Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu."

Transkript

1 Ynglefugle på Randbøl Hede - før og nu. af Hans Jørgen Degn Tommy Kaae Ronni Røjgaard Udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt. 1

2 Indledning. I forlængelse af en aftale mellem Randbøl Statsskovdistrikt og Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) caretakergruppe for Randbøl Hede blev det aftalt at udvide denne og lave en rapport. Dels skulle alle arter af ynglefugle medtages, og dels skulle ældre oplysninger samles, så eventuelle udviklingstendenser kunne belyses. Caretakerprojektet fokuserer især på de sjældnere arter. Materiale og metode. Randbøl Hede er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde F46. Udpegningsgrundlaget er tinksmed, som er placeret i kategorien F3: Relativt lille, men væsentlig forekomst. I de seneste år har yngleforekomsten i bedste fald kunnet karakteriseres som usikker; tvivlsom er formentlig et bedre dækkende ord. Der findes ikke oplysninger om den som ynglefugl efter Undersøgelsesområdet for denne oversigt omfatter følgende: 1. Den fredede Randbøl Hede. 2. De ikke-fredede hedearealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til det fredede område, og som formentlig er omfattet af naturbeskyttelseslovens. De fleste er ganske små; kun den allervestligste del af heden er af nogle hektars størrelse. 3. Den del af Kirstinelysts marker, som ligger vest for bevoksningen rundt om gården. Det pågældende område adskiller sig fra EF-fuglebeskyttelsesområdet og det identiske IBA (=Important Bird Area) i DOF regi (Figur 1). Disse omfatter også en del arealer med plantager og marker, især mod nordvest. Ind-skrænkningen er valgt for bedre at kunne fokusere på selve heden som naturtype. Ved at medtage de andre biotoptyper ville man sløre billedet med en masse bogfinker, solsorte, ringduer, o.fl.a. Det præciseres langt fra i alle afrapporteringer, hvilket område oplysningerne omfatter. For nogle af de nyere rapporter er der endda sikkerhed for, at oplysningerne ikke udelukkende omfatter heden, idet f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområdet også omfatter mark og plantage. Hvis undersøgelsesområdet omfatter mere end heden, er i oversigten ikke medtaget arter, som vurderes at være observeret i tilstødende biotoptyper. Men da rapporten også belyser udviklingen, er der omvendt medtaget arter, som er observeret på arealer der i dag er hede, men som tidligere var tilgroet med selvsåede nåletræer, var små plantager eller Kirstinelysts marker. 2

3 Figur 1. Undersøgelsesområdet på Randbøl Hede markeret med sort stipling. Den røde linie viser EF-fuglebeskyttelsesområdet og IBA. Oplysninger fra litteraturen og fra den ældste del af perioden har den fordel, at mange af dem angiver et antal ynglepar for hele lokaliteten. En anden fordel er, at der også tit angives tallet 0; det kan være en lige så vigtig information som et konstateret antal ynglepar. En af ulemperne er, at nogle af opgivelserne utvivlsomt er skønnede tal. Tallene for urfuglen er en undtagelse herfra; her er det i hvert fald for en del af årene tale om, at hele heden er dækket. En yderligere ulempe er, at der er fokuseret stærkt på de sjældne arter. Nyere oplysninger findes i elektronisk form i Fordelene er, at et langt større antal arter omtales, og at det sker på en måde så der skelnes mellem forskellige typer af observationer (ynglende, rastende, o.s.v.). Ulemperne er, at oplysninger herfra blot angiver konstaterede observationer, at det ikke på nogen måde fremgår om man har forsøgt at dække hele lokaliteten, og i sagens natur omtales ikke manglende fund (0-observationer). I de senere år har der udviklet sig en øget tilbageholdenhed med hensyn til at publicere ynglefund af sjældne fugle. Det kan måske også gøre sig gældende for eksempelvis tinksmed og stor tornskade. Undersøgelsen fra 2007 har også forsøgt at medtage de mere almindelige arter, men der er ikke tale om egentlige bestandsopgivelser, hvor hele heden er dækket, territorier er kortlagt, standardiserede metoder er anvendt, etc. Tallene skal for en del af arternes vedkommende ikke op- 3

4 fattes som mere end kvalificerede skøn. Heri adskiller de sig dog næppe fra en del af de ældre oplysninger i litteraturen. De 3 forfattere har foretaget observationer af ynglefugle på 11 datoer i perioden 25. marts til 23. juni På nogle af datoerne har deltaget flere personer, som har dækket forskellige dele af heden. En del af observationerne er indtastet i (signaturer TK og ROR). Oplysninger om ynglefugle i 2007 i fra andre end de her involverede personer er sparsomme. Kun 4 personer har lagt data ind, og antallet af arter er i gennemsnit kun 8. Resultater. I det følgende gennemgås de arter, som er fundet ynglende på Randbøl Hede, ordnet efter den systematiske klassificering. Først angives status 2007 med kursiv for den enkelte art. Disse tal indeholder et vist element af skøn, men i tilfælde af usikkerhed er der valgt temmelig sikre værdier. Derefter følger eventuelt en liste med ældre data ordnet kronologisk. I 3 kolonner er anført årstal, antal ynglepar (undtagen urfugl og gøg), og kilde. Efterfølgende beskrives udviklingen så vidt det er muligt. Denne beskrivelse kan være baseret på listen med ældre data, eller på andre informationer. Til sidst er for de relevante arter anført rødlistekategorien i 2004 for ynglende arter i henhold til rødlisten på sammen med de normale forkortelser: - forsvundet (RE) - sårbar (VU) - moderat truet (EN) - næsten truet (NT) 4

5 Artsgennemgang. Gravand. Status 2007: 1-2 par. Ællinger observeret Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt Anon Anon Falk & Brøgger-Jens Kaae HJD obs. ælling Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen udvikling i bestanden. Redepladser er der nok af. I forbindelse med årlig gasning af rævegrave blev der på statens arealer i perioden fundet omkring 50 nye grave hvert år på trods af den reduktion af bestanden af ræve, som gasningen medførte (årlige notater om bekæmpelse af rævebestanden). Det viser også, at det ville have været et meget stort arbejde at finde de konkrete redepladser. Krikand. Status 2007: 0-1 par K. Westerskov (mdtl. medd ) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd. 1981) ? Ferdinand Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt HJD fot HJD, notat til RH-grp Jensen 1996, (8 pull.) Kaae

6 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen udvikling i bestanden. Krikanden bliver ofte lidt overset, men faktisk er den ikke nogen almindelig dansk ynglefugl. Ved den sidste landsdækkende registrering i fandtes kun par i hele landet (Grell 1998). Ynglebestanden anslås ud fra de samme data til ca. 300 par i i den danske rødliste Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). Gråand. Status 2007: 1-2 par. Ællinger observeret. Ældre data H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Bomholt & Sørensen HJD obs Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae 2007 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen ændring af antallet af ynglende gråænder. Den eneste gang, hvor reden tilfældigt er fundet, lå den i en busk af krybende pil meter fra nærmeste vandhul (HJD 1966). Hedehøg. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: I begyndelsen af 1940-erne ynglede enkelte par (Westerskov 1942, Jespersen 1947), enten på selve heden eller med rede i de nyplantede plantager som stødte op til heden, men i sidste tilfælde med en del af territoriet ude på heden. Man kan gå ud fra, at hedehøgen er forsvundet fra Randbøl Hede før 1960, eftersom Jørgensen (1963) specifikt anfører følgende: Kærhøgene har jeg aldrig fundet ynglende, - -. Hans oversigt over observationer starter i

7 I dag kan det virke lidt underligt, at arten slet ikke blev nævnt af de 3 kilder, som til HJD har meddelt mundtlige oplysninger fra 1930-erne til 1950 (L. Novrup, K. Westerskov & H. Østerg. Christensen). Det kan måske hænge sammen med, at det dengang ikke var en af de sjældneste fugle. Den danske bestand kulminerede med par omkring 1940 (Jespersen 1947). Især i 1960-erne gik bestanden markant tilbage, ikke blot i Danmark, men også i vore nabolande. Det antyder, at tilbagegangen for denne østligt kontinentale art formodentlig (også) skyldtes en ugunstig klimatisk udvikling. I de sidste 30 år har der kun været mellem 25 og 50 par - næsten alle i de sønderjyske marskområder (Meltofte & Fjeldså 2002). Duehøg. Angivelsen af 1 ynglepar af duehøg i 1992 (Bakken & Nielsen 1999) må opfattes som en decideret fejl. Undersøgelsesområdet er på kortet i rapporten indtegnet som udelukkende omfattende arealet i Ribe Amt med hedesignatur. Det kan med sikkerhed siges, at her vil duehøgen ikke yngle. Tårnfalk. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Der er kun en enkelt oplysning i litteraturen. Det drejer sig om perioden , hvor der skulle have ynglet 1 par (Bomholt & Sørensen 1975). Det er velkendt, at tårnfalken kan benytte forladte kragereder, hvoraf der findes flere på heden, så arten må fortsat betegnes som potentiel ynglefugl. Urfugl. Status 2007: Uddød i Danmark erne L. Novrup (mdtl. medd ) K. Westerskov (mdtl. medd ) (min.) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Jørgensen Jørgensen Jørgensen Ferdinand

8 Joensen Joensen Joensen Joensen Pedersen (20) Bomholt & Sørensen Degn (min) Degn (min) Degn Dybbro & Bomholt Degn (max.) Degn Degn Bakken & Nielsen Degn Degn Degn Degn Degn Degn Degn Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen (6?) Jepsen Degn Degn * Degn 1992 Stjernen (*) betyder, at der i 1992 blev fundet en død urkok, og at der siden ikke blev hørt spil. Kokken blev obduceret, og den var formentlig død af udtalt forstoppelse, nyrebetændelse og blodforgiftning. Udviklingen: Urfugle optræder ikke i par som de fleste andre fuglearter, og en urfuglebestand opgøres heller ikke i par. Kokkene optræder på spillepladser i april og maj. Her kommer hønerne i en kort periode (på svensk hönveckan ) og parrer sig normalt kun få gange. Tallene i oversigten angiver antal spillende kokke. I de sidste 40 år er det i de danske bestandsopgørelser antaget, at antallet af høner var det samme som antallet af observerede kokke, men antagelsen er ikke baseret på konkrete undersøgelser. Til at vise eventuelle udviklingstendenser i forhold til tid er det dog ikke væsentligt. To håndfaste ynglefund: Fundet urfuglerede (fra året før?) på areal, som nyligt var afbrændt. Der var tydelige æglåg, så kyllingerne var klækket normalt (HJD). I 1983 set en nyklækket kylling (HJD). 8

9 To af de faktorer, som har været medvirkende til urfuglens forsvinden fra Danmark, har også ændret sig i negativ retning på Randbøl Hede: 1. Vegetationens tilstand har siden 1954 ændret sig, så arealet med hedelyng er blevet kraftigt reduceret, og græsserne er gået tilsvarende frem. Urfuglens føde bestod af bær og andre plantedele fra et bredt udvalg af hedeplanter, men den var ikke græsæder. 2. Dengang urfuglen endnu var forholdsvist normalt forekommende i Midt- og Vestjylland, var landskabet en mosaik af store og små heder, nyplantede skove med lyng mellem de små træer, små ekstensivt drevne landbrug med små marker med forskellige afgrøder og med ukrudt, og med stubmarker liggende vinteren over. Urfuglen udnyttede også markerne. Nu er landskabet skarpt delt op i områder til produktion og områder til natur. De store intensive landbrug er helt uden værdi for urfuglen, det samme gælder skovene som er vokset op og hvor skovbunden består af grannåle. På mange af naturområderne udføres naturpleje, men eftersom de skulle udgøre hele urfuglens leveområde, er de blevet for små. Status på rødlisten 2004: Forsvundet (RE). Agerhøne. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Tidligere har der enkelte år været observeret kuld i eftersommeren langs hedens kanter og Kirstinelysts marker, men ikke i de senere år. Vibe. Status 2007: 4-5 par H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Bomholt & Sørensen Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae

10 Udviklingen: De foreliggende data synes ikke at vise nogen ændring i bestanden. Dobbeltbekkasin. Status 2007: 4-5 par Bomholt & Sørensen Anon Falk & Brøgger-Jensen Kaae SY SY SY Udviklingen: Ustadig ynglefugl. Den er helt afhængig af hedens fugtighedsforhold, og der er givetvis år, hvor den ikke har ynglet. Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Storspove. Status 2007: 2 par Meinhardt erne 1-2 L. Novrup (mdtl. medd ) (?) Meinhardt Novrup 1940, fot Novrup Novrup K. Westerskov (mdtl. medd ) Pedersen Pedersen H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) Pedersen (+?) E.T.P Pedersen Jørgensen Pedersen

11 Ferdinand (7) Bomholt & Sørensen Frikke et al Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen Anon Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD notat til RH-grp HJD notat til RH-grp Jensen Kaae 2007 Udviklingen: I 1934 blev Randbøl Hede for første gang landskendt inden for ornitologien. Storspoven blev for første gang med sikkerhed registreret som dansk ynglefugl netop på Randbøl Hede (Meinhardt 1934 a,b). Meget tyder på, at den både her og i Lille Vildmose havde ynglet enkelte år tidligere, men det var ikke lykkedes at finde det krævede bevis: Æg eller unger. Den danske ynglebestand af storspove blev (gen)etableret i 1930-erne og ikke blot på Randbøl Hede. Det har nok haft stor betydning herfor, at artens fredningstid i jagtloven af 1931 var blevet udvidet til 1. januar 30. juni, altså også omfattende hele den periode, hvor de etablerer deres territorier (Løppenthin 1967). På landsplan konstateredes en tilbagegang fra undersøgelsen i og til undersøgelsen i (Grell 1998). Denne tendens kan også spores på Randbøl Hede. Man kan i dag ikke finde de 4-5 par, som opgives fra 1980-erne. Det er uklart, om der er sket ændringer af Randbøl Hede, som kan forklare tilbagegangen. Men man mangler også eksakt viden om f.eks. deres føde på tørre biotoper. Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). 11

12 Figur 2. Den første rugende storspove, som er fotograferet på dansk grund. 26. maj Fot. Leo Novrup. Tinksmed. Status 2007: Ikke ynglende erne L. Novrup (mdtl. medd ) Novrup 54 i Pedersen 1959 Pedersen 1959 K. Westerskov (mdtl. medd ) Pedersen 1959 H. Østergaard Christensen (mdtl. medd ) Pedersen 1959 E.T.P Jørgensen

13 Ferdinand ? Pedersen Bomholt & Sørensen Frikke et al (Ribe amt) Dybbro & Bomholt HJD fot. (det ene sted pull.) Kaae Bakken & Nielsen Anon Anon Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD notat til RH-grp Jensen Jensen & Brøgger-Jens HJD Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al Grell et al HJD Anon. 2006, NOVANA Udviklingen: Årsagen til tinksmedens forsvinden som ynglefugl på Randbøl Hede er ikke klar. Dens krav til levested er ikke beskrevet i detaljer. Om mere præcise oplysninger om føden leder man forgæves i nyere værker. Hørring (1926) skriver følgende: Føden paa Ynglepladsen er navnlig alle Slags Smaainsekter, særlig Biller, Myg og andre tovingede Insekter, samt Orme, smaa Snegle, Krebsdyr og Muslinger, som den drager op af Dynd og Mudder. Det synes altså ikke at være på den tørre hede, den finder sin føde. Det er svært at vurdere, om moserne og vandhullerne har ændret sig afgørende i relation til produktion af føde. I tre af dem er den åbne vandflade reduceret inden for det sidste halve århundrede, mens der så til gengæld i de allerseneste år er opstået to helt nye søer på tilsammen ca. 2 ha. Disse to nye søers opståen falder sammen med ekstraordinær stor nedbørsmængde de senere år, og det er vist at megen nedbør resulterer i mange ynglende tinksmede (Linnet 2001). Tilbagegangen er dog generel for Danmark, og den skyldes ikke kun afvanding af hedemoserne o.l. Også andre steder i landet er tinksmeden forsvundet fra lokaliteter, som umiddelbart ikke ser ud til at have ændret sig. 13

14 Status på rødlisten 2004: Sårbar (VU). Hættemåge. Status 2007: 0-3 par Ferdinand Kaae 2007 Udviklingen: Oplysningerne synes at understøtte det velkendte fænomen, at en koloni af hættemåger pludselig kan dukke op for så at forsvinde lige så hurtigt igen. Gøg. Status 2007: Ynglende. Udviklingen: Af ældre oplysninger er der kun en enkelt. Frikke et al. (1987) anfører den som ynglende i perioden med et +. Det betyder dog på ingen måde, at den i øvrigt har været fraværende. Tværtimod; dens kukken har været fast inventar på ture efter urfugle i maj måned gennem mange år (HJD). Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Gøgens yngleadfærd er velkendt, men måske er det knap så velkendt, at hanner og hunner danner territorier hver for sig, og egentlig pardannelse er der ikke tale om. At tale om ynglepar er derfor meningsløst. Engpiberen er en af de arter, hvor gøgen oftest lægger sine æg, og den er talrig på Randbøl Hede. Mosehornugle. Status: Ikke ynglende. Udviklingen: Der er kun 2 oplysninger om, at den har ynglet på Randbøl Hede. Bomholt & Sørensen (1975) angiver 1 par i maj 1972 med et spørgsmålstegn, og Bakken & Nielsen (1999) angiver 1 par i 1980 i Ribe amt. Det er 27 år siden, så arten må i bedste fald betragtes som meget tilfældigt forekommende. Hedelærke. Status 2007: Ikke ynglende på den åbne hede. 14

15 Flere Ferdinand Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen Anon SY SY SY SY SY Anon Udviklingen: På trods af litteraturoplysningerne yngler hedelærken i dag ikke på Randbøl Hede (forstået som den fredede hede samt små randarealer med lyng, Figur 1). Hedelærken findes ved kanten af plantager og på sandede dyrkede marker med granhegn. Den medregnes derfor ikke til de arter, der forekommer på den åbne hede, som er beskrevet i denne undersøgelse. Men det kan ikke afvises, at den tidligere har ynglet på dette geografiske område. Der er forsvundet områder, som kunne tilfredsstille dens biotopkrav: Der var flere bjergfyrkrat, langs nordkanten var der små plantager, og Kirstinelysts marker var opdelt af et større antal hvidgranhegn. Sanglærke. Status 2007: Talrig ynglefugl. Som eksempler på dens talrighed kan anføres, at der den 25. marts 2007 optaltes 45 syngende sanglærker, og den 5. april 2007 optaltes 33 syngende lærker; begge dage uden at dække hele heden. Udviklingen: Sanglærken er en udmærket illustration af, hvor lidt opmærksomhed der i litteraturen er ofret på de almindeligste arter. På trods af, at den er langt den almindeligste ynglefugl på heden, er den kun nævnt to gange: Som almindelige arter - - kan nævnes - - sanglærke - - (Jørgensen 1963) og med et + for ynglende (Frikke et al. 1987). Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændrin-ger i bestanden. Joensen (1960) fandt i et vestjysk hede- og klithedeområde 5-5,5 par pr. km 2. Samme tæthed på Randbøl Hedes ca. 8 km 2 ville give en bestand på par. 15

16 Det ultimative bevis på at den yngler, er æg eller unger, og at de kan identificeres eller knyttes sammen med en identificerbar voksen fugl. Der er helt tilfældige redefund fra 1964, 1992 og 2001 af HJD. Skovpiber. Status 2007: 2-5 par Jørgensen Frikke et al SY SY SY SY Udviklingen: Den har formentlig tidligere ynglet i større antal, men de foreliggende data kan ikke dokumentere dette. Før bjergfyr m.v. blev ryddet i sidste halvdel af 1980-erne sås rutinemæssigt flere syngende hanner især i Staldbakkerne (HJD). Situationen med den begyndende tilgroning illustreres f.eks. af Figur 3. Joensen (1960) fandt i et åbent hede- og klithedeområde i Vestjylland 5,9 par pr. km 2. Bestandsstørrelsen afhænger meget af hedens tilgroningsgrad. Engpiber. Status 2007: Talrig ynglefugl. Som et eksempel på dens hyppighed kan anføres, at der den 25. marts 2007 blev optalt 23 syngende fugle. Det er dog så tidligt, at dette tal også kan inkludere nogle gennemtrækkende fugle (SY) (3SY, 1RÆ) Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Bynkefugl. Status 2007: 3-6 par. 16

17 Jørgensen Alm. Ferdinand SY SY PULL SY SY Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. I Joensens (1960) undersøgelse i et vestjysk hede- og klithedeområde var det den almindeligste art med en tæthed på 9,3 par pr. km 2. På Randbøl Hede er tætheden kun en brøkdel heraf. Sortstrubet bynkefugl. Status 2007: 2 par YF YF Anon Udviklingen: Siden det første danske ynglefund i 1942 har arten været en meget ustadig og fåtallig ynglefugl. Men måske er den under ekspansion. I årene var der ingen rapporter om yngel (Lange 1992, Lange 1995). Den begyndte at yngle fast her i landet i 1992, og siden er bestanden steget, så den nu er en fåtallig ynglefugl i hedemoser, heder og klitheder i de midt- vestlige dele af Jylland (Grell et al. 2004). Stigningen er så markant, at den nu er blevet kaldt ny karakterfugl på jyske heder (Tofft 2001). En tilsvarende stigning ses for Randbøl Hede, jfr. ovenstående ældre data. Status på rødlisten 2004: Næsten truet (NT). Stenpikker. Status 2007: Ikke ynglende. Udviklingen: Jørgensen (1963) nævner et ynglepar i det nordvestlige hjørne af heden. Arten ses hvert år på forårstræk, men der er ikke andre 17

18 indikationer end den nævnte på, at den har ynglet. Forsvundet fra mange indlandslokaliteter siden Atlas (Meltofte & Fjeldså 2002). Solsort. Status 2007: 1 par. Udviklingen: Tidligere ynglende i bjergfyrkrat/-skov på Staldbakkerne (Figur 3). Denne bevoksning er nu fjernet. Sangdrossel. Status 2007: 1 par. 07: 1 SY i bjergfyrkrat øst for Hedebo. Rødrygget tornskade. Status 2007: Ikke ynglende på den åbne hede SY Kaae SY SY Udviklingen: Hører ikke til på den åbne hede, men der er enkelte par ved tilstødende rydninger o.l. Stor tornskade. Status 2007: Yngleforsøg. Parringsadfærd (kurtisering) iagttaget 25. marts Ingen fugle set efter 29. april trods gentagne eftersøgninger, ej heller i den periode hvor ungerne forlader reden, og de er ret støjende Meinhardt Meinhardt 1934a, b Novrup Novrup (evt. 2) H. Østerg. Christensen (mdtl. medd ) 18

19 Jørgensen 1963 (redefund) Bomholt & Sørensen Dybbro & Bomholt Bakken & Nielsen ? Lange Anon. 1988, HJD obs Anon Falk & Brøgger-Jensen HJD 1992, notat til RH-grp Bakken & Nielsen Jensen Kaae Grell Grell Grell 2002 Udviklingen: Den store tornskades rede blev fundet første gang på Randbøl Hede i 1933 (Meinhardt 1933). Det skete i en lille plantage på vestsiden af Studevejen. Plantagen findes ikke længere, idet den brændte i Fundet fandt sted blot få år efter, at arten var fundet ynglende i Danmark for første gang. Tilbagegangen for den store tornskade følger udviklingen på landsplan (Grell 1998), hvor bestanden formentlig toppede i løbet af 1940-erne (Dybbro 1976), uden at man præcist kan pege på årsagen. Men på Randbøl Hede kan der lokalt peges på en forklaring, idet tilbagegangen i høj grad hænger sammen med ændringer i vegetationen. En stadig stigende del af arealet dækkes af græsser (Degn 2006). For eksempel er blåtop-dominerede arealer steget fra 28 ha i 1954 (Degn 1997) til 327 ha i 2005 ud af et totalareal på omkring 800 ha (Degn 2006). I en sådan høj, ensformig, helt græsdomineret vegetation vil der være et betydeligt mindre udbud af den store tornskades føde end i en typisk lynghede. Den lever især af større insekter (løbebiller, skarnbasser, græshopper) og mindre hvirveldyr (padder, firben, småfugle, mus). I forhold til denne udvikling er det formentlig af mindre betydning, at der nogle steder ved naturplejen er fjernet de fleste buske af bjergfyr og lignende, som den store tornskade gerne benytter som udkigspost for at finde sin føde. Status på rødlisten 2004: Moderat truet (EN). Gråkrage. Status 2007: 1-2 par. 19

20 Udviklingen: Der er ingen fugledata, som kan anvendes til at bedømme en eventuel ændring i bestanden. Men en omfattende samling fotografier fra 1930-erne af Wm. Berthelsen viser en stort set træløs hede. Der har næppe været redested for kragen ude på selve heden. Fundet rede med æg i 1972 og 1987 uden overhovedet at lede efter dem (HJD). Det førstnævnte par bestod af en gråkrage og en sortkrage. Bogfinke. Status 2007: 2 par. Udviklingen: Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. Gulspurv. Status 2007: Fåtallig. Udviklingen: Er nok den art, som allertydeligst viser, hvordan der i litteraturen har været fokus på de sjældne og usædvanlige arter. Gulspurven optræder kun en eneste gang i litteraturen! Det er for perioden , hvor den angives med et + (Frikke et al. 1987). Dofbasen omtaler flg. antal syngende hanner: 05:2, 06:1, 07:7. Materialet giver ingen muligheder for at bedømme eventuelle ændringer i bestanden. 20

21 Konklusion. Registreringerne i 2007 bekræfter den almindelige erfaring: Fuglelivet på heder er meget artsfattigt. Der er på de ca. 840 ha kun registreret 18 ynglende arter, og så hører fem af dem (skovpiber, solsort, sangdrossel, gråkrage, bogfinke) endda ikke til på biotopen hede, men findes kun i kraft af opvæksten af nåletræer. En del af de resterende arter (6) er knyttet til vådområderne, så det vil sige, at der i realiteten kun er 7 arter tilbage, som er knyttet til den tørre hede. Men de fleste af dem er først og fremmest knyttet til andre naturtyper: Gøg, sanglærke, engpiber, bynkefugl og gulspurv. Det betyder, at kun storspove og sortstrubet bynkefugl med nogen ret kan siges at være egentlige hedefugle. Sjældne arter. Der er også grund til at nævne en af de arter, som ikke er fundet trods målrettet eftersøgning ved relevante vådområder: Tinksmeden. Den er den eneste art på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Der er ikke sikre oplysninger om den som ynglefugl siden 1988 (Anon. 1989). Nu betyder det ikke, at udpegningen som fuglebeskyttelsesområde skal ændres i morgen. Tinksmeden kommer på heden hvert år i træktiden, og kunne tænkes at slå sig ned igen. Men det er også bekymrende, at man ikke kan pege på en årsag til nedgangen. Hvis man havde kunnet det, var her jo et udgangspunkt for at gennemføre naturpleje eller genopretning. For en anden af de store, karakteristiske hedefugle, storspoven, er billedet det samme. Tilbagegang, men man ved simpelthen for lidt om hvordan den for eksempel finder sin føde på en sådan tør hede. Og det er ikke ved de våde områder, man ser den. Urfuglens skogren var tidligere en karakteristisk del af oplevelsen af en forårsmorgen på Randbøl Hede, men den er nu uddød i Danmark. Man kender rimeligt godt et par af de vigtigste årsager hertil. Den landskabsmosaik med stor variation, som fandtes for et halvt århundrede siden (med heste og grå Ferguson er), er afløst af effektiv stordrift. Og på det tilbageværen-de naturområde Randbøl Hede er det meste af lyngheden blevet til græshede (Degn 2006). Her kan urfuglen ikke leve. Den fjerde af de 4 karakteristiske hedefugle er den store tornskade. Også den er gået tilbage. Intil begyndelsen af 1990-erne var der et ynglepar hvert år, men siden da er dens yngleforekomst mere blevet undtagelsen end reglen. Men her tegner sig en meget sikker forklaring. Den lever især af større insekter (løbebiller, skarnbasse, græshopper) og mindre hvirveldyr (padder, firben, småfugle, mus). Disse fødeemner vil der være langt flere af i en lynghede end i en græshede. Når man så 21

22 konstaterer, at arealet med dværgbuske som især lyng er reduceret drastisk fra næsten 700 ha i 1954 til kun lidt over 100 ha i 2006 (Degn 2006), er der intet mærkværdigt i, at den store tornskade forsvinder. Krikanden er ofte lidt overset i en gennemgang som denne, men den er virkeligheden ikke nogen almindelig ynglefugl i Danmark. Bestandsstørrelse og rødlisteklassificering i rødliste er faktisk den samme som for den store regnspove (300 par, næsten truet). For at fuldende gennemgangen af de sjældnere arter skal nævnes den sortstrubede bynkefugl. Den har sansynligvis ynglet på Randbøl Hede siden 2000, og yngler nu formentlig med enkelte par. Dette falder sammen med en formodet ekspansion i resten af landet siden årtusindskiftet. Biotoptyper. De øvrige arter ville nogen måske kalde trivielle. De er ikke specielt sjældne eller specielt knyttet til heder. Bemærkningerne kan opdeles efter de tre biotoptyper: Vandhullerne, de våde landarealer (hedemoser o.l.) og den tørre hede. I tilknytning til vandhullerne findes 3 ynglende arter af andefugle. Med det begrænsede antal vandhuller eller småsøer på Randbøl Hede vil par af henholdsvis gravænder, krikænder og gråænder formentlig være et naturligt udtryk for områdets bæreevne for disse arter. De fugtige områder uden åben vandflade tiltrækker enkelte par dobbeltbekkasiner og viber, men fugtighedsforholdene varierer meget fra år til år. Der er givetvis tørre år, hvor der ikke findes ynglende dobbeltbekkasiner. Viberne er mindre kræsne og kan også yngle på tørre marker, og ses ofte på de vestligste af Kirstinelysts marker. Den tørre hede er levested for flere arter af små spurvefugle (pibere, sanglærker, bynkefugle, gulspurv). Men nogen nærmere analyse af, om vegetationens ændring fra lynghede til græshede har haft konsekvenser for dem, kan ikke gennemføres. For det første ved man meget lidt om deres præference for den ene eller anden vegetationstype. For det andet har man ingen oplysninger om eventuelle ændringer i bestandsstørrelserne for disse småfugle. Kun for et enkelt element kan der for nogle af arterne drages en konklusion. Det er tilgroningen med selvsåede nåletræer. I 1930-erne var heden stort set træløs. Det kan man se på en række landskabsfotos af Wm. Berthelsen og i Böcher (1941). De trærugende arter har ikke haft muligheder for at placere deres reder. Men efterhånden skete der en til- 22

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2011 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Tscherning Clausen Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Overvågning af rødlistede ynglefugle

Overvågning af rødlistede ynglefugle Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 7 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup.

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Notat. Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål.

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen Portugal 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur med Stig Jensen Scanbird ApS www.scanbird.com Portugal bliver af mange glemt som iberisk rejsemål grundet storebror Spaniens størrelse og mange

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet med støtte fra 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere