Klimascreening for Furesø kommune

Transkript

1 Klimascreening for Furesø kommune Maj 2009

2 INDHOLD 1 Indledning Metode Sammenfatning Bolig og bygninger Baseline Udfordringer Handlemuligheder Energi og varme Baseline Udfordringer Handlemuligheder Transport Baseline Udfordringer Handlemuligheder Sundhed Baseline Udfordringer Handlemuligheder Udfordringer Handlemuligheder Natur og Vand Baseline Udfordringer Handlemuligheder Relationen mellem natur/grønne områder og sundhed Affald, spildevand og genbrug Baseline Udfordringer Handlemuligheder... 40

3 Klimascreening for Furesø Kommune 1 1 Indledning 1.1 Kort om Furesø Kommune Furesø Kommune dækker et areal på 57 km2, der bor borgere. Furesø har en befolkningstæthed på 659 indbyggere pr. km. Den forholdsvis lave tæthed skyldes at en stor del af kommunen består af natur- og landområder. Furesø Kommune er omgivet af Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Egedal Kommuner. Kommunen har flere spredte byområder, adskilt af det åbne land og naturområder, bl.a. Furesø og Farum Sø. Furesø Kommune består af de tidligere Farum og Værløse Kommuner, som bindes sammen ved Fiskebæk, som løber mellem Furesø og Farum Sø. Den smalle landstrimmel mellem søerne, er kun ca. 400 m bred, og udgør en flaskehals, hvor natur, Mølleåen, motorvej, S-tog, vej og sti mødes. Furesø kommune har valgt at blive Klimakommune i regi af Danmarks Naturfredningsforening, og har forpligtet sig til en årlig CO2-besparelse på 2 % frem til år Det er en af årsagerne til at denne CO2-screening er blevet gennemført. 1.2 Klimaforandringer Atmosfærens naturlige indhold af drivhusgasser er en forudsætning for alt liv på jorden. Uden laget af drivhusgasser omkring jorden ville kloden være omkring 35 grader koldere end den er i dag. Det som adskiller den klimaforandring, som vi oplever i dag, fra den naturlige drivhuseffekt er, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er i stigning, hvilket resulterer i den globale opvarmning. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid, dertil kommer metan (fra husdyrproduktion og affaldspladser), og lattergas (fra jordbruget og forbrænding). Forbrændingen af kul, olie og gas udgør tilsammen 80% af drivhusgasserne. Energi- og klimaspørgsmålet er en af de største udfordringer som verden står overfor i dag. Den måde vi vælger at arbejde med energi og klima er afgørende for en bæredygtig udvikling. Gennem Furesø Kommunes initiativ til denne klimascreening er det første skridt taget til at sikre en bæredygtig og klimasikret udvikling i kommunen. En kommune kan som offentlig instans, formidler, arbejdsgiver, lodsejer og energiproducent styre en stor del af det samlede energiforbrug og drivhusgasemissioner i det geografiske område kommunen udgør. Dertil kommer, at kommunen gennem sin fysiske planlægning, energiplanlægning, tilsyn og forvaltning af boliger, institutioner og landarealer har betydelig indflydelse på såvel den proaktive klimatilpasning som den aktive indsats for at reducere emissionerne af drivhusgasser. Til sidst spiller kommunen en vigtig rolle som formidler og det gode eksempel.

4 Klimascreening for Furesø Kommune 2 Grontmij Carl Bro A/S har med denne klimascreening af Furesø Kommune, afdækket en bred vifte af de vigtigste handlemuligheder og virkemidler i forskellige sektorer, som vi håber, vil gøre det muligt for kommunens politiske og administrative ledere at træffe de bedste valg i det videre arbejde med at reducere Furesøs samlede CO2-emissioner og tilpasse sig forventede klimaændringer i de kommende 5 til 10 år. Furesø Kommune har allerede etableret et godt overblik over de kommunale bygningers CO2-emissioner. Formålet med denne screening er derfor på et højere niveau at få analyseret og vurderet de udfordringer Furesø Kommune står overfor såvel med hensyn til energireduktioner og energiomlægninger, som med hensyn til tilpasning til klimaforandringer. Overordnet set er hensigten med screeningen, at anvise de effektive muligheder Furesø Kommune har for at nedbringe CO2-udledninger fra private såvel som offentlige aktører, samt at identificere de områder, der mest hensigtsmæssigt skal indtænkes klimatilpasninger på. Denne screening omfatter altså også erhvervsliv, forsyningsselskaber og andre lokale og regionale aktører som bidrager med CO2-udledninger i det geografiske område, som Furesø Kommune udgør. Formålet med screeningen er også at vurdere, hvilke aktører Furesø bør prioritere højt i arbejdet med at nedbringe CO2-emissioner og på hvilken måde disse aktører kan inddrages i arbejdet.

5 Klimascreening for Furesø Kommune 3 2 Metode Klimascreeningen for Furesø Kommune fokuserer på følgende 6 sektorer Bolig og bebyggelse Energi og varme Transport Sundhed Natur og vand Affald, spildevand og genbrug Industri og erhverv er en tværgående sektor som omfatter både "energi og varme" samt bygninger. Således er denne sektor ikke behandlet separat i nærværende screening, men integreret i ovenfornævnte. For hver sektor er der udarbejdet en baseline, som beskriver Furesø Kommunes nuværende situation på det pågældende område. Herefter er udfordringerne for kommunen beskrevet herunder hvorledes klimaforandringerne kan udgøre en trussel for kommunen, samt hvordan sektoren bidrager til udledning af drivhusgasser. Baseret på baseline og de identificerede udfordringer angives handlemuligheder som en bruttoliste af muligheder indenfor både klimatilpasning samt reduktion af udledningen af drivhusgasser, som kommunen kan gå videre med efter en mere grundig analyse af for eksempel CO2 besparelsespotentiale, investeringsomkostninger, synergieffekter og synlighed. Formidling og kommunikation indgår i analyserne af sektorerne som et tværgående perspektiv. Målrettet formidling og en bred dialog er en vigtig del af klimaarbejdet, idet tiltagene ofte ikke kun drejer sig om teknologiske løsninger, men i lige så høj grad adfærdsmæssige ændringer og livsstil. Materialeindsamling til løsning af opgaven er foregået i tæt samspil med Furesø Kommune, samt en række forskellige relevante aktører i kommunen. I forbindelse med denne klimascreening har følgende personer bidraget med informationer og viden: Hanne Højdal, Klimaansvarlig, Teknisk Forvaltning Stig Jessen, Teknisk Forvaltning Svend A Mortensen, Teknisk Forvaltning Majbrit Pedersen, Grøn Guide Elisabeth Holst, Agenda 21, Teknisk Forvaltning Mette Bjerre, Natur, Teknisk Forvaltning Kirsten Sloth, Vand, Teknisk Forvaltning Rikke Skipper, Spildevand, Teknisk Forvaltning Michael Petersen, Spildevand, Teknisk Forvaltning Marianne Fels, Sundhedskoordinator, Sundhedsforvaltningen Carsten Grubbe, Farum Fjernvarme Niels Holm, Farum Fjernvarme Frantz Lundquist, Værløse Fjernvarme

6 Klimascreening for Furesø Kommune 4 Ydermere har Grontmij Carl Bro benyttet oplysninger fra Kommuneplan for Farum Kommune og Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune, Plan og Agenda 21 strategi 2008 for Furesø Kommune og en række andre relevante plandokumenter fra de berørte sektorer. Herudover er der søgt informationer på diverse hjemmesider for eksempel Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Interview og skriftligt materiale er derudover blevet suppleret med Grontmij Carl Bro s erfaringer fra øvrige klimaopgaver som beskrevet i Oplæg til gennemførelse af klimascreening af 9. marts 2009, bl.a. udfærdigelse af "Barrierekatalog" for Klima- og Energiministeriet om kommunernes barrierer for at arbejde med klima- og energispørgsmål. Grontmij Carl Bro er i nærværende rapport gået ud fra, at Furesø Kommunes klima i løbet af det næste århundrede udvikler sig i henhold til de scenarier, som er udviklet for Danmark som helhed. Der er på nuværende tidspunkt ikke modeller, som er så finmaskede, at det er muligt at se hvordan klimaet bliver i Furesø Kommune, ej heller Sjælland. Dog har GEUS udarbejdet scenarier for nedbør og grundvand for Sjælland. Klimaudviklingen for Danmark frem til 2100 forudses at blive som følger: Temperaturen vil stige 2,2 3,1C Nedbøren vil stige med 10 %, særligt om vinteren Ekstrem nedbøren vil stige % Generel forøgelse af vinde fra vestlige retninger Disse fremskrivninger af klimaet har ligget til grund for Grontmij Carl Bro's anbefalinger i denne screening.

7 Klimascreening for Furesø Kommune 5 3 Sammenfatning Overblik over mulige indsatser med stor CO2- eller klimatilpasningseffekt. Sektor Udfordring Mulighed Bolig og bygninger Tilpasning af bygninger til det ændrede klima Vedvarende energikilder i bygninger Energibesparelser i eksisterende boliger, privat og alment Energiklasse 1 eller 2 ved nybyggeri Energi og varme Nye bygge- og renoveringsstandarder Finansiering Know how Adfærdsændringer Skabe motivation Politisk beslutning om energiklassekrav i lokalplan Nye CO2 venlige byggemetoder ESCO Samarbejde med Energiselskaber Solanlæg, store/mindre vindmøller, varmepumper osv. Thermografi ESCO i alment byggeri? CO2 neutral bydel Strategisk varmeplan Kommune i ny overordnet energi/varmerolle Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Konvertering fra naturgas til fjernvarme og - køling Kommune i overordnet rolle Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Ny energikilde i fjernvarme Finde bedste energileverandør Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Thermografering af boligområdet Transport Finansiering og efterfølgende energirådgivning Samarbejde med energiselskab Bilpendling til arbejde Skabe motivation for adfærdsændringer Stor CO2- og sundhedssynergieffekt ved cykling. Flere p-pladser ved S-stationer Skabe rammer for samkørsel fra mindre byer i kommunen Sundhed Gøre det attraktivt for bilpendlere at tage toget/bussen Adfærdsændringer Skabe motivation Samarbejde med trafikselskaber Samarbejdsprojekter med Vejdirektoratet og lokal vejafdeling Stillesiddende bil-, S-tog- og buspendling Skabe motivation for adfærdsændringer Sundhedssynergi effekt Tidligere og længere blomstringssæson, pollenallergi Justere plantevalg Skabe nye grønne rekreative områder Kommunale solarier, hudkræft Lukke kommunale solarier Kombineret sundheds- og energieffekt Klimaberedskab Øger frekvens af hedebølger Forebygge dyre sundhedsskader Klimatilpasse bygninger Fjernkøling Øget frekvens af ekstrem regn Forebygge dyre skader på bygninger Kloakrenovation og forsinkelsesbassiner Natur og Vand Stigende temperatur Ændret nedbørsmønster m.v. Stigende temperatur Ændret nedbørsmønster m.v. Ændret balance i økosystemerne Øget konkurrence fra invasive arter Styrke naturens robusthed og tilpasningsevne Nye former for naturforvaltning Info-kampagner til haveejere Ændret nedbørsmønster Erosionsskader Sikre vegetationsdække, især på skråninger Affald, spildevand og genbrug CO2-neutral affaldsstrategi Synliggøre affaldsstrømme Arbejde systematisk med affald og genbrug i skoler/institutioner Grøn indkøbspolitik Demonstrationsprojekter og events på genbrugspladser Indføre et CO2-perspektiv i Furesø indkøbspolitik Nytænke genbrugspladser som information og oplevelse Blive front-kommune i Danmark mht. indkøbspolitik Synliggørelse af affaldsstrømme og bevidstgørelse af forbrugere Bruge grønne renovationsvogne Påvirke lastvognsleverandører Samarbejde med Vestforbrænding og statslige myndigheder

8 Klimascreening for Furesø Kommune 6 Som i de fleste kommuner er 'transport' og 'energi og varme' de sektorer med de største CO2 emissionsbidrag. I Furesø Kommune, med gode S- togsforbindelser mod København er der flere oplagte indsatsområder. Cyklen er et andet transportmiddel som i et tidsforbrugsperspektiv faktisk kan konkurrere med bilen, pga. trængsel på motorvejen mod København. Når det gælder 'energi og varme' bør Furesø kommune overveje at få udarbejdet en strategisk energi- og varmeplan. Der er store CO2 besparelser ved konvertering af naturgasområder. Fjernvarmeforsyningen i kommunen kan gøres mere bæredygtig og billigere, men det forudsætter at kommunen påtager sig en overordnet rolle for både energi- og varmeforsyningen i hele Furesø Kommune. De enkelte indsatsmuligheder i skemaet overfor er beskrevet i de følgende kapitler.

9 Klimascreening for Furesø Kommune 7 4 Bolig og bygninger 4.1 Baseline Der er endnu ikke udviklet en samlet kommuneplan for Furesø Kommune efter kommunesammenlægningen i En sådan forventes dog at være klar inden udgangen af 2009 og skal være gældende for de næste 12 år. Indtil da gælder Kommuneplan for Farum Kommune og Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune. Følgende konklusioner kan udledes fra disse: Farum Kommune er stort set udbygget indenfor de eksisterende byzonearealer, men der er planer om at udvikle nye boligområder nord for Slangerupvej herunder Rørmosegård samt kaserneområdet, hvor der kan bygges op mod boliger Planer og udviklingsmuligheder for Værløse Kommune omfatter 40 tæt-lave boliger ved Skovlinien, 40 tagboliger i Bavnehøj Park Syd, boliger i forbindelse med Ryget Skovbys 3. etape, boliger i Nordlejren og boliger ved Jonstrup Flere af disse planer er allerede ved at blive realieret. Ifølge Plan og Agenda 21 strategi 2008 for Furesø Kommune skal der frem til år 2011 bygges nye boliger om året. Byrådets vision indeholder blandt andet, at nye by- og boligområder skal opføres som miljørigtigt byggeri i videst muligt omfang og ifølge Agenda 21 skal der fastsættes krav og udarbejdes retningslinier til bæredygtigt byggeri og byudvikling. Disse krav er dog endnu ikke blevet specificeret. Tabel 1 nedenfor angiver boligmassens sammensætning i Furesø Kommune. Heraf ses det, at 67% af borgerne bor i parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse. 32% bor i etagebebyggelse. 45% af boligerne er opført før 1970 og 55% er opført i 1960erne og 1970erne. 16% af boligerne er opført efter Opførelsesår Før uoplyst I alt Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Beboede fritidshuse (2005-) I alt Tabel 1: Boligmasse i Furesø Kommune ( Furesø Kommuner er p.t. i gang med en energigennemgang af de kommunale ejendomme. Gennemgangen forventes afsluttet ultimo 2009, hvorefter indsatser på de kommunale ejendomme kan prioriteres og efterfølgende igangsættes. På grund af den igangværende

10 Klimascreening for Furesø Kommune 8 energigennemgang og -mærkning er der derfor ikke lagt meget fokus på de kommunale ejendomme i denne screening. Hovedparten af de kommunale ejendomme er fra samme perioder, som det øvrige byggeri i Furesø Kommune. Enkelte steder er der taget initiativer omkring indførelse af vedvarende energiformer i relation til de enkelte bygningskomplekser blandt andet er der arbejdet med jordvarme på Stenvadskolen og der er tanker om mindre vindenergianlæg. 4.2 Udfordringer Klimaforandringerne indebærer, at der i fremtiden kan forventes blandt andet stigende temperaturer, kraftigere nedbør, forøgede vandstande, stigende grundvandsspejl og kraftigere storme. Disse forhold medfører udfordringer for såvel kommunen som de private bygningsejere, idet der sættes nye krav til nybyggeri samt behovet for renovering af eksisterende bygninger og boliger øges. Der skal blandt andet tages hensyn til følgende: Sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med forværret indeklima som følge af opsivende fugt nedefra, hvilket kan føre til skimmelsvamp. Dette sætter krav til bygningernes ventilationssystem og muligheder for udluftning samt konstruktionsmæssige forbedringer herunder tætning af fundamenter og gulv, pilotering og sænkning af grundvandsspejl, højere modstandsdygtighed mod rådskader gennem valg af materialer m.v. Ændrede krav i forbindelse med opretholdelse af tilfredsstillende indeklima herunder energieffektiv klimaregulering om sommeren, bedre isolering, styring af lysindfald, forbedring af bygningernes tæthed, integreret solafskærmning, optimeret brug af glas og vinduer for at udnytte dagslys m.v. Øgede krav til bygningernes stabilitet og bæreevne inklusiv forstærkning af facader og bærende konstruktioner og bedre forankring af tage. Placering af byggeri topografisk korrekt herunder at undgå dale samt optimeret udformning af bygningernes udenomsarealer hvilket indebærer for eksempel indsamling og bortledning af vand fra bygningerne, plantning af træer til skygge, opbygning af diger m.v. Integration af energibesparende foranstaltninger inklusiv etablering af solvarme- og solcelleanlæg, installation af varmepumpe, opsamling af regnvand til havevanding og toiletskyl m.v. Under forudsætning af, at der i Furesø ikke er gjort mere i relation til vedligehold og renovering af de kommunale ejendomme end andre kommuner har gjort gennem de seneste 30 år, er der et stort behov for bygningsmæssig renovering på en række ejendomme og potentiale i at gennemføre renoveringen med et energieffektivitets fokus. Furesø Kommunes bygningsmasse er en af klimaudfordringerne for kommunen. Med op mod 60% af bygningerne i kommunen fra en periode,

11 Klimascreening for Furesø Kommune 9 hvor der ikke var sat energiramme krav, og kun % fra de seneste år med rimelige energirammer, er der store energisparepotentialer at hente ved energirigtige bygningsrenoveringer. Dette gælder såvel de kommunale ejendomme, som de private boliger og erhvervsbyggeri. De kommunale ejendomme kan kommunen selv bestemme renoveringstakten på her er udfordringen for kommunen at få afsat budgetter til arbejdet. Udfordringen på det private bygningsområde er, at få motiveret og overbevist ejerne om, at de skal investere, ofte store beløb, i bygningsforbedringer. klimaindsats mulighed metode Tilpasning af bygninger til det ændrede klima Nye energikilder integreret i bygninger CO2-reduktion Bedre indeklima Know how CO2-reduktion Samarbejde med lokale og regionale interessenter ESCO Samarbejde med energiselskaber Energibesparelser i privat og alment byggeri CO2-reduktion Energirenoveringer Thermografi ESCO i alment byggeri Energiklasse 1 eller 2 ved nybyggeri CO2-reduktion Erfaringer med VE Stille energikrav i lokalplan 4.3 Handlemuligheder Kommunen har en vigtig rolle indenfor denne sektor som henholdsvis myndighed i forbindelse med godkendelse af byggesager og planlægning af arealanvendelse, bygningsejer, jordejer, driftsherre og institutionsansvarlig samt som bindeled mellem borgerne, byggeerhverv og energiforsyningsselskaberne. Disse forskellige roller kan afspejles i en række energibesparende handlemuligheder, som er beskrevet nedenfor. Tiltagene dækker både renovering af eksisterende byggeri samt krav til nybyggeri for både offentlige bygninger og private borgere. Energy Service Company (ESCO) Et Energy Service Company (ESCO) er en totalleverandør af rådgivningsydelser og er ansvarlig for gennemførelse af analyser af besparelsesmuligheder på bygninger, entreprise, opfølgning på energibesparelser samt i visse tilfælde besparelser på drift og vedligehold. Kommuner kan, gennem et energipartnerskab med et ESCO, opnå modernisering og renovering af de kommunale bygninger finansieret via de opnåede energibesparelser og dermed uden økonomisk risiko for kommunen. Besparelserne hentes primært gennem optimering af bygningernes tekniske anlæg herunder ventilation, belysning og varme forhold, udskiftning af kedler og implementering af bedre styringsteknik,

12 Klimascreening for Furesø Kommune 10 samt gennem ændret brugeradfærd og besparelser på drift og vedligeholdsudgifterne, som opnås i årene efter projektets afslutning. Omkostningsfordeling (%) 100 Ydelse til ESCO Finansiering Drift og vedligehold Energi Før kontrakt Under kontrakt Efter kontrakt Figur 1: Omkostningsfordeling for ESCO projekt En af fordelene ved at indgå i et ESCO samarbejde er, at kommunen har én leverandør af energisparetiltag og at denne påtager sig hovedparten af risikoen ved at garantere for besparelsen i de implementerede tiltag. Indtil tilbagebetalingen er gennemført tjener ESCO et profitten ved besparelsen. Efter kontraktudløb overgår besparelsen til kommunen. Omkostningsfordelingen er illustreret i Figur 1 ovenfor. Det er desuden muligt for kommunen at udbyde opgaven med at energimærke de kommunale bygninger i forbindelse med ESCO projektet. Således sikrer kommunen, at arbejdsprocessen optimeres idet de energibesparende tiltag identificeres af samme firma som også er ansvarlig for implementeringen af disse. ESCO projekterne giver desuden kommunen mulighed for at rette op på et eventuelt efterslæb på renovering og vedligehold af kommunale bygninger indenfor en kort årrække. Samtidig vil kommunen vise vejen for borgerne ved at gå forrest med hensyn til energibesparelser og reduktion af CO2 udslippet indenfor bygninger. ESCO projekter i danske kommuner: ESCO konceptet er relativt nyt i Danmark, men indenfor de seneste år er flere danske kommuner gået i gang med at realisere ESCO projekter herunder Kalundborg, Gribskov, København, Kerteminde, Vallensbæk, Halsnæs, Høje-Taastrup og Middelfart. Sidstnævnte er på nuværende tidspunkt den kommune der er længst fremme. I Middelfart skal knap 100 bygninger på i alt m2 renoveres så energiforbruget nedbringes. Omkostningerne beløber sig til 44 mio. kr. som finansieres af energibesparelserne. Læs mere på:

13 Klimascreening for Furesø Kommune 11 Det vil kræve en nærmere undersøgelse af Furesø Kommunes bygningers tekniske tilstand og forbrugsmønstre for at vurdere, om et ESCO projekt vil være relevant for kommunen. Energirenovering af private boliger Som beskrevet ovenfor består en af de store udfordringer indenfor denne sektor i, at få kommunens borgere til at implementere energibesparende tiltag i den eksisterende private boligmasse. Furesø Kommune kan derfor vise vejen ved at assistere med at etablere pilotprojekter. Furesø Kommune kan f.eks. tilbyde husejere termografering i udvalgte kvarterer. Det kan danne grundlag for en vurdering af behovet for energirenoveringer (se næste afsnit "Energi og varme" for uddybning). Furesø Kommune kan via en event eller konkurrence udvælge et boligområde eller et antal repræsentative boliger af forskellig type, som gennem projektet får rådgivning og gennemført energirenovering af deres boliger. Det kan f.eks. være repræsentative 50'er, et 60'er og et 70'er parcelhuse. Projektet kan søges finansieret af for eksempel Realdania Fonden, Rockwool eller SBI. Tiltagene skal omfatte både tekniske installationer indenfor el- og varmeforsyning, intelligent styring af energiforbrug m.v. samt adfærdsmæssige ændringer. Pilotprojekterne kan skabe synlighed ved at demonstrere for andre borgere i kommunen, hvilke rentable energireducerende tiltag, der kan implementeres og dermed accelerere udviklingen indenfor området. Borgerne i de udvalgte boliger kan ligeledes indgå i et uddannelsesforløb som klimaambassadører i kommunen og dermed fungere som lokale eksperter, der kan videreformidle erfaringer om energirenovering til for eksempel naboer og kolleger samt gennem skoler, fritidsordninger m.v. Vedvarende energi i bygninger Der er en lang række muligheder for at integrere vedvarende energi i bygninger og boliger og dermed nedbringe CO2 udslippet fra denne sektor. Virkemåden og virkningsgraden af forskellige vedvarende energiteknologier egner sig til forskellige typer bygninger og forbrugsmønstre. Nedenfor er kort beskrevet nogle forskellige typer. Solenergi Solens energi kan udnyttes på to måder gennem solfangere til produktion af varme eller via solcelleanlæg til produktion af elektricitet. Solfangere på private boliger er en kendt og veletableret teknologi, hvorved solens energi bruges primært til at varme brugsvand og i visse tilfælde til rumopvarmning. Solvarmeanlæg kan bruges i kombination med husstandens øvrige energikilde. Der findes desuden eksempler på større solvarmeanlæg, som forsyner boligblokke og institutioner eller er tilkoblet et fjernvarmeanlæg. Solcelleteknologien er endnu ikke ligeså udviklet og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke konkurrere med prisen på strøm

14 Klimascreening for Furesø Kommune 12 fra elnettet. Det forventes dog, at udviklingen vil accelerere i forbindelse med skærpelsen af Bygningsreglementets energikrav. Varmepumpe Varmepumpeinstallationer bliver mere og mere udbredt i danske husstande. En varmepumpe optager varmeenergi fra omgivelserne ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne via en lukket kredsproces, et kølemiddel og tilførsel af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som dermed kan anvendes til opvarmning af rum og brugsvand. Der findes en række forskellige typer, men de mest anvendte er jord/vand, luft/vand og luft/luft systemer. Biomassefyr Et biomassefyr er et godt alternativ til et oliefyr. Forskellige vedvarende energikilder kan anvendes som brændsel, men især træpiller er udbredt. Et biomassefyr kræver mere plads og vedligeholdelse end et oliefyr til gengæld er det billigt både i anskaffelse og drift. Mindre vindmøller Mindre vindmøller kan levere miljøvenlig elektricitet til ejendommes eget forbrug. De må maksimalt have et rotorareal på 40 m2 og en maksimal eleffekt på 26 kw. Husstandsmøller kan desuden tilsluttes elnettet, hvorved overskydende strøm, som ejendommen ikke selv har brug for, kan sælges. Fjernvarme Der er store CO2 besparelser at hente ved at konvertere til fjernvarme fra for eksempel olie eller gas. Fjernvarmen er primært baseret på overskudsvarme fra kraftværkerne samt affaldsforbrænding og kan desuden hente energi fra vedvarende kilder såsom biomasse. Se næste afsnit om Energi for mere information.

15 Klimascreening for Furesø Kommune 13 Skive Kommune, kombineret rådhus og bibliotek I forbindelse med opførelsen af et nyt kombineret rådhus og bibliotek valgte Skive Kommune at fokusere på alternative energikilder til opvarmning. Resultatet er, at det m2 store bygningskompleks har et fossilt varmeforbrug, som svarer til et parcelhus på 130 m2 og udleder 75 % mindre CO2 end andre bygninger af samme størrelse. Tiltagene omfatter 265 m2 solfangere og tre biobrændstofanlæg. Varmespild undgås ved hjælp af et automatisk CTS-anlæg. Derudover har bygningen blandt andet en absorptionskølemaskine, som kan forvandle solvarmen til kølighed om sommeren. Kølemaskinen er tilkoblet Skive bys udendørs skøjtebane, hvorfra der om vinteren genindvindes varme, som anvendes i rådhuset. De tre biobrændstofanlæg har siden september 2006 givet kommunen en besparelse på over en million kroner. Læs mere på: CO2 neutral bydel Gennem byplanlægningen har Furesø Kommune en unik mulighed for at sikre, at kommunens CO2 udledning ikke påvirkes negativt i forbindelse med etablering af nye boligområder. Dette kan effektueres gennem etablering af en CO2 neutral bydel. Det kræver et tæt samspil med områderne energi og transport for at opfylde visionen herunder CO2 neutral energiforsyning og integration af vedvarende energikilder på de enkelte boliger, optimerede muligheder for anvendelse af offentlige transportmidler eller delebiler, udbygget og integreret cykelstisystem m.v. Herudover kræver det, at beboerne i bydelen er klar over den adfærdsmæssige ændring som er nødvendig for at projektet er en succes. I forbindelse med sidstnævnte har kommunen en vigtig rolle i forhold til at kommunikere budskabet og tiltrække borgere til bydelen under de forudsætninger som konceptet indebærer. Andre kommuner har planer om lignende tiltag, bl.a. Svendborg, og det er oplagt at samarbejde med andre kommuner om koncept for bæredygtige bydele. Eksemplet på næste side viser, hvordan borgerne i en bydel i Esbjerg Kommune har formået at reducere CO2 udslippet. For at opfylde visionen om en CO2 neutral bydel skal der udover adfærdsmæssige ændringer også implementeres teknologiske tiltag såsom integration af vedvarende energi.

16 Klimascreening for Furesø Kommune 14 Guldager i Esbjerg Kommune Under rammerne for Agenda 21 arbejdet i Esbjerg Kommune har Guldager et afgrænset byområde 9 km nordvest for Esbjerg omfattende omkring 700 mennesker sat sig det mål, at reducere CO2 udledningen per borger til 1 ton mindre end gennemsnitsdanskerens udledning fra varme, el og transport. Fjernaflæsere er blevet installeret til at måle borgernes el og varme forbrug og transportvaner er kortlagt gennem telefoninterviews. I forbindelse med projektet har Esbjerg Kommune udskrevet en konkurrence blandt gaderne i Guldager om at have det laveste CO2 udslip per borger. Resultaterne af projektet omfatter øget bevidsthed blandt borgerne om CO2 og klimaforandringerne, ændret adfærd mht. transport, el- og varmeforbrug, 43% af husstandene har gennemført fysiske ændringer af boligen, som vil mindske CO2 udledningen m.m. Læs mere på: Krav til nybyggeri I energiforliget af 21. februar 2008 blev det besluttet, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25% i 2010 (lavenergiklasse 2), 50% i 2015 (lavenergiklasse 1) og med 75% i år I Kommunebarrierekataloget fra februar 2009 udarbejdet af Grontmij Carl Bro for Klima- og Energiministeriet påpeger flere kommuner dog, at det gældende Bygningsreglements (BR08) energirammekrav er bagefter markedets teknologiske muligheder og de ser gerne, at krav om lavenergiklasse 1 rykkes frem til at gælde nu frem for at vente til år Kommunerne har stor indflydelse på udviklingen af nye byområder. Kommunalt ejet jord kan videresælges med servitutter om lavenergibebyggelse, anvendelse af vedvarende energi m.m. Ligeledes

17 Klimascreening for Furesø Kommune 15 kan der i kommunens lokalplaner fastsættes energistandarder for nybyggeri for eksempel krav om lavenergiklasse 1, hvilket vil sende et vigtigt signal fra kommunen om, at klimahensyn og reduktion af CO2 udledningen tages meget seriøst. Det er i denne forbindelse vigtigt at formidle information om, at de ekstra anlægsomkostninger vil blive tilbagebetalt gennem energibesparelser. Et eksempel på kommunale krav til nybyggeri er Stenløse Syd i Egedal Kommune som er beskrevet nedenfor. Stenløse Syd i Egedal Kommune I forbindelse med udbygningen af byområdet Stenløse Syd med 750 nye boliger har Egedal Kommune valgt at stille krav formuleret som tinglyste servitutter ved salg af byggegrundene om, at boligerne skal opføres som lavenergihuse. Kravene til bygningernes energiforbrug er fastlagt i forlængelse af kommunens Plan- og Agenda 21 strategi og omfatter blandt andet at energiforbruget til rumopvarmning må være maximalt 34 kwh/m2 for parcelhuse og 30 kwh/m2 for tæt-lav byggeri og etageboliger. Dette svarer til, at energiforbruget skal være ca. 35% under energibestemmelserne i det nye tillæg til bygningsreglementet. Øvrige miljøkrav omfatter etablering af regnvandsanlæg med brug af regnvand til toiletskyl og forbud mod anvendelse af trykimprægneret træ og PVC i byggeriet. Læs mere på:

18 Klimascreening for Furesø Kommune 16 5 Energi og varme 5.1 Baseline Furesø Kommune er placeret centralt i Nordsjælland mellem 3 store energiproducenter i regionen: Vattenfall i Hillerød, Nordforbrænding i Hørsholm og Vestforbrænding i Ejby. Dette giver mange muligheder og Furesø kan blive et knudepunkt for transmission af regionens fremtidige energiforsyning. Furesø er meget interessant og attraktiv for alle tre energiproducenter. I Furesø Kommune findes to fjernvarmeselskaber. Begge er brugerejede (amba er), og kommunen har i begge tilfælde 1 eller 2 repræsentanter i bestyrelsen. Farum Fjernvarme afsatte i 2007/08 ca MWh (ca procent kommer fra kraftvarmeanlæg i Hillerød), Værløse omtrent det halve. Begge er forsynet fra Hillerød, der producerer kraftvarme fra naturgas. Naturgas er i de seneste år blevet en forholdsvis dyr - og CO2- belastende - energikilde og derfor kan alternativer til leverancer fra gasturbineanlægget være værd at overveje. En væsentlig del af Furesø Kommunens mange haveboliger er forsynet af naturgas eller olie. Findes der fjernvarmerør i villavejskvarterene kan omstilling til fjernvarme komme på tale, særligt hvis fjernvarmen bliver økonomisk mere attraktiv. I udgangspunktet er fjernvarme et klimavenligt varmevalg, men med naturgas som energikilde er det en forholdsvis dyr og CO2 belastende varmeløsning for slutbrugerne. 31 procent af Danmarks energiforbrug anvendes ifølge Energistyrelsen af husholdninger. Så der er store besparelses potentialer i boliger. Den største del af energiforbruget går til opvarmning af boliger, men også køkken-, vaske- og havemaskiner har et stort energiforbrug.

19 Klimascreening for Furesø Kommune Udfordringer For at opfylde sine forpligtelser som Klimakommune - en årlig CO2- besparelse på 2 procent frem til år vil der være et stort potentiale i at konvertere fra naturgas til fjernvarme. På trods af kompensationsbetaling til HNG for ikke afskrevet naturgasnet, vil det sandsynligvis fortsat være økonomisk attraktivt at konvertere. Naturgas er, både i et klimaperspektiv og i et økonomisk perspektiv en dyr løsning. I dag findes energiløsninger som, i et CO2-perspektiv, er langt mere attraktive og økonomisk mere rentable. Furesø Kommune bør medvirke til at få tilgang til billigere fjernvarme for kommunes virksomheder og boliger og det betyder sandsynligvis, at naturgas som energikilde i fjernvarmen bør substitueres. Grontmij Carl Bro vurderer, at Furesø Kommune bør tage overordnet ansvar for, at kommunens virksomheder og borgere får en økonomisk mere attraktiv fjernvarme. I kommende år kan begge lokale fjernvarmeselskaber forvente en voksende interesse for vedvarende energi og energibesparelser, hvilket vil sætte fjernvarmeselskabernes økonomi under pres, med mindre selskaberne kan tilbyde mere attraktive energipriser. I et klimaperspektiv vil det derfor være vigtigt for Furesø Kommune at få udarbejdet en strategisk plan for energi og varme i kommunen. En strategisk plan kan udformes i etaper, således at der først vurderes økonomi i forskellige scenarier og det vurderes hvor der er størst CO2- besparelser. Derefter kan man gå videre med en egentlig udviklings- og udbygningsplan. En strategisk plan vil tage stilling til, hvilket af de tre energiselskaber som er mest attraktiv for Furesø kommune, lige som den skal vurdere attraktive udviklingsmuligheder for vedvarende energi (VE) i Furesø. Industri og erhverv I forbindelse med kommunesammenlægningen har landets kommuner fået til opgave at varetage en række myndighedsrelaterede og service opgaver herunder rådgivning i forhold til virksomheder. Ligeledes har lov om erhvervsfremme givet kommunerne mulighed for en målrettet indsats for at opbygge kompetencer i erhvervslivet. Furesø Kommune har i maj 2008 fået udarbejdet analysen Erhvervspolitik i Furesø Kommune hvori der er formuleret 10 anbefalinger til hvorledes kommunen videreudvikler sin erhvervspolitik. Der anbefales, at Furesø Kommune indarbejder klimahensyn i denne strategi.

20 Klimascreening for Furesø Kommune 18 Opsætter en parcelhusejer et solvarmeanlæg på sit tag, vil et solanlæg på ca. 20 kvm. kunne dække procent af husets varmebehov og procent af en alm. husstands varmt vand forbrug på årsplan. klimaindsats mulighed metode Konvertering fra naturgas til fjernvarme og fjernkøling CO2-reduktion Billigere varme og afkøling Økonomisk vurdering Aftale med HNG Ny energikilde i fjernvarmeforsyningen CO2-reduktion Samarbejde med energiselskab Billig fjernvarme Strategisk energi- og varmeplan Kommunalt energiselskab Politisk beslutning Billig fjernvarme Vedvarende energi CO2-reduktion Strategisk varmeplan Thermografi af kvarterer Energibesparelser CO2 reduktion Politisk beslutning Samarbejde med energiselskaber 5.3 Handlemuligheder Furesø Kommune bør få udarbejdet en strategisk plan, og konkret få vurderet fordele og ulemper ved at orientere sig mod Vestforbrænding, Vattenfall eller Nordforbrænding. I betragtningerne bør indgå, at Vattenfall planlægger at opføre et stort biomassefyret anlæg i Hillerød. En strategisk energiplan skal desuden vurdere forskellige muligheder for at udvikle vedvarende energi, energibesparelser (termografering) og fjernkøling i Furesø Kommune. Furesø Kommune bør i samme analyse få vurderet muligheder for at oprette et kommunalt fjernvarmeselskab, der kan planlægge og koordinere fjernvarmen i kommunen. Væsentlige udvidelser af fjernvarmenettet vil sprænge rammerne for fjernvarmeselskaberne (Amba erne). Kommunen bør, evt. i samarbejde med andre kommuner, få en central rolle i den fremtidige fjernvarmeforsyning. Et kommunalt fjernvarmeselskab kan opkøbe varme fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeanlæg, industriel overskudsvarme og andre varmeproducenter. I Rudersdal kommune har man valgt at udvide fjernvarmenettet i samarbejde med Nordforbrænding. I Birkerød bliver der nu etableret fjernvarme fra affaldsforbrænding. Det betyder, at der findes transmissionsrør meget tæt på den nordlige del af Furesø kommune. Det kommunale fjernvarmeselskab kan desuden købe varme fra andre lokale leverandører, f.eks. jordvarmeanlæg, vindkraft, varmepumper osv. og sælge til lokale aftagere bl.a. fjernvarmeselskaberne. Disse viderefører deres aktiviteter uændret, med mindre de ønsker at blive indlemmet i det kommunale fjernvarmeselskab. Men afgørende er, at et kommunalt ejet

21 Klimascreening for Furesø Kommune 19 fjernvarmeselskab bliver overordnet ansvarlig for slutbrugervarmeforsyningen. Et kommunalt fjernvarmeselskab vil kunne konvertere det naturgasforsynede industriområde i Farum til fjernvarme, ligesom der er lignende muligheder i flere etageboligområder i Værløse. Den teknologiske udvikling på varmeforsyningsområdet i de seneste år har betydet at der findes flere muligheder for opførelse af mindre varmeværker baseret på diverse former for biobrændsler. For at vurdere energispare potentialer i boliger kan Furesø rekvirere termografi overflyvning. Det kan kombineres med energirådgivning og oplysning om finansieringsmuligheder, f.eks. gennem den grønne guide. I Allerød er kommunen positivt indstillet til at en stor virksomhed, som er ved at bygge nyt domicil, opfører en 3 MW vindmølle. Møllen vil gøre virksomheden selvforsynende med el, ligesom den yderligere vil levere strøm til ca. 150 parcelhuse. I samme forbindelse bør det vurderes om der er muligheder for at etablere vedvarende energikilder i Furesø, bl.a. solanlæg og vindmøller. Langs motorvejen, på steder, hvor de ikke vil være til gene for naboer, kan der være mulighed for at opsætte vindmøller. Det kan være mellem Motorvejen og Frederiksborgvej ved Kollekolle konferencehotel og længere nordpå ved Bregnerød, ligesom flyvestationen måske rummer muligheder for vindmøller. Dog betyder nuværende fredningsbestemmelser, at det ikke er muligt at opføre vindmøller på Flyvestationen. I Thisted Kommune har man haft held med at skabe en stor lokal interesse for VE særligt vindkraft bl.a. ved at sælge anparter i nogle af møllerne som bygges til lokale borgere. En ofte overset samarbejdspartner er lokale sportsklubber og foreninger. Her virker lokale ildsjæle. Foreningerne er som oftest præget af en stram økonomi, og de vil være interesseret i at spare på driftsudgifter, f.eks. ved at indgå i energispare- og udviklingsprojekter med f.eks. solvarmeanlæg. I den forbindelse kan Dong som nævnt være en mulig samarbejdspartner der kan gå ind i finansieringen af energispareprojekter. På skoler og idrætshaller findes store tagarealer som kan anvendes til solvarmeanlæg. På Solvangsskolen i Farum er der f.eks. mere end kvm. tagflade som vender optimalt mod syd. Furesø kan indgå samarbejdsaftaler med f.eks. Dong om udviklings-/forsøgsprojekter med henblik på energibesparelser og bygningsrenoveringer - og dermed færre økonomiske energiudgifter for kommunen. På andre af Furesø s skoler, hvor tage står for udskiftning, kan tagsten erstattes/substitueres af energiproducerende tagflader som man f.eks. ser det i Malmö.

22 Klimascreening for Furesø Kommune 20 For videre inspiration se: Det forventes at solceller i endnu nogle år er så dyre at de ikke er økonomisk attraktive. Miljørådet, Agenda 21 gruppen og andre lokale aktører bør inviteres ind i planlægningen så tidligt som muligt. Skive kommune er ved at opføre to 3 MW møller. Den ene skal medvirke til at gøre kommunens egne bygninger selvforsynende med energi, den anden sælges på anparter til interesserede borgere. Interessen forventes at være høj, ligesom man forventer at lokalt ejerskab får stor betydning for hvorledes møllerne bliver accepteret.

23 Klimascreening for Furesø Kommune 21 6 Transport 6.1 Baseline I følge Danmarks Statistik havde 70 procent af husstandene i Furesø Kommune bil i I 2007 pendlede 71 procent af kommunens borgere der er tilknyttet arbejdsmarkedet ud af kommunen. I år 2009 findes der personbiler i Furesø kommune. Pendlingen, bil, tog og bus, omfattede personer i Indpendlingen til Furesø Kommune omfattede i år personer. På hverdage rejser ca over kommunegrænsen med bus, hvoraf flertallet benytter linie 500 S. Til sammenligning, er der internt i kommunen ca buspassagerer. Af Vejdirektoratets statistik (Vejtrafik, 2007, kort 23) fremgår, at på Hillerødmotorvejen på strækningen fra lige nord for Furesø Kommune indtil syd-grænsen for kommunen - vokser antallet af biler pr. døgn fra til , altså kommer ca biler til på motorvejsstrækningen mod/fra København. Tallet indikerer, at der er en omfattende bilpendling fra Furesø, men nogle biler kommer også længere væk fra bl.a. Ganløse og Buresø. Beskæftigede efter bopælsområde, tid og pendling Indtil 5 km 5-10 km km km km km Furesø Tabel 2 Af tabel 2 fremgår pendlingen fra Furesø. Flertallet af pendlere har mellem 10 og 20 km til arbejde, hvilket passer med afstanden til København.

24 Klimascreening for Furesø Kommune 22 Fra kommunens 3 S-togsstationer Farum, Værløse og Hareskovby findes 10 min. S-togsdrift i myldretiden (20 min. s drift udenfor myldretiden). Ved Farum station findes ca. 100 p-pladser, som hver morgen fyldes helt op. Cykelstativerne omkring stationen benyttes flittigt og som regel efterlades mange cykler i dagtimerne foran kiosken, hvorfra man hurtigt kan komme ind i S-toget. På stationen findes aflåst cykelstald, hvilket mange benytter da cykeltyveri kan forekomme. Ved Værløse station findes ca. 80 p-pladser og omkring 150 m. fra stationen findes flere p-pladser, men de benyttes primært af kunder og ansatte ved Værløse Bytorv. De 80 p-pladser er som regel også fyldt op. I Værløse vælger mange at cykle til stationen og der findes cykel p-pladser på flere sider af stationen, men ikke en aflåst cykelstald Ved Hareskovby station er der mindst 50 p-pladser, men der er sjældent fyldt op. Furesø Kommune har i Vej- og Trafikplan konstateret en række udfordringer for kommunen herunder blandt andet: Problemer med trafikafviklingen forekommer primært i morgenmyldretiden på Hillerødmotorvejen, Frederiksborgvej i Farum, Slangerupvej, Bistrupvej, Kirke Værløsevej, Kollekollevej, Ballerupvej og Jonstrupvangsvej Der mangler en øst-vest gående stiforbindelse internt i Farum Nordby For den interne trafik har Furesø Kommune udarbejdet følgende klimarelaterede målsætning i Vej- og trafikplan :

25 Klimascreening for Furesø Kommune 23 Der skal etableres en sammenhængende stistruktur i kommunen og gang og cykel skal være den primære transportform for elever til skole og fritidsaktiviteter. 6.2 Udfordringer klimaindsats mulighed metode Bilpendling til arbejde erstattes af tog, bus og cykler Flere bil p-pladser ved stationer Aflåst cykelstald ved stationer Stor CO2-reduktion Stor sundhedseffekt Stor CO2-reduktion Koordinere klima- og sundhedsoplysning Cykelbussen Samarbejds- og udviklingsprojekt med DSB Samkørsel i bil fra mindre byer i kommunen (Bregnerød, Kirke Værløse, Kulhuse osv.) Stor CO2-reduktion Samarbejdsprojekt med Vejdirektoratet og lokal Vej og Park afd. Udfordringen for Furesø Kommune, set fra et klimaperspektiv, er at få flere pendlere til at skifte fra bil til kollektiv transport eller cyklen. Trængslen på Hillerødmotorvejen betyder, at turen til København tager stort set samme tid på cykel. Hvor mange der præcist pendler i bil er uklart, men det må forventes af flertallet af bilejere benytter bil til arbejde. Omkring personer med bolig i Furesø kommune har mindre end 20 km. til arbejdspladsen. Forestiller man sig at alle hver for sig - tager bilen til arbejde (i gennemsnit 15 km fra hjemmet), medfører det en CO2- udledning i størrelsesordenen ca kg CO2 på årsbasis. For hver person i Furesø der skifter rattet ud med et cykelstyr i perioden april oktober begrænses CO2-udledningen med 600 kg CO2. Hvis Furesø kan motivere 300 personer til at skifte rattet ud med et styr er CO2- besparelsen ca kg CO2/år. Ved at motivere et ret begrænset

26 Klimascreening for Furesø Kommune 24 antal mennesker kan Furesø på transport-området opnå væsentlige CO2- reduktioner. I følge DSB ( udleder en person der vælger S-tog frem for bil 10 gange mindre CO2. Det er måske højt estimeret, men det er, med en mere forsigtig vurdering, ca. 6-7 gange mindre. Det betyder, at der tillige er væsentlige klimaargumenter for at få flere Furesø borgere til at tage toget frem for bil. Skifter 300 personer bilen ud med S-tog, vil den årlige besparelse være kg CO Handlemuligheder En målrettet indsats på transportområdet rummer store potentialer for at profilere Furesø i et klimaperspektiv. Det skyldes, at trafik- og transportområdet generelt set er et område, som der er berøringsangst overfor. Men præsenteres alternativer til bilen som et attraktivt valg, med stor betydning for sundhed, økonomi og tid, er der gode muligheder for at begrænse Furesø s CO2-emissioner. I Furesø har lokale allerede taget initiativ til Cykelbussen. Det har været omtalt i TV-aviser og i adskillige artikler, aviser og tidsskrifter. Cykelbussen går ud på at følges på cykel til arbejde. Når man skiftes til at bryde vinden sparer man op mod procent energi, hvilket gør turen til København (13 18 km) overkommelig. har formået at gøre opmærksom på, at cyklen er et attraktivt alternativ til bilen eller S-toget det tager stort set samme tid. Vælger Furesø Kommune, at støtte op om Cykelbussen, som Klaus Bondam i Københavns Kommune og Sundhedsforvaltningen i Furesø tidligere har gjort i fællesskab tidligere, er der gode muligheder for at passere et breaking point hvor effekten vil blive selvforstærkende og det vil blive endnu mere udbredt at vælge cyklen frem for bus, bil eller S-tog, når man skal på arbejde. I et andet evt. supplerende - scenarie skal flere vælge at køre med S-tog frem for bil. Her kan man forestille sig forskellige motivationsfremmende aktiviteter og samarbejdsprojekter med DSB. Kommer der bedre faciliteter til cykler i S-toget, kan flere borgere fra Furesø vælge at cykle i medvindsretningen og tage S-toget i modvindsretningen. Internt i kommunen er det vigtigt at etablere en sammenhængende cykelstistruktur i Farum og Værløse by, stier langs de overordnede veje, imellem de forskellige bydele og til skoler og bycentre. Der bør samtidig etableres flere aflåste cykelparkeringspladser ved stationerne. Bliver de mindre bysamfund, Kirke Værløse, Kaserneområdet, Bregnerød osv. cykelsti-forbundet med stationer, skoler og servicefunktioner vil det også fremme cykeladfærden særlig blandt skolesøgende børn og unge.

27 Klimascreening for Furesø Kommune 25 7 Sundhed 7.1 Baseline Furesø Kommunes sundhedsudgifter er, ligesom i alle andre kommuner, meget store, og man forventer at klimaforandringerne vil øge presset yderligere på disse sundhedsbudgetter. Også mht. energiforbrug og emission af drivhusgasser er sektoren tung. I denne klimascreening behandler vi dog CO2 regnskab og emissionsreduktionsmuligheder som en integreret del af afsnittene bolig og bygninger og energi og varme. Energistyrelsen forventer, at sundhedssektoren rammes af klimaændringerne i form af højere temperaturer, øget stormfrekvens, flere oversvømmelser, tidligere og længere pollensæson, flere vektorbårne sygdomme (sygdomme der bliver overført til mennesker fra dyr, typisk insekter) og lign. Det er derfor vigtigt at sundhedssektoren i kommunen overvejer klimatilpasningstiltag, som med mindre indsatser og justeringer af vaner og procedurer vil minimere de negative følger af klimaændringerne for borgernes sundhed, især for de mest udsatte grupper i kommunen, som er de ældre, syge og børn. Derfor fokuseres i det følgende på sundhedssektorens muligheder for tilpasning til et klima i forandring. I Sundhedsprofil 2008 ( fremgår det, at borgerne i Furesø ligger fint i sammenligning med resten af regionen. Dog ligger kommunen på følgende områder over gennemsnittet, hvilket indebærer en forøget sundhedsrisiko med 43 procent af mændene og 26 procent af kvinderne som moderat overvægtige, 21 procent af Furesøborgerne har forhøjet blodtryk og 9 procent har forhøjet kolesteroltal.

28 Klimascreening for Furesø Kommune 26 Koblingen til klimaændringerne er måske umiddelbar ikke åbenlys, men er ganske logisk ved nærmere eftertanke. Der er nemlig synergieffekter mellem en forbedret sundhedsprofil gennem øget motion ved f.eks. cykling og havearbejde uden motoriseret maskinkraft og tilsvarende reduktion af drivhusgas emissionerne. Kommunen er allerede opmærksom på forbedringspotentialet af borgernes sundhed gennem øget motion via Sundhedsportalen ( hvor der findes mange oplysninger om motion, foreninger og links og hvor koblingen til klimaændringerne også fremgår. En stor del af befolkningen har pollenallergi (10-15 % af befolkningen) og den andel anslås af forskerne til at vokse. Pollen kommer fortrinsvis fra vindbestøvede træ- og plantearter, som f.eks. birk, hassel, græsser og bynke, som nogen af de værste for pollenallergikere.