Klimascreening for Furesø kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimascreening for Furesø kommune"

Transkript

1 Klimascreening for Furesø kommune Maj 2009

2 INDHOLD 1 Indledning Metode Sammenfatning Bolig og bygninger Baseline Udfordringer Handlemuligheder Energi og varme Baseline Udfordringer Handlemuligheder Transport Baseline Udfordringer Handlemuligheder Sundhed Baseline Udfordringer Handlemuligheder Udfordringer Handlemuligheder Natur og Vand Baseline Udfordringer Handlemuligheder Relationen mellem natur/grønne områder og sundhed Affald, spildevand og genbrug Baseline Udfordringer Handlemuligheder... 40

3 Klimascreening for Furesø Kommune 1 1 Indledning 1.1 Kort om Furesø Kommune Furesø Kommune dækker et areal på 57 km2, der bor borgere. Furesø har en befolkningstæthed på 659 indbyggere pr. km. Den forholdsvis lave tæthed skyldes at en stor del af kommunen består af natur- og landområder. Furesø Kommune er omgivet af Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Egedal Kommuner. Kommunen har flere spredte byområder, adskilt af det åbne land og naturområder, bl.a. Furesø og Farum Sø. Furesø Kommune består af de tidligere Farum og Værløse Kommuner, som bindes sammen ved Fiskebæk, som løber mellem Furesø og Farum Sø. Den smalle landstrimmel mellem søerne, er kun ca. 400 m bred, og udgør en flaskehals, hvor natur, Mølleåen, motorvej, S-tog, vej og sti mødes. Furesø kommune har valgt at blive Klimakommune i regi af Danmarks Naturfredningsforening, og har forpligtet sig til en årlig CO2-besparelse på 2 % frem til år Det er en af årsagerne til at denne CO2-screening er blevet gennemført. 1.2 Klimaforandringer Atmosfærens naturlige indhold af drivhusgasser er en forudsætning for alt liv på jorden. Uden laget af drivhusgasser omkring jorden ville kloden være omkring 35 grader koldere end den er i dag. Det som adskiller den klimaforandring, som vi oplever i dag, fra den naturlige drivhuseffekt er, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er i stigning, hvilket resulterer i den globale opvarmning. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid, dertil kommer metan (fra husdyrproduktion og affaldspladser), og lattergas (fra jordbruget og forbrænding). Forbrændingen af kul, olie og gas udgør tilsammen 80% af drivhusgasserne. Energi- og klimaspørgsmålet er en af de største udfordringer som verden står overfor i dag. Den måde vi vælger at arbejde med energi og klima er afgørende for en bæredygtig udvikling. Gennem Furesø Kommunes initiativ til denne klimascreening er det første skridt taget til at sikre en bæredygtig og klimasikret udvikling i kommunen. En kommune kan som offentlig instans, formidler, arbejdsgiver, lodsejer og energiproducent styre en stor del af det samlede energiforbrug og drivhusgasemissioner i det geografiske område kommunen udgør. Dertil kommer, at kommunen gennem sin fysiske planlægning, energiplanlægning, tilsyn og forvaltning af boliger, institutioner og landarealer har betydelig indflydelse på såvel den proaktive klimatilpasning som den aktive indsats for at reducere emissionerne af drivhusgasser. Til sidst spiller kommunen en vigtig rolle som formidler og det gode eksempel.

4 Klimascreening for Furesø Kommune 2 Grontmij Carl Bro A/S har med denne klimascreening af Furesø Kommune, afdækket en bred vifte af de vigtigste handlemuligheder og virkemidler i forskellige sektorer, som vi håber, vil gøre det muligt for kommunens politiske og administrative ledere at træffe de bedste valg i det videre arbejde med at reducere Furesøs samlede CO2-emissioner og tilpasse sig forventede klimaændringer i de kommende 5 til 10 år. Furesø Kommune har allerede etableret et godt overblik over de kommunale bygningers CO2-emissioner. Formålet med denne screening er derfor på et højere niveau at få analyseret og vurderet de udfordringer Furesø Kommune står overfor såvel med hensyn til energireduktioner og energiomlægninger, som med hensyn til tilpasning til klimaforandringer. Overordnet set er hensigten med screeningen, at anvise de effektive muligheder Furesø Kommune har for at nedbringe CO2-udledninger fra private såvel som offentlige aktører, samt at identificere de områder, der mest hensigtsmæssigt skal indtænkes klimatilpasninger på. Denne screening omfatter altså også erhvervsliv, forsyningsselskaber og andre lokale og regionale aktører som bidrager med CO2-udledninger i det geografiske område, som Furesø Kommune udgør. Formålet med screeningen er også at vurdere, hvilke aktører Furesø bør prioritere højt i arbejdet med at nedbringe CO2-emissioner og på hvilken måde disse aktører kan inddrages i arbejdet.

5 Klimascreening for Furesø Kommune 3 2 Metode Klimascreeningen for Furesø Kommune fokuserer på følgende 6 sektorer Bolig og bebyggelse Energi og varme Transport Sundhed Natur og vand Affald, spildevand og genbrug Industri og erhverv er en tværgående sektor som omfatter både "energi og varme" samt bygninger. Således er denne sektor ikke behandlet separat i nærværende screening, men integreret i ovenfornævnte. For hver sektor er der udarbejdet en baseline, som beskriver Furesø Kommunes nuværende situation på det pågældende område. Herefter er udfordringerne for kommunen beskrevet herunder hvorledes klimaforandringerne kan udgøre en trussel for kommunen, samt hvordan sektoren bidrager til udledning af drivhusgasser. Baseret på baseline og de identificerede udfordringer angives handlemuligheder som en bruttoliste af muligheder indenfor både klimatilpasning samt reduktion af udledningen af drivhusgasser, som kommunen kan gå videre med efter en mere grundig analyse af for eksempel CO2 besparelsespotentiale, investeringsomkostninger, synergieffekter og synlighed. Formidling og kommunikation indgår i analyserne af sektorerne som et tværgående perspektiv. Målrettet formidling og en bred dialog er en vigtig del af klimaarbejdet, idet tiltagene ofte ikke kun drejer sig om teknologiske løsninger, men i lige så høj grad adfærdsmæssige ændringer og livsstil. Materialeindsamling til løsning af opgaven er foregået i tæt samspil med Furesø Kommune, samt en række forskellige relevante aktører i kommunen. I forbindelse med denne klimascreening har følgende personer bidraget med informationer og viden: Hanne Højdal, Klimaansvarlig, Teknisk Forvaltning Stig Jessen, Teknisk Forvaltning Svend A Mortensen, Teknisk Forvaltning Majbrit Pedersen, Grøn Guide Elisabeth Holst, Agenda 21, Teknisk Forvaltning Mette Bjerre, Natur, Teknisk Forvaltning Kirsten Sloth, Vand, Teknisk Forvaltning Rikke Skipper, Spildevand, Teknisk Forvaltning Michael Petersen, Spildevand, Teknisk Forvaltning Marianne Fels, Sundhedskoordinator, Sundhedsforvaltningen Carsten Grubbe, Farum Fjernvarme Niels Holm, Farum Fjernvarme Frantz Lundquist, Værløse Fjernvarme

6 Klimascreening for Furesø Kommune 4 Ydermere har Grontmij Carl Bro benyttet oplysninger fra Kommuneplan for Farum Kommune og Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune, Plan og Agenda 21 strategi 2008 for Furesø Kommune og en række andre relevante plandokumenter fra de berørte sektorer. Herudover er der søgt informationer på diverse hjemmesider for eksempel Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening. Interview og skriftligt materiale er derudover blevet suppleret med Grontmij Carl Bro s erfaringer fra øvrige klimaopgaver som beskrevet i Oplæg til gennemførelse af klimascreening af 9. marts 2009, bl.a. udfærdigelse af "Barrierekatalog" for Klima- og Energiministeriet om kommunernes barrierer for at arbejde med klima- og energispørgsmål. Grontmij Carl Bro er i nærværende rapport gået ud fra, at Furesø Kommunes klima i løbet af det næste århundrede udvikler sig i henhold til de scenarier, som er udviklet for Danmark som helhed. Der er på nuværende tidspunkt ikke modeller, som er så finmaskede, at det er muligt at se hvordan klimaet bliver i Furesø Kommune, ej heller Sjælland. Dog har GEUS udarbejdet scenarier for nedbør og grundvand for Sjælland. Klimaudviklingen for Danmark frem til 2100 forudses at blive som følger: Temperaturen vil stige 2,2 3,1C Nedbøren vil stige med 10 %, særligt om vinteren Ekstrem nedbøren vil stige % Generel forøgelse af vinde fra vestlige retninger Disse fremskrivninger af klimaet har ligget til grund for Grontmij Carl Bro's anbefalinger i denne screening.

7 Klimascreening for Furesø Kommune 5 3 Sammenfatning Overblik over mulige indsatser med stor CO2- eller klimatilpasningseffekt. Sektor Udfordring Mulighed Bolig og bygninger Tilpasning af bygninger til det ændrede klima Vedvarende energikilder i bygninger Energibesparelser i eksisterende boliger, privat og alment Energiklasse 1 eller 2 ved nybyggeri Energi og varme Nye bygge- og renoveringsstandarder Finansiering Know how Adfærdsændringer Skabe motivation Politisk beslutning om energiklassekrav i lokalplan Nye CO2 venlige byggemetoder ESCO Samarbejde med Energiselskaber Solanlæg, store/mindre vindmøller, varmepumper osv. Thermografi ESCO i alment byggeri? CO2 neutral bydel Strategisk varmeplan Kommune i ny overordnet energi/varmerolle Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Konvertering fra naturgas til fjernvarme og - køling Kommune i overordnet rolle Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Ny energikilde i fjernvarme Finde bedste energileverandør Billigere og mere CO2-venlig energiforsyning Thermografering af boligområdet Transport Finansiering og efterfølgende energirådgivning Samarbejde med energiselskab Bilpendling til arbejde Skabe motivation for adfærdsændringer Stor CO2- og sundhedssynergieffekt ved cykling. Flere p-pladser ved S-stationer Skabe rammer for samkørsel fra mindre byer i kommunen Sundhed Gøre det attraktivt for bilpendlere at tage toget/bussen Adfærdsændringer Skabe motivation Samarbejde med trafikselskaber Samarbejdsprojekter med Vejdirektoratet og lokal vejafdeling Stillesiddende bil-, S-tog- og buspendling Skabe motivation for adfærdsændringer Sundhedssynergi effekt Tidligere og længere blomstringssæson, pollenallergi Justere plantevalg Skabe nye grønne rekreative områder Kommunale solarier, hudkræft Lukke kommunale solarier Kombineret sundheds- og energieffekt Klimaberedskab Øger frekvens af hedebølger Forebygge dyre sundhedsskader Klimatilpasse bygninger Fjernkøling Øget frekvens af ekstrem regn Forebygge dyre skader på bygninger Kloakrenovation og forsinkelsesbassiner Natur og Vand Stigende temperatur Ændret nedbørsmønster m.v. Stigende temperatur Ændret nedbørsmønster m.v. Ændret balance i økosystemerne Øget konkurrence fra invasive arter Styrke naturens robusthed og tilpasningsevne Nye former for naturforvaltning Info-kampagner til haveejere Ændret nedbørsmønster Erosionsskader Sikre vegetationsdække, især på skråninger Affald, spildevand og genbrug CO2-neutral affaldsstrategi Synliggøre affaldsstrømme Arbejde systematisk med affald og genbrug i skoler/institutioner Grøn indkøbspolitik Demonstrationsprojekter og events på genbrugspladser Indføre et CO2-perspektiv i Furesø indkøbspolitik Nytænke genbrugspladser som information og oplevelse Blive front-kommune i Danmark mht. indkøbspolitik Synliggørelse af affaldsstrømme og bevidstgørelse af forbrugere Bruge grønne renovationsvogne Påvirke lastvognsleverandører Samarbejde med Vestforbrænding og statslige myndigheder

8 Klimascreening for Furesø Kommune 6 Som i de fleste kommuner er 'transport' og 'energi og varme' de sektorer med de største CO2 emissionsbidrag. I Furesø Kommune, med gode S- togsforbindelser mod København er der flere oplagte indsatsområder. Cyklen er et andet transportmiddel som i et tidsforbrugsperspektiv faktisk kan konkurrere med bilen, pga. trængsel på motorvejen mod København. Når det gælder 'energi og varme' bør Furesø kommune overveje at få udarbejdet en strategisk energi- og varmeplan. Der er store CO2 besparelser ved konvertering af naturgasområder. Fjernvarmeforsyningen i kommunen kan gøres mere bæredygtig og billigere, men det forudsætter at kommunen påtager sig en overordnet rolle for både energi- og varmeforsyningen i hele Furesø Kommune. De enkelte indsatsmuligheder i skemaet overfor er beskrevet i de følgende kapitler.

9 Klimascreening for Furesø Kommune 7 4 Bolig og bygninger 4.1 Baseline Der er endnu ikke udviklet en samlet kommuneplan for Furesø Kommune efter kommunesammenlægningen i En sådan forventes dog at være klar inden udgangen af 2009 og skal være gældende for de næste 12 år. Indtil da gælder Kommuneplan for Farum Kommune og Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune. Følgende konklusioner kan udledes fra disse: Farum Kommune er stort set udbygget indenfor de eksisterende byzonearealer, men der er planer om at udvikle nye boligområder nord for Slangerupvej herunder Rørmosegård samt kaserneområdet, hvor der kan bygges op mod boliger Planer og udviklingsmuligheder for Værløse Kommune omfatter 40 tæt-lave boliger ved Skovlinien, 40 tagboliger i Bavnehøj Park Syd, boliger i forbindelse med Ryget Skovbys 3. etape, boliger i Nordlejren og boliger ved Jonstrup Flere af disse planer er allerede ved at blive realieret. Ifølge Plan og Agenda 21 strategi 2008 for Furesø Kommune skal der frem til år 2011 bygges nye boliger om året. Byrådets vision indeholder blandt andet, at nye by- og boligområder skal opføres som miljørigtigt byggeri i videst muligt omfang og ifølge Agenda 21 skal der fastsættes krav og udarbejdes retningslinier til bæredygtigt byggeri og byudvikling. Disse krav er dog endnu ikke blevet specificeret. Tabel 1 nedenfor angiver boligmassens sammensætning i Furesø Kommune. Heraf ses det, at 67% af borgerne bor i parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse. 32% bor i etagebebyggelse. 45% af boligerne er opført før 1970 og 55% er opført i 1960erne og 1970erne. 16% af boligerne er opført efter Opførelsesår Før uoplyst I alt Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Beboede fritidshuse (2005-) I alt Tabel 1: Boligmasse i Furesø Kommune (www.statistikbanken.dk) Furesø Kommuner er p.t. i gang med en energigennemgang af de kommunale ejendomme. Gennemgangen forventes afsluttet ultimo 2009, hvorefter indsatser på de kommunale ejendomme kan prioriteres og efterfølgende igangsættes. På grund af den igangværende

10 Klimascreening for Furesø Kommune 8 energigennemgang og -mærkning er der derfor ikke lagt meget fokus på de kommunale ejendomme i denne screening. Hovedparten af de kommunale ejendomme er fra samme perioder, som det øvrige byggeri i Furesø Kommune. Enkelte steder er der taget initiativer omkring indførelse af vedvarende energiformer i relation til de enkelte bygningskomplekser blandt andet er der arbejdet med jordvarme på Stenvadskolen og der er tanker om mindre vindenergianlæg. 4.2 Udfordringer Klimaforandringerne indebærer, at der i fremtiden kan forventes blandt andet stigende temperaturer, kraftigere nedbør, forøgede vandstande, stigende grundvandsspejl og kraftigere storme. Disse forhold medfører udfordringer for såvel kommunen som de private bygningsejere, idet der sættes nye krav til nybyggeri samt behovet for renovering af eksisterende bygninger og boliger øges. Der skal blandt andet tages hensyn til følgende: Sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med forværret indeklima som følge af opsivende fugt nedefra, hvilket kan føre til skimmelsvamp. Dette sætter krav til bygningernes ventilationssystem og muligheder for udluftning samt konstruktionsmæssige forbedringer herunder tætning af fundamenter og gulv, pilotering og sænkning af grundvandsspejl, højere modstandsdygtighed mod rådskader gennem valg af materialer m.v. Ændrede krav i forbindelse med opretholdelse af tilfredsstillende indeklima herunder energieffektiv klimaregulering om sommeren, bedre isolering, styring af lysindfald, forbedring af bygningernes tæthed, integreret solafskærmning, optimeret brug af glas og vinduer for at udnytte dagslys m.v. Øgede krav til bygningernes stabilitet og bæreevne inklusiv forstærkning af facader og bærende konstruktioner og bedre forankring af tage. Placering af byggeri topografisk korrekt herunder at undgå dale samt optimeret udformning af bygningernes udenomsarealer hvilket indebærer for eksempel indsamling og bortledning af vand fra bygningerne, plantning af træer til skygge, opbygning af diger m.v. Integration af energibesparende foranstaltninger inklusiv etablering af solvarme- og solcelleanlæg, installation af varmepumpe, opsamling af regnvand til havevanding og toiletskyl m.v. Under forudsætning af, at der i Furesø ikke er gjort mere i relation til vedligehold og renovering af de kommunale ejendomme end andre kommuner har gjort gennem de seneste 30 år, er der et stort behov for bygningsmæssig renovering på en række ejendomme og potentiale i at gennemføre renoveringen med et energieffektivitets fokus. Furesø Kommunes bygningsmasse er en af klimaudfordringerne for kommunen. Med op mod 60% af bygningerne i kommunen fra en periode,

11 Klimascreening for Furesø Kommune 9 hvor der ikke var sat energiramme krav, og kun % fra de seneste år med rimelige energirammer, er der store energisparepotentialer at hente ved energirigtige bygningsrenoveringer. Dette gælder såvel de kommunale ejendomme, som de private boliger og erhvervsbyggeri. De kommunale ejendomme kan kommunen selv bestemme renoveringstakten på her er udfordringen for kommunen at få afsat budgetter til arbejdet. Udfordringen på det private bygningsområde er, at få motiveret og overbevist ejerne om, at de skal investere, ofte store beløb, i bygningsforbedringer. klimaindsats mulighed metode Tilpasning af bygninger til det ændrede klima Nye energikilder integreret i bygninger CO2-reduktion Bedre indeklima Know how CO2-reduktion Samarbejde med lokale og regionale interessenter ESCO Samarbejde med energiselskaber Energibesparelser i privat og alment byggeri CO2-reduktion Energirenoveringer Thermografi ESCO i alment byggeri Energiklasse 1 eller 2 ved nybyggeri CO2-reduktion Erfaringer med VE Stille energikrav i lokalplan 4.3 Handlemuligheder Kommunen har en vigtig rolle indenfor denne sektor som henholdsvis myndighed i forbindelse med godkendelse af byggesager og planlægning af arealanvendelse, bygningsejer, jordejer, driftsherre og institutionsansvarlig samt som bindeled mellem borgerne, byggeerhverv og energiforsyningsselskaberne. Disse forskellige roller kan afspejles i en række energibesparende handlemuligheder, som er beskrevet nedenfor. Tiltagene dækker både renovering af eksisterende byggeri samt krav til nybyggeri for både offentlige bygninger og private borgere. Energy Service Company (ESCO) Et Energy Service Company (ESCO) er en totalleverandør af rådgivningsydelser og er ansvarlig for gennemførelse af analyser af besparelsesmuligheder på bygninger, entreprise, opfølgning på energibesparelser samt i visse tilfælde besparelser på drift og vedligehold. Kommuner kan, gennem et energipartnerskab med et ESCO, opnå modernisering og renovering af de kommunale bygninger finansieret via de opnåede energibesparelser og dermed uden økonomisk risiko for kommunen. Besparelserne hentes primært gennem optimering af bygningernes tekniske anlæg herunder ventilation, belysning og varme forhold, udskiftning af kedler og implementering af bedre styringsteknik,

12 Klimascreening for Furesø Kommune 10 samt gennem ændret brugeradfærd og besparelser på drift og vedligeholdsudgifterne, som opnås i årene efter projektets afslutning. Omkostningsfordeling (%) 100 Ydelse til ESCO Finansiering Drift og vedligehold Energi Før kontrakt Under kontrakt Efter kontrakt Figur 1: Omkostningsfordeling for ESCO projekt En af fordelene ved at indgå i et ESCO samarbejde er, at kommunen har én leverandør af energisparetiltag og at denne påtager sig hovedparten af risikoen ved at garantere for besparelsen i de implementerede tiltag. Indtil tilbagebetalingen er gennemført tjener ESCO et profitten ved besparelsen. Efter kontraktudløb overgår besparelsen til kommunen. Omkostningsfordelingen er illustreret i Figur 1 ovenfor. Det er desuden muligt for kommunen at udbyde opgaven med at energimærke de kommunale bygninger i forbindelse med ESCO projektet. Således sikrer kommunen, at arbejdsprocessen optimeres idet de energibesparende tiltag identificeres af samme firma som også er ansvarlig for implementeringen af disse. ESCO projekterne giver desuden kommunen mulighed for at rette op på et eventuelt efterslæb på renovering og vedligehold af kommunale bygninger indenfor en kort årrække. Samtidig vil kommunen vise vejen for borgerne ved at gå forrest med hensyn til energibesparelser og reduktion af CO2 udslippet indenfor bygninger. ESCO projekter i danske kommuner: ESCO konceptet er relativt nyt i Danmark, men indenfor de seneste år er flere danske kommuner gået i gang med at realisere ESCO projekter herunder Kalundborg, Gribskov, København, Kerteminde, Vallensbæk, Halsnæs, Høje-Taastrup og Middelfart. Sidstnævnte er på nuværende tidspunkt den kommune der er længst fremme. I Middelfart skal knap 100 bygninger på i alt m2 renoveres så energiforbruget nedbringes. Omkostningerne beløber sig til 44 mio. kr. som finansieres af energibesparelserne. Læs mere på:

13 Klimascreening for Furesø Kommune 11 Det vil kræve en nærmere undersøgelse af Furesø Kommunes bygningers tekniske tilstand og forbrugsmønstre for at vurdere, om et ESCO projekt vil være relevant for kommunen. Energirenovering af private boliger Som beskrevet ovenfor består en af de store udfordringer indenfor denne sektor i, at få kommunens borgere til at implementere energibesparende tiltag i den eksisterende private boligmasse. Furesø Kommune kan derfor vise vejen ved at assistere med at etablere pilotprojekter. Furesø Kommune kan f.eks. tilbyde husejere termografering i udvalgte kvarterer. Det kan danne grundlag for en vurdering af behovet for energirenoveringer (se næste afsnit "Energi og varme" for uddybning). Furesø Kommune kan via en event eller konkurrence udvælge et boligområde eller et antal repræsentative boliger af forskellig type, som gennem projektet får rådgivning og gennemført energirenovering af deres boliger. Det kan f.eks. være repræsentative 50'er, et 60'er og et 70'er parcelhuse. Projektet kan søges finansieret af for eksempel Realdania Fonden, Rockwool eller SBI. Tiltagene skal omfatte både tekniske installationer indenfor el- og varmeforsyning, intelligent styring af energiforbrug m.v. samt adfærdsmæssige ændringer. Pilotprojekterne kan skabe synlighed ved at demonstrere for andre borgere i kommunen, hvilke rentable energireducerende tiltag, der kan implementeres og dermed accelerere udviklingen indenfor området. Borgerne i de udvalgte boliger kan ligeledes indgå i et uddannelsesforløb som klimaambassadører i kommunen og dermed fungere som lokale eksperter, der kan videreformidle erfaringer om energirenovering til for eksempel naboer og kolleger samt gennem skoler, fritidsordninger m.v. Vedvarende energi i bygninger Der er en lang række muligheder for at integrere vedvarende energi i bygninger og boliger og dermed nedbringe CO2 udslippet fra denne sektor. Virkemåden og virkningsgraden af forskellige vedvarende energiteknologier egner sig til forskellige typer bygninger og forbrugsmønstre. Nedenfor er kort beskrevet nogle forskellige typer. Solenergi Solens energi kan udnyttes på to måder gennem solfangere til produktion af varme eller via solcelleanlæg til produktion af elektricitet. Solfangere på private boliger er en kendt og veletableret teknologi, hvorved solens energi bruges primært til at varme brugsvand og i visse tilfælde til rumopvarmning. Solvarmeanlæg kan bruges i kombination med husstandens øvrige energikilde. Der findes desuden eksempler på større solvarmeanlæg, som forsyner boligblokke og institutioner eller er tilkoblet et fjernvarmeanlæg. Solcelleteknologien er endnu ikke ligeså udviklet og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke konkurrere med prisen på strøm

14 Klimascreening for Furesø Kommune 12 fra elnettet. Det forventes dog, at udviklingen vil accelerere i forbindelse med skærpelsen af Bygningsreglementets energikrav. Varmepumpe Varmepumpeinstallationer bliver mere og mere udbredt i danske husstande. En varmepumpe optager varmeenergi fra omgivelserne ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne via en lukket kredsproces, et kølemiddel og tilførsel af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som dermed kan anvendes til opvarmning af rum og brugsvand. Der findes en række forskellige typer, men de mest anvendte er jord/vand, luft/vand og luft/luft systemer. Biomassefyr Et biomassefyr er et godt alternativ til et oliefyr. Forskellige vedvarende energikilder kan anvendes som brændsel, men især træpiller er udbredt. Et biomassefyr kræver mere plads og vedligeholdelse end et oliefyr til gengæld er det billigt både i anskaffelse og drift. Mindre vindmøller Mindre vindmøller kan levere miljøvenlig elektricitet til ejendommes eget forbrug. De må maksimalt have et rotorareal på 40 m2 og en maksimal eleffekt på 26 kw. Husstandsmøller kan desuden tilsluttes elnettet, hvorved overskydende strøm, som ejendommen ikke selv har brug for, kan sælges. Fjernvarme Der er store CO2 besparelser at hente ved at konvertere til fjernvarme fra for eksempel olie eller gas. Fjernvarmen er primært baseret på overskudsvarme fra kraftværkerne samt affaldsforbrænding og kan desuden hente energi fra vedvarende kilder såsom biomasse. Se næste afsnit om Energi for mere information.

15 Klimascreening for Furesø Kommune 13 Skive Kommune, kombineret rådhus og bibliotek I forbindelse med opførelsen af et nyt kombineret rådhus og bibliotek valgte Skive Kommune at fokusere på alternative energikilder til opvarmning. Resultatet er, at det m2 store bygningskompleks har et fossilt varmeforbrug, som svarer til et parcelhus på 130 m2 og udleder 75 % mindre CO2 end andre bygninger af samme størrelse. Tiltagene omfatter 265 m2 solfangere og tre biobrændstofanlæg. Varmespild undgås ved hjælp af et automatisk CTS-anlæg. Derudover har bygningen blandt andet en absorptionskølemaskine, som kan forvandle solvarmen til kølighed om sommeren. Kølemaskinen er tilkoblet Skive bys udendørs skøjtebane, hvorfra der om vinteren genindvindes varme, som anvendes i rådhuset. De tre biobrændstofanlæg har siden september 2006 givet kommunen en besparelse på over en million kroner. Læs mere på: CO2 neutral bydel Gennem byplanlægningen har Furesø Kommune en unik mulighed for at sikre, at kommunens CO2 udledning ikke påvirkes negativt i forbindelse med etablering af nye boligområder. Dette kan effektueres gennem etablering af en CO2 neutral bydel. Det kræver et tæt samspil med områderne energi og transport for at opfylde visionen herunder CO2 neutral energiforsyning og integration af vedvarende energikilder på de enkelte boliger, optimerede muligheder for anvendelse af offentlige transportmidler eller delebiler, udbygget og integreret cykelstisystem m.v. Herudover kræver det, at beboerne i bydelen er klar over den adfærdsmæssige ændring som er nødvendig for at projektet er en succes. I forbindelse med sidstnævnte har kommunen en vigtig rolle i forhold til at kommunikere budskabet og tiltrække borgere til bydelen under de forudsætninger som konceptet indebærer. Andre kommuner har planer om lignende tiltag, bl.a. Svendborg, og det er oplagt at samarbejde med andre kommuner om koncept for bæredygtige bydele. Eksemplet på næste side viser, hvordan borgerne i en bydel i Esbjerg Kommune har formået at reducere CO2 udslippet. For at opfylde visionen om en CO2 neutral bydel skal der udover adfærdsmæssige ændringer også implementeres teknologiske tiltag såsom integration af vedvarende energi.

16 Klimascreening for Furesø Kommune 14 Guldager i Esbjerg Kommune Under rammerne for Agenda 21 arbejdet i Esbjerg Kommune har Guldager et afgrænset byområde 9 km nordvest for Esbjerg omfattende omkring 700 mennesker sat sig det mål, at reducere CO2 udledningen per borger til 1 ton mindre end gennemsnitsdanskerens udledning fra varme, el og transport. Fjernaflæsere er blevet installeret til at måle borgernes el og varme forbrug og transportvaner er kortlagt gennem telefoninterviews. I forbindelse med projektet har Esbjerg Kommune udskrevet en konkurrence blandt gaderne i Guldager om at have det laveste CO2 udslip per borger. Resultaterne af projektet omfatter øget bevidsthed blandt borgerne om CO2 og klimaforandringerne, ændret adfærd mht. transport, el- og varmeforbrug, 43% af husstandene har gennemført fysiske ændringer af boligen, som vil mindske CO2 udledningen m.m. Læs mere på: Krav til nybyggeri I energiforliget af 21. februar 2008 blev det besluttet, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25% i 2010 (lavenergiklasse 2), 50% i 2015 (lavenergiklasse 1) og med 75% i år I Kommunebarrierekataloget fra februar 2009 udarbejdet af Grontmij Carl Bro for Klima- og Energiministeriet påpeger flere kommuner dog, at det gældende Bygningsreglements (BR08) energirammekrav er bagefter markedets teknologiske muligheder og de ser gerne, at krav om lavenergiklasse 1 rykkes frem til at gælde nu frem for at vente til år Kommunerne har stor indflydelse på udviklingen af nye byområder. Kommunalt ejet jord kan videresælges med servitutter om lavenergibebyggelse, anvendelse af vedvarende energi m.m. Ligeledes

17 Klimascreening for Furesø Kommune 15 kan der i kommunens lokalplaner fastsættes energistandarder for nybyggeri for eksempel krav om lavenergiklasse 1, hvilket vil sende et vigtigt signal fra kommunen om, at klimahensyn og reduktion af CO2 udledningen tages meget seriøst. Det er i denne forbindelse vigtigt at formidle information om, at de ekstra anlægsomkostninger vil blive tilbagebetalt gennem energibesparelser. Et eksempel på kommunale krav til nybyggeri er Stenløse Syd i Egedal Kommune som er beskrevet nedenfor. Stenløse Syd i Egedal Kommune I forbindelse med udbygningen af byområdet Stenløse Syd med 750 nye boliger har Egedal Kommune valgt at stille krav formuleret som tinglyste servitutter ved salg af byggegrundene om, at boligerne skal opføres som lavenergihuse. Kravene til bygningernes energiforbrug er fastlagt i forlængelse af kommunens Plan- og Agenda 21 strategi og omfatter blandt andet at energiforbruget til rumopvarmning må være maximalt 34 kwh/m2 for parcelhuse og 30 kwh/m2 for tæt-lav byggeri og etageboliger. Dette svarer til, at energiforbruget skal være ca. 35% under energibestemmelserne i det nye tillæg til bygningsreglementet. Øvrige miljøkrav omfatter etablering af regnvandsanlæg med brug af regnvand til toiletskyl og forbud mod anvendelse af trykimprægneret træ og PVC i byggeriet. Læs mere på:

18 Klimascreening for Furesø Kommune 16 5 Energi og varme 5.1 Baseline Furesø Kommune er placeret centralt i Nordsjælland mellem 3 store energiproducenter i regionen: Vattenfall i Hillerød, Nordforbrænding i Hørsholm og Vestforbrænding i Ejby. Dette giver mange muligheder og Furesø kan blive et knudepunkt for transmission af regionens fremtidige energiforsyning. Furesø er meget interessant og attraktiv for alle tre energiproducenter. I Furesø Kommune findes to fjernvarmeselskaber. Begge er brugerejede (amba er), og kommunen har i begge tilfælde 1 eller 2 repræsentanter i bestyrelsen. Farum Fjernvarme afsatte i 2007/08 ca MWh (ca procent kommer fra kraftvarmeanlæg i Hillerød), Værløse omtrent det halve. Begge er forsynet fra Hillerød, der producerer kraftvarme fra naturgas. Naturgas er i de seneste år blevet en forholdsvis dyr - og CO2- belastende - energikilde og derfor kan alternativer til leverancer fra gasturbineanlægget være værd at overveje. En væsentlig del af Furesø Kommunens mange haveboliger er forsynet af naturgas eller olie. Findes der fjernvarmerør i villavejskvarterene kan omstilling til fjernvarme komme på tale, særligt hvis fjernvarmen bliver økonomisk mere attraktiv. I udgangspunktet er fjernvarme et klimavenligt varmevalg, men med naturgas som energikilde er det en forholdsvis dyr og CO2 belastende varmeløsning for slutbrugerne. 31 procent af Danmarks energiforbrug anvendes ifølge Energistyrelsen af husholdninger. Så der er store besparelses potentialer i boliger. Den største del af energiforbruget går til opvarmning af boliger, men også køkken-, vaske- og havemaskiner har et stort energiforbrug.

19 Klimascreening for Furesø Kommune Udfordringer For at opfylde sine forpligtelser som Klimakommune - en årlig CO2- besparelse på 2 procent frem til år vil der være et stort potentiale i at konvertere fra naturgas til fjernvarme. På trods af kompensationsbetaling til HNG for ikke afskrevet naturgasnet, vil det sandsynligvis fortsat være økonomisk attraktivt at konvertere. Naturgas er, både i et klimaperspektiv og i et økonomisk perspektiv en dyr løsning. I dag findes energiløsninger som, i et CO2-perspektiv, er langt mere attraktive og økonomisk mere rentable. Furesø Kommune bør medvirke til at få tilgang til billigere fjernvarme for kommunes virksomheder og boliger og det betyder sandsynligvis, at naturgas som energikilde i fjernvarmen bør substitueres. Grontmij Carl Bro vurderer, at Furesø Kommune bør tage overordnet ansvar for, at kommunens virksomheder og borgere får en økonomisk mere attraktiv fjernvarme. I kommende år kan begge lokale fjernvarmeselskaber forvente en voksende interesse for vedvarende energi og energibesparelser, hvilket vil sætte fjernvarmeselskabernes økonomi under pres, med mindre selskaberne kan tilbyde mere attraktive energipriser. I et klimaperspektiv vil det derfor være vigtigt for Furesø Kommune at få udarbejdet en strategisk plan for energi og varme i kommunen. En strategisk plan kan udformes i etaper, således at der først vurderes økonomi i forskellige scenarier og det vurderes hvor der er størst CO2- besparelser. Derefter kan man gå videre med en egentlig udviklings- og udbygningsplan. En strategisk plan vil tage stilling til, hvilket af de tre energiselskaber som er mest attraktiv for Furesø kommune, lige som den skal vurdere attraktive udviklingsmuligheder for vedvarende energi (VE) i Furesø. Industri og erhverv I forbindelse med kommunesammenlægningen har landets kommuner fået til opgave at varetage en række myndighedsrelaterede og service opgaver herunder rådgivning i forhold til virksomheder. Ligeledes har lov om erhvervsfremme givet kommunerne mulighed for en målrettet indsats for at opbygge kompetencer i erhvervslivet. Furesø Kommune har i maj 2008 fået udarbejdet analysen Erhvervspolitik i Furesø Kommune hvori der er formuleret 10 anbefalinger til hvorledes kommunen videreudvikler sin erhvervspolitik. Der anbefales, at Furesø Kommune indarbejder klimahensyn i denne strategi.

20 Klimascreening for Furesø Kommune 18 Opsætter en parcelhusejer et solvarmeanlæg på sit tag, vil et solanlæg på ca. 20 kvm. kunne dække procent af husets varmebehov og procent af en alm. husstands varmt vand forbrug på årsplan. klimaindsats mulighed metode Konvertering fra naturgas til fjernvarme og fjernkøling CO2-reduktion Billigere varme og afkøling Økonomisk vurdering Aftale med HNG Ny energikilde i fjernvarmeforsyningen CO2-reduktion Samarbejde med energiselskab Billig fjernvarme Strategisk energi- og varmeplan Kommunalt energiselskab Politisk beslutning Billig fjernvarme Vedvarende energi CO2-reduktion Strategisk varmeplan Thermografi af kvarterer Energibesparelser CO2 reduktion Politisk beslutning Samarbejde med energiselskaber 5.3 Handlemuligheder Furesø Kommune bør få udarbejdet en strategisk plan, og konkret få vurderet fordele og ulemper ved at orientere sig mod Vestforbrænding, Vattenfall eller Nordforbrænding. I betragtningerne bør indgå, at Vattenfall planlægger at opføre et stort biomassefyret anlæg i Hillerød. En strategisk energiplan skal desuden vurdere forskellige muligheder for at udvikle vedvarende energi, energibesparelser (termografering) og fjernkøling i Furesø Kommune. Furesø Kommune bør i samme analyse få vurderet muligheder for at oprette et kommunalt fjernvarmeselskab, der kan planlægge og koordinere fjernvarmen i kommunen. Væsentlige udvidelser af fjernvarmenettet vil sprænge rammerne for fjernvarmeselskaberne (Amba erne). Kommunen bør, evt. i samarbejde med andre kommuner, få en central rolle i den fremtidige fjernvarmeforsyning. Et kommunalt fjernvarmeselskab kan opkøbe varme fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeanlæg, industriel overskudsvarme og andre varmeproducenter. I Rudersdal kommune har man valgt at udvide fjernvarmenettet i samarbejde med Nordforbrænding. I Birkerød bliver der nu etableret fjernvarme fra affaldsforbrænding. Det betyder, at der findes transmissionsrør meget tæt på den nordlige del af Furesø kommune. Det kommunale fjernvarmeselskab kan desuden købe varme fra andre lokale leverandører, f.eks. jordvarmeanlæg, vindkraft, varmepumper osv. og sælge til lokale aftagere bl.a. fjernvarmeselskaberne. Disse viderefører deres aktiviteter uændret, med mindre de ønsker at blive indlemmet i det kommunale fjernvarmeselskab. Men afgørende er, at et kommunalt ejet

21 Klimascreening for Furesø Kommune 19 fjernvarmeselskab bliver overordnet ansvarlig for slutbrugervarmeforsyningen. Et kommunalt fjernvarmeselskab vil kunne konvertere det naturgasforsynede industriområde i Farum til fjernvarme, ligesom der er lignende muligheder i flere etageboligområder i Værløse. Den teknologiske udvikling på varmeforsyningsområdet i de seneste år har betydet at der findes flere muligheder for opførelse af mindre varmeværker baseret på diverse former for biobrændsler. For at vurdere energispare potentialer i boliger kan Furesø rekvirere termografi overflyvning. Det kan kombineres med energirådgivning og oplysning om finansieringsmuligheder, f.eks. gennem den grønne guide. I Allerød er kommunen positivt indstillet til at en stor virksomhed, som er ved at bygge nyt domicil, opfører en 3 MW vindmølle. Møllen vil gøre virksomheden selvforsynende med el, ligesom den yderligere vil levere strøm til ca. 150 parcelhuse. I samme forbindelse bør det vurderes om der er muligheder for at etablere vedvarende energikilder i Furesø, bl.a. solanlæg og vindmøller. Langs motorvejen, på steder, hvor de ikke vil være til gene for naboer, kan der være mulighed for at opsætte vindmøller. Det kan være mellem Motorvejen og Frederiksborgvej ved Kollekolle konferencehotel og længere nordpå ved Bregnerød, ligesom flyvestationen måske rummer muligheder for vindmøller. Dog betyder nuværende fredningsbestemmelser, at det ikke er muligt at opføre vindmøller på Flyvestationen. I Thisted Kommune har man haft held med at skabe en stor lokal interesse for VE særligt vindkraft bl.a. ved at sælge anparter i nogle af møllerne som bygges til lokale borgere. En ofte overset samarbejdspartner er lokale sportsklubber og foreninger. Her virker lokale ildsjæle. Foreningerne er som oftest præget af en stram økonomi, og de vil være interesseret i at spare på driftsudgifter, f.eks. ved at indgå i energispare- og udviklingsprojekter med f.eks. solvarmeanlæg. I den forbindelse kan Dong som nævnt være en mulig samarbejdspartner der kan gå ind i finansieringen af energispareprojekter. På skoler og idrætshaller findes store tagarealer som kan anvendes til solvarmeanlæg. På Solvangsskolen i Farum er der f.eks. mere end kvm. tagflade som vender optimalt mod syd. Furesø kan indgå samarbejdsaftaler med f.eks. Dong om udviklings-/forsøgsprojekter med henblik på energibesparelser og bygningsrenoveringer - og dermed færre økonomiske energiudgifter for kommunen. På andre af Furesø s skoler, hvor tage står for udskiftning, kan tagsten erstattes/substitueres af energiproducerende tagflader som man f.eks. ser det i Malmö.

22 Klimascreening for Furesø Kommune 20 For videre inspiration se: Det forventes at solceller i endnu nogle år er så dyre at de ikke er økonomisk attraktive. Miljørådet, Agenda 21 gruppen og andre lokale aktører bør inviteres ind i planlægningen så tidligt som muligt. Skive kommune er ved at opføre to 3 MW møller. Den ene skal medvirke til at gøre kommunens egne bygninger selvforsynende med energi, den anden sælges på anparter til interesserede borgere. Interessen forventes at være høj, ligesom man forventer at lokalt ejerskab får stor betydning for hvorledes møllerne bliver accepteret.

23 Klimascreening for Furesø Kommune 21 6 Transport 6.1 Baseline I følge Danmarks Statistik havde 70 procent af husstandene i Furesø Kommune bil i I 2007 pendlede 71 procent af kommunens borgere der er tilknyttet arbejdsmarkedet ud af kommunen. I år 2009 findes der personbiler i Furesø kommune. Pendlingen, bil, tog og bus, omfattede personer i Indpendlingen til Furesø Kommune omfattede i år personer. På hverdage rejser ca over kommunegrænsen med bus, hvoraf flertallet benytter linie 500 S. Til sammenligning, er der internt i kommunen ca buspassagerer. Af Vejdirektoratets statistik (Vejtrafik, 2007, kort 23) fremgår, at på Hillerødmotorvejen på strækningen fra lige nord for Furesø Kommune indtil syd-grænsen for kommunen - vokser antallet af biler pr. døgn fra til , altså kommer ca biler til på motorvejsstrækningen mod/fra København. Tallet indikerer, at der er en omfattende bilpendling fra Furesø, men nogle biler kommer også længere væk fra bl.a. Ganløse og Buresø. Beskæftigede efter bopælsområde, tid og pendling Indtil 5 km 5-10 km km km km km Furesø Tabel 2 Af tabel 2 fremgår pendlingen fra Furesø. Flertallet af pendlere har mellem 10 og 20 km til arbejde, hvilket passer med afstanden til København.

24 Klimascreening for Furesø Kommune 22 Fra kommunens 3 S-togsstationer Farum, Værløse og Hareskovby findes 10 min. S-togsdrift i myldretiden (20 min. s drift udenfor myldretiden). Ved Farum station findes ca. 100 p-pladser, som hver morgen fyldes helt op. Cykelstativerne omkring stationen benyttes flittigt og som regel efterlades mange cykler i dagtimerne foran kiosken, hvorfra man hurtigt kan komme ind i S-toget. På stationen findes aflåst cykelstald, hvilket mange benytter da cykeltyveri kan forekomme. Ved Værløse station findes ca. 80 p-pladser og omkring 150 m. fra stationen findes flere p-pladser, men de benyttes primært af kunder og ansatte ved Værløse Bytorv. De 80 p-pladser er som regel også fyldt op. I Værløse vælger mange at cykle til stationen og der findes cykel p-pladser på flere sider af stationen, men ikke en aflåst cykelstald Ved Hareskovby station er der mindst 50 p-pladser, men der er sjældent fyldt op. Furesø Kommune har i Vej- og Trafikplan konstateret en række udfordringer for kommunen herunder blandt andet: Problemer med trafikafviklingen forekommer primært i morgenmyldretiden på Hillerødmotorvejen, Frederiksborgvej i Farum, Slangerupvej, Bistrupvej, Kirke Værløsevej, Kollekollevej, Ballerupvej og Jonstrupvangsvej Der mangler en øst-vest gående stiforbindelse internt i Farum Nordby For den interne trafik har Furesø Kommune udarbejdet følgende klimarelaterede målsætning i Vej- og trafikplan :

25 Klimascreening for Furesø Kommune 23 Der skal etableres en sammenhængende stistruktur i kommunen og gang og cykel skal være den primære transportform for elever til skole og fritidsaktiviteter. 6.2 Udfordringer klimaindsats mulighed metode Bilpendling til arbejde erstattes af tog, bus og cykler Flere bil p-pladser ved stationer Aflåst cykelstald ved stationer Stor CO2-reduktion Stor sundhedseffekt Stor CO2-reduktion Koordinere klima- og sundhedsoplysning Cykelbussen Samarbejds- og udviklingsprojekt med DSB Samkørsel i bil fra mindre byer i kommunen (Bregnerød, Kirke Værløse, Kulhuse osv.) Stor CO2-reduktion Samarbejdsprojekt med Vejdirektoratet og lokal Vej og Park afd. Udfordringen for Furesø Kommune, set fra et klimaperspektiv, er at få flere pendlere til at skifte fra bil til kollektiv transport eller cyklen. Trængslen på Hillerødmotorvejen betyder, at turen til København tager stort set samme tid på cykel. Hvor mange der præcist pendler i bil er uklart, men det må forventes af flertallet af bilejere benytter bil til arbejde. Omkring personer med bolig i Furesø kommune har mindre end 20 km. til arbejdspladsen. Forestiller man sig at alle hver for sig - tager bilen til arbejde (i gennemsnit 15 km fra hjemmet), medfører det en CO2- udledning i størrelsesordenen ca kg CO2 på årsbasis. For hver person i Furesø der skifter rattet ud med et cykelstyr i perioden april oktober begrænses CO2-udledningen med 600 kg CO2. Hvis Furesø kan motivere 300 personer til at skifte rattet ud med et styr er CO2- besparelsen ca kg CO2/år. Ved at motivere et ret begrænset

26 Klimascreening for Furesø Kommune 24 antal mennesker kan Furesø på transport-området opnå væsentlige CO2- reduktioner. I følge DSB (http://www.dsb.dk/om-dsb/miljo/co2/) udleder en person der vælger S-tog frem for bil 10 gange mindre CO2. Det er måske højt estimeret, men det er, med en mere forsigtig vurdering, ca. 6-7 gange mindre. Det betyder, at der tillige er væsentlige klimaargumenter for at få flere Furesø borgere til at tage toget frem for bil. Skifter 300 personer bilen ud med S-tog, vil den årlige besparelse være kg CO Handlemuligheder En målrettet indsats på transportområdet rummer store potentialer for at profilere Furesø i et klimaperspektiv. Det skyldes, at trafik- og transportområdet generelt set er et område, som der er berøringsangst overfor. Men præsenteres alternativer til bilen som et attraktivt valg, med stor betydning for sundhed, økonomi og tid, er der gode muligheder for at begrænse Furesø s CO2-emissioner. I Furesø har lokale allerede taget initiativ til Cykelbussen. Det har været omtalt i TV-aviser og i adskillige artikler, aviser og tidsskrifter. Cykelbussen går ud på at følges på cykel til arbejde. Når man skiftes til at bryde vinden sparer man op mod procent energi, hvilket gør turen til København (13 18 km) overkommelig. har formået at gøre opmærksom på, at cyklen er et attraktivt alternativ til bilen eller S-toget det tager stort set samme tid. Vælger Furesø Kommune, at støtte op om Cykelbussen, som Klaus Bondam i Københavns Kommune og Sundhedsforvaltningen i Furesø tidligere har gjort i fællesskab tidligere, er der gode muligheder for at passere et breaking point hvor effekten vil blive selvforstærkende og det vil blive endnu mere udbredt at vælge cyklen frem for bus, bil eller S-tog, når man skal på arbejde. I et andet evt. supplerende - scenarie skal flere vælge at køre med S-tog frem for bil. Her kan man forestille sig forskellige motivationsfremmende aktiviteter og samarbejdsprojekter med DSB. Kommer der bedre faciliteter til cykler i S-toget, kan flere borgere fra Furesø vælge at cykle i medvindsretningen og tage S-toget i modvindsretningen. Internt i kommunen er det vigtigt at etablere en sammenhængende cykelstistruktur i Farum og Værløse by, stier langs de overordnede veje, imellem de forskellige bydele og til skoler og bycentre. Der bør samtidig etableres flere aflåste cykelparkeringspladser ved stationerne. Bliver de mindre bysamfund, Kirke Værløse, Kaserneområdet, Bregnerød osv. cykelsti-forbundet med stationer, skoler og servicefunktioner vil det også fremme cykeladfærden særlig blandt skolesøgende børn og unge.

27 Klimascreening for Furesø Kommune 25 7 Sundhed 7.1 Baseline Furesø Kommunes sundhedsudgifter er, ligesom i alle andre kommuner, meget store, og man forventer at klimaforandringerne vil øge presset yderligere på disse sundhedsbudgetter. Også mht. energiforbrug og emission af drivhusgasser er sektoren tung. I denne klimascreening behandler vi dog CO2 regnskab og emissionsreduktionsmuligheder som en integreret del af afsnittene bolig og bygninger og energi og varme. Energistyrelsen forventer, at sundhedssektoren rammes af klimaændringerne i form af højere temperaturer, øget stormfrekvens, flere oversvømmelser, tidligere og længere pollensæson, flere vektorbårne sygdomme (sygdomme der bliver overført til mennesker fra dyr, typisk insekter) og lign. Det er derfor vigtigt at sundhedssektoren i kommunen overvejer klimatilpasningstiltag, som med mindre indsatser og justeringer af vaner og procedurer vil minimere de negative følger af klimaændringerne for borgernes sundhed, især for de mest udsatte grupper i kommunen, som er de ældre, syge og børn. Derfor fokuseres i det følgende på sundhedssektorens muligheder for tilpasning til et klima i forandring. I Sundhedsprofil 2008 (http://www.furesoe.dk/sundhedogsygdom) fremgår det, at borgerne i Furesø ligger fint i sammenligning med resten af regionen. Dog ligger kommunen på følgende områder over gennemsnittet, hvilket indebærer en forøget sundhedsrisiko med 43 procent af mændene og 26 procent af kvinderne som moderat overvægtige, 21 procent af Furesøborgerne har forhøjet blodtryk og 9 procent har forhøjet kolesteroltal.

28 Klimascreening for Furesø Kommune 26 Koblingen til klimaændringerne er måske umiddelbar ikke åbenlys, men er ganske logisk ved nærmere eftertanke. Der er nemlig synergieffekter mellem en forbedret sundhedsprofil gennem øget motion ved f.eks. cykling og havearbejde uden motoriseret maskinkraft og tilsvarende reduktion af drivhusgas emissionerne. Kommunen er allerede opmærksom på forbedringspotentialet af borgernes sundhed gennem øget motion via Sundhedsportalen (http://www.sund.furesoe.dk/), hvor der findes mange oplysninger om motion, foreninger og links og hvor koblingen til klimaændringerne også fremgår. En stor del af befolkningen har pollenallergi (10-15 % af befolkningen) og den andel anslås af forskerne til at vokse. Pollen kommer fortrinsvis fra vindbestøvede træ- og plantearter, som f.eks. birk, hassel, græsser og bynke, som nogen af de værste for pollenallergikere.

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere