C. Den Suhrske slægtsbevidsthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C. Den Suhrske slægtsbevidsthed"

Transkript

1 C. Den Suhrske slægtsbevidsthed Indhold Ved Bente Vinge Pedersen Indledning... 1 Hvem er Suhr ene?... 3 Styr på slægten: Efterslægtstavlen... 4 Nye medier: at samle, gemme, dele og nye fællesskabsformer... 4 Familiearkivet... 5 Slægtens historieskrivnings historie: Slægtshistorien skrives... 6 Et arkiv for historien: Hvad skal vi gemme? Hvorfor skal vi gemme?... 7 Slægtshistoriens orden... 8 Slægtens historieskrivnings historie... 8 Stiftelsens historie... 8 Familiens forhistorie: kilderne fortæller Handelshusets epoke Legatfamiliens historie Slægtens steder Forbindelsen til fortiden Indledning En november aften i 1984 var der fest på Børsen. Anledningen var Den Suhrske Stiftelses 125 års jubilæum. Festens 335 deltagere havde det til fælles, at de alle var i familien med hinanden, men det var ikke en helt almindelig fætter/kusine fest, der denne aften fyldte Børssalen. Som efterkommere af et københavnsk grossererægtepar var de tilstedeværende knyttet sammen af et testamente og en fundats fra Giveren havde dermed sørget for ganske særlige forudsætninger for, at hans familie i fremtiden vil kunne holde sammen og dyrke et slægtskab. Som det blev sunget i aftenens fælles festsang: Gid en fest som den i dag blive må en mærkesag og den Suhrske Stiftelse mødes som familie og etatsrådens idé er trods pengene måske Side C1 af C19

2 at vi lærer vi skal være som den nære slægt vi er tralala- tralala tralalalala 1 I 2009 fylder Den Suhrske Stiftelse 150 år, og hermed er der igen anledning til at fejre slægten og familien. En passende måde at markere et jubilæum på, er at foretage et tilbageblik at lade en historiker se nærmere på den fælles historie. Det er dog ikke første gang, en sådan opgave er blevet givet. På mange måder er slægtens historie allerede skrevet flere gange. Kilderne har været vendt og drejet. De fleste interessante historier synes allerede at være blevet grundigt afdækket. Det er vanskeligt inden for rammerne af det arbejde, der ligger til grund for denne artikel, at komme med meget nyt om slægten Suhr, handelshuset Suhr og Den Suhrske Stiftelse. Ikke dermed sagt, at der ikke kan graves nyt frem gennem detaljestudier af historien, som jubilæumsskriftets to øvrige artikler viser. Men hvis man skal bruge den store pensel og frembringe et overordnet billede, virker det på mange måder som om, historien allerede er fortalt. Inden for historiefaget på universiteterne har man i de seneste årtier haft fokus på historie som noget, der ikke kun betegner en række begivenheder i fortiden. Historieskrivning bygger ikke på én på forhånd givet historisk sandhed om fortiden, men mange mulige, der er afhængige af, hvordan historien er fortalt. Historieskrivningen er forankret i et perspektiv i en ramme, der ofte definerer et fællesskab. Det kan være geografisk, som fx danmarkshistorie og egnshistorie eller det kan være socialt, fx arbejderhistorie eller kvindehistorie eller det kan være strukturelt, som fx økonomisk historie. Der er naturligvis ofte overlap mellem disse rammer det interessante i denne sammenhæng er, at historieskrivningen ofte kan danne baggrund for en social gruppes identitetsarbejde. Fx bidrager danmarkshistorien til vores opfattelse af, hvem danskerne er. Historieskrivning har dermed ikke kun at gøre med fortid, men er i høj grad forankret i den tid, den fortælles i. Og det bliver dermed også interessant at se på historie som noget, der spiller en rolle i sociale sammenhænge. Man taler om historiekultur og dermed rettes fokus mod den måde, man omgår historien på. Historikeren kan dermed få en ny rolle og ikke bare være den der undersøger, hvad der skete i fortiden. En del af historikerens opgave er også blevet at kigge selve historiefortællingen nærmere efter i sømmene. Det bliver interessant at se på, hvordan historien om en given fortid bliver forvaltet i nutiden. I denne slægtshistoriske sammenhæng betyder det, at interessen samler sig om, hvordan slægten omgår sin egen historie. Det giver dermed mening at træde et skridt tilbage og betragte den allerede eksisterende slægtshistorie. Det er interessant at stille kritiske spørgsmål til den måde, historien er blevet fortalt på. Denne artikel vil bidrage til den Suhrske slægsthistorieskrivning med et kritisk blik på den allerede eksisterende historie om fortiden, men samtidig vil jeg også fortælle historien på ny og på den måde være med til at skabe år 2009s udgave af slægtshistorien. 2 Side C2 af C19

3 Hovedpersonen i denne artikel er ikke fortiden i sig selv, men slægtshistorien, som den er blevet fortalt gennem tiden, og om hvordan legatfamilien omgås sin historie. Det er en afdækning af slægtens grundfortælling om sig selv og en undersøgelse af, hvordan slægtens historie bliver behandlet i familien først og fremmest inden for rammerne af den officielle familieorden, som Stiftelsen udgør. Hvilken rolle spiller historien i familiens selvopfattelse, virke og traditioner? For historieinteresserede medlemmer af familien, vil de fleste historier være velkendte. Men de vil blive præsenteret i en ny ramme, der giver mening for både førstegangslæsere og for den, der allerede er velbevandret i slægtens historie. Hvem er Suhr ene? Fællesskabet bag Den Suhrske Stiftelse er defineret af stifteren Johannes Theodor Suhrs testamente og Stiftelsens oprindelige fundats. Den barnløse indehaver af handelshuset J.P. Suhr og Søn ønskede inden sin død at søge for sin familie og de mennesker, der i tidens løb havde arbejdet for ham, og han placerede sin formue i en Stiftelse. Først og fremmest skulle udbyttet af Stiftelsens økonomiske aktiviteter tilfalde efterkommere af hans forældre Ole Bernt og Dorothea Suhr. For at holde styr på legatfamilien har der gennem alle årene været ført en udførlig stamtavle. Familiens medlemmer er, som der står i fundatsen: pligtige at anmelde enhver blandt dem forefaldende Forandring ved Giftermaal, Fødsel eller Dødsfald Stamtavlen er familien. Stamtavlen er erindringsfællesskabet. I sagens natur er slægten med årene kun blevet større og større. For hver ny generation er stamtræet vokset med stadig flere forgreninger. Legatfamilien er grundlaget for Stiftelsens styrelse. Opgaven er at styre en forretning, hvis formål er forvaltningen af formuen, der gerne skulle holdes ved lige, så der kan uddeles legater efter fundatsen og testamentes intention. 3 Den daglige styrelse af Stiftelsens anliggende er lagt i hænderne på en direktion bestående af tre familiedirektører valgt på livstid blandt legatfamiliens medlemmer og en udefrakommende administrerende direktør. Legatfamilien udgør grundlaget for den styrende generalforsamling, der vælger familiedirektørerne, mens den administrerende direktør om muligt udpeger sin egen efterfølger. Dette er den formelle struktur, der omgiver erindringsfællesskabet. Side C3 af C19

4 Suhrske Stiftelses slægtsstamtavler fra henholdsvis 1934, 1959 og 1984 Styr på slægten: Efterslægtstavlen At holde styr på legatfamilien har gennem alle de 150 år, Stiftelsen har eksisteret, været en opgave for direktionen. Familiemedlemmer har, som tidligere nævnt, pligt til at indsende oplysninger, der kan holde stamtræet opdateret. Fra begyndelsen af Stiftelsens eksistens, er der blevet ført bøger over de indkomne oplysninger. 4 En trykt udgave af efterslægtstavlen er udkommet flere gange, senest i forbindelse med 100 års jubilæet i 1959 og 125 års jubilæet i Slægtstavlerne er i disse udgivelser ledsaget af personoversigter, der ikke bare placerer det enkelte medlem i slægtsordenen, men også videregiver biografiske oplysninger om familiemedlemmernes livsforløb. Det er et større bogholderiarbejde at få indsamlet biografiske oplysninger til slægtstavlen, og succesen afhænger meget af slægtsmedlemmernes aktive medvirken. Især i forbindelse med udgivelsen i 1984 kan man fornemme, at det er et stort arbejde at holde styr på den stadig voksende slægt. Hvis ikke medlemmerne selv holder Stiftelsen opdateret er det et stort arbejde at få indhentet personalhistoriske oplysninger. (I det gule hæfte årg. 1982/83 berettes der om arbejdet med at indhente oplysninger og der appelleres: Selvom svarprocenten for udsendelser af denne art indenfor den givne frist må siges at være ganske tilfredsstillende, mangler Stiftelsen dog endnu en del besvarelser. Slægtsmedlemmer der ikke allerede har besvaret henvendelsen opfordres derfor til snarest at gøre dette. (kildens egen understregning)) Nye medier: at samle, gemme, dele og nye fællesskabsformer I de senere år er arbejdet med slægtstavlen og personoversigten blevet overført til elektroniske medier. Fra 2004 har slægtsdatabasen ligget på Internettet under Stiftelsens egen hjemmeside 5 Hvor opdateringer hidtil har været et større bogholderi, især hvis det enkelte slægtsmedlem ville holde sin trykte udgave af Side C4 af C19

5 slægtstavlen opdateret, er det nu blevet meget lettere at få indføjet forandringer. Det kræver stadig aktiv indberetningsaktivitet fra de enkelte familiemedlemmer, men adgangen til oplysningerne er blevet langt enklere. Hjemmesiden er ikke kun stedet, hvor slægtstavlen er under løbende udgivelse. Hjemmesiden rummer også oplysninger om Stiftelsen og legatfamilien. Hjemmesiden er dermed stedet, hvor Den Suhrske Stiftelse og legatfamilien kan præsenterer sig selv over for omverden, og det er et oplagt forum for slægten til at dyrke slægtsfællesskabet. Hjemmesiden som medie egner sig fortrinligt til at publicere materiale til mange den er billig og har udbredelse over hele verden, hvor slægtens familiemedlemmer efterhånden befinder sig. Den Suhrske Stiftelses hjemmeside Hvor hjemmesiden fungerer som Stiftelsens officielle Internetidentitet møder man også den Suhrske familie i mere udformelle egne af Internettet. De seneste års største internetfænomen Facebook har flere Suhr-grupper, hvoraf langt de fleste ikke har nogen relation til Den Suhrske Stiftelses slægt. Familiearkivet Et er slægtstavlen og dyrkelsen af slægtsfællesskabet, hvad enten de foregår via Stiftelsens officielle hjemmeside, via Facebook eller ude i virkeligheden. At holde orden på legatfamilien er fundamentet, men i sig selv er det ikke rundt om selve legatfamilien, at slægtens historiefortælling udfolder sig. At historien spiller en rolle i slægtens samhørighed, hersker der ingen tvivl om, når man kigger nærmere på de initiativer og aktiviteter, som slægtens formelle lederskab Stiftelsens direktion har taget gennem tiderne. Side C5 af C19

6 Omslag og titelblad på C. Nyrops bog. Bogens dekorationer blev udført af Hans Tegner ( ). Slægtens historieskrivnings historie: Slægtshistorien skrives Interessen for slægtens historie er ikke ny. Allerede i 1899, hvor handelshuset Suhr blev nedlagt, blev der taget et initiativ, der fortæller om slægtens historieinteresse. Handelshuset J.P. Suhr og Søn s 150 år jubilæum faldt sammen med, at det også blev nedlagt. For at markere jubilæet, men også for at tage afsked med en epoke udgav Stiftelsen slægtens historie skrevet af en professionel historiker. Opgaven blev lagt i hænderne på historikeren Camillus Nyrop ( ) en navnkundig historiker, hvis man læser den tidlige danske industrihistorie og også flittig bidragyder til historieskrivningen om Københavns udvikling i 1800-tallet. Han var oplagt til opgaven om at skrive historien om det københavnske handelshus og slægten, der havde virket der. Skriftet har titlen Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn Nyrop kalder det selv på en gang et jubilæumsskrift og et mindeskrift. Det er en meget smukt udstyret bog med læderindbinding og ensartede illustrationer, der giver et overordnet meget fornemt indtryk. Den blev trykt i 300 eksemplarer og forefindes formodentlig endnu i nogle af legatfamiliernes eje, og kan ellers opdrives på enkelte biblioteker landet over. Bogen i sin helhed er nu på vej til Den Suhrske Stiftelses hjemmeside. C. Nyrops arbejde lægger på Side C6 af C19

7 mange måder grunden for den efterfølgende forståelse af den Suhrske historie. Hans arbejde kommer til at fremstå som grundfortællingen. Et arkiv for historien: Hvad skal vi gemme? Hvorfor skal vi gemme? Med den meget flotte og ganske omfattende slægtshistorie fra 1899 var behovet for større historieskrivningen inden for slægten for en god tid dækket. Ved jubilæer op gennem det 20. århundrede er der blevet udgivet slægtsbøger med slægtstavlen, og disse er blevet indledt med små historiske oversigter. Det har været beretninger om Stiftelsens arbejde og resumeer af slægtens grundlæggende historier, baseret på C. Nyrops arbejde. I begyndelsen af 1970erne tog direktionen et meget aktivt initiativ for at oprette et decideret familiearkiv. Ideen blev fremlagt af direktionen på generalforsamlingen i I april 1977 blev der udsendt et cirkulærebrev til familiens medlemmer med et spørgeskema, der skulle afdække interessen for oprettelsen af et familiearkiv og samtidig blev familiemedlemmerne anmodet om at indlevere materiale til arkivet. Svaret har været overvejende positiv, for allerede i 1977 begynder udsendelsen af de gule hæfter med titlen: Beretning fra familiearkivet. I den første udgave kan man komme tættere på motiverne bag oprettelse af arkivet og udsendelsen af beretningerne: "Meddelelserne om arkivalier, malerier eller andre slægtsting, som en række af familiemedlemmerne har bedt Stiftelsen registrere, indeholder vigtige personal- og kulturhistoriske oplysninger, som kan ligge til grund for eventuelle publikationer og skriftlige arbejder omkring slægten og Det Suhrske Hus" 6 og senere: "Direktionen håber imidlertid med denne beretning at kunne udbygge familiemedlemmernes interesse for sagen og håber også, at materiale fremover vil kunne danne basis for mere dybtgående behandlinger om enkelte emner i kommende meddelelser." Og året efter: "Hensigten med beretningen er ikke kun at skabe interesse for dette arbejde og pege på de muligheder der lå i arkivet, men også at beretningerne kunne anvendes til at fortælle lidt om arkivets indhold og uddybe og behandle stoffet i det omfang det skønnes at være af generel interesse og "fælleseje" for hele familien." At der ligger et meget klart ønske om større historisk bevidsthed blandt familiemedlemmer til grund for direktionens arbejde med familiearkivet er der ingen tvivl om. Hensigten gentages i næsten hver udgivelse med små variationer, men meningen er klar: formålet med at udgive dem og formålet med at indsamle nye oplysninger til arkivet, er at fastholde og fremelske familiemedlemmernes interesse for den fælles historie. De gule hæfter med Beretning fra familiearkivet udkom fra 1977 til Samlet set indeholder de stort og små fra familiearkivet. Hæfterne er i 2008 blevet lagt på Stiftelsens hjemmeside og er dermed tilgængelige for alle. Men stoffet er ikke sorteret. Det er kendetegnende, at det trykte materiale ikke er blevet kategoriseret forud for publiceringen. Det kunne være nyttigt at få udarbejdet et register over materialet. Samlet set er det ikke historieskrivning, de gule hæfter repræsenterer. Stoffet er af meget varierende karakter: Side C7 af C19

8 der er trykt alt lige fra anekdoter over afskrift af egentlige kilder til genoptryk af gamle avisartikler. De årlige beretninger udkommer ikke længere, og der eksisterer heller ikke et ordnet arkiv på baggrund af det materiale, der gennem årene er indsamlet. På Stiftelsens kontor på Gammeltorv i København er der fortsat godt styr på oplysningerne om slægtstavlen, mens stort set alt materiale, der er indsamlet og publiceret i de gule hæfter er spredt for alle vinde. Man kan derfor med rette spørge, hvordan fremtidens arkiv skal se ud, hvis der da skal være et familiearkiv. Spørgsmålet er, hvad der skal indsamles. Det er for sent at genetablere, hvad der allerede er tabt, men der kan godt sættes standarder for fremtiden. Men det kræver et fokus for indsamlingen. Slægtshistoriens orden Den Suhrske Stiftelses slægthistorie følger ikke én entydig linie. Der er mange underhistorier, der eksisterer sideløbende i Stiftelsens præsentation af historien fx på hjemmesiden, men som er knyttet sammen af forskellige udgangspunkter. Da arkivet blev grundlagt i slutningen af 1970erne var intentionen at arkivere materiale i tre hovedgrupper: I. afdeling: Familiens forhistorie. II. afdeling: Legatfamilien Suhr og III. afdeling: Handelshusets historie. Dertil kunne man også have tilføjet en afdeling med titlen: Stiftelsens historie, men det blev tilsyneladende ikke fundet relevant, da arkivet blev oprettet. Til gengæld er der med beretninger for Stiftelsens drift i de udgivne slægtsbøger gennem århundredet blevet ført en slags historie skrivning for selve Stiftelsen, der også i sig selv går hen og bliver en del af slægtshistorien. Slægtens historieskrivnings historie En historiker leder efter det, der er interessant og relevant i sin historieskrivning. Der skal være noget, der kan lede historien fremad. Kronologi kan være en god måde at ordne en fortælling på, men det kræver en forholdsvis entydig hovedperson. Når det kommer til historien om slægten i de seneste 50 år, som var det oprindelige udgangspunkt for denne artikel, er problemet at finde et sted at begynde. Legatfamilien er så bred, og så spredt for alle vinde, at der ikke findes andet fælles fokus, end netop tilknytningen til familien. Der findes mange interessante personligheder i slægtens rækker, men at kaste sig over biografiske studier af slægtens efterlevere, vil kun være spredt fægtning. Det vil ikke være slægtshistorieskrivning. Stiftelsens historie Den mest konstante og fokuserede fælles historie, der kan skrives for de seneste årtier handler om selve Stiftelsens historie. Den handler om de aktiviteter, der er blevet udført inden for Stiftelsens rammer. Denne historie er på et overfladisk niveau blevet beskrevet i Side C8 af C19

9 de fire slægtskrifter med titlen Den Suhrske Stiftelse. De omtales i slægtssammenhæng som Den grønne(1912), Den grå(1934), Den røde(1959) og Den blå(1984). Disse skrifter er jubilæumsskrifter, og heri opsummeres selve Stiftelsens arbejde i den foregående periode. Det er oplysninger om direktionens sammensætning, billeder af skiftende direktører og der fortælles om de væsentligste økonomiske dispositioner. Det er kendetegnende, at beretningerne forholder sig meget loyale overfor Stiftelsen, og det er svært at komme tæt på, hvilke uenigheder, der har været undervejs. Kritiske bemærkninger og diskussioner refereres ikke, så hvis der har været store konflikter undervejs, er det kun noget der anes. Som økonomisk historie behøver det ikke være uinteressant, hvad der i årenes løb har været af uenigheder inden for Stiftelsens drift. Stiftelsen har i årenes løb skulle tilpasse sig det omgivende samfunds forhold som de er blevet udtrykt gennem økonomiske konjunkturer, lovgivning, skik og brug. Stiftelsens opgave er at vedligeholde formuen og uddele legater efter fundatsen. Da Den Suhrske Stiftelse blev grundlagt i midten af tallet var legatuddelingen en vigtig økonomisk understøttelse for families medlemmer. I den røde slægtsbog fra 1959 bemærkes det: Efter kurvens retning kan det formodes, at den stærke tilvækst af familiemedlemmer vil fortsætte. Selvom dette i sig selv er glædeligt, vil det, som det ses, medføre en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå legat fra 1. afdeling sammenlignet med de muligheder, som hidtil har været tilstede. Meget taler derfor for i større omfang end hidtil at tage i betragtning, hvilken betydning det vil have for et slægtsmedlem at modtage legat [ ] Det synes derfor rimeligt at give større fortrin end hidtil for slægtsmedlemmer, der på grund af sygdom eller alder sidder i vanskelige kår, og for ansøgninger om hjælp til uddannelser af længere varighed, som forældrene ikke, eller dog vanskeligt, vil kunne bekoste. (s.15) Citatet fortæller om en tid for ikke mere end 50 år siden, hvor der ikke var statsfinansieret uddannelsesstøtte, og hvor folkepension kun lige var indført, og hvor legatet stadig kunne gøre en betydelig økonomisk forskel. Som tiden er gået er ikke bare antallet af potentielle legatmodtagere vokset støt, samfundet har også ændret sig, så uddelingen af legater er i dag mere af symbolsk karakter. Ikke desto mindre er de måske netop det, der knytter slægten sammen. Styrelsen af Stiftelsen har måttet underkaste sig samfundsændringer eksempelvis lovgivning som fondslovgivning fra 1983, eller en de fleste vil nok sige ganske naturlig indførelse af kvindernes valgret. I det omgivende samfund fik danske kvinder som bekendt valgret første gang til kommunevalget i 1908 og siden til Folketinget i I Den Suhrske Stiftelse blev forslaget om stemmeret til familiens kvinder første gang fremsat i 1957, hvor det ikke blev vedtaget. Det fremgår ikke af beretningen i den røde slægtsbog, hvorfor forslaget ikke kunne gennemføres. I stedet må eftertiden nøjes med formuleringen Efter at forslaget fra forskellig side havde været genstand for kritik, blev det tilbagetaget af direktionen. 8 Det kunne have været interessant at komme tættere på motiverne. Tradition og troskab mod intentionerne i det oprindelige testamente har sikkert været bevæggrunde, men i 1975 kom den fundatsændring, der gav kvinder stemmeret i Stiftelsen. Heller ikke i Side C9 af C19

10 den blå slægtsbog, fra 1984, hvor fundatsændringen er beskrevet, bliver sløret løftet. Fortællingen er loyal over for familien, men dermed heller ikke specielt interessant som historieskrivning, fordi der ikke åbnes mulighed for at komme bag om beslutningerne. Familiens forhistorie: kilderne fortæller At kilderne sætter grænser for, hvilken historie man kan skrive, er om noget vilkårene for C. Nyrop arbejde med slægtshistorien. Som tidligere nævnt er hans slægtsbog fra 1899 udefra set et meget ensartet værk, der arbejder sig kronologisk op gennem historien. Men Nyrop har været meget bundet af, hvilke kilder han har kunnet trække på, og det har præget hans historieskrivning. Nyrop har struktureret sin bog i kapitler, der behandler en generation ad gangen. Bogen er delt i to dele, der svarer til to afdelinger fra den før nævnte opdeling af familiearkivet: 1. Forhistorie og 2. Handelshuset J.P. Suhr og søn. Den første del af bogen er struktureret efter en slægtslinie trukket mellem historien om den første Suhr i Danmark, Bernt Suhr (c ), og stifteren af handelshuset, Johan Peter Suhr ( ). Med disse to som fikspunkter udfolder Nyrop forhistorien generation for generation. Historien om Bernt Suhr, der kommer til Danmark fra Bremen som tjener for danske konge Frederik d. 3. Som afslutning på kapitlet om Bernt Suhr skriver Nyrop: Hermed have vi udtømt, hvad der vides om Slægtens første Mand i Landet 9 Han har fulgt Suhr gennem hans karriere som Hoffurer og Bryghusskriver gennem de tilgængelige kilder, der ser ud til at være kongelige regnskaber, skattelister, skifteprotokoller og kirkebøger. Kilderne efterlader vidnesbyrd om økonomisk kontrovers, der i slutningen af hans karriere sætter plet på hans omdømme, men derudover henviser Nyrop til traditionen, når han fx fortæller en anekdote om, hvordan uglen havnede i Det Suhrske segl. Nyrop følger Bernt Suhrs efterkommere, der slår sig ned på Lolland-Falster. At de primære kilder til slægtens historie her er samme officielle protokoller farver historiefortællingen, og det er en temmelig trættende omgang at læse Nyrops udredning af slægtsledene. Mange børn fører til mange ægteskaber, og der er mange personer nævnt i Nyrops redegørelse. Anden generations hovedperson er Amtsforvalter på Lolland, Frederik Suhr ( ). I tredje generation udfolder slægtens mænd sig som præster i en sådan grad, at Nyrop skriver, at det summede med Præster i den Suhrske Slægt 10 Hovedpersonen i 3. generation, Bernt Frederik Suhr ( ) var ingen undtagelse. Han virkede som præst i Kjøbelev og Vindeby på Lolland. Han fik ikke mindre end fjorten børn, hvoraf 6 døde som små. Om resten skriver Nyrop: Af de otte, der bleve voxne, bleve, som vi ovenfor have set, tre Sönner Præster og to Døtre Præstekoner. Der er altsaa endnu kun tre Börn at gjöre Rede for, og af dem, der alle vare Sönner, kom to i Hörkræmmerlære i Kjøbenhavn, medens den tredje blev Landmand og fik en Gaard. Denne Sidste gik det dog mindre godt, ligesom ogsaa den ene Hörkræmmer. Efter forskjellige Omskiftelser endte de, Side C10 af C19

11 hvad der under de givne Forhold ikke er saa uforstaaeligt, som lollandske Skolelærere, den første i Blands, den anden i Utterslev. Hvad derimod den anden Hörkræmmer angaar, JOHAN PEDER SUHR, da blev han trofast ved sin Gjerning og udviklede sig til en betydelig Kjøbmand, hvis Navn endnu har Klang. Han grundlage Handelshuset J.P. Suhr & Sön 11 Hermed har Nyrop introduceret hovedpersonen i næste afdeling af historieskrivningen, Johan Peder Suhr ( ). Handelshusets epoke Den næste del af slægtsbogen handler om selve handelshuset J.P. Suhr og personerne omkring det. Kilderne til historien bliver stadig mere fyldige, så han kan folde historiens gang mere ud. Nyrop begynder i Hørkræmmerlavets drengebog, hvor alle københavnske hørkræmmerlærlinge blev indskrevet. 12 Johan Peder Suhr kom til sin læremester nytårsdag 1728, og han tjente familien så godt, at han efter endt lærlingetid kunne blive svend i huset. I 1748 giftede han sig med mesters datter Anna Dorthea Aagaard ( ), og da hørkræmmeren døde i 1749, blev det J.P. Suhr, der overtog forretningen med adresse på Gammeltorv. Hovedindgangen til Gammeltorv 22 under restaureringen i 2008 Nyrops historieskrivning bliver mere fyldig og interessant i dette kapitel. Han kan trække på sin store viden om københavnske handelsforhold og får gennem J.P. Suhr fortalt mere af historien om, hvordan handelslivet virkede her i Enevældens København. For at blive mester i Hørkræmmerlavet (eller et hvilket som helst håndværk eller handelslav i Side C11 af C19

12 København) på dette tidspunkt, skulle Suhr optages i Mesterlavet og tage Borgerskab i byen København. Inden det kunne ske, skulle han aflægge eksamen i handelskundskaber: for Dreng og Svend ærligen at have udtjent, skulde af Magistaten, Oldermanden og en Del af de bedste Handelsmænd examineres udi Regne-Kunsten, Bogholderi, saavel udi enkelt som udi dobbelt, saa og om Vexel-Stil og Kurs, desligeste og om han veed Forskjellet paa det Maal og Vægt, som udi vores Riger og Lande bruges, imod det, som paa andre udenlandske Stæder bruges. 13 Her i midten af 1700-tallet var handelslivet stærkt styret, og lavene holdt skarpt øje med udsalg og priser. Nyrop har været igennem lavsprotokollen for at undersøge Suhrs aktiviteter i lavet, og han kan konstatere, at hørkræmmeren ikke var overvældende aktiv. I stedet arbejdede Suhr for at ændre sin forretning fra hørkræmmer til Grosserer. Han ville handle stort, selv importere varer og ikke nøjes med salg i gadeboder. Det tog nogle år for J.P. Suhr at opnå støtte til sin ansøgning om at blive optaget blandt Københavns grosserer. Det skete omsider i På daværende tidspunkt havde Suhr en del skibe og skibsanparter, og han er godt i gang med at handle jern og korn. Skibene med de flotte navne Granatæblet, Enigheden, og Lovise Ulrikke sejlede bl.a. til Norge efter råvarerne. Nyrop kan følge handelshusets udvikling i forretningens Geheimebog, hvor J.P. Suhr hvert år gør regnskab over husets formue op. Fremgangen for huset var hurtig og betydelig, og samtidig trådte Suhr frem i det københavnske samfund og påtog sig tillidshverv. Han nød et godt Lov 14 (s. 57) skriver Nyrop og han får etableret en historie om en velagtet borger i byen, der påtager sig mange hverv. Suhr kom endda tæt på den store danmarkshistorie, da han under Struenses korte regeringstid blev udnævnt til borgmester i København. Foruden at blive beskrevet som en magtfuld og ansvarlig borger i København, gør Nyrop også meget ud af, at fortælle historien om familielivet. Han kan komme tæt på Suhrs ægteskab fx gennem kirkebøgerne, og han kan derved konstatere, at der var mange faddere til de Suhrske børns dåbshandlinger. Desuden hjalp Suhr, efterhånden som hans økonomiske situation blev til det, sin øvrige familie, hvilket får Nyrop til at konkludere: Der er ingen Tvivl om, at det Suhrske Hjem paa Gammeltorv har været et Familiehjem. Der var Slægtsskabsfølelse i Familien. 15 Med anden generation af handelshusets historie, kan Nyrops fortælling få et endnu mere udfoldet præg. Kilderne til aktørernes liv og gerning er blevet mere fyldige. Der er flere billeder, portrætter og overlevne genstande. Vi får gradvist mere kød og blod på historien, selvom Nyrop stadig er et stykke fra historiefortælling baseret på rigtig gode kilder til dagliglivet. Hovedpersonen i 2. generation af handelshusets historie er Ole Bernt Suhr ( ). Han overtog forretningen ved sin fars død i 1785, og handelshusets fortsatte sin fremgang. Nyrop kalder det bemærkelsesværdigt med tanke på alle de katastrofer, der ramte landet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Den københavnske brand i 1795 gjorde det af med ejendommen på Gammeltorv 22, men Suhr var i stand til at opføre en ny og for tiden moderne ejendom, der endnu står. Der er ingen Tvivl om, at Ole Bernt Suhr og Hustru have ført et selskabeligt Hus, og et Bevis i saa Henseende er da Side C12 af C19

13 ogsaa den prægtige Gaard han opførte til sig. 16 Helt frem til 1813 var der årlig fremgang, men statsbankerotten ramte også det Suhrske hus. Da Ole Bernt Suhr døde i 1815 kun 54 år gammel, efterlod han sin hustru Dorothea Suhr ( ) og sønnen Johannes Theodor Suhr ( ) med handelshuset i en krise, der kun skulle blive værre de kommende år. Illustration af Bonderup fra Det Surske Hus i Kjøbenhavn og fotografi fra haven efteråret Hermed er Nyrop nået til historien om Stiftelsens grundlægger, og samtidig træder den Suhrske slægtshistorie for alvor også ind i Danmarkshistorien. Nyrops historieskrivning kan suppleres med andre forfatteres interesse for det Suhrske hus og ikke mindst dets ejer J.T. Suhr. Med et handelshus i dyb krise blev det J.T. Suhrs livsgerning at få vendt udviklingen. Nyrop tegner billedet af en mand, der knoklede for sin forretning. Alt maatte undersøges. Alt maatte prøves, for at J.P. Suhr & Sön kunde staa og paany blive et stort og kraftigt Handelshus. 17 Det lykkedes bl.a. ved at J.T. Suhr investerede i noget af den tidlige danske industri. Her trådte J.T. Suhr for alvor ind i danmarkshistorien, da han investerede i den første større danskbyggede dampmaskine til sit kobbervalseværk i Frederiksværk. 18 Den personlige pris for handelshusets succes bliver dog også beskrevet som høj, ikke bare i Nyrops slægtshistorie, men hos stort set alle andre, der siden har beskæftiget sig med J.T. Suhrs liv og levned. Han indgik ægteskab med sin kusine Caroline Andrea Falch ( ) i 1816, men ægteskabet var ulykkeligt. Hun havde fået tilnavnet Dejligheden, men det hjalp ikke stort: Nyrops dom lyder: Der var ikke Sympati mellem hende og hendes Omgivelser. Hun, den lette, flagrende Natur, der öjensynligt trængte til Hyldest og Kjærlighed, blev ikke forsaaet, og paa den anden side var hun en for selvstændig Natur til ydmygt at ville böje sig for de Alt opslugende Forretninger.19 Ægteskabet blev barnløst, og dermed var der ingen naturlig afløser til handelshuset efter Suhrs død. Derfor gjorde J.T. Suhr i slutningen af sit liv foranstaltninger for at den stadig Side C13 af C19

14 voksende formue i handelshuset, kunne omsættes i en Stiftelse, der kunne komme hans slægt til gode. Nyrop kan komme ganske tæt på J.T. Suhr, da kildematerialet efterhånden er righoldigt. Han kan citere fra breve, og dermed komme meget tættere på, end i de tidligere afsnit. Kapitlet om J.T. Suhr bliver dermed også det mest fyldige af alle i Nyrop slægtshistorie. De afsluttende kapitler handler fortsat om handelshusets indehavere. Handelshuset fortsatte i anden halvdel af 1800-tallet med at spille en rolle i danmarkshistorien, i og med J.T. Suhrs efterfølger Ole Bernt Suhr var tæt på finansmanden Tietgen. Nyrop følger handelshusets historie til ende. Ved Ole Bernt Suhrs død lykkedes det at føre huset i endnu godt 20 år, men i midten af 1890erne var mulighederne for at drive handelshuset med familiens drift udtømte, og huset måtte afvikles. Tilbage stod nu Den Suhrske Stiftelse og en voksende legatfamilie. Legatfamiliens historie Der sker en forskydning i historieskrivningen det øjeblik handelshuset J.P. Suhr & Søn er afviklet, og C. Nyrop har lavet sin omfattende slægtshistorie. Historien er kulmineret. Den altoverskyggende hovedperson i hele slægtens historie er J.T. Suhr, testator, der har sørget for en fast forankring af sine forældres efterslægt i fremtiden. Der er ikke længere noget naturligt omdrejningspunkt i historiefortællingen. I stedet vokser slægtstræet med stadig flere familiemedlemmer pr. generation, og slægten spredes over det meste af verden. I stedet for at skabe fælles historie, er slægtsfællesskabet nu bundet sammen af muligheden for at holde liv i mindet om familiens tidligere bedrifter. Stiftelsen kalder selv Nyrops bog for et mindeskrift 20 Legatfamilien skriver ikke længere historie som familien Suhr, men deltager i stedet i en mindekultur med en fælles erindring, der er bundet til steder, genstande og fortællinger med rødder i slægtens historie. Slægtens steder Den Suhrske familiehistorie har udspillet sig på en række fysiske steder, der endnu i dag bærer minde om den fortid, der er passeret. Nogle af stederne er i familiens eje, mens andre er solgt fra undervejs. Ejendommen på Gammeltorv 22 i København hører til familiehistorien og handelshusets historie helt tilbage fra 1728, da J.P. Suhr kom til byen. Et besøg i bygningen i dag, giver et pust af historiens vingesus, ikke mindst fordi husets ydre er smukt vedligeholdt. Stiftelsen har sat en ære i at restaurere nænsomt og huset blev da også præmieret af Københavns Kommune i 1991 for facaderestaureringen. Anderledes er desværre oplevelsen, når man træder inden for i mindestuerne på 2. sal. I 1995 blev der udarbejdet en bevaringsplan for Den røde stue med bistand fra Nationalmuseet, men den er ikke blevet gennemført. I stedet står stedet næsten øde hen og de røde silketapeter falmer Side C14 af C19

15 langsom. Gulvtæppet, som i rapporten beskrives som af stor betydning for interiørets helhed 21, er blevet rullet sammen og ligger nu på Bonderups loft for ikke helt at blive slidt op. Godset Bonderup blev købt af J.T. Suhr som investering og på et så sent tidpunkt i hans liv, at han aldrig selv rigtig opholdt sig der. Til stedet knytter sig historien om Suhrs forhold til teaterægteparret Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg. Suhr mødte Heibergerne på en kurrejse og blev meget nære venner med parret. Forholdet beskrives ofte som en stor betagelse af fru Heiberg, grænsende til en forelskelse, der var et stort pres for Suhrs kone Caroline. Denne historie er der skrevet meget om. 22 Efter Suhrs død stillede han Bonderup til rådighed for Heibergerne som sommerbolig, og parret tilbragte deres sidste sommer sammen på Bonderup. Derfor optræder Bonderup i den store mængde af litteratur, der gennem tiden er udkommet om Heiberg-parret, og opholdet nævnes ikke for det gode. I dag svæver Heiberg endnu over hovedhuset på godset, idet værelset hvor Heiberg døde i 1860, kaldes Heibergs værelse. Godsets hovedbygning er, som lejligheden på Gammeltorv, ikke beboet, men bliver dog anvendt af Stiftelsens direktion. Alligevel har stuerne vendt mod haven et svagt præg af mindestue takket være møblement og udsmykning, der i vid udstrækning udgøres af slægtsrelaterede møbler og malerier. Omvendt forholder det sig med Bonderups jorde, der i dag er drevet som godslandbrug og skovdrift. Som en del af Stiftelsens økonomi skal godset helst skabe et overskud til Stiftelsen, og sådan har det været siden godset blev købt. Der er blevet drevet landbrug, der til enhver tid har passet til tidens vilkår. I slutningen af 1800-tallet var der godsmejeri med dertil hørende stort kvægbrug, men i dag dyrkes kun jorden. Før i tiden krævede et landbrug af Bonderups størrelse et større folkehold i dag er der ansat omkring et dusin til at holde styr på bedriften, og bygningerne omkring godset er indrettet, så der er plads til de store maskiner, der i dag tager sig af mark og skove. Skovdriften var tidligere tilrettelagt til dyrkelse af tømmer i dag tjenes der penge på jagt, og det stiller andre krav til skovdriften. 23 Tiderne skifter, men en tur rundt på Bonderups jorde er også en historiebog. Ved at drive sådan et gods er Stiftelsen med til at bevare et kulturlandskab som det, Ludvig Holstein skrev om i Det lysner over agres felt (1915). Forbindelsen til fortiden Læser man Beretning fra familiearkivet over årene, får man kendskab til de ikke så få genstande, der enten findes i eller er blevet erhvervet til Stiftelsen. Der er tale om genstande, der er blevet vurderet at have almen værdi for slægten og derfor indlemmet i en form for samling. Der er tale om genstande, der vel også kunne kaldes antikviteter, og de fleste af dem er efterfølgende blevet opstillet enten på Bonderup eller i mindestuerne på Gammeltorv: Møbler, ure, lysestager, vaser, bestik det meste er prydgenstande. I museumsverdenen tales der ofte om magasinernes mangel på hverdagsgenstande. I dag er man opmærksomme på også at gemme det, der ikke umiddelbart er prangende og Side C15 af C19

16 materielt værdifuldt. Genstande, der kan belyse dagligdagen og som måske fortæller mere om personligheden. En af slægtens genstande: Ole Bernt Suhrs snusdåse. Fra Det Suhrske Handelshus i Kjøbenhavn Side C16 af C19

17 Gengivelse af J.V. Gertners maleri af Dorothea Suhr i Den Suhrske Stiftelse i Kjøbenhavn. I mindestuerne på Gammeltorv og på Bonderup findes også en ikke ubetydelig malerisamling. Det er dels portrætter af slægtens medlemmer, men også malerier af slægtens ejendomme. I Nyrops slægtsbog er slægtens hovedpersoner gengivet, og takket være fortidens portrætkunstnere får eftertiden lejlighed til at stå ansigt til ansigt med de historiske personligheder. I rækken af portrætter træder maleren J.V. Gertners portræt af Dorothea Suhr ud fra mængden. Motivet er usædvanligt stærkt. Den ældre dame kigger direkte ud på beskueren med et fast blik og et forsigtigt smil. Vi ved ikke meget om Dorotheas personlighed, men Nyrop redegør i slægtshistorien for sønnernes hengivenhed over for hende og kalder hende desuden for en mandig Dame 24 Det er svært at vide, præcis hvad han mente med det. Dorothea Suhr var handelshusets formelle ejer i de 30 år hun overlevede sin mand Ole Bernt Suhr, hvor sønnen J.T. Suhr førte huset frem til usete højder. Hun var tilsyneladende ikke meget involveret i forretningen, men det er alligevel Side C17 af C19

18 som om portrættet fortæller noget andet. Det er kun gisninger, men styrken i portrættet giver en anden mulighed for at komme tæt på fortiden, og det minder om, hvor vigtige billeder er for, at vi har chance for at leve os ind i fortiden. For nutidens familiemedlemmer er det af afgørende betydning, at det føles relevant at forbinde sig med fortiden. Stiftelsens direktion har med sine aktiviteter som de gule hæfter og oprettelse af en slægtshjemmeside arbejdet aktivt for at appellere til familiens slægtsbevidsthed. Det har handlet om at skabe interesse for den fælles fortid gennem genfortælling af historien. Siden 1940erne har der været tradition for en udflugt til Bonderup og Merløsegaard. Udflugterne er beskrevet i de gule hæfter, og bag det umiddelbare sociale formål med sådanne ture, fornemmer man også en mere seriøs funktion. Det er legatfamiliens mulighed for at se den fælles værdi nærmere efter i sømmen. Det er en kollektiv besigtigelse af et fælleseje. Det har været en lejlighed til at blive vist rundt på jorderne af de skiftende godsforvaltere og høre nærmere om den aktuelle drift. Samtidig har der ofte på skovturene være underholdningsindslag, der har trukket på historien om testator J.T. Suhr og hans forhold til Heibergerne, som eksempelvis i 1991, hvor Johanne Luise Heiberg i skikkelse af et slægtsmedlem kom frem på trappen ud mod haven. På den måde er slægtens historiefortælling blevet holdt ved lige. Et andet tilbagevendende fællesskabsarrangement i familiens række er de store familiefester, der er blevet afholdt et par gange. Og hermed er vi tilbage ved udgangspunktet for denne artikel. Familien mødes for at fejre sig selv og mindes testators gave til efterslægten. Ved ballet i Børssalen i 1984 var der et lille dramatisk optrin på programmet. Selveste J.T. Suhr trådte ind og blev for en stund deltager i festen. I en samtale med en ung pige fra slægten anno 1984 blev scenen sat: I den lille samtale kommer testator og den nutidige slægtning omkring den historie om ham, der fortælles i slægten: hans personlighed, forholdet til Heibergerne, hans forretning osv. Meget er forandret siden testators tid: Børssalen huser ikke længere den handel, han i sin tid levede af. Kareten der plejede at køre ham rundt i byen er overgivet til Nationalmuseet. Men salen er fyldt af Suhrslægtens efterkommere, der er taknemmelige over hans testamente. Den lille gennemspilning af historien mindede festens deltagere om den fælles historie og de særlige vilkår, som slægten nyder godt af. Der findes en Suhrsk slægtsbevidsthed, der har særlige gode vilkår for at holde sig i live takket være Stiftelsens eksistens. Men historien passer ikke sig selv. Kilder, genstande og andre fysiske værdier, der kan være med til at belyse historien, skal bevares og historien skal fortælles for nye generationer. Side C18 af C19

19 1 Trykt blad fra festen på Børsen 1984, opbevares i Suhrske stiftelses arkiv, Gammeltorv Overvejelserne i dette afsnit er inspireret af historikeren Annette Warring, der i bogen At bruge historien har formuleret historikerens rolle således: "som historiker må man [ ] kunne agere i rollen som både den empatiske kritiker af eksisterende erindringsfællesskaber og som bidragsyder til aktuelle værdi- og normdannelser" citat fra At bruge historien, 2000, s Det bør for en god orden skyld lige nævnes, at der i fundatsen også er oprettet legater tiltænkt andre end legatfamilien, bl.a. det personaler, der i tidens løb havde tjent det Suhrske hus. Men disse andre afdelinger af legatuddelingen har ingen relevans i forhold til slægtsskabet, og er derfor ikke medtaget i denne artikel. 4 Arbejdet er beskrevet af Nils Teisen i Den blå slægtsbog fra Siden hed indtil slutningen af men var nødt til at skifte domænenavn i forbindelse med en serverflytning. 6 Beretning fra familiearkivet 1977/78 side Det er tydeligt, at det store arbejde med at indsamle og ordne arkivet er blevet drevet af den tidligere familiedirektør Nils Tiesen ( ). Hans fingeraftryk på bestræbelserne for at højne forudsætningerne for en levende historiebevidsthed i slægten kan ikke undervurderes. 8 Den røde slægtsbog s Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det skal dog lige bemærkes, at Nyrop oplyser, at alle hørkræmmerlavets papirer gik til ved Københavns brand i 1728, så han kan ikke have fået oplysningen fra den originalebog. 13 Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 1993/2003, bd. 10, side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn Forord. 21 Rapporten er trykt i Beretning fra familiearkivet 1994/1995 side 14ff. 22 Bl.a. i tre kronikker, der er trykt i Beretning fra familiearkivet 1980/ Godsforvalteren på Bonderup Bo Jung har skrevet om udfordringen ved at drive skovdrift med henblik på jagt i Vækst nr. 2, 2002, side Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn side 101. Side C19 af C19

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 VEDTÆGTER for KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Kraks Fond. 1.2 Fondens kontor og hjemsted er i Københavns Kommune. 2. STIFTELSE, SAMMENLÆGNING

Læs mere

Vedtægter. for SONNING-FONDEN

Vedtægter. for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten Forord Da jeg første gang blev præsenteret for projektet Med Jesu øjne, tænkte jeg, at det var et umuligt projekt. Hvordan skulle det være muligt for nogen at se mennesker og verden, ligesom Jesus gjorde?

Læs mere

Hvorfor privatarkiver?

Hvorfor privatarkiver? Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011:

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe Att. Peter Stenstrup Holm Faaborg d. 15. august 2011 Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: KUNSTBILLEDBOG

Læs mere

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Indhold 1.0 Om os:... 3 1.1 Historie... 3 1.2 Organisation... 3 1.3 Aktiviteter... 3 1.4 Publikationer... 4 1.5 Hædersmedaljer... 4 1.6 Legater...

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bestyrelsens beretning over året 2016

Bestyrelsens beretning over året 2016 Bestyrelsens beretning over året 2016 Velkommen til generalforsamling, hvor vi aflægger beretning for 2016. Vi indleder med at mindes de af vores medlemmer, som er gået bort i det forløbne år med et minuts

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11 Vedtægter for Bang & Olufsen a/s CVR.nr. 41 25 79 11 1. Selskabets navn er Bang & Olufsen a/s. 2. Selskabets hjemsted er i Struer kommune. 3. Selskabets formål er at drive forretning, enten selv eller

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 05.12.2013 Tid 16:00 Sted Mødelokale 2, Rådmandshaven Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Lindy Nymark Christensen Søren Drost Broegaard Svend C. Dahl Mie

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

I de gode gamle kage dage

I de gode gamle kage dage I de gode gamle kage dage 2/7 Der er mange gode anekdoter forbundet med Københavns ældste konditori. I generationer har prominente personligheder og andet godtfolk nydt dagligdagens søde pause her og bidraget

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Der er afholdt generalforsamling i DBB Midtjylland. Bestyrelsen og Anders Bang mødte kl. 16.00 for at gøre alt klar til spisning

Læs mere

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M Februar 2013 Fyns Militærhistoriske Samlings generalforsamling d. 19. februar 2013 på Dannevirke Formanden Johannes Lollesgaard bød velkommen til årets ordinære generalforsamling. Formanden fortsatte med

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.

Læs mere