VP-forsøgsplaner 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VP-forsøgsplaner 2014"

Transkript

1 VP-forsøgsplaner 2014 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps, hybrider... 9 Vårbyg Havre Vårhvede Vårraps Hestebønne Sukkerroer Foderbede/bederoer til energi Majs Fodergræs: Rajgræs, Strandsvingel, Rajsvingel, 2. brugsår Fodergræs: Rajgræs, Strandsvingel, Rajsvingel, 1. brugsår Fodergræs: Rajgræs, Strandsvingel, Rajsvingel, udlægsår Ital rajgræs, høst i udlægsåret Rødsvingel, 1. brugsår Timothe, 1. brugsår Engsvingel, 1. brugsår Rødkløver, 3. brugsår Rødkløver, 1. brugsår Hvidkløver, 1. brugsår Lucerne, 1. brugsår Spisekartofler middeltidlige Fabrikskartofler sildige Observationsparceller af korn vintersæd Observationsparceller af korn vårsæd Opformering af målesorter Tlf

2 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Tystofte, NS Holeby, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V A, NFTS-nr Forsøgsplan: Afd A: Målesorter: * Blanding, Hereward 84 led * Blanding = Jensen, KWS Dacanto, Mariboss, Hereford Linier: 350 spiredygtige kerner pr. m2 Hybrider: 245 spiredygtige kerner pr. m2 Bejdsning: Celeste Formula M Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. Forsøget anlægges som -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/agrotech. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystoft. Udsæden for B- sorter tilsendes fra agrotech. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets gødningsnorm velvidende, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Videncenter for Landbrug. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Udbytte Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) foretages ved Tystofte og agrotech. Kornvægt, faldtal og sedimentation fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. Der gennemføres undersøgelse af sorternes foderkvalitet på foranledning af ønske fra anmelderen. For alle led sendes der en prøver à 1,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): NS Holeby og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. Refsvindinge og Holstebro: Sender alle prøver til agrotech, der videresender alle prøver fra Refsvindinge og Holstebro til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 12/09/12 - gde Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterskade kort efter vækststart: Skala 0-10, 10= 100% skade - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. Tlf

3 Afprøvning af sorter af vinterhvede til bagningsundersøgelser NS Holeby, Tystofte, Sejet og Refsvindinge VPnr. V B Forsøgsplan: Afd B: Målesorter: Hereward samt sorter på brødhvedeliste 35 led 350 spiredygtige kerner pr. m 2 Bejdsning: Celeste Formula M Formål: Forsøget anlægges for at fastlægge hvilke sorter, der skal kunne tildeles ekstra N, svarende til tillægget for brødhvede, samt for at vurdere sorternes bagekvaliteter. Specielt vurderingen af faldtal, sedimentation, proteinindhold og bagekvalitet er afhængig af at forsøgsplanen overholdes nøje. Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejdsning mod fritfluer er udeladt. Udsåning i enkeltparcel i sortsrækkefølge med tilstrækkelig værn til andre forsøg pga. ekstra kvælstofgødskning ved skridning. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden afvejes parcelvis og tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden for hver sort. Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater). Gødskning i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedet gødningsnormer plus N-tillæg for brødhvede. Omkring skridning (st. 59) sengødskes forsøget med det vejledende tillæg i N-mængde på ca kg N/ha. Behandlinger i vækstperioden (inklusiv værn): Der anvendes ikke vækstreguleringsmidler i forsøgene med sorter af vinterhvede. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Videncenter for Landbrug. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høst Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterskade kort efter vækststart: Skala 0-10, 10= 100% skade - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af lednummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. Høst: Foretages med mejetærsker. Der måles ikke udbytte i parcellerne. Prøverne renses og tørres inden fremsendelse til. Der udtages en for sorten repræsentativ prøve af parcellen. Af hensyn til bestemmelse af faldtal, har det meget høj prioritet, at forsøget høstes rettidigt! Der skal bedømmes lejesæd før høst. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af faldtal, sedimentation, kornvægt, rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT-1241) samt bagekvalitet foretages ved Tystofte. Hertil sendes prøver à min 8 kg. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 14/09/12 - gde Tlf

4 Forsøgsplan: Afprøvning af sorter af vinterrug til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Tystofte, Sejet, NS Abildgård og Koldkærgård VPnr. V , NFTS-nr Målesorter: Marcello, KWS Magnifico 28 led Populationssorter: 250 spiredygtige kerner pr. m 2 Hybrider: 175 spiredygtige kerner pr. m 2 Bejdsning: Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejds-ning mod fritfluer er udeladt. Forsøget anlægges som -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte. Udsæden for B-sorter tilsendes fra agrotech. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Videncenter for Landbrug. Stråforkortning kan anvendes efter vurdering af det stedlige behov. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterskade kort efter vækststart: Skala 0-10, 10= 100% skade - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes Bedømmelserne anvendes derfor i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato. Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt foretages ved Tystofte og agrotech. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. N-analyse af A-sorter udføres ved Steins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte. Der kan gennemføres undersøgelse af sorternes foderkvalitet på foranledning af ønske fra anmelderen. For alle led sendes der en prøver à 1,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. NS Abildgård: Sender alle prøver til agrotech. agrotech videresender prøver fra NS Abildgård og agrotech af led 1, 4 samt 13 til 17 og 19 til 26 ( begge incl.) til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 13/09/12 - gde Tlf

5 Afprøvning af sorter af vintertriticale til sortslisteoptagelse og i forsøg ve Videncenter for Landbrug Tystofte, Sejet, NS Abildgård og Koldkærgård VPnr. V , NFTS-nr Forsøgsplan: Målesort: Ragtac 12 led 300 spiredygtige kerner pr. m 2 Bejdsning: Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejds-ning mod fritfluer er udeladt. Forsøget anlægges som -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/agrotech. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte. Udsæden for B-sorter tilsendes fra Videncenter for Landbrug. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Videncenter for Landbrug. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning, - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterskade kort efter vækststart: Skala 0-10, 10= 100% skade - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og protein (NIT-1241) foretages ved Tystofte og AGROTECH. Kornvægt og faldtal fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. Der gennemføres undersøgelse af sorternes foderkvalitet på foranledning af ønske fra anmelderen. For alle led sendes der en prøver à 1,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. NS Abildgård: Sender alle prøver til AGROTECH. AGROTECH videresender prøver fra NS Abildgård og AGROTECH fra led 1 og 5,6,8og 9 til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 12/09/12 - gde Tlf

6 Afprøvning af sorter af vinterbyg til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Tystofte, Sejet, NS Holeby, NS Abildgård og Koldkærgård VPnr. V , NFTS-nr Forsøgsplan: 2+6rd: Målesorter: * Blanding, KWS Meridian 32 led * Blanding = Apropos, California, Matros, Anisette. Linjer: 325 spiredygtige kerner pr. m 2 Hybrider: 225 spiredygtige kerner pr. m 2 Bejdsning: Raxil IM 035 Forsøget må ikke etableres efter en græsmark, da bejds-ning mod fritfluer er udeladt. Forsøget anlægges som -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/Videncenter for Landbrug. Miniblokke må ikke deles i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte. Udsæden for B- sorter tilsendes fra agrotech. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering (UTM-koordinater og blokkenes placering på marken). Skitsen bruges til kontrolbesøg af forsøgene i løbet af vækstsæsonen. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm behov under hensyntagen til at forsøget ikke vækstreguleres. Der mangangødskes om efteråret. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Ved bladlusangreb i efteråret foretages undtagelsesvis en bekæmpelse (havrerødsot). Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem og Videncenter for Landbrug. Notater i vækstperioden: Dato for - Såning - Fremspiring (1.gent.) - Høstning Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår og forår. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Vinterskade kort efter vækststart: Skala 0-10, 10= 100% skade - Ved sygdomsangreb, der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). - Lejesæd før høst (min. 3 uger før høst) og ved høst, skala 0-10, 10 = helt i leje. - Nedknækning af strå ved høst, 0-10, 10=helt nedknækket. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. I observationsparceller bedømmes sorternes dyrkningsegenskaber og modtagelighed for sygdomme. Bedømmelserne i udbytteforsøgene anvendes derfor kun som check på forsøgets tilstand. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Følgende informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse - Forfrugt og JB-nr. - Så- og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Bestemmelse af rumvægt og proteinindhold (NIT-1241) foretages ved Tystofte og agrotech. Kornvægt og sortering fortages ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne disse tal for kvalitetsanalyser. Der kan gennemføres undersøgelse af sorternes maltningskvalitet og foderkvalitet på foranledning af anmelderen. For alle led sendes der en prøver à 2,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): NS Holeby og Sejet: Sender alle prøver til Tystofte. NS Abildgård: Sender alle prøver til agrotech. agrotech videresender prøver fra NS Abildgård og Koldkærgård fra led 1, 2, 4, 15 til 17 samt 20 til 28 til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 12/09/12 - gde Tlf

7 Afprøvning af sorter af vinterraps, linjer til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug VPnr. V A, NFTS-nr Sorter: Blanding (Alabaster, Sesame, Arazzo og Charger), Sesame, og Alabaster. I alt 22 sorter. Udsæd: Linier sorter: 65 spiredygtige frø pr. m 2. Udsæd leveres ubejdset. Vinterraps er opdelt i tre forsøgsserie, hybrider, linier og dværghybrider. Disse skal ligge i samme mark. -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Agrotech. Forsøgene gennemføres med NPZ-system, med 6 (23 cm rk. afstand) henholdsvis 10 (12,5 cm rk. afstand) parcelrækker samt 2x2 værnerækker. Såning foretages i en sådybde på 1-2 cm. Udsæden for A-sorter tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter og MS tilsendes fra Videncenter for Landbrug, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. Frøene er ikke behandlet med insekticider, og der bekæmpes jordrapslopper. Frøene må ikke bruges til andet end dette forsøg. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering samt UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Hvis der optræder spilraps i forsøget skal disse fjernes. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Overvintring om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = alle planter døde. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring. Én måling pr. parcel. - Lejesæd lige før skårlægning, skala 0-10, 10=helt i leje. - Afgrødehøjde lige før skårlægning. Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb, der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. - Dato for femspiring. Noteres i en gentagelse. - Dato for begyndende blomstring, st. 61. Noteres i en gentagelse. - Dato for modning. Noteres i en gentagelse. Alle notater, behandlinger og bedømmelser sendes til Tystofte eller registreres i NFTS med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. Høstning: Inden planlagt skårligning, foretages en skildning af parcellerne. Ved en tredjedel/halvdelen af frøene er brune, skal parcellerne skårlægges. Tærskes dage senere. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. Følgende informationer sendes til Tystofte eller NFTS umiddelbart efter høst: - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse,forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Følgende analyse foretages på det høstede materiale: - Glucosinolateindhold undersøges. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Eurofins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages af Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af - Plantebestand Tystofte eller Videncenter forår - skala 0-10, for Landbrug. 10 = fuld bestand. - Fedtsyrebestemmelse, herunder Erucasyre. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Agrotech vidresender alle prøver til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 09/08/13 LOLA Tlf

8 Afprøvning af sorter af vinterraps, dværghybrider til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug VPno. V B, NFTS-nr Sorter: Blanding (Alabaster, Sesame, Arazzo og Charger), PX104 og Alabaster. I alt 11 sorter. Udsædsmængder: Linier sorter: 50 spiredygtige frø pr. m 2. Udsæd leveres ubejdset. Vinterraps er opdelt i tre forsøgsserie, hybrider, linier og dværghybrider. Disse skal ligge i samme mark. -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Agrotech. Forsøgene gennemføres med NPZ-system, med 6 (23 cm rk. afstand) henholdsvis 10 (12,5 cm rk. afstand) parcelrækker samt 2x2 værnerækker. Såning foretages i en sådybde på 1-2 cm. Udsæden for A-sorter og led 3 (PX414) tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter, led 1 (Blanding) og led 2 (Alabaster) tilsendes fra Videncenter for Landbrug, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. Frøene er ikke behandlet med insekticider, og der bekæmpes jordrapslopper. Frøene må ikke bruges til andet end dette forsøg. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering samt UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Hvis der optræder spilraps i forsøget skal disse fjernes. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Plantebestand forår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Overvintring om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = alle planter døde. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring. Én måling pr. parcel. - Lejesæd lige før skårlægning, skala 0-10, 10=helt i leje. - Afgrødehøjde lige før skårlægning. Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb, der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. - Dato for femspiring. Noteres i en gentagelse. - Dato for begyndende blomstring, st. 61. Noteres i en gentagelse. - Dato for modning. Noteres i en gentagelse. Alle notater, behandlinger og bedømmelser sendes til Tystofte eller registreres i NFTS med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. Høstning: Inden planlagt skårligning, foretages en skildning af parcellerne. Ved en tredjedel/halvdelen af frøene er brune, skal parcellerne skårlægges. Tærskes dage senere. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. Følgende informationer sendes til Tystofte eller NFTS umiddelbart efter høst: - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse,forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Følgende analyse foretages på det høstede materiale: - Glucosinolateindhold undersøges. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Eurofins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages af Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af Tystofte eller Videncenter for Landbrug. - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Agrotech vidresender alle prøver til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 09/08/13 LOLA Tlf

9 Afprøvning af sorter af vinterraps, hybrider til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug VPno. V C, NFTS-nr Sorter: Blanding (Alabaster, Sesame, Arazzo og Charger), Sesame, PX104 og Alabaster. I alt 145 sorter. Udsædsmængder: Linier sorter: 50 spiredygtige frø pr. m 2. Vinterraps er opdelt i tre forsøgsserie, hybrider, linier og dværghybrider. Disse skal ligge i samme mark. -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen tilsendes fra Agrotech. Forsøgene gennemføres med NPZ-system, med 6 (23 cm rk. afstand) henholdsvis 10 (12,5 cm rk. afstand) parcelrækker samt 2x2 værnerækker. Sorterne skal kunne skårlægges individuelt. Såning foretages i en sådybde på 1-2 cm. Udsæden for A-sorter og led 7(Eraton) tilsendes fra Tystofte, der angiver udsædsmængden herfor. Udsæden for B-sorter, led 1 og2 (Blanding), led 3 (Alabaster), led 5 (V295OL) og led 6 (Medelson) tilsendes fra Videncenter for Landbrug, der angiver udsædsmængden for hver B-sort. Frøene er ikke behandlet med insekticider, og der bekæmpes jordrapslopper. Frøene må ikke bruges til andet end dette forsøg. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering samt UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets normale behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Hvis der optræder spilraps i forsøget skal disse fjernes. Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): - Plantebestand efterår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Plantebestand forår - skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Overvintring om foråret ved beg. vækst, skala 0-10, 10 = alle planter døde. - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring. Én måling pr. parcel. - Lejesæd lige før skårlægning, skala 0-10, 10=helt i leje. - Afgrødehøjde lige før skårlægning. Én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb, der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. - Dato for femspiring. Noteres i en gentagelse. - Dato for begyndende blomstring, st. 61. Noteres i en gentagelse. - Dato for modning. Noteres i en gentagelse. Alle notater, behandlinger og bedømmelser sendes til Tystofte eller registreres i NFTS med angivelse af parcelnummer. Markbøger til bedømmelser kan rekvireres ved. Høstning: Inden planlagt skårligning, foretages en skildning af parcellerne. Ved en tredjedel/halvdelen af frøene er brune, skal parcellerne skårlægges. Tærskes dage senere. Efter tærskning nedtørres frøet straks til lagerfasthed. Følgende informationer sendes til Tystofte eller NFTS umiddelbart efter høst: - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse,forfrugt og JB-nr. - Så og høstdato Kvalitetsundersøgelser: Følgende analyse foretages på det høstede materiale: - Glucosinolateindhold undersøges. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Eurofins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages af Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af Tystofte eller Videncenter for Landbrug. - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre. For alle led sendes der en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Agrotech vidresender alle prøver til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 09/08/12 Tlf

10 Afprøvning af sorter af vårbyg til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Lokaliteter: Sejet, Holeby, Abildgård, Koldkærgård og Tystofte VPnr. V A; NFTS-nr Sorter: Blanding(Columbus, Quench, Evergreen og Laurikka) og Quench. Ialt 117 sorter Se vedlagte oversigt mht ledsammensætning eller randomisering 300 spiredygtige kerner pr. m 2. Udsæden er bejdset med Raxil IM 035 -design med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/Agrotech. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte og udsæden for B- sorter tilsendes fra Agrotech. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering med UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm-behov. Der mangangødskes efter erfaring for behov på lokaliteten. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel og dosering efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Agrotech. NB: Alle notatervedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Bedømmelser i vækstperioden (alle gent.): I observationsparceller bedømmes sorternes modtagelighed over for en række sygdomme forskellige samt dyrkningsegenskaberne. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. - Dato for fremspiring 1. gentagelser. - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand alle gentagelser. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ) alle gentagelser. - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje alle gentagelser. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. NB: Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie og sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Høst: Foretages parcelvis med mejetærsker. Fra alle led sendes en prøver à minimum 2,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne) til Tystofte - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse Alle udbytte informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Kvalitetsundersøgelser: Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne resultaterne af NITanalyserne ellers gennemføres - Sortering, rumvægt, protein og stivelsesindhold (NIT-1241). - Kornvægt på Tystofte på A-sorter og målesorter. Der gennemføres undersøgelse af sorternes maltningsog foderkvalitet på foranledning af anmelderen. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Til led 37 og 40 Udfyld, skal den fremsendte udsæd mærket som VÆRN benyttes til disse led. Revideret 13/02/14 GDE Tlf

11 Afprøvning af sorter af havre til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Lokaliteter: Sejet, Abildgård, Koldkærgård og Tystofte VPnr. V A; NFTS-nr Sorter: Blanding (Scorpion, Symphony og Poseidon) og Pergamon I alt 16 sorter Se vedlagte oversigt mht ledsammensætning 350 spiredygtige kerner pr. m 2. Udsæden er ikke bejdset Bejdsning: ingen bejdsning Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/Agrotech. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte og udsæden for B-sorter tilsendes fra Agrotech. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering med UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm behov.bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Agrotech. NB: Alle notater vedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Bedømmelser i vækstperioden: I observationsparceller bedømmes forskellige dyrkningsegenskaber og modtagelighed over for en række sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. - Dato for fremspiring 1. gentagelse. - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand alle gentagelser. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ) alle gentagelser. - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje - alle gentagelser. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. NB: Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie, sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Fra alle led sendes en prøver à minimum 1,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne) til Tystofte - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse Alle informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Kvalitetsundersøgelser: Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne resultaterne af NITanalyserne ellers gennemføres - Rumvægt ved Tystofte. - Kornvægt ved Tystofte på A-sorter og målesorter. - N-analyse af A-sorter og målesorter gennemføres hos af Eurofins, Tystofte koordinerer og fremsender prøverne. Der gennemføres undersøgelse af sorternes foderkvalitet på foranledning af anmelderen. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 05/2/14 GDE Tlf

12 Afprøvning af sorter af vårhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Lokaliteter: Abildgård, Koldkærgård ogtystofte VPnr. V A; NFTS-nr Sorter: Amaretto I alt 20 sorter Se vedlagte oversigt mht ledsammensætning 450 spiredygtige kerner pr. m 2. Udsæden er bejdset med Celeste Formula M Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte/Agrotech. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte og udsæden for B-sorter tilsendes fra Agrotech. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering med UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm behov. Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr gennemføres med et anerkendt middel efter behov. Behandlingsstrategi med svampebekæmpelse udsendes i det tidlige forår. Strategien er koordineret mellem Afdeling for Sortsafprøvning og Agrotech. NB: Alle notater vedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Bedømmelser i vækstperioden: I observationsparceller bedømmes forskellige dyrkningsegenskaber og modtagelighed over for en række sygdomme. Derfor anvendes bedømmelserne i værdiafprøvningen kun som check på forsøgets tilstand. - Dato for fremspiring. 1. gentagelse. - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand alle gentagelser. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ) alle gentagelser. - Lejesæd ved høst. Skala 0-10, 10=helt i leje - Alle gentagelser - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. NB: Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie, sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Høst: Foretages parcelvis med mejetærsker. For alle led sendes der en prøver à 1,5 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Bestemmelse af faldtal, sedimentation, samt bagekvalitet foretages ved Tystofte. Hertil sendes yderligere prøver à min 8 kg af ledene 1, 13, 17, 20 og 21 - Kg oprenset kerne pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse Alle informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Kvalitetsundersøgelser: Anvendes NIT-1241 på lokaliteten, modtager Tystofte gerne resultaterne af NITanalyserne ellers gennemføres - Rumvægt, protein, stivelse og gluten14 (NIT- 1241) ved Tystofte og Agrotech. - Kornvægt, faldtal og sedimentation gennemføres ved Tystofte på A-sorter og målesorter. Der gennemføres undersøgelse af sorternes foderkvalitet på foranledning af ønske fra anmelderen. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 05/02/14 GDE Tlf

13 Afprøvning af sorter af vårraps til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Lokaliteter: Koldkærgård, Holstebro og Tystofte VPnr. V A; NFTS-nr Sort: Blanding(Mirakel, Majong, Silvershadow og Fenja), NEX 170, Hollyday. I alt 13 sorter 100 spiredygtige frø pr. m 2. Udsæden er ikke bejdset. -design med 3 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles ved placeringen i marken! Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, og udsæden for B-sorter tilsendes fra Agrotech. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine efter plot in plot design med 2 værnerækker på hver side af nettoparcellen med en sådybde på 1-3 cm. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering med UTM-koordinater for placering af 1. parcel Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget N-, P- og K- gødes efter stedets norm behov. Ved fare for svovlmangel tilføres 20 kg svovl pr. ha. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr gennemføres med anerkendte midler efter behov. Det iagttages om bekæmpelsen af 'glimmerbøsser' er effektiv. Er der udprægede problemer i forsøget meddeles dette til Tystofte. NB: Alle notater vedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Bedømmelser i vækstperioden - Dato for fremspiring 1. gentagelse. - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand alle gentagelser. - Dato for begyndende blomstring 1. gentagelse - Plantehøjde ca. 14 dage efter afblomstring (stadie 85) alle gentagelser - én måling pr. parcel. - Ved sygdomsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb alle gentagelser. - Dato for modning 1. gentagelse. - Afgrødehøjde lige før skårlægning - alle gentagelser - én måling pr. parcel. - Lejesæd før skårlægning (stadie 85), skala 0-10, 10=helt i leje alle gentagelser. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøgene. NB: Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie, sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Høst: Skårlægning eller tærskning direkte på rod skal ske sortsvis. Skårlægning udføres når en tredjedel/halvdelen af frøene er brune. Tærskes dage senere. Er der væsentligt forskel på sorternes modenhed, skårlægges af flere gange. - Kg oprenset frø pr. parcel - Tørstofprocent pr. sort eller parcel - Parcelstørrelse NB: Alle udbytte informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Kvalitetsundersøgelser: Da vårrapsprøverne er de sidste prøver, der skal analyseres til publikationen "Sortsforsøg" foretages prøveforsendelsen straks efter høst. Følgende analyse foretages på det høstede materiale, og afsendes fra Tystofte: - Glucosinolateindhold. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Proteinindhold undersøges ved Eurofins. Denne analyse foretages på høstet materiale fra to lokaliteter. - Bestemmelse af frøvægt foretages af Tystofte. - Olieindhold bestemmes på Infratec 1241 (NIT) af Tystofte eller Videncenter for Landbrug. - Fedtsyrebestemmelse, herunder Eurucasyre gennemføres på det modtagne udsæd. For alle led sendes en prøver à 1 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): Holstebro: Sender alle prøver til Agrotech. Agrotech videresender prøver fra Holstebro og Koldkærgård til Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 05/02/14 GDE Tlf

14 Afprøvning af sorter af hestebønner til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug Lokaliteter: Boelshøj, Koldkærgård, Holstebro og Tystofte VPnr. V A NFTS: Sort: Marcel Ialt 7 led 45 spiredygtige frø pr. m 2 Randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser à m 2. Detailplan med randomiseringen og udvejningsliste tilsendes fra Tystofte. Udsæden for A-sorter og målesorter tilsendes fra Tystofte, og udsæden for B- sorter tilsendes fra Agrotech. Såning foretages med speciel forsøgssåmaskine i en sådybde på 6-8 cm. Der anlægges værn af hestebønner omkring hele forsøget i minimum 6 meters bredde. NB: Efter anlæg returneres en skitse over forsøgets placering med UTM-koordinater for placering af 1. parcel. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget P- og K- gødes efter stedets norm behov. Bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og eventuelt sygdomme gennemføres med et anerkendt middel.vær opmærksom på bladlusangreb (juni), skal behandles tidlig med godkendt middel. NB: Alle notater vedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Bedømmelser i vækstperioden: - Dato for fremspiring 1. gentagelse. - Plantebestand stadie Skala 0-10, 10=fuld bestand alle gentagelser. - Ved sygdoms- skadedyrsangreb der viser tydelig sortsdifferentiering, foretages bedømmelse af procent sygdomsangreb alle gentagelser. - Lejesæd stadie 65, skala 0-10, 10=helt i leje alle gentagelser. - Dato for begyndende blomstring 1. gentagelse - Dato for modning 1. gentagelse. - Lejesæd ved høst, skala 0-10, 10=helt i leje alle gentagelser. - Afgrødehøjde ved modenhed måles når sorten bedømmes til at være moden. Der måles i 2 gentagelser med 3 målinger pr. parcel. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. NB: Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie, sendes med angivelse af parcelnummer til Tystofte. Høst: Foretages parcelvis med mejetærsker ved modenhed. For alle led sendes der en prøve á 2 kg pr. led (fællesprøve fra gentagelserne): - Holstebro sender til Agrotech. Agrotech videresender prøver fra Holstebro og koldkærgård til Tystofte. - Boelshøj sender til Tystofte - Kg oprenset frø pr. parcel. - Tørstofprocent pr. sort. - Parcelstørrelse NB: Alle udbytte informationer sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Kvalitetsundersøgelser: - Frøvægt og rumvægt foretages af Tystofte. - N-analyse udføres ved Eurofins, der modtager prøverne hertil fra Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 05/02/14 GDE Tlf

15 VPnr A Forsøgsplan: Afprøvning af sorter af Sukkeroer til sortslisteoptagelse Tystofte(TYS), Falster(VIL) og Lolland(CHR) Målesorter: Rosalinda KWS og Elora KWS led 112 Forsøgene sås til blivende bestand. Der tilstræbes en frøafstand på ca. 18 cm. ved såning. Generelt: Tystofte udarbejder en fælles forsøgsplan for Tystofte, Falster og Lolland forsøgene. Forsøgene er randomiseret blokforsøg med 4 fællesparceller med en netto-parcelstørrelse på 8-10 m 2. Bruttoparcellen udgøre 4 rækker, hvoraf netto-parcellen kun er de 2 midterste rækker. Rækkeafstanden er på 50 cm. Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget gødes med 100 kg N/ha. Vejledende mængder for P er 15 kg/ha og K 60 Kg/ha. Desuden tilføres B, Mg og Mn efter behov. Ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse foretages efter behov aftalt imellem forsøgsenheden og forsøgsværten. Planteværn foretages i overensstemmelse med Vejledning for Planteværn fra Landbrugets Rådgivningscenter. Se afsnit om bladsvampe Markbog til bedømmelser, optælling, målinger og notater kan rekvireres ved, Tystofte. Bedømmelser i vækstperioden: - Bladdække bedømmes medio august på en skala fra 0 til 100, der angiver i hvor høj grad toppen/bladene dækker jordoverfladen - Meldug, Bederust, Ramularia - bedømmes medio september, skala 0-10, 10=100% angreb - Toppens friskhed bedømmes ved høst, skala 0-10, 0 = helt nedvisnet top,10=sund top - Efter optagning vurderes rodens farve, grenet- og glathed på båndet ved Maribo Seed af NBR - Evt. afvigende observationer i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og initialer af personen, der har foretaget bedømmelsen. Optællinger og målinger: - Frøafstand: Måles ved planternes to blad stadie i hvert forsøg. Frøafstand beregnes ud fra udmålt afstand i marken. Der måles i samme såbed mindst 3 steder i samme forsøg. Afstanden mellem 11 planter (10 mellemrum) måles på steder, hvor ingen planter i rækken mangler, og den gennemsnitlige planteafstand beregnes. - Fremspiring: Planter i nettoparcellens to rækker tælles 2 gange: 1) Tidlig tælling (ca. 50 %), når der er 2-3 planter fremme per meter i de bedste led 2) Efter fuld fremspiring - Stokløbere tælles i alle bruttoparceller før høst - Roens (skulder)højde over jorden måles i 1. og 3. gentagelse. - Ved Tystofte måles rodens længde og bredde efter høst på roer fra SES afprøvningen. Notater: Dato for: - Såning - Optællinger og målinger - Bedømmelser i vækstperiode - Syn af forsøg før høst - Høstning Høstudbytte (nettoparcel): Rod: Vægt af snavsede roer (kg med 1 decimal) Vægt af vaskede roer (kg med 1 decimal) Vægt af rod udføres ved Maribo Seed Analyser: Rod: - Sukkerprocent og saftanalyse Sukkerprocent og saftanalyse gennemføres ved Maribo Seed, Holeby. Specialforsøg med tidlig såning for stokroetendens udføres på Saxfjed. Tlf

16 VPnr A Forsøgsplan: Afprøvning af sorter af foderroer og bederoer til energiproduktion til sortslisteoptagelse Tystofte, Lolland(NBR) og Holstebro(LC) Målesorter: Gerty KWS, Magnum og Rosalinda KWS led 39 Forsøgene sås til blivende bestand. Der tilstræbes en frøafstand på ca. 18 cm. ved udsåning. Generelt: Antal kandidatsorter indenfor afprøvningsgruppen, der betinger en igangsætning af afprøvning: 3 Tystofte udarbejder en fælles forsøgsplan for Tystofte, NBR og Viden Centret for Landbrug. Forsøgene er randomiseret blokforsøg med 4 fælles-parceller med en netto-parcelstørrelse på 8-10 m 2. Bruttoparcellen kan udgøre 4-6 rækker, hvoraf netto-parcellen kun er de 2 midterste rækker. Rækkeafstanden er på 50 cm. Forsøget ved Holstebro bliver sået fra Tystofte Behandling i vækstperioden (inklusiv værn): Hele forsøget NPK gødes efter NaturErhvervstyrelsens norm (kode 280) for foderbede. Desuden tilføres B, Mg og Mn efter behov. Ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse foretages efter behov aftalt imellem forsøgsenheden og forsøgsværten. Planteværn foretages i overensstemmelse med Vejledning for Planteværn fra Landbrugets Rådgivningscenter. Se afsnit om bladsvampe Markbog til bedømmelser, optælling, målinger og notater kan rekvireres ved, Tystofte. Bedømmelser i vækstperioden: - Meldug, Bederust, Ramularia - bedømmes 1 gang medio september, skala 0-10, 10=100% angreb - Toppens friskhed ved høst - Efter optagning vurderes rodens farve, grenet- og glathed på båndet ved Maribo Seed af NBR - Evt. afvigende observationer i forsøget. Hver bedømmelse forsynes med dato og initialer af personen, der har foretaget bedømmelsen. Optællinger og målinger: - Frøafstand: Måles ved planternes to blad stadie i hvert forsøg jævnfør NBR SF nr Fremspiring: Planter i nettoparcellens to rækker tælles 2 gange: 1) Tidlig tælling (ca. 50 %), når der er 2-3 planter fremme per meter i de bedste led 2) Efter fuld fremspiring - Stokløbere tælles i alle bruttoparceller før høst - Roens (skulder)højde over jorden måles i 1. og 3. gentagelse. Tystofte låner NBR s udstyr til dette. - Ved Tystofte måles rodens længde og bredde efter høst på roer fra SES afprøvningen. Notater: Dato for: - Såning - Optællinger og målinger - Bedømmelser i vækstperiode - Syn af forsøg før høst - Høstning Høstudbytte (nettoparcel): Top: Friskvægt af top (kg med 1 decimal) i mark 3 kg frisk top sendes i lufttætte poser til Tystofte til tørstofbestemmelse. Rod: Vægt af snavsede roer (kg med 1 decimal) Vægt af vaskede roer (kg med 1 decimal) Vægt af rod udføres ved Maribo Seed Analyser: Top: Tørstofprocent gennemføres ved. Dog laver Viden Center for Landbrug selv tørstofbestemmelse på top fra Holstebroforsøg Rod: - Tørstofprocent - Sukkerprocent og saftanalyse Tørstoftprocent af rod og selve analysematrix med sukkerprocent og saftanalyse gennemføres ved Maribo Seed, Holeby. Specialforsøg med stokroetest udføres ved NBR Tlf

17 VPnr. V A; NFTS nr Afprøvning af sorter af majs til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Videncenter for Landbrug - Tystofte, Varde, Års Forsøgsplan: Målesorter Blanding (Anvil, Atrium, NK Bull, LG 30211), Anvil og Activate 112 led Udsædsmængde og anlæg: Alpha-design med 4 gentagelser. Der såes 10 frø pr. m 2 i 4 rækker med en frøafstand på 13,3 cm og 75 cm rækkeafstand. Sådybden er ca. 4-5 cm. Nettoparcellen består af de 2 midterste rækker, der omgives af én værnerække på hver side. Detailplan for forsøgene på Varde og Års udarbejdes af Agrotech. randomiserer selv forsøget på Tystofte. Såning ved Tystofte foretages af Agrotech med enkornssåmaskine omkring 1. maj. Udsæden er ikke bejdset mod fugle, derfor henstilles det til at man er særligt opmærksomt på fugle der optræder i flokke. Gødning: Der placeres ca 150 kg startgødning NP med S, Mg og B, og gødskes i øvrigt efter NaturErhvervstyrelsens normer for majs. NB: Alle notater vedr grundbehandlinger som fx forfrugt, JB nr. såtidspunkt, gødningstildeling, vanding, ukrudts-, svampe- og insekticidsprøjtninger samt høstdato registreres i Nordic Field Trial System. Login kan fås ved hendevendels til Andrea Schiemann Behandling: Ukrudtsbekæmpelse med anerkendte ukrudtsmidler. Der kan som sidste udvej anvendes MajsTer hvis der forekommer meget græsukrudt. MajsTer menes at have sortsspecifik effekt, og skal derfor anvendes med stor varsomhed! Fritfluer bekæmpes med 1 eller 2 behandlinger, første gang ca. 14 dage efter fremspiring når majsen har 1,5 blad. Notater: - Forfrugt. - JB-nr (vurderet). - Rækkeafstand. - Parcelstørrelse (brutto & netto). Dato for - Såning. - Fremspiring. - Høst. Alle behandlinger, notater og datoer registreres i forsøgsskema og returneres til NATURERHVERV, AfS efter forsøgets afslutning. Bedømmelser i vækstperioden (3. gen): - Kulderesistens, ved sortsdifferentiering (5-15 cm høje planter). Skala 0-10, 10=helt friske (grønne) planter, 0=svage (gule) planter ca 20/5. - Afgrødedækning, % dækning af jord (ca. 1/7). - Plantehøjde, cm fra jordoverflade til bladspids (ca. 1/7). - Dato for begyndende blomstring for hanblomst. Målinger inden høst (3. gen): - Kolber angrebet af fusarium (%). I værnerækken trækkes svøbet ned på kolberne på 20 planter i træk. Der begyndes 3 m inde i parcellen, og der vælges den største kolbe på hver af de 20 planter. Alle kerner på kolben skal være blotlagt. Der tælles antal kolber med hvidlig eller rødlig belægning på kernerne, og dette omregnes til procent angrebne kolber. - Planter angrebet af majsbrand (%). - Bladplet (% dækning af blade). Majsøjeplet (% dækning afblade). Målinger kort før høst (3. gent) : - Plantebestand, planter/m2 (m2, korrigeret for rækkeafstand) og totale antal planter. Antal planter tælles på 10 meter række. - Kolber pr. m2. Antal kolber tælles på 10 meter række. - Plantehøjde, cm fra jordoverflade til hanblomst. - Sideskud, % planter. - Knækketilbøjelighed, skala 0-10, 10=100% knækkede stængler. - Lejesæd/væltetilbøjelighed, skala 0-10, 10=100% væltede planter. - Antal planter med blottet kolbe (%), kolbedækning. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. Straks efter høst: - Planter angrebet af Fusarium (fodsyge, mørkfarvede stubbe og rødder) pr. række. Tørstofbestemmelse for høsttidspunkt: dage før forventet høst høstes minimum 3 planter i træk i værnerækken i hver parcel i led 3 (Anvil), led 4 (NK Bull), led 8 (Atrium) og led 16 (LG30211). Plantern snittes for tørstofbestemmelse og Gerhard Deneken underrettes. Høst: Alle sorterne indenfor en afdeling høstes samme dag. Der startes først på formiddagen når duggen er forsvundet. Der høstes i stadie med tørstofindhold på 30-32% i målesorten (kernerne er dejagtige og der kan netop ikke klemmes en dråbe vand af mellemste kerner i kolben). Planterne høstes med 30 cm stub. Kolbe: Dagen før høst udtages kolber fra række 1. (værn) af led. til tørstofbestemmelse på Tystofte. Kolben plukkes og snittes, med enrækkeshøsteren og indvejes i tørreskab. Hele planten: Række 1. (værn) fjernes. Række 2+3 høstes samtidigt, og der udtages ca. 800 gram i een prøver pr. parcel til tørstofbestemmelse på Tystofte. De 4 parcelposer med nedtørret prøve sendes til Steins samlet i én pose pr. led, påført label. Efter aftale afhentes prøverne af Steins. Følgende informationer registreres: - Tørstofprocent i kolben m. svøb i 1. værnerække (Tyst.). - Nettoparcelstørrelse. - Grøntudbytte pr. parcel for hele planten i 2+3 række. - Tørstofprocent pr. parcel for hele planten i 2+3 række. Analyser: Tystofte gennemfører tørstofanalyser ved max. 60 C af de høstede parcelprøver. Tystofte leverer de 4 parcelprøver pr. led (række 2+3) til Steins, der foretager neddelingen til én fællesprøve pr. led. Prøven formales af Steins. Agrotech laver plantørring i marken på parcelniveau, neddeler og sender prøverne til Steins. Analyser foretages på hele planten i række 2+3. Der analyseres for råprotein (%), træstof (%), råaske (%), sukker (%), stivelse (%), EFOS kvæg (%), NDF i tørstof, total. Identitetsundersøgelser: For at sikre sorternes identitet kontroldyrkes sorter anmeldt i landsforsøgene ved Tystofte. Den fremsendte udsæd må kun bruges til gennemførelse af forsøget. Revideret 05/03/14 Tlf

VP-forsøgsplaner 2015

VP-forsøgsplaner 2015 VP-forsøgsplaner 2015 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

VP-forsøgsplaner 2016

VP-forsøgsplaner 2016 VP-forsøgsplaner 2016 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20070011A, LCnr. 01-104-07-07 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Observationsparceller 2015

Observationsparceller 2015 VP OVERSIGTER_15 / OBS-steder Observationsparceller 2015 Parcelstørrelse i m 2 Vinterhve Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vårhvede 295 Abildgård MS MS MS MS MS MS MS 1 Askov 20 20 20 20 20 20

Læs mere

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Værdiafprøvningen udbytteforsøg af landbrugsplanter

Værdiafprøvningen udbytteforsøg af landbrugsplanter J:\Admin\TystofteFonden\IT\Hjemmeside\Afprøvning\VP-oversigter\VP OVERSIGTER_13 VP-steder Værdiafprøvningen 2013 - udbytteforsøg af landbrugsplanter Vinterhvede Bagehvede- kvalitet Bagehvede - Udbytte

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD OBSERVATIONSPARCELLER 2014 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen 1 2 Observationsparceller 2014 Brønderslev Aakirkeby Hobro Abildgård Foulum Holstebro Koldkærgård Dyngby Sejet Askov

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen OBSERVATIONSPARCELLER 2015 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen 1 Observationsparceller 2015 Brønderslev Aakirkeby Abildgård Foulum Hobro Holstebro Koldkærgård Dyngby Sejet Skibby

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

De bedste sorter med de bedste bejdsninger

De bedste sorter med de bedste bejdsninger Vintersæd 2010 Vinterraps side 2-3 Foderhvede side 4-5 Industri-, brød- og hybridhvede side 6-7 Vinterbyg side 8-9 Rug, hybridrug og triticale side 10-11 Efterafgrøder side 12-13 Sortimentsoversigt side

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca. Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:

Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere