sikrer vi grundvandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sikrer vi grundvandet"

Transkript

1 sikrer vi grundvandet Strategi for grundvandstruende forureninger i Region Midtjylland, UDKAST Regional Udvikling Miljø

2 Sådan sikrer vi grundvandet Udgivet af Region Midtjylland Regional Udvikling, Miljø September 2015 Layout og print: Grafisk Service Link til kort Info: link.rm.dk/jordforurening

3 Indhold Introduktion til strategi...4 Strategiske principper Svært at finde nyt rent grundvand Grundvandet i Midtjylland Stort behov for drikkevand Vandforbrug Har vi vand nok til de næste hundrede år? Sårbare grundvandsmagasiner Sårbarhed over for forurening Ringe nedbrydningsforhold Grundvandskemi vandtyper Stoffers opførsel og nedbrydning Få forureninger og mange forureninger Byen som punktkilde Væsentlige lokale initiativer Baggrund Grundvandskortlægning, indsatsplaner og netværk Pesticider Chlorerede opløsningsmidler Lossepladser Udfordringen Nye trusler og akut indsats Nye produkter og stoffer Akut indsats REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

4 Introduktion til strategi Denne strategi er en forlængelse af Region Midtjyllands mission for arbejdet med jordforurening som lyder: Vi skal sikre rent grundvand, natur og menneskers sundhed mod skadelige virkninger fra jordforureninger i Region Midtjylland Strategien er gældende for perioden og revideres mod slutningen af perioden. Flowet i jordforureningsarbejdet starter med en historisk redegørelse, som fører til kortlægning af potentielle forureninger. Indledende undersøgelser på potentielt forurenede grunde fører til kortlægning af kendte forureninger. Videregående undersøgelser af disse udmunder i en risikovurdering, og på baggrund af denne afgøres, om man skal foretage afværge, hvor forureningen fjernes, eller risikoen minimeres. I nogle tilfælde efterlades restforurening, som efterfølgende moniteres for at sikre mod unødig spredning. prioritere ud fra andre principper, har vi valgt at udarbejde en ny prioriteringsstrategi. Strategien består af seks principper, som er knyttet til forureningernes geografiske beliggenhed samt fire, som fokuserer på forureningernes sammenhæng med bestemte brancher og stoffer. Principperne udmøntes i en handlingsplan hvor de enkelte undersøgelser og oprydninger prioriteres. Principperne bliver dermed rammen om den fremtidige prioritering af grundvandstruende punktkilder. Handlingsplanen sendes i høring i kommunerne. Alle grundvandsaktiviteter tager udgangspunkt i OSD områder og indvindingsoplande til vandværker. Vi tager udover de opstillede principper i denne strategi også hensyn til indvindingsoplande og boringernes nærhed til forureningskilden. Vi har i skrivende stund kortlagt grunde som forurenede eller muligt forurenede og vurderer, at af dem kan udgøre en trussel mod grundvandet. Når vi skal undersøge disse forureninger og rense op efter dem, er vi nødt til at prioritere, for der er flere end vi kan kapere indenfor en kortere årrække. Den takt hvormed Kommunernes indsatsplaner er blevet færdiggjort har hidtil dannet baggrund for Region Midtjyllands prioritering af indsatsen imod grundvandstruende forureninger. Men da indsatsplanerne nu bliver færdiggjort mere sammenfældende end tidligere, kan vi ikke længere følge denne takt. Af denne grund, samt at der i nogen områder kan være en samfundsøkonomisk gevinst i at 4 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

5 Strategiske principper Geografi: 1. Områder, hvor det er svært at finde nyt rent grundvand til indvinding, prioriteres højere end områder med reserver af rent grundvand. 2. Områder med et stort behov for drikkevand aktuelt og i fremtiden - prioriteres højere end områder med lille behov. 3. Områder med sårbare grundvandsmagasiner og lille evne til at tilbageholde forurening prioriteres højere end områder med lille sårbarhed. 4. Områder med ringe nedbrydningsforhold prioriteres højere end områder med gode nedbrydningsforhold. 5. Områder med få forureninger prioriteres højere end områder med mange forureninger. Grundvandsområder (OSD), der hovedsagelig ligger i det åbne land, prioriteres således højere end områder i byerne. 6. Områder, hvor der er væsentlige lokale initiativer for beskyttelse af grundvandet, prioriteres højere end områder uden. De områder, der henvises til i de geografiske principper, er defineret ved områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), samt indvindingsoplande både indenfor og udenfor OSD. De forudsætninger, som ligger bag ovenstående principper, er både naturgivne og menneskeskabte. De beskrives i de kommende kapitler princip for princip. Brancher og stoffer: 7. Brancher, der har anvendt pesticider, vil blive opprioriteret. 8. Brancher, der har anvendt chlorerede opløsningsmidler, vil fortsat være højt prioriteret. 9. Lossepladser, der er kortlagt uden undersøgelse, prioriteres højt. Særligt hvis de vurderes at indeholde pesticider og/eller chlorerede opløsningsmidler. 10. Nye trusler og akut indsats, fx produkter og stoffer, vil løbende blive vurderet. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

6 1 Svært at finde nyt rent grundvand PRINCIP Områder, hvor det er svært at finde nyt rent grundvand til indvinding, prioriteres højere end områder med reserver af rent grundvand. 2.1 Grundvandet i Midtjylland Det gode grundvand i Region Midtjylland bunder i gunstige geologiske forhold i Danmark og et systematisk arbejde for at beskytte grundvandet. Betingelserne for dannelse af grundvand er optimale, fordi vi udelukkende har bløde og porøse jordlag, hvor nedbøren let kan sive ned til de såkaldte grundvandsmagasiner. Hovedparten af jordlagene er dannet i istiderne, enten med isen i form af morænelandskaber eller af smeltevand i form af smeltevandssletter. Derudover findes sandede lag og kalk fra tertiærtiden, som også rummer en stor og vigtig del af grundvandsressourcen - eksempelvis kalk på Djursland og sand i Midt- og Vestjylland. Urenheder og forurening fra overfladen, der findes i det nedsivende regnvand, kan undervejs ned til grundvandsmagasinerne nedbrydes kemisk og biologisk gennem den langsomme nedsivning gennem f.eks. muld, ler og tørvelag. I det øverste grundvand er der iltrigt, mens der længere nede er iltfattigt. I begge kemiske miljøer kan forurenende stoffer nedbrydes. Fordampning Grundvandsspejl Overfladisk afstrømning Nedsivning Oppumpning Grundvandsafstrømning Overfladevand, grundvand og drikkevand - fra Aarhus Kommune 6 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

7 Hvor ligger grundvandsmagasinerne? Grundvandsmagasinerne i regionen findes overordnet i aflejringer fra tre perioder: Grove sandlag fra flodsletter i den kvartære periode (istiderne, dannet for mellem år og 2,5 mio. år siden), Lag af kvartssand fra den tertiære periode (dannet mellem 15 og 24 mio. år før nu) Kalklag (dannet for mere en 60 mio. år siden). Grundvandsmagasiner i kvartære sandede og grusede aflejringer findes med enkelte undtagelser i hele regionen. Aflejringerne kan findes fra terræn og ned til 300 meter under overfladen. Dannelsesprocesserne og udbredelsen for aflejringerne er forskellige. I nogle områder er grundvandsforekomsterne knyttet til begravede dale, dannet under isen, mens andre findes i smeltevandssletter dannet foran isen. Mellem sandlagene findes ofte lerlag, der yder beskyttelse mod forurening. Disse forhold har betydning for, hvor udbredte grundvandsmagasinerne er, og hvor meget vand der kan indvindes fra dem. Generelt er der mere lerede aflejringer i den østlige del af Midtjylland, mens de sandede grundvandsmagasiner ofte er store både i udstrækning og tykkelse i den vestlige del af regionen. Mange vandværksboringer i Østjylland er placeret i dybe begravede dale, der blev dannet under istiderne og som ikke er synlige i det nuværende landskab. Geologien i og omkring begravede dale er meget kompleks, og derfor kan det være svært at beregne, hvordan vandet strømmer til dalene, selvom de moderne kortlægningsmetoder i de senere år har givet os rigtigt mange nye oplysninger. En flodslette foran isen, som den i dag ses ved Kangerlussuaq i Grønland, som viser miljøet for dannelsen af grundvandsmagasiner. Foto: Jes Pedersen. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

8 Under de kvartære aflejringer dannet under istiderne findes grundvandsmagasiner i tertiære sandaflejringer, dannet i deltasystemer i floder og i havaflejringer i den kystnære zone. Grundvandmagasinerne i disse hvide kvartssandlag findes som regel i stor dybde, ofte mindst 100 meter nede i undergrunden, og vandets transportvej herned er derfor længere end til de overfladenære kvartære grundvandsmagasiner. Findes der beskyttende lag af brunkul eller ler over grundvandet i kvartssandet, er disse grundvandsmagasiner ofte meget godt beskyttet, også fordi de ikke som i lagene fra istiden er blevet skubbet rundt af isen og fremstår som ubrudte lag. Desuden er der grundvandmagasiner i kalkaflejringer. De findes i et bælte fra Djursland og vestover nord om Randers. Kalken giver indvindingsmuligheder for vandværker i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner. På Norddjursland ligger kalklagene meget tæt på overfladen, og er dårligt beskyttet mod forurening. Nogle steder er kalken desuden presset op af salthorste, som f.eks. ved Mønsted nær Viborg. Principskitse over geologien i Region Midtjylland. I et østjysk bælte fra Viborg til Randers i nord og fra Skanderborg til Hedensted i syd findes mange usammenhængende grundvandsmagasiner i sandlag fra istiderne. Magasinerne er mellemstore og ofte gennemskåret af begravede dale. På dele af Juelsmindehalvøen findes kun et enkelt grundvandsmagasin, der ligger i de øverste 50 meter og er dårligt beskyttet mod forurening. På dele af Norddjursland og i Kronjylland findes grundvandet i kalklag, der ofte er dårligt beskyttet mod forurening. I områder med grundvandsmagasiner af ringe udbredelse (f.eks. Østjylland og Juelsmindehalvøen) er det ofte nødvendigt med mange indvindingsboringer og flere vandværker, mens det i Vestjylland er muligt at lave store kildepladser med potentielt lavere driftsomkostninger. Se endvidere områdeudpegningen på figuren side 11. Mod dybet er grundvandet salt, og i visse områder mod vest er grundvandet brunt, så det ikke kan anvendes. Desuden vil regionen have fokus på at opprioritere øer, der som udgangspunkt har vanskeligt ved at finde alternative grundvandsmagasiner. VEST ØST Prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen Kallby Klint Teriært sand Brunkulslag Ældre teriært ler Yngre teriært ler Kalk Lidt forenklet ser det således ud: I Vestjylland findes mange meget store og tykke grundvandsmagasiner i sandlag fra smeltevandssletterne og i de gamle kvartssandlag fra Tertiærtiden. De øverste magasiner er ofte dårligt beskyttet på grund af tynde eller manglende lerlag. I det midtjyske søhøjland findes både store, dybtliggende grundvandsmagasiner og mindre grundvandsmagasiner tættere på terræn. 8 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

9 2 Stort behov for drikkevand PRINCIP Områder med et stort behov for drikkevand aktuelt og i fremtiden - prioriteres højere end områder med lille behov. 2.1 Vandforbrug I Region Midtjylland indvindes hvert år 208 mio. m3 grundvand, ud af et samlet forbrug i Danmark på 700 mio. m3. Vandforbruget har siden slutningen af 1980 erne været faldende. Faldet tilskrives stigende priser på vand og vandafledning samt generel opmærksomhed på, at det er fornuftigt af spare på vandet. I de seneste år har forbruget stabiliseret sig Fordelingen og anvendelsen af grundvandet Aftagerne af grundvand i regionen er borgerne, virksomhederne og landbruget. Af den totale mængde grundvand, som indvindes i regionen, går cirka 36 % til drikkevand, 43 % til markvanding og 19 % til industri- og erhvervsformål. Vandværkerne oppumper og distribuerer hovedparten af drikkevandet til borgerne. Virksomhederne har en betydelig egen indvinding af vand, men forbruger også vand fra vandværkerne. Privat indvinding af vand til husholdninger er helt ubetydelig i den samlede statistik. Vandværksindvinding 2012 Skive 5.8 Lemvig 5.2 Viborg 4.3 Struer 7.6 Holstebro 6.2 Randers 7.4 Syddjurs 3.2 Favrskov 5.2 Herning 4.6 Silkeborg 6.0 Norddjurs 4.4 Aarhus 38.7 Skanderborg 7.0 Ringkøbing-Skjern 4.1 Ikast-Brande 4.0 Horsens 11.7 Odder 6.5 Samsø 3.6 Hedensted km Oversigt over oppumpede mængder grundvand (2012) til vandværker opdelt på kommuneniveau i Region Midtjylland mio. l/km2. Kommuner med stort indbyggertal indvinder de største mængder vand til drikkevand. Kilde: GEUS. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

10 Markvandsindvinding 2012 Skive 1.2 Lemvig 5.8 Viborg 4.1 Struer 3.6 Holstebro 12.7 Randers 0.9 Norddjurs 2.4 Syddjurs 0.9 Favrskov 0.3 Herning 24 Silkeborg 1.6 Aarhus 0.1 Skanderborg 0.2 Ringkøbing-Skjern 16.4 Ikast-Brande 22.3 Horsens 0.9 Odder 0.1 Samsø 1.5 Hedensted km Oversigt over oppumpede mængder grundvand (2012) til markvandingsformål på kommuneniveau. Mio. l/km2 de største mængder vand indvindes på de sandede jorde i den vestlige del af regionen. Kilde: GEUS Der indvindes omtrent lige meget vand i den østlige og vestlige del af regionen, men det anvendes meget forskelligt primært til drikkevand østpå og til markvanding vestpå. Region Midtjyllands indsats for at sikre grundvandet sker primært af hensyn til drikkevandsforsyningen. 2.2 Har vi vand nok til de næste hundrede år? Vores drikkevand er mange steder år gammelt. Det tager tid, fra regnvandet falder på jordoverfladen, til det når vores grundvandsmagasiner. Vandforsyningsstrukturen er ret stationær. Vandindvindingstilladelser gives for 30 år ad gangen, og gode vandforsyningsboringer kan holde i mange år. Der skal 10 derfor tænkes langsigtet, når grundvandsbeskyttelsen og fremtidens indvinding af drikkevand planlægges. Er der vand nok på rette sted til at møde de næste årtiers befolkningstilvækst og demografiske ændringer? Det er spørgsmålet, som Region Midtjylland er nødt til at have med i overvejelserne, når undersøgelserne og oprydningen af vores jordforureninger planlægges. Som udgangspunkt er der vand nok i regionen til at forsyne både borgere og industrielle formål, men pga. af den demografiske skævhed og varierende industrielle behov kan der med tiden være behov for at transportere vand over længere afstande, end vi er vant til. Særligt hvis der også skal være vand til vandløb, søer og moser. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

11 2.2.1 Klimaudfordringer og fremtidsstudie af befolkningsudvikling Klimaprognoserne siger, at man i Danmark frem imod år 2100 skal forvente 40% mere vinternedbør og 15% mindre sommernedbør. Med andre ord vil der falde mere regn om vinteren hvor vores grundvandsmagasiner fyldes op, mens der om sommeren vil være øget risiko for tørkeperioder med efterfølgende tørre marker. Mere detaljerede studier i EU-projektet CLIWAT tyder på, at den øgede vinternedbør vil føre til betydelig mere grundvandsdannelse på flade sandede arealer, som f.eks. de vestjyske hedesletter, mens det meste af den ekstra nedbør i Østjylland vil strømme af i vandløbene i de mere kuperede og lerede terræner. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i samarbejde med Aarhus Universitet Foulum og GEUS har for Region Midtjylland udarbejdet en fremskrivning af vandforbruget frem mod år Fremskrivninger og vurderinger af befolkningsudviklingen og kendte flyttemønstre er kombineret med nationale økonomiske modeller til en fremskrivning af befolkningstallet i seks arbejdskraftsoplande i regionen. GEUS og Aarhus Universitet Foulum har hertil bidraget med analyser af vandforbruget i dag. Samlet set er der herefter foretaget en fremskrivning af behovet for drikkevand frem mod år Behov for indvinding af grundvand til drikkevand i de seks arbejdskraftsoplande i Region Midtjylland i fremtiden. Der knytter sig selvsagt en række usikkerheder til fremskrivningen, og det er af særlig betydning, om den aktuelle tendens til lavere vandforbrug i husholdningerne fastholdes eller flader ud i de kommende år. Tallene vist her er fremkommet ved en kombination af CRT s fremskrivning (http://link.rm.dk/1cgigyk) og gennemsnit af vurderinger af fremtidens husholdningsforbrug. Vurderingen er foretaget af 60 grundvandsmedarbejdere fra stat, kommuner, vandværker og regionen, der afholdt et møde om fremskrivningen foråret Mere grundvandsdannelse i et fremtidigt klima (år 2100). 10 % mere grundvand dannes i sandede områder 5 % mere grundvand dannes i lerede områder Procentvis ændring i vandbehov fra vandværker Nordvestjylland -11.9% Viborg-Skive 4.5% Herning-Ikast 2.8% Aarhus-Østjylland 3.9% Ringkøbing-Skjern -9.3% Horsens 15.4% Område hvor det er svært at finde nyt rent grundvand 40 km REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

12 Befolkningen i Region Midtjylland ventes at stige med 50 % frem til år Befolkningstilvæksten vil være størst i bybåndet fra Randers til Vejle, hvor den største relative stigning vil ses i Horsens området med 80 % stigning. Der skal dermed leveres drikkevand til ca nye borgere og deres arbejdspladser. 12 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

13 3 Sårbare grundvandsmagasiner PRINCIP Områder med sårbare grundvandsmagasiner og lille evne til at tilbageholde forurening prioriteres højere end områder med lille sårbarhed. 3.1 Sårbarhed over for forurening Grundvandets sårbarhed over for forurening er afhængig af en række geologiske forhold. En indsats skal tage hensyn til, hvor nemt og hvor hurtigt forurening spredes fra kilden til grundvandsmagasinerne. Lerlag, der ligger over grundvandsmagasinerne, yder i mange tilfælde god beskyttelse mod nedtrængende forurening. I den nationale grundvandskortlægning defineres særlige nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor tykkelsen af lerlag indgår i vurderingen af beskyttelsesgraden. En simpel opsummering af tykkelsen af lerlag er dog ikke nok, men skal kombineres med en konkret vurdering. Mindre tykkelser af lerlag kan være tilstrækkelige, hvis de ligger pænt vandret og er uden huller. Det kan være situationen i Vestjylland, hvor tertiære lerlag ofte har stor uforstyrret udbredelse. I Østjylland derimod, hvor lerlagene er aflejret ved mange isfremstød, kan lerlagene stå på skrå eller have sprækker, så de yder dårligere beskyttelse, selvom de er meget tykke. Fysiske eksempler på elementer der har indflydelse på sårbarheden: Grundvandsdannelse Trykniveauer i grundvandsmagasiner Begravede dales beliggenhed Israndslinjer Samme tykkelse af de beskyttende lerlag yder god beskyttelse i eksemplet øverst, mens forurening kan trænge hurtigt ned i eksemplet til nederst. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

14 4 Ringe nedbrydningsforhold PRINCIP Områder med ringe nedbrydningsforhold prioriteres højere end områder med gode nedbrydningsforhold. 4.1 Grundvandskemi vandtyper Fra regndråben falder på jordoverfladen og trænger gennem jorden til grundvandsmagasinerne og videre til vandværkernes boringer undergår vandet gradvise kemiske forandringer. Ilten forbruges, og der tilføres opløste stoffer fra jordlagene, som de strømmer igennem. Indholdet af opløste stoffer fortæller om den historie, som vandet har med sig og kan derfor bruges som indikation af, om et grundvandsmagasin er i direkte eller ringe kontakt med overfladen, og dermed om grundvandet er sårbart over for forurening. Grundvandet inddeles i forskellige vandtyper A, B, C og D - alt efter indholdet af stoffer som ilt, nitrat, jern, sulfat og methan, der er følsomme over for redoxtilstanden (iltningsniveauet) i grundvandet. Vandtype A (iltzonen) er den mest iltholdige. Den er typisk for grundvandsmagasiner nær terræn, med ungt grundvand, der er påvirket af forholdene på jordoverfladen. Grundvandsmagasiner, der indeholder vand af vandtype A, indeholder ofte nitrat og andre forureninger, der er stabile under iltrige forhold. Vandtype B (nitratzonen) indeholder ikke ilt, men ofte iltede forbindelse af kvælstof (nitrat) og kan have et betydeligt sulfatindhold. Grundvandsmagasiner med vandtype B indeholder som oftest ungt grundvand, og er sårbart over for forurening. Vandtype C (jern-sulfatzonen) har et højt indhold af sulfat (over mg/l) og jern (mindre end 0,2 mg/l), men indeholder ikke nitrat. Methanindholdet er under 0,1 mg/l. Vandet af denne type findes ofte i grundvandsmagasiner på noget større dybde end dem med vandtyperne A og B og er ældre og mindre sårbare over for forurening. Hvis sulfatindholdet i grundvand af vandtype C ikke er stabilt, men stigende, er det tegn på en tiltagende påvirkning fra overfladen. Vandtype D er den mindst sårbare over for nitratforurening. Indholdet af sulfat er lavt, som regel under 20 mg/l, og nitrat findes ikke. Der er et methanindhold på over 0,1 mg/l i vandet. Vandtypen repræsenterer ofte gammelt grundvand fra dybe magasiner, der ikke er påvirket fra overfladen. 4.2 Stoffers opførsel og nedbrydning I et moderne biologisk renseanlæg gennemgår spildevandet flere rensetrin, hvor vandet føres gennem iltfrie zoner og iltrige zoner. I de forskellige rensetrin nedbrydes forskellige forurenende stoffer, og slutproduktet er renset spildevand. På samme måde vil en typisk vandpartikel bevæge sig ned igennem vores undergrund til grundvandsmagasinerne i dybet. Rejsen starter i iltrigt overfladenært grundvand og slutter typisk i iltfrit grundvand i dybden. Et godt eksempel er nitrat eller kvælstof. Kvælstof tilføres landbrugsjorden med gylle eller kunstgødning og bringes i første omgang i vandig opløsning, når bakterier omdanner ammoniak (NH 4+ ) til nitrat (NO 3- ). Nitrat indeholder en masse ilt og er derfor stabilt i det øverste iltrige grundvand. Når det nitratholdige vand siver ned på større dybder, hvor der mangler ilt, omsættes ilten fra nitrat (NO 3- ), og der dannes frit kvælstof (N 2 ) og iltmolekyler, der blandt andet udfældes som jernoxyder. 14 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

15 Men ikke alle stoffer nedbrydes lige godt. Trichlorethylen, et giftigt chloreret opløsningsmiddel, der ofte ses ved renserier, har nogen for nedbrydning uheldige egenskaber. Trichlorethylen er stabilt i det øverste, iltrige grundvand og begynder først at blive nedbrudt, når det når de iltfattige dybe dele af grundvandet. Her nedbrydes det i flere forskellige stoffer, og et af nedbrydningsprodukterne er vinylchlorid, som desværre er stabilt i de iltfattige dybe dele af grundvandsmagasinet. Og vinylklorid er mere giftigt end moderstoffet trichlorethylen. Der er derfor som regel brug for tiltag ved forureninger med trichlorethylen for at undgå forureningskonsekvenser. Eksempler på stoffer, der nedbrydes i forskellige kemiske miljøer. Stoffer, der nedbrydes i iltrigt grundvand ved overfladen Olie Benzin Tjærestoffer Opløste organiske stoffer Visse pesticider Stoffer der nedbrydes i iltfattigt grundvand i dybet Chlorerede opløsningsmidler Nitrat Visse pesticider Ved den gamle maskinfabrik B M Controls i Hedensted strømmede en stor forurening med det chlorerede opløsningsmiddel trichlorethylen ned i et gruslag med iltet grundvand under fabrikken. Her var forureningen stabil og strømmede ned under Hedensted by, til den ramte Dalby bæk og forsvandt (fordampede i det strømmende bækvand). Det kostede 30 millioner kroner at få kontrol med forureningen, og Region Midtjylland afværger stadig. I figuren er vist fanen, som startede ved Vejlevej (sydvest) og spredte sig 2,5 km nedstrøms imod nordøst. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

16 Nedbrydning i losseplads ud fra de forskellige zoner, som naturligt udvikles i pladsen. Fra Miljøstyrelsen rapport nr. 20, Der er en lang række stoffer, som ikke udgør generelle udfordringer for grundvandsressourcen. Stoffer som olie og tungmetaller lukker som regel ikke grundvandsboringer, men kan udgøre et problem for indeklima eller andre anvendelsesformer. Mange lossepladser er anlagt i gamle grusgrave, og lossepladsfyldet er dermed placeret med direkte nedsivning til det øverste, iltede grundvand. Her udvikler nogle lossepladser så at sige deres eget renseanlæg. Da lossepladsaffaldet indeholder en masse organisk materiale, er perkolatet, der strømmer ud under lossepladsen, iltfrit, og de stoffer, der nedbydes under iltfrie forhold, kan nedbrydes i dette miljø. Hvis perkolatet fra lossepladsen strømmer væk fra lossepladsen i det øvre iltholdige grundvand, tilføres der gradvist ilt til perkolatfanen og andre stoffer kan nedbrydes. Med de rette afstrømningsretninger kan en stor del af lossepladsens forurening derfor nedbrydes i nærområdet. 16 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

17 5 Få forureninger og mange forureninger PRINCIP Områder med få forureninger prioriteres højere end områder med mange forureninger. Grundvandsområder (OSD), der hovedsagelig ligger i det åbne land, prioriteres således højere end områder i byerne. 5.1 Byen som punktkilde Udfordringerne i forhold til at sikre rent drikkevand i byen er forskellige fra det åbne land. I bynære områder er der potentielt mange kilder til forurening og en større tæthed af grundvandstruende aktiviteter. I byen findes eksempelvis nuværende og tidligere industri, renserier, kloakker samt pesticidanvendelse i haver. I det åbne land ligger kilderne til forurening mere spredt. Her har vandforsyninger og kommuner fokus på landbrugsarealer og -ejendomme i det åbne land, når der investeres ressourcer i grundvandsbeskyttelse. Flere både større og mindre byområder er placeret i områder med indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Disse byområder udgør et særligt problem, idet der ofte er mange kilder til mulig forurening af grundvandsressourcen, både i form af punktkilder (tidligere og nuværende industri) og som fladebelastning fra f.eks. anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

18 Byerne er nogle steder placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser De mange forskelligartede kilder kan sammen med den store forekomst af installationer i jorden gøre det vanskeligt og dyrt at foretage en målrettet forureningsindsats. Tillige er viden omkring geologi og grundvandsforhold under byerne begrænset, da det i byer er vanskeligt at kortlægge grundvandsressourcen med nutidens fladedækkende teknikker. Dette betyder, at bl.a. vurderingen af strømningsretninger og udstrækning af indvindingsoplande til vandværker er usikre, hvilket igen vanskeliggør en målrettet indsats. En eventuel indsats i større byer opprioriteres kun efter en samlet vurdering af ressourcen og alternative muligheder i samarbejde med kommunen. 18 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

19 6 Væsentlige lokale initiativer PRINCIP Områder, hvor der er væsentlige lokale initiativer for beskyttelse af grundvandet, prioriteres højere end områder uden. 6.1 Baggrund Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for senere rensning og fortynding. Sikringen af grundvandsressourcen er et fælles projekt, der foregår mellem alle relevante myndigheder og interessenter. Samarbejde er derfor et nøgleord, når den konkrete drikkevandsressource skal sikres, og Region Midtjylland vil altid indgå konstruktivt i det grundvandsbeskyttende arbejde i regionen. Region Midtjylland har noget af det bedste drikkevand i verden. Vores gode grundvand og unikke vandforsyningsstruktur er en fundamental forudsætning for vores sundhed og velfærd. Der er fra politisk side en meget stor opmærksomhed om og vilje til at beskytte grundvandet, så det i fremtiden kan anvendes som drikkevand uden videre foranstaltninger. Alt drikkevand stammer fra undergrunden, og efter en meget simpel behandling sendes det ud til forbrugerne. Vandværkets boringer er placeret i vandførende sandede og grusede lag, hvor grundvandet let kan strømme hen til boringerne, sive ind i boringens filter og blive pumpet op i vandværket. Trods naturens egne rensemekanismer trænger forurening ned til vores grundvandsmagasiner i så høj en grad, at der er behov for afværge og beskyttelse. Vandrør Groft sand Filterrør Sådan ser en typisk vandboring ud. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

20 6.2 Grundvandskortlægning, indsatsplaner og netværk Der er i Danmark foregået en systematisk kortlægning af grundvandet siden I 2007 overgik dette arbejde fra amterne til Naturstyrelsen, og det forventes afsluttet i Arbejdet i de resterende indvindingsoplande fortsættes efter 2015 Formålet med grundvandskortlægningen er at identificere grundvandsmagasiner, som er egnede til drikkevandsindvinding, samt at afgrænse områder, hvor der er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. OSD-områder i Region Midtjylland Grundvandskortlægningen udføres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) og i indvindingsoplande til vandværker. Kortlægningen resulterer i en omfattende viden om de kortlagte områders geologiske opbygning, grundvandsmagasinernes udbredelse, grundvandsstrømninger, arealanvendelsen, den naturlige beskyttelse, mm. Denne viden kan eksempelvis føre til, at der udpeges arealer, som er særligt følsomme over for gødskning, pesticider mm. Det kan bl.a være på grund af tynde lerlag, der ikke beskytter grundvandsmagasinet særlig godt. 20 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

21 Indsatsområder Følsomt indvindingsområde Område med særlige drikkevandsinteresser Illustration af områdetyperne, der indgår i arbejdet. Både den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning skal findes i områder med særlige drikkevandsinteresser ). Inden for det følsomme indvindingsområde er grundvandet ( sårbart over for forureningen, mens selve indsatsområdet ( ) angiver, hvor der gøres en indsats for at beskytte grundvandet. I hver kommune bistår et koordinationsforum med rådgivning ved udarbejdelsen af indsatsplaner. Forummet består af repræsentanter fra vandforsyningerne, jordbrug, industri og andre myndigheder. Kommunerne udarbejder indsatsplaner på baggrund af den viden, der er indsamlet ved kortlægningen af grundvandsområderne. Indsatsplanen er en handlingsplan, som angiver hvor og hvilken indsats, der er nødvendig for at beskytte grundvandet mod forurening. Dermed sikres forbrugerne godt drikkevand både nu og i fremtiden. Indsatsplanen er samtidig grundlaget for de private aftaler, som skal indgås for at beskytte grundvandet, samt for myndighedernes administration i indsatsområdet. Regionens prioritering og planer for undersøgelse og oprensning af jordforureninger skrives ind i indsatsplanerne. I forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte indsatsplan inddrager kommunen alle relevante parter. Dette sker oftest ved nedsættelse af en følgegruppe, der består af repræsentanter fra f.eks. vandværker, landbrug, skovbrug, industri og regionen. Gruppen drøfter den nødvendige indsats for indsatsplanområdet. Derudover har Region Midtjylland i samarbejde med en række kommuner, vandforsyninger, GEUS og Naturstyrelsen etableret et netværk på grundvandsområdet kaldet Grundvands-ERFA-Midt. I netværket drøftes fælles problemstillinger og interesseområder. Region Midtjylland arbejder desuden fokuseret på at udbygge og styrke eksisterende samarbejder og relationer gennem: Udveksling af data og andre informationer, som har betydning for sikring af grundvandet Drøftelser af risikovurderinger og strategier for den overordnede samlede indsats Inddragelse af andre parter i vores tilrettelæggelse af forureningsundersøgelser Deltagelse i miljømæssige og økonomiske vurderinger ved placering af nye kildepladser, øget indvinding eller ændret indvindingsstrategi Udvikling og praktisk anvendelse af grundvandsmodeller Fortsættelse af udviklingsarbejder med de øvrige regioner, staten og andre aktører REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

22 Region Midtjyllands indsats for rent grundvand tilrettelægges i tæt samarbejde med bl.a. kommuner, vandforsyninger, staten og forsvaret. Vores beslutning om indsats træffes dermed på baggrund af et overblik over forureningstruslen i det enkelte område og den langsigtede og bæredygtige planlægning af vandforsyningen. Eksempelvis opkøber en række kommuner og vandforsyninger i disse år store arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse og planter eksempelvis skov på dem. Nogle kommuner gør deres arealer pesticidfri og vandværker og landmænd aftaler pesticidfri drift af sårbare og boringsnære arealer. Eksempler på lokale initiativer: Grundvandsbeskyttelse indgået i partnerskaber Pesticidkampagner Prioriteringer i vandforsyningsplaner Opkøb af arealer til eksempelvis skov Der tages hensyn til forsyningernes størrelse og dermed hvor store ressourcer de har til grundvandsbeskyttende tiltag Et eksempel er Aarhus Kommunes arbejde med Beder indsatsplan, hvor det er aftalt, at kommunens arealer skal holdes pesticidfrit. Samtidig gøres en omfattende indsats for at indgå aftaler med lodsejere om grundvandsvenlig drift på arealerne. Tilsvarende har Energi Viborg Vand opkøbt arealer omkring og opstrøms den mest betydende kildeplads nordvest for Viborg til udplantning af skov. 22 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

23 7 Pesticider PRINCIP Brancher, der har anvendt pesticider, vil blive opprioriteret. Pesticider til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter har været anvendt i Danmark siden før midten af forrige århundrede. Og specielt i den første tid var der ikke opmærksomhed på, at stofferne kunne forurene grundvandet. Det betyder, at der er nedgravet og deponeret pesticidrester mange steder i det åbne land. Dertil kommer spild og udvaskning fra f.eks. sprøjtepladser på gartnerier, landbrugsejendomme og maskinstationer. Det er regionens ansvar at undersøge og om nødvendigt afværge forureninger fra tidligere pesticidpunktkilder. Pesticider er langt den hyppigste årsag til lukning af vandindvindingsboringer, når der er tale om forurening af miljøfremmede stoffer. Det antages, at ca. 20 % af pesticidforureningerne i indvindingsboringerne kan tilskrives punktkilder, resten er fra den almindelige fladebelastning eller en kombination af de to. Punktkilder kan typisk være maskinstationer og vaskepladser, hvor store mængder af pesticider er håndteret. Ved punktkilderne ses typisk høje koncentrationer i grundvand. Pesticidpunktkilder er svære at håndtere, fordi det ofte er svært at finde placeringen af aktiviteten. Undersøgelser og oprensning er også komplicerede og meget dyre og tidkrævende. Dette hænger sammen med, at Aktuelt fund over grv. (615) Fund u. grv. tidl. over (101) Aktuelt fund u. grv. (722) Intet fund nu, men tidl. fund (344) Intet fund nu, intet tidligere (3222) På figuren ses fund af pesticider i filtersatte boringer. Grv= grænseværdien REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

24 koncentrationerne er lave, og at stofferne er svært nedbrydelige og derfor transporteres over store afstande. På landsplan anslås det, at der er gamle forureningskilder, hvoraf langt de fleste endnu ikke er identificeret og undersøgt. Regionen har i de seneste år arbejdet med pesticidpunktkilder, men der er et efterslæb med lokalisering, undersøgelse og oprensning. Det vurderes at være en opgave, der vil få stor fokus i tiden fremover og ikke mindst kræve store ressourcer. Grundvandsressource og indsatsplaner Pesticidforureninger i grundvandet indskrænker den ressource, der er til rådighed for vandindvinding, og det vil med stor sandsynlighed få stor indflydelse på vandforsyningsstrukturen. Især i den østlige del af regionen. I Aarhus Kommune udnyttes næsten hele grundvandsressourcen til drikkevand. Det betyder, at der er få alternative ressourcer inden for kommunegrænsen, hvis kildepladser bliver ramt af pesticidforurening. Derfor er flere kommuner i gang med at udarbejde indsatsplaner, der skal begrænse anvendelsen af pesticider. Region Midtjyllands indsats over for gamle pesticidpunktkilder er et væsentlig bidrag til kommunernes indsatsplaner og bestræbelser på at sikre pesticidsikre drikkevandsområder. 24 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

25 8 Chlorerede opløsningsmidler PRINCIP Brancher, der har anvendt chlorerede opløsningsmidler, vil fortsat være højt prioriteret. Chlorerede opløsningsmidler har været anvendt til affedtning i mange dele af industrien. Primært har det været til tekstilrensning og metalaffedtning på metalliseringsvirksomheder og maskinfabrikker. Spild på virksomheder og deponering af chlorerede opløsningsmidler har medført omfattende forurening af grundvand i Danmark. Stofferne er således blandt de hyppigst fundne forureninger i grundvandet omkring punktkilder. Som det ses af ovenstående figur, er fundene med chlorerede opløsningsmidler særligt centreret omkring byerne, hvilket hænger sammen med stoffernes industrielle anvendelse. Chlorerede opløsningsmidler er tungere end vand. Stofferne søger derfor ned mod grundvandssystemerne og lægger sig på bunden af barrierer, de møder på vejen. Stofferne nedbrydes ikke under iltrige forhold, men først i de lidt dybere dele af undergrunden og kan spredes over lange afstande. Regionen har haft særlig fokus på renserierne. Gennemgangen og efterfølgende nye undersøgelser på tidligere undersøgte renserier har vist, at særligt undersøgelser fra før år 2000 har overset betydelige forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Revurderingerne af tidligere undersøgelser er fortsat over i andre brancher, for at sikre at Region Midtjylland ikke overser massive forureninger pga. forældede metoder. Aktuelt fund over grv. (179) Fund u. grv. tidl. over (12) Aktuelt fund u. grv. (270) Intet fund nu, men tidl. fund (94) Intet fund nu, intet tidligere (1391) Viser fordelingen af fund i filtersatte boringer. Grv= grænseværdien REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

26 9 Lossepladser PRINCIP Lossepladser, der er kortlagt uden undersøgelse, prioriteres højt. Særligt hvis de vurderes at indeholde pesticider og/eller chlorerede opløsningsmidler. Begrebet lossepladser dækker i praksis over en bred vifte af deponeringer, fra mindre mængder af næsten ren jord og byggeaffald til store bjerge af husholdnings- og erhvervsaffald. De varierende mængder og materialer og stoffer, som er deponeret, betyder en uens risiko for påvirkning af grundvandet. 9.1 Udfordringen Der er i Region Midtjylland cirka 700 kortlagte lossepladser, hvor man kender til deponering af affald. Der er dog ikke altid foretaget undersøgelser af en eventuel udsivning og dens betydning. Stofferne i en losseplads og de varierende iltrige og iltfattige forhold medfører, at mange lossepladser virker som en bioreaktor, hvor omsætningen af det ene stof skabes under tilstedeværelse af det andet. Udfordringen er at analysere, om denne omsætning sker fuldstændigt, eller der transporteres stoffer nedstrøms, som er giftige for mennesker. Det er som regel uoverskueligt at fjerne en losseplads, og man søger ved oppumpning at undgå transport af vand fra pladsen ned imod grundvandsmagasiner. En stor del af de gennemførte undersøgelser er foretaget i 1980 erne og 1990 erne. På dette tidspunkt var der især fokus på de klassiske lossepladsparametre, det vil sige næringsstoffer og salte samt oliestoffer. I dag ved vi, at det i mange tilfælde er relevant også at undersøge for chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Tidligere lossepladser rummer forskellige mængder og typer af stoffer og materialer, og der foregår mange kemiske processer afhængigt af iltforholdene. 26 REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ 2015

27 10 Nye trusler og akut indsats PRINCIP Nye trusler og akut indsats, fx produkter og stoffer, vil løbende blive vurderet Nye produkter og stoffer Mængden af kemiske stoffer, der bruges i det moderne samfund, er enorm. I Europa bruges over forskellige stoffer, og der kommer hele tiden nye til. I øjeblikket er der stor fokus på flour- og hormonstoffer og deres følgevirkninger via små daglige doser. Regionens arbejde med jordforurening skal løbende justeres i forhold til ny viden på området. Opgaven består i at orientere sig og forholde sig til, om den nye viden påvirker prioriteringen af regionens indsats Akut indsats Indsatsen over for punktkilder kan generelt fremrykkes, hvis disse udgør en akut og stor trussel mod værdifuldt grundvand. Det betyder, at følgende sager prioriteres højest: Sager med fund af forurening i en drikkevandsboring, hvor koncentrationen er væsentlig, og hvor der er andre uforurenede drikkevandsboringer, der skal beskyttes. Sager med fund af forurening i en moniteringsboring, hvor koncentrationen er mindst på niveau med grænseværdien. Sager, hvor en enkelt punktkilde truer en vital vandforsyning, og situationen forventes at blive væsentligt forværret, hvis punktkilden ikke håndteres hurtigt. Dette er ikke nyt, da man fra starten af 1980 erne har arbejdet systematisk med stoffer som oliekomponenter, tjære og tungmetaller. Senere i takt med at analysemetoder og undersøgelsesmetoder samt giftigheden af stoffer blev nærmere vurderet, forbedret og gjort billigere, blev der sat fokus på nye stoffer. Med de mange kemiske stoffer i brug og under udvikling vil vi også i fremtiden skulle forholde os til nye trusler mod vores grundvand. REGIONAL UDVIKLING SÅDAN SIKRER VI GRUNDVANDET MILJØ

28 svært at finde nyt rent grundvand Lossepladser stort t behov for drikkevand d sårbare grundvandsmagasiner og lille evne til at tilbageholde forurening ringe nedbrydningsforhold få forureninger r nge r kontra mange væsentlige lokale initiativer pesticider chlorerede opløsningsmidler Nye trusler og akut indsats grafisk service 1511 Regional Udvikling Miljø

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum

Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum Regionshuset Horsens Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade 87 7171 Uldum Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN JORDFORURENING OG RÅSTOFFER - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Jordforurening og råstoffer Regionen skal efter

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Fællesbrev med Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden om prioritering af grundvandsbeskyttelse

Fællesbrev med Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden om prioritering af grundvandsbeskyttelse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget 28-01-2016 Sagsnr. 2016-0006705 Dokumentnr. 2016-0006705-3 Sagsbehandler Anders Jørgensen

Læs mere

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere