By og Byg Resultater 021 Miljørigtig projektering af byggeri. Miljømål, virkemidler og målopfyldelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Resultater 021 Miljørigtig projektering af byggeri. Miljømål, virkemidler og målopfyldelse"

Transkript

1 By og Byg Resultater 021 Miljørigtig projektering af byggeri Miljømål, virkemidler og målopfyldelse

2 Miljørigtig projektering af byggeri Miljømål, virkemidler og målopfyldelse Pernille Hedehus Jørn Dinesen By og Byg Resultater 021 Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Miljørigtig projektering af byggeri Undertitel Miljømål, virkemidler og målopfyldelse Serietitel By og Byg Resultater 021 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Pernille Hedehus, Jørn Dinesen Redaktion Gusta Clasen Sprog Dansk Sidetal 23 Litteraturhenvisninger 22 English summary 23 Emneord Projektering, miljøbeskyttelse, miljøvurdering, byggeri ISBN ISSN Pris Kr. 62,50 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Lizzie Søby Omslag Marie Lübecker Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 021: Miljørigtig projektering af byggeri. Miljømål, virkemidler og målopfyldelse. (2002)

4 Indhold Forord...4 Miljørigtig projektering...5 Miljøkortlægning...6 Prioritering af miljøpåvirkninger...6 Miljømål...6 Virkemidler...7 Målopfyldelse...7 Miljømål...8 Referencer til brug for opstillingen af miljømål...8 Eksempel...9 Virkemidler...11 Helhedssyn og afgrænsning...11 Eksempel...12 Målopfyldelse...14 Virkemidler skal netop opfylde miljømålet...14 Metode til vurdering og verificering af målopfyldelsen...14 Eksempel...15 Samlet målopfyldelse for eksempelbyggeriet...20 Litteratur...22 Summary

5 Forord Bygherrer efterspørger i stigende grad miljørigtig projektering. De stiller miljøkrav og efterspørger miljøvenlige produkter, konstruktioner og drift i forbindelse med byggeprojekter. Bygherrens rådgivere skal derfor kunne rådgive om og formulere disse krav, så de er brugbare for de øvrige parter i byggeprocessen. De projekterende skal finde på nye løsninger, og byggevareproducenterne skal kunne levere varer, der opfylder kravene. Alle parter skal derudover kunne dokumentere deres arbejde. Projektet "Miljømål, virkemidler, deklarering af bygninger" er gennemført af NIRAS og By og Byg med støtte fra Miljøstyrelsen. Det overordnede mål med projektet har været at bidrage til at gøre miljørigtig projektering til et arbejdsredskab, der kan inddrages rutinemæssigt i byggeprojekter. På det mere konkrete plan har projektet bidraget til at gøre det lettere for de projekterende at gennemføre miljørigtig projektering ved at gøre det muligt at anvende By og Bygs model og pc-værktøj BEAT i arbejdet med at fastlægge miljømål og opstille virkemidler til at nå disse mål. Projektarbejdet er gennemført af Pernille Hedehus, NIRAS, som har været indstationeret hos By og Byg, og har haft By og Bygs Miljøgruppe som sparringspartner. En "nærgruppe", som detaljeret har diskuteret rapportens emner, har bestået af: Jørn Dinesen, Klaus Hansen og Ebbe Holleris Petersen fra By og Byg samt Anders Kirk Christoffersen fra NIRAS. Projektet har desuden haft en følgegruppe bestående af: Lone Kielberg fra Miljøstyrelsen, Jens Martin Eiberg fra BPS, Erik Christophersen fra By og Byg og Claus Pilvang fra NIRAS. Det samlede resultat af projektet er beskrevet i rapporten: Miljøvurdering af byggeri, der er publiceret af Miljøstyrelsen som Miljøprojekt nr. 689, 2002, mens denne rapport bringer et uddrag af den samlede rapport med det formål at give et hurtigt overblik over den anvendte systematik illustreret med eksempler fra det skolebyggeri, som projektets teorier blev afprøvet på. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima August 2002 Erik Christophersen Forskningschef 4

6 Miljørigtig projektering Miljørigtig projektering er et arbejdsredskab, som muliggør, at miljøhensyn kan indgå på lige fod med andre hensyn i projekteringen, fx funktionskrav og økonomi. Når man skal gennemføre miljørigtig projektering på et byggeprojekt, opstiller man først en række miljømål, der, hvis de opfyldes, vil betyde, at miljøbelastningen for det aktuelle byggeri begrænses. Man vælger miljømålene, så de begrænser de væsentligste miljøbelastninger. Det betyder ikke, at andre miljøpåvirkninger ikke betyder noget, blot at de ikke er behandlet særskilt i det konkrete byggeprojekt. Ved projekteringen og under byggeriet skal der stadig bruges sund fornuft, også i forhold til de øvrige miljøpåvirkninger Med henblik på at opfylde miljømålene opstiller man dernæst forslag til virkemidler. Det er nødvendigt at kunne vurdere om miljømålene opfyldes, dels for de enkelte virkemidler, dels således, at man som afslutning på et byggeprojekt kan gennemføre en vurdering af, i hvor høj grad de opstillede miljømål samlet blev imødekommet. Der er ikke én rigtig måde at foretage miljørigtig projektering på. Mål og virkemidler er forskellige fra byggeri til byggeri på grund af byggeriets forskellige placering, anvendelse, brugere mv. I denne rapport gennemgås faserne i miljørigtig projektering illustreret med eksempler fra et byggeprojekt, som viser de overvejelser og vurderinger, der skal foretages og diskuteres. Det at følge processen kan hjælpe til, at arbejdet bliver mere håndgribeligt, også for helt anderledes projekter. I gennemgangen er der lagt vægt på valget af virkemidler og vurdering af målopfyldelsen. Der er desuden fokuseret på samspillet mellem værktøjer og pragmatiske vurderinger, der fører frem til en vurdering af miljøforholdene samt på dokumentationen af indsatsen. Nedenstående skema viser faserne i miljørigtig projektering og deres formål, baggrund og resultat. Procedurer Formål Baggrund Resultat Miljøkortlægning Finde de potentielle miljøpåvirkninger Prioritering af miljøpåvirkningerne Identificere de miljøpåvirkninger, der skal begrænses, og til hvilke der skal opstilles Miljømål Oplysninger om lokalitet, form, funktion, teknik og materialer Miljøkortlægningen, politik, ønsker, krav, begrænsninger Kortlægning af potentielle miljøpåvirkninger Prioriterede miljøpåvirkninger Miljømål Opstille miljømål Prioriteringen Miljømål Virkemidler Finde virkemidler, der kan lede til opfyldelse af miljømålene Miljømål Virkemidler Målopfyldelse Kontrol, dokumentation Mål, virkemidler, beregningsværktøj Kontrol, dokumentation af målopfyldelsen 5

7 Miljøkortlægning Indledningsvis gennemfører man en overordnet kortlægning af projektets væsentligste miljøpåvirkninger samt disses effekter på miljøet, dvs. en opstilling af mulige miljøpåvirkninger for det aktuelle projekt. Kortlægningen gennemføres systematisk og berører således samtlige: Miljøpåvirkninger og deres afledte miljøeffekter Livscyklusfaser Fysiske hovedområder (lokalitet, form og funktion samt teknik og materialer). Miljøpåvirkninger i tilknytning til byggeriers livscyklusfaser (fremstilling, udførelse, drift og bortskaffelse) kan medføre mange forskellige miljøeffekter. Effekterne grupperes inden for 3 hovedområder: Ressourceeffekter (knappe energi- og materialeressourcer) Effekter på det ydre miljø Sundhedseffekter. Miljøkortlægningen vil som regel blive udført af en miljørådgiver og skal være gennemført senest i programfasen. Kortlægningen kan dokumenteres i et notat, der eventuelt vedlægges miljøprogrammet. Prioritering af miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningernes væsentlighed prioriteres efter, hvor alvorlige deres miljøeffekter er. Prioriteringen inddrager desuden bygherrens eventuelle miljøpolitik samt eventuelle bindinger på arkitektur, tekniske og økonomiske forhold, som måtte være lagt på det aktuelle projekt. Herudfra foretager man en prioritering af hvilke miljøpåvirkninger, der primært skal søges begrænset. Prioriteringen går desuden ud på at udpege de områder, hvor man får mest miljø for pengene/indsatsen. Prioriteringen foretages i reglen af miljørådgiveren, der fremlægger den til kommentarer/godkendelse hos bygherren. Prioriteringen skal være gennemført senest i programfasen og dokumenteres i et notat, som kan indeholdes i miljøprogrammet for projektet. Miljømål 6 Når der er enighed om prioriteringen af miljøpåvirkningerne, skal der formuleres målbare eller verificerbare mål for den videre projekteringsindsats, som skal tilstræbe at nedbringe de prioriterede miljøpåvirkninger. Miljømålene kan være få eller mange, bl.a. afhængig af hvilke miljøpåvirkninger, der er prioriterede. Det er essentielt, at miljømålene er målbare og verificerbare, dels for at man senere kan afgøre, om målene er opfyldt, dels som et redskab til at afgøre, om der skal tages flere virkemidler i anvendelse for at nå et konkret miljømål. Opstilling af miljømål foretages i reglen af miljørådgiveren. Miljømålene er relaterede til det konkrete projekt. Der kan selvfølgelig være et vist genbrug fra lignende projekter, men byggeriets lokalitet, bygherrens miljøpolitik og den fysiske udformning er sjældent helt ens for to byggerier. Miljømålene indarbejdes i projektets miljøprogram, der igen indarbejdes i byggeprogrammet. I kapitlet Miljømål er opstilling af miljømål og overvejelserne i forbindelse hermed uddybet, og der er endvidere givet eksempler i relation til eksempelbyggeriet.

8 Virkemidler Virkemidlerne er de løsninger, der skal føre til, at miljømålene kan opfyldes. Der opstilles en lang række alternative virkemidler som forslag. Virkemidlerne udarbejdes i reglen af rådgiveren og den projekterende, eller foreslås af rådgiveren, hvorefter den projekterende vurderer muligheden for at anvende dem i projektet. For de foreslåede virkemidler vurderes de totaløkonomiske konsekvenser, fx. udgifter til etablering, drift og nedrivning. Det er ikke overkommeligt at foretage detaljerede, totaløkonomiske beregninger, men det er muligt på et mere pragmatisk niveau at foretage skøn over de økonomiske konsekvenser. De virkemidler, der tages i anvendelse, er oftest et mindre udsnit af de forslag, der er udarbejdet, dels fordi flere af virkemidlerne kan være varianter af samme løsning, hvoraf kun en derfor kan vælges, dels fordi de kan udelukke hinanden. Oversigter over forslag til virkemidler, de besluttede virkemidler samt de totaløkonomiske konsekvenser bør dokumenteres i notater. De besluttede virkemidler/tekniske løsninger indarbejdes i projektmaterialet for de respektive fagområder, dvs. i tegninger, arbejdsbeskrivelser og andre kravspecifikationer. I afsnittet Virkemidler er opstilling af virkemidler diskuteret, og der er angivet en enkel metode til totaløkonomisk vurdering. Metoden vises anvendt på eksempelbyggeriet. Målopfyldelse Til slut foretages en vurdering af, om de foreslåede virkemidler kan opfylde det besluttede miljømål. Hvis det ikke er tilfældet, indarbejdes yderligere virkemidler, og vurderingen af målopfyldelsen gentages. I visse tilfælde må det konstateres, at et opstillet miljømål ikke kan opfyldes. Også på trods af, at der rent faktisk er indarbejdet en række virkemidler til opfyldelse af miljømålet. Vurderingen af målopfyldelsen og beslutningen om, hvorvidt der skal tages yderligere virkemidler i anvendelse, ligger i forslagsfasen. Man kan ved afslutningen af projekteringen vise resultatet af bestræbelserne i en samlet fremstilling af, hvorvidt de forskellige miljømål er opfyldt. Dette resultat kaldes samlet målopfyldelse. Den samlede målopfyldelse kan vises på forskellige måder. Er målene klart fremsat og målbare, er der mulighed for direkte at måle i hvor stor udstrækning, de er opfyldt. Der vil være situationer, hvor ikke alle miljømål er opfyldt 100 % dette skal i givet fald fremgå af vurderingen af målopfyldelsen. En samlet målopfyldelse udarbejdes i projekteringsfasen. Der er i afsnittet Målopfyldelse vist en metode til vurdering af målopfyldelsen samt en metode til verificering af den samlede målopfyldelse. Begge metoder er anvendt på eksempelbyggeriet. 7

9 Miljømål I miljøkortlægningen er det vurderet, hvor der vil kunne optræde miljøpåvirkninger med alvorlige miljøeffekter. Miljømål opstilles for at opnå en reduktion af disse. Sammenhængen i arbejdsprocessen er vist i nedenstående figur. Efter at miljøkortlægningen er gennemført, prioriteres de væsentligste miljøpåvirkninger. Til de miljøpåvirkninger, der herved udpeges, udarbejdes miljømål. Figur 1. Sammenhæng i arbejdsprocessen fra miljøkortlægning til valg af virkemidler. Miljømål bør så vidt muligt udpege målbare eller verificerbare tiltag. Antallet af mål, der opstilles for et byggeprojekt, skal begrænses, ellers bliver de for uoverskuelige at arbejde med. Målene skal desuden være korte og forståelige. Det er bedst at udarbejde miljømålene så generelle som muligt (men stadig målbare) for at lade flere muligheder stå åbne til beslutning senere i processen/projekteringen. Der vil således være frit spil i valgene af virkemidler, og man har ikke på forhånd fraskrevet sig muligheder for at nedbringe miljøpåvirkningen på en bestemt måde. Ved opstilling af miljømålene bør man tage såvel globale som regionale og lokale hensyn. Bygherrens miljøpolitik vil ofte prioritere det lokale miljø (fx indeklimaet) højest. Økonomi og politiske krav, fx afgifter/tilskud, har desuden en stor indflydelse på mål og virkemidler. Referencer til brug for opstillingen af miljømål Jo mere entydigt og målbart målet er defineret, jo lettere er det siden hen at vurdere om målet er opfyldt. Derfor kan det betale sig at arbejde med målene for at få opstillet dem så konkret og verificerbart som muligt. For at kunne gøre det, kan det fx være nødvendigt at kende referenceværdier for energiforbrug, materialeforbrug, støj m.m. Sådanne referenceværdier findes ikke altid, og man må derfor ofte overveje hvilke tilnærmede værdier, man kan bruge eller hvilke antagelser, man kan anvende i stedet. Forbrugsdata for forskellige bygningskategorier kan hentes i ELO's nøgletalsrapport (Energiledelsesordningen, 1999), som indeholder forbrug af el, varme og vand for forskellige bygningskategorier. På materialesiden er der færre opgørelser. En rapport om materialeforbruget i byggebranchen: Byggeriets materialeforbrug (Miljøstyrelsen, 1993) kan i visse tilfælde anvendes. 8

10 For indeklimaforhold findes i Indeklimahåndbogen (Valbjørn, Lautsen, Høwisch, Nielsen & Nielsen, 2000) en række retningslinier og anbefalede værdier, som ligeledes kan bruges som referencer. Desuden findes der indeklimamærkning for forskellige byggevarer. For en del forhold kan man stille krav i forhold til bygningsreglementets mindstekrav. Eller man kan tage udgangspunkt i et konkret og velkendt byggeri, hvor målet kan være, fx at blive lige så god eller 20 % bedre på udvalgte områder, eller fx at affaldsmængder skal reduceres med 10 %, eller at forbruget af knappe materialeressourcer skal reduceres med 15 % i forhold til referencebyggeriet. Det kræver dog, at mange forhold er detaljeret opgjort for referencebyggeriet. Allerbedst ville det være, hvis der inden for hver bygningskategori nationalt eller eventuelt internationalt blev udvalgt et velbeskrevet referencebyggeri. Eksempel For at vise eksempler på konkrete miljømål, virkemidler og målopfyldelse vises eksempler fra et konkret byggeri. Eksempelbyggeriet er et skolebyggeri på Sjælland, men det kunne principielt være et hvilket som helst andet byggeri. For eksempelbygningen er der opstillet miljømål inden for tre udvalgte områder: Driftsenergiforbruget Materialeforbruget til fremstilling af byggevarer Indeklimaet. Her gennemgås kun miljømålene for driftsenergiforbruget. I Miljøstyrelsens rapport: Miljøvurdering af byggeri (Miljøprojekt nr. 689, 2002) er alle miljømål gennemgået. Miljømål for driftsenergiforbruget Miljømål for driftsenergiforbruget 1. Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal kunne opfylde kravene til A- mærkning i ELO's energimærkningsordning, hvilket svarer til et varmeforbrug lavere end 67 kwh/m 2 /år og et elforbrug lavere end 10,2 kwh/m 2 /år. 2. Brugerne (elever og lærere m.fl.) skal informeres om de forskellige foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget i driften. Desuden skal de løbende informeres om forbrug, fx gennem centralt placeret opslag eller en fast rubrik i skolebladet. I eksempelbyggeriet er der fra myndighedsside stillet krav om, at varmeforsyningen skal stamme fra et nærliggende kraftværk. Kraftværket producerer el og fjernvarme, der anvendes i lokalområdet. Kraftværket bruger knappe energiressourcer og bidrager desuden med emission til luften af bl.a. drivhusgasser. Det er derfor valgt at opstille miljømål for såvel elforbruget som varmeforbruget. Opgørelsen fra Energiledelsesordningen (ELO) for varmeforbrug (fjernvarme) på skoler ligger for 1999 med en median på 113 kwh/m 2, og med de 25 % mindst forbrugende på 94 kwh/m % ligger lavere end 79 kwh/m 2 (Energiledelsesordningen, 1999). Skolerne i ELO-ordningen er fra 1970'erne eller før, da der blev bygget mange skoler i Danmark i den periode. Der er derfor ikke erfaringstal fra nybyggede skoler. Da der er stor forskel på alderen af de skoler, der er med i ordningen, og da energiforbruget til varme til dels afhænger af skolens alder, er det for et almindeligt nyt byggeri ikke noget problem at ligge på et lavere 9

11 10 forbrug end selv de 10 % mindst forbrugende. Det er derfor nødvendigt at stille et krav til byggeriet, der betyder, at energiforbruget i driften også reelt bliver begrænset. Hvis man skeler til opgørelser for andre bygningskategorier, fx kontor og handel, hvor der også indgår nyere byggeri, er tallene for varmeforbruget da også væsentligt lavere. Med hensyn til elforbruget er der tilsvarende sat krav til dette. ELO's opgørelse for elforbrug på skoler ligger for 1999 med en median på 22,6 kwh/m 2 og med de 25 % mindst forbrugende på 16,4 kwh/m % ligger lavere end 12,8 kwh/m 2. Betydelige forbrugende installationer er belysning, ventilation og edb-udstyr. Der er forskel på hvor meget el, de enkelte skoler anvender på fx edb afhængigt af, hvor godt udstyret skolen er på dette område. "Ældre" edb-udstyr er væsentligt mere energikrævende end nyt. Der er dog erfaring for, at selv ældre skoler, der er veludstyrede med edb, kan ligge på et niveau for energiforbruget på omkring 17 kwh/m 2. ELO har udarbejdet en energimærkeskala for en gruppe forskellige bygningskategorier. Energimærkeskalaen går fra A til M, hvor A er det bedste. Der er også opstillet kriterier for skoler. For at opnå en A-mærkning skal varmeforbruget ligge lavere end 67 kwh/m 2 /år og elforbruget lavere end 10,2 kwh/m 2 / år. Som miljømål vælges, at skolen kan opnå A-mærkning. Brugerinddragelse er væsentlig for at få den fulde nytte af bestræbelserne på miljøforbedringer. Erfaringer fra ELO-ordningen viser, at indførelse af energiledelse typisk giver en besparelse på %. Forbedringen i miljøbelastningen er størst, hvis det er brugernes egne ideer, eller de aktivt bifalder ideen på et tidligt stadie. Ligeledes forøges "miljøværdien", hvis brugerne løbende kan følge med i forbrug, affaldsmængder, besparelser. Der er derfor udformet et miljømål om information til elever og lærere m.fl.

12 Virkemidler Der skal nu opstilles konkrete projekteringsmæssige forslag til virkemidler, der sigter mod at opfylde miljømålene. Man bør dog være opmærksom på, at et virkemiddel, som har en positiv effekt på én miljøpåvirkning, kan risikere at have en negativ effekt på andre miljøpåvirkninger. Fx kan ventilation medvirke til at give et godt indeklima, mens det samtidig giver et betydeligt energiforbrug. Man skal derfor ved valg af virkemidler foretage en miljømæssig helhedsvurdering for at sikre, at virkemidlet også totalt set har den ønskede effekt. Valg af virkemidler foregår normalt gennem hele projekteringen. I de tidlige projekteringsfaser skal der foretages overordnede valg mellem forskellige principløsninger, mens der i de senere projekteringsfaser skal vælges mellem forskellige detailløsninger. I hovedprojekt- og udbudsfasen er det således processer, materialer m.m., der skal fastlægges. Som udgangspunkt for valg af virkemidler er det en god idé at udarbejde en "Brainstorm"-liste over mulige virkemidler. Ud fra listen skal man derefter vælge de virkemidler, der i det aktuelle projekt skal tages i anvendelse. Det kan fx være, at man ud af 50 mulige virkemidler ender med at tage tre i anvendelse. Grundlaget for udvælgelse af virkemidler er både tekniske hensyn, miljøhensyn og økonomi. Det vil sige, at man vælger de virkemidler, som opfylder miljømålet til laveste pris og med den bedste funktion. Helhedssyn og afgrænsning For at kunne vælge det sæt virkemidler, der samlet set gør mest for miljøet, er det nødvendigt med et helhedssyn. Det kræver et overblik over miljøforholdene for det samlede byggeri, der er under projektering. Et sådant overblik kan være svært at tilvejebringe, da det er nødvendigt, at man kender de miljømæssige konsekvenser af de mulige virkemidler og deres indflydelse på hinanden. Det er ikke realistisk at indsamle samtlige oplysninger for at opnå et reelt helhedssyn. Dels er mange af miljøkonsekvenserne ved de forskellige virkemidler ikke beskrevet tilstrækkeligt, dels vil det blive en for bekostelig affære for bygherren. Endvidere er der normalt ikke afsat tilstrækkelig tid til disse overvejelser i forbindelse med byggeri. Det er derfor nødvendigt at afgrænse problemstillingen. Det kan man gøre ved at arbejde sig systematisk gennem beslutningerne og hele tiden gå videre med det væsentligste. Kortlægningen tjener til at identificere de væsentligste miljøpåvirkninger. Herved afgrænser man opgaven til at dreje sig om at nedbringe disse. Ved at opstille konkrete miljømål indsnævrer man opgaven yderligere, idet der nu kan arbejdes mod opfyldelsen af disse konkrete mål. Herved bliver listen af virkemidler yderligere reduceret. Fordelen ved denne metode er, at man i hvert led forenkler valgmulighederne, hvilket giver mulighed for, ved en overkommelig indsats, at opnå et resultat. Desuden kan man opnå et resultat uden af sætte sig detaljeret ind i alle forhold. Ulempen ved metoden er, at det er meget nemt at miste overblikket, da man i hvert led forenkler problemstillingen. Derved udelukker man muligvis nogle lette/billige løsninger til gavn for miljøet, fordi de ikke var prioriteret. 11

13 Man skal altså under alle omstændigheder huske virkemidler, der gavner miljøet, selv om de ikke løser miljøproblemer i indsatsområderne, men er gratis, billige eller nemme at medtage. Eksempel For eksempelbyggeriet (et skolebyggeri på Sjælland) er virkemidlerne for miljømål 1 vedrørende driftsenergiforbruget gennemgået (se foregående kapitel om miljømål). Det skal understreges, at der er tale om eksempler på virkemidler og ikke en fuldstændig oversigt. Andre virkemidler end de, der er behandlet i dette projekt, kunne formentlig også have ført til opfyldelse af de opstillede miljømål. Virkemidler for driftsenergiforbruget Miljømål 1: Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal kunne opfylde kravene til A- mærkning i ELO's energimærkningsordning, hvilket svarer til et varmeforbrug lavere end 67 kwh/m 2 /år og et elforbrug lavere end 10,2 kwh/m 2 /år. Der er utallige virkemidler til at nedbringe energiforbruget og mange muligheder for at anvende energiressourcer, der ikke er knappe, og som bidrager mindre til drivhuseffekten. Energiforbruget kan deles op i varme- og elforbrug. Varmeforbruget skyldes varmetab via klimaskærmen og opvarmning af ventilationsluft, mens elforbruget fordeler sig på flere anvendelser: belysning, ventilation, computere, elevatorer, elektriske apparater i skolekøkken, sløjd, m.m. Et antal forslag til virkemidler for miljømålet er oplistet i skemaet på næste side. Skemaet indeholder også en overslagsmæssig totaløkonomivurdering. 12

14 Forslag til virkemidler, overslagsmæssig totaløkonomivurdering Byggeprojekt: Eksempelbyggeri Forventet levetid: 60 år Miljøpåvirkning: Energiforbrug Livscyklusfase: Drift Miljømål: Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal kunne opfylde kravene til A-mærkning i ELO's energimærkningsordning. Totaløkonomi Virkemidler Valgte virkemidler x x x x Fravalgte virkemidler x Naturlig ventilation (intet elforbrug) Hybrid ventilation (kombination af mekanisk og naturlig ventilation). Anvendelse af lavenergi-ventilationsenheder i forbindelse med mekanisk ventilation. Varmegenvinding fra afkastluft for ventilationsanlæg (til opvarmning af indblæsningsluften). Behovstyret ventilation, så mekanisk ventilation kun kører, når det er nødvendigt. Etablering Drift Bortskaffelse x Lavenergiruder, U-værdi på 1, x Computere med lavt energiforbrug I alt x Solceller (anvender ikke knappe energiressourcer i driften). ++ Meget dyrere end den traditionelle løsning + Dyrere end den traditionelle løsning 0 Neutralt i forhold til den traditionelle løsning - Billigere end den traditionelle løsning -- Meget billigere end den traditionelle løsning Ventilationsanlæg er som regel meget væsentlige elforbrugere i skoler. En optimering af driftstiden vil nedsætte elforbruget. Behovsstyring kan fx være temperaturstyring, fugtstyring (mest relevant i vådrum) og CO 2 -styring, som kan være aktuelt i institutioner, hvis der ikke er god luftmæssig forbindelse til resten af bygningen, eller hvor belastningen er høj (klasserum). Anvendelse af naturlig ventilation alene er muligvis ikke tilstrækkeligt. Hybrid ventilation, hvor den mekaniske ventilation tager over, når den naturlige ikke er tilstrækkelig, er en mulighed. Anvendelse af lavenergiapparatur vil umiddelbart betyde en nedsættelse af energiforbruget til ventilationen. En ny skole vil sandsynligvis være godt udrustet med hensyn til Edbudstyr, hvilket også kan betyde et betydeligt energiforbrug. I dag er der imidlertid god mulighed for at vælge udstyr med meget lavt energiforbrug, såvel under aktiv som passiv brug. Ikke knappe energiressourcer kan være solenergi til vand eller el, vindkraft, jordvarme m.m. De valgte virkemidler behandles nærmere i næste afsnit Målopfyldelse. 13

15 Målopfyldelse Målopfyldelsen er en vurdering af, om det stillede mål er opfyldt eller ej. Der skal løbende gennem hele byggeprocessen foretages en vurdering af målopfyldelsen efterhånden, som der vælges virkemidler. Ofte vil flere forskellige virkemidler sammen bidrage til målopfyldelsen for en miljøpåvirkning. I det følgende vil de overvejelser, man bør gøre i forbindelse med en vurdering af målopfyldelsen, blive diskuteret, og der vil blive vist en praktisk metode til vurdering og verificering af målopfyldelsen. Virkemidler skal netop opfylde miljømålet Der kan være forskellige scenarier for målopfyldelsen. Ét, hvor målet er mere end opfyldt, ét, hvor det netop er opfyldt og ét, hvor det ikke er opfyldt. Der skal altid sigtes mod netop at opfylde miljømålet, idet en overopfyldelse af målet ofte vil betyde merudgifter i investering eller større miljøpåvirkninger på et andet område. Hvis de virkemidler, der er taget i anvendelse, ikke er tilstrækkelige til at opnå målopfyldelse, skal der tages yderligere virkemidler i anvendelse. Det er dog ikke altid sikkert, at målet kan opfyldes. Der kan i projektet være bindinger, som gør, at opfyldelse af et miljømål bevirker, at et andet ikke kan opfyldes. Desuden vil der i praksis skulle tages økonomiske hensyn, der ofte kan betyde, at målene ikke nås til fulde. Der er også situationer, hvor anvendelse af virkemidlerne har flere konsekvenser. Ét virkemiddel kan bidrage til at opfylde flere forskellige miljømål. Fx vil en nedsættelse af en bygnings etageareal gennem en mere hensigtsmæssig arealudnyttelse både betyde et mindre materialeforbrug og en nedsættelse af energiforbruget i driften. Ét virkemiddel kan også i nogle tilfælde have såvel positive som negative konsekvenser. Fx kan nedsættelse af arealet meget vel betyde et dårligere indeklima. Er der anvendt virkemidler, der har indflydelse på flere miljømål, bør man vurdere målopfyldelsen samlet og ud fra en helhedsvurdering. Det bør ske for at sikre, at målopfyldelsen for et miljømål ikke betyder forringelse af opfyldelsen for et andet. Metode til vurdering og verificering af målopfyldelsen 14 På forskellige tidspunkter i byggeprocessen er der behov for at kende målopfyldelsen med større eller mindre nøjagtighed. Tidligt i projektet er der fx behov for at kunne sortere i mulige virkemidler, mens der senere er behov for at kunne verificere, om valget af virkemidler fører til miljømålet for det afsluttede projekt. Det ideelle er at gennemføre beregninger, som nøjagtigt viser hvor meget, hvert enkelt virkemiddel bidrager til målopfyldelsen. Normalt er dette imidlertid ikke realistisk. Til en grovsortering af virkemidlerne er en mere lavpraktisk løsning også tilstrækkelig. Metoden bygger på et skøn på baggrund af erfaringer, men uden brug af beregningsværktøjer. Ved udvælgelse af virkemidler skal man vurdere i hvor høj grad, det enkelte virkemiddel vil bidrage til målopfyldelsen. Målopfyldelsen kan fx vurderes ud fra følgende kriterier:

16 Virkemidlet giver en meget god målopfyldelse. Virkemidlet giver en god målopfyldelse. Virkemidlet giver en middel målopfyldelse. Virkemidlet giver en dårlig målopfyldelse. Virkemidlet giver en meget dårlig målopfyldelse. I vurderingen skal virkemidlet sammenholdes med den normale/traditionelle løsning, som skal beskrives. Vurderingen skal basere sig på det bedst mulige viden- og erfaringsgrundlag. Der er som regel ikke tid til i større omfang at basere vurderingen på målinger og beregninger. Vurderingen har til hensigt at foretage en "grovsortering" af mulige virkemidler med henblik på at nedbringe antallet, så det bliver muligt at foretage en mere nuanceret vurdering af nogle få udvalgte virkemidler. Vurderingen af målopfyldelsen skal sammen med vurderingen af totaløkonomien føre frem til valget af de virkemidler, der skal tages i anvendelse. Umiddelbart søges efter de virkemidler, som bidrager mest til målopfyldelsen, og som samtidig giver mindst belastning af økonomien. Til verificeringen af, at de valgte virkemidler opfylder miljømålet, anvendes beregningsværktøjer. Verificeringen kan enten gennemføres som en vurdering af den kombination af virkemidler, man har valgt. Eller man kan prioritere virkemidlerne og indregne dem ét ad gangen, til målopfyldelsen er tilstrækkelig. For at kunne give en kvantitativ vurdering af målopfyldelsen kan man evt. definere en skala, der kan omsætte målopfyldelsen til procent. Det kan fx være en lineær skala mellem talværdien for miljømålet og den dobbelte talværdi (se figur 3). Skalaen må fastlægges fra projekt til projekt. 100 Målopfyldelse, varmeforbrug Målopfyldelse i % Beregnet værdi, kwh/m 2 Figur 2. Sammenhæng mellem den beregnede værdi for miljømålet (varmeforbrug) og miljøopfyldelsen i procent. Fx giver et varmeforbrug på 19 kwh/m 2 en målopfyldelse på 87 %. Eksempel For eksempelbyggeriet er der foretaget en vurdering og verificering af målopfyldelsen for de valgte virkemidler for energiforbruget, miljømål 1 (se foregående kapitel om virkemidler). I følgende skema gives en kort beskrivelse af de valgte virkemidler for energiforbruget, mål 1. Ud for hvert virkemiddel er der givet en vurdering og evt. en kort bemærkning som forklaring. 15

17 De valgte virkemidler til opfyldelse af miljømål 1. Byggeprojekt: Eksempel Forventet levetid: 60 år Miljøpåvirkning: Energiforbrug Livscyklusfase: Drift Miljømål 1: Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal opfylde kravene til ELO's A-mærkning, hvilket svarer til et varmeforbrug lavere end 67 kwh/m 2 /år og et elforbrug lavere end 10,2 kwh/m 2 /år. Målopfyldelse Valgte virkemidler Fravalgte virkemidler Virkemidler Vurdering Bemærkninger x Hybrid ventilation Middel Reducerer elforbrug x Anvendelse af lavenergiventilationsenheder God Reducerer elforbrug x Varmegenvinding Meget god Reducerer varmeforbruget, men bruger el. x Behovsstyret ventilation Meget god Reducerer elforbrug x Lavenergiruder U=1,4. Middel Reducerer varmeforbrug (en stor del af varmetabet sker gennem vinduerne). Vurdering af målopfyldelsen En vurdering af målopfyldelsen kan gennemføres ved anvendelse af miljøvurderingsværktøjet BEAT og energiberegningsprogrammet Bv98. Der er regnet på et modul, der består af to klasselokaler. Der er ikke taget hensyn til gangareal, garderobe, toiletter, depotrum, lærerværelser, kantine og faglokaler i beregningerne. Der er på skolen fælles ventilationssystem pr. to klasserum, således at det valgte modul rummer ét ventilationssystem. Indledningsvis er der gennemført en kontrolberegning for at checke, om det er acceptabelt at se bort fra miljøeffekterne fra andre faser i livscyklus end driftsfasen. Det er herved konstateret, at de øvrige livscyklusfaser er ubetydelige i forhold til driftsfasen, hvorfor der herefter kun ses på denne. Flere af virkemidlerne går på forskellige kombinationer af ventilation til opvarmning. Miljøforholdene for disse er derfor vurderet. Der er regnet på 6 scenarier: Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Balanceret ventilation Hybridløsning Bevægelsesfølere Lavenergienheder. Miljømålene gælder det samlede el- og varmeforbrug. Det antages, at den del af elforbruget, der anvendes til ventilation, ligger på ca. 20 % af det samlede forbrug. Ventilationsanlæggene leverer hele energiforbruget til opvarmning. De to klasseværelser er hver på 59,5 m 2 = 119 m 2. På grundlag heraf opstilles nedenstående miljømål, som anvendes ved vurdering af målopfyldelsen. 16 Miljømål Miljømål for ventilation To klasser (119 m 2 ) El 10,2 kwh/m 2 2,04 kwh/m kwh Varme 67,0 kwh/m 2 67,00 kwh/m kwh

18 Naturlig, mekanisk og balanceret ventilation Figur 3 viser resultaterne af BEAT-beregningerne for de tre "rene" ventilationsformer (balanceret ventilation, mekanisk ventilation og naturlig ventilation). Desuden vises miljømålet. Miljøeffekterne energiforbrug (forbrug af energiressourcer) og drivhuseffekt er regnet i personækvivalenter, dvs. sat i forhold til en gennemsnitspersons bidrag til den pågældende effekt i et referenceår. 0,4 Ventilationsformer 0,35 0,3 Personækvivalenter 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Energiforbrug Drivhuseffekt Effekttyper Balanceret ventilation Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Miljømål Figur 3. Resultater af BEAT-beregninger for balanceret ventilation, mekanisk ventilation og naturlig ventilation samt miljømålet for ventilationen. Det fremgår, at naturlig ventilation giver det laveste energiforbrug og den laveste drivhuseffekt. Ved anvendelse af naturlig ventilation kan miljømålet vedrørende energiforbruget overholdes. Indflydelsen på indeklimaet skal også undersøges, jf. (Miljøstyrelsen, 2002). Målopfyldelserne på effektniveau (omsat til % ved hjælp af en lineær skala på de enkelte virkemidler er: Energiforbrug Drivhuseffekt Balanceret ventilation 97 % 67 % Mekanisk ventilation 85 % 75 % Naturlig ventilation 114 % 117 % Som det ses, er der forskel på, hvordan målopfyldelsen er på de to effekter. Balanceret ventilation klarer sig godt med hensyn til energiforbrug, men mindre godt med hensyn til drivhuseffekten. Dette skyldes forskelle i de energiformer, der anvendes. Lavenergienheder, hybridløsninger og bevægelsesfølere Der er gennemført beregninger på yderligere virkemidler til energibesparelse, nemlig hybrid ventilation (som er en kombination af balanceret ventilation og naturlig ventilation), anvendelse af bevægelsesfølere og lavenergienheder til ventilationen. Ved behovsstyring med bevægelsesfølere regnes med 80 %'s samtidighed svarende til 20 %'s besparelse. Ved hybrid ventilation kan ventilationen stoppes 15 af de 43 uger ud over ferieperioderne svarende til 35 %'s besparelse på elforbruget. Der skal ikke tilføres ekstra varme, da denne situation forekommer, når udetemperaturen er således, at opvarmning ikke er nødvendig. Forskellen i de 15 uger vil derfor alene være en besparelse på elforbruget. Lavenergiventilationsenheder giver ifølge leverandøren en besparelse på 30 % af normalforbruget. 17

19 Besparelse på el til ventilation i forhold til konstant drift i "åbningstiden". Hybrid ventilation Bevægelsesfølere Lavenergienheder 35 % 20 % 30 % 0,35 Andre virkemidler Personækvivalenter 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Energiforbrug Drivhuseffekt Effekttyper Hybridventilation Bevægelsesfølere Lavenergienheder Miljømål Figur 4. Resultater af BEAT-beregninger for hybridventilation, bevægelsesfølere og lavenergienheder sammenlignet med miljømålet. Hybrid-ventilationen er et af de valgte virkemidler i eksempelbyggeriet. Beregningerne på lavenergienheder og bevægelsesfølere er foretaget på en situation med mekanisk ventilation, som antages at være standard. Målopfyldelserne på effektniveau på de enkelte virkemidler er: Energiforbrug Drivhuseffekt Hybrid ventilation 121 % 102 % Bevægelsesfølere 91 % 83 % Lavenergienheder 96 % 90 % Hybrid ventilationen kan altså alene klare at opfylde miljømålet for de to effekttyper, mens lavenergienheder og bevægelsesfølere sammen med mekanisk ventilation kun giver en delvis målopfyldelse. Lavenergiruder og varmegenvinding Endelig er der gennemført beregninger på en løsning med lavenergiruder i kombination med varmegenvinding. 18

20 Personækvivalenter 0,0035 0,003 0,0025 0,002 0,0015 0,001 0, Sammenligning af lavenergiruder og varmegenvinding Energiforbrug Drivhuseffekt Effekttyper Lavenergi, ikke varmegenvinding Ikke lavenergi men varmegenvinding Miljømål Både lavenergi og varmegenvinding Hverken lavenergi eller varmegenvinding Figur 5. Resultater af BEAT-beregninger for kombinationer af lavenergiruder og varmegenvinding. De opnåede målopfyldelser er angivet herunder. Kombinationen med lavenergiruder og uden varmegenvinding kommer tættest på miljømålet, men når det ikke. Når kombinationen med varmegenvinding ikke bliver bedst placeret skyldes det, at elforbruget til ventilation med varmegenvinding er højere end uden, samt at miljøeffekterne energiforbrug (forbrug af energiressourcer) og drivhuseffekt for elforbrug er større for elforbrug end for fjernvarmeforbrug. Anvendt Lavenergiruder U=1,4 Varmegenvinding Energiforbrug Drivhuseffekt x 85 % 80 % x x 82 % 66 % x 73 % 57 % 76 % 71 % Den valgte løsning Der er gennemført en beregning på den valgte løsning med hybrid ventilation (balanceret ventilation med varmegenvinding i kombination med naturlig ventilation), bevægelsesfølere og lavenergiruder. Miljøeffekterne (energiforbrug og drivhuseffekt) er vist herunder. Energiforbrug Drivhuseffekt Den valgte løsning 0, ,00198 Miljømål 0, ,0022 Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper. 19

21 0,0025 Den valgte løsning 0,002 Personækvivalenter 0,0015 0,001 0, Energiforbrug Drivhuseffekt Effekttype Den valgte løsning Miljømål Figur 6. Resultat af BEAT-beregninger for den valgte løsning, hybrid ventilation, bevægelsesfølere og lavenergiruder sammenlignet med miljømålet. Målopfyldelserne på effektniveau er: Energiforbrug Drivhuseffekt Den valgte løsning 110 % 110 % Denne løsning opfylder til fulde miljømålet. Samlet målopfyldelse for eksempelbyggeriet Den samlede målopfyldelse for eksempelbyggeriet kan præsenteres grafisk som vist i figur Figur 7. Grafisk præsentation af den samlede målopfyldelse for eksempelbyggeriet.

22 I eksempelbyggeriet valgte man at prioritere tre miljøpåvirkninger i miljøkortlægningen, nemlig energiforbrug, materialeforbrug og indeklima. For disse tre er der opstillet et varierende antal miljømål. Som det kan ses af figuren, er cirklen opdelt i tre delområder svarende til de tre miljøpåvirkninger. I hver er optegnet radier svarende til de forskellige miljømål. Målopfyldelsen kan aflæses, hvor den optegnede kurve krydser radierne. Ved cirklens inderste kreds er målopfyldelsen 0 %, og ved omkredsen er målopfyldelsen 100 %. Hvor målopfyldelsen er vurderet ved et procentinterval, er markeringen i figuren afsat midt i intervallet. Præsentationen skal være enkel. Grafiske præsentationer er normalt lette at overskue og sammenligne. Derfor er det hensigtsmæssigt at give en grafisk præsentation af målopfyldelsen. Tekstmæssige udredninger er kun relevante i denne sammenhæng for at få en uddybning af resultatet, fx oplysninger om indflydelse på andre miljøpåvirkninger eller -mål. 21

23 Litteratur Energiledelsesordningen. (1999). ELO nøgletalsrapport København. Hedehus, P. (2002). Miljøvurdering af byggeri (Miljøprojekt nr. 689). København: Miljøstyrelsen. Lokaliseret på: Miljøstyrelsen. (1993). Byggeriets materialeforbrug: Registrering af bygningsdele og byggematerialer, som har særlig betydning for indførelsen af renere teknologi (Miljøprojekt nr. 221). København. Petersen, E. H. (2001). BEAT 2001: Building environmental assessment tool: Et edb-værktøj til miljøvurdering af byggevarer, bygningsdele og bygninger. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Valbjørn, O., Lautsen, S., Høwisch, J., Nielsen, O., & Nielsen, P. A. (red.). (2000). Indeklimahåndbogen (2. udg.) (SBI-anvisning 196). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 22

24 Summary By og Byg Results 021: Environment-friendly building design Environmental objectives, means and achievement of objectives The project "Environmental Objectives, Means, Declaration of Buildings" was a collaboration between the company NIRAS and Danish Building Urban Research (DBUR) supported by the Danish Environmental Agency. The overall goal of the project was to contribute to environment-friendly design becoming a working tool that can be routinely used in building projects. More precisely the intention was to make it easy for building designers to practise environment-friendly building design by using DBUR's model and computer tool BEAT for indicating environmental objectives and suggesting means for achieving these. The project work was carried out by Pernille Hedehus, NIRAS, who was posted at DBUR using DBUR's research group on environmental impacts from buildings as sparring partners. All the results of the project were published in a report "Miljøvurdering af byggeri" (environmental assessment of buildings) published by the Danish Environmental Agency as "Miljøprojekt No. 689, 2002 (3-7-02)". This report, however, brings only an extract with the purpose of giving a quick overview of the suggested means for reducing environmental impacts illustrated with examples from a school building that was the test building of the project. Environment-friendly design is a tool that makes it possible to take environmental factors into account as factors equal to others in the design process i.e. functional and economic factors. Using environment-friendly design in a building project, you first establish a number of environmental objectives, the achievement of which will reduce the environmental impacts of the actual building. Environmental objectives are chosen that will reduce the most essential environmental impacts. Dealing with other impacts, common sense should be used during the design process even if they have not been selected for specific treatment in the actual project. To achieve the environmental objectives you then establish a number of possible means for achieving them, and finally you have to evaluate the achievement of the environmental objectives both for every single means and for all the selected means for the whole building as a final result. Environment-friendly design is not a completely fixed method. Objectives and means of how to achieve them differ from one building to another as a result of different localisation, use, users etc. In this report we have outlined the phases of environment-friendly design illustrated with examples from a building project showing the reflections and assessments that have to be made and discussed. To follow the process can make the work more tangible. Also for quite different projects. Emphasis is on the choice of means and the evaluation of the achievement of the objective. Furthermore, focus is on the interaction between tools and pragmatic assessment leading to an evaluation and documentation of the process. 23

25 Miljørigtig projektering af byggeri Rapporten viser, hvordan miljørigtig projektering lettere kan gennemføres ved at anvende By og Bygs model og pc-værktøj BEAT i arbejdet med at fastlægge miljømål og opstille virkemidler til at nå disse mål. Rapporten giver et hurtigt overblik over den anvendte systematik illustreret med eksempler. Metoden er nærmere beskrevet i rapporten Miljøvurdering af byggeri, der er publiceret af Miljøstyrelsen som Miljøprojekt nr. 689, Arbejdet er udført i samarbejde med NIRAS. 1. udgave, 2002 ISBN ISSN By og Byg Resultater 021

Miljøvurdering af byggeri

Miljøvurdering af byggeri Miljøprojekt Nr. 689 2002 Miljøvurdering af byggeri Pernille Hedehus NIRAS Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

ICELAND 2011. Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability. ICELAND2011 Danish Architects interest in Sustainable Architecture Mikael Koch Chief Advisor Sustainability Danish Association of Architectural Firms Sustainable architecture DANSKE ARK states: The future

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Der vil være en diskussion af, hvad der skal lægges vægt på ved valget af metode til:

Der vil være en diskussion af, hvad der skal lægges vægt på ved valget af metode til: Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af metoder og værktøjer

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet Økonomiudvalget Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009 Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Kokkedal Vest - status og beslutning om energiinvesteringer

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion Grønn Byggallianse Varme Kuldelagring i Beton Opfølgning på spørgsmål fra mødet. På mødet blev der rejst spørgsmål omkring det energimæssige potentiale for varme kuldlagring i bygninger. Som opfølgning

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Virkemiddelanalyse En vejledning til metodeopbygning med eksempel

Virkemiddelanalyse En vejledning til metodeopbygning med eksempel Virkemiddelanalyse En vejledning til metodeopbygning med eksempel Kapitel 3 B4RES1 Ingeniørhøjskolen i Århus 26.11.02/KiM 3.1 Indhold: 1 Indledning... 3 2 Virkemiddelanalyse form og indhold... 3 2.1 Gyldighedsområde...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

TENURTEN ØKOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE

TENURTEN ØKOLOGISK BØRNEHAVE FOR KBH. KOMMUNE EN OPGAVE I TO DELE : Programeringsopgave - miljøprogram for økologiske daginstitutioner i Københavns Kommune. Arkitektopgave - pilotprojekt om økologisk børnehave og vuggestue Projektgruppe: Kbh. Kommune

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Drejøgade 1A Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-357638 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere