Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast"

Transkript

1 Kapitel 2. Luft Natur og Miljø, 2001, Udkast 2.1 Indledning Luftforurening som miljøproblem Forureningen af atmosfæren er ikke noget nyt fænomen knyttet til den industrialiserede verden. Den tidlige historieskrivning og litteraturen vrimler med hentydninger til den dårlige luft i byerne. Men problemerne er vokset i både geografisk og tidsmæssig skala i takt med den globale befolkningsudvikling og industrialiseringen. Samtidig er der ved udviklingen og væksten i trafik og industri kommet nye stoffer til. Det er velkendt, at menneskelige aktiviteter har betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og her har skadelige virkninger på mennesker, dyr, planter, bygninger og materialer. Især har forureningen med partikler i de senere år givet anledning til bekymring, på grund af de sundhedsskadelige effekter der er knyttet til - især- de små partikler. Dette problem er nærmere belyst i en tema-artikel. Luftforurening er ikke kun et lokalt problem. Vinden kan transportere skadelige stoffer over lange afstande.idanmarkkommerenstordelafluftforureningenlangvejsfra-ogsåfrakilder,der ligger op til flere tusinde kilometer væk (afsnit 2.4). På regionalt niveau fører det til negative påvirkninger som f.eks. forsuring af skovøkosystemer, søer og vandløb samt eutrofiering af havet. Forurening med ammoniak, der i det væsentlige stammer fra landbrugsaktiviteter, er et voksende problem, ikke kun for vandmiljøet, men også for en række sårbare naturtyper på land. Det emne behandles også i en tema-artikel. De menneskelige aktiviteter har efterhånden nået et omfang, hvor udslip til atmosfæren ændrer dens globale sammensætning ikke i de basale komponenter, men for koncentrationen af en række væsentlige sporstoffer. Det giver anledning til to problemer: En nedbrydningen af ozonlaget, der skyldes anvendelsen af en række - i det væsentlig industrielt fremstillede - forbindelser (CFC mv.). En forøgelsen af den naturlige drivhuseffekt, der er afgørende for Jordens og atmosfærens varmebalance og dermed for det globale klima. Her er årsagen de såkaldte drivhusgasser i det væsentlige kuldioxid, metan og lattergas. Det er karakteristisk, at der i begge tilfælde er tale om helt ugiftige forbindelser altså om mere indirekte miljøpåvirkninger end ved de klassiske luftforureninger. En nedbrydning af ozonlaget (afsnit 2.5) vil føre til forøget UV-stråling ved jordoverfladen og dermed have en række skadelige virkninger på natur og menneskelig sundhed. Virkningerne vil ikke være ens overalt, men de vil alle steder være negative. Hovedårsagen - anvendelsen af CFC og lignende forbindelser - er identificeret, stoffernes udfasning er mulig, og den er i mange tilfælde iværksat som følge af internationale aftaler. Forøgelsen af drivhuseffekten og de deraf følgende klimaændringer (afsnit 2.6) er et langt mere kontroversielt problem. Selvom der efterhånden stort set er videnskabelig enighed om mekanismerne, er omfanget og fordelingen af effekterne endnu ikke afklaret. I spillet vil der både blive vindere og tabere, og en bekæmpelse vil kræve globale omstruktureringer i både energi og fødevaresektoren. Dette skal ske samtidigt med at verdensbefolkningen fortsat stiger, og udviklingslandene får en højere materiel levestandard. Til trods for internationale bestræbelser for 1

2 at begrænse udslippet af drivhusgasser og en forventet udvikling af mere bæredygtig teknologi, må det derfor anses for overvejende sandsynligt, at et vist mål af klimaændringer er uundgåeligt. Det overordnede mål er stadig en opbremsning af udviklingen, men samtidigt er det nødvendigt at forberede sig på uundgåelige ændringer. Både på det videnskabelige og det samfundsmæssige plan hænger de to globale problemstillinger sammen og sammen med andre luftforureningsproblemer: Flere forbindelser kan både nedbryde ozonlaget og forøge drivhuseffekten. En nedbrydning af ozonlaget kan modvirke den globale opvarmning, og omvendt kan en global opvarmning påvirke nedbrydningen. Luftforurening i troposfæren med ozon forøger drivhuseffekten, medens svovlforurening modvirker opvarmningen. Hertil kommer, at de forskellige miljøpåvirkninger vekselvirker og antagelig i mange tilfælde vil forstærke hinanden. 2.2 Luftforurening - kilder og udslip Virkningen af forurenende stoffer i atmosfæren er uafhængig af, om der er tale om menneskeskabte eller naturlige udslip. Det er selvfølgelig umiddelbart lettere at regulere menneskeskabte udslip, men grænsen mellem det naturlige og det menneskeskabte er ikke skarp. F.eks. udsender nåleskove og anden vegetation flygtige kulbrinter (isoprener og terpener), og moser og andre vådområder udsender metan. Udslippet af disse stoffer afhænger derfor af vores arealanvendelse. Således skønnes det at en stor del (ca. 30%) af de samlede udslip af kulbrinter stammer fra skovområder og landbrug i Europa. Det har en væsentlig betydning for dannelsen af fotokemisk luftforurening. Menneskeskabte udslip Hovedkilden til den menneskeskabte luftforurening er anvendelsen af de fossile brændsler kul-, olie- og gasprodukter. Ved forbrændingen dannes forskellige stoffer, nogle er direkte forbrændingsprodukter andre skyldes urenheder i brændslet. Fra trafik dominerer fx kvælstofoxider (NO x ), forskellige flygtige organiske forbindelser (VOC), kulilte (CO) og partikler. Industrien udsender de samme stoffer, men ofte i væsentligt andre blandingsforhold, typisk flere kulbrinter, end trafikken. Fra fx de danske kulfyrede kraftværker er der et væsentligt indhold af svovldioxid (SO 2 ), selvom diverse tiltag har medført en væsentlig reduktion. Fra landbrugets husdyr er der store emissioner af ammoniak (NH 3 ). Forbruget i husholdningen af flygtige organiske forbindelser såsom forskellige opløsningsmidler, maling, lakker, osv., der indeholder flygtige organiske forbindelser (VOC), er desuden væsentligt. Eksempler på flygtige organiske forbindelser er: ethen, propen, ethyn, benzen og toluen, som har gode egenskaber som opløsningsmidler for fedt og lim. Opgørelser og usikkerheder Det er vanskeligt at opgøre udslip af luftforurening præcist, fordi kilderne er så forskelligartede og mangfoldige. Fx afhænger en bils udslip af dens type og alder, indstillingen af motoren, om den har katalysator, og af temperaturen i luften. Desuden er kørselsmønsteret af betydning såvel kørslens type som førerens temperament. Ved specielle undersøgelser kan man måle udslip fra en konkret kilde - fx en bil eller en skorsten direkte. Man kan også foretage direkte trafiktællinger. Men i de fleste tilfælde beregnes udslip ved anvendelse af såkaldte emissionsfaktorer, der er 2

3 eksperimentelt bestemte gennemsnitsværdier for udslip som funktion af brændstofforbrug, eller omfang af aktivitet. Nationale udslip De Europæiske lande er forpligtede til at lave opgørelse over emissionerne i de enkelte lande. 3

4 2000). Figur Udviklingen i danske udslip af de væsentligste luftforureninger for perioden samt fordelingen på sektorer. (Kilde: Illerup m.fl. 2000) 4

5 Typisk vil resultatet være ét samlet tal pr år pr land for hvert stof. Nogle lande opgiver imidlertid tallene i et gitternet, der i bedste tilfælde har en opløsning på 50 km x 50 km. Det anvendes til beregning af langtransporteret luftforurening, men det er for upræcist, hvis man i lokalskala vil beregne, hvordan niveauerne varierer med årstiden og tiden på døgnet og hvilke typer af kilder, der fører til de forskellige emissioner. Her kræves detailundersøgelser. Udviklingen i danske udslip Figur viser de danske udslip af en de væsentligste luftforureninger, både fordelt på sektorer og med forløb i tid. SO 2 Langt den største del af SO 2 -udslippet stammer fra forbrænding af fossile brændsler hovedsageligt kul og olie på kraft- og fjernvarmeværker. Emissionerne er faldet markant gennem 80 erne og 90 erne. Det skyldes anvendelse af brændsler med lavere indhold af svovl samt stigende anvendelse af afsvovlingsanlæg på de større værker. Fra 1998 til 1999 er SO 2- emissionen fald med 27%. Det er et resultat af reduceret forbrænding af kul mens anvendelsen af naturgas og vedvarende energi er forøget. Faldet skyldes også forsat udbygning med afsvovlingsanlæg. De relativt store udsving i emissionerne skyldes handel med elektricitet på tværs af landegrænser, og de store emissioner i 1991 og 1996 er et resultat af stor eleksport. NO x Omkring halvdelen af de danske NO x -emissioner stammer fra vejtrafik og andre mobile kilder. En anden stor kilde er kraftværkerne. I de senere år er der sket et fald i det samlede udslip af NO x, og som for SO 2 -emissionen er NO x -emissionen faldet markant fra 1998 til Det skyldes at emissionerne er reducert fra såvel kraftværker som vejtrafik. Mindre eksport af elektricitet er sammen med mindre anvendelse af kul årsagen til en reduktion på 24% fra kraftværkerne. Selvom vejtrafikken er steget, er dens emissioner faldet siden Det skyldes indførelsen af katalysatorbiler fra dette år. CO 2 CO 2 -udslippet stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Den aktuelle CO 2 -emission er faldet med 5% fra 1998 til Det skyldes hovedsagelig mindre eksport af elektricitet og højere udendørstemperatur i 1999 i forhold til Men også ændrede brændselsanvendelse fra kul til naturgas og vedvarende energi har bidraget til den lavere emission. Som et resultat de seneste års laver forbrug af kul stammer hovedparten af CO 2 emission nu fra forbrænding af olie. CO På trods af at alle nye benzinbiler siden 1990 er udstyret med katalysatorer, er vejtrafikken stadigvæk den dominerende CO-emissionskilde. men som det ses for NO x -emissionen har der været et signifikant fald i emissionen fra 1998 til Det skyldes at en stadig stigende andel af bilerne er udstyret med katalysatorer. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg giver betragtelige bidrag til den samlede emission. CH 4 Der er to store kilder til udslip af metan: Natur og landbrug. De naturlige kilder bidrager med mere end halvdelen af det samlede udslip, og dette bidrag kommer hovedsageligt fra iltfri nedbrydning af organisk stof. Udslippet fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning. NMVOC Udslippet af NMVOC kommer fra mange principielt forskellige kilder både menneskeskabte og naturlige - og kan inddeles i to hovedtyper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Vejtrafik og andre mobile kilder, såsom skibe og arbejdsredskaber, er hovedkilderne til NMVOC-emissioner 5

6 fra ufuldstændig forbrænding. Vejtrafik er stadig den største kilde, selvom emissionerne er faldet siden indførsel af katalysatorbiler i Emissioner fra fordampning stammer fra skov og brug af opløsningsmidler. N 2 O Landbruget udgør langt den vigtigste kilde til udslip af lattergas (N 2 O),dadettekandannesijord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Andre væsentlige kilder er drænvand og kystvand, hvor der ligeledes sker en bakteriel omdannelse af kvælstof. Dette kvælstof stammer dog i vid udstrækning fra landbrugets gødskning. NH 3 Landbruget tegner sig for næsten alt atmosfærisk emission af ammoniak. Kun en mindre del (2%) stammer fra trafiksektoren. Denne del er dog stigende som følge af stigende brug af katalysatorer mens landbrugets andel er faldende. Hovedparten af ammoniakemissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødningen (76%). Herudover er der bidrag fra tilførslen af handelsgødning (7%), afgrøder (15%) og ammoniakforbruget ved halmludning (2%). Der er også et bidrag fra tilførslen af spildevandsslam, men det er forsvindende (<1%). Tungmetaller Totale emissioner for 1990 og 1999: (kg) As Cd Cr Cu Hg Ni Pb Se Zn % red De vigtigste kilder til emission af tungmetaller er forbrændingen af fossile brændsler og affald. På trods af et øget brændselsforbrug fra 1990 til 1998, er der sket et markant fald i tungmetalemissionerne. Reduktionen ligge mellem 4% og 94% for henholdsvis Cu og Pb. De mindskede udslip skyldes i vid udstrækning øget anvendelse af røgrensningsudstyr på kraft- og fjernvarmeværker; herunder affaldsforbrændingsanlæg. For Pb skyldes faldet dog overvejende indførsel af blyfri benzin. Forsurende gasser Emission af danske forsurende gasser kan omregnes til syreækvivalenter, hvorved stoffernes potentielle syrevirkning kan sammenlignes (figur 2.2.2). Den største forsurende faktor i Danmark er kvælstof som stammer fra landbrugets ammoniakudslip. Emissionerne fra alle de forsurende gasser er faldet siden 1990; specielt er emission for SO2 faldet markant, og bidraget fra ammoniak er steget i relativ betydning fra 39 % til 47 %. Drivhusgasser Udslippet af danske drivhusgasser fordelt på menneskeskabte udslip og omregnet til CO 2 - ækvivalenter fremgår af figur CO 2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af CH 4 og N 2 O. De øvrige drivhusgasser HFC, PFC og SF 6 har en samlet andel af den totale CO 2 -ækvivalent på mindre end 1%. I modsætning til de forsurende gasser er reduktionen for drivhusgasserne meget mindre udtalt (jvf. i øvrigt afsnit 1.3, Energi). 6

7 Figur Fordelingen af Danmarks udslip af forsurende gasser for 1990, 1995 og 1999 omregnet til syreækvivalenter. (Kilde: Illerup m.fl. 2000). Figur Danmarks udslip af drivhusgasser for 1990, 1995 og 1999 omregnet til CO 2 ækvivalenter. Tallene er beregnet på basis af det faktiske udslip, som ikke er korrigeret for elimport ( Kilde: Illerup m.fl. 2000). Status i forhold til målsætninger Den grænseoverskridende luftforurening reguleres bl.a. gennem en række internationale konventioner under FN. De vigtigste konventioner er Convention on Long Range Transboundary Air Pollution (CLRTAP) som er nærmere omtalt i afsnit 2.4 (regional luftforurening), samt FN s konvention om klimaændringer (UN Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) under IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) som er omtalt i afsnit 2.5 om klimaændringer, samt i energiafsnittet (1.3). Status for Danmarks udslip af stoffer som er målsat i henhold til disse konventioner er samlet i tabel Reduktionsmålet i VOC-protokollen er en reduktion af de antropogene emissioner på 30% fra 1985 til Dette er opfyldt med en reduktion på 35%. I svovlprotokollen (Osloprotokollen 1994) underunece-konventionenerdanmarkforpligtedetilarreducereso 2 -emissionen med 80% fra 1980 til Dette mål vil sandsynligvis blive nået. Det generelle mål i NO x -protokollen er en stabilisering af NO x emissionen på 1987-niveau i I denne periode opnåede Danmark en reduktion på 11% og i 1999 var reduktionen 31%. Derimod må Danmark iværksætte nye tiltag hvis målet i henhold til Kyotoprotokollen skal nås jævnfør iøvrigt afsnit 1.3 Energi.. 7

8 Tabel Status for Danmarks udslip af stoffer målsat i henhold til de internationale konventioner om globale og grænseoverskridende luftforureninger. (Kilde: Illerup m.fl. 2000). Protokol Stoffer Basisår Målår Reduktions mål [%] CLRTAP svovlprotokol CLRTAP NO x - protokol CLRTAP VOCprotokol UNFCCC Kyotoprotokol 1) (endnu ikke ratificeret) Reduktion i 1999 [%] SO NO x (1994) 31 VOC CO 2, CH 4, N 2 O, HFC s, PFC s, SF s 1990: CO 2,N 2 O, CH : HFCer, PFCer, SF 6 1) EU s byrdefordelingsaftale om en EU 8% reduktion under Kyoto-protokollen. 2) Baseret på CO 2 -emissioner korrigeret for import af elektricitet i ) 5 17 Fremskrivning til målår (Fenhann, 1999) - 8

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling

TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling TEMA-rapport fra DMU Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Renere luft den danske indsats

Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Indhold 3 Forord 4 Et problem med voksende dimensioner 7 Fra udslip til skader 1 Dansk miljøregulering 12 Dansk energipolitik 14 Svovl og

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup 16 MiljøBiblioteket Red. Marlene Plejdrup Hovedland Ole-Kenneth Nielsen er kemiingeniør og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han er projektleder for de årlige opgørelser

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013.

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013. 25. november 2015 Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013. Af Anna Andriianets og Peter Rørmose I lyset af klimatopmødet COP21 om de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i Paris

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Sammendrag. Aktivitetsdata

Sammendrag. Aktivitetsdata Sammendrag Denne rapport dokumenterer den første detaljerede emissionsopgørelse af drivhusgasser og langtransporteret luftforurening for Færøerne. Emissionerne er opgjort efter IPCC s retningslinjer for

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

3.1 Udledninger fra transportsektoren

3.1 Udledninger fra transportsektoren Miljø og trafik 36 Miljø og trafik 3. Miljø og trafik Flere niveauer af miljøpåvirkning Transport bidrager til belastning af miljøet på flere niveauer: støj- og lugtgener, landskabspåvirkning, færdselsårer

Læs mere

Forurening Der er noget i luften

Forurening Der er noget i luften Miljø Forurening Der er noget i luften Luftforurening er en stor trussel mod klimaet på jorden. Klimaet er begyndt at ændre sig. Temperaturen stiger, og vi får varmere somre. Det er selvfølgelig dejligt

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere