VORES PERSPEKTIV PÅ KLIMAUDFORDRINGEN BÆREDYGTIGHED FØRST GRUNDFOS HVIDBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORES PERSPEKTIV PÅ KLIMAUDFORDRINGEN BÆREDYGTIGHED FØRST GRUNDFOS HVIDBOG"

Transkript

1 BÆREDYGTIGHED FØRST GRUNDFOS HVIDBOG

2 Forord Denne hvidbog præsenterer Grundfos' svar på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. Den beskriver den platform, som vi anvender til at tackle dette globale spørgsmål og samtidig skabe vækst i virksomheden. Denne hvidbog er dog ikke en handlingsplan. Formålet er ikke at give detaljerede oplysninger om, hvordan Grundfos vil håndtere klimaændringer. Formålet er i højere grad at fastlægge de overordnede retningslinjer for fremtidige klimainitiativer i Grundfos. For at fastslå vores bindende tilsagn om handling har vi defineret en række forpligtelser for Disse er nævnt i slutningen af denne hvidbog, og de vil styre vores indsats for at tage klimaudfordringen op. Formålet med denne hvidbog er at: Fremlægge vores samlede syn på spørgsmålet om klimaændringer Tydeliggøre vores bidrag og rolle Motivere og inspirere alle vores medarbejdere til at hjælpe Grundfos med at tage klimaudfordringen op For det første vil vi forklare, hvorfor de globale konsekvenser af klimaændringerne er af betydning for Grundfos, og hvorfor vi er nødt til at tackle dem. For det andet vil vi skitsere de grundlæggende principper, der styrer vores handlinger i forhold til klimaændringer. For det tredje vi vil identificere vores rolle og bidrag ved at angive, hvor vi kan gøre den største forskel. For det fjerde vi vil redegøre for, hvordan vi planlægger at handle på vores forpligtelser med aktiv inddragelse af hele vores organisation og vores eksterne interessenter. Boks 1: Hvidbogens strategiske rolle Hvidbogen bygger på både Grundfos' fundament og vores Innovation Intent. Formålet med denne hvidbog er ikke at skabe målbare ambitioner og handlinger, men i stedet at angive en retning for eksisterende og fremtidige klimarelaterede initiativer. Vores fundament (f.eks. mission, vision, værdier, og Be-Think-Innovate) Langsigtet retning (Innovation intent) Klima-relaterede initiativer (eksisterende og kommende) Ikke-klimarelaterede initiativer

3 1. HÅNDTERING AF KLIMAUDFORDRINGEN ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 1.1 Vores opfattelse af klimaforandringer er baseret på videnskaberror! Bookmark not defined. 1.2 Vi ser klimatiske ændringer som en del af en større problematik om bæredygtighederror! Bookmark not defined. 1.3 Gennem innovation kan økonomisk vækst og bekæmpelse af klimaændringer gå hånd i hånd Error! Bookmark not defined. 1.4 Vi er overbevist om, at det at tage føringen i bekæmpelsen af klimaændringer indebærer store forretningsmuligheder Error! Bookmark not defined. 1.5 Vi er nødt til at fokusere der, hvor vi kan bidrage mest Error! Bookmark not defined. 2. VORES ROLLE OG BIDRAG ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 2.1 Vi vil reducere vores kulstof-fodaftryk Error! Bookmark not defined. 2.2 Vi vil undersøge og reducere kulstofemissionerne gennem hele livscyklussen for vores produkter og serviceydelser Error! Bookmark not defined. 2.3 Vi vil undersøge og reducere vores vandforbrug gennem hele vores værdikædeerror! Bookmark not defined. 2.4 Vi vil vokse efterspørgslen efter energieffektive pumper, systemer og løsningererror! Bookmark not defined. 2.5 Vi vil hjælpe verden med at tilpasse sig til klimaændringer, vandmangel og en kulstoffattig økonomi Error! Bookmark not defined. 2.6 Vi vil gøre vores del for at øge den globale bevidsthed om sammenhængen mellem vand, energi og klimaændringer Error! Bookmark not defined. 3. VORES FORPLIGTELSER ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 3.1 Tage vores egen medicin Error! Bookmark not defined. 3.2 Innovere nye bæredygtige produkter og løsninger Error! Bookmark not defined. 3.3 Fremme en grøn tankegang Error! Bookmark not defined. 3.4 Påvirke den globale dagsorden Error! Bookmark not defined. 4. RAPPORTERING OM VORES FREMSKRIDT ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED. 4.1 Være ærlige og gennemsigtige Error! Bookmark not defined. 4.2 Først problematikker, derefter produkter Error! Bookmark not defined. 4.3 ommunikere de gode historier Error! Bookmark not defined. 5. AFSLUTNING ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.

4 1. HÅNDTERING AF KLIMAUDFORDRINGEN Klima og miljø har en fremtrædende plads på dagsordenen for politikere, erhvervslivet og offentligheden i almindelighed. Der er en udbredt bekymring for verdens tilstand og de potentielle konsekvenser af de stigende koncentrationer af CO 2 i atmosfæren for vores dagligdag 1. Klimaændringer er en stor udfordring både for Grundfos og verden omkring os. Kun fremtiden vil vise den fulde virkning af de aktuelle klimaændringer, men vi mener, at vi er nødt til at handle nu. Vi er en virksomhed, der er grundlagt på ansvar. Mandatet for Grundfos-Fonden kræver, at vi handler samvittighedsfuldt i alle aspekter af vores forretning. Hvad angår miljøet vil Grundfos fortsætte med at leve op til sin arv og handle proaktivt som et ansvarligt medlem af samfundet. Så sent som i 2007 gav vi vores tilsagn om bæredygtighed i vores Innovation Intent, der fortsætter ad en vej, som vi længe har fulgt. Boks 2: Grundfos' pumper er mere energieffektive end branchegennemsnittet Energieffektiviteten i vores pumper har hjulpet vores kunder med at reducere energiforbruget i deres pumpesystemer med 5 milliarder kwh i forhold til branchegennemsnittet 2. Det svarer til det årlige elektricitetsforbrug for ca. 1.1 million europæiske husstande 3. At handle på klimaændringer nu giver også rigelige muligheder for forretning. Vi tror på, at kunderne af i morgen i stigende grad vil forvente bæredygtige produkter. Ved at tage initiativet nu vil Grundfos bidrage til at forbedre miljøet og samtidig udvikle vores konkurrencefordel. Med et fast tilsagn om bæredygtighed er det kun naturligt, at vi tænker videre og gør vores del for at bekæmpe klimaændringerne. Det kræver dog omhyggelige overvejelser og en fast tilgang at navigere på dette vanskelige område. Som en global virksomhed er vi nødt til at ensrette vores tilgang til at tage klimaudfordringen op. Derfor har vi identificeret fem vejledende principper, som vil hjælpe os med at træffe de rigtige valg: 1. Vores opfattelse af klimaændringer er baseret på videnskab 2. Vi ser klimaændringer som en del af en større problematik om bæredygtighed 3. Gennem innovation kan økonomisk vækst og bekæmpelse af klimaændringer gå hånd i hånd. 4. Vi er overbevist om, at det at tage føringen i bekæmpelsen af klimaændringer indebærer store forretningsmuligheder 5. Vi skal fokusere der, hvor vi kan bidrage mest 1 CO 2 udtrykker koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, målt i kuldioxidækvivalenter 2 Energibesparelserne er beregnet ved at sammenligne energieffektiviteten i Grundfos-pumper solgt i 2008 med den gennemsnitlige energieffektivitet for den installerede pumpebase i Europa. Beregningen antager konservativt, at den gennemsnitlige energieffektivitet i Europa er den samme på globalt niveau. 3 En gennemsnitlig europæisk husstand forbruger kwh om året (Det Internationale Energiagentur)

5 1.1 Vores opfattelse af klimaændringer er baseret på videnskab I vores tilgang til klimaudfordringen sætter vi vores lid til IPCC, der konkluderer, at klimaændringer er drevet af menneskets aktiviteter, og at vi er nødt til at reducere vores CO 2 -emissioner drastisk for at bekæmpe klimaændringerne. Når talen falder på klimaændringer, høres der mange stemmer. Spørgsmålet er, hvem man lytter til og stoler på. Som virksomhed sætter Grundfos sin lid til kendsgerninger. I den forstand er spørgsmålet om klimaændringer ikke anderledes end andre spørgsmål. Vi vælger at følge den nyeste og mest overbevisende videnskabelige forskning snarere end at støtte os til intuition, meninger eller subjektive tendenser. Naturligvis udvikles videnskaben om klimaændringer løbende. Derfor vil vi blive ved med at følge den seneste videnskabelige udvikling og justere vores handlinger i overensstemmelse hermed. I øjeblikket udarbejder det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) den mest avancerede videnskabelige forskning om den globale miljømæssige udfordring. Dette videnskabelige organ, som af FN har fået til opgave at vurdere risikoen for klimaændringer, er med sine mere end 2500 videnskabelige eksperter den førende myndighed på klimaområdet i verden. Derfor baserer vi hos Grundfos i øjeblikket vores perspektiv på klimaændringer på IPCC's forskning. Hovedkonklusionen i den seneste IPCC-rapport er, at størstedelen af stigningen i de globale temperaturer siden midten af det 20. århundrede højst sandsynligt er forårsaget af øgede emissioner af menneskeskabt (human) drivhusgas. Det anslås, at menneskeskabte CO 2 -emissioner tegner sig for over 60 procent af den øgede drivhuseffekt 4. Med andre ord vi som mennesker og virksomheder er den vigtigste årsag til de nuværende og forventede klimaændringer. Boks 3: Drivhusgasser og virkninger Drivhusgasser (GHG'er) er naturligt forekommende gasser, der tegner sig for omkring en procent af Jordens atmosfære. De vigtigste GHG'er er vanddamp, kuldioxid (CO 2 ), metan, kvælstofforilte og ozon. De fungerer som et naturligt isolerende "tæppe" rundt om Jorden eller som glastaget på et drivhus ved at "indespærre" varmen. Uden dem ville den gennemsnitlige temperatur på Jorden være omkring 30 C lavere. Den naturlige drivhuseffekt forstærkes af menneskeskabt udledning af CO 2 fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Hertil kommer, at metan og kvælstofforilte fra landbrugsaktiviteter og anvendelse af industrielle gasser, der ikke forekommer naturligt, yderligere destabiliserer drivhuseffekten. Resultatet er en "øget drivhuseffekt", som er ved at ændre vores klima. Når GHG'erne først er udledt, forbliver de fleste af dem i atmosfæren og påvirker klimaet over meget lang tid. Fordi atmosfæren omspænder hele kloden, har lokalt udledt CO 2 en global effekt. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren måles i kuldioxid-ækvivalenter (CO 2 ). Dette udtrykker den samlede effekt af GHG'erne, eksklusive vanddamp 5. IPCC forudsiger, at hvis vi fortsætter med at lade vores økonomi vokse i det nuværende tempo, vil temperaturerne i verden stige med 3-6 C i 2100, sammenlignet med De mulige følger af stigende temperaturer er alvorlige: Stigende verdenshave, øget hyppighed og sværhedsgrad af oversvømmelser, tørke, storme og andre former for ekstreme vejrforhold er blot nogle af truslerne fra den globale opvarmning. 4 De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer: 5 Som en del af det naturlige vandkredsløb er vanddamp ikke en menneskeskabt drivhusgas og medtages derfor ikke i beregningerne af kuldioxid-ækvivalenter

6 Ifølge IPCC vil en temperaturstigning over 2 C i høj grad mindske samfundenes og økosystemernes tilpasningsmuligheder. Sådanne klimaændringer vil føre til alvorlige samfundsmæssige forstyrrelser og have en negativ virkning på den globale sundhed samt vand- og fødevareforsyningen. Vi er med andre ord nødt til at stabilisere temperaturstigningen på højst 2 C. Det er ikke nogen let opgave. Ifølge IPCC er vi i 2050 nødt til at have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 85 procent i forhold til For Grundfos indebærer tilliden til IPCC en erkendelse af, at klimaændringerne er reelle og bør tages meget alvorligt. Der må handles nu, og selvom vi skulle formå at afværge yderligere temperaturstigninger, vil vi blive nødt til at tilpasse os de uigenkaldelige klimaændringer, der allerede er sat i gang af menneskets aktiviteter. Der er en mulighed for, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt, omend den er lille. 6. Men af hensyn til kommende generationer kan vi ikke gamble og håbe på den svage mulighed, at menneskelige udledninger ikke fører til klimaændringer. Derfor insisterer vi på, at virksomheder, politikere og enkeltpersoner må handle nu. Boks 4: IPCC-konklusionerne, som danner grundlag for vores opfattelse af klimaændringer - Klimaændringerne er reelle (i form af fx stigende temperaturer, stigende vandstand, udbredt tørke og ekstreme vejrforhold) - Øgede atmosfæriske CO 2 -niveauer vil forstærke disse ændringer - Klimaændringer er meget sandsynlige på grund af stigningen i den menneskeskabte CO 2 -udledning - I dag er koncentrationen af CO dele pr. million (ppm) den højeste koncentration af CO 2 i atmosfæren i de sidste år - Vi er nødt til at holde temperaturstigningen på under 2 ºC i forhold til år 1900 for at holde miljøskaderne på et håndterbart niveau - En stabilisering af CO 2 -koncentrationen på 400 ppm vil holde temperaturstigningen under 2 ºC i forhold til år For at stabilisere koncentrationen af CO 2 på 400 ppm skal vi i 2050 have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 85 procent i forhold til Vi ser klimaændringer som en del af en større problematik om bæredygtighed For Grundfos er klimaændringer en del af en større dagsorden om bæredygtighed, som er særlig relevant på grund af dens indvirkning på verdens vandressourcer. Vi mener, at klimaændringer er en integreret del af en større dagsorden om bæredygtighed. Selvom IPCCprognoserne skulle vise sig at være forkerte, kan de miljømæssige konsekvenser af vores handlinger ikke ignoreres, da menneskelig aktivitet allerede har medført alvorlige miljøforringelser over hele verden. Menneskelig aktivitet har konsekvenser for sundheden og miljøet på en række forskellige måder. Med en hastigt voksende befolkning kan vores nuværende forbrugsmønstre ikke opretholdes. Befolkningstilvækst, urbanisering og stigende levestandarder har fordoblet efterspørgslen efter vand og energi inden for de sidste 35 år. Oliereserverne tømmes, men vi er stadig meget afhængige af dem. I mange geografiske områder bliver adgangen til rent ferskvand stadigt mere begrænset, mens efterspørgslen er hastigt stigende. Desuden truer afskovning og forurening allerede nu den globale biodiversitet og menneskets sundhed. 6 IPCC gør gældende, at sandsynligheden for, at mennesker ikke er årsag til den største del af stigningen i de globale temperaturer inden for de sidste 50 år, er mellem fem og ti procent

7 Boks 5: Øget belastning af vandressourcer har allerede haft alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed millioner mennesker er uden adgang til rent vand. - Patienter med vandrelaterede sygdomme lægger til enhver tid beslag på 50 procent af verdens hospitalssenge. - 5 millioner mennesker dør hvert år af vandrelaterede sygdomme. I de seneste år har det videnskabelige samfund i stigende grad advaret om, at klimaændringer forbundet med øgede niveauer af drivhusgasser i atmosfæren truer med at forværre de eksisterende bæredygtighedsproblemer. IPCC advarer om dramatiske reduktioner af madforsyningerne, tab af biodiversitet og øget belastning af vandressourcerne, der truer den offentlige sundhed og økonomiske udvikling i områder over hele verden. En af de mest drastiske virkninger af klimaændringerne er i forhold til verdens vandforsyninger. Ifølge IPCC "bliver vand og dets tilgængelighed og kvalitet de vigtigste trusler mod, og problemer for, samfundene og miljøet under klimaændringer". 7 Med andre ord er tilpasning til klimaændringerne ensbetydende med tilpasning til en verden med øget knaphed på rent vand. Ændrede nedbørsmønstre, voksende behov for kunstvanding, køling og vanding samt forurening af ferskvandsressourcerne vil i høj grad øge vandmanglen. Desuden vil et stigende havniveau og hyppigere ekstreme vejrforhold såsom tørke og oversvømmelser yderligere sætte vandressourcerne under pres. Værktøjerne til at skabe et mere bæredygtigt forbrugsmønster minder om de værktøjer, vi skal bruge for at bekæmpe klimaændringer. For eksempel hjælper både energieffektivitet, ressourceforvaltning og vandpleje os med at bruge de ellers svindende ressourcer på en mere effektiv måde. Derfor vil handling i forhold til klimaændringer hjælpe os med at løse andre af verdens mest presserende problemer. 1.3 Gennem innovation kan økonomisk vækst og bekæmpelse af klimaændringer gå hånd i hånd. Grundfos skal være parat til at foretage et kæmpemæssigt spring i retning af en kulstoffattig økonomi, fordi vi mener, at reduktion af CO 2 -udledningerne ikke bør ske på bekostning af den økonomiske vækst. Emissionen af drivhusgasser skal sænkes drastisk. Men Grundfos mener ikke, at det er en holdbar løsning at reducere emissionerne på bekostning af langsigtet økonomisk vækst. Vi mener, at verdens befolkning har både ret til og behov for fortsat økonomisk vækst. Især i de dele af verden, som stadig har Vestens velstand til gode, er der forventninger om vækst, som må anerkendes. Kulstofstabilisering kombineret med fortsat økonomisk vækst kræver, at vi øger niveauet for "kulstofproduktiviteten" betragteligt. Ved kulstofproduktivitet forstår vi BNP-niveauet pr. udledt CO 2 -enhed 8. 7 Climate Change and Water, Technical paper VI, IPCC, juni 2008

8 Uden et større løft i kulstofproduktiviteten vil en stabiliseret udledning af drivhusgasser kræve et større fald i livsstil. Ifølge en analyse foretaget af McKinsey & Co. er vi i 2050 nødt til at have en kulstofproduktivitet, der er 10 gange så høj som i 2008, hvis vi skal nå vores økonomiske vækstmål og samtidig stabilisere temperaturerne 9. Det bliver ikke let at øge kulstofproduktiviteten med en faktor 10 i En sådan ændring vil kræve forandringer i verdensøkonomien. I betragtning af størrelsen af udfordringerne omkring kulstofproduktivitet er virksomheder nødt til at påtage sig lederskab og øge ambitionsniveauet. Verden har formået at klare et sådant teknologisk spring før. Under den industrielle revolution steg arbejdskraftens produktivitet til det tidobbelte gennem innovationer som samlebåndet, bilen, telefonen, elpæren og flyvemaskinen. Omfanget af den økonomiske overgangsproces, vi er ved at begive os ud på, svarer til den industrielle revolution. Men vi skal gennemføre den kommende "kulstofrevolution" på en tredjedel af tiden. Hvis vi virkelig skal adskille CO 2 -emission fra vores økonomiske vækst, kræver det massive innovationer. At håndtere klimaudfordringen og få vores forretning til at vokse på samme tid vil kræve en bred vifte af værktøjer. Der er findes ingen trylleformular, der blot kan løse problemet. Der findes allerede visse omkostningseffektive muligheder for at hindre klimaændringer. For eksempel er forbedret energieffektivitet ofte en god investering. Alligevel mener vi, at der skal skabes mange banebrydende innovationer. At løse fremtidens problemer med fortidens produkter er ganske enkelt ikke nogen løsning. Som en del af løsningen på klimaudfordringen skal Grundfos anvende en bred vifte af initiativer, der sammen kan drive vores virksomhed ind i en mere bæredygtig fremtid. Det vil kræve nytænkning hos Grundfos. Derfor er vi nødt til at fortsætte med at innovere de bedste tekniske løsninger på verdens miljøproblemer. Vi er nødt til at bruge vores fantasi, tage nye teknologier til os, søge efter systemløsninger og fremskynde vores miljødagsorden. Og vi er nødt til at gøre det i et højere tempo end nogensinde før. 1.4 Vi er overbevist om, at det at tage føringen i bekæmpelsen af klimaændringer indebærer store forretningsmuligheder Gennem en ambitiøs og handlingsorienteret tilgang til klimaudfordringen vil Grundfos skabe betydelige forretningsmuligheder. Grundfos skal vise lederskab i kampen mod klimaændringer. Det ville være let for os at læne os tilbage og vente på, at politikerne og lovgiverne præsenterer rammerne for håndtering af klimaændringerne. Men Grundfos er ikke sådan en virksomhed. Som den verdensborger af en virksomhed, vi er, tror vi på, at virksomheder har et ansvar for at handle. Virksomhederne er direkte eller indirekte ansvarlige for en stor del af de CO 2 -emissioner, der er ved at destabilisere vores klima. Og når virksomhederne er en betydelig del af problemet, skal de også være en betydelig del af løsningen. 8 Kulstofproduktivitet kan tænkes på samme måde som arbejdskraftens produktivitet (BNP pr. arbejdsenhed). 9 McKinsey-analysen opererer med et stabiliseringsscenarie på 500 ppm. IPCC-scenariet på 400 ppm ville kræve en endnu højere kulstofproduktivitet.

9 Klimaændringerne indbærer såvel store trusler som store muligheder for virksomhederne. Det kan være vanskeligt at skabe balance mellem de forretningsmæssige behov og de større samfundsmæssige behov. For os handler klimaændringer om handling frem for ord. Vi ønsker ikke at være en virksomhed, der siger en masse, men ikke gør noget særligt for miljøet. Vi kan ikke forblive en troværdig partner for vores kunder, hvis vi ikke gør en ægte forskel. Men at gøre en ægte forskel er ikke i modstrid med vores ambitioner. Vi forventer at skabe hurtig vækst i vores virksomhed i fremtiden på grund af, og ikke på trods af, vores fokus på klimaændringer og bæredygtighed. Vi mener, at det at blive en mere bæredygtig virksomhed indebærer store konkurrencemæssige fordele, fordi vores kunder i stigende grad vil søge miljøvenlige løsninger. Ved at føre an i kampen mod klimaændringerne vil vi åbne op for et væld af forretningsmuligheder. Derfor giver det perfekt mening for virksomhederne at holde op med at være en del af problemet og begynde at være en del af løsningen på klimaændringerne. 1.5 Vi skal fokusere der, hvor vi kan bidrage mest Ved at udnytte vores kernekompetencer samtidig med, at vi arbejder tættere sammen med vores interessenter, vil vi stræbe efter at reducere CO 2 -emissioner og vandforbrug gennem hele vores værdikæde og hjælpe verden med at tilpasse sig en øget belastning af vandressourcerne. Vi må være realistiske i forhold til vores bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne. Stabliseringen af verdens CO 2 -emissioner er en kolossal opgave, som intet land, endsige en virksomhed, kan løse på egen hånd. Selvom Grundfos er en global leder inden for pumpeindustrien og har høje vækstmål, er vi stadig en mellemstor virksomhed. Vi er nødt til at vælge vores initiativer omhyggeligt og fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan bidrage mest. Vi er nødt til at finde en niche, hvor vi kan anvende vores ekspertise, udvise lederskab og inspirere andre til at følge vores eksempel. For eksempel vil en stor del af løsningen på klimaudfordringen være at skabe vækst i produktionen af vedvarende energi. Men selvom vi stræber efter at forsyne vores produktionsanlæg med vedvarende energi, vil Grundfos ikke blive leverandør af vedvarende energi. Vi har ikke kernekompetencerne til gå ind på det område. En del af vores bidrag vil snarere være at gøre vores pumpesystemer kompatible med frembringelse af vedvarende energi, fx sol- eller vindenergi. Der er to aspekter ved at håndtere klimaudfordringen. Når vi finder vores niche, skal vi omhyggeligt overveje mulighederne inden for begge disse aspekter. Først og fremmest er vi nødt til at reducere afbøde omfanget af fremtidige klimaændringer. Men det er ikke nok. Selv hvis verden holdt op med at udsende CO 2 i morgen, vil temperaturen fortsætte med at stige et stykke tid. Derfor er vi også nødt til at tilpasse os de klimaændringer, der allerede er sat i gang.

10 Boks 6: De to aspekter ved at håndtere klimaudfordringen Afbødning Reducere omfanget af fremtidige klimaændringer Klimaudfordringen Tilpasning Tilpasse os til de klimatiske ændringer, der allerede er sat i gang I vores overvejelser om vores bidrag er vi selvfølgelig nødt til at reducere CO 2 -emissionerne fra vores egne forretningsprocesser. Men i betragtning af den branche, vi er i, er vi også nødt til at se ud over vores egen virksomhed. De produkter, vi fremstiller, er en del af systemer, der er væsentlige for liv. De bidrager til den grundlæggende infrastruktur og livskvalitet for mennesker over hele verden. Derfor har vi også ansvar for at bidrage til at sikre, at de systemer, som vores produkter indgår i, fungerer med mindst mulig indvirkning på miljøet. Endelig har vi også mulighed for at hjælpe verden med at tilpasse sig de følger, klimaændringerne har på vores vandressourcer. At være en del af de vandløsninger, der lindrer presset på vandressourcerne og vandøkosystemerne rummer økonomiske fordele for Grundfos, mens vi samtidig hjælper med at reducere virkningerne på miljøet. For at maksimere virkningen af vores indsats vil vi samarbejde tættere med vores interessenter om at udvikle løsninger og tage fat på større problemer inden for klimadebatten. Ved at fokusere på, hvordan vores kernekompetencer kan anvendes i et større samarbejde, kan vi opnå størst mulig effekt ikke blot for os selv, men også for klimaet. 2. VORES ROLLE OG BIDRAG Grundfos skal reagere på klimaændringerne med en fast og sammenhængende indsats. Det er afgørende, at hele vores organisation er bevidst om vores rolle og bidrag i denne henseende. Styret af de fem principper, der er beskrevet ovenfor, vil vi fortsat bygge videre på Grundfos' kerneværdier og kompetencer. Vi vil fortsætte ad den vej, som Innovation Intent har beskrevet, og sætte bæredygtighed øverst på dagsordenen. Grundfos vil gå længere ad vejen mod bæredygtighed, end hvad lovgivningen vil kræve, og langt længere end den gennemsnitlige virksomhed. Vi vil gribe initiativet nu og stræbe efter at blive en rollemodel for, hvordan man gør klimaspørgsmål til en forudsætning for at drive og udvikle en virksomhed. Det kræver en langsigtet indsats at virkeliggøre denne vision, og det omfatter alle vores globale aktiviteter. Vores plan for at opnå dette kræver derfor en indsats på to generelle niveauer: 1. Grundfos vil gennemføre ændringer i hele organisationen for at mindske de miljømæssige konsekvenser af vores aktiviteter. Efter global målestok er Grundfos' miljømæssige fodaftryk begrænset. Derfor er de emissioner, som vi kan undgå, og det vand, vi kan spare ved at rationalisere vores drift, ikke i sig selv tilstrækkelige til at imødegå klimaudfordringen. Alligevel er der en række grunde til, at det er afgørende, at vi begynder med at fokusere på vores egen forretning. For det første er vi nødt til at tage vores egen medicin. Grundfos risiker ikke at blive betragtet som en troværdig partner for kunder, der ønsker at sænke deres miljøpåvirkning, hvis vi ikke samtidig gør alt, hvad vi kan for at sænke vores egen miljøbelastning. Vi skal kunne bevise over for vores kunder, at vi er en bæredygtig virksomhed. For det andet ændrer vi også mentaliteten i vores organisation ved at reducere vores egen miljøpåvirkning. Ved at udvise lederskab og blive en grønnere virksomhed vil vi udvikle en grønnere mentalitet. Det vil hjælpe os med at skabe den form for produkter og tjenester, der kan hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning og skabe vækst i vores forretning. Og ved at gøre en indsats sætter vi et eksempel, som andre kan følge. Hvis der ikke var nogen virksomheder, der reducerede deres miljømæssige fodaftryk, ville verden aldrig kunne overvinde klimaudfordringen. Vi tror

11 på, at vi kan inspirere andre til at følge vores eksempel ved ærligt og gennemskueligt at kommunikere vores indsats og resultater. 2. Grundfos vil igangsætte ændringer ud over vores egen virksomhed gennem vores produkter, tjenesteydelser og vores organisatoriske stemme. Når vi virkelig er forpligtede til at hjælpe verden med at imødegå klimaudfordringen, skal vi også se ud over vores egne aktiviteter. Vores forretningsområde berører flere af de absolut vigtigste klimaspørgsmål. Vi har derfor mulighed for at fremme en reduktion i CO 2 -emissionerne og øge tilpasningen til virkningerne af klimaændringerne gennem vores produkter, tjenesteydelser, partnerskaber og organisatoriske stemme. På lang sigt er det her, vi kan skabe den største effekt. En central udfordring i bekæmpelsen af klimaændringer er at bryde det negative, selvforstærkende kredsløb mellem belastning af vandressourcer, energiforbrug og CO 2 -emissioner. Det vandrelaterede energiforbrug har allerede en betydelig størrelse, og det stiger i takt med, at verdens befolkning vokser og bliver stadigt mere velhavende. Alene i USA tegnede det vandrelaterede energiforbrug sig for omkring 13 procent af det samlede elforbrug i 2008 med emissioner svarende til 62 kulfyrede kraftværker 10. Fremtidige klimaændringer vil yderligere belaste vores vandressourcer og øge det vandrelaterede energibehov. Boks 7: Det negative kredsløb mellem klimaændringer, belastning af vandressourcerne og energiforbrug. Klimaændringerne forøger belastningen af vandressourcerne og risikoen for oversvømmelser. Det øger behovet for at behandle og flytte vand. Det øger igen den energimængde, der kræves for at sikre tilstrækkelige mængder ferskvand og undgå oversvømmelser. Det forøger igen CO 2 -emissionerne og forstærker dermed det negative kredsløb. Som global leder inden for pumpeløsninger er Grundfos i en unik position til at tage denne udfordring op. Ved at hjælpe med at øge omkostningseffektiviteten og energieffektiviteten i forbindelse med vandløsninger kan Grundfos bidrage til at sikre verdens vandressourcer uden at forværre de klimaændringer, der allerede truer vandforsyningen. En anden central udfordring er energiforbruget og de dermed forbundne CO 2 -emissioner fra boliger og erhvervsbygninger. Energiforbruget i bygninger er en af de største bidragydere til klimaændringer med et bidrag på over 15 procent til de globale CO 2 -emissioner. 11 Med kernekompetencer inden for energieffektive væskesystemer kan vi hjælpe med at øge den samlede energieffektivitet i bygninger i samarbejde med andre interessenter. 10 Bevan Griffiths-Sattenspiel og Wendy Wilson, "The Carbon Footprint of Water", River Network, maj 2009

12 Vi kunne vælge at ignorere de klimaudfordringer, der er forbundet med stigende efterspørgsel efter energi og vand. Vi kunne juble over det faktum, at uindskrænkede klimaændringer kunne intensivere verdens vandproblemer og øge efterspørgslen efter pumper og pumpesystemer. Men en sådan opportunistisk holdning bryder med de værdier, der udgør kernen i vores virksomhed, og ville være ude af trit med vores kunder. Desuden mener vi, at behovene i fremtiden i stigende grad vil gå i retning af løsninger med lav klimapåvirkning. At handle på klimaændringer er derfor ikke kun det rigtige at gøre, det er også her, fremtidens sande forretningsmuligheder ligger for Grundfos. For at sikre, at vores hensigt om at bekæmpe klimaændringerne bliver til mere end ord, har vi defineret en række måder, hvor Grundfos vil bidrage aktivt. Boks 8: Grundfos' bidrag Vi vil reducere vores CO 2 -fodaftryk Vi vil undersøge og reducere CO 2 -udledningerne gennem hele levetiden for vores produkter og serviceydelser Vi vil undersøge og reducere vores vandforbrug i hele vores værdikæde Vi vil skabe større efterspørgsel efter energieffektive pumper, systemer og løsninger Vi vil hjælpe verden med at tilpasse sig klimaændringer, vandmangel og en kulstoffattig økonomi Vi vil gøre vores del for at øge den globale bevidsthed om sammenhængen mellem vand, energi og klimaændringer 2.1 Vi vil reducere vores CO 2 -fodaftryk Det første skridt mod at blive en eksemplarisk virksomhedsborger er at reducere CO 2 -fodaftrykket fra vores forretningsprocesser. Vi vil undersøge hele vores organisation for at finde nye måder at reducere CO 2 - udledningen fra vores egne processer på. Det vil kræve en bred vifte af tilgange, og det vil mobilisere hele vores organisation. Vi er nødt til konstant at bruge vores fantasi for at øge energieffektiviteten i vores aktiviteter, og vi skal udvikle en virksomhedskultur, hvor miljømæssig ansvarlighed har høj prioritet. Desuden vil Grundfos søge at reducere de emissioner, der har forbindelse med konstruktionen af vores produkter hele vejen fra "vugge til port" 12. Ligeledes skal vi kunne stå inde for kvaliteten og miljøvenligheden af de materialer og tjenesteydelser, vi bruger. Vi er derfor forpligtet til at finde måder at reducere vores samlede CO 2 -fodaftryk på, både for de direkte emissioner fra vores egne aktiviteter og de indirekte emissioner, der stammer fra de materialer, vi bruger i vores produktion. 11 El og opvarmning i beboelsesejendomme tegner sig for 9,9 procent af de globale drivhusgasemissioner, mens el og varme i kommercielle bygninger tegner sig for 5,4 procent af de globale drivhusgasemissioner (World Resource Institute) 12 Vugge-til-port (cradle-to-gate) er en vurdering af den del af produktets livscyklus, der strækker sig fra fremstilling ("vugge") til fabriksport (dvs. før transport til forbrugeren).

13 2.2 Vi vil undersøge og reducere CO 2 -udledningerne gennem hele levetiden for vores produkter og serviceydelser Vores produkter har miljømæssige konsekvenser, der rækker langt ud over den udledning, der er forbundet med vores egne aktiviteter eller vores leverandørers aktiviteter. Størstedelen af CO 2 -udledningen fra pumper er knyttet til deres energiforbrug, mens de anvendes. Derfor skal vi hjælpe med at forøge kulstofproduktiviteten i vores produkter og de systemer, som de fungerer i. På den måde kan vi yde et langt større bidrag til den globale kamp mod klimaændringer, end hvis vi kun fokuserer på reduktioner inden for vores egne aktiviteter. Ved at foretage livscyklusvurderinger af emissionerne fra alt, hvad vi tilbyder, vil vi finde metoder til at reducere CO 2 -emissionerne ikke blot fra os selv, men også fra vores kunder. Disse vurderinger vil hjælpe os med at forstå, hvor vi skal prioritere vores indsats. Kun ved at identificere, hvilke produkter der skaber de største emissioner, vil vi kunne finde de mest effektive metoder til at reducere emissioner, der er relateret til vores produkter, og det vil skabe yderligere værdi for vores kunder. 2.3 Vi vil undersøge og reducere vores vandforbrug i hele vores værdikæde På grund af den indviklede sammenhæng mellem vand, energi og klima må vi ud over CO 2 -emissionerne undersøge vores indvirkning på verdens vandressourcer. Vi vil forsøge at identificere kilden, typen og mængden af det vand 13, der anvendes i vores forretningsprocesser. Det vil sætte os i stand til at udpege de områder, som vi skal prioritere for at reducere vores vandforbrug. Vi vil også undersøge vandforbruget i forbindelse med hver enkelt fase i vores produkters livscyklus for at få en bedre forståelse af, hvordan vores vandforbrug påvirker miljøet både globalt og lokalt. Ved at se på hele livscyklussen for vores produkter vil vi ikke kun være i stand til at identificere forbedringsområder i vores egen drift, men også hjælpe vores kunder og leverandører med at tage fat på vandspørgsmålet. 2.4 Vi vil skabe større efterspørgsel efter energieffektive pumper, systemer og løsninger Grundfos kan i betydelig grad hjælpe vores kunder med at reducere CO 2 -udledningen ved at udskifte ældre pumper og pumpemodeller med nyere og mere energieffektive pumper. Den internationalt anerkendte uafhængige organisation EUROPUMP har vurderet, at en ændring af alle D-mærkede pumper i Europa til A- mærkede modeller vil spare 44 milliarder kwh årligt. Det svarer til den samlede energiforsyning fra fem store kraftværker. Og det er kun for Europa. Men det vil ikke blive let at øge effektiviteten for installerede pumper og pumpesystemer. I øjeblikket er mange kunder hovedsageligt optaget af pris og ydelse og beskæftiger sig ikke meget med miljøpåvirkningen fra nye vandløsninger. Selv kunder med en klar miljømæssig dagsorden er ofte ikke opmærksomme på de potentielle fordele ved at øge energieffektiviteten i pumpesystemer. I fremtiden vil Grundfos fortsat bidrage til at øge efterspørgslen efter energieffektive pumper, systemer og løsninger. Vi skal drive efterspørgslen ved at uddanne vores kunder og offentligheden i fordelene ved de mest energieffektive pumper, systemer og løsninger, der er til rådighed. Dette omfatter også uddannelse af vores salgsorganisation til bedre at kunne kommunikere de miljømæssige fordele ved vores produkter. Når vi hjælper vores kunder med at blive miljømæssigt ansvarlige og spare penge på deres energiregninger, vil det ikke kun bidrage til bekæmpelse af klimaændringerne, men også have en positiv indvirkning på bundlinjen, både hos vores kunder og os selv. 13 De miljømæssige konsekvenser af at anvende 1 liter vand varierer meget afhængigt af, om kilden er et goldt område med få vandressourcer eller et sted, hvor der findes ferskvand i rigelige mængder. Desuden er vandtypen af stor betydning, da anvendelse af regnvand i stedet for destilleret drikkevand fx er mindre skadelig for mange industrielle processer.

14 2.5 Vi vil hjælpe verden med at tilpasse sig klimaændringer, vandmangel og en kulstoffattig økonomi Klimaændringer vil skabe efterspørgsel efter løsninger, der kan løse nye typer vandrelaterede problemer. På grund af de negative virkninger af klimaændringerne forventer vi, at der fremover vil være et stigende behov for tjenesteydelser som beskyttelse mod oversvømmelse, vandtransport samt vandfiltrering og -behandling. Der ligger et stort forretningspotentiale i at udvikle løsninger, der kan flytte og behandle vandet mere effektivt for at imødegå disse virkninger, og for at udnytte dette skal Grundfos være proaktiv nu. Vi skal udnytte vores organisatoriske evner til at udvikle løsninger til en kulstoffattig økonomi, der går videre end blot pumper og tilhørende systemer. Nye forretningsområder som NoNOx, LIFELINK og BioBooster er alle eksempler på, hvordan vores viden og ekspertise uden videre kan anvendes på verdens problemer på nye, innovative måder. I fremtiden skal vi fremskynde udviklingen af nye løsninger og initiativer, der har potentiale til at hjælpe verden med at reducere emissionerne, tilpasse sig klimaændringerne og reducere belastningen af vandressourcerne. Vi er nødt til at være der for at hjælpe en voksende verden, fordi mange nye markeder vil være blandt de mest sårbare over for klimaændringer. 2.6 Vi vil gøre vores del for at øge den globale bevidsthed om sammenhængen mellem vand, energi og klimaændringer Det er en global opgave at løse spørgsmålene inden for energieffektivitet, belastning af vandressourcerne og håndtering af oversvømmelser. Derfor kræver det en global strategi at løse disse problemer. Regeringer, virksomheder og organisationer må mødes og skabe de overordnede rammer, der skal hjælpe verden med at løse disse problemer. Selvom der er grænser for, hvad vi kan gøre på egen hånd, har Grundfos en vigtig rolle at spille. Det er naturligt, at vi som en førende virksomhed inden for vandpumpning, vandhåndtering og vandcirkulation tager del i ansvaret og går sammen med andre med kompetence inden for vandhåndtering i et forsøg på at drage omsorg for vandet i denne verden. Vi besidder værdifuld viden, som kan bidrage til en mere effektiv forvaltning af vandressourcerne på en global skala. Vi vil bestræbe os på at gøre opmærksom på verdens vandspørgsmål og deres relation til energieffektivitet og klimaændringer. Vi vil bidrage til at skabe opmærksomhed om de teknologier, der allerede findes til transport, rensning, filtrering og håndtering af vand på en bæredygtig måde. Vi vil gøre vores bedste for at udnytte vores ekspertise og autoritet til at uddanne offentligheden, motivere politikerne og påvirke dagsordenen i de globale medier. Fordi en større bevidsthed om nødvendigheden af energieffektive vandløsninger vil nødvendigvis være til gavn både for miljøet og vores forretning.

15 3. VORES FORPLIGTELSER Grundfos har tradition for at handle som en bæredygtig virksomhed, og vi vil bygge videre på denne tradition i fremtiden. Men for at opfylde vores ambition om at være en troværdig bæredygtig partner for vores kunder er vi nødt til at intensivere vores indsats i denne retning. Derfor har vi identificeret fire forpligtelser, der vil forankre vores klimaindsats: Tage vores egen medicin Innovere nye bæredygtige produkter og løsninger Fremme en grøn tankegang Påvirke den globale dagsorden 3.1 Tage vores egen medicin Vi vil stabilisere CO 2 -emissionerne for vores virksomhed, kortlægge de samlede emissioner i hele vores værdikæde og sætte konkrete mål for reduktion af vores vand-fodaftryk. Med etableringen af vores CO 2 -fodaftryk i 2009 har vi allerede taget de første skridt i retning af at mindske CO 2 -emissionerne i vores virksomhed. Gennem et detaljeret regnskab over vores CO 2 -emissioner vil vi holde øje med vores resultater og identificere de områder, der har størst potentiale for forbedringer 14. Grundfos har lovet aldrig at udlede mere CO 2, end vi gjorde i , selvom vi forventer hastig vækst. Vores mål om stabilisering af vores CO 2 -udledning er ambitiøst. Hvis vi skaber vækst i vores forretning efter de mål, vi har udlagt i Innovation Intent, vil vi være nødt til at øge vores kulstofproduktivitet dramatisk. Faktisk vil vi gå langt ud over det udgangspunkt for kulstofproduktivitet, som IPCC peger på som det globale gennemsnit for at undgå en opvarmning på mere end 2 C. Boks 10: Grundfos' kulstofproduktivitet vil stige hurtigere end krævet af IPCC Stigning i kulstofproduktivitet 14 Grundfos' CO 2 -emissioner omfatter fremstillingsprocesser, bygningsdrift og logistik, defineret som transport af varer og personer mellem egne aktiviteter samt til og fra leverandører og kunder. 15 Se Grundfos' " CO 2 -fodaftryk" for yderligere oplysninger.

16 Til reduktion af vores CO 2 -emissioner vil vi først og fremmest optimere vores forretningsprocesser. Vi vil søge efter optimeringer inden for alle forretningsområder og stiller værktøjer og støtte til rådighed for den lokale ledelse for at identificere de lokale løsninger, der har den største effekt. Vi vil reducere energiforbruget og øge energieffektiviteten i vores produktionsprocesser. Vi vil reducere energiforbruget i vores bygninger, og vi vil reducere CO 2 forårsaget af transport af varer og mennesker. Vores anden prioritet for at nedbringe CO 2 -emissionerne er i stigende grad at anvende vedvarende energi. En del af dette omfatter energiproduktion på stedet. For Grundfos er CO 2 -kompensation den sidste udvej. Vi vil kun bruge kompensation til at reducere vores udledning af CO 2, hvis vi ikke kan opfylde vores ambitioner ved at optimere vores processer og benytte vedvarende energi. Vedvarende energi og kompensationsprojekter skal udvælges omhyggeligt. Vi må sikre os, at disse projekter ikke ville være blevet ført ud i livet uden Grundfos' investering. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vores investeringer omsættes direkte til yderligere reduktioner af CO 2 -emissioner og forøgelse af det globale udbud af kulstoffattig teknologi i stedet blot at betale for reduktioner, der ville finde sted alligevel. Vi vil kun vælge projekter, som vi mener er levedygtige, og projekterne skal kunne levere de lovede emissionsreduktioner. Derfor vil vi ikke vælge vedvarende energi og projekter med CO 2 -kompensation udelukkende ud fra prisen. Vi forpligter os også til at udbrede vores ansvar til at dække hele produkt- og service-livscyklussen. Derfor vil vi bestræbe os på at reducere det indlejrede kulstof i produktudviklingen ved at gentænke emballering og materialevalg samt genanvendelighed. Ydermere vil vi gennemføre livscyklusvurdering af vores produkter for at identificere, hvor og hvordan vi kan reducere CO 2 -udledningen mest effektivt. Endelig har vi i vores CO 2 -fodaftryk også inkluderet vores nuværende forpligtelse til at reducere vores vandforbrug. Hos Grundfos har vi konstant reduceret vandforbruget i vores forretningsprocesser. Mellem 2000 og 2008 har vi således reduceret vores vandforbrug med 34 procent, hvilket overstiger vores mål på 30 procent. I øjeblikket er vores mål for 2015, at mere end 30 procent af vandforbruget i alle eksisterende Grundfos-bygninger skal stamme fra genbrug af gråt spildevand og regnvand. I fremtiden vil vi være nødt til at intensivere vores bestræbelser på at kortlægge og reducere vores vandforbrug. Vi vil fortsat opdatere vores mål for at sikre, at vi gør vores yderste for at bevare vandressourcerne, navnlig i de regioner, hvor vandmanglen er mest akut forpligtelser: Vi vil tage vores egen medicin Vi vil stabilisere CO 2 -emissionerne for vores virksomhed og aldrig udlede mere CO 2 end i 2008 Vores langsigtede ambition er at blive CO 2 -neutrale Vi vil udvikle vores evne til at beregne emissionerne fra vores produkters samlede livscyklus Vi vil definere specifikke mål for reduktion af vores vand-fodaftryk

17 3.2 Innovere nye bæredygtige produkter og løsninger Vi vil aktivt søge efter klimarelaterede, banebrydende produkter og tjenesteydelser, prioritere forsknings- og udviklingsprojekter, der hjælper verden med at blive mere bæredygtig samt udvikle bæredygtige målinger til vurdering af nye investeringer i forskning og udvikling. Med skabelsen af Innovation Intent har vi defineret målet for vores innovation frem mod Ethvert større koncept, som vi lancerer i løbet af de næste 20 år, skal opfylde alle de tre udfordringer, der er omfattet af Innovation Intent. GRUNDFOS TÆNKER PÅ MORGENDAGEN CONCERN (engagere os) Sætte bæredygtighed først CARE (vise omsorg) Være der for en voksende verden CREATE (skabe) Bane vej for nye teknologier For at opfylde ambitionerne i Innovation Intent har vi udviklet tre innovationsplatforme, der definerer retningen for fremtidig innovation, og som hjælper Grundfos med at prioritere investeringer og fokusere. Boks 12: Vores tre innovationsplatforme Fremtidens hjem og Offentlige nulenergi- Gentænkning af decentrale levevis i Kina bygninger i USA vandhåndteringsløsninger til procesindustrier Vi er nødt til at bruge bæredygtighed som drivkraft for innovation inden for alle forretningsområder. Grundfos har tradition for at opfinde nogle af de mest energieffektive pumper og var de første til at bringe en A-mærket pumpe på markedet. Men innovation er mere end blot at udvikle nye produkter. For at leve op til vores forpligtelser skal vi anvende alle ti former for innovation. Når vi sætter bæredygtighed først, kan det hjælpe os til at innovere alt fra forretningsmodeller til brands og levere den dramatiske vækst, vi stræber efter. Boks 13: Innovationsklaveret (10 former for innovation)

18 Efter flere års konstant innovation fungerer mange af vores pumper med en høj grad af energieffektivitet. I fremtiden vil vi omhyggeligt undersøge, hvilke former for innovation der kræves for at frigøre markedspotentialet for de forskellige segmenter, vi opererer i. I nogle segmenter skal vi måske prioritere at forbedre pumpens energieffektivitet, mens der i andre segmenter ligger større effektivitetsgevinster andre steder i systemet. Vi er nødt til at blive endnu bedre til at hjælpe vores kunder med at vælge de pumpeløsninger, der vil skabe de mest effektive systemer. Vi har allerede påbegyndt denne rejse ved fx at tilbyde energirådgivning til kinesiske fjernvarmeselskaber og gennemføre energirevisioner. Men vi er nødt til at fremskynde vores bestræbelser i denne retning og udvide omfanget af dem. Ved at samarbejde om løsninger, der dækker hele systemet, kan vi opnå større energieffektivitetsgevinster, end vi ville kunne på egen hånd. Ofte er vores pumper små komponenter i store systemer, der tilbyder rig mulighed for optimering. Derfor skal vi åbne vores innovationsprocedurer for at udvikle nye pumpesystemer i samarbejde med de af vores kunder og leverandører, der har kernekompetencer, som supplerer vores. Vi vil udvide omfanget af vores indsats og gå fra at levere pumper til at samarbejde i partnerskaber om at skabe omfattende væskesystemer. For at virkeliggøre Innovation Intent er vi også nødt til at foretage store investeringer. I de seneste år har Grundfos afsat flere ressourcer til udvikling af nye typer vandløsninger. I Grundfos New Business arbejder vi fx i øjeblikket på biologiske spildevandsanlæg. Efterspørgslen efter denne form for løsninger vil stige i fremtiden, og vi har brug for at få et solidt fodfæste på dette område. Vi vil også nøje følge de klimarelaterede reguleringsinitiativer for at foregribe og forme nye forretningsmodeller og produkter, der passer med lovgivningen. For Grundfos handler klimaregulering ikke kun om at overholde reglerne; det er også en kilde til nye forretningsmuligheder. Vi vil kunne lukke op for nye vækstmuligheder ved visionært at gentænke logikken i vores forretningsmodeller forpligtelser: Innovere nye bæredygtige produkter og løsninger Hvert år vil vi behandle mange potentielle opfindelser i relation til klimaændringer med henblik på at kommercialisere en til tre af dem i banebrydende produkter og tjenesteydelser Fra 2010 skal alle nye forsknings- og udviklingsprojekter være knyttet til produkter og tjenesteydelser, der hjælper verden med at blive mere bæredygtig Vi vil udvikle måleparametre for bæredygtighed til vurdering af nye forsknings- og udviklingsinvesteringer, hvor vi fortsat vil fokusere på den langsigtede bundlinje, men være mere tålmodige med tilbagebetalingstiden 3.3 Fremme en grøn tankegang Vi vil skabe en global ramme for vores bæredygtighedsprogrammer for at sikre retning, sammenhæng og støtte til lokale initiativer, og vi vil udvikle metoder til at gøre det lettere for vores medarbejdere at engagere sig personligt i klimaudfordringen. Grundfos' vigtigste aktiv er vores medarbejdere. Vi har tradition for at begynde fra bunden, når vi løser problemer, og indbyde hele organisationen til at hjælpe med at finde de bedste løsninger. Det gælder også klimaudfordringen. Grundfos' koncernkultur har længe været præget af en forpligtelse til bæredygtighed, og vores medarbejdere har haft en central rolle i udviklingen af de fleste nye bæredygtighedsinitiativer.

19 Grundfos-medarbejdere er i årevis blevet opfordret til at dele deres tanker om, hvordan man kan reducere Grundfos' negative miljøpåvirkning. I 2008 alene indleverede vores medarbejdere mere end forslag til forbedringer af miljø, sundhed og sikkerhed, og mere end af dem er blevet gennemført. Som et ekstra incitament gives den årlige Future Now-pris nu til den virksomhed, som har gennemført det bedste grønne initiativ, stort eller lille. Ved at lade initiativerne handle om det, som vores medarbejderes kreative hjerner leverer, formidler vi ejerskab og øger deltagelsen, mens vi samtidig inspirerer vores medarbejdere til at tænke grønt. Rundt om i verden fremmer Grundfos-initiativer grøn adfærd på en lang række forskellige måder. Med lokale initiativer som "gå-til-arbejdet"-programmer i Storbritannien, frokostuddannelse i miljøemner i USA og incitamenter for medarbejdere, der sparer papir, vand og elektricitet i Kina, har Grundfos-virksomheder over hele verden taget initiativer, der tilskynder deres ansatte til at tage miljømæssig affære. Nogle af initiativerne kan være små, men hvert eneste af dem er seriøst, meningsfuldt og relevant for processen med at gøre Grundfos til en grønnere virksomhed. En grøn virksomhedskultur vil også fremme innovationen af grønne produkttilbud. Nogle vil måske hævde, at det at tilskynde til små handlinger som at printe på begge sider af papiret eller gå på arbejde har en meget ringe indvirkning set i forhold til den enorme miljømæssige udfordring, som vi står overfor. Men selv de mindste tiltag hjælper med at gøre bæredygtig tænkning til en vane, der gennemtrænger alt, hvad vi gør. Ved at fremme miljøbevidst tankegang blandt vores medarbejdere formidler vi en grøn tankegang, som kan drive udviklingen af nye bæredygtige produkter og tjenesteydelser i fremtiden. I fremtiden vil Grundfos fortsat gøre sin del for at fremme den globale ændring i adfærd og forbrugsmønstre, som er nødvendig for at bekæmpe klimaændringerne. Vi vil udvikle en række metoder, der vil gøre det nemmere for vores medarbejdere personligt at engagere sig i klimaudfordringen, ikke kun på arbejdet, men også i deres privatliv. Princippet for dette engagement er frivillig indsats. Vi vil ikke tvinge vores medarbejdere til at handle på en mere bæredygtig måde. Men vi vil ganske enkelt give alle mulighed for at blive "miljøforvaltere". Det indebærer, at nye bæredygtighedsprogrammer bør indeholde incitamenter for medarbejderne til at handle bæredygtigt, også i deres fritid. Med tiden kunne dette fx betyde en rabat til ansatte, der ønsker at køre i hybridbil eller forsyne deres hjem med vedvarende energi. Ved at gøre det nemt for vores medarbejdere at minimere deres miljømæssige fodaftryk vil Grundfos hjælpe sine ansatte og deres familier i overgangen til en kulstoffattig økonomi. Fremtidige initiativer bør også have et større filantropisk fokus. For eksempel ved at give medarbejdere mulighed for at blive medejere af Grundfos LIFELINK-tjenesteydelser eller ved at oprette donations-matchende programmer for medarbejdere, der ønsker at give bidrag til relevante velgørende organisationer. På den måde kan vi bidrage til at fremme en kultur, hvor medarbejderne i stigende grad tager ansvar for verden. Det er afgørende, at vores bæredygtighedsprogrammer over hele verden ikke mister fokus. Når Grundfos gennemfører nye programmer, vil vi derfor søge at skabe rammer og mål for at sikre en sammenhængende global tilgang. Vi vil lave programmer, der giver den lokale ledelse den nødvendige retning og støtte. For at bevare lokalt ejerskab og lokal deltagelse bør vores programmer samtidig give lokale ledere frihed til at tilpasse lokale løsninger.

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Behovet for miljøfornyelse. Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger

Behovet for miljøfornyelse. Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger Behovet for miljøfornyelse Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger Vi må alle tænke i nye baner, når det gælder miljøet Når 53 % af beslutningstagerne i Europa karakteriserer bæredygtighed

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI

TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI BEDRE PRODUKTER TIL EN BEDRE FREMTID Vi forstår, at når det drejer sig om at vælge teknologi, så placerer virksomheder pålidelighed og miljøpåvirkning øverst på deres liste.

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere