Anita Mat. Virksomheders organisering af miljaarbejdet - når miljeproblememe fortolkes og håndteres i praksis

Transkript

1 Anita Mat Virksomheders organisering af miljaarbejdet - når miljeproblememe fortolkes og håndteres i praksis Roskilde Universitetsforlag Rosenmrrns Alle Frederiksberg C. Tlf

2 Anita Mat Virksomiieders organisering af - når fortofkes og håndteres i praksis. 1.udgave 1999 Anita Mat Omslag: Torben Lundsted Sats: Birger Mat Tryk: Roskilde Universitetscenters trykkeri ISBN Roskilde Universitetsforlag RosenPrms Alle Frederiksberg C. Tlf

3 Indholdsfortegnelse Forord 6 Problemdiskussion 7 Problemstilling og formål...11 Nødvendige og gennemgående begreber 13 Afhandlingens teoretiske kontekst 17 Afhandlingens struktur og opbygning 18 Afgrænsninger 22 Kapitel 1 MiljBkrav og miljshandlinger 25 Indledning 25 Miljokrav mellem natur- og samfundsvidenskab 26 Miljokrav som samfundsmassig institutionalisering 33 Miljeproblemer og miljskrav 35 Problemforståelser og -losninger i et milj%fagligt perspektiv Miljokravenes naturvidenskabelige argumenter 37 Miljoproblemer relateret ti1 virksomhedeme 41 Forskellige radikalitets-niveauer i milj@vurderingeme 48 Problemet: At definere miljomressige risici 56 Hvordan skal virksomhedeme organisere miljoarbejdet? 59 Motivation: Produktive fordele og ulemper skal vurderes 62 Sammenfatning og diskussion 64 Virksomhedernes miljshandlinger 66 Indledning 66 Hvordan er virksomhedemes miljohandlinger undersegt? 68 Gennemgående anvendte begreber og kategorisetinger 69 Eksempler på understigelser af virksomhedemes miljohandlinger 73 Kritik af forklaringsapparateme 85 Diskussioner om muligheder for at optimere virksomhedemes miljohandlinger 87 Diskussion og konklusion 88 Kapitel 2 Organisatorisk handling...91 Indledning...91 Det organisationsteoretiske forskningsfelt...93 Diskussionens struktur og indhold...96 Organisationsteoretiske orienteringer...97 Den rationalistiske og den funktionalistiske orientering, med udgangspunkt i den realistiske videnskabstradition...98 Den rationalistiske orientering Den funktionalistiske orientering Udfordringer ti1 den rationalistiske orientering...109

4 Udfordringer ti1 den funktionalistiske orientering 112 Den marxistiske orientering, med udgangspunkt i kritisk realisme 115 Sammenfatning og diskussion 117 Virksomheders miljohandlinger, principielle betragtninger 118 Rationalitets-kritiske udfordringer 124 Strukturaktor problemet 124 Håndtering af omverdenskrav - nye beslutningsteorier 127 Planhegningens ikke-rationelle aspekter 130 Kritik af omverdenbegrebeme 132 Den (ny) institutionelle orientering med udgangspunkt i den fortolkende og social konstruktivistiske tradition 135 Karakteristika og forskellige udgangspunkter 136 Fokus på forskel mellem "plan" og "realitet" 138 Institutionaliseringsbegrebet 140 Institutionaliseringsniveauer 147 Sam.fundsmazssigt og politikdannende niveau 148 Institutionaliseringer på organisationsniveau 150 Organisation og omverden 150 Den interne organisation 153 Sammenfatning vedr. den (ny) institutionelle orientering 160 Top-down modellen 160 Den praksisorienterede model 160 Sammenfattende diskussion 161 Analytisk udgangspunkt 162 Analytiske implikationer 163 Kapitel 3 Virksomheders fortolkninger og håndteringer af miljakrav : Eksempler og pejlinger Indledning Formål og status Undersogelsens strukturering og i n d h o l d Design - enacting af det empiriske felt Tematisering af undersogelsen Interviewtemaer og analysetemaer Anvendelse af kvalitative metoder Samplingskriterier og konkret udvrelgelse Informantkriterier Interviewsituationer Transkiperinger Kondensering og a n a l y s e t e k n i k k e r Virksomhederne Virksomheden Andersen...195

5 Virksomheden Eriksen 207 Virksomheden Hansen 214 Virksomheden Jensen 217 Virksomheden Karlsen 225 Virksomheden Brd. Larsen 235 Virksomheden Olsen 243 Sammenfatning 254 Temadiskussion: Virksomhedernes fortolkninger og håndteringer af samfundsmazssige miljskrav 255 Hvem / hvad aktualiserer virksomhedemes tematisering af milj&ravene? Hvilke problemapfattelser danner virksomhedeme om milj&ravene? 260 Hvilke materielle og organiatoriske handlinger aktiveres? 266 Diskussion og pejlinger 269 Implikationer: "Hvad skal man så gore"? 271 Myndigheder og virksomheder 274 Risikokommunikation og vidensformidling 276 Definitionen af "den milj%venlige virksamhed" 277 Virksomheder og miljoledere 277 Forskningsmassige implikationer 279 Konklusion 281 Litteraturliste,...287

6 Forord "Alligevel begynder en fortrelling altid i midten. Der er kun en "afslutning", fordi man beslutter sig for at afbryde en rzekke af begivenheder, der i sig selv er uendelig." ( Ly&&, 1990). Jeg kunne tilfoje, at der kun er en "begyndelse", fordi man beslutter sig for at indszette et begyndelsespunkt og dermed afbryder de begivenheder, der forte frem ti1 begyndelsespunktet. Denne athandlinger tager ikke sin egentlige begyndelse på et bestemt tidspunkt og selv om den foreligger i en afsluttet form, er den ikke afsluttet. Jeg startede ikke uden erfaring og fordomme. Jeg afslutter ikke fuldt oplyst og afklaret. Men formelt tager den sin begyndelse i efteråret 1995 og afsluttes i efteråret Den er formelt blevet ti1 på Institut for Miljo, Teknologi og Samfund / RUC men reelt er den blevet ti1 mellem nat og dag, mellem mig og andre, mellem ambition og pragmatik og mellem plan og realitet. Det har jeg fået hjaelp ti1 og tak for det: Ti1 mine vejledere, Poul Bitch Olsen, Jesper Holm og Ole Erik Hansen for gode råd og diskussioner om miljoet, reguleringen og organisationsforståeiser.til Bente Halkier, Pemille Bottrup, Hanne Meyer- Johansen og Maya Maria Madslund, for menneskelig og faglig stotte gennem vores ph.d. Mub og tak ti1 de andre gode kolleger på instituttet for fagligt og dagligt samvax. De studerende på Tek-Sam har isax bidraget med at få mig ti1 at reflektere over, hvilke diskussioner det var fomuftigt at biinge op i afhandlingen og har givet god respons på mit arbejde. Tak ti1 Kurt Aagaard for flere gange at have hest og konstruktivt kommenteret mit materiale. Tak ti1 Bente Olsen, Mirjam Godskesen, Hanne Fredslund, Finn Madsen og Lisa Dalager, der har bidraget vzsentligt ti1 afhandlingens empirisk-metodiske arbejde, ved mange frugtbare diskussioner i vores gruppe om kvalitative metodestudier. Det har vaxet et vaxdifuldt forum, gennem hvilket også andre faglige og studiemmssige problemer kunne udveksles. Informanteme på virksomhedeme har bidraget med, at give mig adgang ti1 deres verden. Det har vaxet uundwerlige bidrag, som jeg dermed har fået mulighed for at arbejde ind i alhandlingen og jeg takker for åbenheden. Jeg har også trukket godt på kollegiale kontakter i den kommunale tilsynsverden, ti1 at diskutere både specifikke tekniske og reguleringsmaxssige forhold og erfaringer med miljoreguleringen. SerIig tak ti1 min mand, Birger, for udvidet og omfattende korrekturlzsning og for aldrig at lade mig glemme betydningen af de hjemlige praksiselementer; stavsugning og karlighed. Og tak ti1 mine tre bom, for aldrig at lade mig glemme betydningen af filosofi og leg. Anita Mat, oktober 1998.

7 Problemdiskussion Indledning Miljoproblememe er på dagsordenen. Det er et politikområde, som siden oprettelsen af Miljoministeriet i 1974, har undergået omfattende institutionel forankring. Det statslige apparat er vokset i omfang, sådan at miljopolitikken gennemsmttes på alle forvaltningsniveauer. Der er samtidig oprettet undersogelses- og forskningsinstitutioner, med det formål at analysere og dokumentere miljoproblememes art og omfang. Miljopolitikken siver også ind i andre resortområder, således at de andre ministerier skal inkludere milj@m%ssige overvejelser i politik-udformningeme. Intemationalt og mellemnationalt er miljoproblememe også på dagsordenen, hvonned miljotemaet explicit bringes ti1 debat, med henblik på at indgår aftaler om Iosninger [Pedersen Den offentlige debat er praeget af miljotemaet. Der kan ses en udvikling fra at grasrodsbevmgelser og andre, marginale grupper italesatte miljoproblememe, ti1 at mange samfundsmassige aktorer knytter an ti1 problemstillingen, f.eks.: finans- og kreditvasen, fagbevzgelsen, borgergrupper, brancheforeninger, FDM og haveselskaber. Også i den mere uformelle del af den offentlige debat, står miljotemaet på dagsordenen. Det er i de private familier og i de private biler, og måske i bornehaven, i indkobssituationer og på arbejdspladsen [Schroll Det lader til, at denne omfattende interesse for at markere sig i miljodebatten, skaber en konsensusopfattelse af, at man bor gore noget for miljeiet. Miljobegrundelser er således legitime begrundelser for handlinger og synspunkter. Debatten er przget af naturfaglig viden om de okologiske balancers tilstande og forandringer. Debatten handler om, at miljoet som sådan er truet. Drivhuseffekten, ozonlaget og biodiversiteten er eksempler på globale miljoproblemer. Debatten handler også om mere specifikke problemstillinger: Grundvandet, plastblodgorere og er eksempler, på mere afgnensede miljoproblemer [Madslundm.fl Det er swligt de naturvidenskabelige og tekniske dicipliner, der har adgang ti1 at kommunikere miljoproblememes naturnuessige sammenhznge. Det videnskabelige indhold heri bliver i nogen udstra&ning ti1 tommon sence viden, det vi1 sige, at vi alle sammen har bort om drivhuseffekten og om ozonlaget. Samfundsmassigt tages det for givet, at miljoet er truet og derfor også, at miljoet skal beskyttes. Der er således foregået en samfundsm=ssige institutionaliseringsprotes, fra at miljoproblemer blev anset som et konfliktområde ti1 at det betragtes som et konsensus-pneget sarnfundsmzssigt anliggende. [Aagaard & Agger 19971

8 Samfundsmassigt diskuteres der 10sninger. Når der bliver sagt: "grundvandsforurening" eller "drivhuseffekt" bliver der også spurgt, hvad man kan stilie op med det? Hvordan kan og b0r man beskytte milj0et? L0sningeme skal på den ene side vare hensigtsmzssig overfor det naturmzssige problem og på den anden side vare operationelle samfundsmassigt. L0sninger skal med andre ord mediere mellem naturproblemet og samfundshensynet. Derfor er 10sningsdiskussioneme også szerdeles opfattende, og jo flere samfundsmazssige akt0rer der involverer sig i debatten, des mere komplexe fremstår 10snings-diskussioneme. Med udgangspunkt i at 10sningeme skal vzre effektive i forhold ti1 det naturmassige problem, udspcender der sig et net af 10sningsforslag: Gr0nne mzerkningsordninger, afgifter, tilskud, information, tekniske 10sninger, kampagner, godkendelsesordninger, forhandling, rammeaftaler - listen er lang. Falles er det imidlertid, at disse 10sninger sigter mod at andre samfundsmoessige akt0rers handlinger ti1 i h0jere grad at involvere milj0hensynet. Miljn-i-praksis Men rnilj0problememe ey ikke bare. Milj0problememe fortolkes og håndteres vidt forskelligt, af sarnfundsmazssige akt0rer. Det er i m0det mellem de milj0faglige argumenter og de samfundsmazssige praksisformer, at der opstår en forskel mellem de handlinger, der i et milj0fagligt perspektiv anses for n0dvendige og de handlinger, som sarnfundsmazssige akt0rer gennemf0rer i deres praksisformer [Halkier Det er en forskel, der falder uheldigt ud, milj0fagligt betragtet, fordi de samfundsmassige praksisformer ikke 10ser de problemer og gennemf0rer de 10sninger, som udvikles med den milj0faglige viden. De samfundsmzssige praksisformer bliver således genstand for miljeipolitisk opmazrksomhed, med henblik på hvordan disse praksisser kan andres ti1 at tildele milj0hensynet h0jere prioritet. De samfundsmzssige praksisser udspiller sig i alle slags sammenhznge og alle deltager i at vedligeholde den samfundsmossige stofomsztning. 1 disse praksisformer står milj0et ofte ikke sazrligt h0jt på den daglige dagsorden og det medf0rer, at den samfundsmassige praksis ikke gennemf0rer milj0prioriteringer på et niveau, der ud fra et milj0fagligt perspektiv er tilfredsstillende. Det er iagttagelser, som kan genfindes inden for en rmkke samfundsmazssige områder: Landbruget, der ikke lzegger om ti1 Okologisk drift. Forbrugere, der k0ber 0ko-mAk, men ikke 0koudgaver af andre forbrugsvarer; Offentlige institutioner, der ikke gennemf0rer gr0n indk0bspolitik; Virksomheder, der ikke implementerer renere teknologier; Trafikanter, der ikke k0rer i tog. Ferieforbrugerer, der flyver mere og lsengere i fly. Disse iagttagelser kan udhegges på mange måder og tilskrives mange årsagsforklaringer, men her er det tilstrzekkeligt at pege på, at der er en forskel, eller et skisma, mellem

9 de miljofaglige forståelser af, hvilke handlinger der er nodvendige for at beskytte miljoet og de samfundsmmssige praksisformer. Miljwi-praksis på virksomhederne I denne afhandling beskaeftiger jeg med relationen mellem miljokrav og miljo-praksis. Jeg beskzftiger mig med det inden for den del af miljodebatten, der omhandler virksomheder og milj@. Virksomheder er i en r&ke henseender anderledes end andre samfundsmaessige akt%rer. De indtager en central plads i den samfundsmoessige stofomsaztning og de er centralt placeret i de samlede, miljopolitiske bestrmbelser. En rakke af de miljopolitiske bestrzebelser overfor virksomhedeme er således formaliseret, idet miljopolitikkens udformning efterlader en riekke specifikke og direkte krav, som en rakke mere diffuse og indirekte krav. Samtidig er virksomhederne en del af det samlede samfund, sådan at den offentlige debat, markedssmressige relationer og uformelle krav er andre måder, hvorpå virksomhedeme moder de miljomzssige fordringer. 1 modsretninger ti1 f.eks. forbrugere og trafikanter, reflekterer virksomhedeme således både formelle og uformelle milj%mzssige fordringer. Virksomhedemes måder at håndtere de samfundsmressige miljokrav, er imidlertid przget af store forskelle. Nogle virksomheder benytter sig af miljostyringssystememe og fremstår som "miljopositive" virksomheder. Andre virksomheder reagerer med "minimumslosninger" og gennemforer de miljomassige forbedringer, der akkurat er nodvendige i forhold ti1 de myndighedsbestemte krav. Går man tzttere på virksomhedernes måder at organisere milj%arbejdet på og på deres viden om milj%m%ssige aspekter ved deres produktionsforhold, tegner der sig et tilsvarende differentieret billede. Nogle virksomheder organiserer miljoarbejdet i formaliserede ledelsessystemer og i formaliserede styresystemer, mens andre organisere miljoarbejde ad hot pzget. Det peger på, at miljokravene gives forskellig betydning af forskellige virksomheder og det peger på, at virksomhedeme ikke kan betragtes som en homogen gruppe. Det understottes af undersogelser om virksomhedemes miljo-handlinger (Se afhandlingens kapitel 1). Gennem tidligere, arbejdsmazssige erfaringer som miljomedarbejder i en kommune og som konsulent med offentlige organisationers miljoprioriteringer som arbejdsområde, har jeg desuden haft lejlighed ti1 at iagttage fravaxet af mål-rationelle vurderingskriterier og fravaxet af målrationelle handlingsforlob i virksomheder og offentlige organisationers miljoarbejde. Udvikiing af miljakravene i.f.t. virksomhederne Miljopolitisk reguleres virksomhedeme gennem decentrale myndigheders miljotilsyn og gennem en rrekke andre, politiske virkemidler. Forskningsm=ssigt er interessen

10 for virksomhedemes milj%-handlinger repr%senteret ved en razkke kvantitative og kvalitative unders0gelser af samspillet mellem virksomheder og milj0kravenes samfundsmassige gennemsrettelse. En rakke konkrete milj0projekter er gennemf0rt i samarbejde mellem specifikke brancher / virksomheder og offentlige st%tteordninger, med henblik på at udvikle konkrete milj0teknologier, ligesom der er ivzerksat mange bestrzebelser på at sprede og indarbejde viden om rnilj0massige metoder, på virksomhedeme. Efterhanden udvikles der også formelle milj0ledelsessystemer og de virksomheder der anvender sådanne systemer, kan opnå formel certificering af deres milj0arbejde. Det indebzrer bl.a., at en forpligtigelse til, at virksomhedeme Stiller milj0mazssige krav ti1 deres leverand0rer, altså ti1 andre virksomheder. Debatten om den politiske forbruger og de milj0politiske bestrzebelser på, at det offentlige indk0b skal vzre milj%venligt, szetter fokus på virksomhedemes produkter, med hensyn ti1 produktemes milj0maessige kvalitet. Således er virksomhedemes milj0mzssige forhold problematiseret i mange samfundsmzssige sammenhznge (Se kapitel 1) Kommunikationen af milj0krav hviler på en naturvidenskabelig beskrivelse af milj0problememes karakter. Det er naturvidenskabelige argumenter der tages i anvendelse ti1 at validere milj0kravenes samfundsmassige midvendighed og ti1 at begrunde konkrete milj0krav. Udviklingen af den naturvidenskabelige viden om milj0problememe, medf0rer viden om at milj0problememe er komplexe og vanskelige at isolere ti1 bestemte aktiviteter og ti1 bestemte stoffer og materialer. Udviklingen af viden om erkologiske sammenhange, medf%rer ikke swrre sikkerhed om hvilke milj0mmssige tiltag, der er n0dvendige og tilstrzekkelige. 1 et kort historisk perspektiv, zndrer milj0kravene sig fra at fokusere på synlige og velbeskrevne milj%effekter, ti1 at fokusere på langt mere abstrakte milj%effekter, som er behzftet med stor usikkerhed. [Harremöes 1998; Beck 1997, se kapitel l] Udviklingen medf0rer krav om stadig mere kontro1 med den stoflige dimension. Det er det samme krav om kontro1 med den stoflige dimension, der i et historisk perspektiv radikaliseres. For så vidt er der tale om en lineter udvikling af milj0forståelser og milj0krav. Milj0problematiseringeme udm0nter sig i en rzekke konkrete og mere diffuse 10snings-beskrivelser om, hvordan virksomhedeme kan og b0r gennemf0re milj0arbejdet. Det er beskrivelser af, hvordan virksomhedeme kan og b0r gennemf0re milj0arbejdet på virksomhedeme og de indeholder såvel materielle handlinger (zendringer af stof- og teknologisanvendelsen) som måder at organisere og implementere milj0arbejdet på. Det er navnlig gennem et milj0fagligt perspektiv, at disse 10sningsbeskrivelser udvikles. Jeg uddyber hvad jeg mener med "milj0fagligt perspektiv" nedenfor, her er det tilstrrekkeligt at definere det ved et udgangspunkt i 10

11 at dokumentere det milj0massige problem og demaxt at generere samfundsmzssigt operationaliserbare 10sninger på problemet. Diskussionerne om 10sninger på milj0problememe inden for feltet: virksomheder og milj0, hviler ikke bare på naturvidenskabelige beskrivelser af milj0problemer. De hviler også på antagelser om, hvad der strukturerer virksomhedemes handlingsvalg og hvilke handlingslogikker virksomhedemes styrer efter [Remmen 1995; Gladwin 1993, se kapitel 1). Milj0kravene i forhold ti1 virksomhedeme er i h0j grad udformet sådan, at virksomhedeme gennem rationel milj0planlzgning af deres produktionsprocesser, kan opnå produktive fordele. Det vi1 sige såvel interne driftsmzssige fordele som eksteme, markeds- og konkurrencemassige fordele. Det handler om at korthegge og vurdere stofflowet på virksomhedeme og om, at udpege saxlige indsatsområder, med henblik på at opnå såvel milj0mazssige som Okonomiske fordele. Milj0ledelse/styring er tilsvarende systemer, der i princippet formaliserer milj0arbejdet materielt og organisatorisk (se kapitel 1). Problemstilling og formål Skismaet mellem på den ene side de milj0faglige fordringer om rationalistisk milj0planhegning på virksomhedeme og på den anden side virksomhedemes fravzer af samme, er den mest vzesentlige motivation for afhandlingens problemfelt. Det er saxligt fokuseret på den del af problemstillingen, der koncentrerer sig om virksomhedemes milj0-i-praksis. Afhandlingens problemstilling er derfor, at unders0ge: Hvordan virksamkeder fortolker og kåndterer samfundsmessige miljqroblematiseringer. Denne problemstilling medfeirer: (1) at unders0ge hvordan relationeme mellem samfundsmzssige milj0krav og virksomhedeme påvirker virksomhedemes fortolkninger af milj0krav. Det er virksomhedemes fortolkrunger af rnilj0kravene der har interessen. Interessen for relationen mellem milj0krav og virksomhedeme peger på at unders%ge, gennem hvilke sammenhzenge milj0kravene kommunikeres og disse samrnenhanges betydning for virksomhedemes fortolkninger af milj0kravenes betydning. Det er således de handlingsstrukturerende dynamikker, der skal unders0ges. (2) at unders0ge, hvordan virksomhedemes konkrete håndtering af milj0kravene foregår. Det er virksomhedemes måder at organisere milj0arbejdet på i den interne organisation, der har interessen. Interessen for den konkrete håndtering af milj%kravene, peger på at unders0ge, gennem hvilke handlingslogiske dynamikker virksomhedeme trzeffer beslutninger om milj0forhold, hvad der danner grundlag for deres 11

12 problemapfattelser af miljokravene og ikke mindst hvilke konkrete organisatoriske og materielle handlinger de gennemforer. Jeg lzegger således op ti1 både at undersege virksomhedemes relationer ti1 omverdenen og ti1 at undersege den interne organisations funktionalitet, med henblik på at forstå de konkrete fortolkrunger og håndteringer af samfundsmsessige miljokrav. Jeg understreger at jeg taler om virksomhedeme i flertal, hvilket angiver at jeg betragter virksomhedeme som en inhomogen gruppe. Afhandlingens primme formål er forst og fremmest erkendelsesorienteret. Erkendelsesinteressen er at forstå, hvordan virksomhedeme fortolker og håndterer miljokravene, samt hvilke relationer og praksisser der danner og udvikler virksomhedemes miljoarbejde. Afhandlingens sekundcere fovmål tager afsazt i, at de miljofaglige problemforståelser udvikler sig som radikaliseringer af kravene om rationel kontro1 med den stoflige dimension. Det medforer efter mm vurdering en endimensional fokusering på den stoflige dimension, hvorimod andre vzesentlige, organisatoriske forhold ikke medinddrages i problemforståelsen. Jeg mener det er frugtbart og nodvendigt at betragte virksomhedemes miljo-handlinger som flerdimensionalt, sådan at både organisatoriske og miljomazssige mål og konsekvenser, indgår i såvel den vidensmzssige baggrund som i de manipulative bestrsebelser, på at forandre virksomhedemes miljoarbejde. Min normative tilgang ti1 afhandlingens problemstilling er således, at samfundsmassige miljoproblematiseringer må knyttes sammen i et bredere måz- og konsekvensfelt, end hvad der gives med de naturvidenskabelige begrundelser. Med "mål" mener jeg, at målene for den miljomaxsige indsats kunne udbredes ti1 ikke udelukkende at omfatte miljomzessige mål, men også f.eks. et mål om at relevansrette miljoarbejdet ti1 den konkrete kontekst. Med "konsekvens" mener jeg, at organiseringen af miljoarbejdet har konsekvenser ikke bare for de miljomassige resultater, men også for den organisatoriske praksis. F.eks. kan formalisering af miljoarbejdet i formelle ledelsessystemer bsere risiko for at dekoble miljoarbejdet ti1 alt andet end de ledelsesmassige beslutningsprocedurer, hvorimod andre måder at organisere miljoarbejdet omvendt kan kobles teet sammen med f.eks. faglige kompetencer og dermed bidrage ti1 at udvikle faglige kvalifikationer. Dette er eksempelgivende og ikke absolutte konklusioner. Jeg har nu gjort rede for, at afhandlingens problemstilling og formål. Jeg har også prmsenteret den norrnativitet, jeg bygger afhandlingen op om. Nedenfor ger jeg rede for nodvendige og gennemgående begreber, som jeg anvender i afhandlingen. 12

13 Derefter g0r jeg rede for afhandlingens teoretiske kontekst og endelig for afhandlingens hovedstruktur. Nadvendige og gennemgående begreber Jeg anvender en ra&ke begreber, som jeg her g0r rede for. Fortolkning af milj&rav: Jeg anvender begrebetfortolkning om den problemopfattelse, virksomhedeme danner om milj0problematiseringemes betydning. Jeg anskuer det sådan, at milj0kravene optrreder samfundsmazssigt og indgår som en handlingsstrukturerende faktor, for såvel virksomheder som for mange andre, samfundsmazssige akt0rer. Det er et problemfelt, som har samfundsmzssig bevågenhed og som samfundsmassige akt0rer forholder sig til. Det er irrridlertid vanskeligt at fastlzegge, hvilke betydninger milj0kravene antager, i forskellige, samfundsmaessige sammenhznge. Det er med andre ord vanskeligt at fastlaegge, hvordan virksomhedemes fortolker milj0kravene, dertil er det empiriske billede for broget. Alle teoridannelser forudssetter, at der foregår en fortolkning, når samfundsmsessige akt0rer forholder sig ti1 samfundsmassige forhold. For eksempel forudszettes det i Okonomisk orienterede teoridannelser, at virksomhedeme oversztter miljerkravene ti1 Okonomiske kategorier [Burell & Morgan 1979; Hassard Fortolkning refererer altså alment til, at der sker en oversrettelse af milj0kravet (eller alle mulige andre forhold) ti1 noget, der er meningsfuldt og håndterbart. Når man bevzger sig inden for teoriapfattelser inden for den realistiske videnskabstradition, er det ikke almindeligt at anvende begrebet fortolkning. Man siger noget andet, eksempelvis: agerer, handler, danner strategier, plankegger eller beslutter [Ibid og Hatch Men sådanne andre begreber end fortolkning, forudszztter og implicerer urridlertid, at virksomhedeme foretager en overszttelse - en fortolkning - af milj0kravene, eksempelvis ti1 0konomiske kategorier eller ti1 beslutningsprocedurer. Inden for de nyere, organisationsteoretiske diskussioner, anvender man begreber som: Enactment, fortolkning, erfaringer, tilpasninger og efterligninger [Mintzberg 1994; Weick 1995; March 1996; Powell & DiMaggio 1991, se kapitel 21 som nogenlunde synonyme begreber for, hvordan virksomheder danner mening om samfundsmzssige fzenomener. Det vi1 fremgå nedenfor, at det er sidstnazvnte orientering, som jeg knytter an til. Sp0rgsmålet om virksomhedemes fortohminger, rummer således både et hvilke og et hvordan sp0rgsmål, nemlig: Hvilke problemapfattelser danner virksomhedeme af milj0kravene og hvordan dannes disse problemapfattelser? Fortolknings-formuleringen relaterer sig i saxlig grad ti1 relationen mellem virksomhed (organisation) og omverden. 13

14 Håndtering: Jeg anvender begrebet håndtering om de organisatoriske og materielle miljerhandlinger, som virksomhedeme gennemf0rer. Med milj0handlinger mener jeg alle typer af handlinger, der er begrundet med at gennemf0re milj0forbedringer. Med organisatoriske handlinger mener jeg både beslutningsprocesser, organisering af milj0arbejdet og hvordan dette foregår i praksis (se kapitel 2). Med materielle handlinger mener jeg handlinger, der retter sig mod virksomhedens tekniske og materialemszssige anvendelser. Det milj0fagligt perspektiv: Jeg anvender begrebet det milj0faglige perspektiv om de diskussioner, teorier og strategiudformninger, der tager udgangspunkt i at indholdsbestemme og definere milj0problememes årsag og 10sning og hvis interesse er at generere 10sninger og forståelser for, hvordan milj0problememe kan 10ses. Det milj0faglige perspektiv definerer jeg således ved, at der tages udgangspunkt i de naturvidenskabelige begrundelser for, at milj0et er truet og ved at frems=tte lersningsforslag, der på en gang er rationelle overfor det naturmaxsige problem og mulige i.f.t. de samfundsmaxsige vilkår. Det barer logikken: Milj0et er truet (konstateret og dokumenteret) og milj0et skal beskyttes (naturmzessig og samfundsmessig mediering af10sninger). Det er alene den del af milj0debatten der drejer sig om virksamheder og milj@, som jeg beskseftiger mig med. På andre felter - f.eks. trafikken, forbruget, det globale - er det måske ikke andre problemforståelser, der knyttes an til, men det er andre 10snings-diskussioner, der bringes frem. Det er ikke muligt og heller ikke nmdvendigt, at definere akt0reme der tegner det milj0faglige perspektiv. Det er mermere denne måde at itales%tte milj0problememe på, der er interessant, og navnlig hvilke problemforståelser (årsager og 10sninger) der udvikles. Med den samfundsmzssige institutionaliseringsprotes af milj0kravene, er der flere og flere der g0r brug af de milj0faglige forståelser. Således er f.eks. rnilj0styringskoncepter dels en måde at bruge de milj0faglige forståelser, ti1 at operationalisere problemforståelseme, dels en måde at medvirke ti1 at producere milj0forståelser. I det mindste anser jeg f0lgende problemstillinger for at vaxe ornfattet af det milj0faglige perspektiv: Det omfatter en interesse for naturvidenskabelige problemstillinger vedr0rende vidensudvikling om human- og 0kotoksikologiske sammenhrenge, herunder risikovurderinger. Det omfatter tekniske problemstillinger vedr0rende udvikling og spredning af milj0-teknologier og vedr0rende udvikling af milj0- infrastrukturen (affaldsbehandling, rensningsanheg/metoder, jordrensningsteknikker, energianlaeg m.v.). Det omfatter en interesse for milj0lovgivning og regulering vedr0rende formulering af milj0mål (materielle intentioner) og formulering af reguleringsmidler (virkemidler, hjemler) samt af håndhzvelsesmetoder (f.eks. tilsynsstrategier). Desuden omfatter det interesse for specifikke metodeudviklinger 14

15 af miljo-losninger, f.eks. udviklingen af idealer for hvilke stoflige indgreb og på hvilke niveauer i stofstr@nmene, det er hensigtsmressigt/muligt at reducere belastninger. Mi&krav: Almindeligvis anvendes udtrykket miljdrav som de krav, der stilles gennem den myndighedsudovende funktion. Det kan vrere som direkte krav (miljotilsynet) som gennem og adfsxdsregulerende virkemidler [AKF der har en bestemt hensigt, nemlig at motivere aktorers handlinger i en bestemt retning. Det er fazlles for disse krav og virkemidler, at er hjemlet i lovgivningen. Markedsmzessig eftersporgsel, normative forventninger mellem aktorer, virksomhedsinteme forventninger og udbud af miljovenlige produkter, er derimod ikke hjemlet i lovgivningen, men fungerer som formidlere af miljomzssige forventninger [f.eks. diskuteret i Miljostyrelsen 1992a og 1996a]. Dette inkluderer jeg også i begrebet miljokrav. Det er således formelle og uformelle, direkte og indirekte krav og forventninger, der udgor det, som virksomhedeme fortolker. Når jeg bruger begrebet miljokrav, er det således summen af formelle, uformelle, direkte og indirekte forventninger og krav, jeg refererer til. Af sproglige grunde finder jeg det hensigtsmressigt med et samlebegreb, nemlig: miljokrav Mi&probZemer: Som antydet anser jeg forståelsen af milj@problememe, som en forståelse, der helt overvejende er funderet i naturvidenskabelige argumenter. Det er miljoets okologiske (u)balancer, der begrunder miljoproblememe. Det gyldiggor udsagnet "miljoet er nuet" og der anvendes naturvidenskabeligt, anerkendte metoder ti1 at dokumentere miljo-trusleme. Dette dokumentations-materiale politiseres og gores ti1 genstand for mangeartede fortolkrunger, og tages dermed i anvendelse af samfundsmzssige aktorer, ti1 at problematisere miljoforholdene. Naturvidenskabeme kan imidlertid ikke give svar på, hvilke naturtilstande der er rimelige, problematiske, acceptable eller hensigtsmressige [Pedersen 1996; Lidskog Det afgores perspektivisk, hvad enten perspektivet er eller politisk. Det fremstår ind imellem sådan, at de naturvidenskabelige metoder også kan levere svaret på hvilke handlinger der er hensigtsmassige, men det er et politisk, socialt og samfundsmassigt anliggende, at foretage den slags vurderinger [Beck 1987; Harremoes Sådanne vurderinger af, hvad miljoproblemer er og hvordan miljoproblememe bor loses, er således udtryk for forskellige måder at problematisere relationen mellem samfund og milj@ Med udtrykket "miljoproblemer" er der således mere praxist tale om milj@probzematiseringer (det vi1 sige sarnfundsmazssige akmrers perspektiver, gennem hvilke miljoforholdene fortolkes), end det er miljoproblemer i absolut forstand. Når jeg vaelger at bruge udtrykket "milj~problemer" mener jeg altså miljoproblematiseringer, men af hesehensyn bruger jeg af og ti1 udtrykket "miljoproblemer", synonymt for begrebet dj@problematiseringer. 15

16 Min tilgang ti1 rniljoet som problem er, at de naturvidenskabelige argumenter for rniljoproblememe, er nodvendige for at bibringe samfundet viden om de effekter, der opstår som felge af samfundsmassige aktiviteter. Det er nodvendig viden, fordi visse miljoeffekter ikke kan erfares gennem sanselige iagttagelser og kan som sådan ikke erfares urniddelbart [Beck Drivhuseffekten lugter ikke, ozonhullet er ikke synligt for ojet og pesticider kan ikke smages. Men det er samtidig mm tilgang, at de naturvidenskabelige argumenter er begrrensede, på to måder. For det forste på den måde, at naturvidenskaben ikke er ojektiv. Det er saxlige problemområder der vzelges ud og problematiseres, hvorimod andre problemområder ikke tages op eller simpelt hen er (p.t.) u-erkendte problemer. Naturvidenskabelig produktion af viden foregår i en samfundsmzsig kontekst og indgår i politiske, magtmassige og faglige spil, der influerer på de naturvidenskabelige interesser og betingelser for vidensproduktion [Pedersen 1996; Larsen For det andet anser jeg naturvidenskabemes argumenter for begrzensede, fordi de fokuserer på visse aspekter (#kotoksikologiske) og dermed også udelader andre aspekter. Det kan sammernignes med, at den menneskelige krop godt nok kan beskrives naturvidenskabeligt (f.eks. lzgevidenskabeligt, biologisk-genetisk), men selv om sådanne beskrivelser kan vsxe rimelige nok, er ikke den eneste måde at betragte den menneskelige krop på. Konsekvensen af disse begraensninger er, at den naturvidenskabelige definition af miljeproblememe er en begrazset definition. Endelig tager mm tilgang ti1 miljoet som samfundsmassigt problem udgangspunkt i den fortolkende og i den social konstruktivistiske tradition [Burr 1997; Berger & Luckman 1966; Alvesson 1996; Powell & DiMaggio Det indeb=rer, at samfundsmzssige aktorer problematiserer miljoet sådan, at miljoproblememe får en saxlig problemstruktur [Kjrer & Halden Problemstrukturen beskriver problemets karakter, dets kausal-sammenhzenge og dets losninger. Denne problemstruktur er konstrueret samfundsmzssigt og det har en rzekke konsekvenser for, hvordan miljoproblemer kommunikeres, politiseres og formaliseres - kort sagt institutionaliseres. Jeg betragter den konkrete måde hvorpå miljoproblememe er forstået og indholdsbestemt, som resultater af samfundsmassige aktorers interessefremszettelser og gyldiggorelse af saxlige argumenter. Denne betragtningsmåde indebaxer også, at miljoproblememe ikke "er noget i sig selv". De "bliver irrridlertid ti1 noget", idet de fortolkes og kommunikeres af konkrete, samfundsmazssige aktorere, i konkrete relationelle sammenhamge (se kapitel 2, saxligt afsnittet "den - (ny)institutionelle orientering). 16

17 Afhandlingens teoretiske kontekst I afhandlingen beskzeftiger jeg med to forskningsfelter, nemlig det miljofaglige forskningsfelt og det organisations teoretiske forskningsfelt. Det er begge relativt unge forskningsfelter og begge er reprazsenteret ved tvaxvidenskabelige tilgange. Det miljofaglige forskningsfelt er twervidenskabelig ved typisk at inddrage navnlig naturvidenskabelige, tekniske og reguleringsmazssige tilgange [Holm, Kjzrgård og Pedersen Det organisations teoretiske forskningsfelt er tvaxvidenskabelig ved typisk at politologiske, sociologiske samt social-psykologiske tilgange [Scott Man kan sige, at det miljofaglige forskningsfelt tager sit udgangspunkt i at ville lose bestemte, naturnxessige problemer og derfor genererer metoder (reguleringsmzessigt, vurderingsteknisk, strategisk) der er effektive og rationelle ti1 at lose problemet. Det organisationsteoretiske forskningsfelt tager mermere sit udgangspunkt i at ville begrebsliggore, hvad der karakteriserer og bestemmer organisatorsik handling, eksempelvis i forhold ti1 miljokravene. Jvf. ovenstående problemmotivation for afhandlingen, er det oplagt for mig, at fors0ge at udfolde og udvikle forståelsen af virksomhedemes fortolkrunger og handtermger af miljokrav, ved at inddrage det organisations teoretiske forskningsfelt. Det er oplagt, fordi det er nodvendigt at tanke de milj0faglige diskussioner bedre ind i de handlingsbetingelser og -former, der gives med virksomhedemes fortolkrunger og håndteringer af miljokravene. Det nytter med andre ord ikke saxligt meget, at raffinere og forfine de ekspertbaserede (her: miljofaglige) problemforståelser, hvis disse ikke hznger sammen med virksomhedemes handlingsbetingelser og handlingsmåder. Det ville vaxe et relativt enkelt at udvikle instrumenter ti1 at regulere / motivere virksomhedeme ti1 miljoplanhengning, hvis man kunne regne med, at virksomhedeme effektivt vurderede produktive fordele og ulemper, ved forskellige miljo-losninger. Eller hvis det kunne påvises, at virksomhedeme mangler viden, mangler tekniske losninger eller har investeringsproblemer [Remmen 199%; Miljostyrelsen 1994a]. 1 så fald kunne relationen mellem virksomheder og miljokrav beskrives ved hjzelp af en rationalistisk model og virkemidleme kunne formes derefter. Empirien peger imidlertid på, at relationen mellem virksomheder og miljokrav, samt deres håndtering af kravene, er langt mere sammensat og influeret af mangeartede non-materielle og axlig talt non-rationelle handlingsforlob og vurderingskriterier (se kapitel 1). Eksempelvis fremgår det af afhandlingens kapitel 3, at de virksomheder jeg har undersegt, benytter sig af metoder som: Identifikation af "miljofy-ord", "opsnappen" af andres miljotiltag og lytten ti1 "rumlen", ti1 at afgore og vurdere (fortolke) hvilke miljo-handlinger de vi1 gennemfore (håndtere kravene). Det gzlder både for virksomheder, der har etableret miljestyringssystemer og for dem, der ikke har. De 17

18 kan ikke g0re rede for, hvilke produktive fordele/ulemper det medf0rer og det er udtalt vanskeligt, at gennemf0re risikovurderingeme i deres dobbelthed: vurdere risiko og vurdere bedre altemativer. Jeg anser det således for n0dvendigt at kombinere de to forskningsfelter, for at unders0ge alhandlinges problemstilling. Det organisationsteoretiske perspektiv mener jeg er velegnet ti1 at udvide forståelseme af hvad der karakteriserer organisatorisk handlig samt hvilke omverdensrelationer, der srerligt virker strukturerende for virksomhedemes (miljo) handlinger. Det milj0faglige perspektiv er velegnet ti1 at etablere forståelser for sammenhznge mellem virksomhedemes stofanvendelser og stoflige effekter på milj0et samt ti1 at give en forståelse for, hvilke milj0mazssige problemstillinger der er relevante. Dermed mener jeg at begge forståelseshorisonter er n0dvendige for at unders0ge problemstillingen. Fremstillingsmzessigt har jeg valgt, at fors0ge at vzre temmelig explicit omkring såvel den milj0faglige dimension, som om den organisations teoretiske dimension. Jeg fors0ger, at inddrage milj0-eksempler i den organisationsteoretiske diskusion og jeg fors0ger, mere principielt at diskutere, hvilke implikationer/forståelser af feltet: virksomheder og milj0, der fremkommer i de forskellige, organisations teoretiske perspektiver. Denne explicitering af såvel det organisations teoretiske som af det mij0faglige forskningsfelt, er således et resultat af, at jeg fors0ger at favne såvel det milj0faglige forskningsfelt som det organisations teoretiske forskningsfeltimidlertid er denne favnfuld af forskningsfelter relevant og n0dvendig, for at belyse problemstillingen. Afhandlingens struktur og opbygning Afhandlingen er foruden denne problemdiskussion bygget op om tre hoveddele samt en afsluttende konklusion. Kapitel 1 har overskriften: Milj0krav og milj0handlinger. Det II har overskriften: Organisatorisk handling og kapitel 3 har overskriften Virksomhedemes fortolkninger og håndteringer af milj0krav - eksempler og pejlinger. Nedenfor beskriver jeg de enkelte deles metode og hoveddiskussioner samt sammenhaengene mellem de tre dele. Kapitel 1: Miljekrav og milj0handlinger I kapitel 1 unders0ger jeg, hvordan milj0problemerne defineres og indholdsbestemmes, i et milj0fagligt perspektiv. Jeg g0r rede for, hvilke ideall0sninger der udvikler sig med henblik på at 10se de definerede, naturmzssige problemer og for, hvilke fordringer det stiller ti1 virksomhedeme.1 den anden del af diskussionen, unders0ger jeg hvordan virksomhedemes milj0handlinger er beskrevet og forklaret. Jeg konkluderer for det f0rste, at de milj0faglige 10sninger hegger op ti1 "milj0-18

19 tayloristiske" metoder og ti1 rationalistisk organisering af miljoarbejdet. For det andet, at undersogelseme af virksomhedemes miljohandlinger, dels viser meget forskellige handlingsudtryk, dels at dette typisk er forklaret med henvisninger ti1 forskelle i karakteristika. Imidlertid er der såvel kritiske betragtninger heraf samt forsag på at inkludere andre, teoretiske-analytiske tilgange ti1 at forstå virksomhedemes miljohandlinger. Hermed hegger jeg op ti1 afhandlingens kapitel 2: et behov for at udfolde og udvikle analyseme af relationeme mellem virksomhed (organisation) og samfundsma%sige fordringer (miljorav). Jeg betragter de miljofaglige måder at definere miljoproblememe på, i en institutionel belysning. Jeg anvender implikationer af den ny-institutionelle teoridannelse [Powell & DiMaggio 1991; Oliver 199; Scott se kapitel 21 ti1 at foretage identifikationen af den miljofaglige problemstruktur. En problemstruktur angiver som mevnt hvordan fsenomener bliver ti1 problem og hvordan problem bliver ti1 struktur. Det har videnskabsteoretisk baggrund i den fortolkende og i den social konstruktivistiske videnskabstradition [ibid]. Dette perspektiv findes i mere eller mindre radikale versioner [Burr 19971, men der tages generelt udgangspunkt i, at frenomener ikke lader sig definere uden for det sociales meningstilskrivelser [Berger & Luckmann 1966; Schutz 1970; Scott Miljoproblememe "er" ikke, de er konstruerede versioner af, hvad saxlige akrerrer har defineret som problematisk. Miljoproblememe "er" i den forstand, at de er defineret og indholdsbestemt med bestemte argumenter og dermed med ekskludering af andre, mulige måder at konstruere faxomenet på [Pedersen Denne videnskabsteoretiske orientering er efter min vurdering på en r&ke områder problematisk, vaesentligst fordi det ikke i tilstrrekkelig grad ger rede for samspillet mellem det ikke- sociale og det sociale, det vi1 sige, at det ikke hegger analytisk vagt på, hvordan ikke-sociale forhold ssetter betingelser for det sociales problemdannelser. Derimod s&tes der et godt fokus på betydningen af at forstå, at problemdannelser er valg, konstruktioner og fokuseringer, mere end det er absolutter, uforanderligheder og sandheder. Jeg finder denne videnskabsteoretisk orientering velegnet ti1 at etablere en analytisk konstruktion, der ger det muligt at distancere den såkaldte taget-for-givet viden (her: den miljofaglige viden) og som ger det muligt at undersege, hvilke problemforståelser der er fremsat og hvilke gyldighedsargumenter, der bliver anvendt, ti1 at definere og politisere milj0kravene: Social constructionism insists that we take a critical stance towards our taken-for-granted ways of understanding the world (including ourselves). It invites us to be critical of the idea that our observations of the world unproblematically yields its nature to us, to 19

20 challenge the view that conventional knowledge is based upon objective, unbiased observation of the world. [Vivian Buur 1997: p. 31 Jeg finder det saxligt påkravet at foretage denne type af identifikation af miljokravenes problemstruktur, fordi denne struktur er problematisk. Den er problematisk, fordi jeg ikke mener den er effektiv ti1 at lose "sit eget" problem - miljoproblememe - og den er problematisk, fordi jeg mener kommunikationen af miljoforståelser bliver endimensional i sin fokusering på miljomassige mål og konsekvenser (se også ovenfor). Den social konstruktivistiske videnskabstradition mener jeg desuden generelt er velegnet ti1 at orientere diskussioneme i retning af, at undersege problemapfattelser, generelt og konkret. Der gaelder således også når jeg diskuterer, hvilke teoretiske baggrunde, der kan spores i de forskellige forståelser og perspektiver på, hvordan man kan forstå virksomhedemes miljohandlinger. Jeg understreger således, at dette perspek-tiv er anaytisk nyttigt, ti1 at forstå, hvordan problemapfattelser opstår og udvikles. 1 dette perspektiv, er interessen ikke at afgore sandhedsvaxdien i problemopfattelser (f.eks. om klor er giftigt), men derimod, hvorfor og med hvilke argumenter sådanne problemforståelser kommunikeres og gyldiggores. Kapitel 2: Organisatorisk handling I kapitel 2 tager jeg udgangspunkt i konklusioneme i kapitel 1. Jeg tager sigte på mere teoretisk at diskutere, hvordan man kan forstå (1) relationeme mellem organisation og omverden og hvordan man kan forstå (2) den interne, organisations funktionalitet. (1) relaterer sig ti1 afhandingens sporgsmål: hvordan fortolker virksomheder miljokrav og (2) relaterer sig til, hvordan virksomheder håndterer miljokravene. Man kan også sige, at det er temaer, der koncentrerer sig om at diskutere handlingsstrukturerende faktorer og handlingslogiske dynamikker. Det specifikke sigte er på et teoretiske niveau at begrebsztte betydningen af ikkematerielle og ikke-rationelle faktorer for organisatorisk handling. Jeg benrevner disse teoridannelser somh.h.v. rationalitets-kritiske udfordringer [March 1996; Mintzberg 1993; Weick og for den (ny) institutionelle orientering [Powell & Dimaggio 1991; Oliver 1991; Rovik 1994 m.fl, se kapitel 21. Omdrejningspunkteme heri er dels at begrebsztte organisatorisk praksis, dels at tildele institutionaliserings-processer (samfundsmosige som lokale) afgorende forklaringskraft på organisatorisk handling. Irrridlertid har jeg som nrevnt valgt også at diskutere vzsentlige organisations teoretiske bidrag, som på hver deres måder har domineret og fortsat dominerer store dele af det organisations teoretiske univers. Jeg benrevner disse orienteringer som: den rationalistiske orientering, den funktionalistiske orientering og for den 20

21 marxistiske orientering. Disse er samlet set lokaliseret inden for den realistiske / kritisk realistiske videnskabstradition. Hertil anvender jeg i hovedsugen folgende kilder: [Burelle & Morgan 1979; Morgan 1986; Hassard 1993; Scott 1992 og 1995; Simon & March 1993 samt Hatch 19971, som alle er karakteriseret ved at systematisere og beskrive (dele af) den organisationsteoretiske udvikhng, efter forskellige systematikker. Jeg har valgt at pr~sentere disse teoridannelser, af tre grunde. For det f$rste, fordi det videnindhold disse teoridannelser repmesenterer, i ret hoj grad er baggrunden for de teoretiske orienteringer jeg knytter an til, og fordi disse bidrag reprasenterer betydelige åbninger, ti1 at forstå organisatorisk handling. Det vi1 sige, at en explicitering af dette vidensindhold, giver en tydelighed om, hvad der begrunder de nyere, organisations teoretiske orienteringer. For det andet, fordi jeg vedvarende har konstateret, at disse nyere diskussioner er vanskelige at kontekstualisere for den, der ikke i forvejen har en etableret viden om det organisations teoretiske univers. Det er navnlig erfaringer jeg har gjort som underviser på Tek-Sam, men også gennem diskussioner med såvel kolleger som personer i det miljofaglige praksisfelt. For det tredie, fordi miljoforskningen typisk benytter organisationsforståeler, der at finde inden for mevnte teoretiske orienteringer [Gladwin 1993; Mynoladis og det er hensigtsmeessigt explicit at kunne henvise ti1 de teoretiske, grundforudsztninger i diskussionen. Kapitel 3: Virksomheders fortolkninger og håndteringer af miljekrav. I kapitel 3 anvender jeg implikationeme af de rationalitets-kritiske diskussioner og af den (ny) institutionelle teoridannelse, ti1 at gennemfore et kvalitativt studie af 7 virksomheders fortolkninger og håndteringer af milj&ravene.undersogelsen har status af eksempler og formålet hermed at analysere amandlinges problemfelt empirisk. Det er formålet, at eksemplificere, dels hvilke relationer mellem virksomhed og omverden der navnlig påvirker deres fortolktiger af rniljokravene, dels hvordan de forskellige virksomheder håndterer miljokravene, materielt og organisatorisk. Resultateme heraf anvendes som pejlinger ti1 at diskutere reguleringsmzessige og forskningsmazsige implikationer. Jeg lader således de nyere, organisations teoretiske bidrag tegne den teoretiskeanalytiske horisont for, hvordan det kvalitative studie skal designes. Kapitel 3 indledes med at gore rede for undersogelsens design, med hensyn ti1 anvendelsen af teori og anvendelsen af kvalitative metoder. Jeg ger således rede for (1) tematisering af undersogelsen og (2) undersogelsens tilretteheggelse og gennemforelse. Jeg g0r rede for de enkelte trin i analysen, idet jeg isrer anvender Kvales [Kvale forslag 21

22 til, hvilke metodiske trin der b$r behandles i kvalitative studier. Redegorelsen for de enkelte analytiske trin er begrundet i to forhold. For det jhste; Analysen i et kvalitativt studie er implicit i såvel den teoretiske fundering, i samplingskriterieme, i transkripetirrgen, i kondenseringen og i det, man plejer at bemevne for "analyse af interviesmaterialet". Det er den, fordi hvert trin rummer teoretisk-metodiske valg, det vi1 sige at der ankegges sasrlige perspektiver [Strauss & Corbin 1990; Kvale og g$res til- og fravalg. Eksempel: Hvis jeg welger "branchetilhorsforhokl" som samplingskriterie, har jeg samtidig lagt det bestemte perspektiv ud, der angives med en brancheorienteret tilgang. Det er et anderledes perspektiv, end hvis jeg welger "storrelse" som samplings-kriterie, fordi jeg dermed Legger et bestemt, andet perspektiv ud. Expliciteringen af disse valg medvirker derfor ti1 at fastholde, at undersogelsens "resultater" ikke kan adskilles fra undersogelsens tilrettelzggelse og gennemforelse. For det andet validerer denne explicitering undersogelsen, for så vidt som der vedvarende gives begrundelser for, hvorfor det netop er dise perspektiver/valg der trzeffes, herunder hvordan de afgrzenser analysen. [Kvale 1996; Jensen 1995 a og b] Derefter fremstiller jeg de analytiske resultater af de 7 virksomheder, enkeltvist. Jeg diskuterer derefter resultateme samlet, idet jeg peger på betydelige forskelle virksomhedeme imellem og på forskellige elementer i, hvad der aktualiserer, at miljokravene tematiseres på virksomhedeme, hvilke probleopfattelser der opstår, samt endelig hvilke materielle og organisatoriske handlinger, der aktiveres. Kapitel 3 afsluttes med en diskussion om implikationer af undersegelsens resultater. Konklusion I afhandlingens konklusion trazkker jeg alhandlingens hovedkonklusioner op og diskuterer hvordan de forskellige del af afhandlingen har bidraget ti1 at undersege problemstillingen. Afgraznsninger Der er en nzkke forhold, som afhandlingen ikke har som formål at undersege og som derfor efterlader nogle "hvad så med betydningen af...?" sporgsmål. Der er tre sporgsmål, som er ti1 debat i den aktuelle forskningsmasssige debat om relationer mellem miljorisici og samfundsmazsig håndtering af miljoproblememe, som alhandlingen ikke har ti1 formål at undersege, men som jeg her kort vi1 berore og relatere afhandlingen til. 22