Nyt spåntørreanlæg VVM-redegørelse

Transkript

1 Nyt spåntørreanlæg VVM-redegørelse Novopan Træindustri A/S maj 2015

2 Titel: Udgivet juni 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: VVM for et nyt spåntørreanlæg på Novopan Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedgaden Rønde Telefon COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Telefon Set fra nordsiden af Novopan

3 Indhold 1. Indledning Baggrund Hvad er en VVM Læsevejledning Alternativer Undersøgte alternativer alternativet Projektbeskrivelse Projektet Teknisk beskrivelse af eksisterende og nye anlæg Lovgivning og planlægning VVM af projektet Kommunale planer Kommuneplan Lokalplan Regionale planer National planlægning og lovgivning Vandplaner Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om affaldsforbrænding Internationale bestemmelser Natura Habitatområder Fuglebeskyttelsesområder Ramsar-områder Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) Udkast til BAT konklusioner for spånpladefabrikker Risiko Metode Eksisterende forhold Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Regler på området VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 2/129

4 Oplag Oplag af og neddeling af affaldstræ Oplag af træstøv Tørreanlægget Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Luftforurening Metode Eksisterende forhold Diffust støv Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Immission Lugt og støvgener Trafik Deposition Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Klima Metode Eksisterende forhold Klimatilpasning Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Klimatilpasning Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Støj og vibrationer Metode Definition og grænseværdier Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 3/129

5 9.2. Eksisterende forhold Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Vibrationer Lavfrekvent støj Driftsfasen Trafik Vibrationer Lavfrekvent støj Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Affald Metode Eksisterende forhold Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Spildevand og overfladevand Metode Eksisterende forhold Spildevand til offentlig kloak Overfladevand Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Spildevand Rensekoncept Tilslutning til offentlig kloak Overfladevand Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 4/129

6 12. Natur, plante- og dyreliv Metode Eksisterende forhold Internationale beskyttelsesområder Områder Vandhuller og beskyttede vandløb Miljømål og krav i forhold til vandhuller og beskyttede vandløb Beskyttede dyrearter Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Internationale beskyttelsesområder Områder Vandhuller og beskyttede vandløb Koncentrationer Påvirkning Formaldehyd Beskyttede dyrearter Forsuring Tungmetaller Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Landskab, kulturarv og rekreative interesser Metode Eksisterende forhold Landskabsgrundlag og landskabskarakterer Kulturhistorie Visuelle forhold Planlægning Rekreative interesser Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 5/129

7 13.7. Overvågning Mennesker, sundhed og samfund Metode Eksisterende forhold Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Driftsfasen Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Grundvand, Råstoffer og forurenet jord Metode Eksisterende forhold Jordforurening Grundvand Geologi Råstoffer Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Grundvand Jordforurening Råstoffer Driftsfasen grundvand og jordforurening Kemikalier og hjælpestoffer Oplag af brændsel Basistilstandsrapport Driftsfasen råstoffer Kumulative forhold alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Sammenfatning Manglende viden og begrænsninger ved miljøredegørelsen Oversigt over bilag i Bilagsrapporten Bilag A: Flowsheet Bilag B: Plantegninger Bilag C: Deposition VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 6/129

8 18.4. Bilag D: OML beregning Bilag E: Støjhandlingsplan VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 7/129

9 1. Indledning Novopan A/S har ansøgt om at etablere et nyt direkte fyret spåntørringsanlæg, som et led i moderniseringen af virksomhedens energianlæg og spåntørreanlæg samt for overholdelse af miljøkravene. Anlægget vil erstatte den nuværende dampkedel og de eksisterende dampopvarmede tørreanlæg. Syddjurs Kommune har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10: "Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, 6 afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag". VVM-pligten indebærer at projektet ikke kan realiseres, før der er udarbejdet en redegørelse der indeholder en vurdering af anlæggets og den kumulerede effekts virkning på miljøet, og der er meddelt tilladelse til projektet. Der var i perioden fra den 18. juni til den 14. august 2013 en første offentlighedsfase om projektet, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i VVM-redegørelsen. Der er ikke indkommet forslag og bemærkninger. VVM-redegørelsen fremlægges i 8 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger fra den 8 ugers offentlige høring vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i december VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 8/129

10 1.1. Baggrund Novopan har gennem de seneste år haft et ønske om at modernisere energianlægget på virksomheden, idet den eksisterende kedel og tørreanlæggene var gamle og nedslidte. Det nedslidte anlæg har medført en del gener for omgivelserne i form af støv- og støjgener. Novopan har derfor aftalt en køreplan med Syddjurs Kommune som omfatter en gennemgribende modernisering af energianlægget, forbedret røggasrensning og gennemførelse af en 4 trins støjhandlingsplan. På nuværende tidspunkt er en del af støjhandlingsplanen gennemført og der er etableret et nyt vådt elektrofilter til behandling af tørreluft og røggas fra kedelanlægget. Det våde elektrofilter er den bedste tilgængelige teknik til reduktion af luftemissioner fra spåntørring på EU plan. Novopan er nu nået til modernisering af energianlægget og tørreriet, og har i den forbindelse besluttet at udskifte eksisterende kedelanlæg og tørreri med et helt nyt, direkte fyret tørreanlæg, der anvender samme træaffald som brændsel, som hidtil er anvendt i kedelanlægget. Tørreriets luftafkast behandles i det nye våde elektrofilter. Denne teknik anvendes på et stort antal tørrerier rundt omkring i Europa, og må betegnes som den bedste tilgængelige teknik for denne type produktion under hensyn til både miljø og økonomi. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 9/129

11 2. Hvad er en VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på miljøet. Det er en redegørelse, der skaber overblik over, hvilke direkte og indirekte miljømæssige påvirkninger og konsekvenser et anlægsprojekt har for f.eks. mennesker, luft og vand. Faktaboks: Hvad er en VVM- redegørelse Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af Lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 10/129

12 2.1. Læsevejledning VVM-redegørelsen er et led i kommuneplanlægningen. Formålet med redegørelsen er at sikre, at projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for blandt andet naboer, natur og landskab bliver belyst, før der tages endelig stilling til projektet. Syddjurs Kommune er myndighed for behandling af projektet efter Planloven og Miljøbeskyttelsesloven. VVM-redegørelsen opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet i medfør af lov om planlægning. VVM redegørelsen består af del 1 og del 2 af følgende dokumenter der skal udstedes i forbindelse med projektet: Del 1: Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse for etablering af et nyt direkte fyret tørreanlæg Del 2: VVM redegørelse for etablering af et nyt direkte fyret tørreanlæg Del 3: Sammenfattende redegørelse med svar på indkomne indsigelser Del 4: Miljøgodkendelse til etablering af et nyt direkte fyret tørreanlæg Del 1 og 2 er udarbejdet af COWI i samarbejde med Syddjurs Kommune som VVM myndighed. For at sikre at alle relevante problemstillinger der skal belyses efter VVMregelsættet er medtaget, er emnerne opstillet i Tabel 2-1 med henvisninger til de relevante kapitler i VVM-redegørelsen. Tabel 2-1 Oplysninger der skal gives i henhold til 5,stk.3, jf. BEK. Nr.1184 af : Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. De oplysninger, der i henhold til 7 skal gives, er følgende: Fremgår af denne rapports kapitel 1 En beskrivelse af det påtænkte anlæg Kapitel En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der ind- Kapitel 4 og Bilag B. Kapitel 6. En mere detaljeret gennemgang af indholdsstoffer i luft, vand og jord findes i kapitel VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 11/129

13 går risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0- alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Luftforurening. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af støjbelastning En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af anvendelse af naturlige råstoffer En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald. Kapitel Kapitel 3 og kapitlerne 6-16 afsnit om "0-alternativet" Kapitel Kapitel 11. Kapitel 7 og 8. Kapitel 9. Kapitel 15. Kapitel 7, 9 og Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Fremgår af metodeafsnit i hvert kapitel fra kapitel Fremgår af afsnit om afværgeforanstaltninger i hvert kapitel fra kapitel 6-16 Se særskilt rapport Kapitel 17 VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 12/129

14 3. Alternativer 3.1. Undersøgte alternativer Da der er tale om ændringer på en eksisterende virksomhed er der ikke undersøgt alternative placeringer. Alternativerne som er beskrevet i det følgende er derfor tekniske alternativer til det nye energianlæg og tørreri. De væsentligste alternativer, der er undersøgt har været etablering af en ny separat kraftcentral i stedet for et direkte fyret tørreanlæg. Som filterløsning er overvejet cycloner, posefiltre og elektrofiltre. Til den nye kraftcentral er to relevante teknologier evalueret, fluid bed og riste/stoker forbrændingsteknologi. Ud fra de tilgængelige oplysninger om brændselssammensætning har det ikke været muligt for de potentielle leverandører af de to teknologier at give konkrete funktionsgarantier på et nyt kedelanlæg. Der er vurderet 2 scenarier for en ny kraftcentral: Ny kraftcentral med elproduktion for produktion af 45 t/h procesdamp ved 62 baro og 450 ºC (for evt. opkobling på eksisterende turbine). Ny kraftcentral uden elproduktion for produktion af 40 t/h mættet damp ved 15 baro (200 ºC). Der er spurgt om budgetoverslag for en kraftcentral for de to scenarier nævnt ovenfor. 6 mulige leverandører har besvaret henvendelsen. På baggrund af leverandørernes oplysninger har COWI beregnet forventede anlægs- og driftsomkostninger. Disse er af Novopan sammenholdt med anlægs- og driftsomkostningerne ved et direkte fyret tørringsanlæg, og Novopan har på den baggrund truffet beslutning om at etablere et direkte fyret tørringsanlæg. Der er både ved en separat kedelløsning og et direkte fyret tørringsanlæg regnet med et vådt elektrofilter til røggasrensningen, dvs. kemikalieforbrug, emissio- VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 13/129

15 ner og affalds- og spildevandsmængder vil i store træk være sammenlignelige ved de 2 løsninger. Ud fra de teknisk mulige løsninger vurderes det, at våde elektrofiltre er den bedst egnede teknologi til fjernelse af støv fra luften fra tørreanlægget. Cykloner alene vurderes ikke at være egnet til rensning af luften, idet de ikke kan overholde emissionskravene. Det er desuden tvivlsomt om posefiltre kan anvendes, primært på grund af problemer med opblokning af poser forårsaget af temperatur/fugt og harpiksindhold i træet. Grundet dette har Novopan valgt at arbejde videre med et vådt elektrofilter. Der er således ikke vurderet yderligere på miljøpåvirkningerne af disse alternativer alternativet 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres, dvs. driften af virksomheden videreføres i forhold til det niveau, der er miljøgodkendt i dag, eller som der er stillet krav om i påbud. Kraft 5 fortsætter som godkendt i dag med brændsel af bark, flis og pudsestøv, og der vil ikke være mulighed for at anvende frasorteret træaffald fra genbrugstræ som brændsel. Den oliefyrede Kraft 6 fortsætter driften. Det gamle tørreri bevares sammen med det nyetablerede vådelektrofilter. På spildevandssiden etableres et forrenseanlæg, der sikrer at kravene i tilslutningstilladelsen fra Syddjurs Kommune fra 2015 kan overholdes, og støjhandlingsplanen gennemføres i 2016 som godkendt af Syddjurs Kommune. I hvert enkelt af fagafsnittene i det følgende er 0-alternativets miljøpåvirkninger vurderet i forhold til eksisterende forhold (2011) og i forhold til hovedforslaget, hvor det nye energianlæg og tørreri etableres. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 14/129

16 4. Projektbeskrivelse 4.1. Projektet Novopans samlede aktiviteter foregår inden for det projektområde der er vist i Figur 4-1. Projektet som vurderes i denne VVM omfatter: Et nyt 43 MW direkte fyret spåntørreanlæg hvor der anvendes træbrændsler, med et cyclonbatteri til grovrensning af luft før vådelektrofilter. Et denox anlæg (SCNR) og et vådelektrofilter, der dog allerede er etableret i 2013, men virkningen af disse anlæg medtages i vurderingerne. En 10 MW hedtoliekedel og dampgenerator. 2 stk m³ vådspånsiloer og 2 stk m³ tørspånsiloer. Et spildevandsrenseanlæg som forrenser processpildevand fra Novopan før det afledes til kommunal kloak, inklusive spildevand fra vådelektrofilter og forurenet overfladevand fra brændselsstakken. Spildevandsrenseanlægget er under projektering. Et indendørs brændselslager på m 2. En lukket silo for opsamling af træstøv fra produktionen. Transportanlæg mellem genbrugshal, brændselslager og spåntørreanlæg. En overdækket slaggeboks til opbevaring af slagge og flyveaske fra spåntørreanlægget. Anlæggene som dette projekt handler om, etableres ca. midt i projektområdet. Den præcise placering fremgår af Bilag B i Bilagsrapporten. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 15/129

17 Samtidig nedlægges de 2 eksisterende kraftcentraler, Kraft 5 der fyres med træbrændsel og kraft 6 der fyres med fuelolie. Figur 4-1 Projektområde På Novopan foregår der i øjeblikket en række andre aktiviteter som ikke har direkte sammenhæng med nærværende projekt, og som derfor ikke beskrives i detaljer. Det drejer sig om: Gennemførelse af en støjhandlingsplan for overholdelse af påbud om støjkrav. Revurdering af den samlede miljøgodkendelse af Novopan Undersøgelser af muligheder for at begrænse påvirkningen af Pindstrup bæk fra overfladevand Gennemførelse af handlingsplan for begrænsning af diffuse støvgener. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 16/129

18 4.2. Teknisk beskrivelse af eksisterende og nye anlæg Det følgende afsnit giver en detaljeret gennemgang af produktionsprocesserne ved det nye tørreanlæg. Beskrivelsen er den samme som er givet i miljøansøgningen for anlægget. Anlægget er med en indfyret effekt på 43 MW. I Bilag A er vist et flowsheet over anlægget hvor de enkelte anlægsdele er nummeret som i det følgende. Fyringsanlægget 1. Ristebrændslet opbevares i en bygning med hydraulisk skubbebund. Ved at variere hastigheden af skubbebunden, kan kapaciteten tilpasses det aktuelle behov for energi til processen. Brændslet transporteres fra bygning til rist via et lukket transportbånd. 2. Der etableres en lukket silo for opsamling af støv fra produktionen. Siloen har i bunden et hydraulisk fødesystem, hvis hastighed tilpasses behovet for kapacitet i støvbrænderen. Støvet transporteres pneumatisk fra silo til støvbrænder. Der etableres 1 eller 2 støvbrændere. 3. Fremskubberrist med lufttilsætning sektionsvis for bedre, at kunne styre luftoverskuddet i de enkelte zoner af forbrændingsprocessen. Processerne i forbrændingen er følgende: fordampning af vand, afgasning, forbrænding af gas, antændelse af træet og sidst i forløbet udbrænding af kulstofresten, inden slaggeresten forlader risten. Der etableres en vådslaggerende, der afleverer slaggen i en container eller et lokalt deponi. Vandstanden i vådslaggerenden er samtidig med til at sikre at undertrykket i fyrrummet ikke brydes. Ristens fremdrift sker ved hjælp af hydrauliske cylindre. 4. Fyrrummet er opbygget med en fuldsvejst beklædning bestående af metalplader og forstærkninger, hvor det er nødvendigt. Indvendigt er hele fyrrummet beklædt med ildfast murværk beregnet for meget høje temperaturer. I murværket er der de tilstrækkelige åbninger for støvbrænder, tilsætning af sekundær luft samt tilsætning af røggas. For optimering af NOx emission fra anlægget, er det muligt at etablere enten SNCR de-nox anlæg eller røggasrecirkulation, eller en kombination af disse. Hvilken løsning der vælges vil blive afklaret i forbindelse med den tekniske afklaring med potentielle leverandører af anlægget. Dannelsen af NOx i forbrændingsprocessen påvirkes af mange faktorer: Brændselssammensætning, røggastemperatur, O 2-indhold i røggassen og opholdstid er alle faktorer med væsentlig indflydelse på dannelsen af NOx ved forbrænding. For optimering af forbrændingsprocessen styres tilsætning af luft i processen ved hjælp af en O 2-måler til kedelstyring, temperaturstyring og andre inputdata. Ved at anvende VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 17/129

19 røggasrecirkulation, er det muligt at optimere styringen af forbrændingsprocessen således at temperaturen og O 2-indholdet reduceres, hvorved dannelsen af termisk NOx hæmmes. Røggasrecirkulation bidrager til at reducere NOx-dannelsen i forbrændingen og gør således måske et SNCR-anlæg overflødigt. Der er på dette punkt visse forskelle i de mulige leverandørers koncept og dermed også om der vælges røggasrecirkulation eller ej. Hvis ikke dette vælges, bliver det nødvendigt at installere SNCR anlæg (Seletive NonCathalytic Reaction). Der er tale om et nyt anlæg, da det installeres direkte i kedlen til det nye tørreanlæg. Dele af anlægget fra kraft 5 genbruges dog. 5. Anlægget vil hvis det er nødvendigt benytte den såkaldte SNCR (Selective Non-Catalytic Reaction) metode, hvor man udnytter reaktionsegenskaberne fra Carbamid (Urea) der i en opløsning af reaktionsmiddel, reaktionsmiddel / vand dyses ind i fyrrummet og opløsningen reagerer med NOx til frit kvælstof (N 2). Reaktionsmidlet opbevares i en lagertank med et volumen på ca. 10 m³. Ved hjælp af en pumpestation pumpes reaktionsmidlet frem til blande- og målermodulet. Her blandes det med vand, inden det føres til lanserne, hvor trykluft tilsættes for forstøvning. For at få en homogen fordeling af reaktionsmidlet i fyrrummet sker inddysningen over flere lanser. Selve reaktionen er følgende: CO (NH 2)2 + 2 NO + ½ O 2 -> 2 N 2 + CO H 2O Processen omdanner kvælstofilte til fri kvælstof, CO 2 og vand. Processen skal forløbe inden for et bestemt temperaturinterval. Mellem 900 og 1050 C. Bliver temperaturen for høj, falder reduktionseffekten og bliver den for lav, er der risiko for fri NH 3 i røggassen. Der forventes en reduktion af NO X emissionen i størrelsesorden %. Den fysiske udformning af fyrrummet sikrer, at forbrændingstemperatur og opholdstid opfylder alle forskrifter i bekendtgørelser gældende for området. Inden røggassen kommer videre i forbrændingssystemet. 6. Der installeres (integreres) en hedtoliekedel i forbindelse med det nye forbrændingsanlæg på ca. 10 MW. Hedtolien tvangscirkuleres i systemet ved hjælp af en cirkulationspumpe. Kedlen tilsluttes det eksisterende hedtoliesystem til opvarmning af Contipresse, melamin anlæg og folieanlæg. Herudover bliver der tilsluttet en dampgenerator til VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 18/129

20 fremstilling af damp til limeri, damp til forvarmer, Contipresse og eventuel intern fjernvarmefremstilling. Placering af disse anlæg er ikke besluttet i detaljer, men de vil blive placeret i en betonbygning som forlængelse af de eksisterende bygninger ved vådelektrofilteret. I forbindelse med det nye anlæg bliver der således kun tale om at etablere tilslutning til det eksisterende hedtoliesystem ved Contipressen i form af frem- og returrør i ca. dimension 150 mm. Disse rør vil blive ført i en støbt rørkanal, og længden vil andrage ca. 150 m. 7. Luftforvarmer er installeret for at opvarme primærluften under forbrændingsristen. Energien hertil kommer fra varmen i sedimentationsbeholderen i det våde elektrofilter. Ved at køle på sedimentationsbeholderen, kan der udvindes ca. 2,5 MW. Da drift af filter og tørreri er helt integreret, kan denne facilitet udnyttes alle årets driftstimer. Det medvirker også til at mindske fordampningen fra sedimentationsbeholderen og dermed til at reducere vandforbruget. Tørreanlægget Anlægget består af 2 tørrere. Én tørrer til dækspån materiale(ds) og én tørrer til midtspån materiale(ms). 8. Mixingboks eller blandekammer er stedet hvor den rette temperatur til indgang af tørrer dannes. Der er følgende tilgang: Varm røggas fra forbrændingsanlægget, recirkuleret røggas fra hedtoliekedlen, recirkuleret afkastluft fra tørretromle/cykloner samt tilsætning af den nødvendige mængde frisk luft (tages fra omgivelserne). Fra dette blandekammer ledes luften ind i tørreren samtidig med at den fugtige blanding af spån tilsættes. 9. Tørretromlen er opbygget som et cylindrisk rør med et system af prelplader som har til opgave at sprede spånerne mest muligt under den stadige rotation. Tromlen er designet til at give spånerne størst mulig overflade og dermed effektiv kontakt til den varme tørreluft. Store spåner kræver længst tid i tromlen og det sker også, fordi de transporteres langsommere igennem end små og lette spåner. De lette og små spåner medrives af tørreluften og udskilles i de efterfølgende cykloner. De tunge spåner, der har længst opholdstid, udskilles i boksen lige efter tørretromlen. Da der i tørreluften også befinder sig røggas, er iltprocenten meget lavere end i andre typer tørrere. Det betyder, at eventuelle smågnister ved indgangen til tørreren ikke kan/ har svært ved at antænde spånerne. Det er også her fugtigheden er højest. Ved VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 19/129

21 udgangen af tørreren, hvor der er lav fugtighed, er eventuelle gnister ikke længere til stede. For at mindske risikoen for støveksplosioner er der i den tørre del af processen installeret gnistdetektering samt efterfølgende slukning ved hver procesovergang. 10. Cyklonbatteri. For at få udskilt så meget støv (dækspåner) som muligt inden luftblandingen ledes til vådelektrofilter, er der installeret et antal cykloner som grovudskillere. Disse cykloner er brandmæssigt sikret med vanddyser. Mellem cyklonbatteri og vådelektrofilter er der etableret en nødskorsten med en højde på ca. 30 m. Denne bruges, såfremt vådelektrofiltret udkobles og indtil tørreren er kørt ud af drift. Der etableres 2 nye vådspånsiloer hver med en diameter på ca. 10 m og med en højde på ca. 15 m. Transport fra de eksisterende haller, hvor flis og andet materiale fremstilles/opbevares skal omlægges til de nye vådspånsiloer. Transport sker med lukkede gummibåndstransporttører. Placeringen af vådspånsiloer og transportbånd er endnu ikke endelig fastlagt og kan afhænge lidt af hvilken leverandør Novopan vælger. Siloanlægget stk. ca m 3 tætte vådspånsiloer siloer med vakuumbryder og overtryksventil. I bunden er der udmader med sluse og transportør til indgang på tørrer. På grund af fugtigheden i spånerne, bliver der ikke installeret gnistovervågning fra starten, men der laves provisorier for eventuel senere installering. 12. Efter tørrene installeres 2 stk. ca m 3 siloer der skal fungere som bufferlager for hele anlægget, Der installeres vacuum bryder og overtryksventil i begge siloer samt niveau måling efter de nyeste standarder. Efter de to tørspånsiloer transporteres materialerne over i silo 1(DS) og silo 2(MS). Disse to siloer er de eksisterende i spånsepareringen. Transportanlæg Lukkede kædetransportører, der bruges ved stigende transport over 15 graders stigning. Lukkede gummibånd i rør båret oppe af bæreluft. Bruges over lange afstande med ingen eller moderate stigninger. Meget energivenlige. Fælles for disse transportanlæg er, at de er fuldstændig lukket i udførelse uden risiko for støvudslip til omgivelserne, og at det er forholdsvis enkelt at brandbeskytte dem med gnistdetektering og vandtågeslukning. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 20/129

22 Oplag af brændsel Brændslet til det nye tørreanlæg består af pudsestøv og andet støv fra Novopans produktion herunder savaffald, og frasorteret ristebrændsel fra genbrugstræ. Ristebrændsel er den rest der opstår når træ, der leveres udefra fra genbrugscentre (Marius Pedersen, Reno Djurs m.fl.) behandles i virksomhedens sorteringsanlæg med henblik på at producere råvarer til spånpladeproduktionen. Forbruget af savaffald og pudsestøv udgør årligt ca tons, svarende til 55 tons/dag. Mængden af frasorteret ristebrændsel forventes fremover at udgøre ca tons/år, således at det samlede brændselsforbrug bliver tons/år. Transport af brændsel fra Genbrugsanlægget til brændselsoplag sker i lukkede transportsystemer. Brændslet til energianlægget oplagres i en lukket bygning med skubbebund. Fra skubbebund til energianlæg transporteres brændslet i et lukket transportsystem frem til en doseringssilo i umiddelbar nærhed af risten. Støvbrændslet opbevares i en silo med pneumatisk transport til silo. Siloen er tilsluttet et filtersystem. Fra støvsiloen doseres den nødvendige støvmængde til anlæggets støvbrændere, støvet transporteres i lukkede rørsystemer. Kørsel I det eksisterende anlæg transporteres brændsel med gummiged fra Genbrugsanlægget og fra brændselsstak til indfyring. Når den nye tørrer og energicentral er etableret vil disse transporter forsvinde, idet der etableres lukket transportbånd til transport af brændsel frem til lagerhal med brændsel og lukket transportbånd fra bygningen til risten. Denne del af gummigedskørslen på virksomheden vil forsvinde. Yderligere vil projektet medføre, at transporter til virksomheden af fossilt brændsel til Kraft 6 vil bortfalde (ca. 100 biler/år). På grund af den øgede mængde træbrændsel vil antallet af transporter af slagge og flyveaske blive på et højere niveau end nu, det anslås, at antallet af slaggetransporter vil stige fra de nuværende ca. 150/år til ca. 210/år - totalt set et fald i antallet af transporter. Transporter af slagge og flyveaske, fra virksomheden vil ske i dagtimerne mellem kl. 07 og 16. Opbevaring VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 21/129

23 Slagge og flyveaske fra anlægget opbevares i overdækket slaggeboks med hældning bagud og afløb til perkolatbrønd, således at evt. væske ikke kan løbe ud på pladsen men ledes i kloak til brønd. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 22/129

24 5. Lovgivning og planlægning I dette kapitel beskrives de gældende regler og planer, der er relevante for projektet. Kapitlet indeholder ikke en vurdering af projektets overensstemmelse med bestemmelserne. Denne vurdering fremgår af kapitel VVM af projektet Syddjurs Kommune har på baggrund af VVM-anmeldelsen vurderet, at projektet er opført på bilag 1, pkt. 10 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet i medfør af lov om planlægning: "Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF,6) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag". Før projektet kan realiseres skal der derfor udarbejdes en VVMredegørelse. Syddjurs Kommune er VVM-myndighed Kommunale planer Kommuneplan 2013 Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2013 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E1: Erhvervsområde ved Fabriksvej, syd, Novopan Træindustri A- S, som er udlagt som erhvervsområde til virksomheder af miljøklasse 2-5. Der er ikke overensstemmelse mellem rammebestemmelserne og etablering af det nye tørreri på grund af højdebestemmelserne. Der er behov for dispensation for højdebestemmelserne om byggeri i max. 15 ms højde. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 23/129

25 Det nye tørreanlæg etableres i tilknytning til virksomhedens øvrige industrianlæg. Anlægget er omgivet af boliger nord for virksomheden (Pindstrup by) og åbent land syd, øst og vest for virksomheden. Pindstrup by er beliggende nord/nordøst for virksomhedens skel ca. 250 m fra det planlagte anlæg. Placeringen af virksomheden i forhold til tilstødende og omkringliggende grunde fremgår af Figur 5-1. Figur 5-1 Oversigtsplan 1 Lokalplan Projektområdet er omfattet af lokalplan 45 (erhvervsområde i Pindstrup) fra Der vil være behov for dispensation for byggehøjde bestemmelserne på max. 15 m i den gældende lokalplan, idet den maksimale byggehøjde på anlægget vil være ca. 25 m Regionale planer Den regionale udviklingsplan 2012 for Region Midtjylland fastlægger mål for en række indsatsområder, herunder miljø og energi, hvor det er et mål, at affald skifter status fra at være et miljøproblem til i højere grad at være en værdifuld ressource. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 24/129

26 5.4. National planlægning og lovgivning Vandplaner Vandplanerne skal indeholde miljømål for de forskellige vandområder samt sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer, fjorde og kystvande. Vandplan Djursland blev endelig godkendt i efteråret Vandplanerne er nærmere beskrevet i kapitel 11, Spildevand og overfladevand. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven har til formål at: medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af områder (søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev m.m.), der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 ( 3- områder). Ændringer omfatter f.eks., at der bygges, graves, etableres terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Det gælder også foranstaltninger uden for et 3 område, som kan ændre tilstanden i det beskyttede område. 3 områder der kan blive berørt af projektet er beskrevet i kapitel 12 Natur, plante- og dyreliv. Miljøbeskyttelsesloven Projektet er omfattet af godkendelsespligt jf. bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Novopans hovedaktivitet er omfattet af Bilag 1, punkt 6.1.c i godkendelsesbekendtgørelsen, Bek. nr. 669 af 18. juni 2014: "Fremstilling i industrianlæg af: En eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m 3 /dag". Tørreanlægget er en biaktivitet på Novopan omfattet af Bilag 1, punkt 5.2 i Godkendelsesbekendtgørelsen: "Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller medforbrændingsanlæg, pkt. b: For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time". Syddjurs Kommune er godkendelsesmyndighed. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 25/129

27 Bekendtgørelse om affaldsforbrænding Det nye spåntørreanlæg søges miljøgodkendt som et affaldsforbrændingsanlæg, og skal derfor som udgangspunkt overholde kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, Bek. nr af 20. december Internationale bestemmelser Natura 2000 Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå fastsatte mål. Områderne er udpeget og administreres iht. 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter', nr. 408 af 1. maj Ændret ved bekendtgørelse nr af 11. december 2007 samt bekendtgørelse nr. 63 af 11. januar 2010 og bekendtgørelse af nr af 25. november Miljøministeriet udgav i juni 2011 Vejledning til bekendtgørelse nr Myndighederne er forpligtet til at foretage en væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000 områderne. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes at projektet vil påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af det pågældende naturområde. For at sikre og forbedre miljøtilstanden af Danmarks natur, udarbejder Miljøministeriet naturplaner (Natura 2000-planer). Naturplanerne skal bevare og genoprette de internationale naturområder. Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. De internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områder, omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter. Habitatområder Habitatdirektivet fra har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Til dette formål er der udpeget en række særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. Hvert enkelt habitatområde er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Naturtyperne er anført på direktivets bilag I, og arterne på direktivets bilag II. 1 Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 26/129

28 I Danmark er der udpeget 261 habitatområder. Hvert enkelt område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper opført på områdets udpegningsgrundlag. Fuglebeskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområde er betegnelse for de særlige fuglebeskyttelsesområder, som Danmark efter EUs fuglebeskyttelsesdirektiv fra er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Naturstyrelsen. Der er i Danmark udlagt 113 særlige fulgebeskyttelsesområder med et samlet areal på over km 2, hvoraf størstedelen er havområde. Udpegning og afgrænsning af disse områder er alene baseret på ornitologiske kriterier. Ramsar-områder Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Det er dermed ikke et EU-direktiv. Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 117 lande tilsluttet sig. I hele verden findes der nu 1011 Ramsarområder på i alt over km 2. I Danmark ligger de fleste af de 27 Ramsarområder i de lavvandede dele af vores farvande. I Danmark er i alt udpeget km 2. Også den danske del af Vadehavet hører med. Ramsar-områder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. Ved mange vandfugle forstås her, at der jævnligt i området: *opholder sig mindst *findes mindst 1 procent af en bestand af en art eller underart Natura 2000 områderne er nærmere beskrevet i kapitel 12 Natur, planter og dyreliv. Strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) Ifølge habitatdirektivet er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller uden for. Disse arter fremgår af 2 Rådets direktiv 2009/147/EG (79/409/EEG) af den 30. november 2009 om bevarelse af vilde fugle VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 27/129

