Pesticider i grundvandet og godkendelsesordningen. 31. maj 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pesticider i grundvandet og godkendelsesordningen. 31. maj 2016"

Transkript

1 Pesticider i grundvandet og godkendelsesordningen 31. maj 2016

2 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf CVR Danske Bank

3 Indhold Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen Regulative initiativer som følge af den internationale evaluering af den danske godkendelsesordning Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing, Miljøstyrelsen Hvordan harmonerer fund i grundvandet med den gældende lovgivning? Eksempler på at VAP har medført fjernelse af godkendte pesticider og inddragelse af nye pesticider i boringskontrollen Akademisk medarbejder Preben Olsen, Aarhus Universitet, Inst. for Agrohydrologi Forekomst af chloridazon og nedbrydningsprodukter ved pesticidpunktkilder nye udfordringer i det åbne land Projektchef Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S Diflufenican og godkendelsesordningen Institutleder, professor Carsten Suhr Jacobsen, Aarhus Universitet Tegner grundvandsovervågningen et for pessimistisk billede af grundvandets tilstand? Professor em. Jens Carl Streibig, Københavns Universitet Data, statistik og resultater i gundvandsovervågningen Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen, GEUS Er det nødvendigt med et forbud mod anvendelse af pesticider for at sikre drikkevandskvaliteten i Beder og omegn? Sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, Landboforeningen Odder Skanderborg Indsatsplanen i Beder Planlægger Eike Stubsgaard, Aarhus Kommune Til notater

4

5 HVORDAN FUNGERER GODKENDELSESORDNINGEN I DANMARK OG EU? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler Forordning nr. 1107/2009/EF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler trådte i kraft den 14. juni Herefter kaldet pesticidforordningen. Pesticidforordningen erstatter Europa Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, samt Europa Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med visse aktivstoffer. Forordningen kræver fortsat godkendelse fra Miljøstyrelsen før man må markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel i Danmark. Godkendelserne er tidsbegrænsede, og produkterne skal jævnlig revurderes. Det bærende element fra plantebeskyttelsesmiddeldirektivet om, at aktivstoffer vurderes og godkendes på EU-niveau, og at produkter godkendes nationalt, er stadig gældende. Produkter kan fremover ansøges godkendt zonevis. EU er inddelt i tre zoner - nord-, mellemog sydzonen. Danmark tilhører nordzonen. Zonerne er indført for at få en større arbejdsdeling mellem medlemsstaterne og for at sikre en større harmonisering. For midler til brug i væksthuse, behandling af afgrøder efter høst, behandling af tomme lagerrum eller til bejdsning skal vurderingen ske for hele EU. Når et produkt søges godkendt i flere lande i en zone, vil et land i zonen skulle lave en vurdering, der dækker anvendelsen i alle de lande i zonen, hvor der er søgt godkendelse. Når det første land har lavet en vurdering af produktet og afgjort, om produktet kan godkendes i landet, skal de andre lande, hvor der er søgt om godkendelse, vurdere de nationale forhold og træffe afgørelse. Godkendelse i andet land sker som udgangspunkt på samme betingelser som i det første land. Hvis der er tale om hensyn til særlige klima- eller landbrugsmæssige forhold, kan det andet land dog fastsætte nationale restriktioner og vilkår for anvendelsen. Det er også muligt at nægte godkendelse af produktet, hvis det udgør en uacceptabel miljø- eller sundhedsmæssig risiko i det andet land. En række aktivstoffer forventes ikke at få fornyet deres godkendelser i EU, når de skal revurderes i henhold til forordningen på grund af de nye kriterier for godkendelse af aktivstoffer. Der er tale om kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og mutagene stoffer samt stoffer, der er særligt problematiske for miljøet. Aktivstofferne bortfalder uden forudgående vurdering af risikoen ved deres brug, det såkaldte cut-off princip. Disse nye regler træder i kraft løbende, da en række regler og krav først opstilles eller træder i kraft senere. Samtidig med forordningens ændringer indføres i Danmark ændrede regler for klassificering i henhold til CLP-reglerne.

6 Kriterier for godkendelse af et produkt Der er en række forudsætninger, som skal være opfyldt for at få godkendt et plantebeskyttelsesmiddel. Det kan kun blive godkendt, hvis: aktivstoffet er godkendt produktet er tilstrækkeligt effektivt det ikke har uacceptable skadelige effekter på dyrs eller menneskers sundhed det ikke har uacceptable skadelige effekter på grundvandet det ikke har uacceptable skadelige effekter på miljøet der er fastsat en maksimalgrænseværdi (MRL) i fødevarer eller foderstoffer. Når plantebeskyttelsesmidler skal godkendes i Danmark, bliver de vurderet efter kravene i rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. I Danmark har vi fastsat strengere krav til nedbrydningshastighed og udvaskning af både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter (metabolitter), end der følger af EU s krav. Det betyder, at en række aktivstoffer ikke er godkendt til anvendelse i Danmark, samt at der for en række plantebeskyttelsesmidler er strengere krav til hvornår, hvor ofte og i hvilke doseringer de må anvendes.

7 REGULATIVE INITIATIVER SOM FØLGE AF DEN INTERNATIONALE EVALUERING AF DEN DANSKE GODKENDELSESORDNING Ph.d. Anne Louise Gimsing Miljøstyrelsen Den internationale evaluering af godkendelsesordningen blev igangsat som en del af sprøjtemiddelstrategien Den internationale evaluering omhandler beskyttelsen af grundvandet via godkendelsesordningen, varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), grundvandsovervågningen (GRUMO) og beskyttelse af særligt følsomme arealer samt beskyttelseszoner nær drikkevandsboringer. Opfølgningen på vurderingen indgår i den politiske aftale om en 1-årig forlængelse af sprøjtemiddelstrategien. Aftaleparterne er enige om, at der med en sådan forlængelse fortsat sikres: Effektiv godkendelsesordning med en høj beskyttelse af grundvand og fødevarer, Fokus på integreret plantebeskyttelse og Mere effektiv og proportional kontrol. Som aftalt i Sprøjtemiddelstrategi er der gennemført et internationalt review af godkendelsesordningen og grundvandsbeskyttelsen. Hovedkonklusionerne er, at den danske praksis for vurdering af risikoen for grundvandet er meget restriktiv, og at der er øget risiko for resistens, fordi der i Danmark er færre sprøjtemidler til rådighed. Eksperterne peger på en række områder, hvor der eventuelt kan være mulighed for at ændre den nuværende praksis uden konsekvenser for grundvandet. Aftaleparterne noterer sig, at der som opfølgning på det internationale review af godkendelsesordningen har vist sig et behov for at undersøge nærmere, om der kan ændres på de nuværende vurderingsprincipper for godkendelse af sprøjtemidler, uden forringelser af beskyttelsen af grundvandet. Hvis flere sprøjtemidler kan godkendes uden risiko for grundvandet, kan der komme flere behandlingsmuligheder med sprøjtemidler, der samlet set er mindre belastende. Det bidrager samtidig til at mindske risikoen for resistens. Indlægget vil gennemgå de 9 hovedpunkter for opfølgningen og tidsplanen for gennemførslen af opfølgningsprojektet.

8 HVORDAN HARMONERER FUND I GRUNDVANDET MED DEN GÆLDENDE LOVGIVNING? EKSEMPLER PÅ AT VAP HAR MEDFØRT FJERNELSE AF GODKENDTE PESTICIDER OG INDDRAGELES AF NYE PESTICIDER I BORINGSKONTROLLEN Akademisk medarbejder Preben Olsen Aarhus Universitet, Institut for Agrohydrologi VArslingssystemet for udvaskning af Pesticider til grundvandet (VAP) har været i drift siden 1999/2000. I alt er udvaskningen af 51 pesticider og 52 af disses nedbrydningsprodukter blev undersøgt. 11 heraf er nået ned til grundvandet i en koncentration over 0,1 mikrogram/l. Otte stoffer, fundet i VAP, indgår i dag i Boringskontrollen. Baggrund og formål Urenset grundvand er grundlaget for den danske drikkevandsforsyning. Trusler mod grundvandskvaliteten, herunder landbrugets anvendelse af sprøjtemidler, fik i januar 1998 den daværende SR-regering, med støtte fra SF og Enhedslisten, til at beslutte, at der skulle oprettes et Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Fire ler- og to sandmarker blev udvalgt til at repræsentere den dyrkede jord i Danmark. Moniteringen på tre marker startede 1999, på andre tre i Fem marker udgør i dag VAP, medens en ny VAP mark vil bliver igangsat i 2016/17. Rigsrevisionen udgav 2011 Beretning til Statsrevisorerne om statens sikring af grundvandet mod pesticider vedrørende Fødevareministeriets og Miljøministeriets forvaltning. Senere det år skrev Statsrevisorerne (2011) at: - Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet mod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler. Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien. - Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har forebygget nedsivning af pesticider til grundvandet. - Miljøministeriets bestemmelser om, hvilke pesticider kommunerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet, ikke har været ført ajour i mange år. På Miljøministeriets hjemmeside kunne man den 14. december 2011 læse: - Miljøminister Ida Auken har desuden bedt Miljøstyrelsen handle hurtigere, hvis der findes pesticidrester i varslingssystemet for pesticider i grundvandet. - Styrelsen skal fremover med det samme undersøge stofferne, hvis der sker fund. Danskerne skal kunne stole på, at vandet fra hanen er i orden. I vejledningen Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Naturstyrelsen, 2014) er kravene til drikkevandets kvalitet beskrevet, samt hvordan og hvor ofte drikkevandets kvalitet skal kontrolleres i det der kaldes Boringskontrollen (BK) omfattende såvel almene som ikkealmene vandforsyningsanlæg. Vejledningen indeholder et Bilag A: Beskrivelse af visse parametre i drikkevandskontrollen.

9 De aktuelle pesticider og nedbrydningsprodukter, som skal indgå i BK, er anført i en bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriets, nugældende er Bek.Nr.nr.1310 af 25. november Metode, teknik I VAP udtages prøver af vand fra grundvandet, drænvandet og jordvandet (sugekopper på sandjord). Alle vandprøver analyses af Eurofins A/S, i henhold til moniteringsprogrammer tilrettelagt individuelt for markerne. Udvælgelsen af pesticider, som skal indgå i VAP, sker i et samarbejde mellem AU, GEUS og MST. Dermed sikres udvælgelsen at tage højde for: (a) landbrugsmæssige forhold og anvendelsesmønstre, (b) repræsentative hydrologiske og geologiske forhold, (c) stofspecifikke egenskaber og (d) danske og udenlandske godkendelsesmyndigheders vurdering af udvaskningsrisici. Alle de udvalgte midler bliver udsprøjtes i de maksimalt tilladte doseringer. Resultater Over årene er afrapporteret data for i alt 103 forskelige stoffer - 51 pesticider og 52 nedbrydningsprodukter. For 22 pesticider fandtes ingen udvaskning af hverken moderstof eller nedbrydningsprodukter. Andre 17 pesticider resulterede i udvaskning af moderstof eller nedbrydningsprodukter til dræn eller sugekopper. 26 pesticider eller deres nedbrydningsprodukter blev udvasket til dræn eller jordvand over 0,1 mikrogram/l, heraf nåede de 11 tillige frem til grundvandet. Flest pesticider og nedbrydningsprodukter blev udvasket på lerjord (Rosenbom et al, 2015). Fundene i VAP tyder på, at EU s procedure for godkendelse ikke kan håndtere alle former for udvaskningsscenarier, det være sig langvarig udvaskning af nedbrydningsprodukter fra kartoffelmidler på sandjorde eller en vifte at stoffer og nedbrydningsprodukter på lerjorde. Moniteringen i VAP afrapporteres årligt, når stoffernes udvaskning er undersøgt i minimum 2 år på en mark, se Undersøgelserne i VAP har gjort det nødvendigt for laboratoriet at udvikle et stort antal stof- analysemetoder, som nu kommercielt tilgængelige til gavn for anden overvågning. Konklusion og perspektivering Ikke alle stoffer, der bliver fundet i VAP, bliver nødvendigvis inddraget i BK eller GRUMO. VAP vil føre til at flere analysemetoder tilgængelige for anden forskning- eller overvågning. Den langvarige monitering i VAP har givet et unikt datagrundlag og vil kunne anvendes i både udvikling af nye og validering af eksisterende udvaskningsmodeller. Litteraturhenvisning Miljø- og Fødevareministeriet, 2015 Bekendtgørelse nr af 25. november 2015, 34 pp. Miljøministeriet, (tilgået 23. maj 2016) Naturstyrelsen, 2014: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning. Miljø- og Fødevareministeriet, 73 pp Rigsrevisionen, 2011: Beretning til Statsrevisorerne om statens sikring af grundvandet mod pesticider. December pp. Rosenbom et al., 2015: Pesticide leaching through sandy and loamy fields Long term lessons learned from the Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Environmental Pollution 201, Statsrevisorerne, 2011: Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Beretning nr. 4, 35 pp.

10 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICID- PUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S Civilingeniør, projektchef, Anne Meinert Toft, NIRAS A/S Kemiingeniør Tove Svendsen, Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer, Region Syddanmark, Geolog Jesper Gregersen, Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer, Region Syddanmark Baggrund og formål Chloridazon har været anvendt som herbicid og er nu blev udfaset. Flere regioner har indført analyser for chloridazon og nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i deres standardpesticidpakke. Dette har medført hyppige fund af primært desphenyl-chloridazon i forbindelse med undersøgelser af landbrugsrelaterede punktkilder. Flere sager har vist forureninger med potentiale for at true værdifuldt grundvand og indvindinger. Chloridazon og desphenylchloridazon er i dag ikke omfattet af vandforsyningernes overvågning af drikkevand. Metode og teknik Nedbrydningsproduktet og moderstoffet chloridazon har alene været omfattet i regionernes analysepakker de sidste 5 år, og har været en del af grundpakken for pesticider de sidste 2 år. Der er lavet statistik på dataudtræk fra Region Syddanmarks GeoGIS-database, som viser fundhyppighed og forekomst på forskellige brancher i forbindelse med forureningsundersøgelser ved potentielle pesticidpunktkilder udført at regionen. Pesticidpunktkilder er lokaliteter, hvor pesticider har været opbevaret, håndteret eller bortskaffet, og omfatter bl.a. påfyldnings- og vaskeplader i forbindelse med maskinstationer, landbrug og gartnerier samt ældre fyld- og lossepladser. Ved undersøgelser af potentielle pesticidpunktkilder er der udført filtersatte boringer med prøvetagning af porevand samt grundvand fra sekundære og primære magasiner med henblik på kemiske analyser for chloridazon og nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon. Endvidere har undersøgelser i enkelte tilfælde også omfattet kemiske analyser af et andet nedbrydningsprodukt methyl-desphenyl-chloridazon. På en maskinstation beliggende på Nordfyn (nedenstående eksempel 1), er grundvandsforurening opsporet og kortlagt i et nedre sekundært grundvandsmagasin, og endvidere er spredning til det primære magasin undersøgt. Risikovurdering er udført ved massefluxbestemmelse ved transektmetoden, hvor masseflux bestemmes ud fra hydraulisk gradient, hydraulisk ledningsevne og kemiske analyser fra en række målepunkter. Målepunkterne er en kombination af filtersatte boringer og niveauspecifik prøvetagning med Geoprobe-udstyr. Kortlægning og måling af hydraulisk ledningsevne er udført med Geoprobe ved pneumatisk slug test samt HPT-sonde. På en anden lokalitet på Østfyn (nedenstående eksempel 2) er forureningsudbredelse gennem et 30 m tykt lerdække til det primære magasin undersøgt, og der er udført modelsimuleringer af fremtidige forureningsudbredelse med modelværktøjet DTU V1D. Resultater Nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon er et hyppigt påvist relativt nyt forureningskomponent ved undersøgelser af landbrugsrelaterede punktkilder. I flere tyske delstater har forekomst af nedbrydningsprodukterne været påvist i grundvandet gennem en længere årrække /1/. Statistisk evaluering af dataudtræk fra Region Syddanmarks GeoGIS-database med analyser for chloridazon i forbindelse udførelse af 84 undersøgte lokaliteter viser, at der er påvist chloridazon i 14 % af de udførte analyser og desphenyl-chloridazon i 52 % af de

11 udførte analyser. Andelen af analyser, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet (0,1 µg/l), er hhv. 10 og 34 % af de udførte analyser. Antallet af udførte analyser for nedbrydningsproduktet Methyl-desphenyl-chloridazon er relativt lavt, men viser fund på 45 og 18 % for hhv. antal påviste analyser og antal påviste analyser over grundvandskvalitetskriteriet. Datamaterialet viser, at maskinstationer er den branchetype, hvor der hyppigst er påvist både moderstof og nedbrydningsprodukter. Chloridazon har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse ved roedyrkning, hvorfor det også er påvist ved landbrug. Det er endvidere påvist i forbindelse med undersøgelse af gartnerier, hvor chloridazon har været anvendt til rødbeder og løg. Oftest påvises alene nedbrydningsproduktet uden fund af moderstoffet. Eksempel 1: Ved en maskinstation på Nordfyn er der påvist forurening med desphenyl-chloridazon i porevand i terrænnær moræneler. Ved spildstedet er moderstoffet endvidere påvist i betydelige koncentrationer i porevandet. Desphenyl-chloridazon er udbredt i de terrænære vandførende lag, og i et nedre sekundært grundvandsmagasin nedstrøms lokalteten. Der henvises til figur 1 for situationsplan med forureningsudbredelse i nedre sekundære magasin samt figur 2 for konceptuel model. Til risikovurdering er der udført masseflux bestemmelse ved transektmetoden i 2 transekter beliggende nedstrøms kildeområdet. Beregningerne viser en masseflux for transekt 1 på g/år og for transekt 2 på 9 g/år. Forureningen har potentiale til ved initial fortynding til grundvandskvalitetskriteriet at forurene vandressourcen på op mod m³ grundvand om året, svarende til indvindingen fra et vandværk med ca forbrugere. Videre potentiale for spredning til det primære grundvandsmagasin er ved at blive undersøgt nærmere, hvor der er påvist desphenyl-chloridazon i lave koncentrationer i toppen af magasinet. Der afventer en risikovurdering af forureningens potentiale for påvirkning af det primære magasin på sigt. Eksempel 2: Ved en maskinstation beliggende på Østfyn er der påvist en række forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter herunder desphenyl-chloridazon ved en påfyldnings- og vaskeplads. Forureningen er udbredt ned gennem et morænelersdække, og der er påvist flere stoffer, herunder desphenyl-chloridazon, i koncentrationer større end grundvandskvalitetskriteriet i det primære grundvandsmagasin beliggende 30 m u.t. Med modelværktøjet DTU V1D er der udført beregninger for den fremtidige spredning til det primære magasin. Modelberegningerne er kalibreret på baggrund af måledata fra lokaliteten. Modellen viser, at den vertikale forureningsudbredelse primært er styret af spækkesystemer i morænelersdækket. Den påviste forurening med bl.a. desphenyl-chloridazon vil udgøre en risiko for udvaskning til det primære grundvandsmagasin over en længere årrække, som først vil bryde igennem med højere koncentrationer om flere årtier. Konklusion og perspektivering Analyser for chloridazon og primært desphenyl-chloridazon i forbindelse med undersøgelser for Region Syddanmark har gennem en kortere årrække påvist forurening ved en stor andel af udførte undersøgelser af pesticidpunktkilder. Der er hyppigst påvist forening i forbindelse med maskinstationer. På flere af de undersøgte lokaliteter er der påvist forurening, som har et potentiale for at forurene grundvandsressourcen og indvindingsboringer. Det er oftest nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som påvises, mens moderstoffet chloridazon kun påvises ved spildstedet. Endvidere kan det fremover være relevant at inddrage nedbrydningsproduktet methyl-desphenyl-chloridazon ved forureningsundersøgelser. For flere undersøgte lokaliteter, er der påvist forurening, som er spredt til sekundære magasiner og primære magasiner. På baggrund af erfaringerne fra undersøgelserne ved pesticidpunktkilder

12 udført af Region Syddanmark, kan det anbefales, at myndigheder overvejer at inddrage nedbrydningsprodukterne fra chloridazon i analyseprogrammerne for grundvandsovervågning og kontrol af indvindingsboringer. Referencer /1/ Pflanzendchutzmittel-metaboliten Vorkommen und Bewertung. Fachtagungs des Bayerishen Landesamtes für Umwelt am 18. Und a Umwelt Spezial. Figur 1: Udbredelse af desphenyl-chloridazon i nedre sekundært magasin ved maskinstation på Nordfyn. Figur 2: Konceptuel model for forureningsudbredelse med desphenyl-chloridazon ved maskinstation på Nordfyn

13 DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN Professor og institutleder Carsten Suhr Jacobsen Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab csj envs.au.dk I præsentationen gives med baggrund i litteratur og egne forsøg med glyphosat og MCPA en gennemgang af de forskelle, der antages at være styrende for nedbrydningen af pesticider på udyrkede arealer. Baggrund og formål Pesticidforurenet grundvand i Danmark hidrører i meget høj grad fra forurening med jordvirkende herbicider. Især stoffer som dichlorbenil og triaziner har bidraget med metabolitter, der historisk har udgjort de væsentligste trusler mod grundvandet. Den vigtigste pesticidskadegøre i forhold til grundvand: BAM er således en metabolit fra dichlorbenil der ikke blev brugt i landbruget, men på udyrkede arealer. Keeper, der er et jordvirkende herbicid, der sælges som et færdigblandet produkt, indeholder diflufenican sammen med glyphosat til brug på udyrkede arealer. Metode, teknik Jord, udvalgte grus typer og radioaktivt mærket glyphosat og MCPA har været anvendt i forsøgene der i detaljer kan se i manuskripterne Strange-Hansen et al 2004 og Nielsen et al 2011 Resultater Der er betydelig forskel på nedbrydningen af Glyphosat og MCPA på udyrkede arealer sammenlignet med landbrugsjorde. Konklusion og perspektivering Det konkluderes, at der er så betydelige forskelle mellem almindelige landbrugsjorde og udyrkede arealer, at det må anbefales at lave en særskilt risikovurdering. Litteraturhenvisning Strange-Hansen, R., Holm, P., Jacobsen, O.S. and Jacobsen, C.S. (2004) Mineralisation, sorption and mobility of N-(phosphonomethyl)-glycine (Glyphosate) in five different types of gravel. Pest Management Science 60: Nielsen, M.S., Bælum, J., Jensen, M.B. and Jacobsen C.S.(2011) Mineralization of the herbicide MCPA in urban soils is linked to presence and growth of tfda genes. Soil Biology and Biochemistry. 43:

14 TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Prof. emeritus Jens Carl Streibig København Universitet Baggrund og formål Det danske grundvand bliver årligt analyseret for pesticidrester for at sikre, at EU drikkevandsdirektivs grænseværdi på 0,1 µg pr L bliver håndhævet. Resultatet af grundvandsovervågning er en afgørende faktor for de forskellige pesticidhandlingsplaner, som bl.a. skal beskytte grundvandet. Men i modsætning til accepteret praksis er prøver under detektionsgrænsen på 0,01 µg pesticid pr L blevet udelukket fra beregningerne i grundvandsrapporterne fra GEUS (Thorling et al., 2013). Formålet her er at beregne median koncentrationer i grundvandet ved at bruge alle tilgængelige data (Helsel, 1990, 2006) for at give et afbalanceret billede af koncentrationsniveauet i grundvandet og dets ændringer over tid. Statistisk analyse Vi antog, at koncentrationerne følger en log-normalfordeling og der er en lineær udvikling i tid. Koncentrationer under detektionsgrænsen på 0,01μg pr L blev behandlet som såkaldte venstre-censureret observationer; vi ved kun, at deres værdi er mindre end 0,01μg pr L (Figur 1). Vi brugte data fra alle år og beregnede trendlinjer og usikkerheder. Efter tilbagetransformation blev median og percentil koncentrationerne udtrykt på den oprindelige skala. Derudover benyttede vi bl.a. også logistiske regressionsmodeller for det reducerede binære endepunkt detekteret/ikke-detekteret. Prøveudtagningen blev ændret over tid ved at øge fokus på det såkaldt "påvirkede grundvand, defineret som grundvand med koncentrationer over detektionsgrænsen (Thorling et al. 2013). Derfor er udviklingstendenserne ikke repræsentative for hele landet. Figur 1 Illustration af hvorledes alle prøver for et vilkårligt år bruges til at beregne fordelingen (rød kurve). Antallet af prøver over detektions-grænsen for hvert år ses i Figur 2. Kasserne skitserer størrelsesforholdet mellem antallet af prøver over og under detektionsgrænsen. Figur 2. Regressionsanalyse for prøver over detektionsgrænsen (Geus)og hvor alle prøver er medtaget (Vores). Percentiler viser usikkerheden.

15 Resultater For glyphosat viste trendlinjen for alle prøver (Figur 2) en stigning på 11% pr år (95% konfidensintervaller: 4-20% per år). Hvis 2009-data udelades pga. urealistiske høje koncentrationer forsvandt den positive tendens. Generelt lå koncentrationer ca under grundvandsrapporternes angivelser. Desuden gennemførte vi flere følsomhedsanalyser for at sikre, at vores resultater ikke blot var en følge af de pålagte modelforudsætninger. Resultaterne af logistisk regression afveg ikke synderligt fra det, vi fandt i Figur 2. Dansk miljøpolitik har i de seneste årtier været drevet af bekymringer for grundvandsforurening med pesticider. Siden 2011 er grundvandets tilstand præsenteret grafisk i grundvandsrapporterne (Thorling et al., 2013) med median- og middelkoncentrationer uden hensyntagen til prøver under detektionsgrænsen (Figur 2). Denne praksis er nu opgivet. Konklusion og perspektivering At udelade prøver under detektionsgrænsen resulterer i overdrevne høje pesticidkoncentrationer. Det forvrænger billedet af niveauet og den tidsmæssige udvikling af forurening af dansk grundvand, og det forvrider den offentlige og politiske opfattelse af grundvandets tilstand. Mens vi har givet udvikling og variation in Figur 2, er Thorling et al. (2013) samt tidligere og efterfølgende grundvandsrapporter fuldstændig renset for statistiske beregninger. Trendlinjen i Figur 2 viser ikke nødvendigvis en realistisk tendens pga. ændrede prøveudtagningsstrategi fra 2007, hvor man fokuserede på prøveudtagninger der tidligere havde vist koncentrationer over detektionsgrænsen. Det betyder, at udviklingstendensen af belastningen i grundvandet er skævvredet. Dette vises tydeligt, når man ser på den logistisk regressionslinje (ikke vist). Et af de negligerede og oversete problemer er at udelukke prøver under detektionsgrænsen, så i et givet år kan målingerne ikke defineres til en given percentil. Den vil variere mere eller mindre arbitrær fra år til år. Man kan heller ikke se, om fund over detektionsgrænsen er i samme grundvandsforekomst gennem årene. Litteraturhenvisning Hansen, CT et al. Re-evaluation of groundwater monitoring data for glyphosate and bentazone by taking detection limits into account, Science of the Total Environment 2015, 532, Helsel DR. Less Than Obvious - Statistical Treatment of Data Below the Detection Limit. Environmental Science & Technology 1990; 24: Thorling L et al. Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2013.

16 DATA, STATISTIK OG RESULTATER I GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN Seniorforsker Anders R. Johnsen GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Baggrund og formål Grundvandets tilstand og udvikling mht. pesticider rapporteres af GEUS i den årlige grundvandsovervågningsrapport. Målgrupperne er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Aarhus Universitet (DCE). Metode, teknik Pesticiddata er i grundvandsovervågningsrapporten opdelt i to afsnit, dels resultater fra den nationale grundvandsovervågning (GRUMO), dels resultater fra de almene vandværkers egenkontrol af grundvandsvandkvaliteten i aktive vandværksboringer (Boringskontrollen). Pesticiddata rapporteres med en kummulativ metode hvor indtagene opdeles i tre grupper: indtag hvor der ikke er påvist pesticider (<0,01 µg/l), indtag hvor pesticider er påvist mindst én gang under grænseværdien (0,01-0,1 µg/l), og indtag hvor grænseværdien mindst én gang er overskredet af mindst et stof ( 0,1 µg/l), se f.eks. Figur 1. Diskussion Der har over årene indgået et varierende antal stoffer i analyseprogrammerne for både GRUMO og Boringskontrollen og analysefrekvenserne har varieret. Indtag i GRUMO, hvor der ikke tidligere er påvist pesticider, prøvetages hvert tredje år. Indtag, hvor der tidligere er påvist pesticider, prøvetages hvert år. Indvindingsboringer i vandværkernes boringskontrol analyseres heller ikke hvert år, men i en turnus på 1-5 år afhængigt af, hvor meget vand det enkelte vandværk distribuerer. GRUMOs stationsnet har også gennemgået en del forandringer over årene for bedre at dække de prioriterede overvågningsbehov, ikke mindst direktivkrav fra vandrammedirektivet. Boringskontrollen udføres også for et skiftende antal boringer, idet nye indvindingsboringer kommer til, og andre udgår. For at undgå, at indtag eller stoffer, som analyseres ofte, skævvrider billedet for den valgte periode, anvender vi en kumulativ metode, som beskrevet ovenfor. Det helt centrale er, at i opgørelserne over fordelingen af indtag i de tre koncentrationsintervaller tæller hvert indtag kun med én gang, selv om der har været flere pesticidfund i analyseperioden (Tabel 1). Det vil sige, at alle indtag indgår i beregningerne, også indtag hvor der ikke er påvist pesticider. Det optælles ikke, hvor mange stoffer der har været påvist i et indtag, eller hvor mange stoffer, der har overskredet kvalitetskravet. Et indtag, hvor flere stoffer er fundet over kvalitetskravet, tælles derfor kun med én gang. Vi beregner kun undtagelsesvist gennemsnit på data fra flere forskellige indtag. Konklusion og perspektivering Mulighederne for statistisk databehandling er begrænset af den varierende fordeling af stationsnettets indtag, varierende prøvetagningsfrekvens og varierende sammensætning af analysepakkerne. Samtidig er databehandlingen begrænset af, at mange pesticider kun påvises i få procent af indtagene. Det betyder, at man ikke kan anvende avancerede statistiske metoder som f.eks. maximum likelihood estimering af log-normal fordelinger, hvor den teoretiske fordeling af pesticidkoncentrationer under detektionsgrænsen estimeres. På trods af de statistiske begrænsninger ser det ud til at andelen af GRUMO-indtag med pesticider i koncentrationer over kvalitetskravet i de senere år har været faldende i det øvre grundvand (0-30 m u.t.). Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand.

17 Dybde i meter under terræn Litteraturhenvisning: Thorling, L., Ernstsen, V., Hansen, B., Larsen, F., B., Mielby, S., Johnsen, A.R., og Troldborg,L. 2015: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS til 10 Dybdemæssig fordeling af pesticider og metabolitter Grundvandsovervågning % 20% 40% 60% 80% 100% >10 til 20 >20 til 30 >30 til 40 >40 til 50 >50 til 60 >60 til 70 >60 til 70 >50 til 60 >40 til 50 >30 til 40 >20 til 30 >10 til 20 0 til 10 0,1µg/l ,01 til 0,1 µg/l ND Antal indtag Figur 1. Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO i Dybdeintervallerne angiver dybde fra terræn til top af indtag. Opgørelserne er på indtagsniveau og opdelt i tre koncentrationsintervaller: 0,1 µg/l, 0,01-0,1 µg/l, samt ND (under detektionsgrænsen, typisk < 0,01µg/l). Antal indtag i hver kategori er anført for de enkelte dybdeintervaller. GRUMO Analyser Antal indtag Andel indtag med fund (%) Antal i alt 0,01-0,1 µg/l 0,1 µg/l 0,01-0,1 µg/l 0,1 µg/l i alt ,5 11,7 38, ,0 10,3 37, ,9 11,8 41, ,1 10,7 38, ,6 13,1 42,6 Tabel 1. Pesticidfund i GRUMO vist som antal og procentvis fordeling af undersøgte indtag, opdelt på fund over og under kvalitetskravet på 0,1 µg/l for enkelte år og for perioden , hvor der er analyseret for samme 31 stoffer hvert år.

18 ER DET NØDVENDIGT MED ET FORBUD MOD ANVENDELSE AF PESTICIDER FOR AT SIKRE DRIKKEVANDSKVALITETEN I BEDER OG OMEGN? Sekretariatschef Helge Kjær Sørensen Landboforeningen Odder-Skanderborg Baggrund og formål Indsatsplan Beder er vedtaget af Aarhus Kommune, som den første af en række indsatsplaner i kommunen, hvor der er besluttet, at pesticidfri drift skal gennemføres på store landbrugsarealer. Formålet er at belyse nødvendigheden af pesticidfri drift. Metode, teknik, Analyse af samtlige pesticidfund i kommunen i de sidste 20 år sammenholdt med Miljøstyrelsens nuværende godkendelsesordning for pesticider. Resultater Aarhus Kommunes påstand om, det nødvendige omfang for et forbud mod pesticider er ikke dokumenteret. Konklusion og perspektivering Det er ikke nødvendigt med et forbud mod anvendelse af pesticider for at sikre drikkevandskvaliteten i Beder og omegn. Til brug for den politiske stillingtagen i kommunalbestyrelserne, er det nødvendigt, at Miljøstyrelsen stiller krav til en ensartet præsentation af pesticidfund over grænseværdien sat i relation til, hvorvidt det fortsat er lovligt at anvende de fundne pesticider. Litteraturhenvisning SEGES, 15. marts 2016: Notat om Fund af pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune i almindelighed og Beder indvindingsområde i særdeleshed. SEGES, sept. 2015: Vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grundvandet. Bilag 1 illustration Se næste side

19 Bilag 1 - illustration Indsatsplan Beder (Blå linje) med BNBO-områder (Lysegul farve NBL 24), NBL 26a (orange farver) og boringer (grønne prikker), som overholder Miljøstyrelsens godkendelsesordning.

20 INDSATSPLANEN I BEDER Cand.techn.soc Eike Freeman Stubsgaard Aarhus Kommune I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. Siden år 2000 har alle kommuner haft til opgave at udarbejde indsatsplaner, der beskriver de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne. Centralt for indsatsplanerne er, at de supplerer generel lovgivning. Eksempelvis er godkendelsesordningen for pesticider en generel lovgivning, der sikrer en vis beskyttelse, men ikke overalt. Derfor kan godkendte pesticider havne i grundvandet. Dette fremgår af bemærkningerne til lovgivningen omkring indsatsplaner i 1999, og Rigsrevisionen gentager i 2011, at de sårbare områder ikke er beskyttet af godkendelsesordningen. Efter en forespørgsel fra Landbrug & Fødevarer om grundlaget for indsatsplan Beder svarer Naturstyrelsen i januar 2013, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne; samt at de parametre Aarhus Kommune har lagt til grund ved fastlæggelse af den nødvendige indsats, er relevante. Miljøministeriet har senest i september 2015 redegjort for, at der kan være særligt pesticidfølsomme jordtyper, der ikke tages højde for i godkendelsesordningen, og at kommunerne kan beskytte disse gennem indsatsplanlægningen. Kommunerne har mange indsatser for at beskytte grundvandet, blandt andet anvender Aarhus Kommune ikke pesticider på egne arealer i drikkevandsområder i. Kommunen og vandværkerne og staten har samarbejdet om at rejse skove, som beskytter grundvandet og samtidig giver rekreative muligheder. Kommunens ca ha landbrugsjord forpagtes ud med krav om pesticidfri drift af jorderne. Regionerne yder en indsats ved at undersøge og fjerne forurening fra gamle lossepladser og andre punktkilder med pesticider. Med indsatsplanerne har kommunerne mulighed for at stille krav om, at jordbruget ophører med at anvende pesticider i sårbare områder. Når den enkelte lodsejer omlægger til pesticidfri drift, får han fuld erstatning for tabt fortjeneste. Det fremgår af bemærkningerne til lovgivningen omkring indsatsplaner i 1999, at den årlige erstatning i 1999-priser anslås til 430 mio. kr. om året til jordbruget. Det er ikke altid, der gives erstatning, når der indføres ny lovgivning. Men i indsatsplanerne får lodsejerne erstatning for at dyrke på en ny måde. Det er ikke kommunen, der bestemmer erstatningens størrelse. Erstatningen vurderes af jordbrugseksperter, og hvis vandværk og lodsejer ikke er enige om erstatningens størrelse, vil en uvildig taksationskommission afgøre erstatningens størrelse. Vandforbrugerne betaler omkostningerne til, at jordbrugerne fremover ikke må anvende pesticider i de sårbare områder. Det vil koste en gennemsnitshusstand ca. 50 kr. om året via vandprisen. De økonomiske vismænd har i 2015 gennemført en analyse, hvor de konkluderer, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at beskytte grund- og drikkevandet mod pesticider ved at skabe ny natur i form af skov eller åbne naturområder. Gevinsten ved ny natur er

21 især høj tæt ved de største byer. Det er derfor vigtigt at starte en indsats her, hvor der også indvindes meget vand. Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt at begrænse brugen af pesticider, især på særligt følsomme arealer, sagde overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en pressemeddelelse. Indsatsplanerne i Aarhus Kommune sætter rammer for en indsats overfor forurening med blandt andet pesticider. I 2013 blev en indsatsplan for Beder vedtaget og i 2016 en plan for StautrupÅbo. Begrundelserne for indsatserne er resumeret nedenfor mht fund af pesticider, udnyttelse af grundvandsressourcen i Aarhus Kommune, fremdriften af frivillige aftaler om pesticidfri drift og lovgrundlaget. Uddybende begrundelser kan findes i et baggrundsnotat for pesticidindsatsen og i planerne på kommunens hjemmeside Fund af pesticider i hver tredje boring Hver tredje vandværksboring i Aarhus Kommune har været påvirket af pesticidforurening. I hver sjette boring har grænseværdien for pesticider i drikkevand været overskredet. Boringer med fund af pesticider i Aarhus Kommune opgjort pr. 1. januar 2015.

22 Antal boringer med fund Fund af både gamle og nye pesticider i grundvandet I Aarhus Kommune konstateres pesticider i både det gamle og det helt unge grundvand. Nogle af vandværkernes kildepladser er konkret truet af pesticidforurening, mens der i andre områder er tegn på, at forurenet grundvand er på vej ned gennem jordlagene. Ofte hører vi, at pesticidfund kun er fortidens synder det vil sige pesticider, som ikke længere må anvendes. Det billede kan vi ikke genkende her i Aarhus. Der er både fund af pesticider, som ikke længere må anvendes, samt fund af pesticider, som stadig er godkendt til anvendelse. Fund af godkendte og forbudte pesticider Godkendte pesticider Forbudte pesticider Fund af pesticider, som anvendes i dag (godkendte) og pesticider, som tidligere har været anvendt (forbudte). Med streg er angivet 5-års glidende gennemsnit for værdierne. Opgjort pr. 1. januar Vandværkerne indvinder vand fra en vis dybde. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand kan således være fx 40 år gamle. Derfor er det ikke underligt, at der er flest fund af pesticider, som er gamle og ofte forbudte. Det ses imidlertid af figuren, at der også findes godkendte pesticider, det vil sige pesticider, som stadig må anvendes i dag.

23 Fordelingen af fund mellem land og by En nærmere granskning af, hvor pesticiderne er fundet, viser et billede af, om pesticiderne stammer fra landbrugsområder eller byområder. Pesticider fundet i drikkevand Landområder Byområder Fund af godkendte pesticider (rød trekant) og forbudte pesticider (gul cirkel) i henholdsvis land- og byområder. Der er 82 boringer med fund af pesticider i landområder og 49 boringer med fund i byområder. Fund ved gamle lossepladser eller på kanten mellem land og by mv er ikke med i denne opgørelse. Ved gennemgangen er der for hvert enkelt fund taget stilling til, om det ligger i nærheden af en by og hvilken vej grundvandet strømmer. Fund i nærheden af gamle lossepladser er i øvrigt sorteret fra i denne fremstilling. Alle ressourcer udnyttes fuldt ud Den tilgængelige drikkevandsressource i Aarhus Kommune er fuldt udnyttet. Kommunens 25 almene vandværker indvinder årligt ca. 20 mio. m³ vand til ca borgere. Der er ikke nye områder vandværkerne kan flytte til, hvis et eller flere af de betydende grundvandsmagasiner bliver kritisk forurenede. Hvis kommunen skal sikre ressourcerne, er der brug for at forebygge og fjerne kilderne til forureningerne.

24 Import af grundvand fra andre kommuner er en nærliggende tanke. Men import vil flytte indflydelse fra Aarhus Byråd og ud af kommunen. Pesticidbelastning findes også i omegnskommunerne, så derfor skal indsatser også finansieres dér, men Aarhus Kommune vil ikke have samme mulighed som nu for at tage stilling til grundvandbeskyttelse. En økonomisk analyse fra Aarhus Vand har endvidere vist, at en decentral indvinding af grundvand inden for Aarhus Kommunes egne grænser er den økonomisk mest fordelagtige indvinding frem for import af grundvand fra andre steder i Østjylland. Alt i alt vil det hverken være nemmere eller billigere at importere vand, og Aarhus Kommune ville miste mulighederne for at opnå synergi mellem grundvandsbeskyttelse og de rekreative og naturmæssige forhold i kommunen. Frivillige aftaler om pesticidfri drift i Aarhus har haft begrænset fremdrift. Siden starten af år 2000 har Aarhus Vand A/S indgået frivillige aftaler med lodsejere om pesticidfri drift. Der er til og med 2012 indgået aftaler om pesticidfri drift på ha landbrugsjord. Der er ca ha sårbare områder i Aarhus Kommune og selv om en del er beskyttet med skov, natur eller økologisk landbrugsdrift er der stadig et godt stykke vej, inden alle sårbare områder er beskyttede. Derfor er det nødvendigt at supplere de frivillige aftaler med muligheden for nogle steder at udstede påbud om stop for pesticider. Efter Aarhus Kommune har vedtaget den første indsatsplan Beder Indsatsplan - har 30 % af jordbrugerne indgået en frivillig aftale om fremover ikke at anvende pesticider. Lovgrundlaget: Kommunerne kan gennemføre en pesticidindsats i de sårbare områder Aarhus Kommune har modtaget kortlægning fra det tidligere Århus Amt. Kortlægningen viser, hvor der er sårbare områder, samt at der er pesticidproblemer, som skal løses. I august 2011 modtog Aarhus Kommune en juridisk vurdering af muligheden for at pålægge jordbrugere restriktioner i de sårbare områder i Aarhus Kommune efter miljøbeskyttelseslovens 26 a. Den juridiske konklusion er, at det er muligt i at anvende denne hjemmel. I oktober 2011 udsendte Naturstyrelsen en skrivelse til alle kommuner: Naturstyrelsen skal hermed orientere kommunerne om, at kommunalbestyrelsen i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 26 a kan pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. I 2015 har Naturstyrelsen selv udpeget sårbare områder i de mere sandede egne af Danmark. I september 2015 præciserer Naturstyrelsen, at der kan være særligt pesticidfølsomme jordtyper, der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og at kommunerne kan beskytte disse gennem indsatsplanlægningen. ii i ii NOTAT. Indsatsplanlægning og miljøbeskyttelseslovens 26 a. Horten. 24. august Notat om grundvandsbeskyttelse ift. pesticider. Miljø- og fødevareministeriet. 1. september 2015.

25 Notater

26 Notater

27 Notater

28 Notater

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold. Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen Jens Carl Streibig, KU Claus Tonni Hansen, Christian Ritz, KU,. Daniel Gerhard NZ Jens Erik Jensen, Seges

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. Ministeren J.nr. 2011-335 Den 24. februar 2012 Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen

Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU. Kontorchef Lea Frimann Hansen Hvordan fungerer godkendelsesordningen i DK og EU Kontorchef Lea Frimann Hansen Regler om pesticider Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen

Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning. Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Kriterier for godkendelse af pesticider i den nye pesticidforordning Funktionsleder Nina Sørup Hansen, Miljøstyrelsen Lovgivning Eksisterende lovgivning: Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen Odder, 26. januar 2017 Til Skanderborg Kommune På vegne af lodsejerne Henning og Allan Jensen Jørgen Sørensen Erik Weigelt (v. forpagter Anders Mikkelsen) Knud Svendsen Kristian Jakobsen Rene D Jensen

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Veflinge Vandværk. Notat

Veflinge Vandværk. Notat Veflinge Vandværk Notat Forfatter: Teknik-, Erhverv og Kultur Revideret den 23. marts 2017 Indhold 1.0 Resumé... 2 2.0 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.... 4 2.1 Om blanding/fortynding... 4 2.2 Miljøstyrelsens

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN Civilingeniør Bente Villumsen, COWI A/S Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Per Grønvald, Aalborg Kommune, Vandforsyningen

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj

Læs mere

Oversigt over grundgebyr og tillægsgebyr for behandlingen af sager om biocidholdige produkter

Oversigt over grundgebyr og tillægsgebyr for behandlingen af sager om biocidholdige produkter Bilag 4 Oversigt over grundgebyr og tillægsgebyr for behandlingen af sager om biocidholdige produkter Alle gebyrtakster i dette bilag er angivet i danske kroner (DKK) Overalt i bilaget, hvor der henvises

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere