Den antropogene drivhuseffekt
|
|
- Emma Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Den antropogene drivhuseffekt Skrevet af: Klaus Krogsbæk Offentliggjort: 15. juni 2014 Såvel de naturlige drivhusgasser som de globale gennemsnitstemperaturer er i stigende grad påvirket af menneskets egen aktivitet. Det har betydet stigende udledning af drivhusgasser og global opvarmning. Også kendt som den antropogene drivhuseffekt.[1] Uden den naturlige drivhuseffekt ville temperaturen nær jorden ikke være de nuværende 14,5 grader celsius men derimod -18 grader celsius.[2] Men den gennemsnitlige temperatur på den nordlige halvkugle har i de seneste 1400 år aldrig tidligere været så høj som i dag.[3] Siden begyndelsen af det 20. århundrede er temperaturen steget med ca. 0,75 grader celsius; den største stigning forekom i perioden , som på alle kontinenter var det hidtil varmeste årti, nemlig 0,21 grader celsius varmere end årtiet forud. Trods den kølende effekt af vejrfænomenet La Ninã[4] var 2012 det niende varmeste år siden 1850[5]. Temperaturen på jordoverfladen lå gennemsnitlig 0,45 grader celsius over de 14,0 grader celsius i referencetidsrummet Dermed ligger 17 af de 18 varmeste år siden 1850 i tidsrummet Rekordårene var 2010 (+0,53 grader celsius), 2005 (+0,52) og 1998 (+0,51). FN s klimaråd IPCC[6] har betegnet den globale opvarmning i anden halvdel af det 20. århundrede som utvivlsom og som meget sandsynlig (dvs. med en sandsynlighed på 90 pct.) forårsaget af menneskets handlinger. Hovedårsagen er den accelererende udledning af drivhusgasser.[7] Udledning af CO2-drivhusgas Med en andel på ca. trefjerdedele af de samlede emissioner[8] er CO2 (kuldioxid) den vigtigste drivhusgas. Den stammer overvejende fra forbrændingen af fossile energikilder og i mindre grad fra afskovning.[9] [10] Menneskeheden har i 2011 samlet set udledt 38,1 mia. tons CO2 mere end 100 gange så meget som i tiden umiddelbart efter industrialiseringens begyndelse (1850: 350 mio. tons).[11] Ca. 90 pct. (34,8 mia. tons.) stammer fra forbrænding dels af fossile energikilder (kul 14,8 mia. tons, råolie 11,7 mia. tons, naturgas 6,6 mia. tons) og dels fra cementproduktion (1,7 mia. tons). Ca. 10 pct. (3,3 mia. tons) stammer fra ændringer i landudnyttelse fx afskovning (hvilket er mindre end i 90 erne). Stigningen i CO2-emissionen fra fossile brændstoffer og cementproduktion accelererede i 1990 erne med 1 pct. om året og 3,1 pct. mellem år 2000 og Kulstofintensiteten i verdensindustrien er siden 2010 begyndt at stige igen. Denne udvikling kan bl.a. tilskrives den stigende energiudnyttelse af kul, som var +4,9 pct. mellem 2006 og I Kina, som siden 2006 har udledt mere CO2 end USA, steg emissionen i 2011 med 9,9 pct. og i Indien med 7,5 pct. 62 pct. af den globale emission kommer fra de fire største udledere: Kina (28 pct.), USA (16 pct.), EU (11 pct.) og Indien (7. pct.). Udregnet pr. hoved ligger USA forrest (17,21 t pr. år), EU (7,31 t pr år), Kina (6,6 t pr år) og Indien (1,8 t pr år). Den faktiske globale emissionsudvikling ligger dermed på linje med den mest pessimistiske af de i alt fire scenarier, som Verdensklimarådet lagde til grund for sin rapport (september 2013).[12] I dette scenarie anses en temperaturstigning frem mod slutningen af århundredet på 4,8 gr. C for sandsynlig. 1 / 6
2 Udledning af ikke-co2-drivhusgas Også emissionen af ikke-co2-drivhusgasser vil fortsætte. De steg mellem 1990 og 2005 med i alt 10 pct. til 10,8 mia. tons CO2-ækvivalenter og tegner sig dermed for ca. en fjerdedel af de globale drivhusgasmissioner. Den vigtigste gas i denne gruppe er CH4 (metan)[13] med en stigning i emissionen på 9 pct. til 6,8 mia. tons CO2-ækvivalenter, fulgt af N2O[14] med en stigning på 4 pct. til 3,4 mia. tons CO2-ækvivalenter. Resten af gasserne tegner sig for 0,6 mia. tons CO2-ækvivalenter - en lille gruppe men med en vækst på 128 pct. Denne udvikling vil forstærkes i det kommende årti. Der forventes en stigning på ikke-co2-drivhusgasser mellem 2005 og 2030 på 43 pct.[15] De frigivne drivhusgasser forbliver i atmosfæren i lang tid - fra 12 år for CH4 s vedkommende, over 120 år for CO2 til flere tusinde år (for SF6 op til 3200 år[16]) - før de igennem permanente kemiske/biologiske processer (som fotosyntese for CO2 s vedkommende) igen forsvinder. Hvor meget drivhusgas, der ophobes i atmosfæren, afhænger ikke kun af niveauet for emissioner men også af effektiviteten af de såkaldte dræn. I CO2-kredsløbet er skove og oceaner de vigtigste dræn. Mellem 1958 og 2010 blev 56 pct. af den menneskeskabte CO2-emission drænet (optaget).[17] Skove og oceaners dræn-kapacitet er dog i den seneste tid taget af. Af et i 2010-frisat ton CO2 bliver kun halvdelen drænet af oceanerne og biosfæren, mens den anden halvdel fører til en hurtigt stigende andel af CO2-koncentration i atmosfæren. Koncentrationen af de vigtigste drivhusgassers CO2 i atmosfæren er på årsgennemsnit (2012) steget til rekordniveauet 392,58 ppm (parts per million) en så høj andel blev formentlig nået sidst for en million år siden eller muligvis for hele 30 millioner år siden. Stigningen fra året forinden var på 2,59 ppm og lå dermed tydeligt over gennemsnitsstigningen i 1990 erne på +1,5 ppm pr år. En yderligere stigning af koncentrationen forøger sandsynligheden for ikke-lineære effekter - som fx når oceanerne, som på grund af stigende CO2-indhold i dag er næsten lige så forsurede[18] som i tiden omkring dinossauernes[19] uddøen, kan aftage mindre eller ingen CO2 fra luften. Koncentrationen af den næstvigtigste drivhusgas CH4 (metan) steg efter en næsten tiårig stagnationsfase og lå i 2011 på ca ppb og med en faktor dermed over de kendte data fra den førindustrielle værdi ( ppb) kendt fra isborekerneanalyserne. En mulig forklaring på den fornyede stigning i koncentrationen er frisættelsen af metan fra den arktiske permafrostgrund, hvis areal reduceres i kølvandet på den globale opvarmning. Koncentrationen af N2O (lattergas) er steget siden slutningen af 1970 erne med ca. 8 ppb pr. tiår og lå i slutningen af 2012 på ca. 325 ppb. Vandstanden stiger Som følge af drivhusgassernes lange opholdstid i atmosfæren er en yderligere opvarmning af klimaet i det kommende tiår ikke til at forhindre. Hvor meget temperaturerne stiger - og hvad de dermed forbundne klimafølger bliver - er i høj grad afhængig af, om - og i så fald hvor meget - den menneskeskabte emission kan formindskes. I Verdensklimarådets scenarier for det 21. århundrede stiger opvarmningen i bedste fald 1,8 grader celsius - og i værste fald op mod 6,4 grader celsius. Den globale opvarmning fører til en forhøjelse af havenes vandspejl (dvs. den højde som vandoverfladen ligger i), hvilket skyldes gletsjernes smeltning og den termiske udvidelse af oceanerne. Havspejlet er de senere år steget hurtigt, og det aktuelle gennemsnitsspejl ligger allerede ca. 20 cm over niveauet i Hvordan niveauet vil udvikle sig i fremtiden hænger bl.a. sammen med, hvordan de arktiske og antarktiske ismasser reagerer på den kommende temperaturstigning. I Klimarådets forudsigelser for havspejlets stigning frem til slutningen af dette århundrede (18-59 cm) er en tiltagende smeltning af disse ismasser hidtil ikke indregnet. Hvad angår de arktiske isflager kan dette imidlertid godt blive tilfældet. I slutningen af sommeren dækkes store arktiske arealer af pakis; de seneste år er disse imidlertid gået uventet hurtigt tilbage. 2 / 6
3 Den 16. september 2012 rekord-skrumpede isarealerne ned til 3,41 mio m2, hvilket er ca. halvdelen af gennemsnittet fra Den hidtidige bundrekord fra 2007 blev dermed undergået med 18 pct. Også tykkelsen og stabiliteten af isen på Arktis går hurtigt tilbage - i gennemsnit med 2,5 m de seneste 10 år. Hvis isen på Arktis smelter så hurtigt (10 pct. pr tiende år, m2 pr år), kan Nordpolen i 2050 være komplet isfri. Klimaet i Arktis risikerer dermed at blive varmere, eftersom isflagerne så vil reflektere mindre solstråling, og polarhavet samtidigt opvarmes (isflagerne reflekterer sollyset med 80 pct., vandarealer absorberer op til 90 pct.). Dette kan igen accelerere smeltningen af de grønlandske ismasser. I slutningen af 2012 var næsten hele den grønlandske overflade for første gang blotlagt for is. Også vandspejlet vil i så fald stige hurtigere end hidtil antaget med 1 til 2 m yderligere frem til århundredeskiftet. Hvis de grønlandske gletsjere helt smelter bort, vil verdenshavene stige med 7 meter. Efter de nyeste modelberegninger kan dette kun forhindres, hvis opvarmningen indskrænker sig til at stige med 1,6 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau. Den uventede stærke opvarmning af Arktis kan allerede i dag føre til ekstreme vejrforhold i Europa. Der er tegn på dette i og med Jetstrømmen en kraftig vestlig vindstrømning rundt om Nordpolen bliver ustabil og derigennem øver indflydelse på vejret på andre breddegrader. Sådan blev fx skovbrænde i Rusland 2011/2012, det ekstreme regnvejr med oversvømmelse i Pakistan i 2010 og den usædvanligt lange vinter i Tyskland i 2013 af meteorologerne sat i forbindelse med en blokade af Jetstrømmen. Antarktis Også temperaturerne i det samlede Antarktis i de seneste 50 år er steget (i den vestlige del med gennemsnitligt 0,17 grader celsius, i den østlige del med 0,10 grader celsius pr årti og dermed sammenlignelig med opvarmningen på den sydlige halvkugle). Dette kan hænge sammen med den succesfulde kamp mod hullet i Ozonlaget, fordi den stigende ozonværdi indirekte ændrer luftcirkulationen over Antarktis. Tabet af ni store isshelf-flader[20] i de seneste 50 år hænger sammen med opvarmningen. I alt er kvkm isareal gået tabt. Wilkins-isshelfen ( kvkm) er på nippet til at brække af. Den hidtil opfattede særligt stabile Filchner-Ronne-isshelf kan brække af hen i mod slutningen af dette århundrede. Som følge heraf vil kæmpemæssige vandmasser fra Antarktis strømme ud i havene med milliarder tons pr år tyve gange så meget som tidligere. Havspejlet kan alene af den grund stige med 44 mm pr 10. år. (Tabet af de samlede ismasser på Antarktis vil betyde en stigning af havstanden på 45 m.) Også bortsmeltningen af ikke-polare ismasser har taget til den seneste år. Gletsjerne skrumpede på verdensplan i 2011 med gennemsnitlig 115 cm vandækvivalenter.[21] Hastigheden hvormed gletsjerne smelter er siden år 2000 mere end fordoblet i sammenligning med tidsrummet ; siden 1980 summer de årlige tab sig op til i alt 15 m. En direkte årsagssammenhæng mellem den generelle opvarmning og de enkelte vejrsituationer lader sig vanskeligt påvise. Men eftersom en varmere atmosfære optager mere fugtighed og indeholder mere energi, forventer klimaforskerne generelt en stigning af tilfælde med ekstremt vejr. I slutningen af 2011 fremlagde Verdensklimarådet en rapport, som konkluderede, at fremtiden - med en sandsynlighed på mere end 99 pct. - vil føre til hedebølger, hyppigere og voldsommere regnvejr, mere sjældne kuldebølger og mere voldsomme oversvømmelser; mens tørke og højvand kun muligvis vil optræde mere hyppigt. Tropiske hvirvelstorme kan blive mere sjældne, men derfor måske også mere kraftige. De omfangsrige følger af en 3 grader celsius varmere verden vil betyde en stigning i havspejlet på 3 / 6
4 0,5-2 meter og vil i Asien med de lavtliggende og tætbefolkede områder betyde, at mellem mio. mennesker må flytte, da penge til bygning af diger ikke er tilstede. I Europa må der årligt investeres 40 mia. Euro i kystbeskyttelse for at forhindre flytningen af 19 mio. mennesker. I den sydlige del af Europa bliver somrene mindst 6 grader celsius end i dag. De tilgængelige friskvandsressourcer vil i de fleste lande blive færre i Europa vil de i gennemsnit falde med en tredjedel, i Spanien med to tredjedele og i Brasilien med helt op til fire femtedele, hvad der fører til en reduktion af Amazonas regnskove med mindst 10 pct. og måske helt op til 80 pct. I mange regioner vil det betyde mere tørke, i det sydlige Afrika forventes hver anden høst således at slå fejl. På verdensplan må op til 1 mia. mennesker forlade deres hjem, og op til 3 mia. mennesker vil miste adgangen til rent drikkevand. [22] De fattigste lande vil kraftigst mærke klimaforandringerne. Især vil en opvarmning i de tropiske regioner på op imod de frygtede 4 grader celsius frem mod 2100 få alvorlige følger.[23] Således vil den forventede stigning af vandspejlet rundt om Ækvator mærkes pct. stærkere end andre steder, hvad der medfører en øget risiko for kraftigere tropiske storme og oversvømmelser. De fremtidige gennemsnitstemperaturer vil ligge over det nuværende niveau for hedebølger, og tørke og fejlslagen høst vil blive oftere og voldsommere. Ovenstående tekst er et koncentrat af kapitlet Klimawandel (p ) i bogen Der neue Fischer Weltalmanach 2014: Zahlen - Daten Fakten von Redaktion Weltalmanach von FISCHER Taschenbuch, september Bogen er også kilde til tekstens konkrete data med mindre andre kilder eksplicit refereres. Dette er den første i en serie artikler under overskriften Klima og kapitalisme. I augustudgaven af Kritisk Debat fortsætter vi serien. [1] Antropogen: menneskeskabt [2] De globale temperaturer afhænger af atmosfærens evne til at reducere varmeudstrålingen fra jordens overflade. [3] Det ved man fra undersøgelser af træringe, koraller, isborekerner og sedimenter. (Sedimenter er aflejringer bestående af løse, usammenkittede partikler. Den danske undergrund er primært opbygget af sedimentære bjergarter. Sedimenter inddeles efter deres gennemsnitlige kornstørrelse i ler, silt (mineralfragmenter med kornstørrelse mellem ler og sand), sand, grus eller sten.) (se denstoredanske.dk) [4] La Ninã (spansk) betyder den lille pige. Fænomenet opstår, når vindene fra Stillehavet mod Australien blæser stærkere og mere påholdende end normalt. Mere vand føres mod Australiens kyst, hvorefter en kraftig skydannelse opstår. Konsekvensen bliver at det australske kontinent samt Sydøstasien og Oceanien får betydeligt mere nedbør end normalt, mens dele af Sydamerika får tørke. Temperaturen på visse steder ændres med omkring en halv grad i middeltemperatur. Fænomenet varer oftest omkring et halvt år, men perioder op mod to år er forekommet. (Kilde: Wikipedia) [5] Ifølge World Meteorological Organization. WMO er en organisation under FN og FN-systemets 4 / 6
5 autoritative stemme om udviklingen af Jordens atmosfære og dens samspil med have og klima m.v. [6] IPCC The Intergovernmental Panel on Climate Change ( Verdensklimarådet ) er et videnskabeligt organ under FN, som gennemgår og vurderer de nyeste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger relevant for forståelsen af klimaændringer. [7] IPCC s ordvalg er her oversat fra tysk fra Der neue Fischer Weltalmanach [8] dvs. udsendelse af forurenende stoffer [9] Igennem fotosyntesen bindes luftens CO2, og dermed fungerer fotosyntesen som bremse i CO2- kredsløbet. Fotosyntese er biokemiske processer, som sætter bl.a. planter og alger i stand til ved hjælp af solenergi at omdanne atmosfærens CO2 til organiske forbindelser og ilt. (kilde: denstoredanske.dk) CO2 kuldioxid er en farveløs, lugtfri gas uden egentlig giftighed. Kuldioxid dannes naturligt samt i stigende omfang ved forbrænding af fossilt brændsel (kilde: denstoredanske.dk) [10] Hvor meget en bestemte mængde drivhusgas bidrager til drivhuseffekten, bliver udtrykt gennem drivhuspotentialet GWP ( Global Warming Potential ). Det afhænger af den gennemsnitlige opholdstid for hver gas i atmosfæren og af dens evne til at absorbere varmestråler. Referenceværdien er virkningen af CO2 på klima over et tidsrum på 100 år. Værdien af drivhuspotentialet varierer fra 1 for CO2 (per definition) over 25 for metan til flere tusinder for fluorholdige drivhusgasser. Summen af alle drivhusgasser bliver udtrykt i en CO2-ækvivalent. Klimarådet antager, at de globale emissioner mellem 1970 og 2004 steg med 70 pct. til 49 milliarder tons CO2-ækvivalenter. [11] Ifølge Global Carbon Project. GCP blev dannet for at hjælpe det internationale videnskabelige samfund til at etablere et enigt og fælles vidensgrundlag til støtte for den politiske debat og handling med henblik på at bremse stigningstakten af drivhusgasser i atmosfæren. GCP er bl.a. støttet af de australske og norske regeringer. [12] Rapporten Climate Change 2013: The Physical Science Basis blev offentliggjort fredag den 30. september 2013 på en pressekonference på IPCC s hovedkvarter i Stockholm. [13] Metan (el. methan) - CH4: farve- og lugtløs gas og hovedbestanddel af biogas og naturgas og er en væsentlig komponent i kulgas, grubegas, sumpgas og kloakgas. Metan (naturgas) anvendes til opvarmning, elproduktion, belysning og i den kemiske industri som råstof for fremstilling af carbon black, acetylen, syntesegas (til især ammoniak og methanol) og klorerede metaner. (Kilde: denstoredanske.dk) [14] N2O - lattergas er en farveløs, ikke-brændbar gas. Navnet "lattergas" skyldes den virkning, denne gas har på mennesker, der inhalerer den. Lattergas bruges bl.a. som bedøvelsesmiddel, drivgas til barberskum og fødevarer samt iltningsmiddel for forbrændingsmotorer. (kilde: Wikipedia.dk) 5 / 6
6 [15] Ifølge USA s miljøbeskyttelsesagentur United States Environmental Protection Agency (EPA) [16] SF6 svovlhexaflourid er en ekstrem kraftig drivhusgas med en CO2-ækvivalensfaktor på Det betyder, at udledning af 1 kg SF6-gas svarer til udledningen af 23,9 ton CO2 (kilde: energinet.dk). [17] Ifølge Global Carbon Project [18] Forsure: at gøre sur [19] Dinosaurus opstod for 230 millioner år siden og blev i kraft af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til slutningen af kridttiden (145,5 til 65,5 millioner år siden), hvor de uddøde. [20] En isshelf er en tyk flydende platform af is, der dannes hvor en gletsjer strømmer ned til en kystlinje og ud i havet. Isshelfs findes kun i Antarktis, Grønland og Canada. [21] Efter angivelser fra World Glacier Monitoring Service (WGMS) [22] Ifølge det britiske Royal Society. [23] Ifølge et studie fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung (nov. 2012) bestilt af Verdensbanken. 6 / 6
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereKlima for begyndere. Af Klaus Krogsbæk
Klima for begyndere Af Klaus Krogsbæk Hvorfor opvarmes kloden, hvad sker der, når den opvarmes? Hvad er drivhuseffekten, og hvad er drivhusgasser? Denne tekst skrevet af en lægmand for lægfolk - er et
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereKlimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereGrøn kobling. En publikation om platformen "Grøn kobling"
Grøn kobling En publikation om platformen "Grøn kobling" Introduktion Denne publikation om platformen "Grøn kobling" er et standpunktsdokument med indsamlede oplysninger om konsekvenserne ved brug af drivhusgassen
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mere