29 habitatdirektivets bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af projektet. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse om udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. 408 af 1. maj Ifølge bekendtgørelsens 11 kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Bilag IV arter er nærmere beskrevet i kapitel 12: Natur, plante- og dyreliv. Udkast til BAT konklusioner for spånpladefabrikker Der foreligger et endeligt udkast til EU BAT reference dokument med BAT konklusioner fra juli Udkastet forventes vedtaget i , således at kravene vil gælde for Novopan senest 4 år efter, dvs BAT konklusionerne der er bindende for myndighederne og Novopan indeholder bl.a. emissionsgrænseværdier for vådelektrofilteret. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 28/129

30 6. Risiko 6.1. Metode Der er foretaget en vurdering af: Brug af Urea til røggasrensning Risici forbundet med oplaget af træaffald Gnistdannelse i tørreanlægget Afsnittet gennemgår de gældende regler på området, og de potentielle risici beskrives. Afslutningsvis er der foretaget en samlet vurdering af om det påtænkte anlæg opfylder reglerne, og en beskrivelse af nødvendige afværgeforanstaltninger for at sikre at reglerne opfyldes Eksisterende forhold Novopan oplagrer i dag træbrændsel i udendørs oplag. Oplaget udgør ca tons, og er forsynet med sprinkleranlæg til slukning af spontant opståede brande. Der forekommer ofte brande i oplaget der derfor overvåges hele tiden med henblik på slukning. Pudsestøv opbevares i siloer der er indrettet efter ATEX kravene med hensyn til brand- og eksplosionssikring Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Der er ikke vurderet at være nogen specielle risikobetonede forhold i anlægsfasen. Driftsfasen Da der anvendes urea frem for ammoniak i forbindelse med røggasrensningen er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der anvendes VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 29/129

31 ikke farlige stoffer i øvrigt i mængder der gør at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. NO x-reduktion ved SNCR-metoden (indsprøjtning af urea i fyrrummet) kræver etablering af indsprøjtningssystem i kedelrum, etablering af tanke til opbevaring af urea samt det nødvendige rørsystem til transport af urea mellem tanke og fyrrum. Endvidere vil der blive installeret et in situ anlæg til måling af NOx for regulering af den nødvendige mængde urea. Risikoforhold i driftsfasen omhandler således især to forhold; oplag af træmaterialer og gnistdannelse i tørreanlægget. Regler på området Træ er et brandbart materiale. Større oplag af træ kan udvikle store brande, hvis materialet antændes. Der kan også gå ild i fine støvpartikler med store overflader, når de hænger i luften eller ligger på gulvet, hvorved der er risiko for, at der sker en støveksplosion. Opbevaring af træ og træbearbejdning er omfattet at Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer (TF Visse). I produktionen er der for træ fire processer/oplag som medfører en forhøjet risiko: Oplag og neddeling af affaldstræ Oplag af træstøv Tørreanlægget Fyringsanlægget Som en del af myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning om byggetilladelsen for det ansøgte projekt, vil beskrivelser og vurderinger af foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af konsekvenser af et uheld, f.eks. brand, blive forelagt myndighederne. Der ud over vil der blive indsendt ansøgning om træbearbejdningsvirksomhed og træoplag til den stedslige brandmyndighed i henhold til TF Visse. Ansøgningen vil dokumentere, at oplag i fabriksanlægget og oplag i det fri vil ske i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, og at det vil blive placeret, indrettet og benyttet på baggrund af de af brandmyndigheden angivne vilkår. Oplag Oplag af træ på mere end 600 m² eller mere end m³ er omfattet af TF Visse. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 30/129

32 Oplag af og neddeling af affaldstræ Novopan vil modtage og neddele affaldstræ. Affaldet vil blive opbevaret på et udendørslagers samt et indendørs lager på i alt ca m². Udendørs oplag af affaldstræ skal i henhold til TF Visse opdeles for max. hver 400 m 2 (dog max m 3 ) med mindst 3 m brede friarealer og for max. hver m 2 med mindst 7 m brede friarealer. Ved stabling i større højde end 3 m over terræn skal der dog udlægges 7 m brede friarealer for max. hver m 2. Oplag omfattet af TF betragtes som højlager, hvis der oplagres i større højde end 6 m udendørs og over 8 m indendørs. Ved at følge reglerne i TF Visse vil en brand kunne blive begrænset til et mindre område og beredskabet vil have mulighed for at håndtere branden. Oplag af træstøv Oplag og håndtering af træstøv kan potentielt medføre brand og/eller eksplosion, da træstøv, når støvkoncentrationen er tilstrækkelig høj vil kunne medføre en eksplosionsagtig brand med et meget hurtigt brandforløb. På Novopan opbevares der allerede i dag træstøv i siloer. Oplaget vil blive indrettet efter ATEX-direktiverne (ATEX zone klassificering) samt efter Bygningsreglementet 2010 og Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag (TK Visse). I et silooplag er der risiko for selvantændelse, og derfor indrettes siloen med henblik på at reducere denne risiko. Det skal sikres, at der ikke er steder i siloen, hvor der ikke forekommer udskiftning af træstøv, endvidere skal det sikres at opholdstiden for træstøvet er så kort som mulig. Da fugt vil kunne starte en bioproces i træstøvet med risiko for, at de selvantændes, skal taget kondensisoleres så der undgås fugt fra tagets underside og der foretages løbende måling af vandindhold, temperatur og brandbare gasser for at kunne fange evt. selvantændelsessituationer i opløbet. Det er en langsomt udviklende proces, der leder til selvantændelse, og derfor vil der være tegn på en startende brand, inden den reelt opstår. Tegnene vil være forhøjede temperaturer og en tydelig stigning i mængden af brandgasser. Et godt detekteringssystem i form af et aspirationsanlæg, der via udtag og analyse af små prøver af luften giver mulighed for tidligt at detektere små stigninger i mængden af forbrændingsprodukter, gør at man hurtigt kan fortage tiltag, der kan minimere en forsat udvikling af branden. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 31/129

33 Til begrænsning af en evt. brand i siloen etableres et system til indblæsning af en inert gas; kvælstof (N 2) og kuldioxid (CO 2), som ved indblæsning vil fortrænge ilten og derved kvæle ilden, hvorved branden bremses, samtidig vil det være muligt at styre temperaturen. Kommer der atter ilt til det varme område, vil materialet brænde videre. Når målinger i siloen viser at branden er bremset, kan en nødtømning af siloen påbegyndes. Nødtømningen foregår i to omgange. Først udføres det, der kan kaldes en kontrolleret tømning, og derefter en reel nødtømning. Til kontrolleret tømning vil det konventionelle system benyttes, og nødtømningsåbninger i siden på siloen holdes lukkede, da åbning af disse vil betyde øget ilttilførsel hvorved ilden vil genopblusse. Detekteringssystemet er udformet, så det til en hvis grad kan detekteres, hvor i siloen branden er opstået. Derfor vil man forsøge at tømme de uberørte områder til dagsiloerne og derigennem reducere mængden i siloen. Under hele den kontrollerede tømning indblæses fortsat inert gas og siloen overvåges via det dertil indrettede detekteringssystem. Ved åbning af port til silo må det forventes at den sovende brand vil genstarte, da materialet stadig er varmt. Når der er gravet det sidste stykke ind til det brændende materiale, skal dette materiale køres ud på en befæstet plads på værkets område, hvor det lokale beredskab kan slukke med vand eller skum. Hvis situationen opstår, benyttes Novopans eksisterende plads til formålet. Det skal sikres, at der er mulighed for at bringe vand eller skum op på toppen af siloerne for at forhindre en støveksplosion, lige som det skal være muligt at afskære evt. transport bånd således at en brand i transportbåndet ikke spredes til andre områder. Transportanlægget skal derudover kunne standses ved betjening af nødafbrydere, anbragt på hensigtsmæssige steder. Fælles for disse transportanlæg er, at de er fuldstændig lukket i udførelse uden risiko for støvudslip til omgivelserne, og brandbeskyttet med gnistdetektering og vandtågeslukning. Siloerne skal være i deres egen brandsektion og der skal etableres brandventilation således at det er muligt at røgaflaste til det fri. Opbevaring, fyldning, tømning samt transport af træstøv skal ligeledes ATEX vurderes og de nødvendige forholdsregler skal iværksættes. Såfremt ATEX vurderingen angiver at det er nødvendigt, skal der etableres eksplosionsaflastning i siloen. Tørreanlægget Da en del af tørreluften er røggas, vil iltprocenten være lavere end i andre typer tørrere. Det betyder, at eventuelle smågnister ved indgangen til tørreren ikke kan/ har svært ved at antænde spånerne. Det er også her fug- VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 32/129

34 tigheden er højest. Ved udgangen af tørreren, hvor der er lav fugtighed, er eventuelle gnister ikke længere til stede. For at mindske risikoen for støveksplosioner er der i den tørre del af processen installeret gnistdetektering samt efterfølgende slukning ved hver procesovergang. For at få udskilt så meget støv (dækspåner) som muligt inden luftblandingen ledes til vådelektrofilter, er der installeret et antal cykloner som grovudskillere. Disse cykloner er brandmæssigt sikret med vanddyser. Anlægget forsynes i nødvendigt omfang med gnistdetekteringsanlæg og slukningsanlæg samt eksplosionsklapper og paneler såfremt ATEX vurderingen finder det nødvendigt. Tørreanlægget skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i TF Visse Kumulative forhold Det vurderes samlet at anlægget, i forhold til brand, vil overholde det af samfundet krævede minimumsniveau for sikkerhed, og at anlægget vil blive opført og indrettet, så der kan opnås en tilfredsstillende tryghed mod brandspredning og støveksplosioner. Der forventes ikke at være forhold i omgivelserne der kan give anledning til kumulative effekter i forhold til brand og eksplosion alternativet Ved 0-alternativet fortsættes produktionen med de eksisterende tørreanlæg og kraft 5, dvs. der er ikke mulighed for at forbrænde frasorteret genbrugstræ, der må bortskaffes på anden vis. Kraft 5 er kun godkendt til at forbrænde bark, flis og pudsestøv. Oplaget af brændsel fra genbrugstræ skal derfor erstattes af godkendte brændsler, der vil indebære samme risiko, dog afhængig af oplagets størrelse. De nuværende pudsestøvssiloer der er godkendt af brandmyndighederne forbliver uændrede i forhold til i dag. Der vil desuden fortsat blive anvendt urea til De-NO x anlægget, dvs. der vil heller ikke i 0-alternativet opbevares farlige stoffer i mængder der gør at Novopan er omfattet af risikobekendtgørelsen Afværgeforanstaltninger Der etableres diverse foranstaltninger, udover de lovpligtige, for at reducere risikoen for eksplosion og brand i nye anlæg på Novopan. Det drejer sig bl.a. om følgende: Området, herunder siloer og transportanlæg overvåges af et fuldt dækkende aspirations brandalarmeringssystem. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 33/129

35 Sluknings- og eksplosionsbarrierer skal forhindre at brand/eksplosion kan brede sig til flere anlæg. Transportanlægget udstyres med støvfilteranlæg, der kan holde støvkoncentrationen så lav som muligt samt forhindre støvspredning til omgivelserne. Temperaturovervågning i træstøvrørene til brændere, som udkobler anlægget ved tilbagebrænding. Video-overvågning på strategiske steder med henblik på overvågning i tilfælde af brandalarm eller driftsforstyrrelser. Områder bliver inddelt i relevante brandsektioner, med henblik på at reducere risikoen for brandspredning og eksplosion. Regelmæssig rengøring skal begrænse mængden af støv i anlæggene. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for området således at det sikres, at der kan handles proaktivet såfremt et uheld eller brandhændelse opstår Overvågning Ud over det i ovenstående afsnit nævnte overvågning af driftsparametre er der ikke vurderet at være behov for overvågning. ATEX vurdering udmøntes i APV-plan og derudover vil beredskabsplanen udgøre overvågningsredskaber til sikring af de på virksomheden relevante risikoforhold. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 34/129

36 7. Luftforurening I Novopans reviderede ansøgning om miljøgodkendelse af tørreanlægget fra 13. april 2015 er der foreslået emissionsgrænser for anlægget. Emissionsgrænserne er foreslået på baggrund af BAT og forventes at kunne overholdes under anvendelse af det nye elektrofilter Metode Det er opsat to scenarier for at belyse virkningen af det nye anlæg med hensyn til luftforurening: Et før-scenarie som er situationen med afkast fra kraft 5 og tørreovne (P0-P5) og intet vådelektrofilter (2011). Et efter-scenarie, hvor kraft 5 og P0-P5 erstattes med det nye direkte fyrede tørringsanlæg, som kobles til vådelektrofilteret (1. jan. 2017). Derudover bliver den kumulative effekt vurderet. Emissionerne i de to scenarier beregnes med forudsætning om at anlægget kan opfylde de foreslåede emissionskrav. Ændringerne i skorstenshøjden på anlægget vil medføre ændringer i immissionsbidraget til omgivelserne, disse vil blive sammenholdt med B-værdierne i luftvejledningen. Denne vurdering er baseret på OML beregningerne i Bilag D. Der er samtidig udført beregning af våd- og tørdeposition af kvælstof, forsurende stoffer, formaldehyd og metaller i Bilag D. Beregningerne er Tørdeposition er atmosfærens turbulente afsætning af stofferne til jord - overfladen, som både kan være et landområde eller et vandområde. Størrelsen af tørdepositionen afhænger af typen af overflade, stoffets fysiske og kemiske egenskaber samt en lang række andre forhold, heraf mikroklimatiske. Ved våddeposition vasker nedbøren stofferne ud af luften og processen afhænger ikke af jordoverfladens beskaffenhed, men er dog afhængig af stoffets polaritet og vandopløselighed. Beregningernes resul- VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 35/129

37 tater anvendes i de følgende afsnit omkring overfladevand og natur og omtales derfor ikke yderligere i dette afsnit. Beregningerne af luftemissionens bidrag og spredning til omgivelserne er foretaget ved hjælp af PC-programmet OML-multimodellen version 6.01, Modellen er udviklet af Danish Center for Environment (DCE). OML-Multi er udviklet til beregning af spredning og opblanding af punktkildeemissioner i det omgivende miljø under hensynstagen til bl.a. den anvendte skorstensudformning og røggassens temperatur og vertikale hastighed samt påvirkning af både de omkringliggende bygninger- og anlæggets egen bygning. OML-beregningerne er udført med OML 6.01 og brug af 1 års meteorologidata fra Kastrup, Depositionsberegningerne er udført med samme model men med brug af 10 års meteorologidata fra Aalborg, Eksisterende forhold Efter aftale med Syddjurs Kommune er eksisterende forhold, de forhold der var gældende ved udgangen af 2011, og som er anvendt ved beregningerne af luftforureningen for eksisterende forhold. Reelt er der, for at fremskynde reduktion af luftforureningen allerede etableret i vådt elektrofilter i 2013, men det er der ikke taget hensyn til i beregningen for eksisterende forhold. Novopan har en række små afkast fra udsug, ventilation og tørreovne, samt i 2011 et afkast fra Kraft 5 med en afkasthøjde på 70 m. De små afkast indeholder kun træstøv og formaldehyd og vil derfor kun blive taget med i forbindelse med vurderingen af den kumulative effekt af disse to forurenende stoffer. Der er cyklonudskillere eller posefiltre på de fleste mindre afkast. Kraft 5 er et 27 MW energianlæg (indfyret effekt 32 MW) fyret med affaldstræ, hvor røggassen føres igennem to cykloner før det føres ud af skorstenen. For før-scenariet i Tabel 7-1 er emissionskoncentrationerne fundet på baggrund af præstationsmålingen for Kraft 5 fra 25. oktober Emission fra øvrige afkast er målinger fra juni Tabel 7-1 Oversigt over emissionskoncentration, kildestyrke, B-værdi og den beregnede emission i kg/år for de forurenende stoffer i før-scenariet. Emission Kraft 5 Emission Kraft 5 Emission øvrige afkast Mængde pr år v driftstimer Enhed [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [kg/år] Totalstøv NO₂ SO₂ VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 36/129

38 HCHO NH₃ - As 0,06 0,79 24 Cd 0,04 0,55 17 Cr 0,02 0,22 7 Cu 0,07 0,93 28 Hg 0,05 0,70 21 Ni 0,002 0,03 1 Pb 0,24 3, Diffust støv Ud over støv fra faste afkast, som er beskrevet ovenfor kan støv forekomme i tørre blæsende perioder fra diffuse kilder. Diffuse kilder er oplag af råvarer, neddeling af træ samt kørsel i udeområder. Diffuse støvgener forebygges via overrisling med vand fra sprinklere eller vandingssystemer. Samtidig fejes områderne og området renholdes. På trods heraf, kan der i tørre blæsende perioder forekomme ophvirvling af støv Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Anlægsarbejderne på Novopan i forbindelse med det nye tørreanlæg er relativt begrænsede, og påvirkningen af den lokale luftkvalitet som følge heraf vurderes at være uden betydning. Dog kan der eventuelt forekomme diffuse støvgener fra kørsel med lastbiler og entreprenørmateriel i byggeperioden under tørre perioder. Desuden vil der være brændstofemissioner fra et øget antal lastbiler og entreprenørmaskiner. Der vil forekomme øget trafik fra håndværkere og leverancer til virksomheden, men det vil ske i perioder og i løbet af byggefasen vurderes det, at der vil være tale om gennemsnitligt 1-2 yderligere biler/transporter pr. dag. De nævnte maskiner og udstyr kan alle blive anvendt i anlægsfasen, men det er ikke fastlagt, hvilke der vil forekomme i forbindelse med det konkrete projekt. Der vil blive stillet krav til den valgte entreprenør om at begrænse luftemissioner mest muligt og anvende eldrevet materiel, hvor muligt og hensigtsmæssigt. Miljøregulering af anlægsaktiviteter er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni Bekendtgørelsen fastsætter regler for anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter, herunder bygge- og anlægsarbejder og om forebyggelse forurening fra aktiviteterne. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 37/129

39 Inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, skal det anmeldes til Syddjurs Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for anlægsfasens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder aktiviteternes fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan Syddjurs Kommune fastsætte vilkår for aktiviteterne. Driftsfasen Af Tabel 7-2 fremgår de beregnede luftemissioner for det fremtidige anlæg (efter-scenariet) og ændringen i forhold til de eksisterende forhold i 2011 (før scenariet). Kolonnen med Ændring viser at emissionerne af tungmetaller i efterscenariet falder sammenlignet med før-scenariet, med undtagelse af nikkel, der øges med 0,1 kg/år. Emissionskoncentrationen for efter-scenariet er fastlagt på baggrund af grænseværdierne, der er søgt om i miljøansøgningen for tørreanlægget af 13. april 2015 og fordelingen af tungmetaller er baseret på faktiske målinger fra 2014 (dvs. efter etablering af vådelektrofilteret), hvorimod emissionerne i før-scenariet er fastlagt på baggrund af faktiske målinger i Denne forskel i opgørelses metode kan være baggrunden for stigning i Ni-emissionen, så der ikke er tale om en reel stigning. Det vil blive efterprøvet ved målinger når tørreriet er etableret. Emissionen af øvrige tungmetaller og formaldehyd falder på grund af nedlæggelsen af de gamle tørreanlæg (P0-P5) og den forbedrede luftrensning, der sker i det våde elektrofilter. Der forekommer som en ny emission et mindre udslip af ammoniak grundet SNCR-anlægget. Denne emission kan ikke helt undgås ved NO x rensningen, men kan minimeres gennem styring af urea tilsætningen, så der ikke tilsættes mere end højst nødvendigt for at NO x grænseværdien overholdes. Tabel 7-2 Oversigt over emissionskoncentration, kildestyrke, B-værdi og den beregnede emission i kg/år for de forurenende stoffer i efter-scenariet, samt ændringen fra førscenariet i 2011 til efter-scenariet i 2017 Emission tørreanlæg Emission tørreanlæg Emission øvrige afkast Mængde pr år v driftstimer Ændring Enhed [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [kg/år] [kg/år] Totalstøv NO₂ SO₂ HCHO NH₃ VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 38/129

40 As 0,03 0, ,1 Cd 0,04 0, ,1 Cr 0,01 0,06 2-4,9 Cu 0,07 0, ,0 Hg 0,05 0, ,6 Ni 0,00 0,03 1 0,1 Pb 0,34 3, ,7 Immission Skorstenens højde fastlægges bl.a. ud fra Miljøstyrelsens grænseværdier for, hvor meget af et givet stof, Novopans afkast må bidrage med til koncentrationen i nærmiljøet (immission) i de relevante højder. Disse kaldes B-værdier, se tabelteksten til Figur 7-1. Begreberne Emission og Immission ses forklaret i Figur 7-1 nedenfor. Forudsætningerne for Novopans beregning fremgår af bilag D. Figur 7-1 Virksomhedens bidrag til immissionskoncentrationen i omgivelserne B- værdien skal være overholdt i 1,5 m's højde, og på facader af nærtliggende bygninger. I Tabel 7-3 er det beregnet hvor meget de enkelte stoffer fra afkastet skal fortyndes for at B-værdierne i omgivelserne kan overholdes. Heraf fremgår det, at Hovedgruppe 1-stofferne arsen (As), cadmium (Cd), krom (Cr) og nikkel (Ni) har den højeste spredningsfaktor og dermed er dimensionerende for skorstenshøjden. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 39/129

41 Tabel 7-3 Tabellen indeholder emissionskoncentration, kildestyrke, B-værdi og den deraf beregnede spredningsfaktor for de forurenende stoffer i afkastet fra elektrofilteret. Emissionkoncentration Kildestyrke tørreanlæg Kildestyrke øvrige B-værdi Sprednings- faktor Tørreanlæg kilder v. 11 % O₂ [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [mg/m3] [m3/s] Enkeltstoffer Totalstøv , NO₂ , NH ,3 323 TOC HCHO ,4 0, Lugt HCl , HF , CO SO₂ , As 0,03 0,296 0, Cd 0,04 0,420 0, Cr 0,01 0,055 0, Cu 0,07 0,665 0,01 67 Hg 0,05 0,484 0, Mn 0,04 0,388 0, Ni 0,003 0,030 0, Pb 0,34 3,326 0, VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 40/129

42 Emissionkoncentration Kildestyrke tørreanlæg Kildestyrke øvrige B-værdi Sprednings- faktor Tørreanlæg kilder v. 11 % O₂ [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [mg/m3] [m3/s] Co 0,0012 0,011 0, V 0,0002 0,002 0, Sb 0,0072 0,070 0, Tl 0,0066 0,064 0, Stofgrupper Hoved gr. 1 Ni, Cd, Cr og As 0,08 0,80 1,11E-05* Hoved gr. 2 Hg, Tl, Sb, Pb, Co, Cu, Mn og V 0,52 5,0 3.60E-04* * Br-værdi jf. Luftvejledningen af 2001, pkt Ved beregning af kildestyrken som anvendes til OML beregningen er de aktuelle våde luftmængder ved 17 % O₂ omregnet til tør luftmængde ved 11 % O₂, idet emissionsgrænseværdien er angivet ved denne standardtilstand. Luftmængden er herved omregnet fra den aktuelle værdi på 40,5 Nm³/s, våd luft til 9,5 Nm³/s tør luft. Herved kompenseres for den øgede lufttilførsel der sker i tørreriet, så der ikke indregnes en fortynding af røggassen før den sammenlignes med grænseværdien. Dette er ikke tilladt jf. danske regler. Omregningerne fremgår af Tabel 7-4. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 41/129

43 Tabel 7-4 Fysiske egenskaber for skorsten og røggas fra elektrofilteret. Parameter Værdi Enhed Skorstenshøjde 35,9 (35*) m Indvendig diameter 1,9 (3,08*) m Udvendig diameter 2 (3,1*) m Temperatur 76 C Vandindhold 40,2 Vol % Volumenstrøm, våd 17 % ilt 40,5 Nm³/s Volumenstrøm, våd 11 % ilt 16,2 Nm³/s Volumenstrøm, tør 11 % ilt 9,7 Nm³/s Generel bygningsmæssig højde** 13,8 m * Aktuel dimension ** Beregningsmæssig bygningshøjde (smal bygning: HB = (25 m + 2*8,2 m)/3) Der er udført OML-beregning for Hovedgruppe 1-stoffer, Formaldehyd og træstøv i Bilag D, der viser, at en skorstenshøjde på 35,9 m vil overholde B-værdien for Hovedgruppe 1 stofferne og derved B-værdien for alle andre stoffer også. Resultatet af beregningen fremgår af Tabel 7-5. Ved OML beregningen er kildestyrken i g/s af de 3 parametre, jf. Tabel 7-3 indsat i OML modellen sammen med den aktuelle, våde luftmængde på 40,5 Nm³/s. Herved sikres en korrekt beregning af spredningen og skorstenshøjden. Tabel 7-5 Resultat af OML beregning Forurenende komponent Afkastshøjde (m) Immission (µg/m 3 ) Afstand (m) Retning (grader med uret i forhold til nord) Br-værdi (µg/m 3 ) Hvdgr.-1 35,9 9,07E ,11E-02 Formaldehyd 35,9 75,6 (15)* Træstøv 35,9 75,6 (15)* *Højeste immission uden for grunden. Lugt og støvgener B-værdien for støv er overholdt i alle afstande og retninger efter installationen af vådelektrofilteret og det nye tørreri. Håndtering af gener fra diffust støv indgår på virksomheden som en væsentlig del af driften og som brandhæmmende tiltag, og der er en række foranstaltninger implementeret. Det nye tørreanlæg vil ikke ændre væsentligt på dette. Håndtering og forbrændingen af store mængder træaffald vil i korte perioder kunne give diffus lugt i de nærmeste omgivelser. Det nye tørreanlæg vil have en mere effektiv udbrænding af træaffaldet, og det nye vådelek- VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 42/129

44 7.4. Trafik trofilter vil desuden kunne udvaske en del af de resterende organiske forbindelser fra røggassen, herunder lugtende stoffer. Novopan forventer derfor fortsat, at den gældende lugtgrænse på 10 LE/m 3 i omgivelserne vil kunne overholdes. I forbindelse med bortfald af fuel-olie-transporter forventes et fald i antallet af tunge transporter til virksomheden. Den øgede andel af genbrugstræ medfører en øget produktion af brændsel, der vil blive transporteret i lukkede systemer på virksomheden. Det forventes således ikke at blive nødvendigt at tilkøbe brændsel. Tabel 7-5 Oversigt over estimerede trafikmængder af tung trafik før og efter det ansøgte projekt. Trafik Før Efter Ændring Fuel-olie Slagger Som angivet i miljøansøgningen forventes antallet af transporter med råvarer og færdigvarer ikke ændret, og vil fortsat udgøre omkring 100 lastbiler om året. Den samlede mængde tung trafik til/fra virksomheden reduceres dermed med 40 transporter/år. Transportvejene vil være de samme som hidtil og transport vil kun ske på hverdage i dagtimerne Deposition Resultat af depositionsberegningerne fremgår af Bilag C, og resultaterne er anvendt i afsnit 12 om Natur, plante- og dyreliv Kumulative forhold Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, der i kumulation med det nye tørreanlæg kan forårsage kumulative effekter vedrørende luftforurening. Kumulative effekter er relevante i forhold til vurdering af deposition og diffuse støvgener. Bidrag til depositioner fra eksisterende varmeværker (Ryomgaard og Auning) og eventuelle andre kilder i området er allerede indregnet i baggrundsdepositionerne og der er derfor ikke foretaget yderligere vurderinger af disse baggrundsbidrag. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 43/129

45 alternativet 0-alternativet vil indebære at det eksisterende tørreri bevares og at tørring sker med rent træ, dvs. bark, flis og pudsestøv. Da det våde elektrofilter bevares og der ikke kan anvendes brændsel fra genbrugstræ i kraft 5, må det forventes at der i 0-alternativet sker et mindre fald i emissionen af tungmetaller i forhold til den eksisterende situation (2011), mens de øvrige emissioner til luft forbliver stort set uændrede. Til gengæld vil genanvendelse af træ fra genbrugsstationer i området falde markant, da Novopan er en af de største aftagere af dette produkt Afværgeforanstaltninger Projektet er i sig selv et afværgetiltag, idet omlægning af produktionen til nyt tørreanlæg med de-no x-anlæg og vådelektrofilter vil betyde en reduceret emission af støv, tungmetaller, NO X mv. set i forhold til emissionen i 2011, og der vurderes ikke at være grundlag for øvrige afværgeforanstaltninger Overvågning Emissionskontrol på afkast fra det våde elektrofilter gennemføres i overensstemmelse med kravene i forbrændingsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 20. december 2012). Dog vil kontinuert måling af støv ikke være muligt på grund af vandindholdet. Måling af støv foreslås foretaget som præstationsmålinger. Vedligeholdelse og kontrol af det våde elektrofilter sker på nuværende tidspunkt i overensstemmelse med vilkår 36 i Syddjurs Kommunes miljøgodkendelse af vådelektrofilter af juni Dette forventes suppleret med nye vilkår til kontrol i den kommende miljøgodkendelse af tørreriet. Eftersyn og kontrol omfatter endvidere alarmsystemer på SNCRanlægget, hvor funktionssvigt kan give anledning til en øget forurening eller driftsforstyrrelser. For cyklonbatteriet vil der være en risiko for tilstopning i forbindelse med askeudtag og deraf forøget emission fra cyklonerne. Dette undgås ved regelmæssige, daglige tilsyn af cyklonerne og ved installering af tømningsalarmer. Novopan opsamler i øvrigt observationer og hændelser vedrørende driftsproblemer til et vedligeholdelsessystem, hvorefter reparationer gennemføres på planlagte stopdage. Akutte hændelser afhjælpes dog øjeblikkeligt. Der stilles således vilkår til overvågning af luftemissioner i virksomhedens miljøgodkendelser og det er ikke vurderet nødvendigt med yderligere overvågningstiltag. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 44/129

46 8. Klima Forbrændingen af affaldstræ kan påvirke klimatiske forhold ved udledningen af drivhusgasserne CO₂, CH 4 og N 2O. Hos Novopan udnyttes varmen til tørring af træ i det direkte fyrede tørringsanlæg. Regeringens klimatilpasningsstrategi fokuserer på nødvendigheden af, at der sker en national tilpasning til klimaændringerne. Regeringen lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende, og at myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer Metode CO 2 emission fra fyringsanlægget er beregnet ved at gange energiindholdet i brændslet der anvendes, med en gennemsnitlig emissionsfaktor fra anerkendte kilder. Der anvendes en gennemsnitlig emissionsfaktor for træ, oplyst af Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) på 112 kg CO 2/GJ 3, 11 g CH 4/GJ og 4 g N 2O/GJ. Den samlede påvirkning beregnes i CO₂-ækvivalenter, hvor omregningsfaktorerne der omsætter stofemission til CO₂ emission for CO₂, CH 4 og N 2O er hhv. 1, 25 og jf. Energistyrelsen. Den fremtidige emission er beregnet ud fra anvendelsen af de samme emissionsfaktorer men med en reduceret effekt fra: 34 MW indfyret (kraft 5 med træbrændsel) + 17 MW indfyret (kraft 6 med fuelolie) 3 DCE emissionsfaktorer 2013: COMBUSTION IN ENERGY AND TRANS- FORMATION INDUSTRIES: Wood and Wood Products 4 Energistyrelsen: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, notat, juni VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 45/129

47 til: 43 MW indfyret (nyt energi- og tørreanlæg med træbrændsel). Træ som brændselskilde betegnes normalt som CO₂ neutralt jf. Energistyrelsens anbefalinger, derfor vil beregningen blive foretaget med og uden CO₂ bidraget fra træfyring. Bidraget fra CH 4 og N 2O medregnes til klimaeffekten i alle tilfælde. Vurdering af effekter i forhold til klimatilpasning foretages ud fra Syddjurs Kommunes klimatilpasningsplan Baseret på planens kort over sandsynligheder for oversvømmelser på Novopan og et mere detaljeret oversvømmelseskort vurderes risikoen for at det nye tørreri bliver oversvømmet, og der beskrives hvilke forholdsregler Novopan har taget i forhold til dette Eksisterende forhold CO 2 emissionen fra Novopan i 2011 kan beregnes til følgende. Tabel 8-1 Beregning af emission af CO₂ ækvivalenter fra Novopan i 2011 CO₂ beregninger Novopan FØR scenarie (2011) Parameter Enhed Kraft 5 Spidslastcentral Brændsel - Affaldstræ Fuelolie Indfyret effekt MJ/s (MW) Indfyret effekt GJ/år CO2 emissionsfaktor Kg CO2/GJ ,4 CH4 emissionsfaktor (25 CO2- ekv.) N2O emissionsfaktor (298 CO2- ekv.) g CO2-ækv./GJ g CO₂-ækv./GJ , CO2+ CH4 + N2O emission i alt tons CO₂-ækv./år Klimagasser fraregnet CO2 emission fra træforbrænding tons CO₂-ækv./år Klimatilpasning Beregninger med klimamodeller viser, at øget drivhuseffekt fører til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI s beregninger viser f.eks., at ekstreme regnskyl forventes at blive ca. 20 procent kraftigere end i dag, og at der imødeses en generel havniveaustigning på 0,15-0,75 meter både ved Vestkysten og i de indre danske farvande. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 46/129

48 Kystnære områder forventes derfor i fremtiden at blive påvirket af stigende vandspejl, og kraftigere storme forventes at medføre højere stormflodsvandstande. Det betyder bl.a. forøget risiko for oversvømmelse, samt at der skal tages særlige forholdsregler ved nybyggeri på havnefronten. Overordnet set er det den enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelse. Der er ingen love eller regulativer, der fastlægger krav til en sådan beskyttelse. Ifølge Syddjurs Kommunes Klimatilpasningsplan, 2014 og kommunens oversvømmelseskort er der på Novopans grund både områder med lav oversvømmelses-sandsynlighed og områder med medium sandsynlighed. Sandsynligheden er størst ved brændselsstakkene i de åbne arealer bag virksomheden (se sandsynlighedskort, Figur 8-1). Figur 8-1 Sandsynlighedskort, jf. Syddjurs Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Sandsynlighedskortet er groft regnet i grid på 100x100 meter og årsager til kortlægning skal derfor granskes ved mere detaljeret undersøgelse af lokaliteten. Kortlægningerne der ligger til grund for udpegningen er således 2 nedbørscenarier svarende til skybrudhændelser med gentagelsesperioder på 20 og 100 år fremskrevet til år En 20 års skybrudshændelse svarer således til at hændelsen indtræffer 1 gang hvert 20 år. Hændelserne stammer fra Syddjurs Kommunes klimatilpasningsplan, 2014 som simulerer, hvor oversvømmelser vil kunne forekomme til en given hændelse (se oversvømmelseskort, Figur 8-2). Oversvømmelseskortet vi- VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 47/129

49 ser, at området primært afvander mod syd til nærliggende vandløb. Hændelserne er ikke kortlagt med vanddybder, men det vurderes, at der ikke er større gener forbundet med skybrud på lokaliteten. Figur 8-2 Oversvømmelseskort 8.3. Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen I anlægsfasen vil der over en periode på ca. et år være en forøget CO₂ emission på grund af emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler med materialer. Der er mange forskellige aktiviteter på en byggeplads, der giver anledning til CO₂ emission, herunder: Indirekte CO₂ emission fra elforbrug til udstyr Brændselsemissioner fra dozere, grave- og læssemaskiner. Brændselsemissioner fra lastbiler Der vil forekomme øget trafik fra håndværkere og leverancer til virksomheden, men det vil ske i perioder og i løbet af byggefasen vurderes det, at der vil være tale om gennemsnitligt 1-2 yderligere biler/transporter pr. dag. De nævnte maskiner og udstyr kan alle blive anvendt i anlægsfasen, men det er ikke fastlagt, hvilke der vil forekomme i forbindelse med det VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 48/129

50 konkrete projekt. Novopan vil stille krav til den valgte entreprenør om at begrænse CO₂ emissioner mest muligt og anvende eldrevet materiel, hvor muligt og hensigtsmæssigt. Miljøregulering af anlægsaktiviteter er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni Bekendtgørelsen fastsætter regler for anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter, herunder bygge- og anlægsarbejder og om forebyggelse forurening fra aktiviteterne. Inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, skal det anmeldes til Syddjurs Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for anlægsfasens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder aktiviteternes fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan Syddjurs Kommune fastsætte vilkår for aktiviteterne. Driftsfasen Den fremtidige CO 2 emission fra Novopan i driftsfasen kan beregnes til: Tabel 8-2 Fremtidig CO₂ emission fra Novopan CO₂ beregninger Novopan EFTER scenarie (2017) Parameter Enhed Tørringsanlæg Brændsel - Affaldstræ Indfyret effekt MJ/s (MW) 43 Indfyret effekt GJ/år CO2 emissionsfaktor Kg CO2/GJ 112 CH4 emissionsfaktor (21 CO2-ekv.) g CO₂-ækv./GJ 275 N2O emissionsfaktor (310 CO2-ekv.) g CO₂-ækv./GJ 1192 CO2+CH4+N2O emission i alt tons CO₂-ækv./år Klimagasser fraregnet CO₂ emission fra træfyring tons CO₂-ækv./år Sammenlignet med situationen i 2011 vil CO 2 emissionen i 2017 efter etablering af det nye tørreri mindskes med tons CO₂ækvivalenter/år, selvom den indfyrede mængde af træ øges, idet støttefyring med tons fuelolie/år samtidig bortfalder. Anlægget reducerer derved klimaforandringer forårsaget af Novopan. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 49/129

51 Klimatilpasning Det nye tørreri placeres mellem det eksisterende vådelektrofilter og brændselsstakken og ligger derved delvist i det område der har medium sandsynlighed for oversvømmelse. Oversvømmelse vil dog primært ske i den sydlige del af området. Der kan være en risiko for at elektriske installationer ødelægges under eventuel oversvømmelse og, at der måske kan ske forurening fra udsivning fra oplag af kemikalier ved elektrofilteret. Det skønnes dog, at det nye tørreri ikke vil blive påvirket væsentligt af oversvømmelser, idet anlægget indrettes så det er sikret mod dette. Det omfatter: Kemikalier og eltavler er placeret 1 m over jorden Transformere placeres forhøjet eller med kant omkring der sikrer mod oversvømmelse I værste fald vil driften af det nye anlæg blive lukket ned for at beskytte elinstallationerne Kumulative forhold Da emissionen af CO₂ ækvivalenter fra Novopan reduceres som følge af tørreriet og da projektet ikke forårsager betydelig forøgelse af transporter, vil der samlet set være en positiv kumuleret effekt på klimaet. Der vurderes ikke at være en væsentlig risiko i forbindelse med oversvømmelser, og dermed heller ikke en kumulativ effekt på dette område alternativet I 0-alternativet vil den beskrevne situation i 2011 fortsætte, og der opnås ikke den reduktion af CO₂ emissionen på tons CO₂ ækvivalenter pr. år som beskrevet ovenfor Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være grundlag for særlige afværgeforanstaltninger udover, hvad der er beskrevet ovenfor Overvågning Der vurderes ikke at være behov for monitering af de klimatiske forhold, idet anlægsdesignet definerer CO₂-bidraget. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 50/129

52 9. Støj og vibrationer I dette kapitel er der foretaget en vurdering af projektets støjmæssige konsekvenser. Der beskrives indledningsvist generelle forhold omkring støj samt de gældende regler for regulering af virksomheders støjpåvirkning. Afsnittet omhandler herefter støj, vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd fra Novopan Metode Støjbelastningen i anlægsfasen omfatter en kvalitativ vurdering af støj. Vurderingen baseres på en overordnet vurdering af anlægsarbejdernes omfang og generel viden om støj fra anlægsarbejder. Støjbelastning i driftsfasen omfatter vurdering af støj fra; Drift af tørreanlæg, fra andre kilder samt andre eventuelle kumulative forhold. Modelberegningen af den eksterne støj er foretaget af Niras og beskrevet i støjhandlingsplanen. Vurdering af støj fra vejtrafik. Interne kørsler er inddraget i støjhandlingsplanens beregninger. Der er gennemført overordnede vurderinger af de støjmæssige konsekvenser, som den ændrede trafik vil medføre uden for virksomhedens areal. Herudover vurderes vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd. Der tages udgangspunkt i oplysninger fra støjhandlingsplanen; Støjhandlingsplanen , Ekstern Støj, januar 2013, udarbejdet af Niras herefter støjhandlingsplanen. Detaljerede beregningsforudsætninger og resultater fremgår af støjhandlingsplanen som er vedlagt som bilag E. Projektets påvirkning på virksomhedens støjudbredelse inkluderer derudover også trafik på virksomheden og i omgivelserne. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 51/129

53 Definition og grænseværdier Styrken af en støjpåvirkning måles og/eller beregnes i db(a). db(a) står for deci Bell, hvor (A) angiver, at lydstyrken er bestemt med en følsomhed, der svarer til den menneskelige hørelse. Decibel skalaen er en logaritmisk skala. Dette betyder, at den er indrettet således, at en fordobling af lydtrykket (støjen) svarer til 3 db(a). Den menneskelige hørelse er indrettet således, at der i praksis skal en forøgelse på ca. 10 db(a) til før støjniveauet opfattes dobbelt så højt. Figur 9-1 viser eksempler på støjniveauer for udvalgte aktiviteter. Figur 9-1 Støjbarometer, der viser støjniveauer ved udvalgte aktiviteter Støj fra virksomheder reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 5 via Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 5/1984 (Miljøstyrelsen 5 Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) med senere ændringer VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 52/129

54 1984). Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte virksomheds matrikel. Det vil sige, at den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden plus al kørsel, der foregår på virksomhedens areal. Virksomhedsstøjen deles op i en dagperiode (kl ), en aftenperioden (kl ) og en natperiode (kl ). I boligområder og rekreative områder stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i dagperioden. Der skelnes desuden mellem hverdage, lørdage og søn- /helligdage. Støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder, at den enkelte virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne, der er fastsat i forhold til områdets arealanvendelse, se Tabel 9-1. Tabel 9-1 Vejledende støjgrænser (Miljøstyrelsen ) Områdetype Mandagfredag kl Lørdag kl db(a) Mandagfredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) 1 Erhvervs- og industriområder 2 Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3 Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder, boliger beliggende i åbent land Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6 Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder. Særlige naturområder For støj gælder det i øvrigt, at der skal tages udgangspunkt i den maksimale driftssituation på døgn/timebasis (referencetidsrum) og ikke i forhold til et maksimalt antal driftstimer pr. år. 6 Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra industrivirksomheder VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 53/129

55 I (Miljøstyreslen, )er der fastsat vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Tabel 9-2 Vejledende støjkrav for vejtrafikstøj. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi Lden 53 db Lden 58 db Lden 63 db Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj fra anlægsarbejder. I forbindelse med midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder nedrivning, der er forbundet med støj eller støv, skal bygherren anmelde dem til kommunen. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af anmeldelsen fastsætte vilkår for bl.a. støj. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Lavfrekvent støj og infralyd stammer primært fra maskiner, ventilationsanlæg eller industrianlæg, men kan også stamme fra entreprenørmaskiner, lastbiler og skibsmotorer. Infralyd kan stamme fra både større og mindre industrianlæg. Vibrationer udbredes gennem terræn og dæmpes meget over afstand. Det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand af nogle få hundrede meter. Miljøstyrelsen har fastlagt vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd, samt vibrationer indendørs i boliger (Miljøstyrelsen, ). Tabel 9-3 Vejledende støjkrav for lavfrekvent støj og infralyd. Lavfrekvent støj (A-vægtet niveau: Hz) Infralyd (Gvægtet lydniveau) Beboelsesrum herunder i børneinstitutioner Aften/nat (18-07) 20 db 85 db Dag (07-18) 25 db 85 db Kontorer, undervisning og andre lign. støjfølsomme rum 30 db 85 db Øvrige rum i virksomheder 35 db 90 db 7 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje 8 Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 54/129

56 De anbefalede grænseværdier for vibrationer er: 75 db i boliger i boligområder (hele døgnet), børneinstitutioner og slignende, og boliger i blandet bolig / erhvervsområde i aften- og natperioden (kl ) 80 db i boliger i blandet bolig / erhvervsområde i dagperioden (kl ) og kontorer, undervisningslokaler m.v. 85 db i erhvervsbebyggelse. Grænseværdierne for vibrationer gælder for det KB-vægtede accelerationsniveau, målt på den måde som er beskrevet i orienteringen (Miljøstyrelsen, 1997) Eksisterende forhold Beregningerne af Novopans støjbidrag i omgivelserne viser, at grænseværdierne ikke overholdes i den eksisterende situation. I Tabel 9-4 er vist de beregnede støjniveauer i november 2012, sammenholdt med støjvilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse. Niveauet i 2012 svarer til niveauet i Tabel 9-4 Novopans støjbidrag pr. november 2012 (Støjhandlingsplanen, 2013). Støjbidraget er inkl. drift af mobil flishugger samt mobil spånpladehugger i dagperioden på hverdage. I parentes er støjbidraget uden mobil flis-hugger angivet. Novopan har derfor udarbejdet en støjhandlingsplan der omfatter 4 trin, som vist i Tabel 9-5. Støjhandlingsplanen er under gennemførelse og vil blive gennemført uanset om det nye tørreri etableres. Støjhandlingsplanen foreskriver fire trin til sænkelse af støjudbredelsen. Principperne for støjdæmpning af de forskellige støjkildetyper er: Støj fra afkast, luftindtag mm.: Standardlyddæmpere (kanallyddæmpere) Støj fra rør: Isolering af rør med mineraluld og alukappe. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 55/129

57 Støj fra større maskinanlæg: Indkapsling, evt. kombineret med støjskærme, evt. ændret placering De enkelte trin gennemføres efter følgende plan: Tabel 9-5 Støjhandlingsplan Virksomhedens støjgrænser ses af nedenstående tabel. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 56/129

58 Tabel 9-6 Fremtidige støjgrænser De oprindelige referencepunkter ses af Figur 9-2. Figur 9-2 Reference punkters placering. R2: Ved bolig på Ringsøvej (bolig i landzone), R2A: Ved bolig på Ringsøvej (bolig i landzone), R3: Ved bolig i Pindstrup (boligområde), R3A: Ved bolig i Pindstrup (boligområde), R4: Ved bolig i Pindstrup, (centerområde), R4A: Ved bolig i Pindstrup (centerområde) of R5: Ved bolig i Pindstrup (boligområde). VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 57/129

59 Ved kontrolmåling efter trin 2 i støjhandlingsplanen er der kommet nye referencepunkter til, og andre reference punkter er udgået. De nye referencepunkter ses af Figur 9-3. Figur 9-3 Nye referencepunkter efter kontrolmåling i trin 2 I trin 1 vil omkring 30 af de mest betydende støjkilder dæmpes. I trin 2 vil støjbidraget nedsættes ved støjdæmpning af 13 kilder og i trin 3 støjdæmpes yderligere 10 støjkilder. Den resulterende støjudbredelse efter trin 2 ses af Tabel 9-7. Den resulterende støjudbredelse efter trin 3 ses af Tabel 9-8. Konklusionen efter gennemførelse af trin 2 i handlingsplanen (januar 2015) er, at det ikke med 95% sandsynlighed kan konkluderes, at virksomheden overskrider støjvilkårene i beregningspunkt R2A, R3A og R5A, idet de beregnede støjbidrag fratrukket usikkerheden ikke overskrider støjgrænserne. I punkt R4A overholder virksomheden støjvilkårene. Beregningerne er udført med og uden skærmvirkning fra oplag, og der er konstateret, at virksomheden også uden skærmvirkningen er tæt på de vejledende grænseværdier: VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 58/129

60 Tabel 9-7 Støjniveau efter gennemførelse af trin 2 i støjhandlingsplanen (med skærmvirkning fra oplag) Trin 3 er planlagt til gennemførelse i sommeren Det forventede støjniveau efter trin 3 forventes at blive som vist i Tabel 9-8. Tabel 9-8 Novopans støjbidrag efter trin 3 (Støjhandlingsplanen, 2013). I parentes er støjbidraget uden mobil flishugger angivet. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 59/129

61 Ved afslutningen af det tredje trin er der ifølge støjhandlingsplanen sket en dæmpning af samtlige relevante støjkilder på nær dem, der nedlægges som følge af etableringen af nyt tørreri og energicentral. Grænseværdien for støjbidrag i natperioden er dog fortsat overskredet ved R5, R3A samt R2A. Trafik 0-alternativet indebærer, at der ikke sker en stigning i antallet af transporter som beskrevet i kapitel 5 Luftforurening Projektets virkninger på miljøet Anlægsfasen Belastningen af omgivelserne afhænger af afstanden til byggepladsen og aktiviteternes omfang, herunder om der arbejdes i aften- og natperioden. Arbejdet med tørreriet er planlagt til at foregå i dagtimerne mandagfredag. I byggefasen skal der transporteres store maskindele og andre materialer til området. Dette arbejde foregår helt frem til december Der vil forekomme øget trafik fra håndværkere og leverancer til virksomheden, men det vil ske i perioder og i løbet af byggefasen vurderes det, at der vil være tale om gennemsnitligt 1-2 yderligere biler/transporter pr. dag. Der er mange forskellige aktiviteter på en byggeplads, der giver anledning til støj. I Miljøprojekt nr. 1409/2012 om bekæmpelse af støj fra byggepladser angives følgende maskiner og processer som de mest støjende: Håndholdte betonbrækkere og pickhammere Nedbringelse af spuns og pæle Komprimering med tromle eller pladevibrator Hydrauliske hamre Eldrevne vinkelslibere, rundsave, boremaskiner mv. Bæltedrevne dozere, grave- og læssemaskiner. De nævnte støjende maskiner og processer kan alle blive anvendt i anlægsfasen, men det er ikke fastlagt, hvilke der vil forekomme i forbindelse med det konkrete projekt. Der vil blive stillet krav til den valgte entreprenør om at begrænse støjen mest muligt og anvende støjsvagt materiel, hvor det er muligt. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 60/129

62 Miljøregulering af anlægsaktiviteter er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni Bekendtgørelsen fastsætter regler for anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter, herunder bygge- og anlægsarbejder og om forebyggelse forurening fra aktiviteterne. Inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, skal det anmeldes til Syddjurs Kommune. Anmeldelsen skal redegøre for anlægsfasens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder aktiviteternes fordeling på dag-, aften- og nattetimer. På baggrund af anmeldelsen kan Syddjurs Kommune fastsætte vilkår for aktiviteterne. Vibrationer I anlægsfasen kan der forekomme vibrationer fra nedbrydning af eksisterende fabriksdele samt fra evt. nedramning af spuns. Udbredelsen af vibrationer er vanskelige at forudsige eller beregne, da udbredelsen især afhænger af undergrundens beskaffenhed. På grund af afstanden fra det nye anlæg til eksisterende naboer vurderes det ikke nødvendigt i forbindelse med anlægsfasen at lave vibrationsmålinger på ejendommene omkring projektområdet. Vibrationer vil ikke kunne registreres ud over afstande på meter, da de dæmpes kraftigt af jorden. Lavfrekvent støj Der forventes ikke lavfrekvent støj i forbindelse med anlægsarbejdet. Driftsfasen Ifølge støjhandlingsplanen (januar 2013) vil projektet i trin 4 betyde nedlæggelsen af en række betydende støjkilder og det forventede idriftsættelsesår for tørreanlægget (1. jan. 2017) er således vurderet at være det tidpunkt, hvor støjgrænserne vil kunne overholdes. Trin 4 indebærer nedlæggelse af eksisterende energicentral (der fjernes yderligere 13 støjkilder) og eksisterende tørreri (der fjernes yderligere 23 støjkilder). Der er desuden tillagt et bidrag fra nye støjkilder (tørreri) på 30 db(a) i de enkelte beregningspunkter. Præcis placering af fabriksanlægget og støjkilder er ikke fastlagt endnu. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 61/129

63 Tabel 9-9 Novopans støjbidrag efter det afsluttende trin 4 (Støjhandlingsplanen, 2013). I parentes er støjbidraget uden mobil flishugger angivet. Det ses af tabellen at Novopan efter trin 4 overholder støjgrænseværdierne. Se endvidere støjudbredelseskortet nedenfor. Figur 9-4 Støjkort (natperioden), der viser støjbidraget efter etablering af nyt tørreri mm. Det oplyses, at der efter hvert støjdæmpningstrin foretages en kontrolmåling af effekten, og såfremt målet ikke er nået, igangsættes yderligere forbedringstiltag. Kontrolmålinger vil også blive foretaget løbende, så eventuelt manglende dæmpning kan blive rettet og kontrolmålt igen. VVM - Novopan A/S, nyt tørreanlæg Side 62/129