Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu."

Transkript

1 Ynglefugle på Randbøl Hede - før og nu. af Hans Jørgen Degn Tommy Kaae Ronni Røjgaard Udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt. 1

2 Indledning. I forlængelse af en aftale mellem Randbøl Statsskovdistrikt og Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) caretakergruppe for Randbøl Hede blev det aftalt at udvide denne og lave en rapport. Dels skulle alle arter af ynglefugle medtages, og dels skulle ældre oplysninger samles, så eventuelle udviklingstendenser kunne belyses. Caretakerprojektet fokuserer især på de sjældnere arter. Materiale og metode. Randbøl Hede er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde F46. Udpegningsgrundlaget er tinksmed, som er placeret i kategorien F3: Relativt lille, men væsentlig forekomst. I de seneste år har yngleforekomsten i bedste fald kunnet karakteriseres som usikker; tvivlsom er formentlig et bedre dækkende ord. Der findes ikke oplysninger om den som ynglefugl efter Undersøgelsesområdet for denne oversigt omfatter følgende: 1. Den fredede Randbøl Hede. 2. De ikke-fredede hedearealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til det fredede område, og som formentlig er omfattet af naturbeskyttelseslovens. De fleste er ganske små; kun den allervestligste del af heden er af nogle hektars størrelse. 3. Den del af Kirstinelysts marker, som ligger vest for bevoksningen rundt om gården. Det pågældende område adskiller sig fra EF-fuglebeskyttelsesområdet og det identiske IBA (=Important Bird Area) i DOF regi (Figur 1). Disse omfatter også en del arealer med plantager og marker, især mod nordvest. Ind-skrænkningen er valgt for bedre at kunne fokusere på selve heden som naturtype. Ved at medtage de andre biotoptyper ville man sløre billedet med en masse bogfinker, solsorte, ringduer, o.fl.a. Det præciseres langt fra i alle afrapporteringer, hvilket område oplysningerne omfatter. For nogle af de nyere rapporter er der endda sikkerhed for, at oplysningerne ikke udelukkende omfatter heden, idet f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområdet også omfatter mark og plantage. Hvis undersøgelsesområdet omfatter mere end heden, er i oversigten ikke medtaget arter, som vurderes at være observeret i tilstødende biotoptyper. Men da rapporten også belyser udviklingen, er der omvendt medtaget arter, som er observeret på arealer der i dag er hede, men som tidligere var tilgroet med selvsåede nåletræer, var små plantager eller Kirstinelysts marker. 2

3 Figur 1. Undersøgelsesområdet på Randbøl Hede markeret med sort stipling. Den røde linie viser EF-fuglebeskyttelsesområdet og IBA. Oplysninger fra litteraturen og fra den ældste del af perioden har den fordel, at mange af dem angiver et antal ynglepar for hele lokaliteten. En anden fordel er, at der også tit angives tallet 0; det kan være en lige så vigtig information som et konstateret antal ynglepar. En af ulemperne er, at nogle af opgivelserne utvivlsomt er skønnede tal. Tallene for urfuglen er en undtagelse herfra; her er det i hvert fald for en del af årene tale om, at hele heden er dækket. En yderligere ulempe er, at der er fokuseret stærkt på de sjældne arter. Nyere oplysninger findes i elektronisk form i Fordelene er, at et langt større antal arter omtales, og at det sker på en måde så der skelnes mellem forskellige typer af observationer (ynglende, rastende, o.s.v.). Ulemperne er, at oplysninger herfra blot angiver konstaterede observationer, at det ikke på nogen måde fremgår om man har forsøgt at dække hele lokaliteten, og i sagens natur omtales ikke manglende fund (0-observationer). I de senere år har der udviklet sig en øget tilbageholdenhed med hensyn til at publicere ynglefund af sjældne fugle. Det kan måske også gøre sig gældende for eksempelvis tinksmed og stor tornskade. Undersøgelsen fra 2007 har også forsøgt at medtage de mere almindelige arter, men der er ikke tale om egentlige bestandsopgivelser, hvor hele heden er dækket, territorier er kortlagt, standardiserede metoder er anvendt, etc. Tallene skal for en del af arternes vedkommende ikke op- 3

4 fattes som mere end kvalificerede skøn. Heri adskiller de sig dog næppe fra en del af de ældre oplysninger i litteraturen. De 3 forfattere har foretaget observationer af ynglefugle på 11 datoer i perioden 25. marts til 23. juni På nogle af datoerne har deltaget flere personer, som har dækket forskellige dele af heden. En del af observationerne er indtastet i (signaturer TK og ROR). Oplysninger om ynglefugle i 2007 i fra andre end de her involverede personer er sparsomme. Kun 4 personer har lagt data ind, og antallet af arter er i gennemsnit kun 8. Resultater. I det følgende gennemgås de arter, som er fundet ynglende på Randbøl Hede, ordnet efter den systematiske klassificering. Først angives status 2007 med kursiv for den enkelte art. Disse tal indeholder et vist element af skøn, men i tilfælde af usikkerhed er der valgt temmelig sikre værdier. Derefter følger eventuelt en liste med ældre data ordnet kronologisk. I 3 kolonner er anført årstal, antal ynglepar (undtagen urfugl og gøg), og kilde. Efterfølgende beskrives udviklingen så vidt det er muligt. Denne beskrivelse kan være baseret på listen med ældre data, eller på andre informationer. Til sidst er for de relevante arter anført rødlistekategorien i 2004 for ynglende arter i henhold til rødlisten på sammen med de normale forkortelser: - forsvundet (RE) - sårbar (VU) - moderat truet (EN) - næsten truet (NT) 4

5 Artsgennemgang. Gravand. Status 2007: 1-2 par. Ællinger observeret Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt Anon Anon Falk & Brøgger-Jens Kaae HJD obs. ælling Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen udvikling i bestanden. Redepladser er der nok af. I forbindelse med årlig gasning af rævegrave blev der på statens arealer i perioden fundet omkring 50 nye grave hvert år på trods af den reduktion af bestanden af ræve, som gasningen medførte (årlige notater om bekæmpelse af rævebestanden). Det viser også, at det ville have været et meget stort arbejde at finde de konkrete redepladser. Krikand. Status 2007: 0-1 par K. Westerskov (mdtl. medd ) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd. 1981) ? Ferdinand Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt HJD fot HJD, notat til RH-grp Jensen 1996, (8 pull.) Kaae

6 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen udvikling i bestanden. Krikanden bliver ofte lidt overset, men faktisk er den ikke nogen almindelig dansk ynglefugl. Ved den sidste landsdækkende registrering i fandtes kun par i hele landet (Grell 1998). Ynglebestanden anslås ud fra de samme data til ca. 300 par i i den danske rødliste Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). Gråand. Status 2007: 1-2 par. Ællinger observeret. Ældre data H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Bomholt & Sørensen HJD obs Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae 2007 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen ændring af antallet af ynglende gråænder. Den eneste gang, hvor reden tilfældigt er fundet, lå den i en busk af krybende pil meter fra nærmeste vandhul (HJD 1966). Hedehøg. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: I begyndelsen af 1940-erne ynglede enkelte par (Westerskov 1942, Jespersen 1947), enten på selve heden eller med rede i de nyplantede plantager som stødte op til heden, men i sidste tilfælde med en del af territoriet ude på heden. Man kan gå ud fra, at hedehøgen er forsvundet fra Randbøl Hede før 1960, eftersom Jørgensen (1963) specifikt anfører følgende: Kærhøgene har jeg aldrig fundet ynglende, - -. Hans oversigt over observationer starter i

7 I dag kan det virke lidt underligt, at arten slet ikke blev nævnt af de 3 kilder, som til HJD har meddelt mundtlige oplysninger fra 1930-erne til 1950 (L. Novrup, K. Westerskov & H. Østerg. Christensen). Det kan måske hænge sammen med, at det dengang ikke var en af de sjældneste fugle. Den danske bestand kulminerede med par omkring 1940 (Jespersen 1947). Især i 1960-erne gik bestanden markant tilbage, ikke blot i Danmark, men også i vore nabolande. Det antyder, at tilbagegangen for denne østligt kontinentale art formodentlig (også) skyldtes en ugunstig klimatisk udvikling. I de sidste 30 år har der kun været mellem 25 og 50 par - næsten alle i de sønderjyske marskområder (Meltofte & Fjeldså 2002). Duehøg. Angivelsen af 1 ynglepar af duehøg i 1992 (Bakken & Nielsen 1999) må opfattes som en decideret fejl. Undersøgelsesområdet er på kortet i rapporten indtegnet som udelukkende omfattende arealet i Ribe Amt med hedesignatur. Det kan med sikkerhed siges, at her vil duehøgen ikke yngle. Tårnfalk. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Der er kun en enkelt oplysning i litteraturen. Det drejer sig om perioden , hvor der skulle have ynglet 1 par (Bomholt & Sørensen 1975). Det er velkendt, at tårnfalken kan benytte forladte kragereder, hvoraf der findes flere på heden, så arten må fortsat betegnes som potentiel ynglefugl. Urfugl. Status 2007: Uddød i Danmark erne L. Novrup (mdtl. medd ) K. Westerskov (mdtl. medd ) (min.) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Jørgensen Jørgensen Jørgensen Ferdinand

8 Joensen Joensen Joensen Joensen Pedersen (20) Bomholt & Sørensen Degn (min) Degn (min) Degn Dybbro & Bomholt Degn (max.) Degn Degn Bakken & Nielsen Degn Degn Degn Degn Degn Degn Degn Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen (6?) Jepsen Degn Degn * Degn 1992 Stjernen (*) betyder, at der i 1992 blev fundet en død urkok, og at der siden ikke blev hørt spil. Kokken blev obduceret, og den var formentlig død af udtalt forstoppelse, nyrebetændelse og blodforgiftning. Udviklingen: Urfugle optræder ikke i par som de fleste andre fuglearter, og en urfuglebestand opgøres heller ikke i par. Kokkene optræder på spillepladser i april og maj. Her kommer hønerne i en kort periode (på svensk hönveckan ) og parrer sig normalt kun få gange. Tallene i oversigten angiver antal spillende kokke. I de sidste 40 år er det i de danske bestandsopgørelser antaget, at antallet af høner var det samme som antallet af observerede kokke, men antagelsen er ikke baseret på konkrete undersøgelser. Til at vise eventuelle udviklingstendenser i forhold til tid er det dog ikke væsentligt. To håndfaste ynglefund: Fundet urfuglerede (fra året før?) på areal, som nyligt var afbrændt. Der var tydelige æglåg, så kyllingerne var klækket normalt (HJD). I 1983 set en nyklækket kylling (HJD). 8

9 To af de faktorer, som har været medvirkende til urfuglens forsvinden fra Danmark, har også ændret sig i negativ retning på Randbøl Hede: 1. Vegetationens tilstand har siden 1954 ændret sig, så arealet med hedelyng er blevet kraftigt reduceret, og græsserne er gået tilsvarende frem. Urfuglens føde bestod af bær og andre plantedele fra et bredt udvalg af hedeplanter, men den var ikke græsæder. 2. Dengang urfuglen endnu var forholdsvist normalt forekommende i Midt- og Vestjylland, var landskabet en mosaik af store og små heder, nyplantede skove med lyng mellem de små træer, små ekstensivt drevne landbrug med små marker med forskellige afgrøder og med ukrudt, og med stubmarker liggende vinteren over. Urfuglen udnyttede også markerne. Nu er landskabet skarpt delt op i områder til produktion og områder til natur. De store intensive landbrug er helt uden værdi for urfuglen, det samme gælder skovene som er vokset op og hvor skovbunden består af grannåle. På mange af naturområderne udføres naturpleje, men eftersom de skulle udgøre hele urfuglens leveområde, er de blevet for små. Status på rødlisten 2004: Forsvundet (RE). Agerhøne. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Tidligere har der enkelte år været observeret kuld i eftersommeren langs hedens kanter og Kirstinelysts marker, men ikke i de senere år. Vibe. Status 2007: 4-5 par H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Bomholt & Sørensen Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae

10 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen ændring i bestanden. Dobbeltbekkasin. Status 2007: 4-5 par Bomholt & Sørensen Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae SY SY SY Udviklingen: Ustadig ynglefugl. Den er helt afhængig af hedens fugtighedsforhold, og der er givetvis år, hvor den ikke har ynglet. Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Storspove. Status 2007: 2 par Meinhardt erne 1-2 L. Novrup (mdtl. medd ) (?) Meinhardt Novrup 1940, fot Novrup Novrup K. Westerskov (mdtl. medd ) Pedersen Pedersen H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Pedersen (+?) E.T.P Pedersen Jørgensen Pedersen

11 Ferdinand (7) Bomholt & Sørensen Frikke et al Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen Anon Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD notat til RH-grp HJD notat til RH-grp Jensen Kaae 2007 Udviklingen: I 1934 blev Randbøl Hede for første gang landskendt inden for ornitologien. Storspoven blev for første gang med sikkerhed registreret som dansk ynglefugl netop på Randbøl Hede (Meinhardt 1934 a,b). Meget tyder på, at den både her og i Lille Vildmose havde ynglet enkelte år tidligere, men det var ikke lykkedes at finde det krævede bevis: Æg eller unger. Den danske ynglebestand af storspove blev (gen)etableret i 1930-erne og ikke blot på Randbøl Hede. Det har nok haft stor betydning herfor, at artens fredningstid i jagtloven af 1931 var blevet udvidet til 1. januar 30. juni, altså også omfattende hele den periode, hvor de etablerer deres territorier (Løppenthin 1967). På landsplan konstateredes en tilbagegang fra undersøgelsen i og til undersøgelsen i (Grell 1998). Denne tendens kan også spores på Randbøl Hede. Man kan i dag ikke finde de 4-5 par, som opgives fra 1980-erne. Det er uklart, om der er sket ændringer af Randbøl Hede, som kan forklare tilbagegangen. Men man mangler også eksakt viden om f.eks. deres føde på tørre biotoper. Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). 11

12 Figur 2. Den første rugende storspove, som er fotograferet på dansk grund. 26. maj Fot. Leo Novrup. Tinksmed. Status 2007: Ikke ynglende erne L. Novrup (mdtl. medd ) Novrup 54 i Pedersen 1959 Pedersen 1959 K. Westerskov (mdtl. medd ) Pedersen 1959 H. Østergaard Christensen (mdtl. medd ) Pedersen 1959 E.T.P Jørgensen

13 Ferdinand ? Pedersen Bomholt & Sørensen Frikke et al (Ribe amt) Dybbro & Bomholt HJD fot. (det ene sted pull.) Kaae Bakken & Nielsen Anon Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD notat til RH-grp Jensen Jensen & Brøgger-Jens HJD Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al HJD Anon. 2006, NOVANA Udviklingen: Årsagen til tinksmedens forsvinden som ynglefugl på Randbøl Hede er ikke klar. Dens krav til levested er ikke beskrevet i detaljer. Om mere præcise oplysninger om føden leder man forgæves i nyere værker. Hørring (1926) skriver følgende: Føden paa Ynglepladsen er navnlig alle Slags Smaainsekter, særlig Biller, Myg og andre tovingede Insekter, samt Orme, smaa Snegle, Krebsdyr og Muslinger, som den drager op af Dynd og Mudder. Det synes altså ikke at være på den tørre hede, den finder sin føde. Det er svært at vurdere, om moserne og vandhullerne har ændret sig afgørende i relation til produktion af føde. I tre af dem er den åbne vandflade reduceret inden for det sidste halve århundrede, mens der så til gengæld i de allerseneste år er opstået to helt nye søer på tilsammen ca. 2 ha. Disse to nye søers opståen falder sammen med ekstraordinær stor nedbørsmængde de senere år, og det er vist at megen nedbør resulterer i mange ynglende tinksmede (Linnet 2001). Tilbagegangen er dog generel for Danmark, og den skyldes ikke kun afvanding af hedemoserne o.l. Også andre steder i landet er tinksmeden forsvundet fra lokaliteter, som umiddelbart ikke ser ud til at have ændret sig. 13

14 Status på rødlisten 2004: Sårbar (VU). Hættemåge. Status 2007: 0-3 par Ferdinand Kaae 2007 Udviklingen: Oplysningerne synes at understøtte det velkendte fænomen, at en koloni af hættemåger pludselig kan dukke op for så at forsvinde lige så hurtigt igen. Gøg. Status 2007: Ynglende. Udviklingen: Af ældre oplysninger er der kun en enkelt. Frikke et al. (1987) anfører den som ynglende i perioden med et +. Det betyder dog på ingen måde, at den i øvrigt har været fraværende. Tværtimod; dens kukken har været fast inventar på ture efter urfugle i maj måned gennem mange år (HJD). Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Gøgens yngleadfærd er velkendt, men måske er det knap så velkendt, at hanner og hunner danner territorier hver for sig, og egentlig pardannelse er der ikke tale om. At tale om ynglepar er derfor meningsløst. Engpiberen er en af de arter, hvor gøgen oftest lægger sine æg, og den er talrig på Randbøl Hede. Mosehornugle. Status: Ikke ynglende. Udviklingen: Der er kun 2 oplysninger om, at den har ynglet på Randbøl Hede. Bomholt & Sørensen (1975) angiver 1 par i maj 1972 med et spørgsmålstegn, og Bakken & Nielsen (1999) angiver 1 par i 1980 i Ribe amt. Det er 27 år siden, så arten må i bedste fald betragtes som meget tilfældigt forekommende. Hedelærke. Status 2007: Ikke ynglende på den åbne hede. 14

15 Flere Ferdinand Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen Anon SY SY SY SY SY Anon Udviklingen: På trods af litteraturoplysningerne yngler hedelærken i dag ikke på Randbøl Hede (forstået som den fredede hede samt små randarealer med lyng, Figur 1). Hedelærken findes ved kanten af plantager og på sandede dyrkede marker med granhegn. Den medregnes derfor ikke til de arter, der forekommer på den åbne hede, som er beskrevet i denne undersøgelse. Men det kan ikke afvises, at den tidligere har ynglet på dette geografiske område. Der er forsvundet områder, som kunne tilfredsstille dens biotopkrav: Der var flere bjergfyrkrat, langs nordkanten var der små plantager, og Kirstinelysts marker var opdelt af et større antal hvidgranhegn. Sanglærke. Status 2007: Talrig ynglefugl. Som eksempler på dens talrighed kan anføres, at der den 25. marts 2007 optaltes 45 syngende sanglærker, og den 5. april 2007 optaltes 33 syngende lærker; begge dage uden at dække hele heden. Udviklingen: Sanglærken er en udmærket illustration af, hvor lidt opmærksomhed der i litteraturen er ofret på de almindeligste arter. På trods af, at den er langt den almindeligste ynglefugl på heden, er den kun nævnt to gange: Som almindelige arter - - kan nævnes - - sanglærke - - (Jørgensen 1963) og med et + for ynglende (Frikke et al. 1987). Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændrin-ger i bestanden. Joensen (1960) fandt i et vestjysk hede- og klithedeområde 5-5,5 par pr. km 2. Samme tæthed på Randbøl Hedes ca. 8 km 2 ville give en bestand på par. 15

16 Det ultimative bevis på at den yngler, er æg eller unger, og at de kan identificeres eller knyttes sammen med en identificerbar voksen fugl. Der er helt tilfældige redefund fra 1964, 1992 og 2001 af HJD. Skovpiber. Status 2007: 2-5 par Jørgensen Frikke et al SY SY SY SY Udviklingen: Den har formentlig tidligere ynglet i større antal, men de foreliggende data kan ikke dokumentere dette. Før bjergfyr m.v. blev ryddet i sidste halvdel af 1980-erne sås rutinemæssigt flere syngende hanner især i Staldbakkerne (HJD). Situationen med den begyndende tilgroning illustreres f.eks. af Figur 3. Joensen (1960) fandt i et åbent hede- og klithedeområde i Vestjylland 5,9 par pr. km 2. Bestandsstørrelsen afhænger meget af hedens tilgroningsgrad. Engpiber. Status 2007: Talrig ynglefugl. Som et eksempel på dens hyppighed kan anføres, at der den 25. marts 2007 blev optalt 23 syngende fugle. Det er dog så tidligt, at dette tal også kan inkludere nogle gennemtrækkende fugle (SY) (3SY, 1RÆ) Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Bynkefugl. Status 2007: 3-6 par. 16

17 Jørgensen Alm. Ferdinand SY SY PULL SY SY Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. I Joensens (1960) undersøgelse i et vestjysk hede- og klithedeområde var det den almindeligste art med en tæthed på 9,3 par pr. km 2. På Randbøl Hede er tætheden kun en brøkdel heraf. Sortstrubet bynkefugl. Status 2007: 2 par YF YF Anon Udviklingen: Siden det første danske ynglefund i 1942 har arten været en meget ustadig og fåtallig ynglefugl. Men måske er den under ekspansion. I årene var der ingen rapporter om yngel (Lange 1992, Lange 1995). Den begyndte at yngle fast her i landet i 1992, og siden er bestanden steget, så den nu er en fåtallig ynglefugl i hedemoser, heder og klitheder i de midt- vestlige dele af Jylland (Grell et al. 2004). Stigningen er så markant, at den nu er blevet kaldt ny karakterfugl på jyske heder (Tofft 2001). En tilsvarende stigning ses for Randbøl Hede, jfr. ovenstående ældre data. Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). Stenpikker. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Jørgensen (1963) nævner et ynglepar i det nordvestlige hjørne af heden. Arten ses hvert år på forårstræk, men der er ikke andre 17

18 indikationer end den nævnte på, at den har ynglet. Forsvundet fra mange indlandslokaliteter siden Atlas (Meltofte & Fjeldså 2002). Solsort. Status 2007: 1 par. Udviklingen: Tidligere ynglende i bjergfyrkrat/-skov på Staldbakkerne (Figur 3). Denne bevoksning er nu fjernet. Sangdrossel. Status 2007: 1 par. 07: 1 SY i bjergfyrkrat øst for Hedebo. Rødrygget tornskade. Status 2007: Ikke ynglende på den åbne hede SY Kaae SY SY Udviklingen: Hører ikke til på den åbne hede, men der er enkelte par ved tilstødende rydninger o.l. Stor tornskade. Status 2007: Yngleforsøg. Parringsadfærd (kurtisering) iagttaget 25. marts Ingen fugle set efter 29. april trods gentagne eftersøgninger, ej heller i den periode hvor ungerne forlader reden, og de er ret støjende Meinhardt Meinhardt 1934a, b Novrup Novrup (evt. 2) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) 18

19 Jørgensen 1963 (redefund) Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen ? Lange Anon. 1988, HJD obs Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD 1992, notat til RH-grp Bakken & Nielsen Jensen Kaae Grell Grell Grell 2002 Udviklingen: Den store tornskades rede blev fundet første gang på Randbøl Hede i 1933 (Meinhardt 1933). Det skete i en lille plantage på vestsiden af Studevejen. Plantagen findes ikke længere, idet den brændte i Fundet fandt sted blot få år efter, at arten var fundet ynglende i Danmark for første gang. Tilbagegangen for den store tornskade følger udviklingen på landsplan (Grell 1998), hvor bestanden formentlig toppede i løbet af 1940-erne (Dybbro 1976), uden at man præcist kan pege på årsagen. Men på Randbøl Hede kan der lokalt peges på en forklaring, idet tilbagegangen i høj grad hænger sammen med ændringer i vegetationen. En stadig stigende del af arealet dækkes af græsser (Degn 2006). For eksempel er blåtop-dominerede arealer steget fra 28 ha i 1954 (Degn 1997) til 327 ha i 2005 ud af et totalareal på omkring 800 ha (Degn 2006). I en sådan høj, ensformig, helt græsdomineret vegetation vil der være et betydeligt mindre udbud af den store tornskades føde end i en typisk lynghede. Den lever især af større insekter (løbebiller, skarnbasser, græshopper) og mindre hvirveldyr (padder, firben, småfugle, mus). I forhold til denne udvikling er det formentlig af mindre betydning, at der nogle steder ved naturplejen er fjernet de fleste buske af bjergfyr og lignende, som den store tornskade gerne benytter som udkigspost for at finde sin føde. Status på rødlisten 2004: Moderat truet (EN). Gråkrage. Status 2007: 1-2 par. 19

20 Udviklingen: Der er ingen fugledata, som kan anvendes til at bedømme en eventuel ændring i bestanden. Men en omfattende samling fotografier fra 1930-erne af Wm. Berthelsen viser en stort set træløs hede. Der har næppe været redested for kragen ude på selve heden. Fundet rede med æg i 1972 og 1987 uden overhovedet at lede efter dem (HJD). Det førstnævnte par bestod af en gråkrage og en sortkrage. Bogfinke. Status 2007: 2 par. Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Gulspurv. Status 2007: Fåtallig. Udviklingen: Er nok den art, som allertydeligst viser, hvordan der i litteraturen har været fokus på de sjældne og usædvanlige arter. Gulspurven optræder kun en eneste gang i litteraturen! Det er for perioden , hvor den angives med et + (Frikke et al. 1987). Dofbasen omtaler flg. antal syngende hanner: 05:2, 06:1, 07:7. Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. 20

21 Konklusion. Registreringerne i 2007 bekræfter den almindelige erfaring: Fuglelivet på heder er meget artsfattigt. Der er på de ca. 840 ha kun registreret 18 ynglende arter, og så hører fem af dem (skovpiber, solsort, sangdrossel, gråkrage, bogfinke) endda ikke til på biotopen hede, men findes kun i kraft af opvæksten af nåletræer. En del af de resterende arter (6) er knyttet til vådområderne, så det vil sige, at der i realiteten kun er 7 arter tilbage, som er knyttet til den tørre hede. Men de fleste af dem er først og fremmest knyttet til andre naturtyper: Gøg, sanglærke, engpiber, bynkefugl og gulspurv. Det betyder, at kun storspove og sortstrubet bynkefugl med nogen ret kan siges at være egentlige hedefugle. Sjældne arter. Der er også grund til at nævne en af de arter, som ikke er fundet trods målrettet eftersøgning ved relevante vådområder: Tinksmeden. Den er den eneste art på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Der er ikke sikre oplysninger om den som ynglefugl siden 1988 (Anon. 1989). Nu betyder det ikke, at udpegningen som fuglebeskyttelsesområde skal ændres i morgen. Tinksmeden kommer på heden hvert år i træktiden, og kunne tænkes at slå sig ned igen. Men det er også bekymrende, at man ikke kan pege på en årsag til nedgangen. Hvis man havde kunnet det, var her jo et udgangspunkt for at gennemføre naturpleje eller genopretning. For en anden af de store, karakteristiske hedefugle, storspoven, er billedet det samme. Tilbagegang, men man ved simpelthen for lidt om hvordan den for eksempel finder sin føde på en sådan tør hede. Og det er ikke ved de våde områder, man ser den. Urfuglens skogren var tidligere en karakteristisk del af oplevelsen af en forårsmorgen på Randbøl Hede, men den er nu uddød i Danmark. Man kender rimeligt godt et par af de vigtigste årsager hertil. Den landskabsmosaik med stor variation, som fandtes for et halvt århundrede siden (med heste og grå Ferguson er), er afløst af effektiv stordrift. Og på det tilbageværen-de naturområde Randbøl Hede er det meste af lyngheden blevet til græshede (Degn 2006). Her kan urfuglen ikke leve. Den fjerde af de 4 karakteristiske hedefugle er den store tornskade. Også den er gået tilbage. Intil begyndelsen af 1990-erne var der et ynglepar hvert år, men siden da er dens yngleforekomst mere blevet undtagelsen end reglen. Men her tegner sig en meget sikker forklaring. Den lever især af større insekter (løbebiller, skarnbasse, græshopper) og mindre hvirveldyr (padder, firben, småfugle, mus). Disse fødeemner vil der være langt flere af i en lynghede end i en græshede. Når man så 21

22 konstaterer, at arealet med dværgbuske som især lyng er reduceret drastisk fra næsten 700 ha i 1954 til kun lidt over 100 ha i 2006 (Degn 2006), er der intet mærkværdigt i, at den store tornskade forsvinder. Krikanden er ofte lidt overset i en gennemgang som denne, men den er virkeligheden ikke nogen almindelig ynglefugl i Danmark. Bestandsstørrelse og rødlisteklassificering i rødliste er faktisk den samme som for den store regnspove (300 par, næsten truet). For at fuldende gennemgangen af de sjældnere arter skal nævnes den sortstrubede bynkefugl. Den har sansynligvis ynglet på Randbøl Hede siden 2000, og yngler nu formentlig med enkelte par. Dette falder sammen med en formodet ekspansion i resten af landet siden årtusindskiftet. Biotoptyper. De øvrige arter ville nogen måske kalde trivielle. De er ikke specielt sjældne eller specielt knyttet til heder. Bemærkningerne kan opdeles efter de tre biotoptyper: Vandhullerne, de våde landarealer (hedemoser o.l.) og den tørre hede. I tilknytning til vandhullerne findes 3 ynglende arter af andefugle. Med det begrænsede antal vandhuller eller småsøer på Randbøl Hede vil par af henholdsvis gravænder, krikænder og gråænder formentlig være et naturligt udtryk for områdets bæreevne for disse arter. De fugtige områder uden åben vandflade tiltrækker enkelte par dobbeltbekkasiner og viber, men fugtighedsforholdene varierer meget fra år til år. Der er givetvis tørre år, hvor der ikke findes ynglende dobbeltbekkasiner. Viberne er mindre kræsne og kan også yngle på tørre marker, og ses ofte på de vestligste af Kirstinelysts marker. Den tørre hede er levested for flere arter af små spurvefugle (pibere, sanglærker, bynkefugle, gulspurv). Men nogen nærmere analyse af, om vegetationens ændring fra lynghede til græshede har haft konsekvenser for dem, kan ikke gennemføres. For det første ved man meget lidt om deres præference for den ene eller anden vegetationstype. For det andet har man ingen oplysninger om eventuelle ændringer i bestandsstørrelserne for disse småfugle. Kun for et enkelt element kan der for nogle af arterne drages en konklusion. Det er tilgroningen med selvsåede nåletræer. I 1930-erne var heden stort set træløs. Det kan man se på en række landskabsfotos af Wm. Berthelsen og i Böcher (1941). De trærugende arter har ikke haft muligheder for at placere deres reder. Men efterhånden skete der en til- 22

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Status og tiltag for fuglenes diversitet Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle

Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle Energi Fyn Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO International og national naturbeskyttelse Fugle PROJEKT International og national naturbeskyttelse Energi Fyn Projekt nr. 216150 Dokument nr.

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2012 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Tscherning Clausen Anton Thøger Larsen Thorkild Lund Claus Rømer Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2013 Flemming Ahlmann Palle A F Rasmussen Tscherning Clausen Anton Thøger Larsen Thorkild Lund Hans Christophersen Forord Lille

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 19-10-2016 15:11 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Sønder Ådal Udgiver: Aabenraa Kommune

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere