstyrelsen i Det vil i 2006 blive klargjort, hvordan denne problemstilling håndteres hensigtsmæssigt fremover. Det udgiftsbaserede regnskab i denne årsrapport omfatter alene Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsens resultat for 2005 udgør -70,3 mio. kr. i det omkostningsbaserede regnskab, og i det udgiftsbaserede regnskab et underskud på -3,6 mio. kr., jf. tabel 1. Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat kan henføres til forskellen i de konti regnskabet omfatter samt til afskrivninger, hensættelser og anskaffelser. I forhold til det udgiftsbaserede resultat havde Kulturarvsstyrelsen i 2005 en nettoudgiftsbevilling på 64,9 mio. kr. på hovedkonto , og et akkumuleret videreførselsbeløb fra tidligere år på 10,3 mio. kr., i alt 75,2 mio. kr. Den samlede bevilling er fordelt med 37,6 mio. kr. på lønsum, og 37,6 mio. kr. på øvrig drift. Dette er inkl. bevillingstekniske omflytninger på 1,8 mio. kr. fra øvrig drift til lønsum, jævnfør finansloven (ad 76). Resultatet for 2005 alene, dvs. ekskl. videreførselsbeløb fra tidligere år er, at styrelsen har et negativt lønsumsresultat på 3,1 mio. kr. svarende til 7 gennemsnitsårsværk og et negativt resultat på øvrig drift på 0,5 mio. kr. 4

5 Styrelsen har i 2005 gennemført en personaletilpasning på grund af faldende bevillinger til løn. Desuden har der i 2005 været en række vakante stillinger. Der er fra 2006 sammenhæng mellem bevilling, lønudgift og øvrig drift. Tabel 1. Kulturarvsstyrelsens økonomiske hovedtal for 2005 Tabel 1. Virksomhedens økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat Regnskab kr. Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto 0 Finansielle poster, netto 0 Ekstraordinære poster, netto 0 Årets resultat (ekskl. bevillinger) Udgiftsbaseret resultat Driftsbevilling Anlægsbevilling 1000 kr. Indtægter (regnskab) Udgifter (regnskab) Årets udgiftsbaserede resultat, brutto Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB Indtægtsbevilling, inkl. TB 0 Udgiftsbevilling, inkl. TB 0 Årets resultat (inkl. bevillinger) Til videreførsel Balance kr. Status pr Anlægsaktiver i alt Heraf immaterielle anlægsaktiver Heraf materielle anlægsaktiver 805 Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld i alt 0 Kortfristet gæld i alt Passiver i alt Det akkumulerede videreførselsbeløb fra tidligere år er ultimo 2005 på 5,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a., at der opstod et halvt års forsinkelse i projekterne som følge af den sene underskrivelse af styrelsens resultatkontrakt. Forsinkelsen forventes reduceret i løbet af resultatkontraktperioden. Det videreførte beløb knytter sig til resultatkontraktens mål samt til styrelsens flytning. De 5,7 mio. kr. af videreførselsbeløbet er i 2006 disponeret på følgende områder: Berejsning af fredede fortidsminder (1,2 mio. kr.) Industrisamfundets Kulturarv (1,6 mio. kr.) Færdigudvikling af databaser - Fund og fortidsminder (0,8 mio. kr.) Færdigudvikling af databaser Museernes samlinger (0,8 mio. kr.) Flytning, jævnfør aktstykke om H.C. Andersens Boulevard (1,0 mio. kr.) Overført lønsumsoverskud til budgetudligning (0,3 mio. kr.) De resterende 0,2 mio. kr. er overført til Kulturministeriets Administrationscenter i forbindelse med Byggesagsadministrationens overflytning. 5

6 Som følge af Finansministeriets cirkulære af 6. februar 2006 om disponering af videreførsel fra 2005 til 2006 er der primo 2006 foretaget en reduktion af videreførselsbeløbet fra 2005 til 2006, der er indregnet i tabel 1, på 0,8 mio. kr. Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes at gennemføre den nødvendige personalemæssige tilpasning for at sikre balance på lønsummen. Det er ligeledes tilfredsstillende, at videreførselsbeløbet nedbringes planmæssigt. I tabel 2 er opstillet de udgifter og indtægter som Kulturarvsstyrelsen i øvrigt har ansvaret for. Forklaring på afvigelse mellem bevilling og regnskab kan læse i bilagsmaterialet til årsrapporten. Administrerede tilskud Øvrige administrerede udgifter og indtægter Tabel 2. Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter (1.000 kr.) Art Hovedkonti/bevillingstype Bevil- Regnskaling Markskadeerstatninger (lovbunden) Udgifter Indtægter Arkæologiske undersøgelser Udgifter (Reservationsbevilling) Indtægter Fredede og bevaringsværdige Udgifter bygninger (Reservationsbevilling) Indtægter Restaurering af fortidsminder Udgifter 0 0 (Reservationsbevilling) Indtægter Tilskud til museer med almindelig Udgifter tilskudsordninger (Reservationsbevilling) Indtægter Tilskud til museer med særlige Udgifter tilskudsordninger mv. (Reservationsbevilling) Indtægter Diverse tilskud (Reservationsbevilling) Udgifter Indtægter Sikring af kulturværdier i Danmark Udgifter 0 78 (Reservationsbevilling) Indtægter Drift og istandsættelse af fredede Udgifter bygninger (Driftsbevilling) Indtægter Køb og salg af fredede bygninger Udgifter (Anlægsbevilling) Indtægter Årets faglige resultater Det er styrelsens vision at styrke kulturarvens betydning og synlighed og at kendskabet til styrelsens virksomhed øges. Styrelsen har eksisteret siden 2002, og de første erfaringer viser, at kulturarven og Kulturarvsstyrelsen er blevet væsentlig mere synlig. En opgørelse fra Infomedia viser, at styrelsen er nævnt i næsten dobbelt så mange avisartikler i 2005 som i 2004, og kulturarven indgår i 40 % flere artikler i 2005 end i Antal avisartikler i Infomedia, hvor henholdsvis ordene kulturarv og Kulturarvsstyrelsen indgår Kulturarvsstyrelsen Kulturarv Kilde: Resultat af søgning i Informedias avisdatabase, der dækker hovedparten af landets aviser, Som led i indsatsen for at nå målsætningen i styrelsens vision har styrelsen og departementet i resultatkontrakten aftalt følgende 7 mål for 2005: 6

7 1. Afvikling af tinglysningspukkel med 290 sager kvalitetsvurderinger af statsanerkendte museer, som efter aftale med departementet er nedsat til Nyberejsning af fredede fortidsminder i Sønderjyllands Amt. 4. Seminar om Industrisamfundets Kulturarv. 5. Gennemførsel af to udviklingsprojekter for børn og unge. 6. Udarbejdelse af en flerårig handlingsplan for prioritering af styrelsens kompetenceudvikling, herunder: 7. Gennemførsel af yderligere 3 projekter: Industrisamfundets Kulturarv, Vadehavs Atlas, Kulturarvs kommuner Der er 5 mål, der er 100 procent opfyldt, og 2 mål der er 75 procent opfyldt. De to mål, der ikke er helt opfyldt, er: Nyberejsning af fredede fortidsminder i Sønderjyllands Amt og gennemførsel af to udviklingsprojekter for børn og unge. Den manglende målopfyldelse for Nyberejsning af fredede fortidsminder i Sønderjyllands Amt skyldes, at det udførende museum blev forsinket i dets berejsning af fredede fortidsminder grundet den sene underskrivelse af styrelsens resultatkontrakt i Kulturarvsstyrelsen havde ikke mulighed for at indgå kontrakt med museet før resultatkontraktens underskrivelse. Forsinkelsen af projektet vil ikke få nogen indvirkning på berejsningen af fredede fortidsminder i de tilbageværende amter. Med hensyn til gennemførsel af to udviklingsprojekter for børn og unge skyldes den manglende målopfyldelse for det ene af projekterne: Børenes kommuneatlas over Gentofte, at der først i sommeren 2005 blev indgået aftale med partnerne i projektet, se uddybende beskrivelse i afsnit Det er vurderingen, at styrelsen i 2005 har arbejdet tilfredsstillende hen imod realiseringen af styrelsens vision og herunder har opfyldt resultatkontrakmålene på tilfredsstillende vis Øvrige resultater Styrelsen har i 2005 haft en stigning i antallet af afgørelser indenfor for museums-, fortidsminde- og bygningsområdet samt et mindre fald i antallet af ministersager i forhold til Tabel 3. Udvikling i antallet af sagsakter i perioden Ministersager Museer, hastesum ( 16, stk. 2) Museer, Erhvervelsessum ( 16, stk. 2) Museer, Rådighedssum ( 16, stk. 2) Fredede fortidsminder ( 29e & 29F) Arkæologiske undersøgelser ( 26 & 27) Byggesager i forbindelse med fredede bygninger ( 10 & 16) Styrelsen har som led i regeringens handlingsplan fra 2004 om Klare mål og mere åbenhed samarbejdet med Kulturministeriet om formuleringen af en række brugerrettede mål for en række af styrelsens væsentlige arbejdsopgaver. 1 Tallene for 2003 i tabel 2 er en opskrivning af datamaterialet som styrelsen har til sin rådighed, idet sagstyperne først blev tilsluttet journalsystemet , dvs. at tallene bygger på en matematisk opskrivning og ikke fysiske sagsakter 7

8 Der afrapporteres i 2005 på 9 af de 10 2 opstillede Klare mål : 5 af målene er opfyldt, 3 af målene er delvist opfyldt og 1 mål er ikke opfyldt jævnfør analyse i afsnit Den manglende målopfyldelse skyldes hovedsagligt de reducerede personaleressourcer kombineret med en stigning i antallet af sager. Styrelsen har i kraft af Kulturbevaringsplanen på Kulturministeriets område været tovholder på 5 projekter i Projekterne har haft væsentlig indflydelse på styrelsens arbejde. Det drejer sig om følgende projekter: Konservering af enestående genstande på museer, En særlig bevaringsindsats på 16 museer, Industrisamfundets kulturarv, samt Færdigudvikling af database til registrering af museernes samlinger og Elektronisk registrering af samlinger på museer. Der er indhentet et efterslæb fra 2004 vedrørende færdigudvikling af databaser, og projektet forventes afsluttet i Særskilt afrapportering for kulturbevaringsplan 2005 er fremsendt til departementet. Styrelsen offentliggjorde sammen med Fonden Realdania i september 2005 undersøgelsen Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. Undersøgelsens resultater fik markant positiv opmærksomhed. Som opfølgning på undersøgelsen iværksatte Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania i november 2005 et projekt kaldet Kulturarvskommuner, der opfordrer de nye kommuner til at indarbejde den faste kulturarv som et strategisk element i de kommende kommuneplaner. Der er stor interesse blandt kommunerne for projektet. 54 kommuner ud af 98 indsendte en interessetilkendegivelse om at komme med i projektet. I februar 2006 blev der givet tilsagn støtte til forsøg i fire kommuner. Projektet afsluttes i Styrelsen har iværksat et pilotprojekt på bygningsrestaureringsområdet for at få belyst om ejere af fredede bygninger kan få en endnu bedre og mere smidig service, hvis sagsbehandlingen foregår lokalt nærmere bestemt på de lokale museer. Projektet indebærer, at arkitekter på Odense Bys Museer og Københavns Bymuseum forestår en del af sagsbehandlingen. Projektet afsluttes i Styrelsen afholdt arrangementet Historiens Dag i 2005, der er en del af styrelsens satsningsområde i forhold realiseringen af styrelsens vision om at styrke kulturarvens betydning og synlighed. Arrangementet vurderes som værende en stor succes, hvorfor det afholdes igen i Styrelsen har gennemført et lovovervågningsprojekt i forhold museumslovens bestemmelser på det arkæologiske område. Herudover har styrelsen været en del af sekretariatet i det af Kulturministeriet nedsatte formidlingsudvalg, hvis rapport kommer i foråret En væsentlig opgave har endvidere været gennemførsel af lovforberedende arbejde, for så vidt angår kommunalreformen. Styrelsen har iværksat en fireårig plan for restaurering af ruiner og jættestuer. Derudover har styrelsen i forbindelse med oprettelsen af Kulturministeriets Administrationscenter udskilt sin IT-funktion. Endelig er det i 2005 besluttet, at styrelsen januar 2007 flytter sammen med Biblioteksstyrelsen, Kunststyrelsen og Kulturministeriets Administrationscenter. 2 Det tiende mål Brugertilfredshed afrapporteres hver 4 år via en ekstern konsulentfirmaundersøgelse. 8

9 Styrelsens gennemførte initiativer har sammen med realiseringen af de opstillede mål i resultatkontrakten gjort, at kulturarven og styrelsen er blevet mere synlig i Samlet set har 2005 været præget af et meget højt aktivitetsniveau. I lyset af de personalemæssige justeringer må styrelsens resultater i 2005 betragtes som overordentligt tilfredsstillende. 1.5 Forventninger til det kommende år Kulturarvsstyrelsen står over for en række udfordringer, som vil være udgangspunkt for styrelsens virke i 2006: Et fortsat vigende bevillingsniveau. Der forventes en fortsat stigning i antallet af styrelsens myndighedsopgaver. Styrelsen skal forsøge, at nedbringe sagsbehandlingstiden, bl.a. ved forsøg med decentralisering og omstilling. Styrelsen skal fortsætte initiativerne med at styrke kulturarvens synlighed og betydning og være en proaktiv samarbejdspartner for minister, departement, andre myndigheder samt styrelsens øvrige interessenter, som det fx sker gennem forsøgene med Kulturarvskommuner og Historiens dag. Den forestående kommunalreform forventes både på museums- og fortidsmindeområdet at give øgede arbejdsopgaver til styrelsen i 2006 med overvejelser om fremtidig struktur på museumsområdet (bl.a. tilskud og ansvarsområder) samt overtagelsen af tilsynsopgaver på fortidsmindeområdet. Endelig forbereder styrelsen sig på flytning til nyt domicil på H.C. Andersens Boulevard. Der forventes således i 2006 et stigende krydspres på styrelsen i kraft af faldende ressourcer og øgede opgaver. Samtidig viser de opnåede resultater, at styrelsen som organisation arbejder meget effektivt og er båret af meget dedikerede medarbejdere med et højt fagligt ambitionsniveau. Den organisatoriske udvikling og omstilling forventes endeligt gennemført i 2006 med henblik på konsolidering i Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Kulturarvsstyrelsen Markerstatninger Arkæologiske undersøgelser Drift og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger Restaurering af fortidsminder Tilskud til museer med almindelig tilskudsordning Tilskud til museer med særlige tilskudsordninger m.v Diverse tilskud Sikring af kulturværdier i Danmark Renovering af Gardahøjfortets facade Køb og salg af fredede og bevaringsværdige bygninger 9

10 2. Målrapportering Målrapporteringen aflægges for hovedkonto Kulturarvsstyrelsen. De øvrige hovedkonti afrapporteres i bilag 1. I styrelsens resultatkontrakt har styrelsen og departementet aftalt følgende strategiske indsatsområder for resultatkontraktperioden : En dækkende bevaringsindsats Udvikling af styrelsens databaser og anvendelse af internettet Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden Kompetenceudvikling. Styrelsens målrapportering for 2005 omfatter 7 mål inden for tre af de fire strategiske områder. Der er for alle målene tilknyttet det timeforbrug og den ressourceandel af øvrig drift, som er registreret anvendt til formålet. Tabel 4.A: Skematisk målrapportering Område Resultatmål Resultat Målopfyldelse i % Ressourcer En dækkende bevaringsindsats i forhold til den faste kulturarv og den fysiske kulturarv på de kulturhistoriske, kunsthistoriske og naturhistoriske museer 1/ Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktperioden afvikle tingslysningspukkel med i alt 1000 sager fordelt med 130 sager i 2004, 290 sager i 2005, 290 sager i 2006 og 290 sager i / Kulturarvsstyrelsen vil i kontraktperioden gennemføre kvalitetsvurdering af mindst 8 museer årligt. 3/Kulturarvsstyrelsen vil i 2005 gennemføre mindst 1 seminar om temaer relateret til industrisamfundets kulturarv. På baggrund af hvert seminar udgives en rapport, der er tilgængelig på internettet. 4/ Kulturarvsstyrelsen færdiggør berejsning (registrering af fredede fortidsminder) i Sønderjyllands Amt. Kulturarvsstyrelsen har i 2005 planmæssigt nedbragt tingslysningspuklen med i alt 290 tinglysningssager. Kulturarvsstyrelsen har i 2005 gennemført 10 kvalitetsvurderinger af statsanerkendte museer. Mindreforbruget afspejler, at der oprindeligt var budgetteret med flere kvalitetsvurderinger. Der er afholdt et seminar og på baggrund heraf er der udgivet en rapport, der er tilgængelig på internettet. Nyberejsningen i Sønderjyllands Amt omfatter pr. 31/ i alt 702 fortidsminder. Der resterer 400 fortidsminder, som vil blive berejst i Forsinkelsen af projektet skyldes den sene iværksættelse af berejsningen, grundet resultatkontraktens sene underskrivelse. Tages den tid der var til opfyldelsen af målet (halvdelen af året) og sættes i forhold til det antal fortidsminder, der er berejst i perioden, betragtes målet som 75% opfyldt. 100% Budget: Timer: Ø.drift: kr. Resultat: Timer: 942 Ø.drift: 315 kr. 100% Budget Timer: Ø.drift: kr. Resultat: Timer: Ø.drift: kr. 100% Budget: Timer: Ø.drift kr. Resultat: Timer: 1826 Ø.drift kr. 75 % Budget: Timer: 550 Ø.drift: kr. Resultat: Timer: 508 Ø.drift kr. 10

11 Udvikling af strategiske partnerskaber og dialog med omverden 5/Kulturarvsstyrelsen gennemfører 2 udviklingsprojekter på børn og ungeområdet, som er evalueret og videreformidlet inden årets udgang. Historiens dag Historiens Dag løb af stablen første gang den 22. maj kulturinstitutioner og -foreninger deltog som arrangører af Historiens Dag med 667 arrangementer fordelt over hele landet. Historiens Dag har fået en god landsdækkende omtale og tiltrak besøgende. Som førstegangsarrangement er besøgstallet meget fint. I tilknytning til arrangementet udarbejdede Gyldendal/Politiken i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen to undervisningsaviser til folkeskolens mellemtrin og udskolingen. Udviklingsprojekt: Gentofte Der er i 2005 iværksat et udviklingsprojekt i Gentofte Kommune om digital formidling af den lokale kulturarv og arkitekturhistorie til børn. Projektet er organiseret som et ABM projekt, hvor Gentofte Arkiv og Bibliotek samt Øregaard Museum og Museet på Kroppedal samarbejder om at formidle viden om kulturmiljøer i Gentofte Kommune. 75% Historiens dag Budget: Timer: Ø.drift: kr. Resultat: Timer: Ø.drift.: kr. Udviklingsprojekt: Gentofte Budget: Timer: 110 Resultat Timer. 35 Styrelsen har givet tilsagn om kr. til udviklingsprojektet. Der resterer udbetaling af tilskud på ca kr. som først vil ske ved projektafslutning ultimo april Kompetenceudvikling 6/ Der gennemføres yderligere 3 projekter. Udviklingsprojektet præsenteres af Kulturminister Brian Mikkelsen og Borgmester Hans Toft den 27. april 2006 på Gentofte Hovedbibliotek. Der vil i 2006 blive evalueret på ABM-samarbejdsformen og på projektets gennemførelse, jf. uddybende beskrivelse i afsnit Kulturarvsstyrelsen har i 2005 uddannet yderligere 17 medarbejdere til projektledere. Projektlederuddannelsen er en del af styrelsens 2-årige kompetenceudviklingsprojekt: Forvandling gennem læring. Formålet med uddannelsen er at sikre projektlederkompetencer i organisationen i takt med at stadig flere og i høj grad tværgående opgaver løses i en projektorganisering. Uddannelsen er meget positivt modtaget af deltagerne. Der er igangsat en række projekter, der rækker ud over Eksempel på 3 projekter, der er gennemført i 2005: Industrisamfundets Kulturarv Vadehavs Atlas Kulturarvs kommuner. 100% Budget: Timer: Ø.drift: kr. Resultat: Timer: 449 Ø.drift.: kr. 11

12 7/ Der er udarbejdet en flerårig handlingsplan for prioritering af styrelsens kompetenceudvikling. Kulturarvsstyrelsen arbejder med kompetenceudvikling på følgende 3 organisatoriske niveauer: Styrelsens kompetenceudviklingsstrategi, der fastlægger målene for kompetenceudviklingen, Kompetenceudviklingsprojektet, der giver rammerne for udvikling af de organisatoriske kompetencer, og de personlige kompetencer, Fagkontorerne, der sikrer udviklingen af de faglige kompetencer. Handlingsplan for udvikling af de organisatoriske og personlige kompetencer, der bl.a. indebærer udvikling af projektarbejde, teams og netværk, ligger i kompetenceudviklingsprojektet, som afsluttes i I 2005 har styrelsen foretaget en midtvejsevaluering af projektet, der giver et godt billede på og afsæt for den fremtidige kompetenceudvikling. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at handlingsplanen for udvikling af de faglige kompetencer fastlægges efter de årlige mus-samtaler for det eller de følgende år. Samtalerne gennemføres på baggrund af styrelsens strategikort, og kompetenceudviklingen opnår dermed et strategisk sigte. Der blev i årets samtaler sat fokus på bl.a. følgende: ITkompetencer, netværk, og videndeling. 100% Målet deler budget med ovenstående mål (6). Budget: Timer: 1300 Ø.drift: kr. Resultat: Timer: 449 Ø.drift.: kr. 2.1 Uddybende analyser og vurderinger Kulturarvsstyrelsen har efter aftale med Kulturministeriet valgt at foretage uddybende analyser af følgende 2 resultatkontraktmål: Kulturarvsstyrelsen vil i 2005 gennemføre mindst 1 seminar om temaer relateret til industrisamfundets kulturarv. Kulturarvsstyrelsen gennemfører 2 udviklingsprojekter på børn og ungeområdet, hvor der gives en uddybning af Børneudviklingsprojektet Gentofte. Derudover foretages der en uddybende analyse af styrelsens Klare Mål, der vedrører sagsbehandlingstider for styrelsens myndighedsopgaver mv Beskrivelse af projektet Industrisamfundets kulturarv Kulturarvsstyrelsens satsningsområde Industrisamfundets Kulturarv involverer såvel indsamling og registrering som undersøgelser og bevaring af industrisamfundets kulturarv. De konkrete mål med satsningen er, at: Pege på 25 industriminder af national betydning samt at udarbejde handlingsplaner for, hvordan de bedst kan sikres. Pege på omkring 230 industriminder af regional betydning og præsentere dem i regionale oversigter Iværksætte modeltemagennemgange Skabe et overblik over industrikulturen i museernes samlinger Skabe debat om industriarvens betydning i et moderne samfund både i fagmiljøer og i offentligheden dels gennem seminarer dels gennem et større formidlingsinitiativ i

13 Det specifikke mål i resultatkontrakten er, at styrelsen i kontraktperioden årligt skal gennemføre mindst 1 seminar om temaer relateret til Industrisamfundets Kulturarv. På baggrund af hvert seminar udgives en rapport, der er tilgængelig på internettet. Styrelsen har opfyldt målsætningen i resultatkontrakten både i 2004 og 2005 idet arbejdsrapporten fra seminaret om Genanvendte Industrianlæg den 14. december 2004 blev lagt på styrelsens hjemmeside primo Den 9. maj 2005 afholdtes seminaret Modernism and Rationalization" (arbejdsrapporten er under udarbejdelse og udsendes ultimo 2006). Endelig blev der den 16. august 2005 afholdt et seminar om museernes erfaringer ved udpegningen af regionale industriminder (der udarbejdes ikke en rapport, fordi informationerne vil indgå i "Industrikulturens danmarkskort", der lægges på internettet primo 2007). Resultatet af de øvrige målsætninger med projektet beskrives nedenfor. De 25 nationale industriminder vil blive præsenteret primo 2007 som en publikation og lagt på styrelsens hjemmeside. Udpegning af de 25 industriminder sker dels på grundlag af amtslige oversigter udarbejdet i fællesskab af museumsrådene og kulturmiljørådene dels i dialog med en faglige idégruppe med repræsentanter for museerne og andre forskningsinstitutioner. Frem for at udarbejde (teoretiske) handlingsplaner for hvert industriminde overvejer styrelsen i stedet, så vidt muligt, at gribe og støtte initiativer fra ejere og planmyndigheder om konkrete bevaringsprojekter. Et eksempel er MAN B&Ws DieselHouse, som indrettes i Dieselmotorbygningen på H.C. Ørstedværket i København, og hvor der er etableret et partnerskab mellem MAN B&W Diesel og Københavns Bymuseum. Udpegningen af de 230 regionale industriminder sker på grundlag af de amtslige oversigter over industriminder, som er udarbejdet af museumsrådene og kulturmiljørådene primo Når oversigterne ses som en helhed - og som et resultat af de afholdte seminarer med museerne og kulturmiljørådene og efter samråd med den faglige idégruppe - er det blevet klart, at enkelte ændringer af udpegningerne vil være ønskelig. Disse ændringer drøftes med museumsrådene og kulturmiljørådene i løbet af 2006, samtidig med at materialet færdigbearbejdes, således at det kan præsenteres primo Frem for at publicere udpegningerne som regionale oversigter har styrelsen besluttet samlet at præsentere de regionale industriminder på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Kulturarvsstyrelsen gennemfører en modeltemagennemgang for industrisamfundets kulturarv i samarbejde med en nedsat idégruppe med eksterne repræsentanter fra Københavns Universitet, Arkitektskolen i Århus og museumsverdenen. Den første modeltemagennemgang for havne er sat i udbud den 1. februar 2006 med frist for afgivelse af tilbud den 23. marts Den elektroniske registrering af industrikulturen i museernes samlinger og overførelse til REGIN er igangsat, men udarbejdelsen af en oversigt over musernes industrihistoriske samlinger afventer, at alle museer med væsentlige samlinger inden for området er optaget i REGIN. Kulturarvsstyrelsen har bidraget til debatten om industriarvens betydning blandt andet ved afholdelse af to seminarer for fagmiljøet i 2005, og ved i 2005 at oprette et sekretariat for Industrikulturens År Sekretariatet forbereder og koordinerer en række aktiviteter bl.a. udstillinger, undervisningsmateriale og guider til lokale industrimiljøer som skal formidle industriarven. Endelig har styrelsen gennem rådighedssummen støttet en række større og mindre undersøgelser af industrikultur. 13

14 Kulturarvsstyrelsen har endnu ikke igangsat større bevaringsprojekter indenfor industrikulturen, fordi styrelsen ønsker at etablerer et overblik over bevaringsinteresserne først. Når dette er sket i 2007 i form af udpegningen af de nationale og regionale industriminder, vil der være behov for at overveje en indsats overfor udvalgte bevaringstiltag, især i tilknytning til store og komplekse anlæg Beskrivelse af udviklingsprojekter på børn og ungeområdet, udviklingsprojekt: Gentofte Der er i 2005 iværksat et udviklingsprojekt i Gentofte Kommune om digital formidling af den lokale kulturarv og arkitekturhistorie til børn. Projektet gennemføres via et samarbejde mellem Gentofte Kommune, Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, Kroppedal Museum og Øregaard Museum. Der er tale om et ABM-samarbejde, idet der indgår kulturarvsmateriale og faglig kompetence fra både et arkiv, et bibliotek og et museum. Kulturarvsstyrelsen har i første fase støttet projektet med kr. samt faglig dialog til modning af projektidéen. Derefter er der bevilget til gennemførelse af projektet. Der resterer udbetaling af tilskud på ca kr., som først vil ske ved projektafslutning ultimo april Projektet udvikler en hjemmeside for børn, som formidler den lokale kulturarv i Gentofte kommune. Der tages udgangspunkt i kommunens digitaliserede kulturarvsatlas med bygninger og bymiljøer. Dele af materialet fra atlasset er genanvendt i en form, der er tilpasset børnemålgruppen, men der er også integreret nyt stof, som resulterer i en bredere formidling af den lokale kulturarv. Projektets pædagogiske sigte er, at give børnene indsigt i deres lokale kulturarv på en spændende måde, der vægter oplevelse og læring og er tilpasset børnenes i forvejen udbredte anvendelse af digitale medier. Samtidig er det ambitionen med den digitale formidling at motivere børnene til at gå ud og besøge kulturarven i lokalområdet. I første omgang har man valgt at fokusere på børn i 3-5 klasse som målgruppe. Formidlingen er tilpasset Undervisningsministeriets nye trinmål om undervisning i lokalhistorie og imødekommer på flere niveauer lærernes behov for tilrettelagt undervisningsmateriale, således at projektet ubesværet kan benyttes af kommunens skoler. Til at sikre balancen mellem det faglige indhold og en appellerende formidlingsform har man valgt at tilknytte følgeforskeren Carsten Jessen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som i en årrække har beskæftiget sig med børns brug af de nye, digitale medier. I denne forbindelse er der undervejs i projektet gennemført en række brugertest med repræsentanter for målgruppen. For yderligere at sikre hjemmesidens fremtidige anvendelse af skoleelever, rummer projektet også en intention om at bidrage til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger, bibliotekarer og museumsformidlere i forhold til at anvende hjemmesiden i undervisningen. Projektet er det første af sin art i Danmark, og det er hensigten, at resultatet skal munde ud i en model, som kan anvendes af andre kommuner, der ønsker at formidle den lokale kulturarv for børn på internettet. Projektet løber frem til ultimo april 2006, hvor hjemmesiden kan findes på Hjemmesidens skabelon kan benyttes af lignende formidlingsprojekter, og samtidig er det ambitionen, at kan fungere som en portal for andre fremtidige projekter. Projektet er forsinket i forhold til den oprindelige plan. Dette skyldes, at det i den indledende projektmodningsfase var nødvendigt at skærpe projektets formidlingskoncept og at udvikle samarbejdsdimensionen yderligere. 14

15 Udviklingsprojektet præsenteres af Kulturminister Brian Mikkelsen og Borgmester Hans Toft den 27. april 2006 på Gentofte Hovedbibliotek. Der vil i 2006 blive evalueret på ABM-samarbejdsformen og på projektets gennemførelse, herunder dets generelle anvendelighed Uddybende analyse af Klare mål der vedrører sagsbehandlingstider for styrelsens myndighedsopgaver mv. Klare mål indgår som en del af regeringens effektiviseringsstrategi fra 2003 og har til formål at skabe en større orientering mod brugerne af de statslige institutioner. Målene er samtidig med til at sikre en forventningsafstemning mellem brugerne og de offentlige institutioner. Kulturarvsstyrelsen har i udvælgelsen af Klare Mål blandt andet valgt at have fokus på myndighedsopgavevaretagelsen, da den i 2004 gennemførte bruger- og interessentundersøgelse viste, at borgerne tillagde sagsbehandlingen afgørende betydning for deres vurdering af styrelsens performance. Klare mål for brugerrettede ydelser i Kulturarvsstyrelsen bestod af 10 mål, hvor der i 2005 blev målt på 9 af målene. 5 af målene var fuldt opfyldt, 3 af målene var delvist opfyldt, og et var ikke opfyldt. Tabel 4.B: Afrapportering på klare mål Målsætning Antal sager Sagsbehandlingstid i dage Tilfredsstillende Alle får svar, reaktion eller kvitteringsbrev 854 sager 6 dage Tilfredsstillende % inden for 15 dage. Delvist opfyldt % Museer, Hastesum, sagsbehandlingstid inden 14 dage fra modtagelsestidspunktet. Museer, Erhvervelsessum, sagsbehandlingstid inden 35 dage fra ansøgningsfristens udløb. Museer, Rådighedssum, sagsbehandlingstid 91 dage fra ansøgningsfristens udløb. Utilfredsstillende 0-80 % 35 sager 11 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % 22 sager 23 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % 160 sager 145 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % 160 sager 25 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % Budget:1196 sager Faktura: 611 sager Klager: 8 sager Budget: 7 dage Faktura: 5 dage Klager: 10 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % 2152 sager 34 dage Tilfredsstillende % Delvist opfyldt % Utilfredsstillende 0-70 % Tilfredsstillende 4 stjerner Delvist opfyldt 3-4 stjerner Utilfredsstillende 3 stjerner Procent/ Opfyldt 95% Opfyldt 91% Opfyldt 100% Opfyldt 0% Ikke opfyldt 84% Opfyldt Budget: 88 % Faktura: 76% Klager: 88% Delvist opfyldt 72% Delvist opfyldt 76% Delvist opfyldt Fredede fortidsminder ansøgning om dispensation. Sagsbehandlingstid inden 42 dage. Arkæologiske undersøgelser, bygherrebetalte. Budgetgodkendelse inden 14 dage. Fakturagodkendelse inden 7 dage. Klagesager afleveres til departementet inden 14 dage. Byggesager i forbindelse med fredede bygninger. Ansøgninger om tilladelser og tilskud behandles inden 56 dage. Klagersager afleveres i departementet inden 14 dage (Sagstype 121, 112). Øvrig sagspost, løbende sagsbehandlingstid inden 42 dage fra modtagelsestidspunktet. Fire stjerner i "Bedst på nettet". Kulturarvsstyrelsen er gået fra 3 til 4 stjerner. Opfyldt Det er vurderingen, at styrelsen har løst sine kerneopgaver indenfor museums-, fortidsminde- og bygningsområdet, selv om styrelsen inden for nogle områder kun delvist har opfyldt målsætningen for de Klare mål. Det skal tages med i betragtningen, at der ikke før i 2005 har været opsat mål for sagsbe- 15

16 handlingstiden, og at der i 2005 dels har været et stigende antal sager og dels mindskede personaleressourcer, når der sammenlignes med året før. I denne analyse ses der nærmere på de Klare mål, der ikke er fuldt opfyldt. Det er: Rådighedssum Arkæologiske undersøgelser Øvrig sagspost Byggesager i forbindelse med fredede bygninger. Målet om en sagsbehandlingstid for rådighedssumsansøgningerne på 91 dage svarer til tidsrummet mellem ansøgningsfristen og udsendelse af bevillingsbrev inden årsskiftet. Afgørelsen blev ikke meddelt inden årsskiftet. En del af forklaringen på dette er, at styrelsen ikke fik foretaget en endelig prioritering af de samlede indstillinger fra styrelsens faglige råd inden årsskiftet, hvilket kan forklares med et meget stort arbejdspres op imod jul/årsskiftet. En bedre balancering mellem kontorets arbejdsopgaver og ressourcer forventes at være gennemført inden sagsbehandlingen af ansøgningerne til rådighedssummen i Resultatet vedrørende sagsbehandlingstiden for arkæologiske undersøgelser kan kategoriseres som værende delvist tilfredsstillende. Den afgørende grund til at sagsbehandlingstiden er delvist tilfredsstillende er, at styrelsen i perioden 15/ / modtog 201 fakturaudkast til godkendelse. Styrelsen var lukket mellem jul og nytår, hvorfor sagsbehandlingstiden på 7 dage ikke kunne overholdes. Problemet med de mange fakturagodkendelser sidst på året er taget op med museerne med henblik på løbende fremsendelse. Den manglende målopfyldelse for byggesager i forbindelse med fredede bygninger skyldes blandt andet, at det ofte er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger i sagerne. Denne problematik forekommer i alle større byggesager, som ofte løber over halve og hele år. Bygningskontoret vil i 2006 vejlede ejere og rådgivere om administrativ praksis og om indsendelse af nødvendigt materiale. For øvrig sagspost skyldes den ikke-tilfredsstillende sagsbehandlingstid, at det i det daglige arbejde har været nødvendigt at prioritere hastesager, som fx betjening af departementet. En del sager, der ikke er hastende, bliver derfor skubbet tidsmæssigt. Der vil i 2006 blive sat fokus på dette problem med henblik på at nå målsætningen. 16

17 3. Regnskab Denne årsrapport omfatter i det omkostningsbaserede regnskab både Kulturarvsstyrelsen og Drift og istandsættelse af fredede bygninger. Det udgiftsbaserede regnskab i denne årsrapport omfatter alene Kulturarvsstyrelsen, se afsnit For øvrige hovedkonti, der henhører under Kulturarvsstyrelsens virksomhed, aflægges regnskabet efter udgiftsbaserede principper. Der henvises her til bilagsmaterialet Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr af 13. december 2004 om statens regnskabsvæsen mv., samt Kulturministeriets- og Økonomistyrelsens procesvejledninger. Den omkostningsbaserede del af Årsrapporten for 2005 tager udgangspunkt i de regnskabsprincipper, som er beskrevet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Der er i regnskabet for 2005 foretaget primokorrektioner på følgende konti: Konto nr. Konto navn Beløb Erhverv. konces. mv. akk. afsk Erh.Konc. mv. - Primokor Transp.mat.-Akk. Afskr Transportmat. - primokorrektio IT-udstyr - Akk afskrivn IT-udstyr - primokorrektion Inventar - Akk. afskr Inventar - Primokorr.er Færdigg. Udv.proj. -Akk.afskr Færd. Udv.pr. -Pri.ko./Fl.bfkr Imm.udv.proj.u.opf.-Primokorr Hensættelser andet Modkonto flyt/p.korr,igangv.ar Kortf.tilg/forpl-mkto.Fl./P.k Anlæg - modkto. Flytn./P.korr Hensætt.- modkto. Flytn./pko Skyldige feriepenge Skyldigt overarbejde Feriefond / feriekonto 0 17

18 3.2. Resultatopgørelse Kulturarvsstyrelsens omkostningsbaserede resultat for 2005 udgør -70,3 mio. kr., jf. tabel 5. Af resultatopgørelsen fremgår det, at Kulturarvsstyrelsens ordinære indtægter for 2005 er opgjort til 12,3 mio. kr. efter omkostningsprincippet. Tabel 5: Resultatopgørelse Regnskab Budget 1000 kr Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser 2.363, ,36 Tilskud til egen drift 9.242, ,70 Øvrige driftsindtægter 689,00 626,99 Gebyrer 0,00 0,00 Ordinære driftsindtægter i alt , ,05 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,00 0,00 Forbrugsomkostninger 0,00 0,00 Husleje 7.756, ,43 Andre forbrugsomkostninger , ,28 Forbrugsomkostninger i alt , ,71 Personaleomkostninger Lønninger , ,05 Pension 5.336, ,53 Lønrefusion 574,41 522,71 Andre personaleomkostninger 445,22 405,15 Personaleomkostninger i alt , ,02 Andre ordinære driftsomkostninger , ,21 Af- og nedskrivninger 1.108, ,54 Ordinære driftsomkostninger i alt , ,48 Resultat af ordinær drift , ,44 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 0,00 0,00 Andre driftsomkostninger 0,00 0,00 Resultat før finansielle poster , ,44 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,30 0,28 Finansielle omkostninger 0,06 0,06 Resultat før ekstraordinære poster , ,22 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,00 0,00 Ekstraordinære omkostninger 0,00 0,00 Årets resultat , ,22 18

19 3.3. Balance Tabel 6: Balance Balancen viser Kulturarvsstyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december Aktiver Åbningsbalance Regnskab 2005 Passiver Åbningsbalance Regnskab 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note , ,82 Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser , ,72 Færdiggjorte udviklingsprojekter Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter Prioritetsgæld m.v Udviklingsprojekter under opførelse Anden langfristet gæld 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 4.441, Statsgæld 0 0 Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt 0 0 Grunde, arealer og bygninger 0 0 Kortfristede gældsposter: Infrastruktur 0 0 Leverandører af varer og tjenesteydelser Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Anden kortfristet gæld Transportmateriel Skyldige feriepenge Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for fremmed regning 0 0 Igangværende arbejder for egen Periodeafgrænsningsposter regning Materielle anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld i alt Finansielle anlægsaktiver 0,00 0,00 Gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0 0 Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Kulturarvsstyrelsen har reduceret den kortfristede gæld i 2005 med 53 procent fra 20,9 mio. kr. til 9,9 mio. kr. Dette skyldes dels de anførte primokorrektioner på 0,9 mio. kr. samt at gælden for følgende poster er minimeret: Leverandører af varer og tjenesteydelser med 2,0 mio. kr., anden kortfristet gæld med 7,6 mio. kr., og skyldige feriepenge med 1,3 mio. kr. Størstedelen af Kulturarvsstyrelsens aktiver udgøres af immaterielle anlægsaktiver (69 procent), hvoraf styrelsens databaser udgør hovedparten, jf. tabel Omregningstabel Omregningstabel mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab fremgår af tabel 7 nedenfor. Tabel 7: Omregningstabel Årets omkostningsbaserede resultat i kr Afskrivninger Afskaffelser Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse /- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde) Årets nettoudgifter Har efter aftale med KUMADM fjernet -220,18 t. kr.. vedr. korrektion på forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver. Økonomistyrelsen er adviseret om problemet. 19

20 Omregningstabellen omfatter for omkostningsbaserede regnskab både Kulturarvsstyrelsen og Drift og istandsættelse af fredede bygninger. Det udgiftsbaserede regnskab omfatter alene Kulturarvsstyrelsen, se afsnit Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat kan henføres til forskellen i de konti regnskabet omfatter samt til afskrivninger, anskaffelser, hensættelser, igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse, regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde), og korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver. Således indgår anskaffelser udelukkende i det udgiftsbaserede regnskab, mens afskrivninger og hensættelser udelukkende indgår i det omkostningsbaserede regnskab. Regulering i personaleomkostninger kan henføres til reduktion i den skyldige rådighedsforpligtigelse, jævnfør tabel Bevillingsregnskab Nedenstående tabel viser årets driftsregnskab summeret for alle Kulturarvsstyrelsens underkonti på hovedkonto Tabel 8: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab) Regnskab 2004 Budget 2005 Regnskab 2005 Difference Budget 2006 Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto Note: Summen kan afvige på decimaler på grund af afrunding. Som det fremgår af ovenstående tabel 8, har styrelsen haft et merforbrug på 3,6 mio. kr. Styrelsen har ultimo 2005 et videreførselsbeløb på 5,9 mio. kr. Videreførselsbeløbet fra tidligere år nedbringes altså planmæssigt, og er primo 2006 opgjort til 5,7 mio. kr., og skal i 2006 anvendes til færdiggørelsen af opgaverne, der er beskrevet i afsnittet 1.4 overordnede resultater. Indtægter Bruttobevægelsen på indtægtssiden kan primært henføres til, at regnskabet for diverse driftsindtægter er lavere end budgetteret. Af indtægterne på 11,8 mio. kr. stammer 2,8 mio. kr. fra almindelig virksomhed og 9,0 mio. kr. fra andre tilskudsfinansierede aktiviteter jævnfør bilag. Udgifter De samlede udgifter var i ,5 mio. kr., hvor lønudgifterne udgjorde 57 % og øvrige driftsudgifter udgjorde 43 %. Der har i 2005 været en nedbringelse af videreførselsbeløbet, hvor man på lønsummen har haft et merforbrug på 3 mio. kr., og et merforbrug på øvrig drift på 0,5 mio. kr. Specifikation af årets omkostningsbaserede indtægter- og udgifter fremgår af resultatopgørelsen tabel 5. 20