Undersøgelse af sundheds-it indsats i regionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af sundheds-it indsats i regionerne"

Transkript

1 Undersøgelse af sundheds-it indsats i regionerne Endelig rapport 5. januar, 21

2 Sammenfatning Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, SDSD og Finansministeriet igangsatte i foråret 29 en analyse af sundheds-it. McKinsey & Company har støttet den del af analysen, der vedrører den sundheds-it i regionerne. Nærværende dokument udgør McKinsey & Companys endelige afrapportering herpå. Regionernes samlede udgifter til sundheds-it 1 opgøres til omkring DKK 2,1 milliarder. Heraf kan knap DKK,8 milliarder henføres til kliniske applikationer, mens DKK 1,3 milliard vedrører infrastruktur. Der er store forskelle mellem regionernes relative udgifter til sundheds-it, hvilket formodes delvist at afspejle forskelle i de it-landskaber, som regionerne overtog ved deres etablering. I forbindelse med kommunalreformen og overgangen fra amt til region har det været en betydelig opgave og udfordring for regionerne at integrere og konsolidere sygehusenes it-landskaber. Regionernes transformationsproces er sket samtidig med behovet for at sikre den fortsatte daglige drift af sundhedsvæsnet. For alle regionsdirektioner er it et prioriteret område, og regionerne er generelt på vej mod en stærkere central styring på it-området. Alle regioner har investeret i at udvikle en stærkere governancemodel med centrale styregrupper. I nogle regioner er der sket en organisatorisk konsolidering af it-funktionen i centrale it-afdelinger. Desuden er der igangsat og/eller gennemført en øget centralisering af it-indkøb i visse regioner. I forbindelse med dataindsamlingen er der dog gjort en række observationer, der indikerer et fortsat væsentligt effektiviseringspotentiale: Utilstrækkelig indsigt i udgifterne til sundheds-it og utilstrækkelig overblik over de tekniske forhold vedrørende sundheds-it Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag for store it-investeringer. For mindre end 1% af projekterne er der sket en kvantificering af gevinsterne En høj grad af decentralisering og fragmentering på sundheds-it-området, særligt i visse regioner. Det medfører, at synergier ofte ikke realiseres 1 Sundheds-it er defineret som regionernes udgifter til infrastruktur og kliniske applikationer. Administrative applikationer og medicoteknisk udstyr er ikke omfattet. 1

3 Begrænset tværregionalt samarbejde vedrørende it-projektporteføljer, indkøb mv. for så vidt der ses bort fra fællesoffentlige projekter, som ikke er omfattet af nærværende analyse Utilstrækkelig brug af best practice i styringen af it-landskabet Regionerne foretager p.t. årlige it-investeringer på DKK,5 milliard (ekskl. Region Midtjylland, der ikke har opgjort sine projektinvesteringer). Omfanget af investeringer udgør en væsentlig del af de samlede sundheds-it udgifter, og det er derfor vigtigt, at projekterne igangsættes og prioriteres ud fra grundlæggende økonomiske afvejninger og veldokumenterede strategiske valg. Analysen af regionernes sundheds-it efterlader usikkerhed om, hvorvidt dette sker i tilstrækkelig grad. På baggrund af de tekniske og økonomiske data, som regionerne har indsamlet og indsendt, er der beregnet et betydeligt effektiviseringspotentiale, svarende til DKK millioner eller % af udgiftsbasen. Potentialet er fordelt på ca. DKK 14-2 millioner til kliniske applikationer og ca. DKK 2-29 millioner til infrastruktur. En del af potentialet kan formentlig henføres til, at regionerne overtog en række ukonsoliderede it-organisationer og -landskaber fra de tidligere amter, og at regionerne derfor i varierende grad har realiseret stordriftsfordelene ved regionsdannelsen. I forhold til fremtidigt investeringsbehov bemærkes det, at det angivne potentiale udtrykker det fuldt implementerede effektiviseringspotentiale, mens der ikke er korrigeret for eventuelle investeringsudgifter (udover de allerede planlagte konsolideringsaktiviteter) forbundet med at realisere potentialet. En sådan vurdering skal selvsagt foretages før iværksættelse af konkrete tiltag. Givet størrelsesordenen af effektiviseringspotentialet såvel som den betydelige variation i udgifter og organisering, er det naturligt at overveje de fremtidige rammer for organisering af sundheds-it i Danmark. Dette omfatter opgavefordeling, organisering og systemlandskab (jf. rapportens anbefaling herom), siden disse faktorer vil have stor indvirkning på investeringsniveauet. Det fremadrettede investeringsbehov skal blandt andet vurderes i forhold til muligheder for omprioritering af den nuværende betydelige investeringsportefølje samt eventuelt mere effektivt indkøb som følge af eventuel samordning. For så vidt angår det største potentiale (infrastrukturpotentialet), vurderes det ikke at have nogen effekt på den overordnede effektivitet og kvalitet på hospitalerne. I forhold til applikationspotentialet kan der fremføres argumenter for, at særligt avancerede it-applikationer kan være fremmende for produktivitet og kvalitet på hospitalerne. I nærværende analyser er der dog ikke tilvejebragt data, som indikerer, at dette kan forklare den betydelige variation i regionernes it-applikationsudgifter. 2

4 Anbefaling 1: Det anbefales, at regionerne nedbringer it-udgifterne i et mere ambitiøst tempo end hidtil, herunder i) optimering af it-infrastrukturen og ii) reduktion af kompleksiteten i it-landskabet (specielt antallet af applikationer) En analyse af regionernes it-understøttelse og fremadrettede investeringsplaner viser, at der er en række områder, hvor it-understøttelsen kan styrkes, herunder i forbindelse med planlægning og styring af hospitalernes ressourceanvendelse. Brugerundersøgelsen understreger desuden, at manglende funktionalitet og integration mellem systemerne virkende hæmmende på de kliniske arbejdsgange og dermed produktiviteten. Det vurderes, at der er betydelige forretningsmæssige og kliniske gevinster forbundet med en øget udnyttelse af sundheds-it. Anbefaling 2: Det anbefales, at regionerne sætter øget fokus på en bedre udnyttelse af sundheds-it, herunder i) øget anvendelse og udrulning af de væsentligste applikationer, ii) forbedret adgang til og integration mellem de væsentligste applikationer samt iii) øget it-understøttelse, specielt vedrørende ressourceplanlægning. I forhold til effektiviseringspotentialet vurderes følgende karakteristika at styrke realiseringen af potentialet: For det første skal der være en klar ledelse og governance for sundheds-it, herunder både i regionerne og i staten. For det andet skal der være en stærk styring og prioritering med hensyn til de betydelige investeringer, der planlægges. For det tredje skal der være en central it-organisation i regionerne med et tilstrækkeligt mandat til at drive de nødvendige it-forandringer. For det fjerde skal der være de rette it-mæssige kompetencer i regionerne. For det femte skal der være klare mål for infrastruktur- og applikationsarkitekturen, herunder for konsolideringen og udviklingen. Det bør undersøges, i hvilken udstrækning ovenstående er til stede, og hvordan eventuelle huller kan lukkes. Anbefaling 3: Det anbefales, at organisering og styring på området styrkes, herunder i) anvendelsen af interregionale og eksterne best practices, ii) tæt og forpligtende regionalt samarbejde med speciel fokus på at drive synergier ud gennem fælles udvikling, drift og indkøb, iii) klare mål for indsatsen og realiseringen af gevinster ved it-investeringer i sundheds-it, og iv) øget styring og transparens indenfor og på tværs af regionerne 3

5 Det bemærkes, at realiseringen af det økonomiske, tekniske og organisatoriske effektiviseringspotentiale vil tage tid. Selv med en accelereret indsats vurderes det at tage 2-3 år før effektiviseringspotentialet er høstet i de regioner, som i dag er mindst effektive. Realiseringen af potentialet forudsætter ligeledes en konkret vurdering af behovet for eventuelt yderligere it-investeringer. Det har imidlertid ikke ligget indenfor rammerne af denne opgave at udarbejde konkrete løsningsforslag eller implementeringsplaner for realiseringen af dette potentiale. Investeringsbehovet bør således vurderes på et tidspunkt, når der er taget stilling til disse forhold. 4

6 Indholdsfortegnelse Indledning 6 1. Metodik og dataindsamling Analysens afgrænsning Analysemetode Dataindsamling og datavalidering Overblik over regionernes sundheds-it Kontekst for sundheds-it Økonomisk overblik Regionernes organisatoriske og styringsmæssige modenhedsniveau Teknisk landskab Projektporteføljer Vurdering af effektiviseringspotentiale Top-down vurdering af effektiviseringspotentialet Indikationer på effektiviseringspotentiale ved yderligere itunderstøttelse Barrierer for realisering af de identificerede gevinster Forudsætninger for videreudvikling og effektivisering Anvendelse af ekstern best practice til realisering af potentiale Bredere perspektiv for sundheds-it 57 5

7 Indledning Regeringen har besluttet at gennemføre en analyse af det statslige, fællesoffentlige og regionale sundheds-it. Formålet er, at fremkomme med forslag til: En samlet finansieringsmodel for statslig og regional sundheds-it. På baggrund af en kortlægning af nuværende og forventede udgifter til sundheds-it skal digitaliseringsindsatsen kvalificeres og prioriteres, i overensstemmelse med de aktuelle udfordringer og behov i sundhedsvæsnet, de økonomiske rammer på området og mulige afledte effektiviseringsgevinster ved nye investeringer. En styringsmodel med tilhørende arbejdsdeling, der afspejler den foreslåede finansieringsmodel og som imødekommer fremtidige udfordringer omkring koordinering, prioritering, fremdrift og løbende gevinstrealisering. Analysen er opdelt i en række delanalyser, der fokuserer på de væsentligste aktører. Finansministeriet har fået konsulentassistance fra McKinsey & Company til den del af analysen, der vedrører den sundheds-it i regionerne. Nærværende dokument udgør den endelige afrapportering herpå. Arbejdet har været forankret i en styregruppe med deltagelse fra Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, SDSD og Finansministeriet. Hver region har udpeget en regionsrepræsentant, der har haft ansvar for dataindsamlingen i den pågældende region. Disse repræsentanter er blevet frikøbt til dette specifikke formål. Formålet med nærværende delanalyse har været at: Skabe overblik over den aktuelle situation for sundheds-it i regioner både strategisk, teknisk og økonomisk. Vurdere centrale projekter med særlig fokus på konsolidering. Sammenholde økonomisk performance og it-modenhed på tværs af regioner. Identificere overordnede effektiviseringspotentialer. 6

8 Rapporten er struktureret i fire afsnit 1) Metodik og dataindsamling, 2) Overblik over regionernes sundheds-it, 3) Vurdering af effektiviseringspotentiale og 4) Forudsætninger for videreudvikling og effektivisering Undersøgelsens konklusioner er dokumenteret i hovedrapporten, mens bagvedliggende beregninger, overblik over grunddata mv. fremgår af rapportens appendiks. 7

9 1. Metodik og dataindsamling Kapitlet redegør for analysens afgrænsning, metodik og dataindsamling og er struktureret i tre afsnit. Første afsnit præsenterer analysens afgrænsning. Andet afsnit redegør for analysens metode. Tredje afsnit opsummerer dataindsamlings- og valideringsforløbet ANALYSENS AFGRÆNSNING Analysen er afgrænset, så den omfatter alle fem regioners infrastruktur og applikationer relateret til den kliniske it-arbejdsplads. Dette benævnes herefter sundheds-it. Regionernes administrative it er kortlagt i en tidligere analyse 2. For så vidt angår infrastrukturen er den fulde infrastruktur omfattet, da det i praksis ikke er meningsfyldt at afgrænse denne til den kliniske it-arbejdsplads, jf. Figur 1. 2 Deloitte: Effektiv administration i regionerne It-infrastruktur (29) 8

10 Analysens afgrænsning for sundheds-it Omfattet af analysen Økonomiske/ administrative it-systemer Kliniske it-arbejdsplads Medicoteknisk udstyr/systemer Fælles underliggende infrastruktur Diagram 1 Figur 1 I nærværende analyse er sundheds-it afgrænset ved fire kliniske forretningsområder (fremover benævnt hoveddomæner), som alle er defineret i en række underområder (underdomæner), jf. Figur 2. 9

11 Domænemodellen Hoveddomæne Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og - styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Underdomæne Sygetransport Telemedicin Patientkommunikation Anden ekstern kommunikation Patientadministration Journalnotat Medicinering Booking Klinisk dokumentation, i øvrigt Klinisk/medicinsk fagstøtte Klinisk data warehouse Ressourceplanlægning Eksekveringsstøtte Patient data management og medicinsk operationsstøtte Medicinkatalog og -lagerføring Klinisk dokumentation, i øvrigt Blodbank Klinisk kemi Mikrobiologi Nuklearmedicin Patologi Billeddiagnostik (RIS/PACS) Diagram 2 Figur 2 Udarbejdelsen og definitionen af disse domæner er sket i tæt samarbejde med regionerne. Alle applikationer, der kan henføres til domænerne, er omfattet af analysen. Applikationerne er blevet kortlagt med hensyn til økonomiske og tekniske forhold, herunder udgifter til udvikling og vedligehold af applikationer, antal brugere, sourcingmodel for udvikling og drift mv. Det har ikke været muligt at tilvejebringe et komplet overblik over samtlige applikationer i regionerne, da regionernes indsigt i disse har været varierende. Dette har især været tilfældet for et antal mindre, decentralt administrerede og installerede applikationer ANALYSEMETODE Analysens omfang har medført, at der er indsamlet data fra en række forskellige kilder. Dataindsamlingen er overordnet sket indenfor syv områder: Kortlægning af infrastrukturen. Hver regionsrepræsentant har udfyldt et spørgeskema for infrastrukturen omfattende både økonomiske og tekniske data vedrørende servertyper, storagemiljøer, WAN/LAN, fysiske 1

12 faciliteter, telefoni og helpdesk mv. For visse regioner er kortlægningen sket både via den centrale it-funktion i regionen og decentralt på de sygehuse, der har særskilte it-afdelinger. For andre regioner er kortlægningen sket for regionen samlet set. Kortlægning af de kliniske applikationer. Hver region har udfyldt et spørgeskema for alle kliniske applikationer omfattende både økonomiske og tekniske data. For de væsentligste applikationer er der blevet indsamlet detaljerede oplysninger vedrørende f.eks. antallet af aktive brugere og udgifter til udvikling og vedligehold 3. Kortlægning af projektporteføljen. Hver region har udfyldt et spørgeskema for projektporteføljen for perioden Desuden er der for 3-5 udgiftstunge og kritiske projekter udfyldt detaljer vedrørende f.eks. kvalitative og kvantitative gevinster samt afholdte eller forventede projektudgifter. Vurdering af arkitekturmodenheden. It-arkitekter fra hver region har udfyldt en web-baseret modenhedsvurdering bestående af 2 multiplechoice spørgsmål vedrørende kvaliteten af og organisationens eksekvering af it-arkitektur. Typisk har 2-3 it-arkitekter per region udfyldt modenhedsvurderingen. Det understreges, at der er tale om regionernes egen vurdering af deres arkitekturmodenhed. Gennemførelse af brugerundersøgelse. Klinikere fra i alt 16 hospitaler/sygehuse har deltaget i en anonym web-baseret brugerundersøgelse 4. Respondenterne har vurderet 8 udsagn vedrørende it-understøttelsen af deres arbejdsgange og angiver i hvor høj grad, de er enige/uenige med centrale udsagn. Vurdering af it-understøttelsen i de kliniske domæner (heat map). Hver regions ledelse/ledelsesstab har udfyldt et spørgeskema med hensyn til i hvor høj grad de enkelte underdomæner i domænemodellen er itunderstøttede vedrørende datafangst, processtøtte og beslutningsstøtte. Det understreges, at der er tale om regionernes egen vurdering af itunderstøttelsen. Gennemførelse af ledelsesinterviews vedrørende budgetprincipper og gevinstrealisering. Regionsledelsen (typisk repræsenteret ved 3 For definition af de væsentligste applikationer og dataindsamling som helhed henvises til appendiks punkt C. 4 Region Sjælland har ikke været omfattet, da der for nylig har været gennemført en næsten tilsvarende brugerundersøgelse. Data fra denne undersøgelse er i stedet anvendt som input til nærværende analyser. 11

13 sundhedsdirektør, it-direktør og økonomidirektør) er blevet interviewet vedrørende regionens budgetprocesser og principper på sundheds-itområdet, samt hvordan gevinster realiseres. De anvendte dataindsamlingsskabeloner er alle anvendt i tidligere tilsvarende analyser på tværs af lande og industrier. Analysen bygger således på gennemtestede værktøjer, og tilpasningen i de indledende faser har primært været fokuseret på at tilrette værktøjerne til en dansk og sundhedsfaglig kontekst. De anvendte skabeloner for dataindsamlingen fremgår alle af appendikset DATAINDSAMLING OG DATAVALIDERING Alle dataindsamlingsskabeloner og interviewguides er tilpasset i tæt samarbejde med regionsrepræsentanterne i perioden juni til september 29. Konkret har der i projektets første faser været afholdt løbende video- og telefonmøder angående dataindsamlingen samt en heldagstræning i anvendelsen af dataindsamlingsskabelonerne. Endvidere har der ugentligt været afholdt et statusmøde med henblik på at sikre en konsistent indsamling af data på tværs af regionerne. Ligeledes har det løbende været muligt at stille spørgsmål både på e- mail og telefon. Alle spørgsmål og svar er blevet dokumenteret i en såkaldt Q&A log for at sikre, at alle regioner har haft en konsistent forståelse af opgaven, se appendiks punkt J. Data er blevet drøftet på tværs af regionerne med henblik på at forklare eventuelle variationer og sikre en fælles forståelse af opgørelsesmetoder. Desuden er udfordringer i forhold til indsamling af data blevet adresseret i fællesskab, både for at sikre konsistente besvarelser og for at bistå regionerne i at gennemføre dataindsamlingen så smidigt som muligt. Dataindsamlingen er foregået i tæt samarbejde et fælles sekretariat for analyserne repræsenteret ved Finansministeriet, Danske Regioner, SDSD og de enkelte regioner. Det bemærkes i den forbindelse, at dataindsamlingen har strakt sig over en lang periode sammenlignet med lignende analyser. Typisk gennemføres en tilsvarende dataindsamling over 1-2 uger i andre organisationer, mens den i dette tilfælde er gennemført over 3-4 måneder med betydelig støtte. Efter dataindsamlingens afslutning har der over de efterfølgende to uger været en løbende dialog, hvor regionerne har haft mulighed for at validere data yderligere og adressere afklarende spørgsmål vedrørende uklare eller manglende data. Regionerne er blevet bedt om at validere data internt gennem inddragelse af relevante aktører samt eksternt gennem løbende sammenligninger og drøftelser af respektive 12

14 besvarelser. Hvor det har været relevant, er tidligere kortlagte data 5 blevet inddraget og regionerne spurgt til råds. For udvalgte datapunkter har der desuden været bilaterale drøftelser med regionerne efter valideringsforløbets afslutning. Det konstateres, at regionerne generelt har fundet det særdeles ressourcekrævende og vanskeligt at tilvejebringe data. For udvalgte datapunkter er det således ikke lykkedes at tilvejebringe de efterspurgte oplysninger eller sikre en udtømmende datavalidering. Dette har især været tilfældet for udgifter til visse (typisk mindre) kliniske applikationer, optælling af visse servertyper og udgifter til projekter i en enkelt region. På de pågældende områder har det derfor været nødvendigt at lade visse regioner udgå fra relevante analyser. I de tilfælde, hvor dette er sket, fremgår det af teksten. Overordnet set vurderes datamaterialet at være retvisende blandt andet på grund af det betydelige arbejde, der er foretaget med at indsamle og validere data. Som nævnt så er udvalgte datapunkter udeladt af analyserne, såfremt de har været åbenlyst fejlbehæftede. Dette er sket for ikke at påvirke analysens konklusioner. Det har således været tilstræbt at tage behørigt hensyn til datagrundlagets kvalitet i forhold til analysens konklusioner. Endelig bemærkes, at alle økonomiske tal er udgiftsbaserede. Det har ikke været muligt at basere dataindsamlingen på omkostningsbaserede 6 tal, da omkostningsbaserede regnskaber endnu ikke er fuldt ud implementerede i regionerne. 5 F.eks. Effektiv administration i regionerne, STS - Finansministeriet og Danske Regioner, 29 6 Omkostningsbaserede regnskaber spreder større anskaffelser over flere år gennem regnskabsmæssig afskrivning, hvorimod udgiftsbaserede regnskaber bogfører den fulde anskaffelse i det foretagne år. 13

15 2. Overblik over regionernes sundheds-it Kapitlet redegør for regionernes sundheds-it både økonomisk og teknisk. Hensigten er at tilvejebringe et overblik over status på sundheds-it i de enkelte regioner og samlet på tværs af regionerne. Kapitlet er struktureret i fire afsnit. Første afsnit beskriver den nærmere kontekst for sundheds-it-området. Andet afsnit beskriver regionernes udgifter til sundheds-it. Tredje afsnit vurderer regionernes modenhedsniveau i forhold til best practices vedrørende organisering og processer. Fjerde afsnit beskriver det tekniske landskab med hensyn til infrastruktur og kliniske applikationer. Femte afsnit beskriver regionernes projektporteføljer KONTEKST FOR SUNDHEDS-IT I forbindelse med kommunalreformen og overgangen fra amt til region har det været en betydelig opgave og udfordring for regionerne at integrere og konsolidere sygehusenes it-landskaber 7. Regionernes transformationsproces er sket samtidig med behovet for at sikre den fortsatte daglige drift af sundhedsvæsnet. Alle regionerne har fastlagt særskilte strategier og handlingsplaner med henblik på at understøtte drift og prioritering af investeringer på it-området. Konsolidering af it-landskabet har været et særskilt indsatsområde i samtlige regioner. Fremdriften i konsolideringsprocessen dækker dog over betydelige forskelle, hvilket bl.a. afspejler variationer i de nye regioners it-landskaber og forskellige prioriteringer efter regiondannelsen 8. For alle regionsdirektioner er it et prioriteret område, og regionerne er generelt på vej mod en stærkere central styring på it-området. Alle regioner har investeret i at udvikle en stærkere governancemodel med centrale styregrupper. I nogle regioner er der sket en organisatorisk konsolidering af it-funktionen i centrale it-afdelinger. Desuden er der igangsat og/eller gennemført en øget centralisering af it-indkøb i visse regioner. 7 Strategiske udviklingsveje for EPJ, Deloitte (27). 8 For yderligere information om regionernes it-strategier henvises til appendiks punkt J. 14

16 Det vurderes, at regionernes arbejde med konsolidering primært er sket indenfor regionerne, mens der kun er observeret begrænset tværregionalt samarbejde. Det tværregionale samarbejde, der er foregået, synes primært at have haft karakter af at være ikke-forpligtende. Den europæiske forbrugerorganisation Health Consumer Powerhouse udpegede i september 29 Danmark som det næstbedste sundhedsvæsen, bl.a. med henvisning til en høj kvalitet i anvendelsen af sundheds-it i Danmark 9. Det er dog især itunderstøttelsen af de danske patienter og de praktiserende læger, som fremhæves, mens sygehusenes sundheds-it indsats ikke indgår i nævneværdigt omfang 1. Det konkluderes samtidig, at der på tværs af alle sundhedssystemer synes at være et betydeligt uudnyttet potentiale i forhold til at implementere it-løsninger i sundhedsvæsenet. Samme konklusion blev fremhævet af Rigsrevisionen i 27, som vurderede, at it-understøttelsen på sygehusene kan styrkes, og at dette bedst kan ske ved et tæt tværgående samarbejde mellem regionerne, så der kan tilvejebringes en koordineret udvikling af it-understøttelsen ØKONOMISK OVERBLIK Regionernes samlede årlige udgifter til sundheds-it opgøres til omkring DKK 2,1 milliarder. Heraf kan knap DKK,8 milliarder henføres til kliniske applikationer, mens DKK 1,3 milliard vedrører infrastruktur, jf. Figur 3. 9 Euro Health Consumer Index 29, Health Consumer Powerhouse, september 29 1 Udbredelsen af elektroniske patientjournaler på sygehusene er vurderet til at være ca. 35%, mens niveauet er betydeligt højere i flere andre nordiske lande, herunder Sverige (88%) og Finland (1%). I et bredere internationalt perspektiv fremstår det danske sygehuse dog overvejende positivt (The International Technology and Innovation Foundation September 29) 11 Beretning til Statsrevisorerne om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver (oktober 27) og sammenhængende patientforløb (februar 29) 15

17 Oversigt over regionernes it-budgetter DKK milliarder, budgetestimater 29 ADM, anskaffelse og implementering af kliniske applikationer Drift og investering i it-infrastruktur,4 2,1,6,2,3,8,6 1,3 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Størrelse Tusinde indbyggere KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 3 Figur 3 Regionernes udgifter til sundheds-it afspejler nogenlunde deres størrelse. Dog har Region Midtjylland de største udgifter til sundheds-it til trods for, at regionen kun har det næststørste befolkningsgrundlag efter Region Hovedstaden. Typisk ses en 5:5 fordeling mellem udgifter til forretningsapplikationer og infrastruktur. Det bemærkes, at den relativt store andel af udgifter til infrastruktur delvis kan henføres til, at udgifterne til administrative applikationer ikke er dækket af denne analyse, mens den kortlagte infrastruktur også understøtter administrative applikationer. Regionernes it-budget eksklusiv administrative systemer udgør ca. 3% af det samlede årlige budget for sundhed i regionerne 12. Medregnes it-udgifter fra nationale og fællesoffentlige sundheds-it initiativer kan det samlede sundheds-it budget opgøres til ca. 3,4% af sundhedsbudgettet i Det samlede 29 budget for sygehusene i regionerne er ca. DKK 69,7 milliarder (Danmarks Statistik). 13 For beregningen heraf se appendiks afsnit J 16

18 Internationale én-til-én sammenligninger er vanskelige at gennemføre, men en overordnet vurdering af tilgængelige internationale tal indikerer, at de danske udgifter til sundheds-it som minimum er på niveau med andre lande 14. Regionernes opgjorte it-investeringer udgør i 29 godt DKK 5 millioner (ekskl. Region Midtjylland), jf. Figur 4. Oversigt over regionernes projektudgifter DKK millioner, budgetestimater N/A Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Andel af samlede udgifter til applikationer og itinfrastruktur 24 % N/A 4 % 39 % 52 % 36 % 1 Data for region Midtjylland ikke opgjort KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 4 Figur 4 Projektudgifterne omfatter alene regionale initiativer, der påvirker infrastruktur og/eller applikationer i tilknytning til den kliniske arbejdsplads. Heri indgår også regionernes decentrale bidrag til tværoffentlige projekter, f.eks. udvikling af lokale grænseflader mod et centralt register. For flerårige projekter er der kun medtaget bevillingerne for 29, mens projekter, der udelukkende indvirker på administrative eller medico-tekniske funktioner, er udeladt. 14 Canadas udgifter til sundheds-it for hospitaler er på ca. 1,5-2,% af de samlede sundhedsbudgetter, jf. Canada Health Infoway. De totale sundhedsbudgetter dækker dels over centrale budgetter til f.eks. nationale registre, men også decentrale budgetter som f.eks. provinsernes/regionernes budgetter til hospitalsdrift. UK Health Care udgifter til sundheds-it er på ca. 4% af de totale sundhedsbudgetter. I Skandinavien viser en undersøgelse af 4 universitetshospitaler, at udgiftsniveauet ligger på 1,6-2,7%, mens udgiftsniveauet blandt udvalgte landsting/regioner i Sverige var på 2,1-3,6%, jf. McKinsey; SLIT-gruppen. (25). Tallene skal tages med forbehold, da opgørelsesmetoder kan variere, f.eks. ved at udgifter til medicin og primær sundhed medtages i varierende omfang 17

19 Det bemærkes, at de identificerede projektudgifter på godt DKK,5 milliard er en delmængde af de samlede it-udgifter i regionerne på i alt DKK 2,1 milliard. Dette skyldes, at regionernes it-budgetter er opgjort inklusiv investeringer, da en del af investeringerne har driftsmæssig karakter (f.eks. opføres køb af lagringskapacitet i visse tilfælde som en investering, men er reelt en driftsudgift). Regionernes it-investeringer er betydelige, svarende til 24-52% af regionernes samlede udgifter til kliniske applikationer og infrastruktur. Det understreger vigtigheden af, at det er de rigtige it-projekter, der prioriteres centralt og målrettes i forhold til de forretningsmæssige behov. Dette forudsætter en effektiv styring og prioritering på tværs af de kliniske domæner, herunder at der eksisterer en klar strategi for it-udviklingen i regionerne. Regionernes samlede årlige it-udgifter kan opgøres til mellem ca. DKK 3 per indbygger (Region Nordjylland og Region Sjælland) og ca. DKK 5 per indbygger (Region Midtjylland), jf. Figur 5. Oversigt over regionernes it-budgetter 29 tal ADM, anskaffelse og implementering af kliniske applikationer Drift og investering i it-infrastruktur Budgetterede udgifter DKK millioner It-intensitet DKK/indbygger Andel af samlede udgifter Procent af 29 budget 187 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 5 Figur 5 Udgifterne til it-infrastrukturen varierer fra ca. DKK 15 per indbygger (Region Nordjylland og Region Syddanmark) til ca. DKK 35 per indbygger (Region Midtjylland). Udgifterne til infrastruktur omfatter årsværk i driftsorganisationen, indkøb af hardware, software og it-ydelser, som har driftsmæssig karakter (f.eks. regulær fornyelse af desktops), konsulentbistand til vedligehold af it-infrastruktur, 18

20 udgifter til faciliteter (bygninger, strøm, køling, mv.) og udgifter til outsourcing. Det bemærkes, at der for infrastruktur kun vurderes at være en begrænset sammenhæng mellem omkostningerne og kvalitet samt klinisk produktivitet. Desuden har flere af regionerne et meget fragmenteret landskab med mange datacentre, flere platforme, flere decentrale supportfunktioner mv. Det fragmenterede infrastrukturlandskab kan ikke i sig selv opfattes som udtryk for høj kvalitet eller god it-understøttelse. Udgifterne til applikationer alene kan opgøres til mellem ca. DKK 11 per indbygger (Region Sjælland) og ca. DKK 18 per indbygger (Region Syddanmark). Udgifterne til applikationer dækker over udgifterne til udvikling, vedligeholdelse (såkaldte ADM udgifter) og anskaffelse af nye applikationer. Der kan fremføres argumenter for, at særligt avancerede it-applikationer kan fremme produktivitet og kvalitet på hospitalerne. Der er dog ikke tilvejebragt data, som indikerer, at dette kan forklare den betydelige variation i regionernes it-applikationsudgifter. Variationen i regionernes udgifter til sundheds-it per indbygger er betydelig. Udgifterne til infrastruktur indikerer i særlig grad et betydeligt effektiviseringspotentiale, da visse regioner er i stand til at drifte deres infrastruktur med under halvdelen af de ressourcer, den dyreste region anvender. Med hensyn til applikationsudgifterne forekommer der også umiddelbart at være et effektiviseringspotentiale alene baseret på den observerede variation. Kliniske applikationer Regionernes udgifter til de væsentligste kliniske applikationer 15 spænder fra ca. DKK 5 per indbygger (Region Sjælland) til ca. DKK 1 per indbygger (Region Midtjylland), jf. Figur Definitionen af væsentligste kliniske applikationer er udarbejdet i dialog med regionsrepræsentanterne. For så vidt udgiften til applikationen er på DKK,5 million eller derover, er applikationen defineret som væsentlig. I særlige tilfælde er visse applikationer under denne grænse dog også medtaget, hvis klinikere har vurderet, at applikationen er særlig væsentlig f.eks. i forhold til gennemførelsen af det daglige arbejde. 19

21 Udgifter til væsentligste applikationer DKK/indbygger Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og -styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Total Væsentligst applikationers udgifter af samlede applikationsudgifter 86% 61% 41% 47% 46% KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 6 Figur 6 Samlet set udgør udgifterne til de væsentligste applikationer ca. 6% af de samlede applikationsudgifter, om end der dog er betydelige forskelle mellem regionerne. Tallene indikerer imidlertid, at ikke alle væsentlige applikationer er blevet kortlagt, idet de resterende 4 pct. af udgifterne ellers skulle anvendes på mindre ubetydelige løsninger, hvilket forekommer urealistisk. Særligt for Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark synes der at være en betydelig andel af de væsentligste applikationer, som ikke er kortlagt. Med hensyn til fordelingen af udgifterne for de væsentligste kliniske applikationer, fremstår hoveddomænet Patientdokumentation og styring 16 som det største. Mellem 6% og 75% af regionernes samlede udgifter til de væsentligste kliniske applikationer henhører under dette domæne, jf. Figur Dette hoveddomæne dækker over, hvad der typisk betegnes EPJ-funktionalitet. 2

22 Fordeling af udgifter til de væsentligste kliniske applikationer DKK millioner 1, 29 1% = Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og -styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Udgifter til licenser og ADM (Årlig udgift til videreudvikling, vedligehold og mindre re-konfigureringer (ekskl. infrastruktur dvs. server, helpdesk osv.), minus indtægter fra udbud af drift af applikationen for brugere udenfor regionen) KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 7 Figur 7 På tværs af regionerne udgør patientdokumentation og -styring ca. 66% af udgifterne til de væsentligste applikationer. Det er således kritisk, at den planlagte konsolideringsproces samt de fremadrettede investeringer i dette domæne fokuseres og optimeres, herunder også på tværs af regionerne. Infrastruktur Driftsudgifterne til regionernes infrastruktur (dvs. ekskl. investeringer og inkl. infrastruktur til understøttelse af ikke-kliniske applikationer) spænder fra ca. DKK 1 per indbygger i Region Nordjylland til ca. DKK 3 per indbygger i Region Midtjylland, jf. Figur 8. 21

23 Budget for drift af infrastruktur i regionerne, ekskl. projektinvesteringer DKK/indbygger Mainframe UNIX servere Intel servere Storage LAN/WAN Voice/ telefoni, collaboration Desktops Helpdesk Total 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Vægtet gennemsnit Totalen inkluderer udgifter til faciliteter, som ikke er illustreret på kolonnerne til venstre i diagrammet, f.eks. udgifter til serverrum, køling, strøm 2 Den indberettede totaludgift for regionen er signifikant større end summen af de indberettede totaler for hver organisatorisk enhed (sygehuse og central it) i regionen 3 Tallet er udeladt i beregningen af det vægtede gennemsnit. Særligt for Region Nordjylland har der været en opfølgning vedrørende data. Det har dog ikke været muligt indenfor rammerne af dette projekt at forbedre datakvaliteten Diagram 8 KILDE: Regioner.dk; Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Figur 8 Nedbrydes de enkelte elementer i regionernes infrastruktur, fremgår det, at der er betydelig variation i udgifterne til de enkelte infrastrukturtyper. Der har derfor været en særskilt opfølgning med de fleste af regionerne vedrørende disse datapunkter. I de tilfælde hvor der har været betydelig usikkerhed om datapunkterne, er disse udeladt af beregningerne, jf. noter på Figur 8. Overordnet vurderes disse usikkerheder dog ikke at have betydning for vurderingen af regionernes samlede it-infrastruktur, idet disse er blevet foretaget på et aggregeret niveau. Hertil kommer, at den særskilte opfølgning vedrørende disse datapunkter har vist, at der også efter datavalideringen er betydelige forskelle i omkostningsniveauerne på stort set alle infrastrukturtyper. I de fleste it-organisationer betragtes infrastruktur som en standardvare, og ikke som en differentierende faktor for leveringen af organisationens kerneydelser. Det betyder, at der ofte er fokus på at drive en så effektiv infrastruktur som muligt, Der er intet, der tilsiger, at regionerne ikke skulle kunne gøre det samme og dermed opnå samme lave omkostningsniveauer som de mest effektive regioner. Den betydelige variation i infrastrukturudgifterne viser dermed også, at der er mulighed for at overføre best practices mellem regionerne. I afsnit 4.1 Anvendelse af ekstern best practice til realisering af potentiale er der anvist et udvalg af best practices, som ofte danner grundlag for at reducere infrastrukturudgifter. 22

24 2.3. REGIONERNES ORGANISATORISKE OG STYRINGSMÆSSIGE MODENHEDSNIVEAU Regionerne har valgt forskellige grader af centralisering af deres respektive itfunktioner, jf. Figur 9. Fordeling af budgettet mellem central og decentrale organisatoriske enheder af regionen Procent af budgetterede udgifter, 29 Central Decentral ADM, anskaffelse og implementering af applikationer Drift og investering i it-infrastruktur Hovedstaden 1 1 Midtjylland Nordjylland Sjælland 1 1 Syddanmark KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 9 Figur 9 Centraliseringsgraderne afspejler den meget forskellige organisering af it-området i de enkelte regioner. Eksempelvis har Region Syddanmark og Region Midtjylland organiseret sig med decentrale it-organisationer, som tegner sig for en betydelig andel af de samlede it-budgetter. Region Syddanmark har lokale it-support afdelinger på alle sygehuse, mens Region Sjælland har centraliseret al it-support. I forbindelse med den pågående konsolidering har det kunnet konstateres, at der er en tendens mod centralisering af budgetterne for at sikre en mere sammenhængende og effektiv drift. Region Sydjylland og Region Midtjylland har bl.a. begrundet en decentral struktur med henvisning til lokal nærhed og relevans. På trods af eksistensen af decentrale it-budgetter viser interviews med regionsledelserne, at alle regioner har centrale styregrupper i forbindelse med deres it-governance. Alle væsentlige investeringer bliver således drøftet og godkendt i centrale fora, selvom budgetterne i udvalgte regioner ligger decentralt. Dette 23

25 forhold kan muligvis forklare, hvorfor der ikke ses en tydelig sammenhæng mellem centraliseringsgraden af it-budgetterne og it-udgifterne per indbygger, jf. Figur 1. Sammenhæng mellem centralisering og effektivitet 29 tal Drift og investering i infrastruktur Budgetterede udgifter til infrastruktur DKK/indbygger Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Sjælland ADM, anskaffelse og implementering af applikationer Budgetterede udgifter til kliniske applikationer DKK/indbygger Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Sjælland Centraliseringsgrad Centraliseringsgrad KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 1 Figur 1 I private virksomheder har der været en tendens til at centralisere støttefunktioner som f.eks. it med henblik på at realisere stordriftsfordele og etablere et stærkt fagligt miljø på områder med særlige spidskompetencer 17. Det ville derfor være forventeligt, at observere lavere udgifter per indbygger hos de regioner, der har centraliseret it-organisationen. Særligt for infrastrukturudgifterne ses der ikke en sammenhæng mellem centraliseringsgraden og omkostningerne per indbyggere. Vurderes dette i forhold til best practice, kan det formentlig forklares ved en utilstrækkelig styring af efterspørgslen/brugerønsker, manglende realisering af fordele ved centralisering, og/eller at kompleksiteten i it-landskabet forhindrer effektiv central konsolidering. 17 Selve specificeringen af de ønskede ydelser og styring af efterspørgsel fastholdes dog ofte lokalt. 24

26 Applikationslandskabet Der konstateres en betydelig forskel i regionernes samlede antal kliniske applikationer, der opgøres fra ca. 7 i Region Sjælland til ca. 14 i Region Hovedstaden, jf. Figur 11. Applikationslandskabet samlet antal kliniske applikationer 29 Antal applikationer, 29 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og -styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Øvrige Total KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 11 Figur 11 Generelt vil et højt antal applikationer være drivende for it-udgifterne, idet en omfattende applikationsportefølje komplicerer det samlede it-landskab. Herudover er et stort antal applikationer drivende for de indirekte udgifter, bl.a. fordi regionens it-funktioner skal servicere, supportere og vedligeholde løsninger, der kræver en stor kompetencespredning. Dette afspejles også i flere af regionernes it-strategier 18. Den store variation i antallet af applikationer indikerer blandt andet, hvor langt de enkelte regioner er kommet i forhold til konsolideringen af applikationer. Forskellene vurderes til en vis grad at afspejle det udgangspunkt, regionerne overtog fra de tidligere amter. Den observerede variation i udgiftsniveauet synes derimod ikke umiddelbart at kunne forklares ved forskelle i opgaverne på tværs af regionerne, herunder at udvalgte regioner f.eks. dækker flere sundhedsfaglige specialer end andre. Det 18 Udfordringen nævnes specifikt i Region Midtjyllands og Region Syddanmarks sundheds-it-strategier. 25

27 bemærkes blandt andet, at Region Hovedstaden, som understøtter alle specialeområder, har det næstlaveste ADM budget (per indbygger). Dette indikerer yderligere, at en bred dækning af kliniske områder ikke i sig selv driver høje ADM budgetter. Herudover viser en optælling af sygehusenes kliniske applikationer, at det ikke alene er regionernes Universitetshospitaler, der driver antallet af applikationer. Således har omtrent halvdelen af Region Hovedstadens hospitaler et antal kliniske applikationer, der er sammenlignelige med Rigshospitalets indenfor domænerne patientdokumentation og styring, produktionsstøtte og styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik. Tilsvarende forhold gør sig gældende for Region Midtjylland. Regionernes planer vedrørende ind- og udfasning af kliniske applikationer viser, at alle regioner på nær Region Sjælland vil mindske antallet af kliniske applikationer de næste tre år, jf. Figur 12. Nuværende og planlagt antal kliniske applikationer i regionerne for 29 og 212 Antal kliniske applikationer Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og -styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Øvrige Total KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 13 Figur 12 Såfremt regionerne konsoliderer antallet af applikationer, som de har angivet, så vil der fortsat være en betydelig variation i applikationsporteføljerne på tværs af regionerne. De nuværende planer kan således indikere et fortsat konsolideringspotentiale efter 212, hvorfor det bør overvejes, om den planlagte konsolidering er tilstrækkelig ambitiøs. 26

28 Sourcingmodeller Det konstateres, at der primært benyttes outsourcing i forbindelse med udvikling og vedligehold af de kliniske applikationer (ADM), mens insourcing primært anvendes i forbindelse med driften (f.eks. storage og backup) af de kliniske applikationer, jf. Figur 13. Sourcingmodeller for væsentligste applikationer Antal væsentligste applikationer Sourcingmodel for ADM Sourcingmodel for drift Outsourced In-house Outsourced Driftes af organisationen Understøttelse af hospitalets udadvendte tjenester Patientdokumentation og - styring Produktionsstøtte Styring af laboratorietjenester og billeddiagnostik Delvis outsourced 1% = Sygetransport 3 Telemedicin 3 Patientkommunikation 4 Anden ekstern kommunikation 2 Patientadministration 2 Journalnotat 33 1 Medicinering 7 Booking 6 Klinisk/medicinsk fagstøtte 12 Klinisk data warehouse 8 Ressourceplanlægning 12 Eksekveringsstøtte 4 Patient data management (PDM) og medicinsk operationsstøtte 11 Medicin katalog og lagerføring 3 Blodbank 8 Klinisk kemi 12 Mikrobiologi 6 Nuklearmedicin 1 Patologi 6 Billeddiagnostik (RIS/PACS) 19 1% = Der er opgjort 34 væsentlige applikationer, men for den ene er sourcingmodellen ikke angivet KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 13 Figur 13 En væsentlig forklaring vedrørende sourcingstrategien for ADM er regionernes generelle ønske om ikke at opbygge og vedligeholde en bred inhouse kompetence vedrørende kliniske applikationer 19, men derimod at benytte hyldevarer /standardapplikationer, hvor det er muligt, inkl. eksterne ADMkonsulentydelser. Med hensyn til it-driften kan den overvejende lave grad af outsourcing forklares ud fra et kompetencemæssigt perspektiv. Således har flere regioner udtrykt et stærkt ønske om at fastholde kontrollen over infrastrukturen, herunder både i forhold til 19 Ledelsesinterviews med regionerne og visse af regionernes it-strategier 27

29 udviklingen og den løbende drift 2. Dette har delvist været begrundet i et behov for at kunne følge og overvåge infrastrukturen på nærmeste hold. Den høje grad af insourcing af it-infrastrukturen anses ikke for at være best practice og afskærer regionerne fra at høste betydelige økonomiske og driftsmæssige fordele. Det bemærkes i den sammenhæng, at outsourcing ikke udelukker muligheden for at følge og overvåge dele af infrastrukturen på nærmeste hold. Nedbrudt på de enkelte infrastrukturelementer fremgår det, at Region Sjælland har den største outsourcingandel (ca. 26%) i forhold til de samlede udgifter til drift af infrastrukturen, jf. Figur 14. Totale driftsudgifter til infrastruktur fordelt på in- og outsourcing DKK millioner Outsourced Insourced Mainframe UNIX servere Intel servere Storage LAN/WAN Voice/tel., collaboration Desktops Helpdesk Total 1 1%= Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Totalen inkluderer udgifter til faciliteter, som ikke er illustreret på kolonnnerne til venstre i diagrammet, f.eks. udgifter til serverrum, køling, strøm KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 14 Figur 14 Når Region Sjælland har den højeste outsourcinggrad på f.eks Intel-servere kan det formentlig forklares med at regionen opnået en høj grad af harmonisering og konsolidering på netop denne platform. Dataindsamlingen har vist, at der ikke er et klart økonomisk og teknisk overblik over væsentlige dele af infrastrukturen i regionerne. Dette vanskeliggør en effektiv outsourcing og udgør dermed en potentiel barriere i forhold til at høste best practice 2 Ledelsesinterviews med regionerne 28

30 fordele i form af bedre omkostningseffektivitet, stabilt serviceniveau, frigørelse af knappe interne personalemæssige ressourcer mv. En styrkelse af styringsprocesserne og kompetencerne i organisationen vil derfor også skabe et bedre udgangspunkt for at bruge outsourcing som løftestang til at reducere de samlede it-omkostninger. Arkitekturmodenhed Endelig indikerer den selvangivne it-arkitekturmodenhed både styrker og kritiske mangler på flere områder, jf. Figur Arkitekturmodenhed self assessment 1. Holistisk arkitekturdækning 2. Holistisk definition af arkitektur 3. Afstemning mellem forretningsmål og IT Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Lav Høj Lav Høj Lav Høj Lav Høj Lav Høj Kvalitet af arkitektur 4. Fleksibilitet (ved tilføjelse/ integration af nye komp 5. Genbrug 6. Road map for fremtidig arkitektur-transformation 7. Teknologi enkelthed/standarder 8. Forretningsbehov/-krav 9. Arkitektur-kodificering/dokumentation 1. Streng arkitekturmæssig struktur 11. Arkitekturmæssig kompetence 12. Arkitektur governance/forvaltning Eksekvering af arkitektur 13. Integration med org. planlægningsproces 14. Organisationens opbakning (ledelsen) 15. Arkitektur vedligehold og opdatering 16. Værktøjsunderstøttelse 17. Review omkring overholdelse 18. Prototyper 19. Sourcing-koncepter ("Byg-selv eller køb") 2. Risikostyring KILDE: Indberetning af data fra regionerne juli september 29 Diagram 16 Figur 15 Modenhedsniveauet af de arkitekturmæssige kompetencer vurderes af regionerne selv at ligge over middel. Til gengæld finder regionerne, at der er en mangelfuld modenhed mht. definition og dokumentation af it-arkitekturen. Det samme er tilfældet for it-arkitekturens eksekvering, herunder især i forhold til governance/styring og opfølgning vedrørende arkitekturen. 21 Der er benyttet en niveauskala fra 1 til 4, hvor hvert niveau er eksplicit beskrevet, se appendiks punkt E. Niveaubeskrivelserne er formuleret således, at et niveau på 3 eller derunder anses for et mellem/lavt modenhedsniveau. For en sammenligning af regionerne på samme skala henvises til appendiks punkt E. 29

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Regionernes Sundheds-it organisation RSI

Regionernes Sundheds-it organisation RSI Regionernes Sundheds-it organisation RSI Lisbeth Nielsen Kontorchef Danske Regioner Pol. 28/10-05 Agenda 1. Baggrund 2. Organisering 3. RSIs aktuelle aktiviteter: Projekter EPJ-review Fælles pejlmærker

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Danske Regioners bemærkninger vedr. Statsrevisionens beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Danske Regioners bemærkninger vedr. Statsrevisionens beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Danske Regioners bemærkninger vedr. Statsrevisionens beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort 24-11-2014 Sag nr. 14/1558 Dokumentnr. 64874/14 Anne Cederlund Rytter Katrine

Læs mere

Evaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management

Evaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management HelsIT 2011, Trondheim september 2011 Evaluering og monitorering som national e-sundheds strategi management Christian Nøhr Institut for samfundsudvikling og planlægning Virtuelt Center for Sundhedsinformatik

Læs mere

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne EPJ-projektet Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - Danske Regioners arbejdsgruppe om IT-arkitektur Patienten som et aktiv den aktive patient Med etableringen af

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Oktober 2007

Beretning til Statsrevisorerne om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Oktober 2007 Beretning til Statsrevisorerne om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Oktober 2007 BERETNING OM IT-UNDERSTØTTELSEN AF SYGEHUSENES OPGAVER i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Juni 2010. På RSI s vegne. Jens Andersen

Juni 2010. På RSI s vegne. Jens Andersen Pejlemærker for sundheds-it 2010 1 Juni 2010 Regionerne etablerede i februar måned 2010 Regionernes Sundheds-It Organisation (RSI) med en styregruppe i spidsen sammensat af direktionerne og IT-cheferne

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Udskrift af protokol. fra. dagsorden til mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010 kl i

Udskrift af protokol. fra. dagsorden til mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010 kl i 1 1-35-72-4-09 Udskrift af protokol fra dagsorden til mødet i forretningsudvalget den 13. april 2010 kl. 10.00 i konferencelokalet Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg. 26. Orientering om analyse

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Cosmic IT-strategisk råd - OUH. 26. juni 2015

Cosmic IT-strategisk råd - OUH. 26. juni 2015 Cosmic IT-strategisk råd - OUH 26. juni 2015 Status Roadmap 2015 Status på COSMIC efter R3.1 R3.1 (LPR3) driftsstart den 14. juni Det er overordnet set gået rigtig godt. Få fejl Mange tuningsaktiviter

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

2/2007. Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver

2/2007. Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver 2/2007 Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver 2/2007 Beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Status for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden

Status for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden Status for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden Niels Reichstein Larsen Chef for projektafdelingen og Enhed for Klinisk Kvalitet Koncern IT Region Hovedstaden en af Danmarks største koncerner

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften. N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr.

Region Midtjylland. Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. juni Punkt nr. Region Midtjylland Orientering om review af EPJ-aktiviteter i Danmark Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 20 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Rigsrevisionens notat om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene (beretning

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Maj 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene (beretning

Læs mere

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Sundheds-it pejlemærker

Sundheds-it pejlemærker Sundheds-it pejlemærker v/ Jørn Lodahl, it-chef, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk RSI pejlemærker Den Kliniske itarbejdsplads Optimering af sygehusdrift Internt fokus Kvalitet Sammenhæng og

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere