At være på muligheder og problemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være på muligheder og problemer"

Transkript

1 At være på muligheder og problemer Problemformulering Jeg vil beskæftige mig med Benito Mussolinis iscenesættelse af sig selv. Jeg vil undersøge, hvilke virkemidler han brugte til at iscenesætte sig selv, og hvordan hans idé med Rom viste sig i arkitekturen, taler, malerier og filmklip. Problemstillinger 1) Hvad var Mussolinis mål med Rom og hvordan iscenesætter Mussolini sin magt gennem arkitekturen? 2) Hvordan iscenesætter Mussolini sig selv gennem datidens teknologi?(find tabeller over radioer og master, filmklip) 3) Hvorledes prøvede Mussolini at iscenesætte sig selv gennem sine taler? 4) Kan fascismens ideologi ses i samtidens malerier?(find malerier) Materiale metode og teori I dansk vil jeg beskæftige mig med de to hovedområder: Sprog og medier. Jeg vil bruge en kombination af analysemetoderne historisme og ideologkritisk, til at analysere taler, malerier og filmklip og på den måde tolke hvad disse siger om deres samtid og de ideologiske forhold. Til talerne vil jeg der ud over bruge argumentationsanalyse, og på den måde synliggøre hvordan Mussolini iscenesætter sig selv. Jeg vil analysere filmklippene ud fra en reklameanalyse, da filmklippene var en reklame for Mussolini og jeg vil fokusere på de virkemidler der bruges til at synliggøre budskabet. I historie vil jeg tilegne mig viden om forholdene i den givne periode. Dette vil jeg gøre ved at bruge skriftlige (taler og fremstillinger) og ikke-skriftlige (bygninger og malerier) kilder. Ved arbejdet med kilderne, anvendes kildekritik. Denne anvendes særligt på talerne, da disse er Mussolinis egne ord. I de historiske fremstillinger, må man formode, at forfatterne selv har anvendt kildekritik, dog skal man tage højde for deres ambitioner og mål med den givne bog. Delkonklusioner 1) Side 1 af 7

2 I 1922, efter Marchen mod Rom, får Mussolini og hans fascistiske kampfæller overdraget regeringsmagten i Italien af kong Vittorio Emanuel III. Mussolini havde et klart mål med Rom. Rom skulle ikke blot være Italiens hovedstad, men hele verdens. Rom skulle opleve en ny storhedstid, som den oplevede i antikken under kejser Augustus. Dette skulle gøres ved at revolutionære samfundet og det politiske system. Mussolini havde altså en klar plan, men skulle have folket med på den. Derfor skulle han legitimere og iscenesætte sig selv og sin magt. I 1935 blev det besluttet, at man i 1942 skulle holde en verdensudstilling i Rom for at fejre 20-året for fascismens styre. Herefter igangsattes byggeriet af den nye bydel EUR (Esposizione Universale Roma), placeringen af bydelen var ikke tilfældig, den blev placeret således, at man kunne ekspandere mod sydvest, ud mod havet. Et tydeligt bevis på, at Mussolini ville sammenlignes med antikkens storhed, kommer bl.a. til udtryk i bygningen Palazzo del Lavoro, Arbejdets Hus(Bilag), der tydeligt er inspireret af Colosseums romerske hvælvede buer. På denne måde drog Mussolini tydelige paralleller mellem sin tids arkitektur og antikkens. Et andet typisk præg ved de fascistiske bygninger, er indgravering af en tekst, hvilket også ses på Palazzo del Lavoro. Teksten betyder Et folk af digtere, af kunstnere, af helte, af helgener, af tænkere, af videnskabsmænd, af søfolk og af trasmigatori (folk der drager til den anden side af havene). Men denne tekst viser Mussolini tydeligt det italienske folk at forfædrene var mægtige personer, og opfordre til, at de nuværende italienere/arbejdere kan blive lige så store. 2) Da tidens moderne teknologi spillede en stor rolle for Mussolini. Der var en ny let måde at nå ud til folk på, man kunne tale til dem via radioen og man kunne lave små reklamefilm, som de kunne se i biografen. Filmen, Camicia Nera (sort skjorte) fra 1932, fejre tiåret for marchen mod Rom. Filmen starter med at vise et halvtotalt billede af en masse glade sort skjorter, der omfavner hinanden. Herefter bliver der klippet til et nært billede af soldater, der marcherer forbi. Samtidig høres lyden af slagsange. Mens sangene fortsætter, klippes der mellem halvtotale billeder af sort skjorter, der marcherer, de ses bl.a. i fugle perspektiv. Mens der også ses halvnære billeder af bygninger i frøperspektiv og statuer. Marchen forsætter gennem landskaber, hvor sortskjorterne synger og vifter med deres våben. Alle sort skjorterne komme til et kontrolsted, hvor der er soldater og vejen er spærret. Side 2 af 7

3 Billede bliver sort og der står Il Re Saggio (Den vise Konge), herefter ses det, at sort skjorterne bliver lukket forbi afspærringerne, dette vises i frøperspektiv. Herefter ses det at sort sj kjorterne løber hen med hen plads, hvor de alle sammen gør den fascistiske hilsen. Pladsen vises i supertotal, så man kan se alle de mennesker, der står og jubler. På en balkon på pladsen står tre mænd, disse ses i frøperspektiv. Herefter klippes der til nye billeder, hvor man ses en masse soldater marcherer. Og der vises billeder af militære skibe og fly. Efterfølgende ses et verdenskort, hvor der udgår en lyssøjle fra Rom, denne lyssøjle breder sig ud over hele verden. I den ses marcherende soldater, faner og Mussolini til hest. Tilslut ses fascistpartiets symbol en fascec (se bilag) Filmen viser altså sort skjorternes sejrsgang mod Rom, og hvordan de over tog Rom. 3) Mussolini holder gennem hans regeringstid flere taler, jeg har valgt at analysere to af hans taler. Den 3. januar 1925, holder Mussolini en tale i parlamentet(paradokset Italien s 71.), der bliver startskuddet til det fascistiske diktatur. Da parlamentet bliver sendt hjem, pressefriheden indskrænket og fagforeninger samt politiske organisationer opløst. I talen bruger Mussolini appelformerne etos og logos, og får på den måde skabt autoritet omkring sin person, og de ting han gør, er der en logisk forklaring på. Det er mig selv, mine herrer, som i denne forsamling rejser anklagen mod mig selv, herefter maner han bl.a. anklagen om et hemmeligt politis politi til jorden. Han siger bl.a. Indtil denne dag har ingen benægtet, at jeg var i besiddelse af disse tre egenskaber: en vis intelligens, meget mod og en absolut foragt for penge. Her træder appelformen etos tydeligt frem, han skaber autoritet, han er en god leder. Han er klog, modig og lader sig ikke styrer af penge. Han siger efterfølgende, at den vold dette såkaldte hemmelige politi har udført er uintelligent, usammenhængende og tåbelig. Hvis han skulle have oprettet et sådanne politi vil det være i overensstemmelse med kriterier, som altid har været grundlaget for vold, den vold som ikke kan udelukkes fra historien. Nemlig, at den for at kunne løse noget problem må være kirurgisk, intelligent og ridderlig. Her legitimerer han brugen af vold, ved brug af appelformen logos. Intelligent vold har været nødvendig i tidens løb, og den er i orden, og kan være nødvendig når problemer skal løses. Senere bruger han igen appelformen logos til at legitimere magtanvendelser. Igen bruger han historien, som argument. Han siger at når to parter er i uløselig kamp, ja så er løsningen magtanvendelse. Historien har aldrig vist andre løsningsmodeller, og der vil aldrig være Side 3 af 7

4 andre. I slutningen af talen siger han Italien ønsker fred, mine herrer, Italien ønsker ro, Italien ønsker ro til at arbejde, vi vil skaffe den med kærlighed, hvis det er muligt, med magt, hvis det er nødvendigt. Hans hoved påstand er altså: Vold kan være nødvendig. Hans argument for dette er at: Vold kan løse problemer, det viser historien også. Hjemlet er altså: Hvis de vil have fred i Italien er vold en nødvendighed. Den 9. maj 1936 holder Mussolini en tale fra en balkon på Palazzo Venezia. Denne tale holdes efter Italien har indtaget Etiopien. Mussolini siger bl.a. Kun blod kan dreje historiens blodbestænkte hjul Italien har endelig sit imperium Det italienske folk har skabt imperiet med sit blod hæv, oh legionærer, standarterne, våbnene og hjerterne og hils efter femten århundreder imperiets genkomst på Roms skæbnetunge høje. Denne tale bærer tydeligt præg af Mussolinis mål om at genskabe imperiet, der var i antikken. Han bruger bl.a. ordret legionærer om soldaterne, og han nævner de femten århundrede der er gået siden romerrigets fald. Han gør det klart og tydeligt, at dette imperium kun kan eksistere hvis vold anvendes. Italiens storhed koster menneskeliv. 4) Fascismen var en totalitær ideologi, dvs. staten bestemmer alt(organisme teorien uddybes ved fremlæggelsen). Der kan ikke gives en konkret betegnelse af den fascistiske ideologi, da den ikke bygge på enighed om hvordan det skulle være, men snarer enighed om hvordan det ikke skulle være. Fascismen bestod af krigsveteraner, nationalister og højreorienterede intellektuelle, der var skuffede over resultatet af 1. verdens krig, og ville genopbygge det gamle romerrige, de ville have storheden tilbage. Filippo Tomaso Marinetti ( ), bliver i 1922 Mussolinis kulturminister. Marinetti er stifter af futurismen, der er en ny bevægelse inde for kunsten og litteraturen. Marinetti ønskede også at Italien skulle opleve en ny storhedstid, men ikke som den var engang. Marinetti hadede nemlig historien og fortiden og mente, at det drejede sig om fremtiden, deraf navnet futurisme. I 1909 udkom futurismens manifest, der består af 11 punkter, og herefter en forklaring på manifestet. Nogle af punkterne lyder således: Side 4 af 7

5 3: Indtil nu har litteraturen lovprist den tankefulde ro, ekstasen og søvnen. Vi vil prise den aggressive bevægelse, den feberhede søvnløshed, sportsmandens løb og saltomortale, slagsbroderens flade hånd og knyttede næve. 7: Kun i kampen er der skønhed. Kun det værk, hvori der angribes, fortjener navn af hovedværk. Poesien skal være som et voldsomt anfald mod de ukendte magter, der skal lære at bøje sig for mennesket. 9: Vi ønsker at forherlige krigen verdens eneste hygiejne militarismen, patriotismen, anarkistens destruktive gestus disse skønne morderiske ideer samt foragten for kvinden. Gerardo Dottori var futuristisk maler, og fascismens ideologi ses tydeligt i hans malerier. Gerardo Dottori: Duce (Leder) Cicico Museo d Arte Contemporanea, Milano. Dette maleri viser il duce (Mussolini), med løftet pande. Omkring hans hoved, der skyder op af landskabet, er der bomber. Bomberne er et klassisk futuristisk træk, da de tit viser symboler på krig, eller viser krigen direkte. Mussolini med løftet pande, symboliserer en leder med mod og magt. Bomberne omkring ham, symboliserer også en form for magt, eller at bomber kan være nødvendige og at han ikke har nogen betænkeligheder ved at bruge dem. Maleriet viser altså en magtfuld og stærk leder, der ikke er imod krig eller vold. Gerardo Dottori: Le citta della Rivoluzione (Byens revolution) Side 5 af 7

6 Dette maleri viser endnu mere end det andet fascismens ideologi, og Dottori har gemte de futuristiske værdier afvegen. Dette maleri indeholder igen Mussolini med løftet pande, Colosseum og i midten i forgrunden, er der en ulv der fodre to drenge. Mussolini med løftet pande symboliserer igen en stærk leder. Det, at Colosseum er med viser Mussolinis mål om at gøre Rom til en storslået by som den var i antikken. Ulven der ammer de to drenge, mener jeg symboliserer myten om Romulo og Remus, tvillingerne der blev opfostret af en hunulv og grundlage Rom. Dette viser igen tilbage i tiden, tilbage til det heles begyndelse. Dette maleri viser altså tydeligt Mussolinis mål med Rom, at genskabe storhedstiden. Derfor mener jeg, at Dottori i dette tilfælde giver afkald på futurismens ideer, da de jo fokuserede på fremtiden, og mente, at alt gammelt skulle rives ned. Konklusion Jeg kan hermed konkludere at Benito Mussolini brugte mange former for propaganda til at iscenesætte sig selv og sit mål med Rom. Han brugte arkitektur til at vise sammenhængen mellem hans tid og antikken, han brugt taler til at legitimere sin magt og magtanvendelser. I malerierne kunne man se.. og filmklippene vise.. Perspektivering Jeg vil perspektivere til AT projektet, der hedder Magtens Iscenesættelse. I dette projekt beskæftigede jeg mig med iscenesættelsen af magt, ved arkitekturen, i Rom under fascismen og i England under The Victorian Age. Jeg beskæftigede mig med, hvorledes magten kom til udtryk i arkitekturen. Ydermere vil jeg perspektivere til AT projektet, der hedder Renæssancens verdensbillede, som min gruppe og jeg behandlede fra en religiøs synsvinkel. Vi beskæftigede os med modreformationen, der medførte at kirken byggede mange store bygninger for at vise sin magt. Der er altså store ligheder mellem magt iscenesættelsen i Fascismen, The Victorian Age og modreformationen, hvor alle bl.a. viser deres magt ved arkitekturen. Side 6 af 7

7 Litteraturliste Bøger Carlsen, Jesper m.fl. Paradokset Italien. Marko, Fibiger, Johannes m.fl. Litteraturens veje. Gads forlag, Frandsen, Steen Bo. Det Trejde Rom. Sfinx, Horsbøl, Gitte og Jette Meldgaard Harboe. Den Iscenesatte Virkelighed. Systime, Hägg, Göran. Mussolini Et Studie I Magt. Overs. Af Werner Svendsen. Thaning & Appel, Kühle, Ebbe. Hvorfra Hvorhen Hvorfor. Gyldendal, Larsen, Flemming. Fascismens Italien. Frydenlund, Lerberg, Lone og Johnny Thiedecke. Alle tiders Rom. Pantheon, Litteratur II og 6. bd. Gyldendal, Internet Propagandafilm: benyttet den Bilag Palazzo del Lavoro Fasces, denne brugte liktorene, der var en slags betjente i det antikke Rom. Side 7 af 7

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse.

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse. Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen www.gyldendal-uddannelse.dk Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29. Bjørn Grøn. (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen)

Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29. Bjørn Grøn. (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen) Bjørn Grøn: Fra græsk geometri til moderne algebra Side 1 af 29 Bjørn Grøn Fra græsk geometri til moderne algebra (bearbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen) INDHOLD Oprindelsen... 2 Påvirkninger

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003

Hvad venter vi på. Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Hvad venter vi på Bachelorprojekt af Ellen Ravn Jakobsen Syddansk Universitet, Kolding Maj 2003 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2 2. Analyse af Mens vi venter på Godot...3 2.1. Genre...3 2.2. Sprog...4

Læs mere

AT 3.2 - Evolution kontra religion - Biologi B & Religion C

AT 3.2 - Evolution kontra religion - Biologi B & Religion C AT 3.2 - Evolution kontra religion - Problemformulering I perioden 1800-1900 kom den engelske naturforsker Charles Darwin med en teori om arternes evolution, som førte til et videnskabeligt gennembrud.

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

LIV OG RELIGION 9 Grundbog

LIV OG RELIGION 9 Grundbog ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 9 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere